Aktiv for

Dyrene

Indholdsfortegnelse:
Side 3............................................................Du kan skabe en bedre verden Side 4-6.......................................................................................Hvorfor aktiv? Side 7..........................................................................................Md Kristoffer Side 8-9......................................................................................Hvordan aktiv? Side 10-11...................................................................................Gode samtaler Side 12-13..................................................................................Red pelsdyrene Side 14-16.................................................................................Lav en udstilling Side 17................................................................................................Md Maja Side 18-19......................................................................................Pelsprotester Side 20-22................................................................................Skriv for dyrene Side 23............................................................................................Md Dennis Side 24.............................................................................................Andre ideer Side 25.........................................................................Min Anima aktivitetsplan Side 26-27....................................................................................Md Thorbjrn Bagsiden........................................................Hvem vil vre milionr for dyrene?

Kontakt: Anima Carit Etlars Vej 10, kld | 1814 Frederiksberg C Telefon: 3510 7070 | Web: anima.dk | Mail: info@anima.dk Materialebestilling: Bestil gratis materieler til uddeling fra anima.dk eller skriv til pakkebord@anima.dk Bliv aktiv i en lokal dyreretsgruppe: Skriv til info@anima.dk hvis du er interesseret i at finde en lokal dyreretsgruppe og tilmeld dig netvrket over frivillige fra anima.d

DU KAN SKABE EN BEDRE VERDEN FOR DYRENE

Jeg er sikker p, at dyrenes frihed bliver vor tids ubetinget vigtigste moralske sprgsml pga. antallet af dyr og omfanget af deres lidelser, samt de stupide og grdige rsager til, at de pfres s rdselsfulde lidelser med vilje. Jeg tror fuldt og fast p, at vores fokus skal vre, at stoppe lidelserne og de meningslse drab p dyr, s hurtigt og effektivt som muligt. Det 18. rhundrede var begyndelsen p vort demokratiske system. Det 19. rhundrede afskaffede lovligt slaveri i den industrialiserede del af verden. Det 20. rhundrede afskaffede brnearbejde, gjorde brnemishandling strafbart, gav kvinder stemmeret og gjorde de sortes rettigheder mere vidtrkkende. Hvis vi alle gr s meget, som vi kan, VIL det 21. rhundrede blive det rhundrede, hvor dyrene fr deres frihed. Jeg er dybt beret over at vre en del af denne bevgelse sammen med dig, og jeg vil gerne takke dig for din tid og din opmrksomhed.

Alle mennesker, unge som ldre har fantastiske ressourser, der kan hjlpe dyrene og skabe forandring i verden. Denne guide er beregnet som en hjlp og inspiration til aktivister, som virkelig nsker at gre en forskel og vre med til at skabe massiv forandring. Hvis vi skal opn succes, m vi lgge vores energi, hvor det gavner mest, vi m vre i stand til at vlge vores kampe, forst de mennesker vi vil pvirke og slge sagen. Sammen kan vi f omsorg og engagement for dyr til at sprede sig som ringe i vandet. Du fr en masse vrktjer og gode rd til, hvordan du nemt kan skabe den aktivisme du nsker og hvordan du fr mest muligt ud af dine ressourser, motiverer andre til at bruge deres, og bliver en strk medspiller for dyrene.

Tanja Krjer Jrgensen Formand

HVORFOR AKTIV?
Arbejder man for dyrs rettigheder er det en uselvisk kamp imod meningslse lidelse, for at opn en mere retfrdig og oplyst verden, der skal beskytte samfundets svageste. Med dette meningsfulde arbejde flytter vi fremtiden og skaber historie.
Det er altid godt at tnke tilbage p vort grundlggende ml. Bevgelsen for dyrs rettigheder strber mod at bruge Den gyldne Regel; gr mod andre, hvad du nsker, de skal gre mod dig overfor alle dyr. Sagt p en mere direkte mde prver vi p at besvare sprgsmlet; hvis du var hnen, der er presset ind i et bur, ude af stand til nogensinde at kunne brede en vinge ud, hvis du var soen i drgtighedsboksen, buret inde sammen med dit eget mg, aldrig vre i stand til at tage et skridt i nogen som helst retning, hvis du var et af de milliarder og atter milliarder af dyr, der afskres fra at f opfyldt deres behov og som mishandles forfrdeligt, hvad ville du s nske, at dyrerettighedsforkmpere ville gre? Hvordan ville du nske, at de opfrte sig? De som har vret inde i disse industrilandbrug, og har set slagterierne med egne jne; graden af mishandling, fortvivlelsen i dyrenes jne det kan umuligt beskrives. Det knuser ens hjerte. Jeg tror ikke, at nogen af os virkelig kan leve os ind i deres lidelse og smerte, men vi skylder dem at forsge. HVORDAN AKTIV? Hvis vi hurtigt skal kunne gre en forskel for flest mulige dyr, bliver vi ikke bare ndt arbejde hrdt men ogs klogt og mere effektivt. Hver gang vi vlger at gre en ting, m vi ndvendigvis vlge noget andet fra. Derfor m vi srge for, at vores mentale og konomiske ressourser udnyttes optimalt. Hvis vi skal vinde, bliver vi ndt til at have en systematisk plan for dyrs frigrelse. Dvs. at kvalitet og kvantitet skal vre to sider af samme sag, og da kd- og pelsindustrien er der hvor flest dyr lider (og endda uden at offentligheden ved af det), s giver det mest mening at stte ind der. Imidlertid er indlevelse ikke nok. Og vilkrlige aktioner er heller ikke nok. Vi m altid vre klar over, at hver gang vi vlger at gre noget, s

fravlger vi at gre noget andet. S det er altafgrende, at vi bestrber os p at bruge vor tid s effektivt som muligt. En af de mest almindelige rsager til at vi gr galt i byen er, at selv om vi arbejder ekstremt hrdt, og selv om vi er trofaste mod dyrene og prioriterer vores aktivisme for dem hjt, s arbejder f af os med at blive mere effektive. Vi m ndvendigvis arbejde lige s hrdt og endnu mere vigtigt lige s dygtigt som folkene p Wall Street arbejder med at slge aktier, og som reklamefolkene arbejder for at slge de nyeste bilmodeller. Selv om vores ml er forskellige, er mekanismerne for at n ud til folk og slge budskabet (i vort tilflde om dyrenes befrielse) fast etablerede. Vi vil instinktivt som empatiske mennesker handle, nr vi ser nogen lide.

