Você está na página 1de 20

VORE VEJE

NR. 3 SEPTEMBEr 2013

Kunstnerduoen YUNRUBIN benytter sig af asfalt, nr de skaber stedspecifik kunst.

ASFALT OG kUNST

KOMMUNEVALG 2013
Op til kommunevalget arrangerer Asfaltindustrien en rkke valgmder, der stter fokus p de nedslidte kommuneveje. Som optakt til mderne svarer ni kommunalpolitikere ASFALT p, hvad de vil gre for at rette op p kommunevejene.

I ndhold

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 03 Husk vejene ved valget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04 Enquete 3 sprgsml til ni kommunalpolitikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 05 Asfalt som kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rekordmange nye vejasfaltrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tunge gyllekretjer kan delgge svage kommuneveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Vejforening er klar til grn omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 14 16 18 19

04
Hvad vil kommunalpolitikerne gre for at rette op p kommunevejene?

10
YUNRUBIN bruger asfalt til at skabe kunst.

16
Tunge Gyllekretjer kan nedbryde kommunale veje.

Medlemmer af Asfaltindustrien
Arkil A/S strupvej 19 6100 Haderslev Telefon. 7322 5050 Telefax. 7322 5000 www.arkil.dk Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 2600 Glostrup Telefon. 4598 9898 Telefax. 4583 0612 www.colas.dk Dansk Overadebehandling I/S Rugrdsvej 206 5464 Brenderup Telefon. 6444 2533 Telefax. 6444 2507 www.dob.dk A/S Dansk Shell MIKADO HOUSE Rued Langgaards vej 6-8, 5. 2300 Kbenhavn S Telefon. 3337 2000 Telefax. 3337 2900 www.shell.com Emineral a/s Nefovej 50 9310 Vodskov Telefon. 9654 1050 Telefax. 9654 1054 www.emineral.dk Eurostar Danmark A/S Tigervej 12-14 4600 Kge Telefon. 5836 0099 Telefax. 5836 1099 www.eurostar.as Guide-lines A/S stre All 6 9530 Stvring Telefon. 7030 0033 www.guide-lines .dk Lemminkinen A/S Nrreskov Bakke 1 8600 Silkeborg Telefon. 8722 1500 Telefax. 8722 1501 www.lemminkainen.dk LKF Vejmarkering A/S Gugvej 150 9210 lborg S Telefon. 9635 2950 Telefax. 9635 2959 www.lkf.dk Munck Asfalt a/s Toftegrdsvej 18 5800 Nyborg Telefon. 6331 3535 Telefax. 6331 3536 www.munck-asfalt.dk NCC Roads A/S Fuglesangsall 16 6600 Vejen Telefon. 7996 2323 Telefax. 7996 2324 www.asfalt.dk Nynas A/S Lyngbyvej 20 2100 Kbenhavn Telefon. 3915 8080 Telefax. 3915 8085 www.nynas.com Pankas A/S Rundforbivej 34 2950 Vedbk Telefon. 4565 0300 Telefax. 4565 0330 www.pankas.dk Total Denmark A/S Birkedam 14, 1. tv. 6000 Kolding Telefon. 7552 9544 Telefax. 7550 2959 www.bitume.total.com Wirtgen Denmark A/S Taulov Kirkevej 28 7000 Fredericia Telefon. 7556 3322 Telefax. 7556 4633 www.wirtgen.dk

ASFaLTINDUSTrIeNS vUrDerINGSorDNING:
For en lgmand kan det vre meget svrt at vurdere om et udfrt asfalt arbejde opfylder alle krav og betingelser. I de tilflde kan man bruge Asfaltindustriens vurderingsordning til at lse evt. tvister/uenigheder. Ls mere p: www.asfaltindustrien.dk

lEdEr

Har man n gang prvet at kre p en strkning med stjdmpende asfalt, er man jo heller ikke i tvivl om, at vi her har fat i noget af det rigtige.

Vejen til et bedre milj


Der er mange ting i vores samfund, som vi tager for givet, og frst nr de gr i stykker, eller ikke lngere er der, finder vi ud af, hvor stor betydning de har. Det glder i hj grad for vejnettet. Som transportminister er jeg op mrksom p, at rigtig mange danskere er afhngige af deres bil, for at f hverdagen til at hnge sammen. Lige som erhvervslivet ogs er afhngige af et godt, sammenhngende vejnet. For mig er det dog vigtigt, at der er et godt, attraktivt alternativ til bilen og at vi vlger de bedste lsninger for klima og milj. Og heldigvis er bde bilerne og vejene da ogs over rene blevet mere miljrigtige. For det er jo heldigvis sdan, at miljrigtige og bredygtige lsninger vinder frem mange steder, ogs i asfaltindustrien. Har man n gang prvet at kre p en strkning med stjdmpende asfalt, er man jo heller ikke i tvivl om, at vi her har fat i noget af det rigtige. Srligt i de store byer, hvor mennesker ofte bor ud til trafikkerede veje, forbedrer den stjdmpende asfalt vores livskvalitet. Der er i det hele taget mange eksempler p nye lsninger, der tager strre hensyn til klima, arbejdsmilj og CO2 udledning. Det glder f.eks. asfaltbelgninger, som kan udlgges ved lavere temperaturer eller belgninger, hvor man anvender vand i stedet for traditionelle oplsningsmidler. De miljrigtige lsninger br tnkes ind allerede i planlgningsfasen, s vi minimerer spredningen af forurening fra vejene. Men ogs undervejs i byggeriet, hvor Vejdirektoratet f.eks. genbruger bygningsmaterialer i asfalten eller i de underliggende lag. Jeg lgger vgt p, at vi tnker milj og bredygtighed ind i hele vejens livsforlb. Vejene er en betydningsfuld del af vores infrastruktur, ikke kun for bilisterne, men ogs for de mange, som krer med bus eller cykler. Vi skal derfor vedligeholde vejene godt, og vi skal vlge lsninger, som passer bedst muligt p vores klima og milj. Det arbejde hber jeg, at Asfaltindustrien ogs fremadrettet vil bidrage til.

Af transportminister Pia Olsen Dyhr

Asfaltindustrien er glad for, at ministeren i sin travle tiltrdelsestid prioriterer at tage imod invitationen til at skrive lederen i branchens blad og vi ser frem til det gode samarbejde.

A S FA LT I N D U S T R I E N
Lautrupvang 2 2750 Ballerup Tlf.: 3678 0822 Telefax: 3677 1208 e-mail: ai@asfaltindustrien.dk
Dgnvagt: Ved vigtige sprgsml kan medlemmer ringe til Anders Hundahl p tlf.: 40 43 93 70.

