Alevi - Bektashismens

Grundprincipper

Alevi Forbundet i Danmark

Danimarka Alevi Birlikleri Federasyonu (DABF)
DABF, Gelentevej 1, 8900 Randers - Tlf. (+45) 86 42 00 22 dabf@alevi.dk - www.alevi.dk

Indholdsfortegnelse
Indledning................................................................................................................................... 3
1. Hvad er Alevi-Bektashisme?.................................................................................................. 4
2. Alevierne demografisk ........................................................................................................... 4
3. Alevismens Gudsopfattelse .................................................................................................... 5
4. Trosbekendelse....................................................................................................................... 7
5. Alevismens grundlggende etiske regler............................................................................. 10
6. 4 porte, 40 poster (Drt Kap Krk Makam)......................................................................... 11
7. Alevismens verste toneangivende institutioner, organisationer......................................... 14
8. Alevismens vigtigste hellige tekster/ litterrkilder.............................................................. 18
9. Grundlgende troskilder til Alevisme ................................................................................. 20
10. Kalifat problemet................................................................................................................ 21
11. Ali (598-661) Kulten.......................................................................................................... 22
12. Trosforestillingen om de 40s CEM - forsamling Krklar cem-i ....................................... 24
13. Kerbela Begivenheden (10. oktober 680) .......................................................................... 25
14. Krlighed til Ehl-i Beyt og 12 imamer ............................................................................ 26
15. Hac Bekta Veli og hans filosofi ....................................................................................... 29
16. Gudsdyrkelse og Cem ritualer i Alevisme.......................................................................... 30
17. Musahiplik Vej broderskab og cem.................................................................................... 37
18. Abdal Musa Birlik Cemi / Abdal Musa enheds Cem forsamling. ...................................... 39
19. Sultan Nevruz (Alis fdselsdag, nydag/nytrsdag) .......................................................... 40
20. Faste i Murarrem og Asure dag (Muharrem Orucu ve Aure gn).................................. 41
21. Ddsfald, begravelse .......................................................................................................... 41
22. Hizir faste (Hzr Orucu) .................................................................................................... 42
23. Hidrellez fest (Hdrellez bayram) .................................................................................... 43
24. Takofre og taffel traditionen (Kurban ve lokma gelenei)................................................. 43
25. Fdsel og navngivning ....................................................................................................... 44
26. Ritualomskring og Kirvelik traditionen ........................................................................... 45
27. Bn tekster (Glbang, Tercman, Dua)............................................................................. 45
28. Semah-dans og betydning................................................................................................... 47
29. gteskab / vielse mv.......................................................................................................... 49
30. Pir (prste) institutionen i Alevisme og deres uddannelse................................................ 50
31. Alevi Pir / Dedeers rolle og opgaver ................................................................................ 53
32. Kildefortegnelse ................................................................................................................. 55
33. Alevi-Bektashi hjemmesider .............................................................................................. 56

22

Indledning
Dette hfte er udarbejdet af Alevi Forbundet i Danmark (DABF) mhp., at f AleviBektashisme, som er en syntese trosretning, grundlagt af Haci Bektas Veli omk. 1200 tallet i
Tyrkiet, godkendt som et selvstndigt trossamfund i Danmark.
Hftet er udfrdiget DABF, i samarbejde med Alevi forfatter og forsker Dr. Ali Yaman og
indholdsmssigt er den godkendt af Alevi Dede-rdet (Alevi prsters - rd) i Tyskland, samt
DABFs og dens medlemsorganisationer p en generalforsamling d. 28. maj 2005 og
efterflgende er oversat til dansk. Hftet er det frste dokument i Danmark, som beskriver
Alevisme, der er udfrdiget af alevierne selv i Danmark og p dansk. Dokumentet indeholder
Alevi-Bektashismens mest grundlggende trosforestillinger, Gudsopfattelse, trosbekendelse,
troskilder, filosofi og etiske lrenormer, trosinstitutioner, ritualer og traditioner, sociale,
kulturelle srprg mv. De fleste navne, Alevi udtryk mv. i teksten, er skrevet med kursiv og
forklaret som fodnote (ordbog) i slutningen af teksten.
Vi hber at Alevi-Bektashi trossamfundet bliver godkendt som en selvstndig trosretning i
Danmark, og positivt kan bidrage til den trosmssige og kulturelle mangfoldighed i Danmark.
Alevisme er ikke-missionerende, men villig til at tage og dele alt hvad der er godt for
menneskeheden. DABF vil snart f dette dokument udgivet som en bog og en forkortet
udgave vil blive lagt ind p vores hjemme side p www.alevi.dk , s mange flere kan f gavn
af den.
DABF /
Formand

10. marts 2006

Feramuz Acar

33

1. Hvad er Alevi-Bektashisme?
Alevi-Bektashisme er: en syntese trosretning, grundlagt af Pir Hnkar Bektash Veli1 i 1200
tallet Anatolien (Tyrkiet) og videreudviklet og udvikles af hans vejflger. Den er en
mangfoldig blanding af heterodoks2 islam, gl. tyrkisk tro shamanisme3, kurdisk og persiske
trosretninger zerdus4, mazdek5, mani6 derudover kristendom, jdedom, buddhisme, gl. grsk
antikkens naturfilosoffer og forskellige sufi-ordener7, med rdder i mundtlig tradition. I dag er
den en selvstndig trosretning, der stter mennesket i centrum, og har den Gudsopfattelse, at
enhed af alt besten her af mennesket er Gud /Guddommelig. De troende kalder sig AleviBektashi eller kort Alevi, i historien er de ogs kaldt som kizilbas8. I denne tekst bruges
betegnelsen Alevi9 og Alevisme10.

2. Alevierne demografisk
Geografisk liver Alevierne (ca. 20 mil.) i Tyrkiet og mindre omfang i nabolande, og vi gtter
p at ca. (10.000) af tyrkiske / kurdiske indvandrere i Danmark har en Alevi kulturel
baggrund.
Alevierne i Danmark har foreninger i
Randers, rhus, Hedensted, Odense,
Slagelse, Ringsted og Kbenhavn. Pga.
adskillige maskere og undertrykkelse er
Alevierne tilbageholdende med at oplyse
om deres religise identitet. I den
islamiske verden er der mange retninger
eller sekter der henfr deres trosretning
11
til Hz. Ali . Men Alevi-Bektashierne i Anatolien, selv om Alevierne bruger nogle udtryk eller
henviser til nogle muslimske traditioner er den fuldstndig anderledes end islam bde Sunni
og Siia islam mht. gudstro og trosmssige ritualer. Fx overholder Alevierne ikke islams 5

Pir Hnkar Hac Bekta Veli = Grundlgger af Alevi-Bektashi trosretningen. Se afsnit 15.
Heterodoks = Ktter, afviger, systemkritikker
3
Shamanisme = Gammel Tyrkisk tro, at alle ting har en nd, ritualer med musik, dans kvinder mv.
4
Zerd, Zedsism = Gammel dialektisk trosretning i Iran, grundlagt af Zerdus (608-551, fkf.)
5
Mazdek, Mazdekism = Gl. filosofisk trosretning i omkring Iran, bygger p flleseje og menneskets
Guddommelighed, grundlagt af Mazdek (500 ekf.)
6
Mani, Manisme = Gl. etisk trosretning i omkring Iran, hvor bla., at vogte hnder, tunge lnder indgr,
grundlagt af Mani (300 ekf.)
7
Sufisme = Religis filosofisk retning indenfor islam. Prget af nyplatonisme og af panteistisk mystik.
Sufismens ml er gennem ekstase mv. at blive t med Gud.
8
Kizilbas = General betegnelse for Alevi-Bektashier, og eller mystisk, filosofisk, politisk trosretning gren af
alevisme, bygger p muhabbet krlighed/hengivenhed til mennesket, visdom, lys, mv. Ordet Kizilbas er
tyrkisk betyder rdt-hoved Og henvises til at Hz. Ali, Shah Isamils soldater, gik med rdt pandebnd mv. samt
martyren Imam Husayin som blev halshugget i Kerbala (680) og Mansur al-Hallaj (857-922) som drbt pga.
han sagde en-el-hak jeg er Gud/virkelighed, Bektashi dervisher gik med, 12 delt rdt hovedbekldning osv.
9
Alevi = En der er tilhngere af Alevisme, Kizilbas, Bektashi. Alevi vre flamme af noget, betegnelsen alevi
har en dobbeltbetydning, idet det indeholder ordet flamme, alev eller ild, ildsted ocak lys nur isik
guddomelig lys, har en central betydning i aleviemes trosforestillinger og ritualer (isik taifesi = lysets tilhnger).
Samtidig betyder Alevi Alis tilhnger (Se Hz. Ali afsnit 11).
10
Alevisme = Religist, filosofisk, syntese trosretning i Tyrkiet, grundlagt af Hnkar Bektas Veli i 1200 tallet.
11
Ali (598-661) = Hz. Ali Profeten Mohammeds, bror-sn, og svigersn gift med Fatma, er 1. imam i 12 imam
rkken, Alevierne betragter og dyrker ham som kult/Guddommelig.
2

44

sjler; som faste, bn, valfart til Mekka12 trosbekendelsen og almisser. Modsat er der fx. ikke
cem13 ritual, semah-dans14, musahiplik15, vej-broderskab mv. i islam. Ud fra dette kan vi kort
betegne Alevisme som en selvstndig trosmssig og social organisation. Selvom Alevisme
har forbindelse til islam har den et anderledes srprg end de ortodokse sunni- og shiaislamopfattelser. Denne opfattelse og fortolkning af islam er resultatet af historiske og sociale
forhold, som baserer sig mere p mundtlige tradition end den skriftlige, hvor mange
forskellige gl. tro og mytologier lever videre under nogle islamiske udtryk. P den baggrund
betegnes Alevisme, som en selvstndig tro, der har sin egne institutioner og ritualer end den
fremherskende sunni16 eller shia17 islam.

3. Alevismens Gudsopfattelse
Alevismens Gudsopfattelse bygger p vahdet-i
mevcut 18 at enheden af alt besten (vren) her af
mennesket, som det mest udviklede vsen, er
Guddommeligt. Alevierne tror p, at Gud, naturen,
mennesket (hele universet) er n helhed og Gud
selv, og Gud har skab alt af sig selv, af sit lys
(flamme). Intet kan skabes af ingenting og ingenting
kan intetgres i al evighed. Gud har givet denne
enheds mest unikke bestanddel adem19 mennesket
sit pust/nd. Derfor kamili insan 20 det perfekte
menneske, betragtes som Gud. Gud som menneske,
tit udtrykkes som en-el-hak21, jeg er HAK22 Gud,
virkelighed, udgr kernen af Aleviernes Gudsopfattelse.
I Buyruk23 og Makalat24 som anses for at vre Alevi trosretningens grundlggende hellige
tekster, fremgr der: At af Guds kerne udgik to lys, som symbolsk kaldes Mohammeds lys
12
Mekka = by Saudi Arabien hvor muslimer velfarter til, kaldes ogs KABE, Alevierne velfarter ikke til
Mekka/Kabe, men til mennesket. Benim kabem insandir- Min Mekka/kabe er mennesket HBV. Alevierne
velfarter til Hacbekta by i Tyrkiet (Hacm Bekta)
13
Cem = Alevi-bektashismen grundlgende og vigtigste rituel, en ceremoni hvor der er mnd kvinder musik,
semah-dans fllesspisning mv. stammer fra gl. tyrkisk tro Shamanisme, og gl. persiske traditioner fortllinger
konge Cem-sid, Vin-lys, vin fest. Ordet cem betyder enhed og forsamling, lys (p persisk vin) mv. Henvises til
de 40s forsamling mytologiske fortlling. Se afsnit 12
14
Semah = En ceremoniel dans, som danses af mnd og kvinder i cem. Se afsnit 28
15
Musahiplik = vej-broderskab. Se afsnit 17
16
Sunni islam = holder sig til Sunna profeten Muhammed, 4 kaliffer og 4 islam retsskoler Hanifi Hambal, Safi,
Maliks sdvaner, dvs. handlinger, retsafgrelser, som de foretog, men som ikke blev skrevet ned som en del af
benbaringen i Koranen.
17
Shia islam = Udbredt i Iran, Irak, Bahrain, udover 4 sunni retsskolers /seriat regler, har de ogs Imam Cafer
retsskolen. Shia muslimer hvder, at Hz. Ali skulle have vret den 1. kalif. Srger over Hseyins martyrdd i
Kerbala flger 7 eller 12 imamer, (Alevi-bektashierne i Tyrkiet, tager kun udgangspunk i Imam Cafer og hans
Buyruk bog, har krlighed til 12 imamer, men ellers ikke har noget tilfldes med shia islam.)
18
Vahdet-i mevcut: at enheden af alt besten (vren) hele universet, her af mennesket er Guddommelig
19
Adem = (insan) menneske (frste menneske)
20
Kamili insan = det perfekte, dannede menneske, Guddommelig menneske, en der har forenet sig med selv / Gud.
21
en-el-hak = jeg er Gud, virkelighed, sandhed, at forene med sig selv og Gud. (Udtrykt af Halaj Masur 922, som af
den grund blev henrettet. I Alevi cem er der en srlig st stilling som henviser til Masur, som kaldes Masur Dar )
22
HAK = Gud, ret, retfrdighed, sandhed, virkelighed, andel, jord, menneske (mest bruget betegnelse for Gud i
Alevisme)
23
Buyruk = bud, budskaber. 6 imam Cafer-i Sadiks bog der indeholder tidlige grundlgende trosforestillinger
mv. om Alevisme.
24
Makalat = artikler, afhandlinger af Hnkar Haci Bektash Veli, hans bog der indeholder grundlgende
trosforestillinger etiske normer mv. om Alevi-Bektashisme.

55

som reprsenter zahir25 det ydre og "Alis lys batini26 det indre og alt andet skabt, opstet af
disse to lys. Endvidere fortlles at Gud har skabt, formet mennesket af jord og har givet sin
nd til den. Derfor opfatter Alevierne HAK-Mohammed-Ali 27 som enhed af Gud og udtaler de
3 ord som et.
Alevisme lgger vgt p batini, det indre, og ikke p det zahiri,
ydre former, og fortolker ogs andre hellige bger som Bibelen,
Koranen, Mosebger mv., ud fra en indre, batini, synsvinkel, og
hvilke menneskelige, etiske budskaber der nskes videregivet.
I Alevisme findes der hundredvis af udtryk som: Okuyan
Muhammet, yazan Alidir oplseren er Mohammed, skriveren er
Ali. Aynay tutum yzme Ali grnd gzme, Jeg holdt spejlet
mod mit ansigt, Ali viste sig i mit je. Ben Aliyim Ali Benim28,
jeg er Ali, Ali er mig, mv., gre Alevierne Ali til en kult, trkker
ham op i himlen, gre ham Guddommelig, der efter ned p
jorden, og med En-el-hak tanken sammensmeltes Ali-Gud i
menneskets hjerte.
I Alevisme er livet en lang og tynd vej, hvis forml er at forene
sig med Gud. Hos Alevierne opns enhed med Gud ved at gr
igennem 4 kap29, 4 porte og have edeb30, at vren om sine
hnder tunge og lnder, og ikke at overtrde andres rettigheder
og ikke lade andre overtrde ens egne. Hvor man igennem
videnskab, krlighed respektens vej arbejder for at blive et
perfekt menneske, lede, finde, kende sig selv og Gud i sig selv,
arbejde/tjene folket menneskeheden og dermed Gud. Alevierne bruger tit udtrykket HakMohammed-Ali, Hnkar Bektashi Veli, Kamili insanlk yolu 31og betegner kort deres tro som
Hak-yolu32 Gud eller retfrdighedsvej.. Efter deres afdde bruger Alevierne begrebet Hakka
yrd 33 som betyder, gik til Gud.
Alevisme er en tro med mange mystiske sider. Grundlaget for troen er Hak-Mohammed-Ali. I
Alevismen findes der krlighed til Gud, ikke frygt. Men gr ud fra, at der ikke et
modstningsforhold mellem skaberen og det skabte, men en direkte og supplerende
sammenhng og dialektik. Efter vahdeti mevcut enheden af alt besten opfattelse, er mennesket
en del af Gud og dens eksistens. Man kan ikke n Gud med frygt eller ved at overholde
Seriats34 overfladiske handlinger. Man kan kun n Gud ved at elske den betingelsesls og
blive n med den. Alevismens grundlggende Gudsopfattelse stammer fra kendte sufier som

25

zahir = ydre, formel fortolkning hellige skrifter mv.

batini = indre, indre fortolkning hellige skrifter mv.
27
HAK-Muhammed-Ali = Alevierne betragter Gud-Muhammet-Ali som et, Alevisme kaldes ogs HakMuhammed-Alis- vej.
28
En hadis fra Mohammed, menes at Mohammed har udtalt.
29
4 kap = 4 porte, Haci Bektashs lre om det menneske, vejen til enhed med Gud, HBV opdeler mennesket liv
holdninger mv. i 4 stadier og sammenliner dem med 4 elementer i naturen luft, ild, vand, jord som fundament for
liv can.
30
edeb = at vren om vogte sine hnder, tunge og lnder, er Alevismens grundlgende etiske regel, en form
for trosbekendelse.
31
yol = vej, Alevierne betegner tit deres tro som VEJ. (Hak-yolu, Guds-vej) (yolumuz var, vi har vores vej)
32
Hak-yolu = Vejen til Gud, retfrdighedens eller Guds-vej.
33
Hakka yrd = gik til Gud, dd, afdd, ddsfald
34
Seriat = islamisk lov. Hos alevierne navnet p frste port, seriat kaps indeholder de frste 10 bud af 40,
som ikke har noget med sunni Islams seriat love. se afsnit 6.
26

66

Beyazd- Bistami, Hallac- Mansur35. De havde fravalgt den overfladiske bn faste og velfart
mv. og valgt det indre dybere fortolkninger. For Hallac var det undvendigt at tage til
Mekka36 for at n Gud, idet den sande Mekka var menneskets hjerte. Lignende holdninger
finder man hos Alevi asik37 poeter fx. i Yunus Emres38 digte. Man har den tro at man kan n
Gud nr som helst og hvor som helst og ikke med seriats pbudte overfladiske ritualer.
I Alevi-Bektashisme er mennesket en del af Gud, derfor br mennesket ikke nrme sig Gud
med frygt, men med krlighed. Alevierne tro p at Gud ikke er en der afstraffer en, men er
krlighedsfyldt. Den bedste vej til at n Gud for Alevierne er, at blive kamili insan det
perfekte modne menneske. Det perfekte menneske, er Guds mest refulde skabning p
jorden. For at tilbede eller n Gud, er det for Alevier ikke ndvendigt, at overholde fx., islams
strenge (seriat) regler. Det grundlgende og vigtigste er ikke formen, men krnen og
indholdet.
Alevi Bektashiernes tilknytning og krlighed til Gud er ikke formelt men er en mystisk
sufistisk tilknytning, hvor kernen tager udgangspunkt i krlighed. Uanset hvorhen man
vender sig, er Gud der. Der kan ikke vre en bestemt mde at bede til Gud. Til enhver tid og
sted kan Gud mindes, og bedes om hjlp. Guds rigtige hus er ikke bedesteder, men
menneskets hjerte. Derfor sidestilles menneskers venskaber og tilfredsstillelse af hinanden
som at besge Mekka og kaldes Gnl Kabesi39, hjertes Mekka. I flge sufistisk opfattelse, er
Gud dannet af alt, hvad der er i naturen, hvert eneste vsen er en del af Gud. I Alevi filosofi
kan eksistens ikke opst af intet, intet kan opst af intet, og intet bestende kan intet gres for
i al evighed. For Alevi Bektashier ses Gud hos mennesket, man tror p, at mennesket er Guds
syn/spejlbillede p jorden. Med alle disse udtryk betragter Alevierne Vahdet-i mevcut, alt
bestendes enhed, som Gud.
Alevismens Gudsopfattelse kendes af alle troende, men i dagligdagen kan hvert medlem
fortolke dette anderledes. Alevierne bruger mest begrebet HAK40 som udtryk/navn for Gud,
som ogs betyder; sandhed, jord, ret/retfrdighed. Derudover bruges ogs begreberne Allah41,
Ali, ah, H, Hda, Adem, Kamili insan, Yaradan, Tanr, Mevla, Dost mv, nr Gud mindes.

4. Trosbekendelse
Alevi/Bektashisme har en trosbekendelse som ansgerne skal kende og fuldhjertet tro p og i
en cem forsamling, skal sige overfor forsamlingen og Pir/dede/Ana42 (alevi prst) og prve at
efterleve det i praksis.
Dette er kort: Hak-Mohammed-Ali- Hnkar Bektai Veli kamili insanlk yoluna talip, Elime
Dilime Belime sahibim, olsun cemi canlar, ahid-allah.. Sah43 illalah.. P dansk lyder den
sledes: Jeg vrner om mine hnder, tunge og lnder og indvier i Gud-Mohammed-Ali,
Hnkar Bektas Vellis dannet mennesket vej, (al levende i cem) forsamlingen og Gud, shah, du
vre mit vidne.
35

Halac- Mansur = Mansur el Hallaj, "Uldkarteren" (henrettet for apostasi / En-el-hak = jeg er Gud.) 922.
Alevierne str i trang dar for Masur i cem.
36
Mekka = Kabe, valfartssted for muslimer i Saudi Arabien
37
ak = folkepoet, digter, musiker sanger, spillemand, se ogs efter zakir, ozan
38
Yunus Emre = en af det store Alevi/Bektashi sufi digter HBV elever.
39
Gnl Kabesi = hjertes Mekka, Guds hus.
40
HAK = Betegnelse for Gud i Alevisme, betyder ogs sandhed, ret, retfrdighed, jord mv. Andre navne Allah,
Ali, ah, H, Hda, Adem/insan Yaradan, Tanr, Mevla.
41
Allah = Gud, (Hak, Ali, ah, H, Hda, Kamili insan, Yaradan, Tanr, Mevla mv.)
42
Pir = guru, prst, fader, mester, ndeligleder, ldre person. En person der leder cem-ritualet i Alevisme. fx
Pir Hnkar Haci Bektash Veli, Pir Sultan Abdal. (se ogs Dede, Baba, Ana,)
43
Sah = Gud, guru, Hz. Ali

77

Derudover eller sammen med denne trosbekendelse benytter alevierne i visse egne ogs en
trosbekendelse der minder lidt om den muslimske, som Alevierne har omformuleret dette til
deres tro sledes:
HAK La ilahe illallah, Hak birsin, Muhammenden Resulullah, Aliyen Veli-yullah, Veliyen44
Aliyullah, mridi kamiliullah, sen efaat kl ya Sah, Pirim eyvallah, som betyder i retning
af: GUD, der er kun n Gud, Gud du er n med, budbringeren Mohammed, vejlederen Ali og
Veli (Hnkar Bektas Veli) er visdoms vejviser, giv os nde du shah, min guru, eyvallah 45
amen.
Hvis man i dag sprger en Alevi om,
hvad hans trosbekendelse er, vil han
frst og fremmest svare: At vrne om
mine hnder tunge og lnder Ele dile
bele sahip olmak (se edeb). Dette
udtryk er grundlgende i Alevitro og
trosbekendelse, samtidig er den
vigtigste etiske norm, som alevierne
skal forsge at overholde. I praksis
foregr aflggelse af trosbekendelse
for en der vil indvie i Alevi Bektashi
tro sledes: Inden der aflgges
trosbekendelse skal vedkommende
enten vlge en, der i forvejen er AleviBektashi, som vejleder eller blive medlem af en Aleviforening og lre trones principper at
kende. Derefter deltager i en trosbekendelses-Cem, sammen med sin vejleder og evt.
gteflle. Hvor man ved indtrden i CEM forsamlingen hilser de 4 porte (retninger) med et
skridt til hver og str i dar46 (Masur dari) midt i rundkredsen Hak meydan 47 foran dede 48 og
hele forsamlingen, afsiger ovenstende trosbekendelse, og indvielse i troen trder i kraft med
dedes afsluttende rd og bn.
Her accepterer ansgeren, dedeens rd og sprgsml, om at han vil vrne om sine hnder
tunge lnder, sit daglig brd, arbejde og gteflle mv. ved at sige eyvallah og bekende sig til
HAK-Mohammed -Alis vej, og dermed indvies i troen.
Pir/dede (ana baci49) siger til ansgeren: Det, du siger, er vores, det du gemmer, er din og
ansgeren midt i forsamlingen hrer p dedes rd vejledninger om; at vogte sin tunge, hnder
og lnder, sit brd, gte og arbejde. At, det du ikke nsker mod dig selv, udver du ikke over
for andre, at kende sig selv, vise respekt og krlighed over for alle (72) folkeslag, alt liv,
ehlibeyt50 og de 12 imamer51, og bestrbe sig p, igennem 4 kapi 40 makam52 de 4 porte og
40 poster, at blive et perfekt menneske, en-el-hak forene sig med sig selv og Gud.

44

Veli = vejleder, guru, (pir mrsid)

Eyvallah = ja, jo, amen, sdan er det, som bekendt, accept og hilse udtryk hos Alevier.
46
Dar = st i trang, str til tjeneste i cem. Der findes 5 slags dar forskellige mde at st og side stillinger i
Cem, der henvises til 5 Alevi personligheder (hvordan de for deres tro blev drbt mv); Masur dar, Fatma
ana/Hseyin dar, Fazli dar, Nesimi dar.
47
Hak meydan = Gud, retfrdighedens, sandhedens plads.
48
Dede = bedstefar, Alevi prst, BABA far/fadder, ANA mor BACI sster, eller PIR guru som fllesbetegnelse.
49
Ana = Mor, eller Bac sster Alevi kvindelige prst, Pir ana guru mor.
50
ehlibeyt = fllesbetegnelse for (Muhammed, Ali, Fatma, Hasan Hseyin), Muhammed-Alis familie, slgt (se
afsnit 14)
51
12 imamer = de 12 hellige imammer (prster) i Alevisme, se afsnit 14
45

88

At flge HAK-Mohammed-Ali-Bektashi vejen, vre retfrdigt, tjene folket. Ansgeren

accepterer disse udsagn ved at sige eyvallah amen.
Og trods dedes advarsler om; at denne vej er lang og besvrlig, bekend ikke nu, ngt ikke i
morgen, lov ikke hvis du ikke kan overholde, bedre du gr nu end i morgen, g din vej nu.
Insisterer ansgeren i at indvie i troen og gentager ovenstende trosbekendelse. Dede og
forsamlingen accepterer pgldendes trosbekendelse og indvielse i Alevi-Bektashi troen ved
at de ogs siger eyvallah. Herefter oplser dede flgende bn til ansgeren:

Bekend din vej som n, vejlederen som din fader. Bekend

din mrid53og Pir (guru) som vejens arving. Lyv ikke,
spis ikke haram54 (madpenge tjent p uretfrdig vis)
sladr og bagtal ikke andre, vre ikke ego-begrlig,
utugtig, vogt dine hnder, tunge, lnder. Hold ikke p
had, nag, hovmod, vr ikke jaloux, misundelig over for
andre, vre ikke harm og stdig. Dk de, du ser. Sig
ikke det, du ikke har hrt, tag ikke det, du ikke har lagt.
Rk ikke hnd til det, du ikke nr. Tal ikke der, hvor dit
ord ikke glder. Se det som eksempel, sig det mildt og
bldt. Vis respekt og re for brn, tjen rbdigt de ldre.
Bekend de 12 imamer og de 14 uskyldige55 som et lys,
kend dem som retfrdige. Husk at Gud er overalt og i dig
selv beredt. Opn de helliges erenler56 helgeners
hemmeligheder, bekend Mohammed Mustafa som sande
(mrid) ndelige leder og Ali-el-Murteza vejleder. Hold
p denne mde, din sande jeg p denne vej. Frhen Hu
evindeligt Hu
Der efter afslutter dedeen trosbekendelses ceremonien sledes med en bn.
Din trosbekendelse vre evig, dit ansigt vre rent og lyst, dit arbejde vre levende.
Mohammed-Ali vre din, bisidder, vogte og ikke lade dig/jer omvende fra dette agt, lade
jeres muhabbet57 (samvr/dialog) vre evig. Jeres tiltro til Hak-MuahnnedAlis vej vre
gavmild, med liv og sjl tjen vejen, menneskeheden, jeres Pir og rehber58 (guru og vejviser)
Respekten for jeres medbroder vre mgtig. Jeres hoveder vre statslig. Jeres mund vre
sd. Hold jer vk fra det vejen forbyder, utroskab, lgn, had, hovmod, latter. I m have et
sund og lykkeligt liv. Jeres ejendom m stige, gavne folket og Gud (Hak)
ler59, Beler60, Krklar61, Yediler62, De 3, de 5, de 40, de 7, de hellige, helgener (Erenler,
evliyalar, aklar) vise vejen, de trofaste poter, de virkelighedsnr vgnede, Nesimi, Hatayi
52

4 kap, 40 makam = 4 porte og 40 poster, indeholder Alevismens livssyn etiske regler vejen til at blive det
perfekte menneskets og Gud. se afsnit 6
53
Murshid -t = verste ndelige leder, ekspert, lrer, guru, sheik
54
haram = forbudt, ikke anbefalelsesvrdigt, ikke retfrdig indtjening
55
14 uskyldige = 14 uskyldige brn af imamer der er drbt af forskellige magthavere.
56
erenler = dervish, helgen, helgener, apostel
57
Muhabbet = samvr, samtale, dialog, hygge, diskussion, udveksling, nstekrlighed
58
Rehber = vejviser, en af de 12 tjenere i cem, stedfortrder for pir guru, str for oplring undervisning mv.
59
ler = De 3, Gud-Muhammed-Ali, mineraler- planter-dyreriget, hnd-mund-liv/lnder, Gud-naturenmenneske.
60
Beler = de 5, Muhammed-Ali-Fatma-Hasan-Hseyin, 5 elementer luft-ild-vand- jord-liv,

99

Sultan, Kzl Deli, Pirim Hnkr Hac Bekta Veli, lad jer vre trofaste i jeres ed, og dem63
lykkelig i jeblikkets stund. Hu64 til virkelighedens stund, Ali til de troende.
Afslutningsvis kan det siges, at alle der fler sig nrt tilknyttet Alevi- Bektashismens
universale filosofi kan blive Alevi-Bektashi.
Aleviernes tro og kultur som baserer sig p menneskekrlighed, tiltrkker i dag mange
menneskers opmrksomhed fra forskellige verdenssamfund, og mange fler sig som AleviBektashier.
Det er ikke nok at en ansger mundtligt bekender sig til troen. Bde dem, der senere bekender
sig til troen og dem der er fdt af Alevi/Bektashi forldre og vokset op med denne kultur,
skal mindst en gang om ret deltage i Grg Cemi65 dvs. vise sig i cem og trkke sig selv til
selvkritik (zn dara cekmek) og p denne mde forny deres trosbekendelse. Hvis der ingen
indsigelser er, kan dette gres kollektivt.

5. Alevismens grundlggende etiske

regler
Alevismens mest grundlggende etiske
regelkort er: at vrne om sine hnder tunge,
lnder, sit daglige brd, arbejde og gteflle.
Alevierne har etiske regler, som de igennem
hele livet skal overholde. Disser regler er i
harmoni med de universelle menneskelige
etiske principper.
Dem som overfor dede og forsamlingen har
givet lfte om at overholde disse regler, og som
ikke overholder betragtes som dskn66 fredls..
Dede eller en ldre respekterede medlem i
menigheden, vil med en god tone, tilrde og
vejlede pgldende i, hvad der rigtigt og
forkert. Pgldende kan igen deltage i cem
mv., hvis han/hun offentligt erkender sin fejl.
Alevismens etiske principper bygger p edeb at
blive et perfekt menneske kamili insan.
Formlet med edeb er at vedkommende skal
passe p sine hnder tunge og lnder.
Vrn om dine hnder: betyder bla. tag ikke det du ikke selv har lagt, stjl ikke, lft ikke
din hnd mod dem, der er svagere end dig selv; lad dine hnder tjene godhed, tjen dit brd
61

Krklar = de 40 helgener, dervisher i de 40s cem, 40 grenet lysestage i Hacibektash, 40 bud/poster se afsnit
12 og 6
62
Yediler = de 7 ukendte helgener, dervisher, 7 borg = Videnskab, gavmild, tlmodighed, kundskab, njsomhed,
frygt, edeb. 7 ind/udgange i mennesket krop. 7 hellige Alevi poeter = Nesimi, Fuzuli, Pir Sulta, Hatai,
Yemeni, Verani, Kul Hikmet, 7 dag, 7 stjerner osv..
63
dem = genstand, drinks, lykkelig jeblik, stund, balance tilstandstilstand,
64
Hu eller H = Gud, kalde ord, Hu, H, Hda.
65
Grg Cemi = rlige cem- ceremoni hvor medlemmerne viser sig bliver set, aflgger etisk regnskab.
66
dskn = fredls, selv-udstdt, en synder, bortfaldet. Fx en der bevist drber et andet uskyldig menneske
udstdes af menigheden (troen, vejen), kaldes yol dkn.

10
10

med egen hnds slid, tag hnd, giv hnd, el-ele el hakka 67 hnd i hnd, hnd til Gud mv. Da
alle onde grusomheder udfres med menneskets hnder, kan man forst, hvor vigtigt det er at
passe p sine hnder. Vrne om din tunge: Betyder bla., sig ikke det du ikke ved, eller det
du ikke har selv set og hrt (lyv ikke). Skjul ikke viden, der er relevant for andre, sig
sandheden, del viden. Vr sdt talende og samvrende m.m. At vogte sin tunge er liges
vigtigt som hnder, da man med tunge (med ord) kan lyve og krnke andre mv..
Vrn om dine lnder/ryg: Holde styr p dine selviske egoistiske flelser, lad al dine
samvr, samliv basere sig p krlighed og frivillighed, bj ikke dine lnder/ryg over for
enhver. At vrne om sine lnder, hindrer ens dyriske flelser.
Alevi-Bektashierne, hele tiden ifm., med cem mv. tilrdes af
dedeerne til at vogte deres hnder, tunge, lnder, at ikke tage det,
man ikke selv har lagt, at det man ikke nsker mod en selv, skal
man ikke udve overfor andre. Tal ikke ondt, overtrd ikke andres
rettigheder, vis respekt for dem, der er ldre end dig selv og vis
krlighed overfor brn mv. Disse rd og normer betragtes som
Alevi-Bektashi vejens grundliggende etiske principper. I denne vej
er der ligestilling, alle er brdre. man kalder hinanden can eller
canlar68. Menneskehjertet er Guds hus og m ikke sres, og der br
ikke komme den mindste tvivl derinde. Krlighed til mennesket er
det grundliggende. Der gres ikke forskel p folk pga. tro og race.
Dette udtrykkes gennem Yetmiiki milleti bir grmek69 at se 72
folkeslag med samme je. At vre hengivende, cmert gstfri,
hjlpsom, ikke sre hjerter, tapperhed, tlmodighed, hflighed,
ikke at se andres skndsel, holde sig til sandhed mv. - er nogle af
andre elementer i Alevismens etiske system.

6. 4 porte, 40 poster (Drt Kap Krk Makam)

Alevismens etiske regler, livsfilosofi er samlet under 4 porte og 40 bud
Drt Kap, Krk Makam og udgr fundamentet i Alevi-Bektashismens
etiske regler.
De 4 porte og de 10 bud under hver port, er med til trin for trin at
ophje individet til et dannet, perfekt menneske, der er gavnlig for sig
selv sin familie og samfundet.
Der er forskellige fortolkninger af 4 porte og 40 buds betydninger i
Alevi-Bektashi filosofien. Dettes indhold og forskellige faser
betydninger, brer utvivlsomt sofismens mystiske stemning og for
vejgngerne (troende) har srlige dybe betydninger. If. Hnkar Bektas
Veli som Alevierne i Anatolien betragtes som hovedkilde ser-esme70
ophjes mennesket til Gud, ved at g igennem 4 porte og dens 40 bud.
Andre betragter de 4 porte som, ndelige moralske stadier, som et
menneske i Hak-yolu Guds vej, skal hele livet gr igennem for at n Gud..

67

el-ele el hakka = hnd i hnd, hnd til Gud, retfrdighed. Hnd er samtidig symbol p de 5 elementer (luft, ild,
vand, jord, liv, kaldes Bestas = 5 sten).
68
can = liv, i cem mv. Alevierne kalder hinanden som can liv eller canlar i flertal. fx. Ali can, Fatma can..
69
72 millet = 72 folkeslag, alle mennesker, at se 72 folkeslag med samme je 18 tusinde univers, 72
folkeslag tallene har mange filosofikse symbolske betydninger i Alevisme (Guds 72 navne)
70
ser-esme = hovedkilde, et udtryk Alevierne bruger ift. Hnkar Bektas Veli.

11
11

Efter denne fortolkning, 1. port Seriat71; (lov) er at uudviklede, umodne mennesker, som ikke
har renset sine indre af ondskab m.v., skal opdrages med religis moral og lovgivning mv.
sledes at deres skadelige handlinger, overfor andre i samfundet, forhindres.
2. Port Tarikat72: (vej) er et stadie, hvor mennesket af egen fri vilje, uden nogen form for
tvang kan rense selv sig fra al ondskab og efter bedste evne give og ikke holde tilbage fra at
dele al godhed, krlighed, lys og visdom med andre.
3. Port Marifet:73 (kundskab) er at opn det hjeste ndelige og videnskabelige stadie, vre
dannet og flydende ligesom vand og opn Guddommelig fortrolighed og mystisk.
4. port Hakikat: 74 (sandhed) er at se Gud (i sig selv) og i tid og sted, sammensmelte sig i den
Guddommelige univers og jord. Man kan ogs mde andre der forklare 4 porte som
indgangsveje til livet: Seriat er at blive fdt af en mor, Tarikat er at afgive trosbekendelse,
Marifet er kende sig selv, Hakikat er at se/finde Gud i sig selv. Nogle andre forfattere
kommer med en mere aktuel fortolkning og siger, at seriat er perioden frem til og med
Mohammed, tarikat er Ali-og Haci Bektas periode, marifet er den videnskabelig udviklings
nutid, hakikat er den tid hvor menneskeligheden evigt opnr fred og lykke. De 4 porte
fortolkes ogs som, at mennesket i starten er umodnet nd og personligt og igennem 4 stadier
bliver modnet, og opnr Guddommelig indsigt.
Om de 4 porte og 40 poster, som tit indgr i Alevi digt og sang (samler) siger en af Aleviernes
mest kende poet Shah Hatayi75 bla.:
Ela gzl Pirim geldi
Duyan gelsin ite meydan76
Drt Kapy Krk Makam
Bilen gelsin ite meydan

Min brunjede Pir (guru) er kommet

De, der har hrt, kom her er pladsen
Hvad 4 porte, 40 poster (bud) er
De der ved kom, her er pladsen

I traditionelle alevisamfund var social retfrdighed og solidaritet yderst udviklet, og er stadig

en bestandig del af Aleviertroen, hvor de velhavende er forpligtet til at hjlpe de fattige.
Dette afspejler stadig Aleviernes holdninger til det politiske, kulturelle og sociale liv.
Derudover giver Aleviernes lre om at se alle mennesker med samme je, og ikke gre
forskel pga. sprog, religion og race individet, se alle mennesker med en Gud je - giver
individet og Alevisme en universal og humanistisk livsopfattelse og holdningsstruktur. (Se
skema 4 porte og 40 poster)

71

Seriat = lov, regler, 1. port af 4 porte i Alevi-Bektashi filosofi, sammenlignes med luft. Et udannet menneske
skal have faste lov og regler for at fungere i samfundet. m.m (har ikke noget flles med islams seriat love). Har
mange andre betydninger se afsnit 6
72
Tarikat = Vej, 2. port i Alevi-Bektashi filosofi, sammenlignes med ild/flamme. Et menneske der egen fri
vilje, brander for en sag og uden tvang kan rense selv sig fra al ondskab, dele al godhed med andre mv.. Har
mange andre betydninger se afsnit 6
73
Marifet = Kundskab 3. port i Alevi-Bektashi filosofi, sammenlignes med vand. Et menneske der har opn det
hjeste ndelig og videnskabelig stadie, har opnet Guddommelige fortrolighed og mystisk, er dannet, fyldende
og ligevgtig som vand. Har mange andre betydninger se afsnit 6
74
Hakikat = sandhed, virkelighed retfrdighed, 4. port i Alevi-Bektashi filosofi, sammenlignes med jord.
Skabende Guddommeligt menneske som jord. Har mange andre betydninger se afsnit 6
75
Shah Hatayi = ogs kaldt Shah Ismail, 1501-1524 grundlgger af Safavide-dynastiet i Iran og gre shiismen
p et heterodokst grundlag til statsreligion i Persien. Han var af tyrkisk afstamning, dels mystiker poet, dels
politiker, har skrvet mange deyis (salmer) som stadig synges af alevierne i cem mv.
76
meydan = plads, midten af rundkredsen i cem hvor ritualerne foregr, Hak meydani = retfrdighedens Guds
plads.

12
12

4 porte, 40 poster

Den der opfylder de 4 portes, 40 poster uden undtagelse vil mde sandhedens mystik. Hnkar Bektash Veli.

4 porte er:
ERAT = lov

TARKAT = vej

MARFET =kundskab

Luft
Blive fdt
At tjene
Knogle
Lampe
Dr
Folkeskolen
Mohammed Ali tid
Trets rdder
Jesus (himmelfart)
Hr om sukker
N frem til havet
Efterr
st

Ild / flamme /lys

afgive trosbekendelse
At vide
Kd
Lunte
Trskel
Mellemskole
H. Bektashs tid
Grene
Moses (ild)
Se og holde sukker
Dykke ned i vandet
Sommer
Vest

Vand
Kende sig selv
At n
Hud
Olie
Hngsel
Gymnasium
Nutid
Blad /blomster
Noa (vand)
Smage sukker
Finde perler
Vinter
Syd

HAKKAT
=sandhed
virkelighed
Jord
Finde Gud i sig selv
At se
Liv
Lys
Ls
Universitet
Fremtid
Frugter
Muhammed(adam /jord)
Blive til sukker
Dele perler
Forr
Nord

40 poster
ERAT
1.
At tro: tro skal basere p
viden, fornuft og
krlighed siger HBV

TARKAT
Angre, besinde sig,
vlge vejen

MARFET
Edeb (vogt hnder,
tunge, lnder)
Vre dannet og hflig

HAKKAT
Vre ligesom jord,
barmhjertig, skabende

2.

Efterleve din lre

mesters (Mrid) rd og
budskab

Holde dig vk fra

egoisme

Se ikke andres fejl

skam, dadler.

Ren pkldning (indre

ydere)

Njsomhed

Vre ikke sparsom i

din godhed

Arbejde for godhed og

retfrdighedens vej

Tlmodighed og
tilfredshed

Elsk al Guds (naturens)

skabninger.

Elske at arbejde tjene

folket

Skam

vre bange for

uretfrdighed

Vre gavmilde

Se alle mennesker (72

folkeslag) med samme
je.
G efter enhed, styre
hen mod enhed
Skjul ikke, sig
sandheden.

8.

Lre viden. Vre

videnskabelig, alle veje
der gr uden om
videnskaben ender i
mrke. HBV
Bede/bn: gres med
hjerte, ikke med kn.
Faste: minde imam
Hseyin og Kerbela.
Valfart: besg en ven
m.m.
Haram: Holde sig vk
fra, de uetiske, hvad
vejen/troen forbyder,
At gifte /gte sig og vre
nytte for familien,
samfundet.
At beskytte ikke skade
naturen og omgivelserne
At forst og efterleve
vismnd og profeternes
menneskelige budskaber,
Vre barmhjertig

lre af fejl, handlinger,

eksempler

Tolerance

9.

Renlighed indre og ydere

Kende sig selv

10.

Hold sig vk fra,

ugavnlige handlinger.

Dele velsignelser,
Vre bent
barmhjertelig.
Se dig selv (indre) som
fattig.

3.

4.
5.
6.
7.

Vre videnskabelig
Mist ikke hbet

13
13

Vre hjtdannet

Vide forst, hvad

meningen, baggrunde,
formlet er
Lre
hemmelighederne,
mystikken
At vre et perfekt
menneske, n forene
sig med Gud, en-el hak

7. Alevismens verste toneangivende institutioner, organisationer

I Europa er dede rdet under Alevi Unionen i Europa (Tyskland), der er den verste tone
angivende organisation, hvad angr tilrettelggelse af trosprincipper, trosmssige sprgsml
mv. Nsten alle Alevi organisationer i Europa, herunder Alevi Forbundet i Danmark, er
underlagt denne, og benytter dederer (prster) der er medlem (udannet eller godkendt) af
Dede Rdet. Hvad angr dederes uddannelse, er det dederdet, der uddanner selv og giver
jvnligt kurser for sine medlemmer, derudover uddannes dedere og undervisere i Alevi
Akademiet i Tyskland og Alevi-Bektashi forskningsinstituttet mv..
I Tyrkiet er det dede rdet under Alevi-Bektashi Forbundet og tilknyttede foreninger, cemevi
77
cemhuse, og dergah78 (Alevi kloster,
skole)
er
toneangivende.
Alevi
organisationerne bde i Tyrkiet og Europa
kmper i disse dage for at f AleviBektashisme anerkendt som officielt
trossamfund, herunder samle alle dedeer og
deres uddannelse i Hacibektash Dergahi og
gres dens postin79 (verste Alevi
prsteembede) til Alevierne verste
trosmssige institution. Der arbejdes for at
bne et Alevi-Bektashi akademi i
Hacibektash by. Men alt dette afhnger af
tyrkiske myndigheder, som stadig ikke vil anerkende Alevisme som en selvstndig
trossamfund.

Alevisme er godkendt som et selvstndigt trossamfund i Tyskland og Holland. Eefter den

tyske grundlov 7, 3. Flere delstater i Tyskland har Alevierne fet ret til, at deres brn kan f
undervisning i Alevisme i tyske skoler. Dokumentation vedlagt. (se bilag 5-6)

77

cemevi = cem-hus, forsamlingshus, Alevi-Bektashi kulturhus, bedested kirke.

dergah = skole, kloster, abbedier, mausoleum, dervish konvent HaciBektash Dergah
79
postin = verste Alevi-Bektashi prsteembede, verste pir prst p en dergah.
78

14
14

Generelt har det tidligere vret sdan, at alle Alevi-Bektashier igennem deres dergah eller
ocak80 ildsted (menighed) bde i Anatolien Balkan mv. i flere rhundreder vret organiseret
og tilknyttet til Haci Bektash Dergahi. Denne struktur - ifm. stiftelsen af den Tyrkiske
Republik og efterflgende reformer, love, sociale, politiske omvltninger - blev ophvet.
Alevi-Bektashi organisationer, som var forbudt siden 1826, blev igen lukket med henvisning
til den nye Tyrkiske stats verdslighed. Selv om andre trosretninger kort efter blev tilladt igen
og fik statssttte mv., fik Alevierne ikke disse rettigheder. Frem til 1990erne har Alevierne
udvet og viderefrt deres tro i det skjulte. Pga. navne forbud kunne Alevierne i denne
periode ikke danne organisationer hvor ordene Alevi, cem mv. indgik. Selv om man senere
med domstolskendelse fik lov til at bruge ordet Alevi i forenings navne mv., er lovgivningen
ikke ndret sledes, at man lovligt kan stifte foreninger med navnet Alevi. Ifm. Tyrkiets
ansgning om medlemskab af EU har Alevierne frembragt deres frihedsrettigheder til EUs
dagsorden. (Se bilag 7)
Aleviernes trosmssige, sociale og kulturelle organisering er specielt taget til efter massakren
i byen Sivas juli 1993, hvor 33 af Aleviernes mest kende forfattere kunstnere mv. blev drbt
ved en mordbrand p Hotel Madimak af fanatiske muslimer, mens statsmagten passivt s til.
Nogle Alevi organisationer er organiseret
som dergah cemhuse, sttte fonde/legater.
Andre er organiseret som kulturforeninger
og cemhuse. Der er eksempler p en eller
flere af disse organisationsformer findes
under en og samme organisation.
Alevierne organisering i Tyrkiet er frst
startet som foreninger, efterflgende forsat
som fonde/stiftelser og cemhuse. Dette har
historisk forlbet sledes: I 60erne blev
der i Ankara dannet 2 foreninger. Den
frste,
Hacibektash
Turist
og
Informationsforening og den anden
Hacibektash
Kultur,
Udvikling
og
Sttteforening, som er de frte indirekte
Alevi foreninger. Den 16. august 1964 blev
Hacibektash dergah genbnet som
museum under kulturministeriet. Hvor
Alevierne siden m betale for at komme
ind i deres allerhelligste velfarts sted.
Pga. af navneforbud mv. har Alevierne
frem til 1990erne organiseret sig under
provins eller landsby navne, sttte og renoveringsforeninger mv. Disse foreninger var
organiseret efter lokale forhold, hvor folk fra samme (alevi) provins eller landsby,
solidariserede med hinanden og deres hjemstavn i storbyerne og samtidig i det skjulte
vedligeholdte deres tro. I dag findes der stadig flere hundrede landsbyforeninger. Deres
officielle forml er at sttte byggeopgaver mv. i deres hjemstavn, give konomisk sttte til
deres studerende, holde sammen p deres landsmnd, arrangere fester, kulturelle
arrangementer mv. Efter begivenhederne i 1993 (Sivas) flte Alevierne behov for institutioner
og begyndte at stifte Alevi foreninger efter deres tro og kulturelle overbevisning, dog i frste
80

ocak = ildsted, menighed, sogn, dergah, en gruppe alevi-bektashier der er tilknyttet en menighed, Pir familie
prste-familie

15
15

omgang under deres hellige personligheders navne. Specielt er foreningens navne, der
henviser til Haci Bektash og Pir Sultan81, i flertal.
Efter begivenheder i Sivas og Gazi (i Istanbul)82 har der vret ekspansion i antallet af
Aleviforeninger. Antallet af foreninger og deres aktiviteter har ogs vret markant stigende i
Europa. I Tyrkiet har Hacibektash og Pir Sultan foreninger mange lokale afdelinger i
forskellige byer. Men for nuvrende arbejdes de isr for at institutionalisere eksisterende
foreninger i stedet for bne nye. Nogle af dem har ufrdige bryggerier i gang, mens andre har
brug for kvalificeret, lnnet arbejdskraft. Det er ikke nemt, nr det hele skal baseres p
frivillig arbejdskraft, og der ikke kan opns offentlig sttte. Antallet af cemhuse som er
bedested for alevier, hvor de afholder cem mv. har ogs vret stt stigende siden 1990erne. I
Istanbul er der i flere distrikter cemhuse og flere er under opbygning. I Istanbul kan fx
flgende Cem huse nvnes: Okmeydan, Yenibosna, kitelli, Gazi, Sargazi, Kartal,
Kathane, Alibeyky, Tuzla Aydnlky cemhuse. Flles for disse institutioner er, at de har
besvrligheder ved at finde og uddanne dede og andre funktioner, da de har begrnsede
muligheder for at aflnne folk.

Derudover giver lovgivningen ikke mulighed for, at bne bedesteder under navnet cemhus.
Lovgivningen anerkender kun Cami moskeer som bedested. Dermed har cemhusene ikke
mulighed for at sge offentlig sttte. Selv om dette forholder sig sdan, s afholder politikere
og embedsmnd mv. ikke tilbage med at deltage i bningen af disse skaldte cemhuse. De er
mere interesserede i aleviernes stemmer end at give Alevierne deres rettigheder og lovliggre
Alevisme og cemhusene.
Pga. lovgivningen bnes Cemhusene derfor under andre navne fx som kulturcentre. Dette er et
stort problem, som stadig afventer juridisk afklaring.
Ved siden af foreningsdannelser er ledende alevier get over i at stifte vakf 83 legat/fonde
hvor der er bedre muligheder lovgivningsmssigt og svrt at lukke. Derfor er der stiftet en
del legater.
Disse forenings- og legatdannelser er til tider ogs skueplads for en indflydelseskamp imellem
aleviorganisationerne. Efter denne generelle information, kan alevi organisationerne i Tyrkiet
klassificeres sledes.

81

Pir Sultan = Pir Sultan Abdal, oprrsk digter, folkesanger og Pir /dede, blev henrettet i 1550 af Osmanniske rige
i byen Sivas.
82
Gazi-mahallesi = Navnet p en forstad i Istanbul hvor ukendte gerningsmnd bnede ild og drbt en Alevi
dede Halil Kaya, ved begravelsen, bnede politiet ild mod demonstranter 28 blev drbt omk. 200 sret.
83
Vakf = legat, fonde, stiftelse, humanitre forening. fx Hac Bekta Veli Anadolu Kltr Vakf.

16
16

1. Enkelte foreninger, uafhngige foreninger cemhuse legater som ikke har lokale afdelinger.
Fx: ahkulu Sultan Vakf, Karaca Ahmet Sultan Dernei 84 ve Vakf, Erikli Baba Dernei,
Garip Dede Dernei.
2. Paraplyorganisation; Foreninger cemhuse mv. der er medlem af en paraplyorganisation. Fx
Hac Bekta Veli Dernekleri ve Pir Sultan Abdal Dernekleri.
3. Legater stiftelse fonde som er medlem af et hoved organisation/legat. Fx Hac Bekta Veli
Anadolu Kltr Vakf.
Da alevi organisationerne i dag fungerer bde som troscentre og tilbyder forskellige kulturelle
aktiviteter, kaldes de Cem og kulturcentre.
Bland de mest kendte Alevi organisationer i Tyrkiet, med hovedsde i Istanbul og Ankara
kan nvnes flgende:
-Hac Bekta Veli Kltr Dernekleri Genel Merkezi (Ankara) (Paraplyorganisation)
- Pir Sultan Abdal Dernekleri Genel Merkezi (Ankara) (Paraplyorganisation)
-Hac Bekta Veli Anadolu Kltr Vakf Genel Merkezi (Ankara) (legat)
-Hseyin Gazi Vakf (Ankara) (legat)
-Karaca Ahmet Sultan Cem ve Kltr Merkezi (stanbul) (kulturcenter)
-ahkulu Sultan Cem ve Kltr Merkezi (stanbul) (kulturcenter)
-Garip Dede Cem ve Kltr Merkezi (stanbul) (kulturcenter)
-Erikli Baba Cem ve Kltr Merkezi (stanbul) (kulturcenter)
- C.E.M. Vakf Genel Merkezi (stanbul) (Republikansk Uddannelses Center, legat)
- Abdal Musa Sultan Dernei (Antalya) (Forening)
I dag er nsten Alevi organisationer i Tyrkiet (med udtagelse af C.E. M Vakfi)
tilknyttet/samlet under Alevi-Bektahsi Federasyonu Alevi-Bbektashi Fllesforbundet; med ca.
500 medlemsorganisationer.
Om
aleviorganisationer
udenfor
Tyrkiet kan flgende oplysninger gives.
I Europiske lande er der ca. 200 Alevi
organisationer, som hovedsaglig er
organiseret i nationale forbund.
Blandt dem er der Alevi forbundene i:
Danmark, Tyskland, strig, Schweiz,
Belgien, Holland, Frankrig, Norge,
Sverige, England. Alevi forbundene i
Europa
er
samlet
under
paraplyorganisationen85, Alevi Unionen i
Europa. I Balkan, central Asien,
Australien, I Canada og USA findes der ogs enkle organisationer.
Derudover er der uafhngige uddannelses- og forskningsinstitutioner - som Alevi Akademiet
i Europa og Alevi-Bektashi forskningsinstitut i Tyrkiet mv.
Vedr. religise sprgsml er det dedeer rdet prsters rd under Alevi Unionen i Tyskland,
AABF, der er den toneangivende institution, hvor nsten elle dedeer i Europa er medlem af.
Pt. er, Pir/dede Hasan Klavuz er formand for Dede rdet i Europa.
84

Dernek - dernei = Forening, foreninger, forene sig.

AABK = Avrupa Alevi Birlikleri Konfederasyonu,> Konfderationen af Alevi Sammenslutninger i Europa
(Alevi Unionen i Europa)

85

17
17

8. Alevismens vigtigste hellige tekster/ litterrkilder

Da Alevisme er en blandings tro, findes der ikke en enkel hellig bog som bibelen eller
koranen.
Frst og fremmest findes der hos dederne gamle hndsskrevne eller trykte bger, der
indeholder religise og litterre emner, som alevismen har som sin reference. Blandt de mest
kende af dem er: Haci Bektash Velis Vilayetname og Makalat, Imam Caferi Sadik Buyruk,
eyh Safi Buyruu, Hsniye, Kumru, Faziletname, Saadete Ermilerin Bahesi, Cnkler
(digte og samler). Derudover Kuran- Kerim koranen.
Men Alevierne fortolker koranen helt anderledes, dette
kaldes batini yorum indre fortolkning, og man
overholder ikke koranens formelle budskab. Koranen
bliver betragtet og respekteret som profetens ord og ikke
som et himmelsk eller helligt skrift. I vrigt mener man
ikke at den nuvrende officielle koran er hel eller
original. Koranen blev sammenskrevet af kalif Osman,
20 r efter Mohammed dd, og originalen og de frste
hndskrvende kopier blev brndt flere gange
efterflgende.
Undersgelser i Alevilandsbyer har vist og det er
kendt, at der hos deder og forskellige dergah Alevi
abbedier/ kloster og visse kendte biblioteker, findes
der fx flgende Alevi litteratur. Disse er i bde
hndskreven form og trykte fra den Ottomaniske-riges
tid:
Frem til Ottomaniske-rige fandtes der hovedsagelig kun hndskrevne eksemplarer af disse
bger. Hndskrevne bger som fandtes p troscentre som Hac Bekta Veli og Abdal Musa
Dergah (kloster) og hos veluddannede dedeer blev pga. forflgelser mv. ikke trykt p
trykkeri, men hndskriftskopieret. Frst i slutningen af Det Ottomaniske rige, hvor
bogtrykning for alvor kom i gang og specielt efter dannelse af den Tyrkiske Republik, blev
disse hndskrevne bger trykt s mange flere kunne lse dem. Bger, som tidligere kun f
havde adgang til, er i dag udgivet af forskellige forlag og kan kbes hos de fleste boghandlere.
Nogle af de vigtigste bger er flgende:
1- Cnk, Divan og nefes86 bger, viser, og digte: Disse bger omfatter Alevi asik, zakir87,
ozan poeters samlinger. Fx Fuzuli, Seyyid Nesimi, ah smail Hatayi, Pir Sultan Abdal, Virani
Baba, Kul Himmet, Teslim Abdal, Dervi Mohammed. Bgerne findes bde hndskrevne og i
optrykt form med nye tyrkiske (latinske bogstaver). Ceremoni
2- Buyruk (bud/befalinger) bger: Som tilskrives mam Caferi Sadik 88 og eyh Safi
indeholder nogle af Alevismens grundlgende principper, trosforestillinger, traditioner og
86

nefes = (deyis, cnk, divan) Alevi-Bektashi digte, viser, salmer, sang.

zakir = (asik, ozan) poet, folkesanger, spillemand, digter, Zakir en der spiller og synger i Alevi Cem
ceremoni
88
mam Caferi Sadik 699-765 = 6. imam af 12 imam rkken, som har sin egen retsskole, Alevi Bektashiernes
hellige tekster Buyruk tilskrives Imam Caferi Sadk.
87

18
18

ritualer mv. Buyruk som bgerne kaldes blandt Alevier har titlen Menakb- mam Cafer-i Sadk,
Hutbe-i Dvaz-deh mam, udgivet i 1600 tallet kaldes store Buyruk og Menakb- Seyyid Safi
udgivet i 1700 tallet kaldes lille Buyruk findes i mange trykte udgaver.
3- Vilayetname, Makalat og Fevaid bger: Velayet-name-i Hac Bekta- Veli, og Fevaid
omhandler de grundliggende trosforestillinger og p en symbolsk mde beretter om Hac
Bekta Veli, hans disciple og andre helgeners liv og begivenheder de har deltaget i. Makalat-
Hac Bekta- Veli omhandler isr religise emner, etiske normer 4 port og 40 poster, mens
Fevaid indeholder rd og anbefalinger. Udover Haci Bektas Veli findes der ogs bger
beretninger breve (risale, menakbname ve vilayetname) af fx Seyyid Ali Sultan, Kolu Ak
Hacm Sultan, caettin Veli, Demir Baba, Otman Baba. Risale-i Virani Baba, Menakb-
Hacm Sultan, Menakb- Koyun Baba, Velayetname-i Seyyid Ali Sultan Baba lyas-
Horasani Menakb, uca Baba Velayetnamesi, Otman Baba Velayetnamesi osv. Disse bger
findes ogs i trykt form med nye bogstaver.

4- Bger der omhandler Kerbela89 begivenheden/massakren. Bger der omhandler Kerbela

begivenheden, er en srlig gren indenfor Alevilitteratur. Disse kendetegnes som Maktel-i
Hseyin bger. Mest kendte er Maktel-i Hseyin bger, som omhandler Masakren i Kerbela i
Irak, kan nvnes: Kastamonulu azis Maktel, Yahya b. Yahis Maktel, Edhems Vaka-i
Kerbela, Camis Saadetname, Lamiis Maktel-i Al-i Resul, Ali Ferruhs Kerbela, bnlemin
Ali Haydar, lmis Haile-i Kerbela, Kazm Paas Riyaz- Asfiya-Makalid-i Ak bger som
eksempeler.. Derudover Fuzulis bog med titlen Saadete Ermilerin Bahesi (Hadikat-sSuada) omhandler ogs massakren i Kerbela og er en af det mest lste og elskede bger af
Alevierne. Bger med titlen Kumru Kenz-il Mesaib og Glzr- Hasaneyn bger omhandler
ogs Kerbela.

89

Kerbela = Hellig by i Irak, navnet p en rken omrde i Irak, hvor Imam Hseyi og hans tilhnger blev drbt.

19
19

5- Yemins Faziletname-i mam Ali bog: Omhandler imam Alis liv mv. Yemin er en af
Aleviernes 7 hellige poeter. Bogen Risale-i Hsniye omhandler en kvindelig helt, Hsniyes90
Alevi-sunni diskussionen tages op, besvarer 100 sprgsml og kritiserer sunnifortolkning af
islam mv. Hndskrevne bger med titlerne Cabbar Kulu og Cavidan er nogle andre vigtige
bger.

9. Grundlgende troskilder til Alevisme

Halimizi Hal eyledik
Yolumuzu yol eyledik
Her iekten bal eyledik
(Arya) Aliye saydlar bizi..
(Pir Sultan

(vores vren har vi vrdsat)

(Vores vej har vi gjort til Vejen)
(Honning har vi lavet af hver blomst)
(Til (bier) Ali har de, talt os til)
Alevisme
er
en
mangfoldig
blanding/syntese
af
forskellige
trosretninger som bygger p mundtlig
tradition og symbolsk tager afset i
fortllingen om de 40 helgeners
forsamling Krklar Cemi.91
Emnets eksperter opdeler Alevismen
trosmssige kilder i 4 hovedgrupper,
som;
1. Shia tese, 2. Shamanisme tese, 3. Gl.
mellemstlige og Anatolsk kultur tese, 4.
Syntese tesen.

Dvs. generelt definerer skriftlige kilder

Aleviernes tro i Anatolien, ud fra enten en
sunni, shia adskillelses problematik, ud
fra gl. tyrkisk tro og skikke Shamanisme,
eller afst i gl. mellemstlige og
anatolske
trosforestillinger.
Mange
forskere
tager
i
deres
arbejde
udgangspunkt i, at alle disse har en
indflydelse og definerer Alevisme ud fra
en syntese opfattelse. Definition og forklaringer om Alevierne og deres tro i Anatolien ud fra
en syntese betragtning er mere udbredt end de andre. Ogs for os kan Alevisme i Anatolien
kun forklares ud fra en syntesebetragtning, hvor tyrkernes oprindelige hjemstavnstro- og
kultur, deres mde at tilegne sig islam, samt hvad de p deres vandring til og i Lille Asien, har
taget til sig fra forskellige strmninger, trosretninger og kulturer.
Det er historisk, sociologisk trosmssigt uholdbart at forsge at forklare Alevisme
udelukkende ud fra begivenhederne i og omkring sunni og shia -islam og deres
adskillelsesproblematik. Den religise og kulturelle syntese der er opstet under det tyrkiske
folks geografiske spredning og flere rhundredes vandring til Anatolien i og deres samspil
med andre folkeslag og trosretninger, er den gyldne ngle til at forst og forklare Alevierne
og deres tro. Kort kan det siges, at Alevisme i Anatolien er en selvstndig tro som resultatet
af denne proces/syntese.
90
91

Hsniye = imam Caffer Saks hjlper, elev (titel p hindes bog)

Krklar Cemi = De 40s cem cem Hellig forsamling (kirklar meclisi - de 40s forsamling) se afsnit 12

20
20

Denne opfattelse er et naturligt resultat af historiske og sociale forhold og baserer sig mere p
mundtlige traditioner end skriftlige, hvor gl. trosforestillinger, mytologi har symbolsk levet
videre under islamiske udtryksformer og end som en helt ny trosretning. Nogle betragter ogs
Alevisme, som islams indre fortolkning (batini yorum) hvor indholdet og indre budskab
kommer frem, frem for den ydre form. Hvor islams institutioner og regler bliver sat under en
indre kritik og fortolkning, som ender med at give en helt anden trosforestilling og ritualer,
regler end den officielle islamopfattelse. Alt i alt kan det siges at islams 5 sjler og praktiske
ritualer ikke findes i Alevisme, og det der er i Alevisme, fx cem institutionen mv., ikke findes
islam. Alevisme har symbolsk taget nogle navne og begreber, og krlighed til (Ehlibeyt) Ali,
hans sag mv., fra islam, men ikke engang deres eller islams seriat love..

10. Kalifat problemet

Traditionelt tilbagefres Alevismens rdder tilbage til begivenhederne i og efter Mohammeds
dd. Men nr man taler om Alevisme i Anatolien br man ikke lukke jnene for adskillige
trosretninger og kulturers indflydelse p Alevisme bde fr og efter islam. Hvem skulle vre
kalif (Mohammed efterflger) efter Mohammeds dd har vret den frste adskillelsesspire i
islam, som efterhnden udviklede sig til sunnit og shia islam.
Mens Mohammed stadig var i live, har han flere gange
peget p Ali som hans efterflger (kalif). Mohammeds
slgt blev viderefrt af Ali, som var gift med
Mohammeds (enebarn) datteren Fatima. Da Mohammed
blev forfulgt og mtte flygte fra Mekka til Medina, har han
overgivet sin familie m.fl. til Alis beskyttelse. Og alle de
kampe han mtte fre imod davrende magthavere
(modstandere) var Ali hans verstkommanderende.
Derudover har Mohammed, p vej hjem fra sin sidste
afskeds valfart til Mekka (Kabe) (i r 632), ved Gadiru
Hum holdt en tale til omk. 120.000 valfartende tilhngere,
og der udpegede han sin brorsn og svigersn Ali som
(kalif) og hans efterflger. Der har alle de tilstedevrende
muslimer, her i blandt 2. Kalif mer lykknsket og aflagt ed til Ali. Efterflgende lige fr sin
dd, siger Mohammed: kom med pen og papir, jeg vil gerne have skrevet min tastemente ned,
s ingen efter min dd kommer i tvivl om, hvem der skal vre Kalif og strides om magten.
Dette nske efterleves ikke af de tilstedevrende og Mohammed dr uden at f skrevet sit
testamente.
Mens Ali og andre familiemedlemmer srger over Mohammeds dd og bistr ved bisttelsen,
foregr der en magtkamp hvor en gruppe velhavende og fremtrdende, her blandt Kalif Ebu
Bekir og mer sls om magten, som ender med at den ldre Ebu Bekir bliver udpeget som
kalif, trods Ali tidligere var valgt (udpeget) til posten ved Gadiru Hum. Efterflgende udpeger
de hinanden til kalif posten, hvorefter Ebu Bekir, bliver mer og Osman fra samme slgt fr
kalifposten. Afslutningsvis skal det siges at de 3 frste kalifaters udvlgelse, trods
Mohammeds og hans families modvilje, i flere rhundreder har vret et diskutabelt emne.
Ali og Mohammeds datter Fatma har ikke godkendt disse Kalifater. Ebu Bekirs folk stormer
Ali og Fatmas hus, for at tvinge dem til at afgive ed for Ebu Bekir, Fatma var p det
tidspunkt alene i huset og gravid til tvillinger, hun modstter sig, bliver mishandlet og mister
tvillingerne og dr selv efterflgende. Ali protesterer og godkender heller ikke disse kaliffer,
men vlger til sidst at trkke sig tilbage for ikke at skabe splittelse. Trods dette bliver
21
21

Mohammeds slgt, (Ehlibeyt) Ali og hans slgtninge de 12 imamer og deres brn, nsten
alle drbt af forskellige magthaver. De fattige, normalerne og en del ikke-arabere som senere
fr kendskab til eller bliver tvunget ind i islam, vlger s at vre tilhngere af Ali og de
efterflgende 12 imamer. Sunni og shias adskillelse starter fra denne magtkamp om Kalifat
posten. Ali og 12 imam kulten kommer alvor frst ind i Anatolien omk. 1500 tallet under
Tyrkisk talende kong Shah Ismail (Hatayi) Safavide-dynastiet i Iran. Hvor Alevierne i
Anatolien giver han deres sttte i krigen mellem den Otmaniske Sultan Yavuz Selim, hvor
mindst 40 tusind Alevier i Anatolien bliver slagtet af Yazuz Selim. Fr den tid, er der meget
sparsom omtale af Ali og 12 imamer i Alevidigte/litteratur i Anatolien.

11. Ali (598-661) Kulten

Som bekendt er Ali den 1. imam af de 12 imamer, fdt i Mekka i 598. Profeten Mohammed
var forldrels som to-rig blev han passet af farbroren Ebu Talibs, som er far til Ali. Ali var
en af det frste der bekendte sig til Mohammeds ny religion og var elsket hjt af Mohammed,
som han var opvokset hos, da Alis far ikke lngere kunne forsrge hele familien. Ali bliv gift
med Mohammeds ene datter Fatma, og de fik sammen 2 snner Hasan og Hseyin. Ali har
deltaget i alle de kampe sammen med Mohammed og var hans verstkommanderende.
Efter Mohammeds dd i 632, opstod der
magtkampe om kalifposten, trods Mohammeds
og folket nske, kom frst Ebu-Bekir, mer og
derefter Osman til magten. Kalif Osman blev
drbt ved et folkeoprr, oprrerne nskede og
fik Ali til magten som 4. Kalif. Ali forsgte at
indfre et yderst socialt retfrdigt samfund.
Dette vakte stor modstand fra den tidligere
forgyldte magtelite, bl.a. i Damaskus (Syrien)
hvor der blev erklret ham krig, som han
nedkmpede ved Suffin 657 og Nehrevan i 658.
Ali blev efterflgende sret med et forgiftet
svrd af en lejesoldat ved navnet Ibni Mlcen
92
den 22. januar 661 og dde den 24. Januar.
Efter hans dd blev hans store sn Hasan valgt
til kalifposten. Han blev senere forgiftet. Ali var
kendt for sin visdom, sit heltemod og fik
kaldenavnet Esedullah Guds-lve Murtaza,
Haydar, Haydar- Kerrar, r-i Yezdan, ah-
Merdan, ah- Velayet, helligeres konge, mv.
Hans liv, holdninger og kampe har vret kilde
til mange litteratur. Ali havde ogs en strkt
agitations evne, hans holdninger, visdomsord,
breve digte mv. er samlet i en bog med titlen
Nehcl-Belaga.

92

Ibni Mlcen= leje soldat som drbte Ali med et forgiftet svrd.

22
22

Figur 1: Zlfikar Alis svrd (danser semah)

Ali betragtes som den frste muslim, som 9-rig har Ali vret
fortrolig med Mohammed som profet og delte hans tanker. Han
var den nrmeste til Mohammed og delte hans hemmeligheder,
og han var den af Gud udpegede efterflger af Mohammed.
Pga. hans visdom blev han kaldt den talende koran. Fleste
muslimske retninger eller sufi-ordner, bruger Ali som reference
og tilbagefrer deres trosretning til Ali.
Ali ideologien som blev set med Kalifatproblemet, blev mere
udbredt efter Kerbela massakren, hvor Alis sn Hseyin bliver
drbt. I starten kaldte man sig Kizilbas og Bektashi senere (omk.
1500-tallet) begyndte man ogs at kalde sig Alevi, som betyder
tilhnger af Ali, Alis-hus, og at vre flamme. Dermed blev Ali
en central figur i Alevisme.
Befolkningerne i mellemsten isr i Anatolien har taget Ali
symbolsk til sig og gjort ham til en kult. Alevierne i Anatolien ser
meget nre tilknytninger mellem Allah-Mohammed-Ali og
betragter de tre som en og samme, Gud.
I sufi termer og fx i Imam Caffers Buyruk str og fortlles der om, at Gud har af sin eksistens
/ hellige lys, frst skabtte Mohammed og Alis lys.
I en hadis93 siger Mohammed, jeg er visdommens by, Ali er dens port.. Alevierne fortolker
dette sledes, at Ali er mere eller liges vigtig som Mohammed. Mohammed reprsenterer/
fortller om Islams ydre form/ansigt. Ali, sufistisk betragtet reprsenterer/fortller om
kernen/de indre betydninger. Ali betragtes som det perfekt dannede menneske (Kamili insan).
Alevierne har igennem tiden har skabt en Ali Kult, som aldrig vil kunne rummes i den
nuvrende islam. Man betragter ham som Guddommelig, eller Guds genspejling p jorden i
hvert menneske. Dette kommer tydeligt frem i fortllingen om de 40s cem. (Se afsnit 12.)
I mange Alevi digte (viser) som synges i Cem, fx. Pir Sultan i et af sine digte siger
Jeg er Ali, Ali er mig.
En anden digte som synges i hver cem siges:
Aynayi tutum yzme
Ali grnd gzme
Nazar eyledim zme
Ali grnd gzme

(Jeg holdt spejlet mod mit ansigt)

(Ali kom til syne i mit je)
(Jeg s ind i min indre)
(Ali kom til syne i mit je)

Denne form for Ali kult dyrkelse og; Hak-Mohammed-Ali, er uhrt og bandlyst i bde sunni
og Siha islam. Mens den er et centralt og hellig begreb i Alevisme og dette udtrykkes tit under
Cem ceremonien som Hak-Mohammed-Ali asikan i Hak-Mohammed-Alis krlighed/navn)
eller kort Ali Askina i Alis navn og krlighed.

93

hadis = Udsagn og sdvane af profeten Muhammed.

23
23

12. Trosforestillingen om de 40s CEM - forsamling Krklar cem-i 94

Fortllingen om kirklar cemi de 40s cem forsamling og Cem, er navnet p Alevismens mest
grundlggende religise ritual, som siges at stamme fra Mohammed og Alis tid og har for
Alevierne dybe symbolske betydninger. Sunnit eller shia islam, anerkender ikke Cem som
noget muslimsk. Efter Alevikilder har denne begivenhed (De 40s forsamling) fundet sted p
Mirac Gesesi95 Mohammeds himmelfartsnat/mde med Gud. Man tror p at ca. halvdelen af
dem, der deltog i 40s hemmelige og hellige forsamling, var kvinder, her i blandt hz. Alis
kone Fatma Ana. Aleviernes tro p at cem-forsamlingen og de 40 er en hellig
gruppe/forsamling med mange symboliske, trosmssige og sociologiske dimensioner.
Trosforestillingen, fortllingen kort er den; At Mohammed under sin himmelfart (mirac=
mde med Gud), mder en lve96 som han bliver ndt til at give sin profetring til, for at
komme videre. Han mder og ser Gud i Alis skikkelse, hrer Guds stemme, som Alis og de
frer sammen en lang samtale. Da han om natten vender tilbage til jorden, hrer han stemmer
fra en bygning de 40s cem forsamling en hellig og hemmelig forsamling, hvor hans svigersn
Ali, Mohammeds datter Fatma viser sig ogs at vre med i forsamlingen.
For at komme ind i forsamlingen banker Mohammed p dren, og i frste omgang
prsenterer han sig selv som profet, hvor han bliver afvist. Han gr sin vej, men Gud/englene
beordrer ham til at deltage i forsamlingen. Han vender om og prsenterer sig med sin slgt,
social status mv., som igen bliver afvist. Frst da han efter opfordring fra engle, siger at han
er hadml-fukara97 de fattiges tjener, fr han lov at komme ind i de 40s CEM forsamlingen. Derfor at tjene, vre tjener er et vigtig begreb i Alevisme, man siger Halka
hizmet, hakka hismet, at tjene folket, er tjene Gud og fx. i Cem er der 12 tjenester og tjenere,
som fr en tjeneste bn af dede nr de er frdige med deres tjeneste.
Mohammed sprger forsamlingen, hvem er deres ledere: De siger vi er de 40, n og samme
personer og som bevis bliver der lavet et snit p Alis arm, hvor der samtidig begynder at
dryppe blod fra alle de andre 40, og nr hans arm forbindes, stopper ogs blodudlb fra de
andre. Der ser Mohammed ogs sin profet-ring p Alis finger, som han mtte give til lven
under sin himmelfart. Frst der tror Mohammed p sandheden af De 40s cem forsamling og
bjer sig for dem.
Derefter bliver Mohammed sat p en prve,
hvor han fr til opgave at dele en enkel drue til
de 40. Mohammed efter rd fra engle, maser
druen p et fald, blander med vand (vin) og
deler til forsamlingen, alle herunder Mohammed
bliver beruset, kommer op og danser semah.
Under dansen taber Mohammed sin kabuds
turban, de deler den i 40 stykker binder om
deres liv mv. Sdan har de 40 afholdt deres Cem
den nat, som siges at danne grundlaget for
Alevi-Bektashiernes vigtigste ritual.
I fortllingen om de 40s forsamling og i cem er
der mange symbolske trosforestillinger og handlinger. (Ls mere under cem afsnittet).
94

Kirklar Cemi / meclisi = De 40s cem-ritual forsamling. Alevi-Bektashismen grundlgende religise ritual
Mirac Gecesi = Muhammeds himmelfarts nat, mde med Gud.
96
lve = Hz. Ali betragtes som Guds lve
97
hadml-fukara = (fakirlerin hizmetisi) de fattiges tjener, (Muhammed) tjene folket er at tjene Gud, 12
hizmet (12 tjenere i cem). Muhammed fik lov til at komme ind i de 40s cem med kodeordet hadml-fukara.
95

24
24

Selvom Alevierne traditionelt henviser CEM s afstamning til de 40s forsamling, har
forskellige undersgelser vist, at Cem lignende ceremonier fandtes bde fr og efter islam bla.
i den gamle tyrkiske tro Shamanisme, hvor en Shaman98 spiller, synger, fortller historier
mv., mnd, kvinder deltager, spiser, drikker og danser sammen mv. P arabisk betyder ordet
Cem, samle, eller flok, p persisk betyder cem, forsamling og er samtidig navnet p den konge
Cem-id (vin-lys) der fandt vinen og er ogs navnet p den rlige vinfest (cem-fest) man
afholdt i gl. Iran. Aleviernes Cem ceremoni er alts ogs en sammenkogt ret af disse og
mange andre elementer fra forskellige kultur og trosretninger. Cem er det allervigtigste ritual i
Alevisme, uden Cem ingen Alevi/Bektashisme.

13. Kerbela Begivenheden (10. oktober 680)

Begivenheden i Kerbela99 er en historisk begivenhed, der har sat sine spor i flere rhundreder.
Ligesom Emevi dynastys hersker Muaviye, s Ali og derefter hans sn Hans som forhindring
for sin magt, har Muaviyes sn Yezit, s Hseyin som den vigtigste forhindring og trussel
mod sin magt. Og som skaldt Islams kalif, hold Yezit ikke tilbage med at sende profeten
Mohammeds barnebarn Hseyin til martyrdden. Begivenheden i Kerbela, kan i hovedtrk
resumeres sledes.
Yezit som blev udpeget som
arveflger til kalifposten af sin far,
kort efter fars dd, som frste
opgave, sendte et brev til sin
slgtning Velid som var guvernr i
byen Medine (i Saudi Arabien) og
bad ham om, at isr f Hseyin til at
aflgge ed til kalifen (dvs. Yezit ham
selv), og hvis han ngtede skulle de
sl ham ihjel. Hseyin, efter rd fra
bla. Mohammed Hanefi samlede sin
familie og flyttede til byen Mekka.
Samtidig d. 4. maj 680 fik Hseyin
en indbydelse fra befolkningen i
byen (i Irak), som havde hrt at
Hseyin ngtede at aflgge et besg
til Yezit, indbd ham til Kufa og at
de betragtede ham som den rette til
kalifposten. Denne indbydelse og begivenheden i Kerbela havde ogs socialkonomiske
sider. De fattige folk var generelt ret utilfredse med Muaviye og snnen Yezits regime og var
i gang med at forberede et folkeoprr. Hseyin sendte i frste omgang sin farbrors sn
Mslim til Kufa, for at se hvad der var under opsejling. Men Hseyin blev forfulgt og blev
selv ndt til ogs at forlade Mekka. Mens han var p vej til Kufa, bliv Muslim fanget og drbt
af Yezits mnd i Kufa. Yezit havde samtidig sendt en stor hr, som stoppede og belejrede
Hseyin og hans familie, omkring 80 mennesker i Kerbela rkenen, og beordrede Hseyin til
at aflgge troskabsed til Yezit, hvilket Hseyin ngtede. Efter 10 dages belejring havde de
ikke mere vand og mad. Endelig, d. 10. oktober 680, forsgte Hseyin uden held at tale til
Yezits hr, og mtte forberede sig til det endelige opgr. Der startede en ulige og blodig

98
99

Saman = Shaman, en helse/heksedoktor, vismand, guru i den gl. tyrkisk tro Shamanisme i centralasien.
Kerbela = Hellig by, navnet p et omrde, rken by i Irak., hvor Imam Hseyin blev drbt. Se afsnit 13.

25
25

kamp. Da de kom hen p eftermiddagen, var der ikke ret mange tilbage fra Hseyins 23
riddere, og de andre 40 medkmpere.
Yezits soldater kunne ikke vinde over eller fange Hseyin, de mistede mange soldater. Til
sidst beordrede hrchefen Smir alle sin bueskytter til samtidigt at skyde efter Hseyin og
drbte ham. Senere blev teltene plyndret, alle overlevende mnd, drenge blev halshugget,
herunder massakrens mindste martyr Hseynes 6 mneder gammel sn Ali Asgar. Hseyin
blodige hoved blev bragt til Yezit i Damaskus p et slvfald. Hseyin blev symbol p
Aleviernes tro, og fik en srlig plads i cem-ritualet. Det siges, at det er en af grundene til
Alevierne tidligere blev kaldt kizilbas stammer fra martyren Hseyins blodige hoved.
Men det lykkedes kvinderne at skjule og forhindre at Hseyis syge sn Imam Zeynel Abidin
blev drbt ved massakren. Kun han og kvinderne overlevede, Hseyin og hans 72
tilhngere/medrejsende blev drbt.
Selv flere hundrede r efter, skriv Alevi poeter, dede (prster) tusindvis af digte og skriver
stadig og fortller om Kerbela begivenheden og skriver bger om Kerbela begivenheden,
klagesang i Cem forsamlingerne, trerne i jnene og sorgen over Hseyin har ikke stoppet i
flere rhundreder. Samtidig blev han symbol p modstand, mod undertrykkelse. Alevierne i
Anatolien har taget Hseyin til sig og ved at holde 10-12 dages faste i Muharem (oktober
mned) gjort ham til en del af deres tro og bn. Om Hseyin, siger fx en af det 7 mest bermte
Alevi poeter, Pir Sultan:
Pir Sultan Abdalm ellerim bal
Yezidin elinden cierim dal
Mohammed torunu Alinin olu
Su imeyip ehid olan Hseyin

(Jeg Pir Sultan Abdals hnder er bundet)

(Af Yezid hnd er min lunge ristet)
(Mohammeds barnebarn, Alis sn)
(Drak ikke vand, martyr bliv Hseyin)

14. Krlighed til Ehl-i Beyt 100 og 12 imamer

Krlighed til Ehli-beyt har en vigtig plads hos Alevi/Bektashier og
kommer tit frem i forsamlinger og digte.
Begrebet Ehli-beyt betyder noget i retning af husstand/husets
beboer, og af Mohammed selv brugt til at henvise til bror-og
svigersn Hz. Ali,101 datteren Hz. Fatma, barnebarn Hz. Hasan og
Hz. Hseyin. Igennem tiderne har begrebet fet en bred betydning,
som udover familien ogs er udviklet til at omfatte hele
Mohammed-Aliss slgt.
I Koranen er der et afsnit om Mohammed og hans familie, Sura nr,
23: Mit kre sendebud Mohammed, nsker ikke anden betaling,
end krlighed til sin Ehli-beyt (familie).
Ehl-i Beyt, er vigtig fordi de er profetens nrmeste familie og viderefrer deres slgt.
profeten har mange hadiser beretninger om Ehli-beyt og deres overlegenheder mv.
Ehl-i Beyt dvs. Mohammeds slgt som viderefres fra Hz. Hasan kaldes serif 102, og fra Hz.
Hseyin kaldes seyyid103.

Krlighed til de 12 imamer (12 imam sevgisi)

100

Ehli-Beyt = Fllesbetegnelse for Muhammed og Alis slgt (de 5 Muhammed, Ali, Fatma, Hasan, Hseyin)
Hz. (Hazireti) = hjhed, hellig, mv. Hz. Ali
102
serif = Fllesbetegnelse for Imam Hseyins slgt
103
seyid = Fllesbetegnelse for Imam Hasans slgt
101

26
26

Imam betyder leder en som folket flger, i bred forstand er en prst som menigheden
forsamlingen flger i religise sprgsml. Traditionelt tror Alevi/Bektashier, at der findes
hadise beretninger om, at Mohammed p vej hjem fra sin sidste veda hacc afskedsvalfart fra
Mekka, ved et sted der hedder Gadir Hum, har talt til en forsamling p omkring 120 tusind
mennesker, og der udpegede Hz. Ali som sin efterflger 1. kalif og 1. imam og fik
forsamlingens samtykke her til. Og at efterflgende vil der komme 12 imamer, Mehdi 104 (den
forsvundne imam) som den sidste.
De 12 imamer som kommer af Hz.
Ali, Fatma og Hseyins dermed
Mohammeds slgt kaldes som
seyit arvefrer, leder. I Alevi troen
betragter man de 12 imamer, som
symbolske
og
hellige
personligheder. Deres opgaver er
at vre retledende, eksemplariske
for mennesker og symbol for god
etik, skik og brug.
At vre
tilknyttet de 12 imamer er
bearbejdet meget i Alevi litteratur
og omkring 1500 tallet og frem til
i dag har vret en undret skik i
Alevi-Bektashisme.
Alle de 12 imamer, af sociale politiske eller religise grunde blev drbt af magthavende
autoriteter eller grupper. Digte sang mv. hvor de 12 imamer navne indgr kaldes dvazde
imam eller duazimam105 blandt befolkningen. Nr der i Cem synges dvazimam hvor de 12
imamers eller de bermte poeters navne nvnes, viser man respekt ved at fre hnden til
hjertet, lberne, og derefter ned til bltet, som betyder: at man fuldhjertet gr ind for, binder
sig til pgldende persons udsagn. Kaldes ogs el, dil, bel, hnd, tunge og lnd.
De 12 imamer navne og rkkeflge er:
1- mam Ali (599-681)
2- mam Hasan (624-670)
3- mam Hseyin (624-680)
4- mam Zeynel Abidin (658-713)
5- mam Mohammed Bakr (676-733)
6- mam Cafer-i Sadk (699-766)
7- mam Musa Kazm (745-799)
8- mam Ali Rza (765-818)
9- mam Mohammed Taki (811-835)
10- mam Ali Naki (829-868)
11- mam Hasan Askeri (846-874)
12- mam Mohammed Mehdi (869- ~ )

104
105

Mehdi = Imam Muhammed Mehdi. Den 12. og forsvundne imam, som en dag vil komme og befri verden.
dvaz-imam = sang, digt, salme i Alevisme hvor bla. 12 imamers navne mv. indgr

27
27

28
28

15. Hac Bekta Veli og hans filosofi

Hac Bekta Velis fdselsdato kendes ikke prcis, men man ved han dde i 1271 i
Sulucakarahyk, som i dag kaldes med hans navn Hacibektash i Tyrkiet.
Kilderne fortller at Hac Bekta Veli (HBV) var en dervish af Lokman-i Perende som var
medlem af Yesevi tarikat (vej) sufi trosretningen, som er grundlagt af Ahmet Yesevi og som
var udbredt i Turkmenistan omrdet i Centralasien. HBV-filosofi m ogs vurderes i disse
rammer. Yesevisme er en trosretning, hvor folkelig kultur er i hjsdet. I denne tros
opbygning er mnd og kvinder musik og semah-dans i samspil. Denne trosretnings
efterklang, af hellige vismnd som HBV, Sar Saltuk, Karaca Ahmet mv. er taget med til
Anatolien (Tyrkiet) og er blandet med andre trosforestillinger.
HBVs filosofi er en humanistisk
tankegang,
der
indeholder
universelle elementer, som baserer
p folkelig kultur og tro. Det er
denne humanisme, der har vret
med til at sammensmelte p det
tidspunkt
eksisterende
sufi
trosretninger
som
Ahilik,
Kalenderilik, Haydarilik og mange
andre i Alevi-Bektashisme.
HBV filosofi bygger p folkelige
kultur og sprog. Selvom de
uddannedes og statens officielle
sprog dengang var Arabisk eller persisk, henvendte HBV og hans tilhngere sig til folket p
deres eget modersml, (tyrkiksk, kurdisk mv.) og valgte at skrive deres digte/litteratur p
disse sprog. Hans flsomhed med at bruge modersmlet ses ogs tydeligt hos hans discipel
som fx Yunus Emre og andre folkepoeters digte. En af det store Alevi poeter Asik Mahzuni
Sherif,106 kritiserer Islams brug af arabisk og sprger: Forstr Gud ikke tyrkisk? Giver
engelsk, fransk slet ikke nogen mening til jer? Cem og andre ceremonier i Alevisme er altid
blev afholdt p forsamlings modersml.
I HBVs filosofi er rlighed det grundliggende princip. De, der ikke overholdt dette princip,
blev udsat for sanktioner og holdt udenfor samfundet. P denne mde blev fred og social
retfrdighed beskyttet i HBVs filosofi.
Det vsentligste i HBVs filosofi er nok, at den baserer sig p krlighed til mennesket.
Sledes, at vise krlighed til alle mennesker, behandle dem lige og retfrdigt uden at gre
forskel pga. sprog, religion, hudfarve - er det grundlggende.
Om dette har HBV et populrt udtryk: Uanset hvad deres sprog, religion, og race, s er det
gode altid godt. HBVs filosofi bygger p ligestilling mellem mnd og kvinder. Man viser
stor respekt for kvinder. Til ritualer og andre ceremonier (cem, semah osv.) deltager mnd og
kvinder sammen. Kvinden holdes ikke udenfor det sociale liv - er med i den. Hvis der ikke er
et gyldig grund, (utroskab, at brdfde sig ved tyveri, brug af vold) er det ikke velset at blive
skilt. Kvinden har samme andel i arv som manden.

106

Asik Mahzuni Sherif = 1938-2002 En af de store Alevi folkesanger, vor tids Pir Sultan, begravet i Hacibektas
by i Tyrkiet.

29
29

I HBVs filosofi er der elementer fra sufisme. I sufisme er menneskets ml, at vide og opn
Guddommelige hemmeligheder og forene sig med Gud. Vejen til at n dette ml er krlighed.
Asik 107 den elskende, vil se Guds herlighed og sknhed, i alt den ser p. Mennesket er en flig
af denne sknhed. Gud igennem skabelsen, har givet sit lys, cemal108 syn til mennesket.
HBVs filosofi bygger p videnskab/visdom, krlighed og respekt. Alevi-Bektashismes
grundliggende etiske regler, er samlet under hans lre om de 4 porte og 40 poster. Navnet
Bektas betyder fem sten, som stammer fra fortllingen om HVB og Beta de 5 sten som kort
er: Engang som hyrde passer HBV en flok fr som bliver angrebet af ulve, hvor han mister
nogle fr. Ejermanden tro ikke p HBV, sagsger og beskylder ham for at have solgt frene.
Dommeren sprger HBV, om han har nogen vidner, der kan modbevise anklagen mod ham.
Da HBV siger; luft og sol oppe, jord, vand al liv (dyr, planter mv.) nede, er mit vidne. Da
begynder alting at bevge sig. Dommeren., bliver bange. HBV siger i behves ikke komme
alle sammen, det er nok med 5 sten, som kommer rullende hen, som reprsentant for det 5
elementer, luft, ild/lys, vand, jord og liv. De fem sten som ligger i byen Hacibektas, er nu et af
de vigtigste velfartsteder for Alevier/Bektashier. For Alevierne er Haci Bektash seresme109
hovedkilde, det er ham og hans efterkommere, der har sammenkogt mange forskellige
trosretninger og kulturer, (p en mde totalt reformeret islam) og grundlagt Alevi/Bektashi
trosretningen i Anatolien. HBV har bl.a. ophvet slgtskabet i religionen. G efter min
vejgnger ikke efter min slgt. Hold jeres bn med jeres hjerte, ikke med kn. Han gav
kvinderne lige rettigheder, mht. at deltage og lede Cem, fx Kadincik Ana.110 Og sagde bl.a.
uddan jeres kvinder. I et af hans digte siger HBV:
Erkek, dii sorulmaz, muhabbetin dilinde.
Hakn yaratt, her ey yerli yerinde.
Bizim nazarmzda, kadn erkek fark yok.
Noksanlk, eksiklik senin grlerinde
Man eftersprger ikke han/hun kn i muhabbets sprog.
Al Guds skabning er p sin plads
I vores je er der ikke forskel p mnd og kvinder
Mangelfuldt er dine holdninger (tanker),
HBV har ophvet alle Islams seriat love. Indfrt videnskab, fornuft krlighed og respekt i
troen. Alle veje, der gr udenom videnskab, ender i mrke, Mennesket er den strste bog, man
br lse. Han har indfrt modersml (i stedet for arabisk) og Cem - ritualet som en social
juridisk, trosmssig institution i troen.

16. Gudsdyrkelse og Cem ritualer i Alevisme

Ordet Cem (persisk, arabisk) oversat betyder forsamling eller enhed p tyrkisk. Cem i
alevisme har i flere rhundrede tjent lige netop dette forml. Cem har i den forstand vret den
sociale solidaritetsinstitution, der holdt Alevierne sammen i flere rhundreder.
Hos Alevierne kaldes Cem Hak-Mohammed-Ali Divani Gud-Mohammed-Ali prsidium.
Aleviernes bn, Gudsdyrkelse bygger p denne Cem ceremoni.
107

Ask = den elskende, digter, sanger, dervish

cemal = ansigt, syn, sknhed, et udbredt navn hos Alevier.
109
seresme = hovedkilde, af alevierne betragtes Haci Bektas Veli som hovedkilde trosretningens grundlgger.
110
Kadincik Ana = Kaldes ogs Pir Ana. Fatma Ana, Bacyan- Rum, leder af Alevi sster/kvindebevgelse i
Anatolien. Kvinden som Haci Bektas ved sin ankomst til Hacibektash by (da vrende Sulucakarahyk) opholdt
sig ved og senere har videregivet sin visdom mv. Meget vigtig personlighed i Alevi Bektashi tro.
108

30
30

Udover at vre den vigtigste religise ceremoni, tjener Cem ogs andre forml i Alevisme.
Cem ceremoni i nogle egne i Tyrkiet kaldes ogs halka namaz (ring-bn), som ikke har noget
med namaz bn i islam. I cem sidder folk i en ring ansigt til ansigt, hilser bjer sig til
hinanden og ikke til Mekka.
Der er forskellige slags Cem og kan ogs
have forskellige navne blandt Alevi-Bektashi
samfund, som fx Ayn-l Cem, Ayin-i Cem,
Cem yini, Abdal Musa Kurban, Birlik
Cemi, Dardan ndirme Erkan, Koldan
Kopan Erkan, Ali Cemi, Grg Cemi, eri
Kurban, krar Cemi.
Tidligere i land distrikter blev cem afholdt i
vintermnederne natten mellem torsdag og
fredag. Men i dag i bysamfund og i Europa
afholdes cem i weekends eller p fridage.
Cem s indehold er ikke kun religist, den er
mere omfattende.
Generelt har cem i landomrderne haft ogs
en uddannelses og juridisk/domstolsfunktion.
Den traditionelle opfattelse henviser alle
Alevismens institutioner, herunder cem
ceremonien, afstamning til de 40s
forsamling i Mohammed og Alis tid. (se
afsnit 12) De mange Alevi folkesangere har
mange
digte/fortllinger
om
Cem
ceremoniens afstamning.
Trods den traditionelle opfattelse har forskellige historiske og sociologiske undersgelse vist,
at Cem institutionens afstamning ogs skal sges i mange andre forhold og kulturer.
Saz111 traditionen som er meget udbredt i Anatolien i dag, og ceremonier hvor kvinder og
mnd deltager p lige fod, og de religise danse man danser som kaldes semah. Cem
institutionen er traditioner kendt fra fr islam, som er ltet og viderefrt med vrdier fra efter
islam. I Cem tndes der stearinlyset som symboliserer gud og visdom, man kalder det at
vkke lyset cerahi uyandirmak og hvile lyset cerahi dinlendirmek ved afslutningen af
cem. For alevierne kan Gudslys ikke tndes eller slukkes, den lyser i al evighed, derfor
bruger man begreberne vkke og hvile.
Man ved at pga. statsmagten og at religise autoriteter ikke har anerkendt og dermed forbudt
Alevi-Bektahsisme, har Alevierne i perioder vret en indadvendt, lukket trosretning, hvor
magthavernes officielle religise autoriter udbredte usande, nedvrdigende og uetiske rygter
om Alevierne og deres cem ritualer.
Pga. ikke-aleviers (muslimers) modvilje i at acceptere alevisme som selvstndig tro og det
officielle forbud mod Alevisme har vret rsag til en begrnsning af aleviers muligheder for
at overvre cem, og dermed rsag til mange fordomme over for Alevierne og deres cemritual.

111

Saz = tyrkisk strenge instrument, guitar, kaldes ogs balama, telli kuran strenge-koran

31
31

I dag er cem institutionens religise og sociale funktion i hjsdet. Alevismens Gudedyrkelse

og bn fuldbyrdes i cem.
Cem er et helligt ritual. Den mde, cem fungerer p, er symbolsk taget fra de 40s forsamling,
40lar cemi som Ali har ledet og Mohammed har deltaget i. Cem er systematisk opbygget, er
Aleviernes vigtigste ritual og indeholder alle de grundliggende elementer i Alevisme.
Al bn, prdikener mv. i cem foregr p deltagernes modersml, fx tyrkisk, kurdisk zaza, mv.
Men da troen er mest udbred i Anatolien hvor tyrkisk er nationalt sprog, og fleste dede og
store Alevi digtere som ah Hatayi, Pir Sultan Abdal, Kul Himmet, synges fra er af tyrkisk
afstamning, er tyrkisk dominerende.

En anden side af Cem institutionen er den sociale og undervisningsmssige funktion.

Udover at skabe social solidaritet, indeholder cem ogs historiske fortllinger, oplysninger
om menneskelivets aktualiteter, ny viden og begivenheder og fortolkninger af disse.
For Alevierne som pga. samfundsopbygning (land- og nomadebefolkningen) ikke havde
adgang til uddannelsesinstitutioner har cem og dedeer haft en undervisende rolle.
Denne del i cem kaldes muhabbet samtale, dialog hvor dede fortller om forskellige emner og
deltagerne bidrager med sprgsml mv.
Centrum af rundkredsen i Cem kaldes meydan, pladsen, hak meydani eller Mohammed-Aliss
plads, man bruger ogs udtrykket stedet man mder, fr man er dd, i sin helhed betragtes
som et helligt sted i cem.
Tidligere, hvis der ikke var fast dede i landsbyen/menigheden, drog dederne ud for at besge
deres talip 112 menighedsmedlemmer, hvor der samtidig blev holdt cem, hos en af det 12
tjeneres eller en udpeget dedes hus, eller ved et helligbygning, gravsted, som ogs kaldes ocak
/ ildsted eller ud i naturen.
Dedeen blev normalt indkvarteret i det hus, hvor cem skulle foreg. Udover Cem huset skulle
have en passende strrelse mv. blev vrtfamilien nje overvejet og valgt. Man s efter, at
denne familie og dens medlemmer ikke var dskn (fredlse) uvenner med nogen eller havde
et ulst forhold, udstende med naboer, beboere i menigheden. At pgldende var elsket af
alle, at deres lokma113 brd, taffel kunne spises af alle. Ellers kunne dede ikke opholde sig i
det hus, og der kunne ikke afholdes cem der.
112
113

talip = ansger, menigheds medlem, sognebrn, disciple, elev

lokma = mad, brd, taffel

32
32

Fordi formlet med cem er, at forsamlingen genoplever og er bevidst, om det ideal
menneskelige egenskaber, som kan kort opsummeres til at vrne om sine hnder, tunge,
lnder, brd, arbejde og gteflde. Fra dede kommer til omrdet, under og indtil nste cem,
vil disse principper vre en mlestok i hvert skridt.
I Europa afholdes cem i i Alevi foreningers lokaler, i cemhuse hvis der sdan et i byen, ellers i
lejede lokaler.
Formel set bestr cem i at gennemfre 12 hizmet 114de 12 tjenester. I cem er der 12 tjenester
og hver af dem har sin ansvarlige tjener. Hver tjener udfrer sin opgave under cem, i den
rkkeflge den kommer.
Det er for enhver alevi almindelig pligt at deltage i den rlige cem som kaldes Grg cemi,115
hvor man viser sig, bliver set, gre rsregnskab, er selvkritisk og om ndvendig str til
regnskab, og derigennem fornyer sin trosbekendelse. Med dette forml besger dedeerne
hvert r deres omrder og talip sognebrn og eller de selv inviterer deres Pir/dede. Den rlige
cem afholdes generelt i vintermnederne, hvor der ikke er ret meget arbejde.
Nr Pir er kommet eller indbudt til et sted hvor der skal afholdes cem, str en af de 12 tjenere
som kaldes peyik116 for indkaldelse til cem, gr rundt eller sender breve ud til
cemiyet/cemat117 menighedsmedlemmer/familier. De andre 11 tjenere forbereder cem og
cemhuset. Fr i tiden blev cem afholdt torsdag aften. I dag afholdes cem kun i weekends eller
p fridage. De 12 tjenester har mange trosmssige, sociale, praktiske og symbolske
betydninger i og udenfor cem.
1- Dede/Pir, prst funger
som en dirigent/formand,
leder/styrer
cem.
2Rehber,
vejviser,
forbereder og hjlper
deltagerne. Fungerer som
stedfortrder for Pir. 3Gzc, vrt/opsynsmand
byder velkommen, srger
for ro og orden, praktisk
hjlper, viser folk vej
mv. 4- erac lystnder,
tnder lys under cem,
srger for der lys i
lokalerne, og str for
undervisning. 5-Zakir spillemand, spiller saz tyrkisk strengeinstrument synger deyis viser mv.
6-Sprgeci, fejemand str for praktisk og ndelig rengring, symbolsk fejer pladen efter
hver tjeneste. 7-Sakka/saki, vanduddeler, deler vand ud. Nogle steder eller andre
forsamlinger, uddeler saftevand elle alkoholholdige drikke til forsamlingen. 8-Sofrac, kok
str for tilberedning af mad bespisning, evt. kurban offerslagtning. 9- Pervane/semahc,
semah-danser str for semah-danse. 10-Peyik budbringer indkalder folk til cem, er budbringer
under og udenfor cem. 11- zniki, vicevrt/pedel str for rengring, klargring, inventar
vedligeholdelse af cemhuset mv. 12 -Kapc/beki, drvagt holder vagt ved dren eller
udenfor, s forsamlingen ikke bliver forstyrret. Det er stadigt ulovligt at holde cem i Tyrkiet.
Det 12 tjener og deres opgaver er kort fortalt som ovenstende.
114

12 hizmet = 12 tjeneste, tjenere i Cem, 12 personer som styre cem, har praktiske ndelige opgaver.
Grg cemi = rlige cem-forsamling hvor medlemmerne bliver set, gre etisk rsregnskab
116
peyik = bud, budbringer en af de 12 tjenere i Cem
117
cemiyet/cemat = menighed, menighedsmedlemmer, sogn, forening, dem der deltager i cem.
115

33
33

Peyik (budbringeren) indbyder alle talip sognebrn til cem

ceremoni, under overvrelse ledelse af Mrsid/Pir og
Rehber vejlederen. Alle de can liv/sognebrn som
modtager indbydelsen, snakker med deres musahip vejbrdre, familie mv., tager bad og rent tj p og sammen
med deres familie mder op til cem, p det sted og
klokkeslt der er opgivet. Cem ceremonien forests,
systematisk af de 12 tjenere under ledelse af Pir, som
fungerer som en slags dirigent. Pir og de 12 tjenere sidder
p deres post, puder i en bred rundkreds, hvor der er en
plads i midten, hvor de kan ses og hres af alle, alle andre
sidder rundt omkring dem. Den plads Pir sidder p kaldes
Pir eller ocak postu henfres til Haci Bektash og Ali. osv.
Reber vejlederen evt. Pirs kone/mand sidder til hjre,
zakir spillemanden sidder venstre for Pir osv. Nogle gange
varetager PIR ogs zakir spillemandtjenesten. Den tomme
plads, der bliver i midten, kaldes Hak meydan eller HakMohammed-Ali maydan sandheds, retfrdighedens, Guds plads mv., hvor alle 12 tjenester,
semah mv. foregr, og hvor man str i dar i trang, tjeneste, modtager bn fra Pir mv. Det er
ogs her man str til ikrar afgive trosbekendelse, vlger Musahip vejbrdre, str til grg
viser sig, bliver set mv.. Denne plads meydan er helligt for Alevierne og kaldes cem, hak,
eller Muhamed Ali meydani.
De der er dskn fredlse, og ikke nsker oplftning, har ikke adgang til cem ceremonien. I
cem sidder medlemmerne overfor hinanden, ansigt til ansigt cemal cemale i en ring hvor de
kan se og hre hinanden og Pir under hjtideligheden.
Man sidder p madrasser puder post118 i cirkler efter et bestemt system. De der pga. fysiske
psykiske eller af andre rsager ikke kan sidde p gulvet m gerne sidde p stol eller bnk. I
Europa er man ogs begyndt at afholde cem p stole eller bnke (ligesom i en kirke) og der er
reforminitiativer i gang ift., indretning, praktisk afholdelse af cem. Som nvnt udfres 12
hizmet, de 12 tjenester i den rkkeflge. Hver gang en talip/musahip medlem eller vejbroder,
skal ses grg sprger Pir forsamlingens om deres velvilje, tilgivelse, tilfredshed med
pgldende personer, som kaldes rizalik. I cem er der ogs fllesspisning, som kaldes lokma
medbragt mad, som blandes og fordeles, og en eller flere medlemmer er get sammen om at
slagte et dyr kurban takoffer som tilberedes og spises sammen. Der danses semah, synges
deyis digte/viser oplses glbng/dua bn. Cem ledes og styres veltilrettelagt under ledelse af
Pir/dede prst i samarbejde med de 12 tjenere. Hver tjener kender prcis deres opgave, og i
gamle dage bestemtes familier, der stod for bestemte tjenester. I dag vlges tjenerne samtidig
med man beslutter at afholde cem.
P denne mde forestr Pir Cem-ritualen, og isr ved den rlige grg cemi, supervisere Pir,
p en mde medlemmerne/forsamlingen og tjekker om folk har overhold det, de har lovet, og
det han har tilrdet dem, lser evt. tvister i forsamlingen.

118

Post = Post, embede, side plads, madras, pude, uld fr pels som Pir og 12 tjenere i cem sidder p, (kendi
postuna oturmak) side p egen pels = Nesimi dari, en side mde i cem, hvor man i kort stund sider p kn. Pir
Nesmis hud blev afskret pga. han brugte udtrykket en-el-hak (jeg er Gud).

34
34

I cem er der ogs musik og sang.

En spillemand zakir eller Pir selv
spiller
saz
og
synger
deyis/dzaimam
viser,
som
fortller troen/vejens regler, etik
mv. isr synges viser salmaer fra
Aleviernes strste og mest elskede
asik/ozan folkesanger fx ah
Hatayi, Pir Sultan Abdal og Kul
Himmet m.m Alevierne betragter
Saz som et helligt instrument og
kalder
den
telli
kuran
strengekoran.
Samfund hvor den mundtlige
tradition har vret dominerende,
(bjergomrder mv) modtog folk normalt ikke viden om deres tro kultur mv. fra bger eller
skoler, men af folkesangere, vismnd Pir mv. i forsamlinger, samvr hvor der var muhabbet
musik og tale.
P denne mde funger cem ogs som en alsidig flles undervisningsinstitution. De
medlemmer, der har vret i den rlige cem, afgiver samtidig ed om, ikke at gentage de fejl, de
har beget.
Nr man frst har vret igennem grg blevet set i cem, betragtes man som ndeligt renset,
og frst her efter kan ens brd lokma/kurban blive spist af cem deltagerne.
Cem gennemfres normal efter flgende rkkeflge:
De 12 tjenesters ansvarlige forbereder cem, klargr de ting, de skal bruge.
Peyik indkalder folk til cem, som i grupper kommer frem p cem- pladsen med deres
medbragte mad. Str i dar og fr en deres ankomst bn, af rehber.
Pir/dede, kommer ind, efter en kort Ceremonielt accept fra forsamlingen, tager sin plads.
Pir holder en lrerig tale.
Zkir spiller og synger et par sange deyis.
Pladsen fejes ceremonielt af sprgeci119 fejemand, handlingen kaldes car-almak.
Rehber lgger et post/seccade bedetppe midt p pladsen (lgger hnd p og hilser 4 hjrne
og midten 4 porte/5 elementer luft, ild, vand jord og liv).
Uvenskaber mv. lses, folk bliver set, tilgiver, velsigner, hilser hinanden, og fr en fllesbn.
De 12 poster tjenere, kaldes frem til pladsen og fr forsamlingens accept, og fr en samlet bn
af Pir.
eraci vkker (tnder) stearinlysene delil.
Tezekr(iznikci) En mand og kvinde drypper vand over hinanden og 12 andres fingre og trrer
af med et hndklde, kaldet tarkat abdesti symbolsk renselse, og fr deres bn
Sofraci (kok) sammen med dem, der str for eller deles om at give en taffel, lokma og/eller
offerslagtning kurban kommer p pladsen med et stykke mad og fr deres bn.
Pir holder en tale, informerer forsamlingen evt. besvarer sprgsml mv. om fx
vejprincipperne.
Om ndvendigt gives der en pause.
119

Sprgeci = (car) fejemand, handling en af de 12 tjenester i Cem, kaldes car-almak, at feje, gre ren,
praktisk og ndelige renselse.

35
35

Cem kredsen lukkes, cem mhrlenir cem stemples dvs. ingen kommer ind eller ud af
drene. Folk hilser p dem, der sidder p venstre og hje side af en, ved at fre hovedet
skulder til skulder. Derefter for at hilse p alle andre tilstedevrende, str man p kn, stter
hnderne ned p meydan gulvet/pladsen, bjer ned over egne hnder. Dette kaldes secde120
Zakir, spiller og synger 3 salmer Dvazimam og folk gr ned i secde.
Der spilles og syges 3 fllessange tevhd folk gr ned i secde.
Der spilles og synges Miraclama som fortller om Mohammeds himmelfart og deltagelse i
kirklar cemi, de 40s cem forsamling, her flger man teksten, nr der i sangen fortlles om at
de kom op og dansede, kommer danserne eller de, der nsker, mnd og kvinder op og danser
semah. Efterflgende kan man danse nske semah.
Sakka deler vand evt. andre drikke.
Der spilles og synges Mersiyeler viser om Kerbela og imam Hseyin.
Fllesspisning af Lokma evt. Kurban bordbn, sofra duasi.
Herefter afsluttes Cem, hvor tppet samles op, pladsen fejes, lyset dvales, de 12 tjenere fr
deres tjenestebn, afslutningsvis lser Pir en oturan duran duvasi sidde og/eller g bn, hvor
det herefter er frit, om man vil g, eller sidde og hygge sammen.
Pga. nye socialkonomiske strukturer
har Cem ceremonien i dag en snver
funktion ift. fr, hvor isr
trosmssige og etiske normer er mere
fremme. Isr det juridiske, hvor
folkedomstolen halk mahkemesi
funktionen, som tidligere var en del af
cem, i dag er overladt til det offentlige
retssystem og har kun en forligs- og
mglerrolle. I dag afholdes cem i
byerne i lejede lokaler, cem huse eller
i egnede privathjem.
Hos Alevi/Bektashier lses asocial
adfrd i menigheden, efter Alevimens
etiske normer i cem-forsamlingen,
hvor forsamlingen inddrages i beslutningen. Hvis en klager over en persons adfrd og cem
forsamlingen giver pgldende ret, skal modparten tilfredsstille pgldende. Ingen m
vre/forblive uvenner eller i konflikt med hinanden. Hvis en persons rettigheder er overtrdt,
eller man selv har overtrdt andres, skal modparten tilfredsstilles. Hvis en skylder et belb
vk, skal den vre betalt, eller laves som en afdragsordning. Parterne skal vre forsonet/have
sluttet fred, fr de kan ses og accepteres i cem grg, ellers vil de ikke vre velsete i
menigheden.
Dem der er dskn (henfaldt, fredls, skyldige) har ikke adgang til cem. Utroskab, forsrge
sig selv og familien med tyveri, og bruge vold, er en lovlig skilsmissegrund for begge parter.
At forsrge sig selv og sine ved svig, tyveri, falskvidne mod andre, ikke styre sine egoistiske
lyster, vold/voldtgt, bruge tvang, vold, skader og drbe andre mennesker, fornrme naboer,
underbetale medarbejdere, udnytte fattigfolk mv., er forhold som ikke giver adgang til Cem.
Medmindre man inden eller under cem, tilfredsstiller modparten, godtager forsamlingens evt.
symbolske dom/straf, fordi man har vret drlig eksempel for andre i samfundet. Den vrste
straf for en Alevi er at ikke kunne f lov at deltage i cem. Folk som har gjort sig skyldig i
120

secde = knstning eller hovedbjning, hilse p hinanden (Gud), I alevisme tro man at Gud har skabt adam,
mennesket af jord givet sin nd og beordret englene til at bje, knstter, bjer hovedet for mennesket, derfor
ligesom englene knstter alevierne for hinanden i en rundkreds i Cem. Man kalder dette secde Ademe man
knstter kun for mennesket, dermed Gud).

36
36

ovenstende, er det kun muligt at deltage i cem, sfremt de bendes af forsamlingen i cem.
Den hjeste straf i Alevisme er, blive udstdt af menigheden i livstid, mr boyu dsknlk
gives til en der har, bevidst og ubegrundet (undtagelse af selvforsvar) slet et andet menneske
ihjel. Dette skyldes, fordi man betragter mennesket som Guddommeligt.
Igennem tiden har dsknlk institutionen mistet sin effekt men har stadigvk symbolsk
effekt ift., etik og social selvkontrol.

17. Musahiplik Vej broderskab og cem

Det at to gtepar (eller i nogle egne to unge teenager) foran Pir og forsamlingen i cem,
erklrer sig som venner, kaldes Musahip eller yol kardei vej-brdre og er en af Alevismens
grundlgende institutioner. Vej broderskab ceremonien kan variere lidt egen til egen i
Anatolien. Ordet Musahip stammer fra arabisk og betyder i retning af dem der deler, har
dialog hyggeligt samvr med hinanden mv. Musahiplik er et slags familieskab man etablere
udenfor blodbndet. I Alevisme betragtes Musahiplik hjere end almindelige sskende
forhold. I synonym med Musahiplik bruges ogs betegnelserne, ahiret kardelii
evighedsbrdre yol kardelii, vej-brdre ikrar verme trosbekendelsesbrdre kardelik tutma
at vlge sin broder.
Fr i tiden var det et krav at enhver Alevi skulle have sit vej-brdre ellers kunne man ikke
deltage i fx den rlige cem. I sammenhng med sociale, konomisk udvikling mv. er denne
institution er ogs svkket, men har stadig symbolsk effekt ift., social solidaritet mv.
Cem hvor der afgives musahip trosbekendelse er en af PIR/dedernes vigtigste ansvarsomrde
og har store samfundsmssige betydning. Pga. mushaiplik er en af Alevismens
grundlggende institutioner, tager den store plads i Buyruk bger Alevi litteratur mv.
Vej broderskab har en store socialt rolle. Vej-brdrene er igennem hele deres liv forpligtiget
til at hjlpe (solidarisere) med hinanden.
Denne broderskab som etableres igennem troen, nr oprindelses tidspunktet mv. tages i
betragtning, er et meget tttere og strkere bnd, end biologisk broderskab i familien.
Broderskabet kan plgge parterne tunge byrder, derfor er det ikke noget man bare beslutter,
familierne skal kende hinanden meget godt og i lang tid. Der er ingen alders begrnsning ift.
blive vej-brdre, end at man skal vre over pubertet alder og vre sindig (psykisk sund og
stabil). Men det er almindeligt at man er gift for at vre vej-brdre og fx hos Tahtac Alevier
er det et krav at man skal vre gift, da det berrer hele familien.
Hvor stammer denne vej broderskab fra? Videnskabelige og mundtlige traditioner har hver sit
bud p dette. Videnskaben siger at den stammer fra gl. tyrkiske skikke traditioner, fr islam
og derudover har tilknytning til Ahilik traditionen (bunde og hndvrkerlavet) i Anatolien. Da
Ahilik igennem tiden er sammensmeltet med Alevi/Bektashisme m man betragte dette som
mest sandsynligt. I Alevi tekster, bger mv. kan man ogs tydeligt se sammenhngen mellem
Ahilik og Alevisme.
Men efter den mundtlige og traditionelle opfattelse stammer musahiplik fra Mohammed og
Alis vej broderskab, som ogs fremgr i Aleviernes hellige buyruk bger.
Ftter kusine gteskaber, som er muligt i islam, er ikke velset i Alevisme og er total forbudt i
mellem musahaip familier, som ogs viser hvor vigtigt vej broderskab er i Alevismen.
I buyruk str det tydeligt at der ikke indgs gteskab i mellem vej-brdres brn.
Musahiplik skal og/kan kun etableres i mellem lige parter. P den mde at hver person/familie
skal have forskellige men lige store kompetencer, ressourcer, sdan de kan bidrage til
hinandens svage sider mv.. Felt undersgelser har vist, at vej broderskab, almindeligvis
etableres mellem en fattig og rig familier, eller folk med forskellige faglig hndvrksmssig
37
37

baggrund, og dermed er med til at skabe social lighed og solidaritet i Alevi samfund. Man kan
ikke etablere vej broderskab indenfor samme familie/nrmeste slgt.
Ligesom ved andre Alevi institutioner, har Alevi kunstnere mv. mage digte mv. der
omhandler vej broderskabet. I dag er den privat/personlige vej broderskab, mere eller mindre
erstattet af medlemskab af Alevi foreninger/institutioner som en form for samfundsmssige
broderskab. Dog er det til en hver tid muligt ar etablere personlig/familiemssige broderskab.

Vej broderskabs-cem afholdes sledes: 2 personer der nsker at vre musahip med hinanden,
indhenter frst deres gteflles/families samtykke, og henvender sig til rehber vejlederen i
menigheden.
Rehber
vejleder
pgldende
personer
og
sender
dem
til
menighedsmedlemmerne, for at hente deres samtykke/velsignelse.
Nr alles samtykke er indhentet, indkaldes der til musahip-cemi broderskabs-cem, som
normalt syres af to Pir. Pir og de 12 tjenesters tjenere og menighedsmedlemmer tager deres
pladser. Der efter rejser rehber hilser Pir og forsamlingen og binder en rem om sit blte.
Forsamlingen knstter, bjer ned p hndfladen med et kys. Rehber og dem der skal vre
vej-brdre (med deres hustruer) gr frem til meydan pladsen, hilser Pir og hans hustru (Ana),
siger for os alle sammen og bnfalder og tager deres pladser. Pir sprger forsamlingen, om
der er nogen hindring eller nogen har indvendinger mod pgldende personers nske om at
vre vej-brdre. Om nogen nsker ord. Hvis ikke, fortstter Pir;
Hu canlar, (alle liv, deltagerne i cem) i ved at xxx og xxx can liv vil gerne indgr vej
broderskab med hinanden iht. Mohammed-Alis vej. De nsker at tjene hinanden og
Mohammed-Ali-Bektas Velis vej. Hvordan kender I disse can liv, mennesker. Bekrft eller
afkrft for Guds skyld, kan disse mennesker holde deres agt og ord. Hvis alle i forsamlingen
udtrykker deres godkendelse ved at sige eyvallah, fremfre rehber de 4 personer p pladsen,
sammen bnfalder de for forsamlingen. Rehber binder en rd bnd, trklde rundt om deres
hals og siger: Hr min brn, jeres nske om at vre evige vej-brdre er en vigtig beslutning
og stort port/vej at gr ind i. Denne vej broderskab har vi arvet fra Mohammed-Ali, i m vide,
vrdstte og vrne godt om den. I er nu bundet til hinanden med liv og sjl, i m, vrne om
hinanden/jeres familier og ikke omvende fra jeres ed. Fra nu af, er i villig til at dele, og ikke
adskille jeres liv fra liv blod fra blod, hud fra hud, ejendom fra ejendom, og hvis i gr: M

38
38

forbandelsen vre over jer. M Alis zlfkar121 (dobbelt spidset svr) vre over jer. M
jeres ansigter vre sort i forsamlingen. Gentages 3 x. og de accepter ved at sige eyvallah 3 x.
Der efter lses en digt hvor de 12 imamers navne nvnes, og Pir giver sin bn:
Jeres ed vre evigt, jeres ansigt vre lyst, jeres arbejde vre vellykket, Muhamed-Ali vre
jeres hjlper, bevogter, og lade jer ikke omvende fra jeres lfter. Jeres lykke og samvr varer
evigt. Med liv og sjl vre jeres tiltro til Pir, vejleder og vejen, og alle vejbrodere vre stort.
Jeres hoved vre mgtig, mund sdt, holde jer vk fra lgn, had, utro og latter. I m vre
sund og raske og lykkelige, jeres ejendom m stige vre nytte for folket og Gud.
De 3, de 5, de 7, de 40, alle de hellige, krligheds fylde, trofaste, vgne, Nesimi, Hatayi
Sultan, Kzl Deli, Pir Hnkr Hac Bekta Veli, lade jer holde fast p jeres ed. Hu.. til
sandheden dem stund/pust/dram.. Hu... jo Ali er til troende..
Med disse ord erklres de to (familier) som musahip vej-brdre. Til sidst advares vejbrdrene om at vogte deres hnder, tunge og lnder ellers kan de ikke vre med eller leve i
menigheden. Et resultat af disse regler er; at stjle, vre utro, voldelig, dovn, uret og
utrovrdig mv. betragtes som vrste forbrydelse man kan beg i et alevi samfund. Hvis en
begr nogle af disse fejl, vil pgldende blive advaret, hvis ikke, s vil pgldende blive
holdt udenfor samfundet. Ellers udfres de 12 tjenester i et Musahip-cem, hvor der synges
viser, danses semah, og de to parters brd/ offerdyr lokma/kurban vil blive bespist, sdan
afholdes og afsluttes Musahip-cem.

18. Abdal Musa Birlik Cemi / Abdal Musa enheds Cem forsamling.
Abdal Musa er en af Aleviernes fremtrdende personligheder, og har sin dergah
(skole/gravsted) ved Elmal provinsen i Antalya, Tyrkiet. Abdal Musa, eller birlik cemi
enheds-cem som det ogs kaldes er navnet p en Alevi rituel som i flere rhundrede har vret
afhold i Alevi landsbyer og som nu er frembragt til og afholdes i storbyer. Den afholdes en
gang om ret i vinter mnederne. Nogle fremtrdende personer i menigheden (landsbyen)
samles og bestemmer en dato for Abdal Musa Cem hvor flest mulig mennesker kan deltage og
vlger de 12 tjenere som skal str for de praktiske mv. i cem. I Alevisme er tid og sted for
bn mv. ikke afgrende. Vigtigst er, at bn mv. er inderlig. De 12 tjenere samler penge eller
mad ind til cem, kber eller slagter evt. et offerdyr, forbereder og indkalder folk til cem.
Abdal Musa Cem et er ben for alle ogs for folk udenfor menigheden og alle bidrag er
frivillige. Der tilberedes normalt noget, der hedder etli pilav (bulgur med kdstykker i) i
kmpestore gryder. Nr maden lokma er klar deles den ud til folk, sammen med anden mad
lokma frugt mv. folk har medbragt, som blandes og deles ud i forsamlingen. Inden man
begynder at spise sprger kokken hjt 3 gange: I hnden har jeg ikke vgt, er alle tilfreds med
deres ret/lod?. Hvis alle har fet mad og siger eyvallah giver Pir/dede en bordbn:
Bismisah, Allah, Allah, lad det stige ikke mangle, lad det flyde ikke dejse, lad det give lys og
glde til dem der spiser, og helbredelse til de syge, Lad de troende blive frelst, de
ondskabsfulde vre elendige. De 3, de 5, de 7, 12 imamer, de 14 uskyldige rene, de 17 bltebre, de 40, Anatoliens 80 tusinde hellige, Horhasans 90 tusinde PIR, 100 tusind (Gaip
erenler) skjulte hellige, Hak-Mohammed-Ali, vores Pir Hnkar Hac Bekta Veli, Abdal Musa
Sultan, m godtage vores takofre.. Beskytte, os fra ulykke og men, sorg og smerte. Give os
hvad tungen nsker, giv os hvad hjertet begr Hu til sandheden

121

zlfikar = Hz. Alis dobbelt spidsede svrd, er symbol for retfrdighed, samtidig symbol for mennesket mv.
se figur i afsnit 11 og 15

39
39

(Hvis nogen har spist af deres lod inden bordbn kan det vret dyrt affre. Man kan blive
kaldt til meydan, p pladsen og dmt for at give et belb til nste cem eller en taffel for hele
forsamlingen. Flere gr det bevidst for at give et ekstra bidrag til nste cem.)
Fjendtligheder bliver forsonet, man drfter samfundsmssige problemer. Symbolsk udfres
de 12 tjenester. I Alevi landsbyer troede man nr man holdt Abdal Musa Cem vil der blive
overflod, at nsker vil blive opfyldt, og man vil undgr katastrofer mv.
Abdal Musa Cem is anden navn; enheds-cem er indlysende og er med til at styrke enhed og
sammenholdet i samfundet. Ligesom andre ceremonier har dette ritual ogs en social rolle i
Alevi samfundet. Det er ikke kun, tilbedelse bn, men samtidig en anledning til at lse store
og sm stridheder, forebygge problemer i samfundet. Dette spiller en vigtig rolle, for at
bevare og viderefre et sundt indbyrdes forhold i samfundet. I dag lever flertallet af Alevierne
i storbyer, hvor der afholdes Abdal Musa Cem i cem-huse, store lokaler eller udendrs hvor
tusinder mennesker deltager. Derudover afholdes der hvert r Abdal Musa festival d. 6-7. juni
i Tekke122 landsbyen ved Elmali/Antalya.

19. Sultan Nevruz (Alis fdselsdag, nydag/nytrsdag)

Den 21 marts betegnes som Sultan Nevruz nydag/nytrsdag 123og hvert r, i denne dag
afholdes der festligheder og evt. cem som kaldes Sultan Nevruz Cemi Denne dag har mange
forskellige betydninger for Alevierne. En af det vigtigste er, dagen betragtes som Hz. Alis
fdselsdag og forrets start. Det er Hz. Alis fdselsdag, (Ali som har givet navn til Alevisme)
og dagene hvor naturen begynder at vogne op, forret som giver menneskerne mulighed for
producere livets forndenheder.
Pga. de to vigtige begivenheder har
man valgt at holde den 21. marts
Sultan Nevruz som en glde og
festdag. I forskellige egne afholdes
der folkelige festligheder i denne dag.
Og i Mange lande i mellemsten og
centralasien fejres 21. marts Nevruz
som nytrs eller befrielsesdag hvor
der tndes bl mv. Hos Alevierne i
Anatolien
samles
folk
i
cemhuse/lokaler, eller ud i det frie og
afholder cem. I slutningen af cem,
deles varm mlk med honning, frugt
saftevand mv., ellers spilles, danses
og holdes fest.

122

Tekke = skole, tempel, gravsted, mindre dergah (Tekke ky Landsbyen hvor Abdal Musas gravested er
i byen Antalya Elmal)
123
Nevruz =21. marts 1. dag i gl. iransk SOL kalender, nydag, nytrsdag, Hz. Alis fdselsdag, Sultan Nevruz
Cemi Nevroz Cem-forsamling. Newroz affholdes nytrsdag i mange kultur mellemsten og centralasien.
og som befrielses dag/fest hos Kurderne.

40
40

20. Faste i Murarrem og Asure dag (Muharrem Orucu ve Aure gn)

Muharrem er den muslimske kalenders frste mned. Fr Islam betragtede man ogs den 10.
Muharrem som hellig og holdt faste. Men Alevierne faster i Muharrem124 mned fra d. 1. til
10., p baggrund af begivenheden i Kerbela. 10 Muharrem 61 Hicri (d. 10. oktober 680).
Hvor Mohammeds barnebarn Imam Hseyin blev drbt (martyr) ved Kerbela i Irak efter
ordre fra Emevi dynastiets125 davrende kalif Yezit.126
Ved denne begivenhed, blev mange af
Hseyins familie og tilhngere ogs
grusomt drbt af Yezits hr. Dette er get
ind i historien som Kerbela begivenheden.
(Se afsnit 13)
Alevierne i Anatolien har taget denne
srgelige
begivenhed
til
sig
og
sammensmeltet det med de 12 imamer og
holder 12 dages frivillig faste fra 1. til 12.
muharrem. Det kaldes ogs matem,
srgefaste. Ved ikke direkte at drikke vand
(njes med vskeholdige mad mv.) i lbet
af fasten, ikke at slagte dyr, ikke holde
bryllup, fest mv., srger man over Imam
Hseyin.
I faste aftener lses bger om Kerbela begivenheden, fx af Fuzuli Saadete Ermilerin Bahesi
osv. Og synges Alevi digteres sange om Kerbela og Imam Hseyin, og klage/srgesange som
kaldes mersiye127. Den 12. og eller 13. dag, afholdes Asure dag. Hvor der tilberedes en ret der
kaldes Aure (sdt ret, dessert, lavet af mindst 12 forskellige ingredienser), og sammen med
anden mad gives, deles ud til folk, til minde om og glde over at Imam Hseyins sn Zeynel
Abidin128 har overlevet massakren i Kerbela, og Ali/12 imamers slgt blev viderefrt.
Derudover henvises Aure dag til det sidste skrabsammen i Nuh tufan129 Noahs ark.

21. Ddsfald, begravelse

I Alevisme bruges begrebet Hakka yrd gik til Gud ifm. ddsfald. Efter ddsattest mv,. er
udstedt af myndighederne, vaskes liget p en bestemt mde, p et sygehus-kapel eller specielt
indrettede lokaler i cemhuse, af dede/Ana eller en anden, der str for opgaven. Efter
afvaskning, forbindes i hvidt stof kaldes kefen130 om liget. Der afholdes en begravelses
ceremoni ved gravestedet, hvor PIR/dede sprger de tilstedevrende om de tilgiver den
afdde mv. oplser en vise og sammen med de tilstedevrende, afsts en begravelses bn
som foregr p stende fod. Samtidig med liget snkes i graven mindes Mohammed-Ali, Ehl-i
124

Muharrem = frste mned i muslimsk kalender, Murarem orucu 10-12 dags faste hos Alevier mht..
Kerbela begivenheden. Muharrem et udbredt navn hos Alevier.
125
Emevi dynastiet = Sunni muslimsk stat dannet under ledelse af Muaviye 661 - slut 749 under 2. Mervn.
126
Yezit = 2. Kalif i Emevi dynastiet sn af Muaviye, rsag til Imam Hseyins martyr dd i Kerbela (Yezit=
bruges som skldsord (fascist, nazist).
127
mersiye = klage/srgesange om Kerbela begivenheden og imam Hseyin mv.
128
Zeynel Abidin = 4. imam i 12 imam rkkeflgen, har som barn overlevet Kerbela massakren.
129
Nuh tufan = Noahs ark, som i dag er videnskabelig bevist, at har virkelig fundet sted for ca. 7500 r siden i
og omkring Sortehavet.
130
Kefen = hvidt stof, som vikles omkring en afdd person inden den bisttes.

41
41

Beyt 12 imamer navne mv., og efterflgende lgger de tilstedevrende et par skovle jord p
graven. Til slut lser dede en bn mere, inden folk forlader gravpladsen.
Den 3. og 40. ddsdag afholdes der afskedsmiddag og ceremoni, hvor der gives mad synges
dvazi-imam selmer mv. Cem ceremoni som afholdes den 40. dag kaldes Dardan ndirme,
eller, krkn yapma, hvor den afddes evt. gld, tilgodehavende mv. betales der hentes
forsamlingens, menighedens tilgivelse og den afdde nedskrives fra menigheden.
Ved slutningen af cem lser dede en bn for, at velsigne den afdde. Der spises lokma, efter
bespisning lser dede fx flgende bordbn:
Bismisah, Allah Allah,: Med Shah Guds navn,,
visdom af celil-ullah, frodighed af Halil-ullah,
nderig du resul-ullah (Guds reprsentant)
Dette er get, lad friske komme,
Lad HAK-Muhamed-Ali give dens frodighed,
velbekomme til dem der har spist, takket vre
til dem der har bespist. Gud m godtage
offergivernes
takofre
og
lokma.
Tjenestegivernes tjenester m f genhr i
Imam Hseyins hellige plads. Vores afgede
can, xxxs nd vre velsignet, lys vre over
sit liggested, paradiset vre sin plads. Giv
tlmodighed den nrmeste og efterladte. Hak (Gud) og de hellige beskyt, bevogte os, ikke
give smerte og sorg os i forsamlingen her i cem og alle gode liv. Hak-eyvallah (Gud-amen).
Med denne bn, afslutter dede begravelses- cem og tjenesten.

22. Hizir faste (Hzr Orucu)

Ligesom i andre kulturer er der ogs i
Alevisme mange mystiske fortllinger
om profeten Hizir som har en eventyrlig
personlighed. Man tro p, at profeten
Hizir kommer en til undstning hvis/nr
man er i nd. Udtryk som Yeti Ya Bozatl
Hzr kom og hjlp ya Hizir, bruges tit.
Hos Alevi digteres sange tager Hizir en
vigtig plads. I en af Pir Sultans digte
omtales profeten Hizir sledes:

Allah Allah desem kalksam yrsem

Acep u dalar aamam mola
Boz atl Hzr yolda eylesem
Varp efendime demem mola

Hvis nu Allah, Allah rejser op og gik

Kunne jeg mon ikke komme over disse bjerge
Hvis jeg havde Hizir p sin hvidehest som ven
Kunne jeg mon ikke n frem til mine kre

Efter troen, har profeten Hizir som hjlper alle, engang vret fattig, sulten og tre dage i trk
(den 13-14-15. februar) mtte g rundt, hus til hus og tigge. P den baggrund er det blevet en
tradition at holde 3 dages faste den 13-14-15. februar og huske at hjlpe fattige og sultne
mennesker. Der holdes 3 dages faste, men nogle alevi grupper i Anatolien holder faste i 7
dage.
42
42

23. Hidrellez fest (Hdrellez bayram)

En anden traditionel festlighed hos Alevi Bektahiser er Hdrellez bayrami Hidirellez fest.
Efter troen, hjlper profeterne Hizir og Ilyas, folk der er i nd. Hizir hjlper p landjorden,
Ilyas hjlper p havet, men en gang om ret den. 6. maj, mdes de under en rosen busk/tr.
Dette mde kalder Alevierne Hdrellez og hvert r d. 6. maj holder fest, udflugt skovtur mv.
ud i grnne.

24. Takofre og taffel traditionen (Kurban ve lokma gelenei)

Takoffer traditionen har religise og sociale betydninger, hvor man som efter et nske
opfyldelse mv. som regel slagter et dyr, deler ud eller spiser sammen med andre. Der er ikke
en bestemt dato eller tid, hvornr det skal gres. I dag er det ikke absolut ndvendigt at slagte
et dyr, man kan kbe slagtet kd, eller gr sammen om at slagte en flles, give penge eller
andet mltid/taffel, stedet for. Det er ikke formen, men formlet der er det vigtigste.
I dag er det nsten kun ifm. den rlige cem, man gr sammen om at slagte et dyr, til
fllesspisning/frokost. Tidligere i landsbyerne, hvor der ikke var en slagterforretning,
slagtede man offerdyr ifm., forskellige indadvendte og udadvendte begivenheder,
anledninger.
A. Indadvendte takofre/taffel (kurban
lokma) slagtes eller gives ifm:
1. Grg Kurban: den rlige Cem forsamling hvor en eller flere
medlemmer gr sammen og bliver set
grglmek.
2. Aure (Matem) Kurban: Spises som
lokma ved afslutningen af 12 dages faste,
sorg over Kerbela begivenheden.
3. Dkn Kaldrma Kurban: cem hvor
en dskn skyldig person bendes.
4. Abdal Musa (Birlik) Kurban: den rlige Abdal Musa, enheds-Cem.
5. Dardan ndirme Kurban: Fllesspisning cem som afholdes 40 dage efter afdd.
6. Musahip Kurban: cem hvor to prs. eller familier vlger at indgr Musahiplik vej
broderskab.
B. Udadvendte takofre slagtes eller gives;
1. Adak Kurban: ifm. fr eller efter et nskes opfyldelse, gives isr ved et helligt sted
/helliggrav.
2. Hzr Orucu Kurban: ifm. Hizir fasten som afholdes hvert r, d. 13-14-15. februar.
3. Sultan Nevruz Bayram Kurban: ifm. cem der afholdes ved Nevruz fest Hz. Alis
fdselsdag og forrsfest.
4. Hdrellez Bayram Kurban: ifm. Hdrellez festival, udflugt.
5. Kurban Bayramnda Kesilen Kurban: Offerfest 3 dages offerfest, er en
Islamisk tradition som afholdes slutningen valfart til Mekka. Alevierne i Anatolien
valfarter ikke til Mekka. Derfor slagter man ikke offerdyr mv. i denne forbindelse, men man
holder fri, da det er en officiel helligdag.

43
43

Som offerdyr kan man slagte, fr, ged, kalv, og hns. Slagtedyr m ikke vre syge, skadede,
eller have unger mv. og helst skal man g sammen om at slagte, s man undgr slagte mere
end absolut ndvendigt. Alevierne slagter som regel kun offerdyr efter et nske om
opfyldelse. Alevierne har ikke noget specielle regler som Helal slagtning, og har ikke noget
imod at spise ikke-halalslagtet kd, her under fx svinekd. Alevierne spiser normal ikke kanin
(pga. at dyret har menstruation) og due som symboliser H. Bektash Veli.
Inden slagtningen skal offerdyret vre tilset af en dyrlge, og m meget gerne bedves.
Ellers lgges dyret ned, og benene bindes sammen. Derefter tager pgldende, der har nsket
takoffer, ryggen af en kniven og masserer dyret tre gange i halsen og samtidig siger ya Allah,
ya Mohammed, ya Ali. Inderligt takker Gud mv. for nskeopfyldelsen. Pgldende selv eller
en anden kan eventuelt oplse nedenstende bn.
Bismisah, Allah, Allah...
Ferman- Celil
Kurban- Halil
Delil-i Cebrail
Can- smail
Allah Ekber, Allah Ekber,
La lahe llallah Vallah Ekber
Allah Ekber,
VeLillah-il-hamd
La feta lla Ali
La Seyfe lla Zlfikar
Bismisah Allah Ekber
Derefter gives kniven til slagteren, som forestr selve slagtningen. Efter slagtningen, og
bespisning kan fx nedenstende bn oplses.
Bismisah allah allah, godtaget vre jeres takoffer, jeres nsker vre opfyldt, tusind og en
velgerning, tilskrive Gud til hvert eneste af offerdyrs hr, vre skjold mod ulykker, vrne
mod plager, Ligesom Ismails vre jeres takoffer ogs tilskrevet i den hjeste helligdom,
(Guds-plads) jeres mundsmag (agiz tadi) ikke vre sur, mam Hseyin vre jeres hjlper,
Bozatl Hzr vre jeres vogter, hu til sandheden.

25. Fdsel og navngivning

I traditionel Alevi samfund navngives et nyfdt barn med en ceremoni. Forldrene/familien
vlger finder et navn til barnet. Det er en tradition at Alevierne giver deres brn navn efter
hellig, trosleder, afdde slgtninge eller betydningsfulde mennesker eller har progressive
betydninger. Fx navne som; Ali, Hasan, Hseyin, Fatma, Bektas, Veli, Zeynep, Sadik,
Mansur, Sulatan, Muharrem, osv. Og andre navne som; Yilmaz (modig) Deniz (hav), Sevgi
(krlighed), Bar (fred), zgr (fri), Eylem (aktion), Devrim (revolution) mv.. er meget
udbredte alevinavne.
Familie, slgtninge mv. inviteres til navngivningsdag. Barnet navngives af en Pir/dede eller
en af det ldste i familien, ved at viske navnet 3 gange i barnets hjre re, oplses en fri bn:
Med nsker om at barnet med sit navn, lever lnge, bliver dygtigt, klogt, ordentligt, sund og
rask, bliver nyttig, tjener familien, samfundet, menneskeligheden osv. Bagefter spiser man en
middag sammen, og navngivningen afsluttes med en bordbn.

44
44

26. Ritualomskring og Kirvelik131 traditionen

Kirvelik traditionen er kort sledes.: Ligesom i Jdedom Islam og visse Kristne grupper findes
der ogs ritualomskring af drenge i Alevisme, og er tilknyttet med kirvelik traditionen.
Omskring af piger som findes visse Arabiske og Afrikanske lande findes ikke (er uhrt) i
Tyrkiet og hos Alevier. Familien hvis sn skal rituelomskres, finder en anden familie
udenfor egen slgt, som de har nre forhold til. De to familier kaldes kirve og vil vre en
slags Gudfar og Gudmor for drengen og alle hinandens drenge- og pigebrn. Sammen finder
man en dag hvor drengen bliver omskret p et hospital/lge eller hos en specialist. Ved
omskringen vil kirve (Gudfar) vre i nrheden af barnet. Samme eller nogle dage efter
omskringen vil der blive holdt en stor omskringsfest snnet tren 132 med indbudte gster.
Hvor drengen vil vre pkldt som en prins og andre brn i familien vil ogs f pnt tj og
forskellige gaver mv. Ligesom musahiplik= vejbroderskab, etableres der med kirvelik, et
meget nrt social og flelsesmssig venskab i mellem de to familier. Brnene er hinandens
sstrer/brdre. Indgelse af gteskab i mellem dem er forbudt. Kirve er en vigtig person ved
omskringsfest, der bl.a. str for praktisk tilrettelggelse af festen og efter indkomst bidrager
konomisk til afholdelse af festen. Man m ikke vre uhflig overfor sine kirve. Familier er
gensidig kivre (Gudfar/mor) for hinandens brn, bde drenge og piger. Hvis brn/unge har
noget som de ikke kan/vil snakke med deres forldre, kan g til deres kirve.
Sammen med eller udover omskring etableres kirvelik ogs med andre forml, fx for at
slutte fred, lse problemer i mellem to stridende personer, familier eller klaner. P denne
mde spiller kirvelik ogs en rolle vedrende bindende fred og solidaritet i samfundet. Pga. af
den store respekt for kirvelik institutionen findes der en fornuftig lsning p mange
uenigheder.

27. Bn tekster (Glbang, Tercman, Dua)

Alevi-Bektashisme er en trosretning omgret af mystik.
Ordet dua betyder bn p tyrkisk, Alevierne bruger
begreberne glbank og tercman, i synonym med dua
bn som fremsiges i forskellige sammenhnge.
Glbank bn oplses isr af Pir/dede ved cemforsamlinger, andre ceremonier og begivenheder, lykke
og srgedage. Mens tercman oplses isr af menige
medlemmer. Alle form for bn i Alevisme foregr p
modersmlet. Alevi bn Glbank og tercman remser,
stammer ikke fra en hellig bog, men udstedes af Alevi
trosleder Pir/dede efter behov, og nogle af remserne er
flere hundrede r gamle. Indholdsmssig, alt efter Pir og
geografisk omrde (menighed) kan der vre lidt
forskelle i glbank og tercman, men som regel starter
de med Bismisah og slutter med en stning hvor Hz. Ali
og Bektash Velis navn indgr.

131

Kirve / kirvelik = en institution i Alevi tro. En form for Gud far/mor for en dreng der skal omskres. Nr en
familie er kirve for en anden familie, s er man Gud far/mor for alle brn i familien. (Der kan ikke vre
gteskab i mellem kirve familiers brn.
132
snnet tren = ritualet omskrings ceremoni af drenge i forskellige tro bla. i jdedom, islam mv.

45
45

Eksempler p Alevi/bektashi bn tekster, Glbang133 og Tercman134

Glbang bn nr man gr til bords/fllesspisning.
Bism-i-ah. Med Gud/shahs navn.. Lad os frhen sige Allah, evigt sige Allah Alis taffel /
ret er fremme, lad og sige ya Shah, Lad Shah give vi spise.. Lad os sige hu til vor Pir(guru)
Hnkar Hac Bekta- Veli, og til sandheds stund.. HAK eyvallah, H dost135 Ja tak Gud,
amen, hu du gode ven
Glbang bn efter spisning:
Bism-i ah... Med Gud/shahs navn.. Allah Allah.. Denne er get, lad nye komme, GudMohammed-Ali overfylde og velsigne den, vre lys, give tro og glde og krlighed til dem,
der spiser, dem der giver, dem der tilbereder, dem der rydder op, de steder den nr i kroppen,
ikke mde sygdom og sorg. Vrterne m f glde og opfyldt deres nske/bn for deres
tjeneste.. Til lokma anretningslod, hldningers mystikers kraft, de gavmildes cem forsamling, de sande helligeres stund /genstand.. HAK eyvallah, H dost Ja, Tak, Gud,, hu du
gode ven
Dedes (Pirs) Glbang bn overfor forsamlingen.:
Bism-i ah... HAK-Mohammed-Ali... Vor Pir/guru Hnkar Hac Bekta- Veli gemme, tilse og
bevogte os, lad os ikke komme til at sige, hvad skal jeg dog gre? Give helbredelse til de
syge, lindre vores plager, give brn til dem der nsker gavnlige, nyttige brn. Giv stat/styrke
til dem der nsker gavnlig stat.
Ali vre ndig til dem der lander i nd, i vand og sand og kalder ya Ali n til vort ndrb og
ikke lad dem vre forladt.
Lad ikke vores, al sammes, sde mund forblive sur, holde os vk fra sorg og smerte, lad os
altid komme frem til de gode dage hu universets Gud, du al krlige.
Du universets Guddom, enhvers kr, lysets leder, sufiernes vejviser, polerne alvis, rede
Hnkar Bektashi Veli, og du rede Es-Sultan Seyyid Hdr Abdal bin-i Karaca Ahmed Sultan
indre og ydre miraklers opdager, give os nytte, fred, behag og lykke.
Give os held og lykke i ild og vand i luft og land. Gr vores ord overlegne, svrdet skarpt,
Afskr os ikke fra Alis hjlp, Mohammeds forbn, dm os kun med vismnds guruers og
lederes dom. Hu til vor Pir/guru Hnkar Hac Bekta- Veli, og sandheds stund..
Tercman bn ifm. Muharem faste:
Bism-i ah... Allah Allah... I Hak-Mohammed-Alis krlighed, vor herre mam Hseyins trst
faste hensigt, for Kerbela Martyrerne rene sjle, for moder Fatmas forbn, for de 12 imamers
krlighed agter jeg at faste, den hje plads dergah m godtage.
Glbang bn til de 12 tjenere:
Bism-iah... Allah... Allah... Aftenerne vre gavnlige, gavn vre taget, plager vre borte,
jeres tjenester vre godtaget, Hak-Mohammed-Ali virkeliggr jeres nsker, jeres slid ikke
vre spildt.. Krlighed vre over helgeners lyse syn. Sammen med attentusinde verdener,
lade Hak-Mohammed-Ali ikke afvige vor trofaste broder fra sin vej. I har tjent os, de sande
helgener, m give jeres belning, beskytte jer imod ulykke, ufrd, plager.. Den Pir/guru som i
flger og tjener give sin gunst over jer.. Hz. Hseyin vre jeres hjlper, Bozatl Hzr vre
jeres kammerat, ly, bevogte beskue jer.. I m f godhed, fra de sted i kommer, af den plads
dar i str. Ord givet af os, pust vre fra Hnkar Hac Bekta- Veli Hu til sandheden..
133

Glbang = Bn tekster som isr oplses af Pir (alevi prster)

Tercman = Bn tekster som isr oplses af menigheds medlemmer hos Alevier.
135
Dost = ven, gode ven, hos Alevier bruges ogs til at minde om Gud.
134

46
46

28. Semah-dans og betydning

Traditionelt i Alevi-Bektashisme tro man, at semah (ritualdans) har startet med de 40s cem
forsamling. Semah er en af de 12 tjenester i cem, hvor mnd og kvinder danser sammen til
saz musik og sang. Ordet kommer af sema som betyder i retning af himmelsang-dans
Historisk har den ortodokse religise opfattelse altid fundet musik og dans (semah) som noget
forkastelig ift. islam. Derimod, musik og dans /semah er en uundvrlig del af AleviBektashier tro og bn.
De figurer og bevgelser, der er i
semah, har forskellige symbolske
betydninger, som fx., flyve ud i
universet, danse som tranefugle
og rotere rundt som stjernerne
mv.
En af Alevi digterne Yunus Emre
sammenligner semah med et
svinghjul eller at vende tilbage til
sig selv og siger.
Poet Yunus sl sving med sema
Vort sving, verden delgger
Og Pir Sultan i et af sit digt siger.
P 40 budak (40 knast) brnder lys (40 budak 40 grenet lysestage136)
Drikker af hans dram, mttes
Danser sema Dervishers
Hnkar Hac Bekta Velis
Semah er en af Alevismens vigtige religise og kulturelle elementer. Da det er uhrt i islam at
mnd og kvinder danser sammen til musik og sang. Kan semah traditionen kun forklares med
de 40s cem og gamle fr islamiske tyrkisk tro og traditioner. Semah er samtidig en vigtig del
af CEM som er Alevismen grundlgende religise ritual. Man betragter den som en
Guddommelig krlighed. Semah er ikke en leg/spil men en samling af fredhellige bevgelser.
Derfor nr der danses semah siger man Seyr iin olmaya, Hak iin ola ikke for syns skyld,
men for GUDs skyld.
I forskellige Alevi-Bektashi egne findes der over 40 forskellige slags semah med forskellige
navne. Mest kendte af dem er Krklar Semah, (de 40s dans) Turnalar Semah, (tranedans)
Gnller Semah, (hjerters dans) Krat Semah, (hvidhingst dans) Hubyar Semah, Haci
Bekta Semah mv..
Semah danses af kvinder og mnd sammen. Antallet af dansere, skifter ogs fra egn til egn.
De, der str op til semah, str overfor hinanden og danser og roterer rundt i cirkler uden at
136

40 budak = 40 grenet lysestage som findes i Haci Bektash Muset i Tyrkiet henviser til, de 40 bud i Alevisme
og de 40s-cem-forsamling.

47
47

rre hinanden, ligesom stjernerne i universet. Flles for alle semah er, at de starter stille, og
efterhnden tager fart. Semah bestr normal af tre dele, starter i roligt gtempo og tager fart.
Danserne flger zakir spillemanden rytmer og semah-sang. Hnd og krops bevgelser under
semah har forskellige filosofiske og mystiske betydninger. Fx: Hndernes bevgelser
symboliserer at tage fra Gud og give til folket, hnderne, der vender mod himmel og jord,
symboliserer at tage fra 1. port luft (himmel) og give til 4. port jord, og hnder, der fres hen
til hjertet, symboliserer liv og krlighed. De 5 elementer danser sammen.
I andre semah-danse sammenlignes hnd og kropsbevgelser fx med tranefugle, tranedans
kaldes Turnalar semah. Dette skyldes folkets nske og lngsel efter social solidaritet og
harmonisk samspil ligesom traner, som ogs symboliseres med jin-jan symbolet. Man
sammenligner tranes stemme/lyd med Hz. Ali`s derfor, viser man respekt. Tranefuglen har
ogs en srlig plads i Alevi digte deyi. Et eksempel p dette er fx.:
Yemen ellerinden beri gelirken
Turnalar o ah -ah- grmediniz mi
Hava zerinde semah dnerken
Turnalar o ah -ah- grmediniz mi
Aman turnam aman aman ali misin sen
Yoksa hnkar hac bekta veli misin sen
Ali sevimez mi -hey hey- deli misin sen

P vej fra Yemen egne

Traner har i ikke set den Shah, den Shah?
Mens i dansede semah p himlen
Traner har i ikke set den Shah, den Shah
Min nde, nde, nde trane, er du Ali
Eller er du, Hnkar Hac Bekta Veli
Er du gal, hey hey, elsker du ikke Ali

En anden semah eksempel er Kirat semahi, gr-hingst semah pga. nytte, trofasthed og
hurtighed som vinden, har man sammenlignet hesten og givet dens navn til semah.
Derudover findes der ogs semah opkaldet efter trosledere fx Mohammed Ali Semah, Krklar
Semah, Abdallar Semah, Ali Yar Semah, Hac Bekta Semah Andre semah opkaldt efter
egn eller en befolkningsgruppe (strre menigheder).
Under cem- ceremonien, nr der
spilles/synges miraclama en salme der
fortller om de 40 cem- forsamling,
danses der semah bde under og efter.
Og i nogle egne danses der fri semah
efter cems afslutning.
Zakir spillemanden spiller og synger
deyi /sang og danserne kommer frem
til pladsen og hilser zakir ved at bje
med hovedet og direkte g ind i dansen.
Nr dansen efter tre faser (roligt,
gtempo og senre tager fart og stopper)
str danserne sammen foran dede/Pir
og forsamlingen og fr deres bn. Dede giver dem fx flgende bn:
Semah dansene vre helt og holdent, plager er borte, Hak-Mohammed-Ali opfylder jeres
nsker, hilsen merhaba137 til vor enhed, vor sameksistens og vren. (danserne siger samtidigt
merhaba.) Dede fortstter: Bismisah Allah.. Allah... Nyttigt og godtaget vre tjeneste. HakMohammed-Ali opfylde jeres nske. I m f lykke og glde for den semah I har danset. Ebu
Zerr-Gfari, Hz. Fatma, beskytte og bevare jer.. Aliyyel Murtaza tilskrive den til de 40s
semah. Hu til sandheden.. Derefter tager danserne deres pladser.

137

Merhaba = goddag, udbredt hilseudtryk hos Alevier

48
48

29. gteskab / vielse mv.

I Alevi-Bektashi familier ses og opdrages piger og drenge lige, med selvrespekt og som frie
individer. Derfor, nr de unge skal giftes, er bde piger og drenges tilladelse, accept og
samtykke ndvendigt. Ellers vil forldrene trkkes frem til forhr i Cem - forsamlingen og
blive udstdt af menigheden (samfundet).
De unge inden gteskabets indgelse fr lov til at kende hinanden, og indhenter forldrenes
rd, men efterflgende tager selv frivillig beslutning herom.
Nr to unge har besluttet at gifte sig, s er det drengens forldre/families opgave og pligt at
henvende sig til pigens forldre og anholde om pigen til deres sn. Forldrene og en ldre
person i familien besger pigens forldre. Hvor de i Hak-Mohammed-Ali tilladelse, mam
Cafer Buyruu budskab, og de unges samtykke nsker pigen til deres sn.
Her giver pigens forldre ogs deres samtykke, Holder ord til hinanden, og man snakker om
hvornr en evt. officiel forlovelse, bryllup mv. skal finde sted.
Forlovelse, vielse og bryllup:
Forlovelse foregr i pigens hjem eller i et
selskabslokale, hvor de unge fr deres
forlovelsesring mv. Efter forlovelse, startes
forberedelserne
til
brylluppet,
inden
bryllupsfesten, forests vielsen, og sidste nat
inden bryllupsfesten afholdes kina gecesi
hennaaften (fest) i brudens hjem, hvor
brudeparret f henna p deres hnder mv.
Nste dag afholdes bryllupsfest med mange
indbudte gster, og brudeparret flytter
sammen, i deres lejlighed/hus.
Vielsen foregr p den mde at: Frst vies
brudeparret ved borgerlig vielse af borgmester
eller en fuldmgtige efter vestlige manerer.
Derefter (kan) foretages en religis vielse.
(Efter Tyrkisk lovgivning er kirkelige
(religise) vielser alene er ikke lovgyldig).
Den traditionelle religise vielse foretages
normalt af en dede/ eller en respekteret og
anerkendt person. Vielsen kan forests, med
indbudte gster, eller simpelt, med to vidner.
Dede som skal forest vielsen skriver frst brudeparret, deres forldres og vidnernes navne
ned p et stykke papir. Derefter holdes en kort tale med gode rd, om gteskabets sociale og
individuelle betydning og ansvar osv.
Derefter oplser dede en glbank bn, og frst sprges pigen:
Mit barn (datter) med Hak-Mohammed-Ali tilladelse, og efter vores vej og mam Cafer
Buyruu budskab, og med to vidner og gsternes vidnesbyrd nsker du xxx og xxx sn xxx
til gtemand? Gentager sprgsmlet 3 gange og hver gang siger pigen JA, sprger dede til
tilstedevrende om de er ogs medvidne. De samme sprger dede drengen om han nsker xx
og xxx datter xxx til gtehustru, 3 gange. Med jeres egne nske og ord og vidnernes
overvrelse erklrer jeg hermed med Hak-Mohammed-Ali tilladelse, og efter vores vej og
49
49

mam Cafer Buyruu budskab, jer som gtepar. Hak-Mohammed-Ali, Hnkar Hac Bekta
Veli, englene i himlen, sandfrdige hellige, og alle tilstedevrende vre vidner til jeres
gtepagt. M denne vielse vre gavnlig for begge parter. Gud m give jer held og lykke,
afholde jer fra nd og besvr. P denne mde afsluttes vielsen og dede, fremsiger en
afsluttende bn, til gteparret og tilstedevrende liv:
Kre liv, lad os give en lykke bn til de to som har valgt hinanden til gte: Bismisah, Allah
Allah, HAK-muhamed-Ali, vor Pir/guru Hnkar Hac Bekta Veli, hellige denne vielse, vi har
forestet i denne hellige stund og give jer, et langt og sundt liv og overflod, I m vre
lykkelige i denne verden og hinsides. I m styrke jeres krlighed, sttte hinanden, i medgang
og modgang, ved sygdom og sundhed, ved sorg og glde. Jeres hus vre fyldt af glde, m
jeres mundsmag blive sd. I m vre med i Imam Hseyins vej, karavane, Jeres krlighed
vre ligesom Ali og Fatmas krlighed. Jeres afkom m tjene deres familie, og vre gavnlig
for vor vej og hele menneskeligheden.
De 3, de 7, de 12 imamer sandfrdige
hellige, altid vre jeres medhjlper.
Hizirridderen af den hvide hingst, vre jeres
kammerat. Beskytte og bevare jer, fra synlige
og usynlige ulykker.
HAK give jeres hjertes nsker.. ikke at
delgge jeres glde, hygge blandt venner
og bekendte. Til alle tilstedevrende p
denne lykkelige dag, m I ogs f lykke og
glde bde i denne verden og i det hinsides.
Hazreti Pir, godtag vores bn, ikke lade jer
skamme i den hellige divan138.
Nur-u Nebi, Kerem-i Ali, Pirimiz Hnkar
Bekta Veli, Kerem-i Evliya, Hu til
sandfrdighedens stud, Ali til troende.. Efter
dedes bn hilser brudeparret p hinanden, p
deres
forldre,
dede,
vidnerne
og
tilstedevrende gster. Derefter giver
dede/Pir et glas speciallavet saftevand til
brudeparret halvdelen til bruden og resten til
brudgommen. Og der deles saftevand til gsterne, folk kan tage noget af spise mv. Sledes
afsluttes vielsesceremonien. Samme dag eller senere afholdes bryllupsfest. Hos AleviBektashier findes der ikke religise hjtideligheder under bryllupsfesten. Folk spiser, drikker,
danser, hygger sammen og giver gaver.

30. Pir (prste) institutionen i Alevisme og deres uddannelse

Alevierne i Anatolien har i flere rhundreder kaldt deres trosledere (prster) som Pir /dede
eller baba (far, bedstefar) og kvindelige ledere kaldes Pir Ana/ baci (Guru mor /sster).
Mandlige Pir/dedes kone kaldes ogs Pir Ana som regel sidder ved siden af dede ved cem.
Alevi samfundets trosledere er Pir/dede, pga. deres opgaver rolle, i samfundet har de en
srlig status i Alevisme.

138

Divan = hellig plads dergah, Guds plads, digt samling,

50
50

Vi kan sige at dede havde en meget vigtig rolle ift., at oprette bevare og administrere et socialt
samfundssystem.
Dedeernes befjelser og sanktions-muligheder har vret et virksomt middel til at opretholde
et retfrdigt, social system i menigheden
Dede
institutionen
dedeerne er prget og
formet af behov i det
omgivende samfund og
derfor er lidt forskelle fra
egn til egn. Dedeerne har
spillet en vigtig rolle i
Anatolien ift., at bevare,
udvikle og viderefre
Alevi-Bektashi tro og
kultur til i dag.
Dede institutionen er en
af
den
mest
grundlggende institution
i Alevismens trosmssige
og sociale organisering.

Alevi dedeer tilknyttet forskellige dergah (Alevi skoler) eller ocak (ildsted) dede familier som
viderefrer deres embede efter en slgtskde. Dog er alle Pir/dede tilknyttet og respekterer
Haci Bektash og dens dergah skole som den verste. Til dette bruger man udtrykket Sereme, hovedkilde. Ingen vil bje for en Pir/dede, der ikke respekterer Haci Bektash.
Selv om dede institutionen pga. 1900-tallets store socialkonomiske omlgninger, flugt fra
land til by urbanisering mv. er svkket en del, og selv om Alevi-Bektashsime, umildbart efter
stiftelsen af den Tyrkiske Republik sammen med andre trosretninger, blev officielt forbudt,
med henvisning til statens verdslighed mv., og andre trosretninger senere fik lov til at
eksistere, vil myndighederne stadigvk ikke anerkende Alevisme som en selvstndig
trosretning, har dede institutionen overlevet og viderefrt Alevismen.
Dede institutionen har et 3-delt hierarki 1-Mrid, de verste trosledere, som almindelige
Pir/dede er tilknyttet til. 2- Pir/dede som har en menighed, 3-Rehber, vejledere fungerer som
stedfortrder for Pir i hans fravr.
Generelt kan vi opdele Alevi-Bekrashi dedeer i 3 kategorier
1- Ocakzade dedeer. Dede der kommer fra et ildsted, dede-slgt.
2- elebi dedeer eller babalar (fader) som direkte eller indirekte er uddannet og tilknyttet
Hac Bekta Degahi skole.
3- Dikme dedeer, udpeges af andre dedeer eller vlges direkte af menigheden.
Pir/dede som bekendt er i en Alevi-Bektashi landsby menighedens og lokalsamfundets leder.
Dedeerne sad p den verste plads, i socialhierarkiet, og med deres befjelser og
sanktionsmuligheder, havde de megen indflydelse p menighedens sociale liv. P denne mde

51
51

havde dedeer en social kontrol over Alevigrupperne i forskellige egne. Denne sociale kontrol
er symbolsk i dag, men befolkningen har stadig store respekt for deres Pir.
Dedeerne vandrer stadig rundt som gamle dervisher, jvnligt besger deres menigheder, eller
bliver tilkaldt for at forest trosmssige ceremonier, lse problemer og konflikter, frivilligt og
ulnnet udve deres erhverv. Hver menighed har, nr som helst, ret til at vlge eller udskifte
sin egen Pir nr. Det er set, at menigheder/foreninger har afvist, og valgt en anden Pir/dede,
fordi pgldende ikke udfrt dede rollen, funktionen p en tilfredsstillede mde.
Man ved at der mellem dedeer Mrid-Pir-Rehber en opgavedeling der kaldes El ele el
Hakka, hnd til hnd, hnd til Gud, hvor mrit str for udannelse af Pir/dede og Pir
uddanner vejledere Rehber. Rehber str for uddannelse af menige medlemmer.
For at udvikle sig og forest menighedernes behov og opgaver mv. har dedeerne etableret
sdant en hierarkiskstruktur. Her er Mrid den verste henvendelses post/ embede. Reber, er
tilknyttet Pir. Pir er tilknyttet Mrid, og Mrid er tilknyttet vejen med sine ord og
handlinger mv. Dette er bde ndelig tilknytning til VEJEN men ogs tilknytning til historiske
skriftlige mundtlige traditioner, tekster som Makalat, Buyruk mv.
I Europa, og for Alevierne i Danmark er Hasan Kilavuz, Mrid, sider p den verste post,
formand for dede sammenslutningen, dedeler kurulu dede-rdet som vlges af dedeerne i
sammenslutningen.
Hver menighed/forening vlger og udpeger selv sin Pir/dede fra denne sammenslutning som
er en sideorganisation til Alevi Unionen i Europa, som Alevi forbundet i Danmark er medlem
af. Aleviforeninger i dag fungerer, som menighed/sogn og foreningsbestyrelser som
menighedsrd, som ogs str for sociale, kulturelle, fritidsaktiviteter mv. for medlemmerne.

Dedeernes (prsternes) kvalifikationer.

Fr de gamle traditionelle strukturer blev nedbrud, skulle dedeerne have disse
kvalifikationer:
At komme fra en (ocakzade) ildstedsfamilie, dvs. at kunne tilbagefre sin slgt til Ali eller en
anden hellig personlighed igennem sin tjeneste i vejen eller gdefulde gringer opnet mrid
status. Det er en betingelse at man fra sin barndom og hele livet har fet uddannelse i troen.
Det er kun en person i familien, der har fet uddannelsen som kan fungere som Pir, og det kan
p samme mde viderefres fra den familie.
At vedkommende kan lre fra sig og er opdragende.
At vedkommende er retfrdig, etisk korrekt, har eksemplariske menneskelige evner og er
Kamili insan et dannet menneske.
52
52

At vide og kunne udfre Alevismenes grundliggende rituelle traditioner i praksis, og holde sig
til hellige bger som Makalat Buyruk mv.
For at fungere som Pir/dede, er ovenstende kvalifikationer til en vis grad ogs ndvendige i
dag. Men i dag kan enhver menig Alevi-Bektashi, der har en gymnasial uddannelse, ren
straffeattest og/eller har langvarig praksis/erfaring, deltage i dede sammenslutningens kurser
eller g p Aleviinstitutter, f uddannelse og blive godkendt som Pir/dede af dede-rdet. (se
bilag 4)

31. Alevi Pir / Dedeers rolle og opgaver

Inden urbaniseringen, hvor traditionel struktur blev nedbrud, var dedeernes rolle og opgaver i
et Alevi samfund, opdelt sledes.
At vre leder, med handling og livsstil vre forbillede for medlemmerne og samfundet bde
socialt og religis.
At oplyse bevidstgre befolkningen.
At opretholde sammenhold og solidaritet i samfundet.
At forest, sociale og religise ceremonier (cem, begravelse, vielse mv.)
Opretholde retfrdighed og ligestilling
Holde tro og traditioner i live og overlevere
Pga. deres viden, hellige status, mgle konflikter, hjlpe syge fattige mv.
Tidligere s man gerne at dede kom fra en dede ocakzade slgt, men Haci Bektas Veli har
reformeret dette, sledes det ikke er ndvendigt at stamme fra en dede familie for at vre
dede, men skal have en uddannelse og tjene p en dergah. Han har bla. sagt: Det er ikke (mit
afkom) de, der kommer af min slgt, men de, der gr p min vej, er min vejgnger.
Tidligere fik en af brnene i en dede familie undervisning i familien, og efterflgende sendt til
oplring hos en anden dede eller dergah p denne mde lrte de faget.
Igennem tiden, er det almene uddannelsesniveau hjnet, offentlige institutioner er net frem
til yderste egne mv. Dermed er dedeernes opgaver og rolle ogs ndret, til at mere eller
mindre kun at omfatte religise og etiske sprgsml, social solidaritet og sammenhold.
I dag bor de fleste Alevi-Bektashier i byerne og har stiftet deres foreninger og kulturcentre,
hvor der ansttes frivillige eller lnnede dede til at bist religise og traditionelle ceremonier.
I mellem Alevi organisationerne (fderationer) er der enighed om at dedeerne ikke vlges ud
fra slgt, men efter uddannelse og at medlemsorganisationer/menigheder kun benytter
uddannede dede, der er tilknytet / godkendt af Alevi forbundenes dede/rd.
Pt. er der ikke frdig uddannede pir/dede bosiddende i Danmark, vi har kun rehber i vores
foreninger /menigheder, derfor hentes Pir/dede til cem mv. fra Tyskland (Hamborg, Kiel osv.)
og fra Tyrkiet. Sfremt Alevisme bliver godkendt/anerkendt som trossamfund i Danmark har
vi mulighed for at f pir/dede med fast opholdstilladelse i Danmark. Samtidig arbejder vores
forbund DABF for at f nogle af vores medlemmer uddannet til Pir/dede.
For at uddanne eller forny dedeernes uddannelse, bner dede/rdet (AABF Tyskland) samt
Alevi Akademi og institutter uddannelsesforlb og kurser. Dem der best disse forlb, kan
fungere blive valgt eller ansat som Pir/dede. Derudover bla. i Tyskland uddannes
lrer/underviser som skal undervise brn mv. i tyske skoler.
53
53

Dede og Alevi organisationerne er i gang med en reform, der bla. skal forny og Alevisme og
dens institutioner. Hvor man bla. arbejder p at samle alle Dedeer og deres uddannelse i Haci
Bektash Dergahi med afdelinger i Europa mv. og gres dens postin (verste Alevi
prsteembede) til Alevierne verste trosmssige myndighed. Dette er som sagt afhngigt af
tyrkiske myndigheder godkendelse af Alevisme som et selvstndigt trossamfund. Sagen er af
Alevi organisationer fremsendt til EU ifm. Tyrkiets ansgning om optagelse i EU. (Se bilag
nr. 7)

54
54

32. Kildefortegnelse
Bektachiyya, Etudes Sur Lordre Mystique Des Bektachis Et Les Groupes Relevant De Hadji
Bektach: Ed. Alexandre Popovic - Gilles Veinstein, Isis, 1995.
Birge, John Kingsley (1982): The Bektashi Order Of Dervishes, U.S.A., Hartford Seminary
Press, 1937, Reprinted by London, Luzac & Co, 1982.
Clarke, Gloria L. (1999): The World Of The Alevis, Issues Of Culture And Identity, Including
a comparison of the Anatolian Alevi Ocak with the North ndian Gharana, stanbul & New
York, AVC Publications.
Faroqhi, Suraiya (1981): Der Bektashi-Orden in Anatolien, Wien, Institut fr Orientalistik.
Hasluck, F.W. (1928): Bektailik Tetkikleri, stanbul, Anadolunun Din Tarih ve
Etnografisine Dair Tedkikat Merkezi Neriyat, y.b..
Kehl-Bodrogi, Krisztina (1988): Die Kizilbas/Aleviten. Untersuchungen ber eine esoterische
Glaubensgemeinschaft in Anatolien. Islamkundliche Untersuchungen, Bd. 126. Berlin.
Kehl-Bodrogi, Krisztina, Barbara Kellner-Heinkele, and Anke Otter-Beaujean, eds. (1997):
Collected Papers of the International Symposium Alevism in Turkey and Comparable
Syncretistic Religious Communities in the Near East in the Past and Present, Berlin, 14-17.
april 1995. In Syncretistic Religious Communities in the Near East. Studies in the History of
Religions, Numen Book Series, edited by H. G. Kippenberg, E. T. Lawson, vol. 76. Leiden:
Brill.
Markussen, Hege Irene (2000): Alevilik ve Bektailik Religion And Identity Formation In
Contemporary Turkey, Hovedfagsoppgave i Religionsvitenskap, Universitetet i Bergen.
Mlikoff, Irne (1998): Hadji Bektach: un mythe et ses avatars. Gense et volution du
soufisme populaire en Turquie, Islamic History and Civilization, Studies and Texts 20.
Leiden: Brill.
Mlikoff, rne (1993): Uyur dik Uyardlar, Alevilik-Bektailik Aratrmalar, Trkesi:
Turan Alptekin, stanbul, Cem Yaynevi.
Mlikoff, rne (1998): Hac Bekta Efsaneden Geree, stanbul, Cumhuriyet Kitaplar.
Noyan, Bedri (1987): Bektailik Alevilik Nedir, laveli 2. b., Ankara, y.b..
Olsson, Tord, Elisabeth Ozdalga, and Catharina Raudvere, eds. (1998): Alevi Identity:
Cultural Religious and Social Perspectives, Transactions: Swedish Research Institute in
Istanbul, vol. 8.
Vorhoff, Karin (1995): Zwischen Glaube, Nation und neuer Gemeinschaft: Alevitische
Identitt in der Trkei der Gegenwart, Berlin, (Islamkundliche Untersuchungen, Bd.184.)
Atalay, Besim (1991): Bektailik ve Edebiyat, ev. Vedat Atila, stanbul, Ant Yaynlar.
Ulusoy, A. Celalettin (1986): Hnkar Hac Bekta Veli Ve Alevi-Bektai Yolu, 2.b, Ankara,
Akademi Matbaas.
Ocak, A. Yaar (1996): Babailer syan, Aleviliin Tarihsel Altyaps Yahut Anadoluda
slam Trk Heterodoksisinin Teekkl, stanbul, Dergah Yaynlar.
Glpnarl, Abdlbaki (1958): Manakb- Hac Bekta- Veli Vilayet-nme, stanbul, nklap
Kitabevi.
Yaman, Ali (1998): Alevilik Bektailik Bibliyografyas, Mannheim: Institute of Alevi
Bektashi Culture.
Yaman, Ali (2004): Alevilikte Dedelik ve Ocaklar, stanbul, Karacaahmet Sultan Dernei
Yaynlar.
Yaman, Mehmet (1995): Alevilik nan Edeb Erkn, 4.b., stanbul, Ufuk Matbaas.
Islams Ansigter, kap. 5, af Nils Sandahl 2004. Forlaget Tiderne Skifter
Genoplivning af etnicitet blandt alevier i Danmark, Af: Katja Maria Aar Pakalski, Speciale
p overbygningsuddannelsen i religionssociologi, Kbenhavns Universitet - Institut for
Religionshistorie Januar 2000
55
55

33. Alevi-Bektashi hjemmesider

http://www.alevi.dk/
http://www.alevi.com/
http://www.alevi.at/TAAKM/AABF_index.html
http://www.alevigencler.ch/
http://www.hakder.nl/
http://www.fuaf.org/htfr/0001.htm
http://www.aakm-belcika.tk/
http://www.isvecakm.com/index.html
http://www.geocities.com/alevi_can/main.html
http://www.geocities.com/alevi_can/main.html
http://www.alevikonseyi.com/
http://www.beyond-the-pale.co.uk/albanian4.htm
http://www.hacibektasvakfi.com/
http://www.hubyar.org/
http://www.pirvakfi.8m.com/pirvakfi.html
http://www.geocities.com/antalya_pirsultan/linkler.html
http://www.karacaahmet.net/
http://www.tahtacilar.com/
http://www.aleviforumu.com.tr.tc
http://members.tripod.com/~zaza_kirmanc/
http://www.alevibektasi.org/index1.html
http://www.alewiten.com/
http://www.alevism.net/index.html
http://www.aleviakademisi.org/
http://www.hbektas.gazi.edu.tr/
http://www.gazi.edu.tr/
http://www.bektashi.net/
http://www.madimak.de/
http://en.wikipedia.org/wiki/Bektashi
http://en.wikipedia.org/wiki/Alevi
http://www.hermetics.org/bektashi.html
http://www.hacibektas.gov.tr/default.php
http://www.wec-net.com.tr/belediye/hacibektas/
http://www.alevilerinsesi.de/
http://www.aleviyol.com/forum/portal.php
http://www.su-tv.com/
www.aleviungdom.dk
http://www.olestig.dk/dervisj/rejse.html
http://www.ihis.aau.dk/~plaschke/alevi.htm
http://www.kritiskemuslimer.dk
http://www.religion.dk/tema/tema:fid=100006260:aid=237256
http://www.tiderneskifter.dk/vis.asp?isbn=8779731074
http://www.dr.dk/prj/tvi/filmsedo/dokumentar/tyrkertrohaabogkaerlighed.htm

56
56

57
57