Det er prisvrdigt, men hvis vi lader os distrahere af for mange enkeltsager, mister vi evnen til at arbejde langsigtet for fundamentale forandringer for dyrene. Ser vi en bestemt sag om dyremishandling i tv, m vi huske p, at de millioner af dyr i kdindustrien, vi ikke lige har set, lider samtidig. Eksempler p effektiv aktivisme At sprede ideen om vegetarisme er et sprgsml om tal. Vi ved, at den gennemsnitlige studerende er langt mere ben overfor at blive vegetar end ikke-studerende og frdiguddannede. Uddannelsesinstitutioner er et sted, hvor mange mennesker er samlet og kan ns p kort tid. At fokusere p at ndre folks holdninger vil have langt den strste effekt p, hvordan dyr bliver behandlet. P den mde kan du hjlpe millioner af dyr.

ANIMAS FOKUS Anima har fokus p de industrier, hvor flest dyr lider mest og potentialet til forandring er strst; i pelsindustrien og det industrielle landbrug. Antallet af dyr som opdrttes og drbes hvert r i Danmark er mange gange strre end det samlede befolkningstal og at reducere lidelsen i disse industrier med blot f procent, vil gre mere gavn end at stoppe alt andet dyremishandling tilsammen. Nr man vlger sit fokus, er det altid vigtigt at huske, at nr vi vlger at gre en ting, s fravlger vi samtidig at gre noget andet. Derfor mener vi at flest ressourcer skal bruges, hvor der samtidig er flest dyr.

Ser man i dag p dyrevrnsbevgelsen er tendensen modsat og flest penge og mest tid bruges p hunde og kattes velfrd, selvom der er frre dyr, der generelt har bedre liv. Dyr p pelsfarme og i dyrefabrikker lider mere end nogen andre. Vi har samtidig muligheden for at have en direkte indflydelse p disse dyrs liv. Hver eneste person vi mder, trffer hver dag beslutninger om disse dyrs liv. Alle vi mder, kan vre en potentiel sejr for dyrene og mulighederne for at pvirke begrnses kun af vores energi og kreativitet. Med hver eneste person vi overbeviser om ikke at sttte disse industrier, fordobler vi vores indsats for dyrene.

MD KRISTOFFER
Jeg tror alle har oplevet, at det kan vre svrt at tage kontakt til fremmede mennesker og hvis man har besluttet sig for at dele foldere ud, for at oplyse om dyrs vilkr i landbruget, kan det vre en barriere, at man i starten fler sig lidt nervs. Det glder om bare at springe ud i det, for nr man har fet delt de frste foldere ud, fles det ikke lngere akavet. Nr man har en venlig attitude og hilser p folk frst, vil man opleve at de allerfleste er venligt stemt over for n og de bliver interesserede i at se, hvad det er man deler ud. Det er en fantastisk flelse man fr nr man er frdig med at dele ud. Hvis man fx har vret tidligt oppe og dele ud ved en skole, ved man nr man gr derfra, at mange elever nu sidder og lser og stille og roligt ndrer deres syn p dyr. Og selv om det mske kun er en hndfuld af dem der straks fr lyst til at blive vegetarer, s vil man have skubbet til strstedelens holdninger. S nste gang de bliver konfronteret med dyrs undvendige lidelser, vil de vre det skridt tttere p at tage budskabet til sig. S fler man virkelig, at man har gjort en forskel. Selvflgelig kommer man ogs ud for irriterende folk. Det er bare at smile til dem og i det hele taget kan det meste klares med et smil og en rolig indstilling. Jeg har en enkelt gang oplevet en person der blev fornrmet og ville diskutere i hrde vendinger fordi hun selv kom fra et landbrug. Frst blev jeg lidt overrasket, men gjorde alt for at vre imdekommende og vi fik til sidst en god snak. Da hun gik tog hun folderen med og det virkede som om, hun havde fet noget at tnke over.

HVORDAN AKTIV?
Nr du tnker over, hvordan du vil hjlpe dyrene, s vlg en form for aktivisme, der passer til din personlighed og temperament. P den mde vil du have mere overskud og undgr at blive udbrndt. Hvis du fokuserer p bestemte typer aktivisme vil du blive bedre til dem og dermed vre mere effektiv for dyrene. Fokuser din energi, s nr du lngst. Trk p andres ressuorser og erfaringer, s du kan lre af deres succeser og fejl. Frygt ikke udfordringer, du kan altid bede om hjlp og vejledning. NEMT OG EFFEKTIVT UDDEL MATERIALER Efterlad et spor af brochurer G aldrig forbi en opslagstavle uden at stte et flyveblad op. Efterlad materiale i ventevrelser, p cafeer, og andre steder hvor folk har tid til at lse. Brug f.eks. 1 time om ugen p at dele materiale ud. Klik ind p Animas materialesektion og bestil helt gratis p 2 min, det du skal bruge. AST [ Anima Street Team ] Bliv en del af Anima Street Team. Vi uddeler mlrettet foldere om dyreret og vegetarisme p skoler, gymnasier, universiteter, og andre uddannelsesinstitutioner. Ideen er at informere tusinder af mennesker om kdindustriens sande ansigt. Vi giver landbrugshallerne og slagterierne glasvgge. Unge mennesker er den gruppe, som det er mest sandsynligt vil overveje vegetarisme og dette er den mest effektive mde at n mlgruppen p. Ls mere p: www.anima.dk/kampagner/ast - alle kan vre med! HVOR BR DER UDDELES? De bedste steder at uddele foldere er offentlige steder, hvor der er mange fodgngere. Vores favoritsteder er: uden for tog- og busstationer (isr i myldretiden) omrder med hjere lreanstalter (dog kan du blive bedt om at forlade omrdet, hvis du ikke selv studerer) tt ved gymnasier omkring frokost eller lige fr eller efter skoletid udenfor omrder med strre begivenheder som koncerter, udstillinger eller sportsarrangementer (ved koncerter helst nr folk forlader stedet)

Nr der deles foldere ud, er det meget nyttigt at have for je, at ikke alle vil vre lige modtagelige for at blive fx vegetarer som andre. P grund af dette giver det mening at fokusere mere p dem, som du fler vil vre mest interesserede i at lre om spisevaner uden dyremishandling. Typisk vil universitetsstuderende og gymnasieelever vre mest bne for beskeden om medflelse. Ligeledes vil yngre mennesker vre mindre fastlste i deres vaner og vil vre mere villige til at stte sprgsmlstegn ved sociale normer som f.eks. at dyr lever for at tjene mennesker. Det er ogs vigtigt at erkende at yngre mennesker har et helt liv foran dem, hvor de vil kbe pels og spise kd, g og mejeriprodukter, hvorfor det er endnu mere afgrende at vise dem den grusomhed, som produktionsdyrene lider under.

