afleverings-

processen

december 2014

26

Afleveringsprocessen
En flles proces med fr-gennemgang
giver en god aflevering
Afleveringen er en vigtig proces ift. byggeprojektets succes, og omfanget af mangler
ved aflevering er ofte et tema i diskussioner om forbedring af byggeriets kvalitet og
produktivitet. Manglerne koster tid og penge for bde bygherrer og entreprenrer, og
derfor er der en flles interesse i at gre en indsats for at forbedre processen frem mod
afleveringen og dermed komme tttere p mlet om mangelfri aflevering.
Afleveringen er et vigtigt punkt som afslutning p den forudgende byggeproces.
Samtidig er det et juridisk omdrejningspunkt for et byggeri, som er veldefineret i AB92/
ABT93. Det aktive og konstruktive samarbejde mellem bygherren, rdgivere og entreprenrer i hele byggeprocessen er en vsentlig forudstning for, at der ved afleveringsforretningen kan afleveres uden mangler. Ved at satse p tidlig stillingtagen,
forebyggelse og fokusering vil den efterflgende mangelafhjlpning blive reduceret
eller helt undvendig.
Fokus p afleveringsprocessen alene lser ikke byggebranchens kvalitetsmssige udfordringer. Vejledningen beskftiger sig med et afgrnset omrde, der angiveligt er en
konsekvens af mange andre problemer, som skal adresseres tidligere i processen (se
Vrdibygs vrige vejledninger). En god aflevering starter sledes allerede ved planlgningen af et projekt og fordrer bl.a. en realistisk tidsplan. Det handler om at skabe
en god og professionel kvalitetskultur i hele byggeprocessen, men uanset den forudgende byggeproces vil selve afleveringen krve en fokuseret indsats.
Vejledningen indeholder en rkke eksempler p aktiviteter og metoder, der uden at
vre udtmmende kan bidrage til at forbedre den afsluttende proces frem mod afleveringen. Srligt introduceres Fr-gennemgang som en aktivitet, der sikrer frre fejl og
mangler ved afleveringen. Vejledningen skal ses i sammenhng med AB92, og vejledningen ndrer ikke ved AB92 og den praksis, der er knyttet til AB92.
Vrdiskabende Byggeproces, 2014

Vrdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem:

Afleveringsprocessen
Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Vrdiskabende Byggeproces med sttte fra brancheorganisationerne bag
Vrdiskabende Byggeproces og fra Realdania.
Vejledningen har under udarbejdelsen fet input og sparring fra flgende kompetencepersoner:
BAT kartellet: Mich Johansen (Chr. Johannsen Entreprenr) | Bygher
reforeningen: Finn Bloch (Nyt Hospital Hvidovre), Carsten Gotborg
(Kolding Kommune), Jens Svane (Kbenhavns Ejendomme) | Dansk
Byggeri: Peter Haugaard (Hoffmann), Kurt Frederiksen (NCC Property
Development), Jens Johansson (Skjde), Henrik Carlsen (B. Nygaard
Srensen) | DANSKE ARK: Charlotte Algreen (Algreen Arkitekter) |
FRI: Christian Tolstrup (Grontmij A/S), Poul Henrik Due (Grontmij A/S),
Carsten Pietras (Rambll) | Vrdiskabende Byggeproces: Rolf Simonsen (Vrdibyg), Nina Koch (Vrdibyg), Line Maj Aagreen (Vrdibyg),
HenrikBang (Bygherreforeningen), Niels Nielsen (Dansk Byggeri).
Pennefrer: Rolf Simonsen (Vrdibyg)
Layout: Larsendesign.dk | Illustrationer: Morten F.C. | Tryk: Paperprint
Kbenhavn 2014

Indhold
Om vejledningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Grundlaget for den gode aflevering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Fr-gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Mangelregistrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Afleveringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Overdragelse og ibrugtagning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Bilag kan downloades p www.vaerdibyg.dk

Om vejledningen
Denne vejledning stter fokus p afleveringsprocessen og srligt processen op til afleveringen. Den juridiske aflevering er kun kort er beskrevet i henhold til
AB92. Vejledningen handler om at agere proaktivt og at
sikre en god aflevering for bde bygherre, rdgivere og
entreprenrer.
I vejledningen introduceres aktiviteten fr-gennemgang (sommetider ogs benvnt fr-aflevering), som
en dialog og proces mellem parterne op til afleveringen. Fr-gennemgang benyttes allerede i praksis p
mange byggeprojekter p foranledning af bde bygherrer, rdgivere og entreprenrer. Der er ikke tale om
en ny slags aflevering i juridisk forstand i henhold til
AB92, men om en proces, der blandt andet arbejder
med en registrering, som forberedelse til selve afleveringsforretningen.
Det er vrd at bemrke, at den foreslede lsningsmodel ikke medfrer en ndret praksis i forhold til de
kontrakter, der indgs i dag, men fokuserer p et samarbejde mellem parterne i byggeprocessen, s afleveringen kan ske uden mangler. Strukturen i fr-gennemgangen vil vre med til at sikre frre fejl og mangler
og det er jo en gevinst for alle implicerede.

Bde bygherrer, rdgivere og entreprenrer oplever

ofte, at mange problemer frst viser sig i forbindelse
med afleveringen. Det er dog vigtigt at sl fast, at initiativet ikke er en universallsning p alle byggebranchens kvalitetsmssige udfordringer. I denne vejledning prver vi at afhjlpe de mange fejl og mangler
ved afleveringen i hjere grad end at lse de udfordringer, som er rsag til fejl og mangler, og som skal
adresseres tidligere i processen (bl.a. som beskrevet i
Vrdibygs vrige vejledninger).

