Artikel til Gerontologi

Det velduftende plejehjem

P sporet af en nu mad- og omsorgskultur i den offentlige sektor

Da jeg tilbage i 2003 valgte at tage favntag med det forskningsprojekt jeg her vil prsentere, havde jeg p ingen mde forestillet mig at resultaterne herfra kunne have umiddelbar interesse for lserne af et gerontologisk tidsskrift. Sagen var den at jeg i 2003 blev knyttet til et DTU forskningsprojekt, der var blevet etableret med henblik p at udforske, hvorledes forsyningen af kologiske fdevarer til den offentlige sektors storkkkener kunne optimeres. Forskningsopgaven var lykkeligvis karakteriseret ved absolut metodefrihed og et helt usdvanligt fravr af styring fra oven. Med faglig forankring i den skaldte kritisk-utopiske aktionsforskning (Nielsen, m.fl., 1999) med dets kernebegreber: social fantasi, demokrati, levende arbejde og bredygtighed l det i kortene at min tilgang til dette forskningsopdrag mtte ske gennem participationsprocesser, der igennem srlige former for sociale frirum, skaber mulighed for at deltagerkredsens sociale fantasievne kan folde sig ud og gestalte sig til konkrete og originale udkast, der kan udfordre og bevge de eksisterende strukturer og diskurser. Som kritisk-utopisk aktionsforsker er det at forske i hj grad et sprgsml om gennem etablering af srlige frirum og dialogsituationer sammen med en konkret deltagerkreds at f forholdt sig bde kritisk og kreativt ombrydende til de strukturelle vilkr og magtforhold, der prger vores hverdagsbevidsthed og rammestter hverdagslivet. Sprgsmlet om denne brug af utopisk orientering som afst for aktionsforskningsprocesser samt sprgsmlet om det videnskabelige i en s eksplicit normativ tilgang til samfundsforskning, vil jeg kort berrer senere i artiklen, men ellers henvise til selve afhandlingen (Elle, 2007). I denne artikel vil jeg prsentere den Ph.d. afhandling jeg udarbejdede med afst i dette forskningsprojekt. Et forskningsprojekt der i sin oprindelige projektbeskrivelse kredsede om begreber som supply chain management og segmentanalyse, men som i sidste lagde vgt p at indkredse og anvende en radikal anderledes kategori af begreber, der kunne vre med til at begribe, hvorfor vi oplever en tiltagende markedsliggrelse og teknokratisering af den offentlige (ldre)service og hvilke samfundsmssige, institutionskulturelle og menneskelige konsekvenser denne mlrationelle kontraktbaserede forvaltningsform afstedkommer. Men alts ogs et forskningsprojekt, der interesserede sig for at begribe mulighederne for kritisk og konstruktivt at tage afst i de udtalte ambivalenser, der udvikler sig i arbejdslivet, nr afstanden mellem hvad der ud fra en faglig og almenmenneskelig set burde og kunne gres og det der rent faktisk dagligt sker, bliver for udtalt. Et afst der kunne bringe os bde et konkret-praktisk og et vidensmssigt bud p hvordan der kan skabes demokratiske, bredygtige og vredygtige udveje fra de store udfordringer og kriser som den offentlige sektors institutioner lige nu befinder sig over for og midt i. Med andre ord om de forestillinger om en anden og bedre virkelighed som tydeligvis eksisterer blandt frontmedarbejdere, embedsmnd, forskere, de prrende og selvflgelig de ldre selv. Forestillinger som typisk, under presset fra hvad man kan kalde realitetsmagten er henvist til dagdrmmenes sfre og diverse suboffentligheder. Hvad er det for type institutioner, der vil tegne sig, hvis denne tvrfaglighed af professioner fr mulighed for at udforme virtuelle alternativer. Hvad er det for nye og genopfundne sammenhnge, der her vil blive skabt? Rummer de principper, der kommer til udtryk i de konkrete forestillinger om en anden form for ldreinstitution med en alternativ samfundsmssig, menneskelig og konomisk fornuft, noget vsentligt at sige til en stadig mere kriseramt offentlig sektor, og p hvilken mde? Det er nogle af de sprgsml jeg arbejder med i afhandlingen og som jeg vil berre her i artiklen. Med afst i afhandlingens del 3. vil jeg som

afslutning p denne artikel, diskuterer mulighederne for i overhovedet at kunne gennemstte sdanne transcenderende alternativer og komme med et par enkle konkrete forslag til hvordan.