Betyder det at vi kun skal uddele litteratur til unge mennesker? Naturligvis ikke. Nr du deler foldere ud vil du normalt vre i stand til at give brochurer til hundredvis af folk, og at tilbageholde materiale fra dem, der er udenfor specifikke aldersgrupper, kan ikke anbefales. Dog vil vi sikkert udvlge omrder, der oftest besges af yngre mennesker for at optimere effektiviteten af vor tid og indsats. Nr du uddeler en folder kan du f.eks. sige Folder mod dyrefabrikker? , Stop dyremishandling? eller ganske enkelt bare Vrsgo, den er til dig. HVAD KAN JEG DELE UD? Anima har mange gode foldere til uddelign som du kan bestille helt gratis. Det er generelt en god ide at have en folder med, som du vil dele ud til alle, og en mere omfattende folder, som du kan give til dem, der synes at vre srligt interesserede i at lre mere om at blive vegetar eller veganer.

GODE SAMTALER
Det er ikke altid let at f folk til at lytte og ndre deres holdning til, hvordan dyr bliver behandlet. Noget af det vigtigste vi kan gre, er at vre opmrksomme p at have meningsfulde samtaler med de mennesker vi mder i stedet for ensidige monologer. Hvis vi prver at forst andre, vil der vre en strre chance for, at de ogs prver at forst os og faktisk tnker over, hvad vi har p hjerte. N vi taler med andre, er der mange ting vi skal vre opmrksomme p f.eks. vores kropssprog, hvilken social situation vi befinder os i, og ikke mindst forstelsen for, at vi alle har forskellige forudstninger for det vi ved og tror p. GRUNDLGGENDE PRINCIPPER Du er ambassadr for dyrene.Det er derfor meget vigtigt at vre rolig og hflig, selv hvis nogen er uforskammede. Ofte kan en person der virker provokerende alligevel blive meget pvirket af, hvad du siger og vil reflektere over det bagefter. Giv dem ikke mulighed for at affeje dig ved at vre uhflig. En rolig og venlig stemme vil bne sind og opmuntre til eftertnksomhed. Vr en ''People Person'': - En venlig, social person, der nemt gr i spnd med alle mennesketyper. LYT OG SPRG Det er altid godt at lytte til og bekrfte folk, at stille sprgsml og derefter lytte opmrksomt til svarene, s samtalen kan bringes tilbage til de ting, de allerede tror p, og hvordan kampen for medflelse hnger sammen med disse ting. S det at stille folk sprgsml og lytte opmrksomt til deres svar, er en meget effektiv samtale teknik. De bliver hrt, og vil derfor ogs lytte til dig. Det handler ikke om at vre den bedste debattr, men om at n ind til folks menneskelighed. Undg hjtravende sprog, folk orker det ikke. Det er menneskeligt at dmme og stte i bs. Vr derfor velsoigneret og kldt p som dem du vil have i tale, s har du den strste chance for at blive hrt og ''set''. MD FOLK HVOR DE ER Start ikke en diskussion, men en samtale og stil mange sprgsml. Det er vigtigt at give modparten plads til at lave sine konklusioner, og tage beslutningen om vegetarisme p egen hnd, ellers holder den ikke lnge, men vr heller ikke bange for at stde folk fra dig ved at tale om vegetarisme, hvis ikke du introducerer dem for nye ideer, hvem gr s? VR SOCIAL Det er helt forsteligt at vi bliver triste, nr andre ikke forstr fornuften i noget som berr os dybt. Dog er det vigtigt, at vi ogs tager del i ganske almindelige aktiviteter der hvor vi frdes, grillfester, skolefester osv. Det er alt for nemt at tage afstand fra hvad vi siger, hvis det at sttte dyrene virker som et afsagn fra et normalt liv. En grillfest f.eks. er ogs en oplagt mulighed for at introduktion andre for en ny livsstil og mulighed for at lade andre smage lkker vegetarisk mad du har med. SAMTALER I PRAKSIS Bruce Friedrich er leder af den ameri-

kanske organisation PETAs vegetariske/veganske kampagner. Han ejer flere t-shirts med sloganet Sprg mig hvorfor jeg er vegetar?. Det fr tit folk til at stille sprgsml og her er et eksempel p en samtale mellem Bruce og en tilfldig person, hvor han bruger tipsene i denne folder: Kvinde: Ok jeg bider p, hvorfor er du vegetar? Bruce: Tak fordi du sprger, men m jeg frst sprge dig: Spiser du kd? Kvinde: Ja, men ikke s meget som fr men ja. Bruce: Virkelig, hvorfor? Kvinde: Jeg kan godt lide smagen Bruce: Det er interessant. Men har du ingen moralske skrupler over at spise et dyr? Kvinde: Jeg har egentlig aldrig rigtig tnkt over det, men hvorfor skulle jeg have det? Bruce: Jamen for mig er det, at jeg ikke vil betale andre for at skre halsen over p dyr. I virkeligheden vil jeg ikke betale nogen for at gre noget, som jeg ikke selv ville have lyst til at gre eller bare at se p. Giver det mening for dig?.

Kvinde: Ja det gr det vel, men dyr spiser jo ogs hinanden Bruce: Selvflgelig gr de det, men beviser det egentlig ikke min pointe? Dyr gr hvad der er naturligt for dem, men nr vi spiser kd sttter vi mishandlingen i dyrefabrikker og moderne kmpe slagterier. Vidste du at loven ikke beskytter dyr i landbruget mod grusomme overgreb som ville sende folk i fngsel, hvis de gjorde det samme mod hunde og katte? Kvinde: Virkelig, det vidste jeg virkelig ikke. Men hvordan fr du protein?. Sdan fortstter samtalen og Bruce kan kommunikere sine pointer p en mde, s den tilfldige person faktisk lytter og overvejer dem. Dette er et godt eksempel p at lytte, stille sprgsml og at f startet en virkelig samtale i stedet for at holde et ensidigt foredrag. Et andet godt eksempel er en samtale Bruce havde med 4 unge teenagedrenge. De spurgte ham, hvad et vegetarisk starter kit er og Bruce forklarede, at det er et hfte med vegetarisk information. De svarede ham, at de alle var jgere og aldrig kunne vre vegetarer. Bruce kunne meget nemt vre get ind i en lang diskussion om jagt, men i stedet spurgte han dem Er i modstandere af dyremishandling? og det var de alle. Herefter fortalte han dem om kyllinger, kalkuner og grises elendige forhold i dyrefabrikker. Alle 4 endte med at tage et vegetarisk starter kit, og svor aldrig mere at ville spise fjerkr.