Annoncer: Jan Hesselberg Tlf.: 74 87 10 36 e-mail: jh@asfaltindustrien.dk Redaktionskomite: Anders Hundahl (ansv.) Uno Helk (redaktionschef) Anders Hilbert Karin Hammer
M gerne citeres med kildeangivelse

Asfaltindustrien er medlem af: European Asphalt Pavement Ass. (EAPA) Nordisk Vejforum (NVF) Dansk Vejforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Design og tryk: Datagraf Communications Forside: Asphalt Stripes, Snderstrand, Aabenraa. Foto: Yunrubin Oplag: 2.000

Ko M M unalvalg

HUSK VEJENE VED VALGET


Lfterne sidder lsere fr end efter et valg. Derfor har Asfaltindustrien op til det kommende kommunevalg arrangeret valgmder, der stter spot p det nedslidte kommunale vejnet. En rkke af de deltagende politikere besvarer p de nste sider vigtige sprgsml.
Af Mette Bender Fakta: Jonas Wermuth

Valgmder og enquete

Kommunevalget nrmer sig med hastige skridt. Virksomhederne i Asfalt i ndustrien har planlagt en ekstraordinr indsats med det ml at stte fokus p det konomiske efter slb p kommunernes vejnet. Det sker dels gennem valgmder landet over i de kommende mneder og dels gennem en politisk enquete eller sprgerunde. P de nste sider svarer ni kommunalpolitikere p, hvad de vil gre ved efterslbet, og hvordan de ser byrdenes forpligtelser. Ideen er at motivere politikere til at tage stilling og meget gerne afgive konkrete lfter, forklarer Jonas Wermuth, som er ansat i Asfaltindustrien og har stet for koordinationen af arran gementerne.

Vi nsker ikke at pege fingre. Hverken af politikere eller embedsmnd. Vi nsker en positiv dialog om, hvordan vi fr has p efterslbet og lappet hullerne, siger Anders Hundahl, direktr i Asfaltindustrien.

Veje tiltrkker vkst

En rkke ildsjle fra Asfaltindustrien har sammen med Arbejds gruppen for PR og Kommunikation, arrangeret valgmderne, der foregr i september, oktober og november. P mderne gr vi efter den positive tilgang, at god kommunal infrastruktur giver get fremkommelighed, der igen giver vkst, arbejds pladser og penge, siger Anders Hundahl. Han ppeger, at velholdte veje ogs er sikre veje.

Ordet er naturligvis frit p mderne. Jeg er glad for den store opbakning, som politikerne giver os ved at stille op. Vi er stolte over p denne mde at kunne bidrage til den demokratiske proces. Lokalpolitikere fra bde rd og bl blok deltager. Ogs lokale journalister, reprsentanter for erhvervslivet og andre interessenter er inviterede. Asfaltindustrien hber at se blandt andre 3F, Business Danmark, DTL, Danske Anlgsentreprenrer, CAD, DAF, FDM, KTC, Dansk Vejforening, ITS Danmark, DI, Vejdirektoratet og Sikre Veje. Vi hber, at de mder op og deltager i debatten. Dermed viser vi, at vejene tjener et flles forml og gavner samfund og vkst p mange planer.

VALGMDER OM VEJE I 9 KOMMUNER


Aarhus den 24. september kl. 13.00 i Dome of Visions p Aarhus Havn Deltagerne er rdmand Bnyamin Simsek (V), Ango Winther (S), Jan Ravn Christensen (SF) og Niels Christian Selchau-Mark (C). Derudover vil der vre et oplg fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Aalborg den 1. oktober kl. 16.00 hos Colas i Nrresundby Deltagerne er rdmand Mariann Nrgaard (V) og Tina Staun Srensen (S). Middelfart den 8. oktober kl. 16.00 i Brenderup Forsamlingshus Deltagerne er borgmester Steen Dahlstrm (S) og Niels Bebe (V). Nstved den 9. oktober kl. 16.00 p Hotel Kirstine Deltagerne er borgmester Carsten Rasmussen (S) og Karsten Nonbo (V). Bornholm den 9. oktober kl. 17.00 i Bilhuset i Rnne Deltagerne er borgmester Winni Grosbll (S), Steen Colberg Jensen (V), Bente Johansen (B), Leif Olsen (SF) og Kirstine van Sabben (C). Silkeborg den 23. oktober kl. 16.00 hos Lemminkinen Deltagerne er borgmester Hanne Bk Olsen (S), Hans Okholm (SF), Frank Borch Olsen (C) og Steen Vindum (V). Lejre den 23. oktober kl. 16.00 i Kirke Saaby Forsamlingshus Deltagerne er Flemming Damgaard Larsen (V) og Martin Stokholm (S). Nyborg den 7. november kl. 17.30 hos Munck Asfalt i Hjulby Deltagerne er borgmester Erik Christensen (S), Jesper Trampedach (B), Knud Theil eller Thomas Laursen (SF), Kenneth Lundsager Muhs (V) og Carsten Kudsk (O). Kge den 12. november kl. 17.00 p Havnekontoret i Kge Marina Deltagerne er borgmester Marie Strke (S) og Palle Svendsen (V).

Ls mErE P: www.asfaltindustrien.dk/kommunalvalg for njagtige adresser for valgmder samt tilmelding.

Asfalt nr. 3 september 2013

Ko M M unalvalg

3
1

sPrgsml til ni kommunalPolitikere


Her er den fulde ordlyd I de tre sprgsml, som ni politikere fik tilsendt og besvarede.
Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital? Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

De kommunale veje lider under et stort vedligeholdelsesefterslb, der samlet ansls til op mod 20 milliarder kroner. Hvad vil du helt konkret gre, for at nedbringe efterslbet i din kommune?

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Vejes vrdi kan opgres til en samlet kapital (asset management). En sdan rlig opgrelse i forbindelse med rsregnskab sikrer viden om kommunevejenes tilstand og danner dermed et godt grundlag for beslutninger. Hvordan vil du arbejde for at skabe viden om kommunevejenes tilstand til gavn for tekniske medarbejdere, kommunalpolitikere, borgere og erhvervsliv?

Hvilke problemer p vejomrdet skulle prioriteres frst i den kommende tid, hvis det var op til dig?

ENQUETE HVAD HAR DU TNKT DIG AT GRE?


Her flger de ni kommunalpolitikeres svar p Asfaltindustriens tre sprgsml.
det hensigtsmssigt at fokusere s meget som muligt p vedligeholdelse og forebyggelse, fordi vi her har mulighed for at forbedre den lbende driftskonomi. Omvendt er vi ikke interesserede i at levere drligere serviceydelser eller ineffektive behandlingstilbud. I en tid, hvor konomien er trngt, tror jeg, at det vigtigste er at holde igen med investeringer i nye strre vejanlg og til gengld opjustere p vedligeholdelsen.

JAN RAVN CHRISTENSEN Socialistisk Folkeparti Medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus kommune

I kommunerne str vi lbende over for svre valg mellem vedligeholdelse, forebyggelse, behandling og den daglige levering af serviceydelser af hj kvalitet. Helt generelt er

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Aarhus Kommune har allerede nu en rlig vurdering af vejenes tilstand, og jeg ser ikke umiddelbart et behov for at bruge yderligere ressourcer p analyser frem for p konkrete projekter.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Jeg synes, at man skal bruge energi p at ge kapaciteten p det eksisterende vejnet gennem Intelligente Transport Systemer og p at f flere til at cykle eller anvende kollektiv trafik. Desuden br man se nrmere p roadpricing, nu hvor betalingsringe er sat ud af spillet. Herudover kunne man med fordel blive bedre til at skalere nye vejprojekter, s de ikke er overdimensionerede. Det glder fx den kommende Marselistunnel i Aarhus, som er voldsomt overfldig i forhold til trafikmngden. Andre steder kunne vi med fordel vre mere bne overfor 2+1 veje.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Asfalt nr. 3 september 2013

Ko M M unalvalg

MARIANN NRGAARD Venstre. Rdmand for Teknikog Milj f orvaltningen i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune fik i forbindelse med kommunalreformen nsten fordoblet lngden af sit vejnet, primrt med veje p land. Efterslbet p vejnettet var ved sammenlgningen markant strre i n af de tre mindre kommuner. Som lsning p denne problemstilling valgte vi at indg en funktionskontrakt, hvor strsteparten af vejene i bent land i det pgldende omrde blev overdraget til en asfaltentreprenr. Herved fik vi hurtigt genoprettet vejenes tilstand. I 2007 havde vi et efterslb p omkring 250 millioner kroner, som i dag er nedbragt til omkring 200 millioner gennem mlrettede investeringer i vedligehold. De seneste 5-6 r har vi for alvor fet jnene op for nye kontraktformer, og jeg vil fortsat bede forvaltningen om nje at overveje, hvordan vi fr mest for pengene. Samtidig gr vi efter bredygtige lsninger. Konkret vil jeg fortstte mit poli tiske arbejde for at skabe bedre infra struktur til Aalborg og hele regionen ved i det daglige aktivt at skabe samspil mellem offentlige og private aktrer. Herved tror jeg, at vi fr de bedste og mest langsigtede lsninger. Dybest set tror jeg, at forskellige kompetencer er pkrvede og skaber gode lsninger, nr de bringes sammen i et godt mix.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Viden om vejenes tilstand sikres via planlagte tilsyn, hvor skader registreres og omregnes til skadespoint. Disse oplysninger findes allerede i vores vejforvaltningssystem, og p baggrund heraf er vi i stand til at trffe de rigtige beslutninger om, hvordan vi skal prioritere vores indsats p vejomrdet. Kendskab til vejenes tilstand opns desuden gennem borgerhenvendelser, hvoraf mange i dag kommer ind via Aalborg Kommunes nye digitale selvbetjeningslsning. De asfaltentreprenrer, vi samarbejder med i de langvarige kontrakter, bidrager ligeledes til vores viden om vejenes tilstand. I Teknik- og Miljudvalget flger vi tilstanden p bde stier og veje. Vi har stor interesse i at kende udviklingen i belgningernes tilstand og i at kende skadespoints i hele kommunen. Rigtig mange af de henvendelser, man fr som politiker inden for det tekniske omrde, handler om oplevelser, som borgerne har, nr de transporterer sig p kommunens veje eller stier. Vi ser det som en vsentlig opgave at srge for, at der i kommunens budget afsttes konomiske midler til at bevare vejkapitalen og helst give vejnettet en saltvandsindsprjtning. Seneste nye tiltag er en tilstands- og komfortregistrering af kommunens cirka 600 km fortove.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

NIELS BEBE Venstre. Formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune

Jeg har som gruppeformand for Venstre foreslet byrdet i Middelfart Kommune at indg i et offentlig-privat samarbejde (OPP) om renovering og vedligeholdelse af vore veje. Middelfart Kommune har et stort efter slb p vedligeholdelse af veje og stier. Siden kommunesammenlgningen har vi brugt cirka 6 millio ner kroner rligt til vedligeholdelse af veje og stier, men for blot at bevare standarden er der brug for cirka 15 millioner rligt. I det nuvrende byrd er der ikke flertal for et offentlig-privat samarbejde, og derfor har Venstre i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014 foreslet dels en stor engangsinvestering og dels, at vi gennem rlige gede bevillinger kommer op p normal standard for veje og stier.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Det er hjt prioriteret for mig, at store private og offentlige investeringer i arbejdspladser flges op af robuste investeringer i infrastruktur. Det ses i investeringsoversigten for de kommende r, hvor store vejanlg er inde holdt med det ml at betjene kommunens strste industriomrde ved Aalborg Havn samt det nye Universitetshospital. Her er tale om vejanlg til henholdsvis 60 og 300 millioner kroner.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Som politisk ansvarlig for kommunens veje, har jeg stort fokus p dette omrde, hvorfor jeg ved enhver mulig lejlighed ppeger problemet overfor politiske kolleger og borgere.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Den allerfrste opgave er at f lappet hullerne i vejene og p cykelstierne trafiksikkerhed. Herefter en generel genopretning.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Asfalt nr. 3 september 2013

Ko M M unalvalg

CARSTEN RASMUSSEN Socialdemokraterne. Borgmester i Nstved Kommune

BENTE JOHANSEN Radikale Venstre. Medlem af Teknik- og Milj udvalget i Bornholm Kommune

FRANK BORCH OLSEN Konservative. Formand for Vej- og Trak udvalget i Silkeborg Kommune

Vi har i 2013 fundet ekstra 7,5 millioner kroner til ekstra slidlag p veje og cykelstier, s vi i 2013 bruger omkring 12,5 millioner kroner p asfalt i Nstved. Vi har dog arvet en kontrakt, der lber over 15 r, p ved ligeholdelse af vejnettet i den gamle Flads Kommune.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Lige nu sidder jeg og skal finde mere end 100 millioner kroner i besparelser p budgettet for 2014. Derfor kan jeg ikke helt konkret love at tilfre penge til asfaltkontoen.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Vi fr i Nstved hvert r lavet en rapport over vejenes tilstand, men i en tid hvor kommunen er presset p konomien, er det svrt at finde alle de penge, som vi burde, for at holde vejene i en god standart.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Jeg vil arbejde for en kortlgning af vores veje og for, at der bliver udarbejdet en vedligeholdelsesplan, som er realistisk i forhold til den konomiske virkelighed.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Nr vi skal prioritere de penge, vi har til asfalt, s sker det i tt samarbejde med de lednings ejere, der skal grave i vejene, s vi fr s meget ud af pengene som muligt, men det er klart, at nogle af vores mindre veje trnger til ny asfalt.

Hvilke problemer p vejomrdet vil du prioritere?

Vi har rigtig mange kilometer veje. Kan vi nedlgge nogen af dem? Kan vi beskytte nogle af vores mindre veje imod meget tung krsel og p den mde forlnge deres levetid? Kan vi lave en mindre voldsom bekmpelse af sne og is og p den mde undg de mange reparationer efter hrde vintre, som vi har haft de sidste r? Vi vil fortstte med at vedligeholde slidlaget med skrver og flydende asfalt for p den mde at beskytte vejkasserne lidt lngere, end vi ellers vil vre i stand til.

Hvilke problemer p vejomrdet vil du prioritere?

Det er vigtigt, at efterslbet i de enkelte kommuner bliver synliggjort, s de enkelte byrd kan forholde sig til udfordringen og udarbejde en strategisk plan for indhentning af efterslbet. I Silkeborg har vi en strategisk plan for fx vedligeholdelse af rabatter, veje og cykelstier. Vi m dog fortsat erkende, at vejvedligeholdelse ikke er verst p byrdets agenda. Reparation af veje bliver dyrere, des lngere man venter. Et andet vigtigt aspekt er trafiksikkerhed. Vi har krt en slags op lys nings kampagne, der gjorde opmrksom p de mange penge, som byrdet p sigt sparer ved at holde vejene ved lige og gre dem mere sikre. Der er traditionelt fokus p forebyggelse p omrder som brn og ldre, men det betaler sig ogs at forebygge p vejomrdet.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Ogs her handler det om, at de ansvarlige udvalg synliggr status under budgetlgningen for de enkelte r. En mulighed er at have status for vejene som rligt punkt p udvalgets dagsorden, sledes at udvalget mindst en gang om ret gennemgr vejkapitalen og rapporterer til byrdet.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

FAKTA OM KOMMUNERNES VEJE


Efterslbet p vedligehold af de kommunale veje ansls til cirka 20 milliarder kroner. Kommunernes investering i vejvedligeholdelse er trods stigende trak mngde faldet med 10-15 procent mlt i faste priser siden kommunesammenlgningen i 2007, hvor kommunerne overtog amternes veje. Det vurderes, at CO 2-udledningen p de kommunale veje kan redu ceres med mindst 50.000 tons rligt gennem ordentlig og moderne vejvedligeholdelse.

Her i Silkeborg vil vi prioritere en smidig infrastruktur omkring den motorvej, som er p vej. Vi skal bygge nye veje mellem motorvej og by, ligesom vi er ndt til at ndre p forholdene i centrum af byen. Silkeborg Kommune investerer derfor i de kommende r mindst 200 millioner kroner i nye veje.
Asfalt nr. 3 september 2013

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Ko M M unalvalg

MARTIN STOKHOLM Socialdemokraterne. Formand for Udvalget for Teknik og Milj i Lejre Kommune

Lejre Kommune er en kommune, hvor muligheden for at frdes sikkert p vejene er et must, idet landmanden og entreprenren med hver deres maskiner og alle vrige borgere alle er aktive brugere af vejene. Konkret vil jeg arbejde for, at vejnettet i kommunen er trafiksikkert bde for bilister og blde trafikanter. Lejre Kommune gr en srlig indsats for lbende at udbedre den massive slidtage, som vejnettet udsttes for. Der bruges 5,7 millioner kroner p vejnettet pr. r, men det burde mske i stedet vre de 11,5 millioner kroner, som administrationen anbefaler som investering i fastholdelse af vejkapital. Det store sprgsml og dilemma er: Hvor skal pengene tages fra? Skal vi spare p ldreomrdet? Eller brne- ungeomrdet? Kommunen har overvejet at stte vedligeholdelsen af vejnettet i udbud med kontrakt p mellem 10 og 20 r, men valgte muligheden fra, fordi vi gerne vil bevare frihed til at prioritere, hvad pengene skal bruges til.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

vrdi. Kommunen gr en stor indsats for at vedligeholde vejnettet. Derudover gr lokale borgere opmrksom p problemstillinger, som de fr je p. Dermed har vi etableret en positiv dialog mellem vejnettets brugere og det kommunale system. Vejnettet binder kommunen sammen p kryds og tvrs, samtidig med at det forbinder kommunen med de omkringliggende kommuner. Derfor prioriterer vi vejene og deres vrdi og har opmrksomhed p omrdet p alle niveauer.

CARSTEN KUDSK Dansk Folkeparti. Medlem af Trak- og Milj udvalget i Nyborg Kommune

Som nvnt er der allerede i Lejre Kommune stor fokus p vejenes

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Jeg vil prioritere fortsat udbygning og etablering af cykelstier samt renovering af de vejstrkninger, der lider under de mange tunge vogne, der er flgen af Bane Danmarks renoveringsarbejde i og omkring Lejre Kommune. Som landkommune er vi ndt til sikre, at de blde trafikanter kan frdes i sikkerhed. Det gr vi fx med cykelstien p Ledreborg Alle, som ikke kun sikrer frdslen for lokale borgere, men ogs for eleverne p RTS Vilvorde eller gsterne til Sagnlandet Lejre. Hvals by har gennem en rrkke gennemget forskellige renoveringsprojekter samt nybyggerier med dertilhrende tung trafik, og dette har sat sine tydelige aftryk i vejbelgningen. Trafikanterne manvrerer dagligt p vejstrkninger, der er slidte og medtagne. Dette problem har den kommunale bevgenhed, men vejnettet i Hvals by har vret nedprioriteret p grund af flgerne af den tunge trafik af entreprenrmaskinerne, som fulgte med etableringen af tunnelen under banelegemet i Hvals by i samarbejde med Bane Danmark.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Vi har i vores kommune undersgt, hvad det vil koste at f vejene op i en forsvarlig stand. Jeg vil gre alt for, at vi prioriterer vores veje, inden vi laver store anlgsprojekter. Hvad nytter det med store kulturprojekter, nr vejene hen til dem er i drlig stand?