Det velduftende plejehjem tager form Forskningsprojektets indledende interesse samlede sig om de erfaringer fra flere rs praksis med kologisk omlgning af offentlige kkkener, der kraftigt indikerede at den kologiske udfordring ikke alene resulterede i en sundere og mere appetitstimulerende kost, men ogs synes at medfre en markant og tiltrngt udvikling af kkkenfagligheden og fagstoltheden. Den kologiske udfordring syntes sfremt den blev formuleret som faglig kompetenceudvikling og tvrgende dialoger om rvarer, medlavning og mltid at have potentialet som lftestang for skabelsen af nye oplevelsesrige og sansemttede sammenhnge mellem jord og bord, baseret p en omsorgsfuld og indsigtsfuld omgang med naturen, rvarerne og hinanden. Den kologiske omlgningspraksis synes med andre ord at angive en alternativ helhedsorienteret vej ud af de eksisterende kriser, der opstr i klvandet p en i vrigt accelererende mlinstrumentel styring og udnyttelse af svel naturens ressourcer som specifikke menneskelige ressourcer lige fra drivhusgartnerierne, over slagterierne til de offentlige institutioner, hvor maden bliver tilberedt og serveret. Mit forskningsprojekt tog konkret afst i en rkke fremtidsvrksteder, jeg afholdte for en kreds af kkkenog plejepersonale fra flere af de kbenhavnske plejehjem, der stod foran et lngerevarende kologisk omlgningsprojekt. Jeg havde derudover lagt an til deltagelse af plejehjemsbeboerne, men mtte snart erkende at plejehjemsbeboere i Kbenhavns kommune er s fysisk og/eller kognitivt svage at deltagelse i selv modificerede udgaver af fremtidsvrkstedet er s godt som umuliggjort. Enkelte ldre deltog dog. Temaet for disse fremtidsvrksteder var hvordan skulle mad- og mltidskulturen se ud, hvis vi helt selv kunne bestemme. Formlet var i frste omgang at f artikuleret en serie helhedsorienterede udkast til udviklingen af en nskelig mad- og mltidskultur. Med afst i dette materiale var opgaven for dette aktionsforskningsprojekt at arbejde p at styrke de forskellige ideers sammenhngs- og tiltrkningskraft gennem srlige dialogforlb med hvad man kan kalde venligtsindede eksperter og andre fagfolk. Svel kritikken af de eksisterende arbejds- og livsvilkr, som de konkrete visioner om andre og bedre fremtider, udfoldede sig i en rkke tematikker, der hver p sin mde udtrykker en lngsel efter en virkelighed, hvor der er ro omkring mltidet, hvor spiserummet har aflagt sig sin formlrationelt begrundede funktionalitet og kliniske stetik til fordel for et udtryk, der afspejler de ldres og de ansattes forestillinger om et rart rum. En virkelighed, hvor man har mulighed for at lytte til de ldre og deres nsker til maden og mltidet og i kombination med veludviklet faglig indsigt og kyndighed at kunne tilbyde en p alle mder god kost. En virkelighed, hvor madlavningen og mltidsforberedelser ikke kun ses som et middel i en proces, men derimod ogs som en mulighed for en mangfoldighed af sansekonkrete interaktioner p tvrs af fagligheder og mellem de ldre og de professionelle. Igennem en periode p lidt mere end et halvt r koncentrerede forskningsindsatsens sig om at skabe rum for en gennemarbejdning og prsentation af de forskellige fremtidsudkast og deres respektive og flles tematikker. Desvrre viste det sig i praksis vanskeligt at koordinere aktionsforskningsprocessens brede tilgang med den konsulentbaserede og langt mere strategisk mlrationelle tilgang til den kologiske omlgningsproces. Med afst i denne orienteringskrise blev forskningsprojektet reformuleret. Konkret blev der etableret en tvrfaglig kreds af fagfolk med interesse i at indkredse hvad der i oplgget blev kaldt det velduftende plejehjem. Opgaven bestod med andre ord i, uden at tage hensyn til de gldende rammer, rutiner og rytmer, at indkredse en anden form for institutionaliseret omsorgskultur og sammen f begreb om det rationale i ldreomsorgen, som disse nye sammenhnge bde fordrer og skaber.