RED PELSDYRENE
SKAB PELSFRI MODE Over 100 tjkder har valgt at droppe pels fra deres kollektioner. Anima har materiale som du kan bruge til at tale med butikker i dit lokalomrde om aldrig at slge pels. Ved at indfre en pelsfri politik, kan de blive en del af det internationel Fur Free Retailerprogram og deres beslutning vil pvirke bde kunder og de mrker, som butikker kber tj fra, nr der ikke lngere er pels p hylderne. Du kan bestille alt det materiale du skal bruge for at tale med butikkerne fra Anima. Her kan du lse om Trine, som tog springet og var med til at gre det pelsfri program til en succes. Hvorfor synes du, at det er vigtigt at gre det? Signalvrdien af forretningernes tilmelding til programmet er utrolig vigtig p lngere sigt. Hvis vi fr pelsbrug ud af modeindustrien og detailhandlens kmpe industri, der isr ved dens brug af pelsdetaljer, er skyld i millioner afdyrs lidelser og nederdrgtige dd, vil pels ikke lngere vre populrt. Der vil ikke vre foresprgsel efter pels, pelsdyravl vil ikke lngere vre en mulig indtjeningskilde, og pelsfarmene m derfor lige s langsomt lukke ned n efter n. P kortere sigt vil hver en butik, som vlger ikke at slge pels, vre med til at begrnse produktionen af pels og den kedelige pelsmodetendens, som er oppe i tiden. Det handler ganske enkelt om at gre pels upopulrt. Store designere, der er blevet pelsfrie, sender et meget strkt etisk og moralsk signal til alle de andre designere og modeforretninger og lgger indirekte pres p dem. Det spreder sig som ringe i vandet, og vil p sigt gre vores arbejde nemmere. Er det ikke svrt at gre alene? I frste omgang var det en stor overvindelse for mig. Det krver lidt mere udadvendthed, end jeg er vant til. S jeg startede med at stte mig godt ind i tingene, lste FFAs hjemmeside (www.infurmation.com), og animas pelsinfo.dk. Jeg vede mig p, hvad jeg skulle sige for at f lidt selvtillid og tog noget respektabelt modeneutralt tj p, s chancen for at f en positiv dialog uden fordomsfulde forhindringer maksimeredes. Derved ikke sagt at slips og sljfe i hret skulle vre ndvendigt. Da jeg frst kom i gang, gik det smnd meget godt.

Det er kun s svrt, som man gr det til! Mange af os er jo vant til at diskutere pelspolitik med folk. Det her er ikke s meget anderledes. Folk er ikke farlige. De er forskellige, og lige som nr man taler p gaden, skal man ikke lade sig sl ud af et par negative personer. Heldet kan hurtigt vende, og s er man glad igen. Hvordan fltes det da du fik overtalt en? Den frste var faktisk ikke en overtalelse, han kikkede lidt p mig, s sagde han: men alts, det er vel noget du skal have penge for?. Nej, vi gr det gratis for dyrenes skyld, sagde jeg. Derefter skrev han under med det samme. Det var en rimelig stor og populr butik. Uden tvivl en sejr. Men faktisk var det en strre sejr med de to nste. Der mtte jeg arbejde lidt for sagen, og oplevede, at det rent faktisk

kunne lykkes for mig at ndre folks indstilling. Jeg havde ikke regnet med at blive taget alvorligt. S det var lidt af en succesoplevelse.

FLERE IDEER Du kan ogs sende breve eller e-mails til firmaer, som du lgger mrke til slger gte pels. En bekymret kundes henvendelse betyder meget for de fleste selskaber. Husk at vre hflig og saglig Du kan finde adresser og nye kampagner p anima.dk, og selv undersge butikkerne i din by. Informer gerne Anima. Du kan ogs lave interessante happenings, ssom gadeteater.

LAV EN UDSTILLING
LAV EN BIBLIOTEKSUDSTILLING Hundrede af tusinde mennesker i alle aldre besger hvert r biblioteker for at kigge rundt, forske, lse og lre. Der er ofte udstillinger om forskellige emner som lnerne kan vre interesserede i, s hvorfor ikke bruge muligheden for at berige dem med en udstilling om medflelse for dyr? En udstilling med pelsdyr eller landbrugsdyr eller vegetarisme kan laves simpelt og billigt. Samtidig er det en meget effektiv mde at hjlpe dyrene p. Det krver bare en person at lave en udstilling og stte den op, men hundrede eller tusinde vil f budskabet, hvilket gr den til et fantastisk godt vrktj. Sdan samarbejder du med et bibliotek Ved frste blik synes det mske at vre svrt at f lov til at stte en udstilling om dyrevelfrd eller vegetarisme op, men det er meget lettere end du forestiller dig. Kontakt frst biblioteket og bed om at f lov til at tale med biblioteksbestyreren. Bed venligt om lov til at stte en udstilling om det industrielle landbrug op. Du vil sikkert blive spurgt om ting som: Hvilken forening kommer du fra? Er udstillingen egnet til et yngre publikum? Hvad vil udstillingen indeholde? Der kan vre to forhindringer i at f lov, pladsbegrnsning eller en venteliste for andre udstillinger. Hvis det frste er tilfldet, s m du finde et strre bibliotek eller et der er bedre egnet. Hvis der er en venteliste, s bliv skrevet op p den og find et andet bibliotek hvor du kan f lov med det samme. Sdan laver du din egen udstilling For at fange lnernes opmrksomhed og fastholde den skal udstillingen skabe opmrksomhed, men vre let at flge og forst. Drag fordel af den plads du fr stillet til rdighed, s du kan f din udstilling til at fylde mest muligt. Udstillingen skal se s professionel ud som du kan, med tekststykker der er lette at lse, store billeder med overskrifter, og materiale som de besgende kan tage med sig hjem. Undg at fylde hver eneste centimenter af udstillingen ud; det bliver let rodet og uoverskueligt hvis der

er meget tekst, hvilket ikke er srlig indbydende. Det er bedst hvis man kan forst udstillingens emne i lbet af nogle f sekunder, da det er den tid det tager for en person at g forbi den. S det er med at fange folks opmrksomhed. De fleste mennesker ser kun p billederne og overskrifterne, s vr sikker p at de pointer du vil give bliver helt klare gennem billeder og overskrifter. Billeder: De fleste biblioteker vil ikke acceptere billeder der er for strke. S hjst sandsynlig er billeder fra slagterier ikke en mulighed, men billeder fra det industrielle landbrug plejer at blive tilladt, iflge vores erfaring. Fire billeder der er meget effektive at bruge er burhns, kalvebokse, grise-fikseringsbokse og kyllingehaller. Ingen af de billeder indeholder blod, men viser stadig den ubengtelige mishandling disse dyr udsttes for hver dag hele deres liv.

Tekst: Sproget p udstillingen br vre simpelt og direkte, hvilket gr lseren i stand til at forst hvert afsnit uden at blive druknet i tekst. Fx. kunne man skrive denne tekst til et billede af en gris i en fikseringsbs: Serne i det moderne landbrug bliver behandlet som fde-maskiner. Serne har knap plads til at rejse sig og ligge sig ned og lever hele deres liv p betongulve. Citater der provokerer til eftertanke kan ogs vre effektive, som fx.: Sprgsmlet er ikke, Kan de rsonere? Ej heller, Kan de tale? Men, Kan de lide? Jeremy Bentham, filosof. Tag-med-hjem materiale: Velvalgt materiale som de besgende kan tage med sig hjem er essentiel for at dit budskab ogs pvirker dem nr de har forladt biblioteket. Foldere og flyers br sttes forrest p din udstilling, s det er let at tage for de

forbipasserende. Det er ogs vigtigt at der er en del forskelligt materiale, som fx. Animas pelsfolder eller Respekt for liv, flyers af forskellig art og vegetariske opskriftshfter. Du kan f det hele tilsendt fra os. At flge op Nr udstillingen krer p skinner, s husk at tage rutinemssigt forbi og fyld op med materiale og ret til hvis ndvendigt. Sig til bibliotekaren at du er der for at fylde nyt materiale p udstillingen, s viser du nemlig din entusiasme og ansvarlighed, og din venlighed og dit engagement vil gre deres oplevelse af dig positiv, hvilket ger dine chancer for at f lov til at lave nye udstillinger i fremtiden. Og s i gang med det! Nu ved du alt du behver for at lave din egen biblioteks udstilling! Nr du oplever hvilken forskel dit arbejde har gjort s stop ikke her, kontakt et nyt bibliotek og derefter et til og et til. Jo

flere biblioteker du fr sat udstillingen op p, des flere vil blive pvirket af dine budskaber om barmhjertighed og medflelse og hver gang kommer vi et stykke tttere p vores ml. En overddig udstilling! - Henvend dig til bestyreren af en helsebutik. Sprg efter smagsprver p vegetarisk mad, og gerne ogs prver p butikkens egne speciel produkter, s som kosmetisk der ikke har vret testet p dyr. Tilfj materiale om industrilandbruget Dette skulle gerne opmuntre andre til ogs at blive empatiske forbrugere. Skole cafeteriet er et fint sted til dette forml. Det er i vrigt ofte en rigtig god ide, at hgte sig p andre, allerede eksisterende, spndende arrangementer, for p den mde at n ud til almenheden p en positiv mde, da folk her, i forvejen vil vre nysgerrige, bne, og modtagelige.

MD MAJA
Jeg fik frste gang ideen til at lave en biblioteksudstilling, da jeg s fotokunst udstillet p mit bibliotek. S tnkte jeg, at det ville jeg da ogs gre. Jeg kan godt lide at vre kreativ og tegne, s det virkede som om det var lige noget for mig. Der kommer ogs hele tiden mange folk p biblioteket. De kommer for at kigge p bger og har lidt bedre tid, end hvis man bare mder dem p gaden. S de giver sig tid til at lse og kigge p tingene. Derfor virkede det optimalt at lave en udstilling. De 2 vigtigste ting for mig var, at den blev placeret, hvor folk ikke kunne undg at se udstillingen. Jeg prvede ogs at lave den farverig og indbydende, s folk ville have lyst til at se p den.

Det tog vel en halv dag at lave plancher, billeder og et lille banner, s det hele s godt ud og s var den klar. Jeg lavede en aftale med biblioteket om, at jeg kiggede ned engang imellem, s der altid var foldere og det s pnt ud. Jeg talte folderne, som jeg lagde frem og der var en del ting, som var blevet taget i lbet af udstillingen. Anima fortalte mig ogs, at der kom flere bestillinger p materiale fra mit omrde, s det var dejligt at vide, at man faktisk gjorde en forskel. Det betyder jo, at folk tnker over sagen og forhbentlig vil de begynde at ndre deres vaner for at hjlpe dyrene. Faktisk har jeg fet lov til at stte flere udstillinger op p samme bibliotek, s de synes ogs det var en succes.

PELS PROTESTER
ARRANGER EN PROTEST Nr man uddeler materialer eller skriver lserbreve er det tit om et generelt problem, f.eks. dyrenes forhold i landbruget eller pelsindustrien. Men mske fr du brug for at lave en protest rettet mod et helt specifikt ml. Det kan f.eks. vre en modebutik der slger pels eller et supermarked, der slger foie gras. En protest kan lyde negativt, men i virkeligheden er der tale om, at man oplyser helt mlrettet om et problem. Vil man gerne have modebutikken til ikke at slge pels, s giver det god mening at sge en direkte dialog med butikkens kunder, s de ved, hvad de sttter, hvis de vlger at handle der. Grundlovens 79 sikrer alle forsamlingsfrihed, ligesom grundloven ogs garanterer ytringsfrihed. S det er helt lovligt at st p et offentligt sted og fredeligt uddele materiale, holde skilte og give sin holdning til kende til interesserede. Dette er i en nddeskal en protest og det er utroligt effektivt i forhold til at ndre butikkers politik. For nr kunderne bliver oplyst, om at firmaet de handler hos sttter dyremishandling, s vil en del altid vlge at g et andet sted hen. Hvis 5% af modebutikkens omstning stammer fra salg af pels, men 20% af deres kunder ikke vil handle i en butik, der slger pels, s vil en protest hurtigt gre det klart for dem, at det er en drlig forretning at slge pels. Du kan arrangere en protest sammen med et par venner eller ved at finde andre aktive fra dit lokalomrde. 1. Fr du arrangerer din egen pelsprotest Tag kontakt til Anima og hr til de planlagte ml og vores erfaringer. Er der f.eks. planlagt demonstrationer mod en international kde i f.eks. Kbenhavn og Aalborg, vil det vre oplagt at deltage i, eller st for nogle af dem. 2. Find lokale gruppemedlemmer: Det kan gres p mange mder, men det frste skridt er at ringe til Anima og tale med vores aktivistkoordina-

tor, som kan hjlpe dig med at finde andre, hvor du bor. 3. Sg om tilladelse Selvom grundloven giver dig ret til at protestere, s kan det vre en god id at sge en tilladelse fra kommune og politi. Vores aktivistkoordinator kan hjlpe dig med at gre det. 4. Selve protesten Til selve protesten fr du brug for bl.a. skilte der kan illustrere dyrenes forhold og hvorfor I protesterer og flyveblade, s I har materiale til at give til folk. Nr I har skaffet alle materialer og evt. en tilladelse, s er I klar til at holde protesten. 5. Protesten S er det sdan set bare at stille sig op over for den aktuelle forretning med skilte og bannere. Nogle str med skilte og rber slagord med en ikke fjendtligt og kontrolleret stemme, mens andre deler flyvers ud. Vr venlig og i mdekommende ogs nr folk virker urimelige.