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Vi har fet lavet en analyse, og jeg vil gre kommunen og dens borgere opmrksom p, at hvis vi ikke har veje i ordentlig stand, kan vi ikke skabe den vkst og fremgang, som vi nsker. Hvad hjlper det, at vi fr turister, firmaer og tilflyttere til kommunen, hvis vi ikke kan tilbyde sikre og optimale veje? S vil den store indsats hurtig kunne vre spildt.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Frste prioritet vil vre, at der ikke m vre huller. Det nste vil vre, at store hovedveje og veje med megen trafik skal vre i optimal stand. Vi skal tnke p, at vejene fortller, hvem kommunen er. En drlig oplevelse p en vej kan hurtigt give en kommune et drlig ry. Veje, der ikke er i optimal stand, kan desuden betyde hjere omkostninger til reparation, fordi vejene er mere srbare, nr vinteren kommer.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Asfalt nr. 3 september 2013

Ko M M unalvalg

Kommentar fra Troels Madsen, regionschef i Lemminkinen


Troels Madsen er medlem af Asfaltindustriens Arbejdsgruppe for PR og Kommunikation og arrangr af valgmderne i Silkeborg og Kge. MARIE STRKE Socialdemokraterne. Borgmester i Kge Kommune Jeg ser overordnet tre typer af svar fra politikerne: 1. En del kommuner kender vedligeholdelsesefterslbet og prioriterer behovet for at indhente det og behovet for generelt at udvikle infrastrukturen. 2. En del kommuner kender vedligeholdelsesefterslbet, men prioriterer det ikke. 3. Nogle kommuner synes nrmest at lade st til i forhold til vedligeholdelsesefterslbet og infrastrukturudviklingen og dermed samfundsudviklingen i deres kommuner. Det er godt at se, at en del kommuner arbejder serist med at lse problemet med efterslb, samtidig med, at infrastrukturudviklingen prioriteres. Vi m hbe at generelt borgerfokus samt kommunalvalget kan hjlpe de vrige kommuner til ogs at prioritere efterslbet. Fremkommelighed, traksikkerhed og god infrastruktur danner grundlag for udvikling i kommunerne. Valget er dit!

Nr vi sammenligner os med de kommuner, som vi normalt ligner, ser vi, at Kge Kommune har brugt langt mere p vejvedligeholdelse pr. indbygger. Det betyder ikke, at det er godt nok, men jeg synes, at vi allerede har brugt pnt af vores anlgsmidler p at vedligeholde vejene. Fremadrettet har det desvrre vist sig vanskeligt at finde penge til vejvedligehold, fordi der er mange andre omrder, som vi ogs skal prioritere. Her tnker jeg ikke mindst p vejanlg, der skal kobles op p de store statslige og regionale beslutninger, som har indflydelse p Kge Kommune. Nemlig vejanlg til den ny Kbenhavn-Ringstedbane og Region Sjllands Universitetssygehus. Alene disse investeringer belber sig p op mod 30 millioner kroner over de nste tre r.

Hvad vil du gre ved efterslbet?

Kommentar fra Anders Hundahl, direktr i Asfaltindustrien


Jeg bemrker mig, at politikerne p tvrs af partifarve og geogra er enige i, at vi har en udfordring med vedligeholdelsesefterslbet p de kommunale veje. Jeg bemrker mig ogs, at deres begrundelse er, at kommunerne fattes penge. Til det m jeg sige, at velholdte veje faktisk er billige veje forstet p tre mder: 1. For det frste koster en hullet vej to til tre gange s meget at vedligeholde end en velholdt vej. 2. For det andet tiltrkker god infrastruktur, herunder velholdte veje, virksomheder og arbejdspladser til kommunen. 3. Og for det tredje er gode veje sikre veje, og sikre veje betyder frre udgifter til uheld og ulykker. P den baggrund er jeg overbevist om, at de politikere, der bliver valgt her i november 2013, allerede i slutningen af deres valgperiode vil se, at en investering i infrastruktur og veje kommer godt igen.

Vi har i 2010 fet gennemget vore veje af Vejdirektoratet, og den rap port vil vre udgangspunkt for, hvor vi skal stte ind, hvornr og med hvor mange penge.

Hvordan vil du arbejde for viden om vejkapital?

Sliddet p vore veje er stort, og de hrde vintre har ikke gjort det bedre. Huller i vejen udgr en sikkerheds risiko, s jeg ville klart prioritere genopretning af vores veje hjest, hvis pengene var der til det.

Hvilke problemer p vej omrdet vil du prioritere?

Asfalt nr. 3 september 2013

A S falT kun S T

kunst

Asfalt som

I august blev strandgsterne p Snderstrand ved Aabenraa mdt af et usdvanligt syn. I sandet var der placeret en rkke asfaltstriber der skabte en form for fodgngerfelt over sandet og ud i vandet.

10

Asfalt nr. 3 september 2013

A S falT kun S T

Af Uno Helk Fotos: Copyright Yunrubin

Det er kunstnerduoen Yunrubin der str bag vrket Asphalt Stripes de har skabt i forbindelse med Aabenraa Artweek 2013. Yunrubin blev dannet i november 2012 og bestr af Jonas Rubin og Joanne Pang Rui Yun.

Stor udfordring

At arbejde med asfalt har vret en stor udfordring for Yunrubin. Dels er de ikke asfaltarbejdere og har ikke fr arbejdet med asfalt, og dels har de derfor skullet lre en masse om hvad asfalt er og hvordan det s at sige opfrer sig. Samtidigt har de ikke brugt asfalt traditionelt, men bevidst ladet siderne af asfalten vre blottede, for p denne mde synliggre materialet ved at hve asfalten over det omgivende terrn.

Asfalt som koncept

Ideen er at vi skal forholde os til vejen, bde som noget meget konkret og fleligt under vores fdder, samtidigt som det i en mere abstrakt forstand kan opfattes som noget der bde forbinder og adskiller mennesker. Det kan vre en udfordring at komme fra den ene side af vejen over p den anden side, samtidig med at en vej naturligvis gr det lettere at komme fra by til by, fra land til land. Som regel er vi ikke srligt opmrksomme p hvilket materiale vi gr p. Ud over at det kan vre mere eller mindre hrdt, fast eller vdt er det de frreste der reflekterer over at der er et tykt lag lagt ud under deres fdder, der p det vertikale plan adskiller dem fra at trde direkte p jorden. Under normale omstndigheder er vejen nedsnket s den ligger i plan med den omgivende jordoverflade og opleves derfor ikke som en tredimensionel konstruktion.

Yunrubin arbejder med asfalt, ikke kun som et materiale til at forme skulpturelt som andre arbejder med ler, bronze etc. men i hj grad som et koncept. Den omstndighed at asfalt er et materiale der primrt bliver brugt som vejbelgning er vigtigt i forhold til hvilke associationer man fr. At opleve vrket med kroppen er en anden pointe for kunstnerduoen. Det er ikke meningen at man kun skal sanse vrket visuelt, men helst interagere med vrket ved at g p og i mellem asfaltlinjerne.

Copenhagen Art Run

Yunrubin vil ogs i fremtiden benytte sig af asfalt til at skabe kunstvrker. Det nste bliver til Copenhagen Art Run, hvor kunstnerduoen vil f vejen til at rejse sig vertikalt. Ls mere om Yunrubin p www.yunrubin.com.

Asfalt nr. 3 september 2013

11

A S falT kun S T

kunst

Asfalt som

12

Asfalt nr. 3 september 2013

V EJ FOR UM

201 3

IN D L G

WO R K S HO P

U D ST ILLING

Invitation
4. 5. december 2013 p NYBORG STRAND

Tilmelding bner 16. september 2013


Vejforum er den strste nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 13. gang p Nyborg Strand. Hovedtemaet for Vejforum 2013 er Vejen ud af krisen Se program og ls mere p www.vejforum.dk Vlg enkelt- eller delevrelse. Alle enkeltvrelser i Nyborg fordeles ved lodtrkning blandt dem, som senest den 30. september 2013 har valgt enkeltvrelse. Alle delevrelser er p Nyborg Strand. Se mere om vrelserne p www.vejforum.dk
Priser for deltagelse i Vejforum 1 dag 2 dage Studerende 1.600,- kr. 3.200,- kr. 200,- kr.

Prisen dkker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. Vlger du at bo p delevrelse er prisen 540,- kr. Et enkeltvrelse koster fra 750 1.300 kr. afhngig af hotel. Festmiddag 700,- kr. Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2013

www.vejforum.dk

U ddann E l S E

De 28 nye vejasfaltrer
Martin Machon Kirkegaard, Munck Asfalt Kasper Waiss Nielsen, Lemminkinen Henrik Lyngse, Munck Asfalt Johnny Iversen, NCC Roads Mark Larsen, Colas Dennis Pedersen, NCC Roads Dennis Aastrm Larsen, NCC Roads Anders Kejlstrup, Skanska Asfalt John Pedersen, Munck Asfalt Peter Frank Klle, Munck Asfalt Lasse Lgstrup Bach, Colas Lasse Lykkegaard Poulsen, Lemminkinen Peter Klit Christensen, Colas Thomas Fiil Jensen, NCC Roads Erik Larsen, NCC Roads Brian Kofoed Knudsen, NCC Roads Lars Villekjr Laursen, NCC Roads Kenneth Stray, Munck Asfalt Christoffer Wrtz, NCC Roads Kim Skjtt Kristensen, Munck Asfalt Niels Sigfred Mauritzen, NCC Roads Carsten Bundgaard Pedersen, Lemminkinen Joachim Pihl, Pankas Svend Aage Poulsen, Colas Mike stergaard Nielsen, NCC Roads Chris stergaard Nielsen, Munck Asfalt Jan Carl Andersen, Lemminkinen Benjamin West Hansen, NCC Roads

Rekordmange nye vejasfaltrer


Fredag den 16. august 2013 kunne asfaltbranchen fejre endnu et hold nye vejasfaltrer. Forud for dette havde de gennemget bde teoriprve og to praktiske prver. I alt 28 elever fik overrakt uddannelsesbeviset i r, hvilket er det hjeste antal siden vejasfaltruddannelsen blev etableret for 20 r siden.
Af Karin Hammer

Dette rs afsluttende prve p vejasfaltruddannelsen foregik som altid i uge 33 p Bygge tek i Ulfborg ved Holstebro.

Hjeste antal elever nogensinde

I forbindelse med dimissionen holdt prve koordinator John Iversen og uddannelses leder p Byggetek Henning Thorsen taler og nskede kursisterne tillykke med resultaterne af det flotte arbejde, mens uddannelseskonsulent Karin Hammer, Asfaltindustrien, overrakte gaver og eksamensbeviser. I r var der ekstra grund til at glde sig over flere ting. 2013-holdet af nye vejasfaltrer er det strste siden det frste hold blev uddannet i 1995. Dernst blev ogs en anden milepl net, idet det samlede antal af uddannede elever siden starten i 1995 nu er oppe p over 500.

nropgave i form af etablering af et stykke vej med udgravning, bundsikring og stabilt grus, stning af rendestensbrnd samt udfrelse af 5 lbende meter fortov med kantsten, chauss sten og fortovsfliser. Under prven blev eleverne bedmt af 6 skuemestre, der var udpeget af henholdsvis Asfaltindustrien og 3F. Ved dette rs prve bestod skuemesterholdet af Henning Johansen (Horsens Kommune), Bo Sandager (Lemminkinen), Lars Vester (NCC), Jens Martin Clemmensen (NCC), Henning Folmer Nielsen (Colas) samt Kaj Helge Knudsen (NCC). Det overordnede ansvar for hele prveforlbet havde prvekoordinatorer Mogens Nygaard Hansen (Kommune Teknik Kbenhavn) og John Iversen (Munck Asfalt).

Bedmmelse

Prvens forlb

Prven bestr af en dags prver i teori efterfulgt af to dage med praktiske prver. P den ene af de to dage med praktiske prver skal eleverne udfre en stor asfaltopgave, der indeholder bde udlgning af GAB og slidlag, stning af brnde, etablering af opkrsler samt maskin- og hndudlgning. Her skal eleverne demonstrere deres praktiske frdigheder inden for stort set alle omrder af asfaltudlgning. P den anden dag med praktiske prver skal eleverne udfre en traditionel entrepre-

Vejasfaltruddannelsen

Det er Fagforbundet 3F og Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening, der i fllesskab driver Asfaltbranchens Fllesudvalg, AFU. Det er AFU, der udvikler kurser og efteruddannelse til asfaltbranchens ansatte, ligesom AFU har ansvaret for vejasfaltruddannelsen. Vejasfaltruddannelsen blev etableret i 1993 som et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i asfaltbranchen. Initiativet blev taget for at opkvalificere branchen i takt med stigende krav til vejentreprenrer.

14

Asfalt nr. 3 september 2013

Asfaltfrsere med umttelig appetit p arbejde


- tid til at stte nye standarder
Specielt ergonomisk betjeningspanel Hurtig af- og pmontering af transportbnd og frservalse Brugerkomfort i srklasse For mere information kontakt: Henning Stampe, mobil 40 643 010 eller hs@loewener.dk

F det perfekte udsyn bde siddende og stende


V. Lwener A/S

Postboks 1330 Smedeland 2 DK-2600 Glostrup Tlf. +45 43 200 300 Fax +45 43 430 359 E-mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk
Servicecenter Stilling Niels Bohrs Vej 31 C 8660 Skanderborg Tlf. +45 86 982 288

G E n E r E lT

TungE gyllEkrETjEr kan dElggE SvagE koMMunEvEjE


Trafikstyrelsens dispensation for krsel med tunge gyllekretjer fra 2011 indarbejdes nu i frdselsloven.
Fhv. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) bad fr sommerferien Trafikstyrelsen om at udarbejde et forslag til ndring af frdselsloven med henblik p at fjerne usikkerhed om dispensationspraksis i kommunerne i relation til krsel med tunge gyllekretjer p kommunevejene. Lovndringen vil medfre, at kommunerne kan tillade krsel med tunge gyllekretjer med 10 tons akseltryk, som beskrevet i Trafikstyrelsens nuvrende dispensation p omrdet fra 2011. sm kommunale veje, der sledes bliver dyrere at ved ligeholde (se ASFALT nr. 2/2012). Uanset om en vej ejes af kommunen eller drives af en entreprenr i en 15-rig funktionskontrakt, m en evt. lovndring derfor sikre, at der tilfres kommunerne eller entreprenrerne ekstra midler til at vedligeholde vejene der, hvor de tunge gyllevogne krer.

Af Uno Helk

Svar fra Transportminister

Brev til Transportminister

Asfaltindustrien har skrevet til ministeren, at et s vigtigt erhverv som dansk landbrug fortjener de bedste ramme betingelser herunder ordentlige veje og en velholdt infrastruktur, s de kan drive deres erhverv og skabe vkst og arbejdspladser i Danmark ikke mindst i yderomrderne. Samtidig viser en rapport fra rdgivervirksomheden Grontmij dog, at get akseltryk ger nedbrydning af isr

I sit svar p Asfaltindustriens henvendelse skriver den nyudnvnte Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) bl.a., at gyllekretjer med strre totalvgt og akseltryk generelt ikke vil medfre en forgelse af nedbrydningen for veldimensionerede veje. For s vidt angr statsvejnettet har Vejdirektoratet derfor accepteret, at der dispenseres til denne gyllekrsel p nrmere fastsatte vilkr. Da ikke alle kommunale veje har samme standard som statsvejsnettet, kan det efter omstndighederne medfre forgelse af nedbrydningen af vejene og dermed forgede vedligeholdelsesomkostninger for kommunen at tillade denne krsel. Derfor er det i dag indsat som et vilkr i dispensationen, at den kommune, p hvis vejnet gyllekrslen skal ske, forudgende skal have accepteret krslen. Transportministeren understreger, at hun ikke nsker at plgge kommunerne gede udgifter til vejvedligehol-

16

Asfalt nr. 3 september 2013

NEr R E lT LT GEn

delse, og det br derfor ogs fortsat vre en kommunal vurdering, om krslen kan afvikles hensigtsmssigt i de konkrete tilflde. ndringen af frdselsloven fjerner usikkerheden om hvilket regelgrundlag, der glder p lngere sigt for krsel med tunge gyllekretjer i relation til Trafikstyrelsens dispensation fra 2011. Sluttelig anfrer Transportministeren, at kommunerne fr bemyndigelse til at tillade krsel, som beskrevet i den nuvrende dispensation, nr den pgldende kommune finder belastningen af kommunens vejnet med gyllekretjer acceptabel. Nr de nye regler bliver indfrt, og de gamle dispensationer dermed udlber, vil kommunerne derfor f ny lejlighed til at overveje i hvilket omfang, de vil tillade krsel med de hjere vgte.

Konsekvenser

Asfaltindustrien kan sledes konkludere, at Transportministeren p den ene side erkender at tungere gyllekretjer udgr en risiko for get nedbrydning af sm kommuneveje, men p den anden side ikke er indstillet p at kompensere kommunerne herfor. Kommunerne br derfor nje overveje om man vil tillade krsel med tunge gyllekretjer p vejene med evt. ekstra omkostninger til flge. For de kommuner, der har en lngerevarende funktionskontrakt med et privat asfaltfirma om vedligeholdelse af dele af kommunens vejnet vil en dispensation eller p anden mde grundlggende ndrede forudstninger for krsel med tunge gyllekretjer indebre en meget stor ndring af rammevilkrene for at gennemfre vejved ligeholdelsen, hvilket i vrste fald kan indebre, at en kommune pfres et muligt erstatningsansvar overfor sin asfaltentreprenr.

Totalleverandr af asfaltmaskiner
WIRTGEN DENMARK
Wirtgen Denmark A / S Taulov Kirkevej 28 7000 Fredericia Telefon: 7556 3322 Fax: 7556 4633 Internet: www.wirtgen.dk E-mail: wirtgen@wirtgen.dk

Asfalt nr. 3 september 2013

17

T R A N SP O R TP O L I T I K

Dansk Vejforening er klar til grn omstilling


Temaet for efterrsssonen i dansk trafikpolitik blev for alvor skudt i gang i august med flere klima og milj-udspil. Dansk Vejforening er med p at tage den grnne udfordring op.
To ministre spiller ud
Af Sren Blow, Dansk Vejforening

I forbindelse med regeringsrokaden i sommers erklrede den nye transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF) at den vigtigste opgave bliver at f grnnet trafikken. Ugen efter var det minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaards (RV) tur til at spille ud med grnne initiativer p transportomrdet. Bl.a. skal der p sigt mere biobrndstof i tanken og miljrigtig krsel bliver et undervisningstema i kreskolerne. Dansk Vejforening har det som et af sine centrale forml at arbejde for at forbedre og udvikle vejnettet og vejtransporten. Vejforeningen er ikke blind for den grnne vinkel, og af den strategi for foreningens arbejde i de kommende r, som bestyrelsen fremlagde p generalforsamlingen i Carlsbergbyen i maj, fremgr det da ogs direkte, at miljhensyn er en del af foreningens mission. Faktisk er der et stort sammenfald imellem effektivisering af trafik og veje og s en indsats for et bedre klima. Det har Dansk Vejforening derfor slet p i henvendelser til de to ministre.

Minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard.

Husk ogs klimabidraget fra vejene

Overfor Klima-, energi- og bygningsministeren foreslr Dansk Vejforening, at klimaindsatsen ikke bare skal handle om grnnere kretjer og transportadfrd, men ogs grnnere veje. Forsg med energibesparende belgninger er fremhvet som et eksempel, fordi den formodede CO2-besparelse er p strrelse med flere af de tiltag, som regeringens klima handlingsplan indeholder.

Her er der muligheder, Pia

I forhold til den nye transportminister har Dansk Vejforening ogs bakket op om den grnne omstilling, men samtidigt gjort opmrksom p, at den ikke bliver gratis. Der vil vre behov for vsentlige investeringer i infrastrukturen, men med udsigt til en intens kamp om midlerne i en stram finanslov, er udgangspunktet ikke nemt. Derfor har vejforeningen peget p uudnyttede potentialer indenfor offentlig-privat partnerskab som hidtil stort set ikke er blevet benyttet p vejomrdet. Du kan lse mere om Dansk Vejforenings synspunkter og forslag p klimaomrdet p foreningens hjemmeside www.dv.dk.

Transportminister Pia Olsen Dyhr.

18

Asfalt nr. 3 september 2013

Foto: Carsten Snejbjerg

N OTE R

Frste BOMAG asfaltfrser i Danmark


Frserfrer Allan Jensen, NCC Roads A/S, har fet leve ret den frste BOMAG BM 500/15 asfaltfrser i Danmark. Allan havde selvflgelig sine betnkeligheder ved at skulle vre den frste i Danmark, som k en BOMAG asfaltfrser, men Allan er ikke s bange for at prve noget nyt, s han gik ind til det med bent sind. Det frste Allan bemrkede var, at stjniveauet er ekstremt lavt, s lavt at alle omkring ham ikke troede, han lavede noget. BOMAG BM 500/15 har et stjniveau, der er s lavt, at hrevrn ikke er pbudt. Efter at have arbejdet med BOMAG asfaltfrseren en tid har Allan bemrket andre gode ting ved den, bl.a. at den er meget rolig og stabil. Dette skyldes, at frservalsen har 8 ekstra tnder, 4 p hver valsekant og det bevirker, at den skrer bedre fri. Dermed mindre vibrationer og samtidig beskytter det valsen mod slid. Valsen er ogs nem at af- og pmontere, fordi bde valsen og lgen bliver styret p plads ved hjlp af en centreringstap. Ved brug af lssebndet er det muligt at fylde en 4-akslet lastbil helt op.

Frserfrer Allan Jensen p sin nye BOMAGasfaltfrser p arbejde i Hobro.

Lidt teknisk data: BOMAG BM 500/15 Asfaltfrser Frsebredde 500 mm Frsedybde 210 mm Motor: Deutz, 125 hk Vgt: 7.600 kg

Drligere veje trkker Danmarks konkurrenceevne ned


World Economic Forum har udgivet sin rlige rapport om konkurrenceevnen verden rundt. Danmarks konkurrenceevne falder igen, og vejene er en del af problemet. Vi skal vre meget mere ambitise med vores veje, mener Dansk Vejforening. Danmark l i top 10 i den rlige mling af konkurrenceevnen for bare f r siden. Nu er vi dumpet ned p 15. pladsen. Rapporten fra World Economic Forum (WEF) dokumenterer, at kvaliteten af Danmarks veje vurderes lavere og lavere. Fra 6. bedst for bare 3 r siden, er vi nu nede p en 22. plads. Det skyldes ikke, at andre lande har overhalet os, men at de danske veje vurderes lavere. Der er desvrre tale om en langsigtet trend i vurderingen fra de eksperter, som str bag den danske del af rapporten, og det bliver man ndt til at tage alvorligt. siger Thomas B. Olsen, formand for Dansk Vejforening. Detaljerne bag den drligere score for vejene fremgr ikke af den offentliggjorte rapport, men det er velkendt, at utilstrkkelig vejvedligeholdelse er et problem. Isr i kommunerne, der er bagud med vejvedligeholdelse for sknsmssigt 20 mia. kroner. En anden forklaring er, at der ikke bliver bygget nye veje i et omfang, der svarer til udviklingen i erhvervslivets og samfundets transportbehov. I WEFs score for, hvor godt et land klarer de skaldt basale krav til at konkurrere, vgter WEF vejene med 25%. Vejene har derfor en meget vsentlig betydning for dansk konomi. Dansk Vejforening har siden 2009 efterlyst en politisk, langsigtet masterplan for det overordnede vejnet, og er selv kommet med et forslag. Vi er i Danmark holdt op med at lgge langsigtede planer for vores trak. Vi bygger fra sag til sag uden at have en plan for, hvad det hele skal ende med. Det er for uambitist og understtter ikke det behov for produktivitetsudvikling og konkurrencekraft som Danmark har s hjt p agendaen. Den nye WEF rapport dokumenterer desvrre dette igen, tilfjer Thomas B. Olsen.

Asfalt nr. 3 september 2013

19

Den eneste ubegrnsede ressource, vi har, er genbrug!

Den eneste ubegrnsede ressource, vi har, er genbrug!

Naturressourcerne er ikke uudtmmelige. Vi skal tnke smart nu, hvis vi ogs i fremtiden skal have de samme muligheder, som i dag. Naturressourcerne er ikke uudtmmelige. Vi skal tnke smart nu, hvis vi ogs i fremtiden Hos have NCC de Recycling visom en stor del af det byggeog skal samme genbruger muligheder, i dag. Hos NCC Recycling genbruger vi en stor del af det anlgsaffald, vi modtager, omdanner til morgendagens byggeog anlgsaffald, vi og modtager, og det omdanner det til morgendagens bredygtige materialer. bredygtige materialer. Dermed kommer du ikke kun af med affaldet, du begrnser ogs belastningen p verdens i Ls mere p NCC.dk/recycling eller kontakt os p 79 96 23 23 forvejen sparsomme ressourcer.
Lautrupvang 2, 2750 Ballerup

NCC RECYCLING

brug og smid aldrig vk-kultur


ASFALTInduSTriEn

www.ncc.dk/recycling www.ncc.dk/recycling