Det viste sig hurtigt at betegnelsen plejehjem egentlig slet ikke var en dkkende betegnelse for den nye form for institution som deltagerkredsen i fllesskab var i gang med at indkredse. Kritikken var omfattende og relaterede sig svel til ordet pleje, der i modstning til ordet omsorg refererer til noget mlbart, til noget, der kan omsttes til og praktiseres som en serviceydelse. Men et omsorgshjem ld nu heller ikke godt i nogens re, og der foreligger en stende udfordring i at give navn til sdanne nye former for ldreinstitutioner. Kritikken af plejehjemmet (som bde blev formuleret direkte men som ogs an lses ud af den konkrete utopis udformning og begrundelser) rettet sig ogs mod den abrupte adskillelse som tilvrelsen p et plejehjem betyder. (Kofod, 2008) P den ene side reprsenterer det velduftende plejehjem en ikke-nostalgisk lngsel efter samfundsforhold og institutionsformer, hvor civilsamfundet (familie og lokalsamfund) spiller en langt strre rolle i relation til at skabe mere spontant omsorgsfulde og meningsfulde sammenhnge for og sammen med samfundets ldste og svageste. P den anden side rummer forestillingen om det velduftende plejehjem ogs behovet for at fastholde og udvikle de srlige professionsfaglige kundskaber i relation til madlavning, sygepleje om end i en mere dynamisk intern samklang. De af deltagerne, hvis arbejdsliv blev tilbragt p plejehjemmene, gav tydeligt udtryk for at de med deres professionelle kundskaber besidder en srlig mulighed for at skabe den gode omsorgskultur som de ldste og svageste har et srligt behov for og krav p i et moderne samfund med udtalt generationsmssig segregation og fremskreden udlejring af de sociale forpligtigelser, som traditionelt har vret forankret i livsverdenen. Men der blev ogs givet udtryk for, hvorledes udvelsen af den ndvendige faglige kyndighed gradvist bliver undermineret af den stadige strm af forvaltningsteknologier, der ensidigt forflger kvantificerbare kvalitetsml, og som derfor ikke i sammen omfang fordrer en udviklet faglighed. Svel denne amatrisering af frontpersonalet, som den tiltagende industrialisering af de enkelte serviceopgaver blev strkt kritiseret og set som ophav til de instrumentelle og kyniske omgangsformer, som tendentielt kan opleves, der hvor arbejdslivet vedvarende belastes. Visionen om det velduftende plejehjem rummede med andre ord en eller anden form for forhindret faglighed, der pstod at den ad helt andre veje kunne skabe en omsorgskultur, de med glde vil byde andre og sig selv. Dette fandt jeg overordentligt interessant og jeg ledte herefter efter begreber, der kunne bruges til at f hold om disse modsatrettede rationalitetsopfattelser. I forbindelse med udarbejdelsen af min afhandling blev jeg af den feministiske omsorgsteori inspireret af begrebet omsorgsrationalitet. (Wrness, 1981, 1999) Omsorgsrationalitet er et kritisk begreb, der bde peger p et historisk og objektivt muligt ideal om en grundlggende anden tnke- og handlemde i omsorgsarbejdet, og samtidig fungerer som en kritisk linse i forhold til at kunne registrere og fortolke konsekvenserne af den herskende mlrationelle tnke- og handlemde. Det ligger i begrebet, at svaret ikke er en amatrisering af omsorgen, hvor ansvaret uden videre overlades til de familire netvrk. Hertil er de generelt alt for drligt udrustede med tidsmssige og faglige ressourcer. Herudover er de familire og nre sociale netvrk alt for svage og fattige p oplevelser og indtryk. Omsorgsrationalitet knytter sig til en professionalisering af omsorgsarbejdet, men har i lyset af den omfattende omsorgskrise i svel offentligt som privat regi, rettet opmrksomheden p, at der skal findes mder at organisere omsorgsopgaven, s den stimulerer, beriger og trkker p nrmiljet og dets sociale netvrk og samtidig baserer sig p professionaliserede kundskaber. I det som i afhandlingen blot blev kaldt en anden rationalitet udfylder omsorgsrationalitet en vsentlig position, men i denne sgeproces blev det ogs klart at der er mere p spil end det. Udformningen af det velduftende plejehjem var kendetegnet en kvalitativ udvikling p stort set alle omrder. De grnne omrder var strre, mere komplekse, smukke og oplevelsesrige end normalt. Maden var vsentlig bedre, ligesom der var gjort meget ud af, at gre kkkenet til et smuk, rar og velfungerende arbejdsplads. Der var blevet klet for arkitekturen og indretningen med hensyn til materialevalg og komposition, og personalet var normeret efter behov, og videre i den dur. Disse mange sammenhnge som blev foreslet henter dels sin