(Tag gerne billeder og del jeres oplevelser med Anima, s I kan vre til inspiration for andre). 6. Efter Protesten Slut af og til protesten af med en kop kaffe, eller middag for at samle trdene. Gr det godt eller mindre godt, og hvad skal i mske ndre p til nste gang. Er der nye folk med til protesten for frste gang, er det altid godt lige at hre til hvordan de oplevede dagen. Havde de en drlig oplevelse, er det vigtigt at finde ud af hvorfor, for enten at kunne berolige med at det bliver bedre, s de har mod p at komme igen, eller forsl dem andre mder at vre aktiv p. Deres lyst til at hjlpe dyrene skulle ndigt g til spilde. Den frste protest kan vre en udfordring for mange. Fortl derfor om, hvor vigtigt jeres arbejde er og husk at rose andre. Gr de modlse fra protesten er det tvivlsomt om de kommer igen.

SKRIV FOR DYRENE

Du kan skabe stor opmrksomhed omkring dyrs rettigheder gennem lserbreve og andre debatindlg. Det er en vigtig form for aktivisme, der ikke m undervurderes. S er du glad for at skrive, kan denne guide mske inspirere dig til at komme i gang. Et prcist formuleret lserbrev, der ikke er for langt, som bruger billedsprog og har en klar logisk opbygning har strst chance for at blive trykt. Du kan se eksempler p lserbreve, der er blevet trykt p vores hjemmeside. Flere ting er vigtige, nr du skal skrive et lserbrev. Overvej flgende, nr du stter dig til tastaturet. KEND DIT MEDIE Overvej mediets politiske holdninger, sprogbrug, alder for mlgruppen, osv. P den mde kan du skrddersy din artikel, benytte relevante associationer, tilfje fakta og flelsesbilleder i passende mngder. Du sikrer dig ogs mod undigt, at komme til at stde nogen. - NB! Husk at dyrene har venner blandt alle trosretninger, partier og samfundslag. BRND IGENNEM Emnet m ikke blive s stort, at budskabet mister sin kraft. Jo mere enkel og klar din historie er, jo skarpere str pointen og gr, at budskabet trnger igennem og huskes bedre. S gr dig klart, hvad dit hovedforml er. STRUKTURR DIN OPSTILLING For at gre det mere overskueligt og overkommeligt for lseren er det en god ide, at opdele artiklen i flere afsnit evt. med underoverskrifter. VR HURTIG Nr du ser eller lser et indlg i medierne, som du vil svare p, s gr det allerede samme dag, inden mediernes opmrksomhed forsvinder. Nr lserbrevet skal skrives kan du bruge flgende struktur: OVERSKRIFT OG INDLEDNING Starter du med overskriften, har du samtidig ogs vinklen p historien. Det kan vre en god hjlp til at holde fokus. Fortst nu med en appetitvkkende indledning, der frister lseren og fastholder folks interesse. Hvis du skriver p baggrund af en tidligere artikel, s start med at referere til den. Lserbreve der er del af en debat har strre chance for at blive trykt.

OPBYG DIN POINTE Gr f.eks. brug af malende og livlige beskrivelser s lseren ved hjlp af indre billeder kan forestille sig, hvor det hele brer hen. - Forestil dig en verden, hvor graden af menneskerettigheder bliver fordelt efter individuel sknhed. - Forestil dig s en mishandlet gris, der bare drmmer om at vre mormors lille skdehund. Herefter giver du din egen mening til kende. Lft det s op til noget generelt, gerne ved hjlp af retoriske sprgsml eller undren. - Hvordan kan det vre, at vi i Danmark giver vores kledyr julegaver, mens de dyr som udgr julemiddagen ikke ydes nogen omsorg.

UNDERBYG DIN SAG VED HJLP AF FAKTA OG DOKUMENTATION Kig evt. i vores materiale eller p hjemmeside efter fakta. Fakta udstrler trovrdighed, men check at det stemmer, ellers risikerer du den modsatte effekt. Der vil vre nogle forskelle i opbygningen af et brev, alt efter om du vil give svar p tiltale, klage, foresl noget nyt eller informere generelt. Hvis du til og med krydrer dine argumenter med fakta giver det srlig vgt og underbygger din sag. F.eks. Iflge Fdevarestyrelsen kan alle vores nringsbehov dkkes uden indtagelse af animalske produkter, endda med flere sundhedsmssige fordele i bonus. Aviserne vil som regel ikke trykke mange indlg fra samme person eller forening indenfor en kort periode. S spred gerne dine artikler over forskellige aviser og ugeblade. Lokalavis-

erne har mange lsere og der er relativt store chancer for at f sin artikel i s det betaler sig at skrive til dem. Brug flere retoriske sprgsml og underbyg dit argument: F.eks. - Ville en vegetarisk livsstil ikke lfte os mennesker op p det plan, som vi ofte hvder at vre p, nemlig over dyrene? EKSEMPEL: ET FAKTA ARGUMENT: I flge FN-rapporten Livestocks long shadow fra 2006, er kdindustrien skyld i mere CO2 udslip end den samlede transportsektor, og dermed den allerstrste trussel imod den globale opvarmning. Den optager mere land end der er til rdighed hvis alle mennesker skal brdfdes, og tager p jordens resurser. Der gr f.eks. 10.000 liter vand p 1 kg kd EKSEMPEL: ET LOGISK ARGUMENT Evnen til at lide og nyde livet deler mennesker og dyr. Forsger vi at finde en form for hjere kapacitet, som vor formen til at tnke rationelt, vor selvbevidsthed, eller vort sprog, s opdager vi at der eksisterer mennesker, som ikke lever op til disse hje krav. Hvorfor beskytter vi svage mennesker, men bruger dyrenes svaghed som rsag til at udnytte dem? KOM INDVENDINGER I FORKBET -Jeg kan ikke se hvorfor landmnd ikke skulle kunne omskoles til andre erhverv. I forhold til den smerte dyrene lider under, mener jeg det at

skulle starte p ny uddannelse efter eget nske, er et luksusproblem. BESKRIV DINE NSKER OG VISIONER - Dyrene lider i landbruget. Fiksering af grise er dyrplageri og derfor iflge loven er strafbart. Derfor er det ogs ulovligt at gre den slags imod hunde og katte, alts de dyr vi godt kan lide! SIDSTE REPLIK Slut af med en replik der huskes. - Vores kdindustri er helt ude af kontrol, og sdan vil det blive ved, indtil vi som forbrugere siger stop, og tager konsekvensen af gte medmenneskelighed, og ser os om efter nye mder at leve p. Vlg vegetarisme! Lg gerne brevet fra dig i et par timer, se det s igennem igen. Det skulle helst give god og klar mening for andre, ogs for dem der ikke kender s meget til dyrerettigheder.

ADOPTER EN BUTIK En anden mde at uddele materiale p er ved at finde en butik der vil hjlpe dyrene og altid holde den forsynet med materialer. Hvis der str flotte foldere stillet frem i en holder kan interesserede tage dem og p den mde gr intet materiale til spilde. Det eneste det krver af dig er, at du roser butikken for at hjlpe dyrene og jvnligt kommer forbi for at srge for, at folderne str pnt og at der altid er nok.

MD DENNIS
Jeg skrev mit frste lserbrev til Metroexpres, da jeg var 15 r og det kom i. Det var om pelsdyrenes forhold og at det var drligt at kbe pels og hvis man forbd pelsdyravl ville man vre et skridt nrmere demokrati og frihed. Det fik ogs en debat i gang. En anden svarede, at han var enige i, at pelsavl skulle forbydes, men ikke i at det fremmede demokratiet. P den mde blev emnet behandlet flere gange pga. mit indlg. I dag har jeg fet bde et strre ordforrd og indsigt, s jo mere man stter sig ind i tingene og skriver desto bedre og mere trovrdige lserbreve kan man lave. I dag har jeg efterhnden fet en 30-40 lserbreve trykt, s det bliver til en 8-9 stykker om ret. Hvorfor skriver du lserbreve? Jeg kan godt lide at skrive og kan godt lide at vre aktiv. Men jeg er ikke en aktivistisk type eller hvad man skal sige, s det passer godt til mig at lave noget hjemmefra. Det giver nogle begrnsninger, men her kan man n tusinder af mennesker fra sit skrivebord. Metroexpres har f.eks. flere hundredetusinder af lsere, s fr man et lserbrev trykt her, s vil mange tusinde se dit budskab. Et lserbrev skal vre kort, s man skal bruge tid p at overveje, hvad der er vigtigst. Jeg plejer at skrive en grundtekst og s sidder jeg og redigerer, s det passer med avisens kriterier og jeg er tilfreds med indholdet og alt det vigtigste er kommet med.

ANDRE IDEER
BRUG SOCIALE NETVRK P NETTET - Brug sociale netvrk p nettet til at sprede information om dyreret. Skriv om nyheder og netvrk p Facebook, MySpace, din blog etc. - Hold dig orienteret og netvrk. Meld dig som frivillig under fanebladet bliv aktiv p anima.dk, st dig p vores mailingliste og bliv ven med Anima p Facebook eller MySpace. - Nettet er godt til at sprede information, men brug din tid effektivt. Hng ikke fast i hblse diskussioner p forums og chatrooms. DYRENES AMBASSADRER - Lav arrangementer for elever p din skole, med det forml at formidle information om dyreret. Du kan arrangere debataftner om dyrevelfrd, vise film, f.eks. Eathlings og servere vegetarmad. ARRANGER ET FOREDRAG P DIN SKOLE Animas gratis foredragsordning er et sikkert hit, nr det glder om at inspirere andre til at tnke p dyrene. Foredrag giver god tid til eftertanke og at komme hele vejen rundt om en problemstilling. Kontakt Anima s skaffer vi en inspirerende foredragsholder til din skole. Du kan ogs bestille materiale om selv at holde foredrag p skoler og undervisningsfilm om dyrs evner og behov ved at kontakte os. ST BDE TID AF TIL AKTIVISME OG DYGTIGGRELSE Ls og lyt til andre, mske har de nogle gode vendinger du selv kan bruge. Og selv om det kan vre hrdt, er det en god ide en gang i mellem, at se et par film om dyremishandling. Det vil gre din tale mere livlig og trovrdig, som var du selv jenvidne. Hvis du ogs flger en smule med i medierne, kan du komme med gode tidsrelevante henvisninger. Du behver ikke at kende alle detaljer om alt, det vigtigste er at du kommer i gang. Du kan altid sttte dig op ad mere erfarne aktivister. Eller blot sige rligt, ''det ved jeg faktisk ikke helt prcist, men jeg kan finde ud af det og sende dig en mail.''

LAV LKKER MAD Intet kan overbevise om at en vegetarisk og dyrevenlig livsstil er let, som et lkkert mltid mad. Lav derfor noget lkkert og del det med venner og bekendte. S bner du deres hjerte gennem deres smagslg. Post opskrifter og billeder af dine lkkerier p internettet.

Min Anima Aktivitetsplan

Dato, start: _____________ ANTAL GANGE Spred information! Uddel Animas informationsmateriale (i ggaden, postkasser, biblioteker, opslagstavler mm.) og hng Anima plakater op p din skole /arbejde. G i T-shirts, klistermrker p rygskken, badges med dyreretsbudskab. Events! Deltag i en Anima aktivitet eller arranger selv en event: F.eks. en uddeling af flyers ved en lokal skole, en udstilling p det lokale bibliotek, en protest foran en pelsbutik, en filmaften etc. Indsaml underskrifter til fra Anima. Kan gres i ggaden, dr-til-dr mm. Vegetarisme/veganisme! Bliv vegetar/veganer eller spis mere vegetarisk/vegansk Lr at lave vegetarisk/vegansk mad, f.eks. via Animas opskriftshfte Dyrevenlige opskrifter (25 kr. fra Animashop.dk) Skriv for dyr! Skriv et lserbrev til avis, blad eller lign. Kontakt radiostationer og/eller tv-stationer i forbindelse med et dyrevrnsemne Butikker! Sprg en tjbutik om dens pelspolitik. Bruger de gte pels? Har de en pelspolitik? Fortl i forretningen, at du kun er ude efter tj uden gte pels. Mere info p www.pelsinfo.dk Opstil indsamlingsbsser fra Anima i butikker Bed en restaurant om at komme flere vegetariske retter p deres menu F en butik der slger mad til at indfre en politik om ikke at bruge burg. Ls mere p www.frifugl.info Onlineaktivisme Send e-protester til politikere eller firmaer fra Animas hjemmeside. Post en artikel eller film om dyreret p din facebook/blog/myspace etc. St et link til en film (f.eks. meet your meat) i din e-mail signatur. Dato, slut: _____________

MD THORBJRN

Fortl lidt om dig selv og din motivation for at deltage i projektet. Jeg er ved at uddanne mig til strategisk kommunikatr og tnker meget over, hvordan man p bedste vis kan formidle sit budskab. Allerede for flere r siden tnkte jeg, at der i Danmark virkelig er behov for at vise danske billeder, nr man taler dyrenes sag. Gang p gang har jeg oplevet at folk forholder sig skeptisk til det man siger, fordi man sttter sig til billeder fra fx. USA. P sin vis er det jo ogs en rimelig kritik, selvom jeg dog er af den overbevisning, at pelsindustrien verden over er s fokuseret p effektivitet og lave omkostninger, at det ndvendigvis m vre dyrene der betaler prisen. Anima var flere gange blevet tippet af medarbejdere i pelsindustrien, om at der var store problemer p pelsfarmene. Da de ville skabe sikker dokumentation for dyrenes generelle forhold, var der for mig ikke meget at overveje.

Eftersom Anima lnge har arbejdet for at stoppe dyremishandling i pelsindustrien, og denne selv ynder at fremstille et strkt forvrnget billede af hvor godt dyrene har det i Danmark, ja, s gav det hele jo pludselig rigtig god mening. Ingen har s vidt jeg ved fet optagelser fra en dansk minkfarm p en helt almindelig dag, uden at pelsindustrien har fet ryddet pnt op i forvejen og sledes sikret sig, at man kun ser det, som de gerne vil have man ser. Hvordan gik I s i gang med projektet og hvad forventede du egentlig, at der ville komme ud af det? Vi gik i gang med at udvlge nogle tilfldige steder. Vi ville gerne have et sandfrdigt indtryk af industriens standard, s vi prvede at vlge fra forskellige landsdele og bde sm og store farme. Vi vidste faktisk ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Jeg havde dog kort forinden lst Dyreetisk Rds udtalelse vedr. pelsdyr og kunne ud af den lse,

At dokumenterer fra industrilandbrug er nppe det frste projekt man laver som aktiv for dyrene. Men at vise virkeligheden frem for forbrugerne kan vre den mest effektive mde at hjlpe dyr p. Man kan lovligt dokumentere forholdene p f.eks. bent Landbrug eller sprge om man m f lov til at tage billeder. Ls mere herunder hvordan Thorbjrn afdkkede pelsdyrs forhold i Danmark i 2009:

at de strste dyrevelfrdsproblemer p pelsfarme er bidsr og stereotyp adfrd (red. psykisk forstyrret adfrd hvor dyret fx. gr frem og tilbage p samme sted eller bliver ved med at snurre rundt med hovedet, som om den kigger efter en udvej). S det var som udgangspunkt de ting vi ville kigge efter. Derudover var vi ogs interesseret i at se om helt basale lovkrav til burindretning blev overholdt. Fx. skal der vre halm i burene og derudover skal buret enten vre udstyret med en form for legetj eller en liggehylde. Thorbjrns stemme lyder engageret, men samtidig mrket af de ting, som han har set. Det er tydeligt, at det har krvet mod og vilje at st ansigt til ansigt med mishandlede dyr uden at kunne hjlpe dem p anden mde end ved at fortlle deres historie. Han tnker, vejer sine ord og fortstter: Det vi fandt var ganske chokerende og

helt klart vrre end jeg havde forestillet mig. Allerede efter f farmbesg begyndte der at tegne sig et billede af at pelsindustrien systematisk blser p reglerne. Alle de steder vi var fandt vi lovovertrdelser af forskellig karakter ogs ting som vi slet ikke havde tnkt over. Fx. var der en del steder hvor der ikke var opsamling til dyrenes affring, hvilket betyder at det lber direkte ned og forurener grundvandet. Dette er efter min mening en grov miljovertrdelse, da vi lever i en tid hvor rent drikkevand er noget vi i den grad br vrne om, og vi m ikke tage det for givet. Vi fandt desuden at de helt basale regler om halm, hylde og legetj ikke engang blev overholdt.

Se Thorbjrns dokumentar om pelsindustrien p:

www.forbydminkavl.dk

HVEM VIL VRE MILLIONR FOR DYRENE?

En af de vigtigste ting man kan gre som aktiv er at have store ambitioner. Hvis du vil vre aktiv for dyrene, s kan du liges godt vlge at gre ting, der hjlper s mange dyr som muligt. I Danmark slagtes over 150 millioner dyr rligt, men kun f tusinde mennesker arbejder aktivt for at hjlpe dem. Det betyder, at hvis vi vil gre mere end bare at kradse I problemets overflade, s har vi brug for, at s mange som muligt har store ambitioner for deres arbejde. At afklare ambitionerne for din aktivisme er et vigtigt skridt, fordi det er svrt at skabe forandring, hvis du ikke har klare og opnelige ml. Nr det drejer sig om penge, s er en almindelig mlestok for folks succes om de er blevet millionrer. Millionrkonceptet er liges anvendeligt, nr det drejer sig om at vre aktiv for at redde dyr. Ligesom alle kan beslutte sig for at tjene en million, s kan alle dyrevenner strbe mod at redde en million dyr. Dit frste indtryk er mske, at det lyder umuligt at gre s stor en forskel. Men fakta er, at der findes masser af aktive, som faktisk har opnet dette ml og visse er endda multimillionrer, nr det drejer sig om at beskytte dyr mod overgreb. Det som er overraskende er, hvor let det er at blive en del af millionrklubben. Du skal blot overbevise 500 unge mennesker om at blive vegetarer eller veganere. En gennemsnitlig 20-rig spiser omkring 2000 kyllinger og andre dyr i lbet af sit liv, s svarer en million dyr til, at 500 unge mennesker ndrer holdninger og deres kost. HVOR MANGE DYR VIL DU GERNE REDDE? Hvorfor ikke stte et nul efter det tal, som du lige tnkte p?