Fr og efter afleveringen
Vejledningen er srligt fokuseret p aktiviteterne op
til den juridiske aflevering. Dette arbejde er et samspil
mellem bygherre, rdgivere og entreprenr (og til dels
mellem entreprenr og dennes underentreprenrer).
Dog prsenterer vi ogs et par gode rd om bygherrens overdragelse af byggeriet til brugerne. Dette er
ikke en del af den juridiske aflevering og involverer ikke
entreprenrerne.

Forskellige entrepriseformer og roller

Vejledningen behandler som udgangspunkt alle entrepriseformer (total-, hoved- og fag-entreprise) under t.
Enkelte steder er der dog srlige forhold, der gr sig gldende ift. entrepriseformen srligt ift. rdgiverne:
V
ed totalentreprise vil det ofte vre en bygherrerdgiver, der varetager byggeleders og fagtilsyns
opgaver ift. afleveringsprocessen i dialog med totalentreprenren.
Ved hovedentreprise vil bygherren vre suppleret af byggeleder og fagtilsyn men hovedentreprenren vil have flere opgaver ift. sine underentreprenrer.
Ved fagentreprise vil bygherren vre suppleret af byggeleder og fagtilsyn og dialogen sker direkte med
de enkelte fagentreprenrer (og deres underentreprenrer). Byggelederne kan her have en afgrende
koordinerende rolle.

Grundlaget for den gode aflevering

Terminologi
Der arbejdes i vejledningen med flgende begreber:
Fr-gennemgang: En proces, der starter et
stykke tid fr aflevering og indeholder en registrering, en gennemgang og en dialog mellem
bygherre og entreprenr om frdiggrelsen.
Mestergennemgang: Den enkelte fag/underentreprenrs gennemgang af eget arbejde forud
for fr-gennemgangen.
Aflevering: Aflevering iht. AB92/ABT 93 (i
vejledningen blot angivet med AB92). Entreprenrens juridiske aflevering til bygherren.
Risikoen overgr herved til bygherren.
Delaflevering: Aflevering af en enkelt entreprise p et andet tidspunkt end udbuddets
forudsatte samlede aflevering.
Afhjlpning: En begrnset periode, der iflg.
AB92 er beregnet til afhjlpning af eventuelle
mangler.
Mangelsyn: Opsamling efter afhjlpning af
de mangler, der (trods intentionen) ikke var
udbedret ved afleveringen. Dvs. gennemgang
af arbejdet efter den aftalte periode til afhjlpning med henblik p at sikre bygherrens
videre overdragelse af byggeriet til bruger.
Overdragelse(sforretning): Formel overdragelse fra bygherre til bruger.

Afleveringsprocessen er en vigtig del af et succesfuldt

byggeprojekt1, men der er mange parametre, der skal
spille sammen for at give en god afleveringsproces.
Grundlaget for den gode aflevering ligger i tilrettelggelsen af hele processen. Den gode aflevering er bde
entreprenrernes, rdgivernes og bygherrens fortjeneste. Derfor er det vigtigt, at bygherre, rdgivere og
entreprenr(er) tidligt afstemmer forventninger, hvis
der benyttes fr-gennemgang som forberedelse til den
formelle aflevering. Ogs mellem entreprenr og dennes
underentreprenrer skal der vre klarhed om forlbet.

Tidsplan og planlgning
Afleveringsprocessen krver noget af alle de involverede parter. For at det kan lykkes, skal tidsplanen vre
realistisk2, s de enkelte under-/delentrepriser kan gennemfres mangelfrit. Tidsplanen skal indeholde tid til
idriftsttelse og brugernes overtagelse, og dette skal
ogs huskes, hvis der evt. gives tidsfristforlngelse, eller der sker forsinkelser undervejs.
Den gode aflevering er direkte koblet til en god byggeproces. Denne afhnger bl.a. af, at bygherren er en
aktiv medspiller og effektivt trffer de ndvendige beslutninger undervejs.
Entreprenren kan i sine aftaler med underentreprenrer/fagentreprenrer ogs med fordel lgge tid ind til
en mestergennemgang (se side 11) p de enkelte del
entrepriser, s de fleste mangler er hndteret, inden
entreprenren skal gennemg byggeriet med rdgiveren og bygherren.

Tilpasning af udbudsmaterialet
En proaktiv afleveringsproces ndrer ikke p byggeriets rammebetingelser (AB92). Hvis der benyttes frgennemgang, skal dette beskrives allerede i udbudsmaterialet eller kontrakten3, s det bliver indeholdt i
svel tilbud som tidsplan.
1 Dette er eksempelvis dokumenteret i forskningsrapporterne Indikatorer p
Det fejlfrie byggeri og Processer og metoder i det fejlfrie byggeri (begge
af Kirsten Jrgensen m.fl., DTU)
2 Se desuden Vrdibygs vejledning Tidsplanredegrelse
p www.vrdibyg.dk
3

Se eksempel p formuleringer i bilag 8

Tidlig og forebyggende
stillingtagen

Forventningsafstemning og
mock-ups

Den forebyggende stillingtagen til hndtering af fejl og

mangler ssttes eksempelvis med en god projektgennemgang. P dette mde gr de rdgivende teknikere
og entreprenren projektet mere bygbart og afdkker
hvilke forhold, der indebrer srlige vanskeligheder
eller risici for udfrelsen. P denne mde forebygges
svigt senere i processen. Dette er ikke bare en overlevering, men en flles proces, som forudstter, at entreprenren er velforberedt og har sat sig ind i projektet.

Det er vigtigt, at entreprenr, rdgiver og bygherre

lbende afstemmer forventninger til kvalitet m.v., s
det er klart, hvilket kvalitetsniveau, der skal afleveres.
Det kan gres lbende p mder evt. suppleret med
materialeprver, mock-ups eller prverum/prvelejligheder5. Herved kan man inden frdiggrelsen af hele
byggeriet afstemme kvalitetsniveauet iht. kontraktkravene, og dermed har alle parter et klart billede af, hvad
der i sidste ende skal afleveres. Med en god forventningsafstemning undervejs behver parterne ikke st
ved den endelige aflevering og bedmme kvaliteten
af hver eneste vg. Mock-ups, prvelejligheder og
lignende giver ogs mulighed for en bedre dialog og
forventningsafstemning mellem bygherren og dennes
slutbrugere.

I AB92s bestemmelser om udbudskontrolplan peges

der p den den tidlige stillingtagen til arbejdets udfrelse samt bygherrens og dennes fagtilsyns opgave ift.
til at kassere ikke kontraktmssige arbejder og materialer4. Det er vigtigt, at bygherren tidligt tager stilling til
eventuel kassation p et omrde. Kasserer bygherren
frst ikke-konditionsmssige arbejder ved afleveringen, er det typisk dyrere og mere besvrligt at udbedre. Derfor er det i bde bygherrens og entreprenrens
interesse, at dette gres snarest muligt.

Kvalitetssikring og fagtilsyn
Afleveringsprocessen hnger naturligt sammen med
den vrige kvalitetssikring igennem hele byggeprocessen. Fungerer den lbende kvalitetssikring, vil man
minimere risikoen for fejl og mangler i byggeriet. Kvalitetssikringen er typisk entreprenrens opgave (bl.a.
beskrevet i udbudskontrolplanen), men det vil vre et
lbende samarbejde med bygherren og rdgiverne, s
forventningerne til kvalitetsniveau afstemmes. Dette
kan gres ved, at der arbejdes aktivt med kvalitetssikring undervejs, herunder p bde bygherremder og
p byggemder mellem de udfrende.

Idriftsttelse og tests
En af de store udfordringer ved afleveringen er at flge
op p, om byggeriet reelt lever op til kontraktkravene.
Fr bygningen er i drift kan det vre svrt at svare p,
om installationerne fungerer efter hensigten eller om
indeklimaet er i orden. Derfor er idriftsttelsen og relevante tests bde fr og efter afleveringen afgrende
for at vurdere, om bygningen lever op til det aftalte.
Omfanget af tests og krav til dokumentation af disse
skal skrives ind i udbuds- og/eller kontraktmaterialet6.

Fr-gennemgangen (som beskrives i nste afsnit) stter fokus p, at den aftalte kvalitet opns inden afleveringen, og smidiggr derved samtidig den afsluttende
dokumentation af kvalitetsarbejdet. Se et eksempel p
en indholdsfortegnelse til en kvalitetsplan i bilag 1.
4 AB92 11 stk. 4: Bygherren og dennes fagtilsyn kan under arbejdets gang
kassere ikke-kontraktmssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal
ske s hurtigt som muligt.

I henhold til ABs regler om kontrolplaner.

6 Ls mere om dette i Vrdibygs vejledninger Driftorienteret Byggeproces

og Commissioningprocessen.

Fr-gennemgang
En god og mangelfri aflevering er resultatet af en fokuseret byggeproces. Det bygger naturligvis p et godt
forarbejde, hvor der lbende har vret fokus p at forventningsafstemme og sikre kvaliteten. Men det krver altid en fokuseret indsats at forberede afleveringen.
Det handler om at gre forberedelsen til afleveringen
til en naturlig del af byggeprocessen, s selve afleveringen bliver en simpel velse for alle involverede.
Denne proaktive afleveringsproces udfordrer ikke de
eksisterende rammebetingelser (aftaler, lovgivning
etc.), men giver en systematik og et overblik i processerne til glde for alle parter.

Fr-gennemgang
Inden selve afleveringsforretningen kan parterne gennemfre en skaldt fr-gennemgang, som ikke er en
formel aflevering, men en registrering, en gennemgang og en dialog mellem bygherre og entreprenr om
frdiggrelsen.
En fr-gennemgang er et simpelt, men effektivt skridt
i retning af en bedre afleveringsproces med frre fejl
og mangler. Processen er forholdsvis nem at implementere i den udgave, som er beskrevet her. Frste
skridt er, at det er klart for alle, hvad der skal foreg i
fr-gennemgangen, og dette kan med fordel fastlgges allerede ved planlgningen af byggeprocessen og
i de kontrakter7, der indgs.
7

Se eksempel p formuleringer i bilag 8

Navnet fr-gennemgang afspejler, at der er tale om en

forberedelse til den egentlige aflevering. Tidligere har
en tilsvarende praksis vret benvnt teknisk gennemgang eller fr-aflevering.
Fr-gennemgangsprocessen ndrer ikke ved ansvarsfordelingen i afleveringsforretningen, og den juridiske
aflevering finder sted som normalt, dvs. senere i processen.

Afleveringsprocessen indeholder
flgende elementer
Indkaldelse til fr-gennemgang
Registrering af arbejdets stade
Fr-gennemgangsmde og gennemgang aftale om frdiggrelse og mangelafhjlpning
Afleveringsforretning iht. AB92/ABT93
Afhjlpning af evt. restmangler fra afleveringsforretningen
Evt. mangelsyn

FR-GENNEMGANGSPROCESSEN
Bygherren eller rdgiveren indkalder (typisk med 30
dages varsel) parterne til gennemgang/registrering af
arbejdet eksempelvis nr der resterer 20% af byggetiden (alt efter byggesagens strrelse og kompleksitet).
I fr-gennemgangen deltager entreprenrer, rdgivere
og bygherre. Bygherren br supplere sig med en person, der reprsenterer driften og som har indsigt i
byggeprocessen meget gerne en medarbejder med
ansvar for ejendommens efterflgende tekniske drift.
Driftspersonen deltager i kraft af sin indsigt i projektet
og sin viden om, hvad og hvordan det konkrete byggeri
skal bruges. Gennemgangen vedrrer dog kun forhold
i relation til kravene i udbudsmaterialet/kontrakten.
I passende tid inden fr-gennemgangen (f.eks. en uge
fr) udarbejder byggelederen og fagtilsynet i samarbejde med entreprenren8 flgende materiale, der sendes til alle deltagerne:
Registrering, der belyser frdiggrelsesgraden9,
samt angivelse af kritiske elementer i den resterende del af arbejdsperioden
Frdiggrelsesplan opdelt p aktiviteter og
bemanding
Plan for indreguleringer og tests
Plan for overdragelse af som udfrt-projekt,
driftsdata, digital aflevering, instruktion af driftspersonale mv.

Tilsynet og/eller byggelederen udarbejder referat af

fr-gennemgangen med konklusioner. Fr-gennemgangen br resultere i en frdiggrelsesplan, som viser en
realistisk proces til gennemfrelse af restarbejder, s
aflevering kan ske som aftalt. Der skal skabes overblik
ift. idriftsttelsen og ivrksttelsen af de relevante
tests og indreguleringer. Hvis det ikke er gjort tidligere,
vil det ogs vre et godt tidspunkt at lave en plan for
overdragelse af driftsdata og instruktion af driftspersonale10.
Fr-gennemgangen hjlper total/hoved- og underentreprenrerne med at f afstemt frdiggrelsen med
bygherren, og med at f antallet af mangler reduceret
ved afleveringsforretningen. Fr-gennemgangsprocessen er en naturlig overgang mellem kvalitetssikring
og afleveringsforretning herunder afleveringen af kvalitetssikringsdokumentationen og drifts- og vedligeholdsinstruktioner. Samtidig har byggeledelsen og fagtilsynet bedre mulighed for at flge op p, om arbejdet
bliver udfrt som planlagt.
Det anbefales, at fr-gennemgangen med procedurer
og skemaer indarbejdes i udbuds- og kontraktgrundlaget for rdgivere og entreprenrer og ogs i aftalerne
mellem hovedentreprenren, underentreprenrerne
og sjakkene. Det er muligt at bruge bonusaftaler, rater
eller sanktionsbrende terminer som incitament til at
f en god afleveringsproces.
Evalueringer af brug af fr-gennemgangsprocessen11
viser, at bde bygherrer, rdgivere og hovedentreprenrer, som har vret direkte involveret heri, har fet
gavn af fr-gennemgangen.

Selve fr-gennemgangen er et mde p et par timer

mellem bygherre, rdgivere og entreprenr(er). Parterne drfter tiden frem mod afleveringen med fokus p
resterende arbejder og udbedring af mangler. Mdet
indeholder ogs en tur rundt i byggeriet. Se eksempel
p dagsorden til fr-gennemgang og check-liste til brug
p mdet/i gennemgangen i bilag 3 og 4.

8 P det enkelte projekt aftales det (tidligt), hvordan disse dokumenter udarbejdes. I nogle tilflde giver det bedst mening, at entreprenren kommer med
et udspil.
9 Se eksempel p staderapport til fr-gennemgang i bilag 2.

10

10 Ls mere om overlevering til drift og idriftsttelse i Vrdibygs vejledninger

Commissioningprocessen og Driftorienteret byggeproces.
11 Evalueringerne er dokumenteret i publikationen Ny Afleveringsproces for
byggeri (2009), der er udgivet af AlmenNet og Bygherreforeningen.

Mestergennemgang
Flere entreprenrer har med succes indfrt en mestergennemgang, hvor de gennemfrer en fr-gennemgang med de enkelte underentreprenrer helt
uafhngigt af bygherren. Her samler entreprenren
sine leverandrer og fagentreprenrer til et mde om
afleveringen og planlgger/tilrettelgger afleveringsprocessen og de forventninger, der stilles til underentreprenrerne.
I overensstemmelse med planen udfrer de enkelte
fagentreprenrer indledningsvist deres egen mestergennemgang, hvor de selv identificerer mangler. Nogle
mangler kan afhjlpes med det samme, mens andre
noteres, s der er et overblik over udestende arbejder, som fagentreprenren efterflgende udfrer og
frdigmelder til entreprenren. Erfaringen viser, at en
egenkontrol er med til at skabe ejerskab til processen
og en bedre kvalitetskultur.
Ligesom fr-gennemgang skal vre aftalt mellem bygherre og entreprenr, skal det ogs aftales tidligt mellem entreprenr og underentreprenrer (i kontrakten),
at der skal gennemfres en mestergennemgang inden
den endelige aflevering.
Mestergennemgangen betyder, at entreprenren er
klar til fr-gennemgangen med bygherren og rdgiverne, og de enkelte fag ved, hvad der forventes af dem i
den afsluttende fase af byggeriet.
Efter fr-gennemgangen br der ogs holdes et mde
mellem entreprenr og underentreprenrer som opflgning p fr-gennemgangen med bygherren.

11

Mangelregistrering
For at holde styr p den omfattende mngde dokumentation i forbindelse med afleveringsprocessen er det en
god id at afklare, hvilke konkrete fremgangsmder der
nskes benyttet. Dette br besluttes i fllesskab, s
parterne bygger videre p deres gode erfaringer eller
kan f glde af hinandens metoder og vrktjer.

Registrering af mangler

Det er en god id at have afstemt forventningerne mht.

kvalitet og mangler tidligt i projektet. Hvis man er uenige om niveauet, er det vigtigt at f afklaret. Man kan
eksempelvis hente inspiration i forskellige branchevejledninger og anvisninger.

Posti-its og oversigtstegninger
med nummerangivelse

Mangellister
Velfungerende mangellister er afgrende i afleveringsprocessen for at skabe overblik og systematisere mangelafhjlpning og aflevering. Der er mange forskellige
fremgangsmder. For alle metoderne skal det vre
klart, hvem der har overblikket og srger for at opdatere den samlede mangelliste.
Mangellisten indeholder typisk
Manglens nummer
Identifikation af sted for manglen
(bygning, etage, rum nr)
Beskrivelse af mangel og hvornr den
er konstateret
Entreprenr, der er ansvarlig for at
udbedre manglen
Deadline for udbedring
Markering, nr manglen er udbedret
Markering af godkendelser
(Egenkontrol, Byggeledelse, Bygherre)
Mulighed for bemrkninger herunder srlige
forhold af betydning for vurdering af manglen
Evt henvisninger til dokumenter
Eksempel p mangelliste kan ses i bilag 512.
12 Du kan ogs hente filen p www.vaerdibyg.dk

12

Manglerne registreres p mangellisten, s det er let at

flge op p, om en mangel er udbedret. Klar nummerering og angivelse af placering er derfor afgrende.
Dette kan gres p flere mder:

P plantegninger af byggeriet angives manglerne med

numre, der refererer til mangellisten.
I byggeriet kan man eventuelt ogs markere mangler
med et lille klistermrke eller farvede post-it sedler (eller lignende). P sedlerne anfres, hvilken entreprenr,
der skal afhjlpe manglen (man kan med fordel bruge
forskellige farver for de forskellige fag), samt et nummer, der refererer til mangellisten og evt. ogs en oversigtstegning. P den mde kan man hjlpe de enkelte
fag til hurtigt at komme igennem mangelafhjlpningen.

Fotoregistrering
Man kan ogs tage billeder af
manglerne. Dette kan vre
med til at tydeliggre eller forklare, hvor manglen
er, eller hvad der skal laves. Fotoregistreringen kan
eventuelt benyttes i samspil
med en simpel mangelliste
eller benyttes i forhold til de
mere avancerede it-systemer
til mangelregistrering.

13

Digitale mangellister
Man kan med fordel anvende digitale mangellister. Den
digitale mangelliste kan samtidig tilpasses forskellige
anvendelser p forskellige stadier under den digitale
afleveringsproces:
Som tjekliste ved udarbejdelse af registrering
f.eks. til en fr-gennemgang
Til slutkontrol forud for afleveringsforretningen
Som mangelliste ved den formelle afleveringsforretning, den efterflgende afhjlpning og
afsluttende mangelsyn
Ved 1-rs eftersynet og efterflgende ved 5-rs
eftersynet
Ved anvendelsen af digitale mangellister understttes
en standardiseret mde at gennemfre afleveringsprocessen. Det er samtidigt vigtigt, at alle har adgang til
mangellisterne online, s man kan arbejde med en dynamisk liste. Det betyder f.eks., at der skabes mulighed
for, at udbedringstakten kan aflses dag for dag, og at
listen altid er ajourfrt. Dette er en stor fordel for bde
de direkte involverede fagtilsynet og de udfrende
og for processens vrige parter.

14

Med baggrund i bips standarder13 er der udviklet flere

digitale systemer, der kan hndtere mangelregistrering undervejs i projektet. Det digitale vrktj holder
typisk styr p kontroller og dokumentation af kvaliteten
og omfanget af det udfrte arbejde. Alle registreringer
og foto-dokumentationen kan kobles til sagens tegninger digitalt. En mangel kan sledes findes digitalt af
den ansvarlige entreprenr p tegningssttet, og der
er bde konkret lokalisering, beskrivelse af manglen,
samt foto tilknyttet. Alt dette er noteret p f.eks. en tablet den dag manglen blev fundet. Et afkrydsningsfelt
sender en mail til fagtilsynet, nr manglen er afhjulpet. Registreringer og fotos i kombination med digitale
tegninger bruges undervejs og kan til sidst indg i det
samlede dokumentationsmateriale som supplement til
kontrolskemaer.
Ofte benyttes dog simple excel-ark14, der med fordel
kan lgges p en flles server (eksempelvis google
docs eller dropbox), hvor alle arbejder i samme dokument, hvilket reducerer problemer med forskellige

13 Find bde vejledninger til og eksempler p digitale mangellister p www.bips.dk

14 Du kan hente mangellisten fra bilag 5 som excel-fil p www.vrdibyg.dk

Eksempler p digitale mangelregistreringssystemer (se ogs bilag 6)

versioner. Begge lsninger kan bruges p tablets (iPad

o.l.) eller smartphones, som hndvrkerne kan bruge
p stedet. Derved muliggres en smidig proces, hvor
alle kan flge med i afhjlpning og godkendelser.

Keep it simple
Papirarbejdet med at registrere og holde styr p manglerne skal have et fornuftigt omfang. Det skal huskes, at
mlstningen er at eliminere fejlene ikke dokumentere dem. Somme tider er det hurtigere, at udbedre
manglen p stedet frem for at bruge tid p at registrere
den i et it-system eller i en mangelliste.
I det hele taget skal man holde kommunikationen om
mangelafhjlpningen p et lavpraktisk niveau. Eksempelvis udarbejder hoved/total-entreprenren en mangelliste for hver fagentreprise. Fag/underentreprenren
fr denne med en e-mail men entreprenrens projektledelse srger ogs for at lgge en papirkopi i formandens dueslag.

Brug ikke tiden p administration

Vi har p nogle projekter med succes haft fokus
p ikke at administrere mangler i forbindelse med
slutfasen, men i stedet fokusere p at udbedre
mangler i slutfasen. Det er vores oplevelse, at
der bliver brugt rigtigt mange ressourcer p at
registrere, nedskrive, evt. fotografere, formidle,
frem- og tilbagesende, genfinde, tjekke op p og
dokumentere mangler og mangeludbedring. Det
tager mske kun 5 minutter at udbedre en enkelt
lille mangel, men samlet set tager det mske timer
at administrere den.
Vi har arbejdet med mangelmultisjak, hvor personer fra bde rdgiver og entreprenr bruger 1-2
dage sammen med hndvrkere fra alle fag til at
hndtere mangler uden noget skrives ned. Blot ved
at markere mangler med post-it og ved at pege,
instruere og anvise manglerne, kan man nedbringe
mangelantallet betragteligt ved selve afleveringen.
Da alle fag er reprsenteret i disse mangeludbedringsdage, klares langt de fleste forhold uden
problemer og med det samme. Nr denne proces
er overstet, kan den egentlige officielle mangelregistrering og mangelliste udfres. Nu skal kun de
f tilbagevrende mangler registreres.
Omkostningerne ligger i at alle skal stille mandskab til rdighed til mangleudbedring fra alle
fag. Det er ofte ca. 6-10 hndvrkere og mske
et par rdgivere og en projektleder, der styrer
udbedringsarbejdet. Samlet set mener jeg dog, at
investeringen tjener sig hjem igen i sparet administration.
Det er overvldende hvor mange mangler, der kan
klares p denne mde med direkte dialog, uden
brug af tid p registrering og p lister, der skal
sendes frem og tilbage og som kan vre svre for
hndvrkerne at forst.
Lars Jess Hansen, Enemrke & Petersen

15

Afleveringen

Fra AB92: F. Arbejdets aflevering

Afleveringsforretningen
28 Umiddelbart inden arbejdets frdiggrelse

Afleveringsforretningen, efter
gennemfrt fr-gennemgang
Den traditionelle afleveringsforretning gennemfres
som beskrevet i AB92 (se boks)15. Har der vret gennemfrt en fr-gennemgangsproces vil afleveringen
forlbe langt lettere, da det meste af dokumentationen
allerede foreligger, og antallet af fejl og mangler vil
vre vsentligt reduceret.
Entreprenren frdigmelder arbejdet, og der indkaldes til afleveringsforretning i henhold til AB92.
Entreprenrens aktive deltagelse i fr-gennemgangen
skal vre specificeret i entrepriseaftalen. Dette kan
f.eks. omfatte, at entreprenren inden gennemgangen
skal udlevere flgende materiale til fagtilsynet/byggelederen:
Frdigmeldingsrapport om at arbejdet er frdigt, eller hvilken rest-/mangelafhjlpning, der
evt. udestr
Plan for afhjlpning af resterende mangler
(overfldig hvis mangelfri aflevering er realistisk, og br under alle omstndigheder kun
omfatte meget f og simple mangler)
Driftsdata for entreprise(r) og dokumentation for
gennemfrt instruktion af driftspersonale, samt
vrigt materiale forlangt i aftalen med entreprenren (Kvalitetssikringsmateriale, Drifts- og
Vedligeholdelsesvejledninger, software, ndvendige instrukser og lign.)
Inden afleveringsforretningen gennemgr fagtilsynet
(rdgiveren) arbejdets frdiggrelse p baggrund af
det fremsendte materiale.
Afleveringen finder sted ved en afleveringsforretning
med deltagelse af entreprenr, bygherre og byggeleder
og fagtilsyn. Ved totalentrepriser, hvor bygherrerdgiver
er involveret, kan det vre bygherrerdgiveren, der varetager mangelgennemgang og afleveringsforretning.
15 I bogen AB92 for praktikere kan man bde finde reglerne samt kommentarer til, hvordan de skal bruges i praksis.

16

skal entreprenren give bygherren skriftlig

meddelelse om tidspunktet herfor (frdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenren til en afleveringsforretning, der
skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det
angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2) Arbejdet anses for afleveret til bygherren, nr afleveringsforretning har fundet sted,
medmindre der ved denne er pvist vsentlige
mangler. Er dette tilfldet, afholdes ny afleveringsforretning, nr entreprenren har givet
bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3) Indkalder bygherren ikke som anfrt i
stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet
for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne
tidspunkt for frdiggrelse. Tilsvarende glder
for ny afleveringsforretning som nvnt i stk. 2, 2.
Stk. 4) Omfatter arbejdet flere entrepriser,
skal samtlige entrepriser vre frdiggjort,
fr bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog vre aftalt eller fremg af
omstndighederne, at entrepriser eller dele af
disse skal afleveres p forskellige tidspunkter,
eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.
Stk. 5) Ved anlgsarbejder bortset fra dem,
der er nvnt i 36, stk. 1 afleveres de enkelte
entrepriser srskilt, medmindre andet er aftalt
eller fremgr af omstndighederne.

Afleveringsprotokol
29 Ved afleveringsforretningen udfrdiges et

dokument (afleveringsprotokol), hvori anfres

pberbte mangler ved arbejdet og eventuelle
andre forhold, ppeget af bygherren. I tilknytning hertil anfres entreprenrens mulige
bemrkninger. Parternes stillingtagen til, om
arbejdet er afleveret, skal fremg af dokumentet.

Stk. 2) Dokumentet underskrives af bygherren

og entreprenren.
Stk. 3) Hvis en part ikke er reprsenteret ved
afleveringsforretningen, kan denne gennemfres uden den pgldende parts medvirken.
Den mdte part skal snarest muligt give den
anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemfrelse og om
indholdet af afleveringsprotokollen.

Iflge AB92 har aflevering fundet sted, sfremt der ikke

er vsentlige mangler, og risikoen for byggeriet overgr i s fald til bygherren p dette tidspunkt. I modsat
fald sker risikooverdragelsen frst efter afhjlpning af
de vsentlige mangler og efter gennemfrelse af en ny
afleveringsforretning.
Bygherren (eller byggeledelsen bistet af fagtilsynet) udarbejder en afleveringsprotokol, der beskriver
mangler og eventuelle andre forhold, som er ppeget
af bygherren og dennes rdgivere ifm. afleveringen
(samt evt. frister for afhjlpning). I den forbindelse
skal eventuelle fejl og mangler kapitaliseres, s der kan
foretages et passende tilbagehold af entreprisesummen, indtil manglerne er udbedret. Endvidere angives
det, om entreprenren er enig i de udpegede mangler,
samt om arbejdet er blevet afleveret ved afleveringsforretningen. Hvis bygherren ikke vil modtage arbejdet
pga. for mange mangler, noteres entreprenrens stillingtagen til dette.

Delafleveringer

Mangelbegrebet
Mangelbegrebet er defineret i AB92 30 (se boks).
Om der er tale om mangler eller ej, hnger naturligvis
ogs tt sammen med, hvad der er beskrevet i udbudsmateriale og kontrakter. Som beskrevet indledningsvist
er det en god id at have forventningsafstemt kvalitetsniveauet af materialer, overflader, niveauet af aptering
m.v. Dette br gres tidligt i forlbet eksempelvis i
forbindelse med projektgennemgangsmder.
Vsentlige mangler er ikke et entydigt begreb, men
som udgangspunkt handler det om, hvorvidt byggeriet
kan benyttes i sin helhed som forudsat. En omfattende
mngde mindre mangler kan sledes samlet set udgre en vsentlig mangel.

Mangelbegrebet iflge AB92, 30 stk. 1:

I nogle tilflde vil det give mening at gennemfre en

sekventiel aflevering eksempelvis ved byggeri i flere
etaper eller med mange gentagelser som i strre boligbyggerier.

Er arbejdet ikke udfrt i overensstemmelse med aftalen, fagmssigt korrekt eller i overensstemmelse med
bygherrens eventuelle anvisninger efter 15, foreligger der en mangel. Det samme glder, hvis entreprenren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse
med arbejdet.

Delafleveringer kan ogs bruges til at afstemme forventningerne til frdiggrelsen og den endelige kvalitet, s dette er klart, inden der skal gennemfres aflevering p de vrige dele.

AB92 behandler Mangler ved arbejdet i 30-36:

Dette kan s krve, at der ogs lbende afholdes frgennemgange for de enkelte delafleveringer, samt at
bygherre og leveranceteam (entreprenrer og rdgivere) jvnligt mdes til delafleveringer, der i vrigt gennemfres som beskrevet.

30 Mangelsbegrebet
31 Mangler pvist ved afleveringen
32 Mangler pvist efter afleveringen
33 Bortfald af entreprenrens afhjlpningspligt
m.v.
34 Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
35 Entreprenrens ansvar for flgeskader
36 Mangelsansvarets ophr

17

Afhjlpning
Bygherren faststter sammen med byggeledelsen og
fagtilsynet en passende frist for afhjlpning af de evt.
konstaterede mangler. Manglerne skal helst udbedres
inden bygherren overdrager bygningen til brugerne,
og skal derfor kunne rummes i bygherrens samlede
tidsplan. Mangelafhjlpningen kan ske mere effektivt,
hvis brugerne ikke er flyttet ind, og man undgr diskussioner om evt. flytteskader m.v. Det anbefales, at kontraktmssige afprvninger er sket inden eller i forbindelse med afleveringen (medmindre det testede havde
fejl, og skal genafprves efter afhjlpning).
Der br fra bygherreside indregnes en afhjlpningsperiode som en del af byggeprocessen. En god bygge- og
afleveringsproces vil betyde, at denne periode reduceres eller undgs.

Mangelsyn
Nr den aftalte periode for afhjlpning af mangler er
afsluttet, afholdes et mangelsyn. Inden mangelsynet
afleverer entreprenren et notat om afhjlpningen
samt oplysning om evt. resterende mangelafhjlpning
(kun aftalt udsatte arbejder, vejrligsafhngige o.l.) til
byggeledelsen og fagtilsynet. Resterende mangler specificeres med oplysninger om udfrelsesperiode samt
eventuelle gener for brugerne. Inden mangelsynet
gennemgr rdgiver og bygherre arbejdet.
Mangelsynet finder sted ved en gennemgang mellem
bygherre, rdgiver (tilsyn/byggeleder) og entreprenr.

18

1-rs og 5-rs eftersyn

og Opflgning
Bygherren indkalder til 1-rs og 5-rs eftersyn, der gennemfres med deltagelse af entreprenr, rdgiver og
bygherre. Regler for gennemfrelsen af eftersyn findes
i AB92 37-39.
Det kan vre en god id at foretage en afsluttende evaluering af byggeprojektet svel som afleveringsprocessen. Dette kan bde ske mellem bygherre, rdgiver og
entreprenr samt mellem entreprenr og dennes underentreprenrer. Det er ogs muligt, at byggesagen
skal evalueres mere formelt ift. krav om evaluering og
ngletal.

Overdragelse og ibrugtagning
Nr afleveringsforretningen med entreprenren og
den eventuelle mangeludbedring er afsluttet, kan bygherren overdrage byggeriet til slutbrugerne.

Overdragelse af
dokumentation og data

Inden overdragelsen er det ndvendigt at have gennemget data og dokumentation, gennemfrt undervisningen af driftspersonalet og overleveret bygningen
til driftsorganisationen. Ansvaret for driften afhnger
af, hvordan drift og brugere er organiseret. Ofte vil slutbrugerne overtage vsentlige driftsmssige forpligtelser, nr de modtager byggeriet.

I forbindelse med afleveringen af byggeriet skal

entreprenr(er) og rdgivere endvidere overdrage
driftsdata for det, der er bygget. Det er vigtigt, at det
er aftalt mellem bygherre og entreprenr(er) og rdgivere, hvordan og i hvilke formater disse informationer skal overleveres eksempelvis prciseret gennem
en fysisk eller digital mappestruktur. Dette er srligt
vigtigt, hvis data efterflgende skal kunne bruges i et
digitalt driftssystem.

Overlevering til drift

Op til afleveringen er det oplagt at involvere driftspersonalet i test og indregulering af tekniske anlg samt
decideret instruktion og oplring ift. den efterflgende
driftsperiode.16
16 Ls mere om involvering af driftsfolk i Vrdibygs vejledning Driftorienteret
byggeproces og om indregulering og idriftsttelse i vejledningen Commissioningprocessen.

19

Der br leveres et klart og overskueligt grundlag for den

efterflgende drift (og ikke bare overlevering af hele produktkataloger m.v.). For hver enkelt bygningsdel/komponent br bygherren kunne finde et ark, der angiver:
Produktbetegnelse og navn
Fabrikat/leverandr
Entreprenr
Materialer
Evt. placering(er)
Vedligeholdelse og rengring (herunder behandling og frekvens)
Srlige forholdsregler
Henvisninger til vrige produktblade o.l.
Se eksempel p drifts- og vedligeholdsdokumentation i
bilag 7. Vr opmrksom p, at overholdelse af angivne
instruktioner og frekvens for vedligehold kan vre betydende for entreprenrens garanti.

Overlevering til brugerne17

Det er afgrende for succesen af et byggeprojekt, at
brugerne er tilfredse ved overtagelsen af byggeriet.
Derfor er det vigtigt for bygherren at kommunikere og
forventningsafstemme med brugerne, s de er forberedt p, hvad de skal modtage.
Hvis bygherren har inddraget brugerne positivt i byggeprocessen, vil overdragelsen ofte vre en simpel
formalitet, og indvielsen er en festdag.
Hvis det er muligt, er det godt at involvere brugerne
tidligere f.eks. ved at vise eksempler (evt. en mockup) p kvalitetsniveau. For erhvervsbyggeri betyder
byggeri ofte ogs organisationsndringer eller nye
arbejdsgange, og medarbejderne skal ogs forberedes
p dette, s eventuelle frustrationer ikke overfres til
byggeriet. Det kan endvidere vre en god id, at bygherren har udpeget n kontaktperson til at tage imod
brugernes oplevelser med det nye byggeri.
17 Ls ogs om dette i Vrdibygs vejledning Brugerinvolvering.

20

Bilag
1 Eksempel p indholdsfortegnelse i en
kvalitetsplan
2 Eksempel p staderapport forud
for Fr-gennemgang
3 Eksempel p dagsorden til Fr-gennemgang
4 Eksempel p checkliste/godkendelse
af Fr-gennemgang
5 Eksempel p mangelliste
6 Eksempler p digital mangelregistrering
7 Eksempel p D&V dokumentation
8 Fr-gennemgang Udbuds- og
kontraktformuleringer
Hent bilagene p www.vaerdibyg.dk

Vrdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem

byggeriets toneangivende organisationer. vrdibyg
udvikler en ny flles praksis for byggeprocessen p
tvrs af byggeriets aktrer.
Denne vejledning stter fokus p afleveringsprocessen og introducerer fr-gennemgang som en proces
forud for afleveringen, hvor bygherre, rdgiver og
entreprenr i et samspil sikrer en god aflevering af
byggeriet uden fejl og mangler.