argumentation fra deltagernes egne hverdagssammenhnge og nskeforestillinger om eget ldreliv, dels fra den omfattende videnskabelige litteratur og faglige offentlighed, der interesserer sig for sammenhngen mellem fysiske forhold og menneskelig livskvalitet, mellem kost og helbred, mellem anerkendelse og livsmod, mellem grnne omgivelser og menneskelig velvre osv. Det lykkedes egentlig ikke i afhandlingen at f sat begreb p den samfunds- og institutionskonomiske fornuft, der synes at vre forbundet med en afvisning af det rationale, der behersker den nuvrende mainstream institutionstnkning til fordel for en tilgang, der vgter faglig udvikling, en tillidsbaseret forvaltningskultur og fremmelsen af et fysisk og socialt milj. En rationalitetsform med sigte p bredygtighed og social inklusion, og som hster sin rationalitetsgevinst ved ikke at vre storproducent af utilsigtede sideeffekter, der igen fordre omkostningstunge analyser og udviklingen af teknokratiske styringsvrkstjer. En tredje dimension som str forholdsvis svagt formuleret i det virtuelle produkt det velduftende plejehjem, men som bde i processen med at indkredse denne nye form for institution og i min efterflgende samfundsteoretiske diskussioner fremstr med tydelighed, handler om karakteren af den proces, som skal fre til skabelsen af sdanne radikalt nye former for institutioner. Hvordan kan man konkret basere udformningen af de fysiske og organisatoriske rammer p de ldres og de omsorgsprofessionelles forestillinger og gode (arbejds)livssammenhnge og samtidig imdekomme den store pulje af ekspertviden, der kan bidrage med sammenhngsforstelser som rkker ud over det, der kan ses fra et hverdagslivsperspektiv og som forpligtiger sig p almenhedens niveau? Og hvordan kan man p den ene side vise hensyn til de ldres og de omsorgsprofessionelles bud p en god institution, og samtidig tage hensyn til mere universelle principper om lighed og retfrdighed i den offentlige sektor? Det vil vre for omfattende at komme ind p denne diskussion i denne artikel, men i forhold til opgaven med at indkredse denne anden rationalitet skal det foresls, at selve denne levende tvrfaglige anstrengelse med fortsat at eksperimentere med og drfte hvordan de flles rammer kan udvikles ikke skal betragtes som et middel, men som en mlstning, og en kernedimension i en levende institutionskultur.

Et omsorgskulturelt eksperimentarium Deltagerkredsens arbejde med at udforme det velduftende plejehjem og kritisere de nuvrende forhold var grundlggende kendetegnet ved et engagement, men indimellem blev initiativet ogs mdt af en afmgtighedsflelse. Bde i forhold til effekterne af det konkrete arbejde med vores virtuelle eksperiment, men frst og fremmest i forhold til mulighederne for i det hele taget at skabe de alternativer, der i gennem deres eksemplaritet og fornuftsindhold kunne bane vejen for det tiltrngte paradigmeskift. I afhandlingen fremlgges og diskuteres en rkke samfundsteoretiske begreber, der kan hjlpe os med at begribe srlige sider af den situation vores institutionaliserede ldreomsorg befinder sig i, og bringe os nrmere en forstelse af, hvordan der gennem en procesbevidst etablering af sociale frirum kan skabes et frugtbart tvrfagligt samvirke og gestaltes unikke helhedsorienterede alternativer under hensyn til universelle samfundsmssige principper om demokrati, retfrdighed og bredygtighed. Dette ideal synes dog i praksis at vre nsten lige s vanskeligt at forflge som det er nskeligt. Selvom denne tilgang til forskning og social forandring er orienteret mod at skabe sociale eksperimenter, der kan give os vigtig viden om disse nye institutions- og organisationsformers konomiske, sociale og bredygtighedsmssige kvaliteter, s kan det umiddelbart vre noget vanskeligt at lokalisere, hvor den forndne organisationskraft til at skabe sdanne eksperimenter skal findes. Sagen er jo den, at ikke kun den offentlige ldreomsorg, men hele den offentlige sektor, og alts ogs universiteterne, lider under den effekterne af den skaldte New Public Management. Fagforeningerne og interesseorganisationerne har desvrre heller ikke tradition for at eksperimentere med etablering af alternative former for virksomheder og

