Você está na página 1de 1

Professor: Brug fol 4yp regler pm viTflmolle-

s1 stl uon jl J 0 1 0 k l . 2 2 : 5 4fl' .l l l Il tI 'r u M - d


- l<.
X
VINDMOLLER:Nv fo6kning fra profsso#lenrik Moller viser, at nar
vindmollerne bliver stgne, se suger prcblemerne med lavfrekvent stoj'
Men de nuvarende regler besMter ikke borg^eremod gener fra
lavfrekvent stoj. Enhedslistenstiller sporgsm6ltil miljoministeren'
Af AndeF )e*ing

Det er lkke uden Problemer at e6bfre Ekdarn link9


mindre vindmoller med sbre' For naf
vlndmtlleme wkser, se stiger
Le-! hclecp!9iE!-nsr
oroblemerne med den lavfrekvente sbr,
og dd kan verc til *ot gse for nahe..
Dd viser ny fo6kning Fa ftlboru
UnlveFitet,
Uddrag fre Hnrlk fftllcrs
Det er den anerkendte prcfts$r i akusdk konklusion:
Henik Moller, som hat analyset sttten
Han "Resultater ne bekrafter den
fra 48 store og smg vindmiller.
mener. at Gsulhteme tlbageviser hypotese, at spekbet af
Milioswrelsens opfaftelse af, at stoj_ vlndmollestoJ flyttef sig nedad i
bilhdei ikke endrer sig, ner vindmrller frekvens med stigende
bllver storre. moliestorrelse. Den lavfrekvente
relative andel af den udsendte
"Der bllver mee stoj, ner mtlleme bllver
stoj er hojere for store
sWre. Det er ganske natudigt, men-ner vi vindmgller (2,3-3,6 MW) end ror
analvserer dab, s3 vlser det sig ogs5, at sm8 vhdmotler (oP til 2 MW)-
speitret rykker nedad i fEkvens, Forskellen er statistisk signl8kant
eitefrSnden som mollerne bliver store. for 1/3-oktavbendene I
N8r det rykker nedad i frekvens, si er der frekvensomredet 63-250 Hz.
dsiko for, at lyden breder sio over et Fo.skellen kan ogsS udtrykkes
stgre arcal og nemmerc kan trEng ind i som en forskydding af spektret
husene. Dt vil ofte vaae meget pA omknng V3 oktav. Et
generende for blk, fodl man er mere ydedigere skift af lignende
folsom over br de lave frekvenser' it6rrel6e mE foflentes for
selvom decibel-talld er det samme,' vindmoller i 10 MW sbrrelsen."
torklarcr Hnrik trollr.
''Den
udsendte A_vagtede
Unde6ogelsen viser, at ioFkellen i stojen lydeff ekt stiger Proportionalt
DA de sm8 vindmoller (op til 2 megawafr) med den nomlnelle elekttiske
og de sbre vindmoller (2,3-3,6 effekt eller sandsYnligvis endnu
megawat) er ganske $or. mer- DerJor forurener store
vindmtllr det samme - eiler et
"Det giver et sklft nedad i spekbet pe 1/3 storre - areal med stoj,
okbv. Dd svarcr nEsten tll at ga en safrmenlignet med smg m9llet
streng ned P3 en gutar' Od er et
med den samme samlede
marhnt skift, oq noget man tydeligt kan elektriske effekt."
hore,'siger han.
- Fakh fft
Kanpevindmtlle. givsr dtrr
Uddrag af konklFlon
problMer
For f:| uger 6iden vedbg Folketnget at
dablere et testcente. for
i O.terild. Her bllver mollerne 25O m&r,hole med en effekt p3 op tl
t-.piuina*ol.t
;il:;;;e. il;it "ft"r Hndk l4olles opfaael* osse pevirke sbitorurenlnsen'

'Man med, at stojen bllver endnu mere lavfrekvent Det-ser uO som om, man
mA regne
.iiLLl i.iiili iilrkt br;ersomrordemtl1..9e'.lu-@fop I! 211?.3I^111*
vi skal bruge bllledd fra guibren' ryger vl nok endnu
iE noder rirmoienttis ikke. Hvls
en streng ned," slger han og foGa&r:
'Voes unde6toelser viger ogs8 en tendens, der sigtr, at stojen stiger sEibe-end den
til at soj'
elektrlskeefreki. Det betyder, at en dobbelt si stor vindmoll komher
;;;;;;;;;i,-d* "r ;erc end dobbeft s3 stoft Det er ikke statistisk sisnifikant'
rfi. t naens, som bor undeEoges nsierc," siger Henrlk M'ller og
.ln a"i "i en .
pi-pl,i*,i.ii!i]li fitbm;tik er vlsus at have ror ojc, rordi man i diebliket i sbr stil
ldskifter sm; vindmoller med storre'

Rgl.r hiElps ikk bossrn6 siden


sdmsmild om lavfrekent stoJ er pre@rt, furdi den lavfrekvenh *tl for fe 3r
de ovnge
biev 6emet fra Mlliostyrcl*ns stoj@ler. Beorundel*n var' at bare Men
lioio#nser uet ouenotdt, vllle det ikke va;e prcblemer med lavtuekventstoi
ful;; Hendk Mdllerer den begrundelsenu modbevist'
"ilu er dd et rcgd grundigt-videnskabeliotbevis Da' at det ikke holder' Selv om alle
.tiqr"r-uiv"t J*t6oldt, ;3r vindmtlle;e er sat op, sA bliver folk gened og kan lkke
sove," siger han og fofueftr:
iian stu]b alang have fjemet sbjgranseme for den lavfrekvenE stpj Det var en sbr
fejl," siger han.
grumfran o! blldrn
de
iiJiiri.*"i'"J a"" tavfrekventestPJglver slg udslag i boru#, der oplever' at
og at dd lvder
inJ.nJs; oq ."4 hkk"de vinduer hsrr buLdretyde,merkellq brummen'
.om ori, J-a"t Ut.."r kraftiot. FoFkeme pe Aaborg Unlvecitd er blandtledens.
i"i"nJ" ro*riiJ i r"*."tteni stsj, og Hen.ik Moller plpeger, at den lavfrekvent stoi
isar genercr, ntr der ikke er anden stgj.
"Dd kan forklare, hvorfor folk fortallel at de ofte er mere generet af den lavfrekvente
sbi'.Men ligger fran
"Lt-inJ"ncoo "no ua"ndo6. Ner de ggr !d, er der mAskeanden
;ili;;;;&;Aeien martetig orummelvd, se senerer det vi*elis"'slser han'

bfehent sbj kan hores af alle. men d* er bGkelligt, hvor meget man blivergenerd
frere pivlrket af
"f 0"", iorailofia no*be er b6kellig. Det betyder, at nogle kan varc
vindmdllestoJenend andre.

undeEtreger' at
"Men aile kan hore dd. ftt er ikke bare oiat." sioer Hendk Moller' der
den|aftkvenEstoje.anoena.se.oiimindeilgsbj,hvordereretstoftdec|De|-
sbj'
.'i*n-J r." J"n n*.t6n uhorlige lvd til kraftig
lavfrekv.enk lvd er
'En lavfrekventestoj er andededes,og det betyder' at se snaft den
gtit;;- lJ"-"-Jm a"t "t el" ot lave decibel-bl'
hre lidt over horcrEru"n, *n otn Meller'
i;'t"J.iii"n r"tk kEftigt," siser Hendk

Enhcd3lld'n diller 3pltg"-T "__-f"*.. Per clausn, stlllet en rEkke sporgsmSl


Bl
r Fotketinsethar EnheddbT.ll']l:jJl;il;,-uo-d*. po ctuur"n .prruer uandt ande
milJoministerenp6 basg'"q 1.1-".1l,f l?il;;6;;ieine, sl oer isen tncforesrester
intia$v-ur '
mi;istercn. om hun vll tage
i"' ."""iili J"" u't .k;ente sbJ fra vindmoller'

Você também pode gostar