institutioner, og synes generelt at vgte en serviceorienteret linje over for deres medlemmer samt mere afgrnsede forsg med modernisering af fagligheden og de ydelser som skabes. S selvom de teknokratiske forvaltningstendenser tager til i omfang, og som sdan synes at have karakter af en uafvendelig naturkraft, s synes der i klvandet p de mange utilsigtede konsekvenser; stress, nedslidning, fejlernring, omsorgssvigt, dekvalificering af arbejdskraften at brede sig en tvivl i forhold til om den beherskelsestnkning, denne ensidige satsning p kvalitetssikring, kontrol, konkurrence vil fre til reelle kvalitetsforbedringer. Som afslutning p afhandlingen om det velduftende plejehjem foresls det, med afst i pstanden om at der blandt frontmedarbejdere, embedsmnd og beslutningstagere kan identificeres en voksende erkendelse af at de gngse incitaments- og kontrolstrategier har store slagsider, at der gres en flles indsats for at f oprettet, hvad jeg i afhandlingen har kaldt et omsorgskulturelt eksperimentarium. Alts en ramme, der giver mulighed for at nytnke fremtidens omsorgsinstitutioner og etablere konkrete eksperimenter. Nr jeg forestiller mig at dette er en farbar vej hnger det for det frste sammen med en forstelse af at de nuvrende fysiske og organisatoriske strukturer, der karakteriserer ldreomsorgen, nppe kan reformeres i en sdan grad at de imdekommer de ldres, det faglige personales og de kritiske eksperters forestillinger, drmme, erfaringer og viden om hvad der skal til for at skabe tillidsbaserede, empatiske, fagligt udviklende omsorgskulturer. Omsorgskulturer der i deres sociale og fysiske arkitektur samtidig tegner perspektivrige bud p, hvordan samfundsinstitutioner direkte kan fremme social, kologisk og konomisk bredygtighed. For det andet har dette forslag afst i en formodning om at man nppe kan opn politiskforvaltningsmssigt-juridisk opbakning til uden videre at kaste hele samfundet ud i omfattende sociale eksperimenter i forsget p at modvirke teknokratisering, klientliggrelse, fejlernring, og nedslidning. Dannelsen af et omsorgskulturelt eksperimentarium vil i og for sig vre et forholdsvis beskedent indslag, bde konomisk og juridisk set. En sdan forsgslovgivning, der i sit afst sigter p at afteknokratisere og hste synergifordele mellem enkeltvidenskaberne og professionskulturene og samtidig skaber en institutionskultur, der afspejler de ldres forestillinger om det gode liv, vil nppe kunne fremkalde politisk modstand. Med dette omsorgskulturelle eksperimentarium p plads udfordring vil den store udfordring best i at f udviklet et st ikke-teknokratiske vrktjer til at vurdere disse nye institutioners samfundskonomiske og driftskonomiske effekter og opfange de menneskeorienterede kvaliteter som bde skabes og fordres i institutioner, som er underlagt en sdan anden rationalitet.

Referencer Elle, Jens Christian (2007) Det velduftende plejehjem p sporet af en ny mad- og omsorgskultur i den offentlige sektor, Ph.d.afhandling, Institut for Produktion og Ledelse, DTU, Lyngby

(Wrness, 1999) Wrness, Kari (1999) omsorg, omsorgsarbeid og omsorgsrasjonalitet, i Thorsen & Wrness (red.) i Blir omsorgen borte?, Ad Notam Gyldendal, Oslo
Kofod (2008) Kulturmdet i mltidet Skal lige undersges hvad afhandlingen kommer til at hedde.

Nielsen, Birger Steen, Kurt Aagaard Nielsen og Peter Olsn (1999) Demokrati som lreproces. Industri & Lykke: Et r med Dyndspringeren, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde