-UGEBREV

Nr. 41
Fredag d. 3.2. 2006
2. årgang

Min lighter kan ha mange farver

Når jeg bruger den blå drømmer jeg om havet
Der vil jeg sejle mod solnedgangen.

Den røde lighter er den nedgående sol

Den forsvinder snart men gir mig en dejlige varme.
Jeg vil være sammen med den altid.

Den grønne giver mig suset fra naturen

Jeg drømmer om skoven og marken
Det er altid sommer med lys

Den gule lighter giver mig lysets sus

Jeg ser mod lampen og alt andet er borte
Måske er jeg selv væk om lidt.

Carsten, 14 år.
 27. februar 2006, 28. februar 2006, 1. marts

Kalenderen
2006, 5. april 2006, 6. april 2006. Kursus.
”Adfærd, kontakt og trivsel.” Sjælland. Omtalt i
Ugebrev nr. 34.

27. februar 2006, 7. marts 2006, 15. marts 2006,

Jylland, Fyn
6. februar 2006. Seminar. ”Nøglen til en lukket ver-
den”. Kolding. Omtalt i Ugebrev nr. 32.
23. marts 2006, 31. marts 2006, hver gang kl.
8.45-14.45. Kursus. ”Classroom-management. Ledel-
se og organisering af læringsrum”. København. Om-
talt i Ugebrev nr. 21.

8. Marts 2006. Regionsmøde. ”AKT-netværksmøde

9. februar 2006. Seminar. ”God coaching – hvordan”.
for Region Sjælland”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
Horsens. Omtalt i Ugebrev nr. 30.
39 og 41.

14. marts 2006. Kursus. ”Tavshedspligt og underret-

15. marts 2006. Kursus. ”Tavshedspligt og under-
ningspligt”. Aalborg. Omtalt i Ugebrev nr. 38.
retningspligt”. Høje Taastrup. Omtalt i Ugebrev nr.
38.
15. marts 2006. Seminar. ”Lige børn lærer bedst?”
Aalborg. Omtalt i Ugebrev nr. 19.
23. Marts 2006. Konference. ”Konflikthåndtering
og elevmægling”. Korsør. Omtalt i Ugebrev nr. 38.
16. marts 2006—17. marts 2006. Kursus. ”AKT-
læreren i vejlederrollen”. Odense. Omtalt i Ugebrev
19. april-21. april 2006. Konference. ”Mobning i
nr. 38.
børne– og ungegrupper”. Taastrup. Omtalt i dette
ugebrev.
21. marts 2006. Konference. ”Konflikthåndtering og
elevmægling”. Århus. Omtalt i Ugebrev nr. 38.
2. maj 2006. Temadag. ”Truede børn —
omsorgssvigt” København. Omtalt i Ugebrev nr. 37.
22. marts 2006. Seminar. ”Lige børn lærer bedst?”
Viborg. Omtalt i Ugebrev nr. 19.
4. maj 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet” Ros-
kilde. Omtalt i Ugebrev nr. 41.
20. april 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev nr. 41.
17. maj 2006. Temadag. ”De urolige børn.” Køben-
havn. Omtalt i Ugebrev nr. 37.
6.-7. oktober 2006. AKT Landskonference 2006.
Karrebæksminde.
22. maj 2006. Temadag. ”De taler grimt — større
børns omgangstone”. København. Omtalt i Ugebrev
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. november
nr. 37.
2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan tackler vi
uroen som børn af forandringssamfundet oplever?.”
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
Åbenrå. Omtaltr i Ugebrev nr. 34.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40.

Sjælland, Bornholm 6.-7. oktober 2006. AKT Landskonference 2006.

Karrebæksminde.
9. februar 2006. Seminar. ”Nøglen til en lukket ver-
den”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev nr. 32. 20. April 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40.
16. februar 2006. Seminar. ”God coaching – hvordan”.
Glostrup. Omtalt i Ugebrev nr. 30.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Redaktionen:
Charlotte Andersen
Og
Kai Pedersen
Email: AKT4U@webbyen.dk
Telefon: 20 40 80 57
Website: www.AKT4U.webbyen.
dk
Charlotte Andersen
Postadresse: ”Frederikshøj”,
Skolen ved Søerne
Banevej 22, 4180 Sorø.
Redaktørens spalte …………………………..
På de forskellige skoler er der ved at være
tilbagemelding fra kursusansøgningerne. Fik
du det du søgte eller må du slumpe dig igen-
nem næste år også? Der er meget stor for-
skel på hvad der gives af timer til kurser
indenfor AKT.
På et nøde hørte jeg engang en lærer argu-
mentere for, at de lærere som søgte kur-
ser, men som ikke fik dem skulle have høje-
re løn. For som han sagde: Hvis jeg har en
have, og jeg søger en havemand der vil gra-
ve den. Der kommer to. Den ene giver du en
skarpsleben spade, den anden skal grave
med hænderne. Hvem har det hårdeste ar-
bejde? Hvem synes du burde have den hø-
jeste løn?
Det er det samme med lærere der søger
kursus. De søger arbejdsredskaber således
at de kan gøre arbejdet bedst muligt. Ar-
bejdsgiveren prioriterer og vælger hvilke
arbejdsredskaber han ønsker at uddele.
Såre simpelt.
Dette ugebrev er igen en blandet landhan-
del. Ting sker så hurtigt. Denne gang er det
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Kai Pedersen
Stillinge skole
Frederiksberg Slagelse
lightergas. Min erfaring er at snifning er
meget mere udbredt i nogle egne af landet
end klasselærerne drømmer om. Og det er
ofte de elever der på en eller anden måde
krydser AKT’ens vej. Derfor nogle sider om
det.
Jeg har stadig en dårlig samvittighed over
for de efterhånden mange pædagoger der
arbejder indenfor AKT. Jeg ønskede sidste
år en pædagog i vores AKT, men det var ik-
ke muligt — så derfor har jeg ikke så stor
kendskab til AKTproblemerne set gennem
pædagogens briller. Er du pædagog, og vil
du bidrage med noget så hold dig ikke tilba-
ge.
De truer med tøvejr. Lidt en skam. Sorø sø
er frosset til og de
skøjter dernede, li-
gesom i gamle dage.
Spænd skøjterne på!
Hilsen
Kai
Side 3
 Fra Kærbyskolen i Ålborg
Når man søger horisonten rundt for at få øje
på AKT-aktiviteter møder man ildsjæle. Hel-
digvis. Det er noget der får hjertet til at slå
et par ekstra slag — her er der mennesker
der gør en forskel. Og samtidig melder sam-
vittigheden sig: Nu skal vi passe på dem, erfa-
ringerne har vist os, at ildsjæle har større
chance for at brænde ud. I Ålborg på Kær-
byskolen har vi fundet Anne Ravn . Hun er
AKT lærer. Da vi så skolens beskrivelse af
AKT’en, bad vi Anne Ravn om at fortælle
hvordan de var kommet så langt. Vi bringer
også af skolens AKT–handleplan og desuden
har vi anbragt beskrivelsen af skolens Kompe-
tencecenter i AKT4U biblioteket. Meget si-
gende bad Anne Ravn os om, at huske at bringe
værdigrundlaget, da de fandt det vigtigt at
have med. Tak Anne, det har været rart at
møde dig.
Kai
AKT4U
Kærbyskolen ligger i et
parcelhuskvarter i Ål-
borg. Den er søgt af en
del elever uden for
skoledistriktet. Kær-
byskolen har to spor
fra 0.-7. klasse. Desu-
den er der fem special-
klasser for børn med kontaktvanskeligheder.
Ålborg kommune har indenfor de sidste år ar-
bejdet for at gøre skolerne mere rummelige. I
den sammenhæng har støttecenteret skulle
udvikle sig til kompetencecenter med særlig
ansvar for rummeligheden. Til dette arbejde
fik vi et antal timer i skoleåret 2003/2004.
Da den overordnede struktur var på plads, fik
jeg ansvaret for AKT-området.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Mine forudsætninger herfor var mange år som
lærer (fra 1982), stor erfaring med specialun-
dervisning og klasselærerfunktionen og stor in-
teresse for alle sider af arbejdet med børn og
klasser personlige og sociale udvikling. Det be-
tyder, at jeg altid har fulgt med i både teorier
og praktisk arbejde inden for det felt, ligesom
jeg har udviklet gode erfaringer i arbejdet med
mine egne klasser. Desuden gav et arbejde i en
1. klasse i tæt samarbejde med PPR mig oplevel-
sen af,at problemer, som så uløselige ud, faktisk
kunne løses.
På dette tidspunkt var jeg grebet af tanken.
Det betød at jeg læste teori, tog på kortere
kurser, samtidig med at jeg noterede de idéer,
jeg gerne ville bruge i det videre arbejde. Min
klasse, nu 4.b måtte også stå
for skud, når flere ting skulle
afprøves. Desuden afprøvede
vi allerede på andet år idéen
med forebyggende AKT i bør-
nehaveklassen. Flere af de
kollegaer, som jeg arbejdede
tæt sammen med, kom ofte
og ville diskutere problemfel-
ter indenfor AKT-området,
ligesom jeg gav mit besyv
med, når sådanne emner blev berørt på lærer-
værelset.
Da en klasse havde mobbeproblemer, prøvede vi
for første gang at bryde mit skema op, sådan at
jeg kunne bruge næsten en hel uges arbejde på
en klasse. Denne første gang endte med en kon-
fliktmægling mellem de to mest involverede
parter. Det var en oplevelse, at se de to drenge
gå fra skepsis til en positiv aftale. Næste gang
Side 4
 Fra Kærbyskolen i Aalborg
vi arbejdede med mobning, afsluttedes ugen uden bringe mig videre. Det må jeg prøve, måske i
en konfliktmægling. Det turde den udsatte dreng den 1. klasse jeg skal have næste år!
ikke. Denne sag endte ikke så positivt, da den ud-
satte dreng skiftede skole. Fremover vil jeg in-
volvere forældrene endnu mere. Et sideprodukt
VÆRDIGRUNDLAGET
var dog, at pigerne i klassen fik bearbejdet det,
På Kærbyskolen er det de professionelle voks-
de kalder bagtaleri, og deres samvær er nu præ-
ne, der tager ansvaret for at klassers og børns
get af åbenhed omkring problemløsning.
faglige og sociale udvikling. Dette ansvar invol-
Jeg havde også individuelle forløb med samtaler
veres forældrene i.
med store børn. Jeg benyttede principperne for
Det er vigtigt, at den voksne er tydelig i sine
den gode lytter (opmærksomhed, anerkendelse
forventninger til børnene. Den voksne ser det
og hjælpe frem), og jeg supplerede med breve til
enkelte barn, er en god lytter og arbejder i det
barnet med fokus på den positive historie.
hele taget ud fra en empatisk indstilling til bør-
nene.
Ud fra disse erfaringer skrev jeg, som en del af
På kompetencecenteret vægtes børnenes styr-
skolens kompetencecenter-hjemmeside, værdi-
kesider. Undervisningen tager udgangspunkt i
grundlag og Akt-handleplan, og den er fungeren-
barnets kompetencer (færdigheder) og poten-
de fra dette skoleår. Flere af tilbudene er endnu
tialer (udviklingsmuligheder). Barnets særlige
ikke afprøvet, og vi har gjort nogle erfaringer,
behov søges tilgodeset fagligt, socialt som per-
der viser, at tidsplanen ikke holder. Der er dog
sonligt. Det sikres, at barnet får mestring-
mange positive tegn på, at arbejdet er ved at bli-
soplevelser, som barnet roses for, hvorved
ve en naturlig del af skolens dagligdag.
selvtilliden styrkes, hvilket øger motivationen,
Nu er det ikke længere kun mine nærmeste kol-
som fremmer indlæringen = ”Den gode cirkel”.
legaer, der søger vejledning. Den foregår dog
overvejende i det uformelle forum, undtagen når
Vores arbejde med børns og klassers trivsel
jeg har deltaget i et arbejde i klassen.
bygger på relationstanken. Det betyder, at de
Der dukker interesse op for flere forskellige
voksne kan handle, så relationerne styrkes til
handlefelter. En 6. klasse ønsker et arbejde om-
at støtte en positiv udvikling for alle børn.
kring pigernes relationer. Der skal, hvis der kan
Vi er opmærksomme på, at alle har deres egen
findes timer, holdes et kort kursus for de stille
oplevelsesverden. Dvs. at der er lige så mange
piger i 5. klasse. 5. klasse ønsker også vejledning
oplevelser af en situation, som der er deltagere
og evt. min deltagelse i udvikling af færdigheder
i den. Derfor bruger vi mediative metoder sam-
i gruppearbejde.
men med børnene. Vi vil prøve at forstå barnets
præmisser og støtte det i udvikling af handle-
Dette udviklingsarbejde har jeg lavet på eget ini-
muligheder, som kan styrke dets forhold til sig
tiativ. Det har været sjovt, og det er dejligt med
selv, herunder dets faglige udvikling og til an-
den anerkendelse, at andre kan bruge mit arbej-
dre.
de. AKT-arbejdet vil være under stadig udvikling.
Vi arbejder ud fra princippet om at gå efter
I arbejdet med klasser føler jeg mig ret sikker,
guldet: Vi ser det, der lykkes, og arbejder for
mens jeg har brug for flere redskaber i arbejdet
at få mere af det. Det støttes af at fortælle
med enkelt børn. Måske kan ”Jeg kan metoden”

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5

 Fra Kærbyskolen i Aalborg
den positive historie om og med børnene og de
voksne.
Vi støtter barnet i at eksternaliserer sine pro-
blemer (adskille problem fra individ), sådan at
det får kontrol og styring over sig selv, i ste-
det for at problemerne styrer barnet.
Alle børn skal opleve:
• Forbundethed
- oplevelse af at høre til (lærer, klasse, skole o.
l.) -
- tryghed
• Anerkendelse
- oplevelse af at blive set, hørt og forstået
- værdsættelse af resurser og støtte til po-
tentialer
• Kontrol
- oplevelsen af at kunne overskue og forstå un-
dervisnings- og fri situationer
- eksternalisering: adskille problemet fra indi-
videt
• Bevægelse
- oplevelse af at kunne handle i overensstem-
melse med egen oplevelse af en situation.
- den positive historie som støtte for videre
udvikling
AKT HANDLEPLAN
Hovedpunkter i AKT-handleplan
I Forebyggende indsats
II. Foregribende indsats
III PPR og Trivselsgruppe
Ad I: Forebyggende indsats
Jf. værdigrundlaget for kompetencecenteret
Børnehaverne kan, med forældrenes accept,
orientere skolens indskolingsteam om børnenes
resurser, behov, adfærd og tildeling af støtte.
Der skal afholdes regelmæssige klassekonfe-
rencer med deltagelse af klasseteam, evt. til-
knyttede pædagoger og kontaktperson fra KPC.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
PPR og skoleledelse kan deltage. Eleverne drøf-
tes på baggrund af alles daglige observationer
sammenholdt med oplysninger fra forældre-
samtaler og samtaler med de enkelte børn.
Desuden kan testmateriale også inddrages i
drøftelserne.
Der arbejdes med Trin for Trin i 0., 1. og evt.
2. klasse.
Der arbejdes med forumspil i 3. klasse.
Der arbejdes med klasseudvikling i 0., 1. og 5.
klasse:
Børnehaveklassen
Arbejdet foregår i rundkreds, hvor børnene
fortæller ud fra et fokuspunkt. Lærere lytter
anerkendende og støtter med spørgsmål, som
udvider det enkelte barns forklaringer. Det er
børnenes fælles erfaringer, der danner grund-
lag for det videre arbejde. Den fælles virkelig-
hed støttes af den positive fortælling.
Indsatsen vil ligge mellem efterårsferie og jul.
AKT lærer deltager i ca. 2 timer om ugen i hele
eller dele af perioden.
Målet er, at børnene skal:
• lære at bruge rundkredsen til klassemø-
de
• lære at udtale sig om sig selv og klassen
i runder og efter håndsoprækning
• lytte til de andre
• vide hvad der skal til, for at det er rart
at arbejde i klassen og handle herefter
• vide hvad der skal til, for at have gode
frikvarterer og handle herefter
• overholde de aftaler der indgås
1. klasse
Arbejdet foregår i rundkreds, hvor børnene
fortæller ud fra et fokuspunkt. Lærere lytter
anerkendende og støtter med spørgsmål, som
udvider det enkelte barns forklaringer. Det er
børnenes fælles erfaringer, der danner grund-
lag for det videre arbejde. Den fælles virkelig-
hed støttes af den positive fortælling.
Side 6
 Fra Kærbyskolen i Aalborg
Indsatsen vil ligge i starten af skoleåret.
AKT-lærer deltager i et antal timer i dele af
perioden mellem sommerferie og efterårsfe-
rie.
Målet er, at børnene skal
• lære elevfærdigheder
• respektere deres nye lærere
• repetere indlæringen fra børnehave-
klasse
• skelne mellem frikvarter og time
• tale om problemfelter uden at modsige
• indsigt i at alle har sin oplevelse af tin-
gene
5.klasse
Arbejdet foregår i forskellige organisations-
former.
Målet er at udvikle den gode klasse, hvor nor-
men er indenbyrdes anerkendelse. Der skabes
en ny og endnu bedre historie om klassen.
Indsatsen vil ligge i starten af skoleåret. Man-
ge timer i de første uger (1.møde), opfølgning i
en af de to uger inden efterårsferien (2. mø-
de).
Indholdet er: rundkredssamtaler (herunder
anerkendelsesrunde og mulighedsrunde), in-
terview og fortælling i små grupper, lege og
afspænding. Der kan indgå konfliktmægling
efter behov.
Opfølgning: AKT-lærer sikrer, at der følges
op på klassens gode udvikling med klassemøder
og positive historier.
Åbne tilbud som lærerne og klasserne kan
bruge efter behov
Klassens lærere kan henvende sig til KPC og
bede om støtte/kurser til klasseudvikling. Det
er AKT-lærer der er ansvarlig for at kollega-
erne er opmærksomme på de muligheder der
er. Det kan fx være:
· Hvordan kommer vi i gang med klassemøder
· Videreudvikling af klassemøder
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
· Klasseregler
· Girafsprog (om at sætte grænser omkring sig
uden at ramme andre)
· At lytte (hvad kan den gode lytter)
· At give anerkendelse (hvordan kan vi give aner-
kendelse så den når hele klassen)
· Lad mig lære dig at kende (aktiviteter der styr-
ker klassens relationer)
· Konflikthåndtering (mediation og mægling)
· Elevfærdigheder, fx gruppearbejde
· Lege/aktiviteter som skaber fællesskab
· Ligeværd mellem piger og drenge
· Et aktuelt problem for klassen
Alle nye lærere på Kærbyskolen støttes ved at
AKT-lærer deltager i timer og giver vejledning i
denne forbindelse.
Ad II: Foregribende indsats
Nogle klasser, grupper eller enkelte børn kan ha-
ve brug for en ekstra indsats for at styrke den
positive udvikling. Klassens lærere kan (skal ved
mobning) henvende sig til KPC for at få støtte til:
Erkendelse og afdækning af problem: Klassetea-
met, de tilknyttede pædagoger og en repræsen-
tant fra KPC drøfter problemets fremtræden
detaljeret med øje for, at barnet/børnene er
symptombærere af påvirkninger fra hjemmet,
kammerater, klassen, læremiljøet og fritidsmiljø-
et i Dus.
Med udgangspunkt i problemafdækningen lægges
en strategi, herunder for inddragelse af foræl-
dre. Der sættes opnåelige mål inden for en tids-
ramme, hvorefter de evalueres og tilpasses nye
muligheder.
Specialundervisningen og den specialpædagogiske
bistand kan gives helt på klassen, delvist på klas-
sen og delvist på skolens kompetencecenter eller
fuldt ud på kompetencecenteret.
Det er en grundlæggende hovedtanke, at der skal
være plads til alle (rummelighed). Det gælder
elever, der har vanskeligheder, resursestærke
elever såvel som lærere og pædagoger.
Side 7
 Fra Kærbyskolen i Aalborg
· Indsats mod mobning, bestående af elevinter-
view, opfølgende samtaler og klassemøder, samt
forældrekontakt.
· Kursus for gruppe af børn, fx de stille børn, at
lære venlig adfærd, at lære at vise interesse
for andre, at udvikle og bruge socialt sprog, m.
m. (AKT-lærer kan tilbyde kurser af denne art
når der er tid til gruppe for 1-2 årgange)
· Konfliktmægling
· Støtte til det enkelte barn i klassen: støtte til
udvikling af elevfærdigheder og andre sociale
færdigheder
· Individuelle samtaler til støtte for den person-
lige udvikling
Kollegavejledning
Der er mulighed for team eller enkeltlærere at
søge vejledning til at komme vider i arbejdet
med problemfelter inden for arbejdet med
børn, undervisning og forældresamtaler.
Vejledningen kan være uformel/frikvarterssnak
eller formel med aftalt mødetid og -sted.
Kollegavejledningen foregår ud fra lærerens/
teamets egen definition af problemfeltet. Målet
er at skabe den positive historie om arbejdet i
forhold til klassen/barnet
1. Afdækning af problemfelt:
- Fortælling og afklarende spørgsmål
- Eksternalisering af og fokus på problem
- Relatering til værdierne om forbundethed, an-
erkendelse, kontrol og bevægelse
2. Hvornår lykkes det? Hvordan får vi mere?
3. Positive mål som beskriver relationer
- små
- realistiske
- konkrete
- vigtige
- processer – plads til udvikling
4. observationer, ofte selvobservation (logbog-
fokuspunkter)
5. problemrettet vejledning og feedback i team
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Ad III: PPR og Trivselsgruppe
Når specialundervisningen og den pædagogiske
bistand vurderes til at kunne foregå i skolens
regi, følges den op af PPR med vejledning og
evt. supervision til lærere og pædagoger. (KPC-
og skoleteammøder). Ligeledes kan Trivsels-
gruppen bruges som støtte for både lærere,
pædagoger og forældre.
Hvis der stadig er problemer med enten ad-
færd, kontakt og/eller trivsel, kan eleven/
klassen indstilles til pædagogisk psykologisk
rådgivning for vurdering af behovet for special-
undervisning og/eller anden specialpædagogisk
bistand. Indstillingen skal i så fald indeholde:
elevens/klassens resurser, det aktuelle pro-
blem, og hvad der hidtil er gjort. Henvisninger
til andre instanser og institutioner kan også
komme på tale.
Anden placering
Hvis det står klart, at en yderligere lokal ind-
sats ikke vil være hensigtsmæssig på grund af
ekstremt svære akutte problemer, må det for-
ventes, at PPR`forslag til specialundervisning
kan indebære segregering med placering i spe-
cialklasse, specialskole eller specialkostskole,
hvad enten det er inden for den almindelige
specialundervisning (FS §20.stk.1) eller den
vidtgående specialundervisning (FS §20. stk.2).
Side 8
 Fra regionerne
MIDTJYLLAND
Opfølgning på regionskonferencen for Midt-
jylland i Horsens, d. 12. januar 2006.
Kære deltager.
Vi har hermed renskrevet tanker og be-
mærkninger fra konferencens cafeer. Vi hå-
ber de kan bruges af hver enkelt. Billeder
fra dagen kommer senere.
Fra Bakkeskolen skal der lyde en tak til alle
for en god eftermiddag. En særlig tak til
Jørn Nielsen for et inspirerende oplæg.
Med venlig hilsen
Personalet på Bakkeskolen.
PS: Vi vil gerne have ris og ros – skriv til
AKT4U.
Ang. betaling: Tjek venligst om du er blandt
dem, der ikke har fået betalt.
Betaling ved bankoverførsel til: reg. nr:
9472 konto nr: 4957920085.
FRA CAFEERNE:
Cafe A.
Hvordan agerer vi som voksne i forhold til
børn der udfordrer os?
• Fastsætter små mål. Et skridt af gangen.
• Positiv tilgang til barnet, ressource tænk-
ning.
• Selvrefleksion, se, hør forstyr
• Børn der er vant til at få skæld ud, kan
blive utrygge i positiv relation. Hvad gør vi
så?
• Nogle børn ønsker trygheden i den
"gammeldags" elev-lærer relation, hvordan
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
får vi vendt det ønske?
• I forhold til kollegaer nytter løftede pe-
gefingre ikke, men udviklingen kommer
gennemfælles forståelse eksempelvis
udfra artikler.
• Er der i virkeligheden tid og plads til at
agere anderledes i folkeskolen?
• Akt kan føles som lappeløsning på pro-
blemer.
• Akt medarbejdere kan have svært ved
at forholde sig til mange børn/
problemstillinger.
• Der er lærere der er afventende i for-
hold til Akt indsats, de vil se resultater
før de tror det hjælper.
• Kulturen er vigtig, der skal være rum og
plads til at sige det højt, når noget er
svært.
• Elever ønsker selv støtte fra Akt lærere
de kan mærke det hjælper.
• Nultolerance, hvad sker der med den
elev der smides ud??
• Det må være en sund diskussion på den
enkelte skole hvor de vil trække græn-
sen for hvad der tolereres. .
• Voksnes anderledes handlen, kan føre til
usikkerhed hos eleven.
• Tvivlen om det vi gør er det rigtige, kan
gøre det er svært at holde fast i akt-
metoderne.
• Vigtigt med forældresamarbejde, positiv
tilgang til eleven.
• Læreren oplever de går længere end
langt for at løse problemerne med ele-
verne.
• Læreren oplever de er blevet socialar-
bejdere i stedet for undervisere.
• På hvis præmisser skal undervisningen
foregå?
Side 9
 Fra regionerne: MIDTJYLLAND

Børnene inviterer os dagligt.

Hvordan er det at være velfungerende elev i

AKT personen som autoritet: Hvad er perso-
klassen? Bliver der taget hånd om dem?
nens tilstedeværelse et synligt tegn på?
• Lærerens dilemma er om fokus skal ligge
på de urolige elever eller de undervisnings
Ønske om at gribe ind med AKT indsatser tid-
klare.. Sanktioner kan ikke bruges i læng-
ligere, inden den lille udfordring ændrer sig til
den, dialog kan derimod.
et stort problem. Læreren skal blive bedre til
• Ændre på vores kommunikation. Brug plus
at bede om pæd. assistance. En mulig neder-
ord som projekt ro i klassen i stedet for
lagsfølelse hos lærere at bede om hjælp? Må-
Nultolerance.
ske er det ikke altid løsningen at flytte barnet
• Spild af tid at skrive minus historie, for-
ud af sammenhængen (læs klassen).
ældre ved det godt, læg vægten på det
positive.
Debat om hvorvidt forældrene skal orienteres
• Hjælp hinanden, det frigør energi at have
om der sættes ind med AKT. Forældrenes op-
sparringspartnere i de vanskelige pro-
fattelse af AKT arbejdet er meget forskelligt
blemfelter.
og ofte er forældrene på vagt. Hvad er der
galt, og hvorfor kommer der andre ind i vores
Cafe A 3:
klasse? Arbejdet og ansvaret for at informere
Hvordan agerer vi som voksne i forhold til
forældrene og ”holde dem varme” er vigtigt.
børn, der udfordrer os?

AKT timernes fordeling blev kort rundet.

Hurtig præsentation bordet rundt: Hvem er jeg
Fuldtids AKT læreren har måske flere mulig-
og hvordan er min tilknytning til AKT.
heder (for at lave et bedre stykke arbejde??)

Et spørgsmål om hvor længe AKT tanken har

Spørgsmålet om hvordan og om der gøres no-
været kendt, de hvor de forskellige arbejder?
get på de enkelte skoler for at afstresse i ar-
bejdet blev rejst. Hvordan omsorgsstøtter vi
Kort runde, hvor det blev konstateret, at AKT
hinanden som kollegaer. Pædagoger er bedre
er alt mellem et halvt til mange år ”gammel.”
til at omsorgsstøtte end lærere!!! Uenighed.

En fortalte, at de på deres skole havde valgt at

bruge AKT funktionslæreren som udrykning i
alle klasserne. Gode erfaringer med at den der
kommer, er et kendt ansigt af alle. AKT lære-
ren har den tid til børn i vanskeligheder, som
klasselæreren savner. Generel enighed.
Metoden at observere diskuteredes, og snakken
gik på dilemmaet i at børn ofte ændrer adfærd,
når de bliver lagt særlig mærke til og at obser-
vatøren derfor skal bruge laaaang tid på sine
observationer.
Cafe B:
Hvordan bruger vi de ressourcer, der er
afsat til de børn, der udfordrer os?
• vi får nok ikke flere ressourcer, det skal
få os til at være kreative og tænke
bredt
• stor forskel fra skole til skole, hvornår
man tænker barnet i en AKT sammen-
hæng
• en skole har valgt at bruge kræfterne
ved at fokusere og observere inden pro-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10

 Fra regionerne: MIDTJYLLAND
blemerne opstår
• et sted er man helt gået væk fra obs –
klasse tanken. Og over til AKT team, der
er selvstyrende – og selv mere definerer
deres opgaver ude i klasserne
• obligatorisk at AKT læreren kommer på
besøg i alle klasserne
• AKT lærerne bliver brugt til pæd.sparring
• ledelserne er med i AKT teamets møder –
op til flere gange årligt
• AKT team udarbejder handlingsplaner for
enkelte børn i samarbejde med kl.læreren
og forældre
• Få lærere på AKT timerne, så kan få erfa-
ringer og tid til opgaverne
• Ledelsen med i beslutningerne – kontrakter
med lærerne vigtigt
Cafe C:
Hvilken betydning har samarbejdet med for-
ældrene til de børn, der udfordrer os?
Første runde:
• forældre som hjælpere i bh. klassen
• forældre til nogle elever i vanskeligheder
(skal) inviteres
• forældre ser alle elever i klassen
• hjælpelærere (forældre) skal have faste
rammer
• farligt felt for mange forældre, når de
overskrider skolens dørtrin
• forældre er bange for at spørgsmål skal
opfattes som kritik
• kommunikation er vigtig – holdes ved lige •
jævnligt
• forældre kan føle sig misforstået af sy-
stemet
• problemer kunne undgås ved flere timer til
forældresamarbejde
• pæd/lærer skal nogle gange være beskyt- •
telseszone mellem barn og forældre
• tage udgangspunkt i, at forældre altid vil
deres barn det bedste
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
• forældre skal anerkendes i forældrerol-
len
• nogle elever må tage ansvar for sig selv,
på grund af overreaktion i hjemmet
• ved ”konfrontation får pæd/læ. Støtte
fra sir team eller ledelsen
• et krav til forældre om at ville samarbej-
de
• hvad gør vi, når forældre ikke vil erken-
de, at deres barn er i problemer – og der-
for ikke vil samarbejde?
• AKT læreren kan hjælpe med at se andre
sider af barnet – se nye muligheder
• AKT læreren kan være med til at skabe
ny dialog med forældre – mægler
• vi rykker ikke noget, hvis der ikke er
samarbejde med forældre
• man skal tage udfordringen på sig og fin-
de nye veje for kommunikation.
Anden runde:
• vi bliver udfordret af de forældre der
ikke er enige med skolen om, hvad der
skal ske med barnet
• de svære forældre er dem, der ikke an-
erkender, at deres barn er i vanskelighe-
der
• de svære forældre er dem, der ikke vil
tage ansvar
• er det et samarbejde, når forældre be-
der om at få f.eks. psykolog på barnet?
• er det modarbejde, når forældre ikke vil
give lov til at barnet får hjælp, og når de
ikke overholder aftaler
husk at lytte til, og føle de forældre og
mærke efter hvor de er – det kan kræve
mange møder
• lav små mål for de forældre, der har det
svært
• dialogen er vigtig!!! – personlig kontakt.
husk at anerkende forældrene
• resursesvage forældre føler sig ofte un-
derlegne
Side 11
 Fra regionerne: MIDTJYLLAND

• familieklasser og familieforum er gode ste- • vi ser først de vilde drenge – glem ikke
der for forældre at få drøftet problemer/ at få øjnene op for de stille børn
erfaringer • ofte overses de stille piger
• vi glemmer at meddele succes – vi snakker • regelmæssige gennemgange af hvert
for meget problemer enkelt barn i klasserne
• brug SFO lad dem hjælpe med den tætte • 5 min. Obs. på hvert enkelt barn i un-
kontakt dervisningen
• orienter forældrene når AKT læreren ar- • samtaler er vigtige
bejder i klassen. • tag barnet alvorligt
• refleksion over praksis – hvad går godt/
skidt
Cafe D:
• evaluering evt. smtte modellen
Hvordan bliver vi i stand til at se det enkelte
• video godt, evt. ”PS Metoden”
barn?
• svært at anerkende når barnet er
• være bevidst om, hvem (voksne) der har go-
træls
de kontakter(relationer)til barnet og ud-
• stort ansvar i forhold til de ”normale”
nytte dem.
børn
• forsøg at finde de gode cirkler i forhold til
• hvem får opmærksomheden i klassen –
det enkelte barn
stor stress faktor
• fælles møder mellem AKTteams og psykolo-
• godt med ”en flue på væggen” til at ob-
gen på skolen
servere relationerne i klassen
• godt med supervision – nye ideer
• forebyggende AKT arbejde – evt. ved
• ”15 trin” af Bent Furman
hjælp af sociale lege
• ”smtte-model” bruges til nye mål, handle-
planer, arbejdspapir
• involvere forældrene i mindst 3 fælles mål
Cafe E:
• obs på hvad der virker i forhold til det en- Er der et dilemma mellem konsekvens og
kelte barn – mere af det der virker anerkendelse?
• sociale lege – ”Dans kuffert” – kan hjælpe
til at få øje på et barn i AKT vanskelighe-
1. runde:
der
• Der er et dilemma, hvis man sætter
• ikke nok kun at se på det enkelte barn –
lighedstegn mellem konsekvens og
men se sammenhænge
magt.
• små forandringer kan have stor virkning og
• Selvfølgelig spiller de to begreber
give store forandringer
sammen og går hånd i hånd.
• ”pille tingene fra hinanden” i forhold til det
• Børn søger konsekvens og rammer.
enkelte barn
• På en arbejdsplads er det nødvendigt
• eksempler med AKTmapper på skoler
med fælles værdisætning/holdninger
• fra fejlfinding til anerkendelse af den en-
blandt de voksne i forhold til sprog og
kelte
omgangstone
• det opleves af mange at der er flere der
• Forventninger er et bedre ord end kon-
udfordrer end tidligere
sekvens. Forventninger signalerer at
• flere øjne er lig med flere vinkler på barnet
den voksne vil barnet.
og dermed flere muligheder

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

 Fra regionerne: MIDTJYLLAND

• Den voksnes personlighed spiller ind i for- • børnene bliver! – nyt sted ikke en mulig-
hold til konsekvens/grænser – anerkendel- hed – dem man tidligere fjernede, skal
se. nu rummes
• Gulerodspædagogikken og konsekvens. • historier omkring lærere fra lærervæ-
• Vi er som voksne blevet bedre til at aner- relset
kende hinanden. • lærernes interne forforståelse
• kollegiale venskaber gør det svært at
gå ind og vurdere på hinanden
2. runde: • svært ved følelsen af at komme som
• Den fatiske virkelighed bliver overset i for- bedrevidende
hold til den almindelige folkeskoleundervis- • svært når en enkelt i et team ikke vil gå
ning. med i et samarbejde omkring nogle per-
• ”Vil du have min opmærksomhed, må du gø- soner
re som jeg siger” – konsekvens og anerken- •
delse. Forslag:
• Der er brug for spilleregler, så alle kan væ-• arbejde med normalitetsbegrebet, så
re til stede. børnene rummes
• Der er ikke noget dilemma, hvis blot vi hu- • erkende at alt ikke lykkes – erkende
sker begge begreber (konsekvens og aner- dette som et vilkår
kendelse.) • fagfordelings- og skemaændringer i lø-
• Husk på skolen er et beskyttet værksted – bet af et skoleår, hvis det kan løse nog-
et lærested for fejltagelser. le problemer
• Man må ikke bære nag. • være lyttende
• Hvis vi skal have gensidig respekt, skal der • ”se hvornår det lykkes for læreren”
være anerkendelse/konsekvens. Det er om- • bytte klasser – nye øjne
sorgssvigt, hvis vi som voksne blot lader stå• når en lærer i et team ikke oplever pro-
til og ikke reagerer. blemer med et barn, så gå ind og se
• Mødekultur: Se fremad – se alle – ikke køre hvad der virker, hvis det gør det!
rundt i de samme problembørn – det er alle • bytte rolle med læreren, så AKT lære-
børnene vi har et ansvar for. ren kører timen, og læreren går ind i
relationen med den enkelte elev
• virker det ikke at skælde ud flere gan-
Cafe F 1: ge, så prøv noget nyt
Hvordan støtter vi hinanden som kollegaer, når • fælles regler på årgangen/skolen
vi synes børnene udfordrer os for meget? • kulturen på stedet afgørende for team-
funktionen
Problemer: • unge lærere opleves som mere åbne for
• sådan er det ikke hos mig, i mine timer samarbejde – mere teamorienteret
• møder drukner i praktisk information • gå ind og støtte nye lærere for at kom-
• føler sig meget trængt, det er svært at me problemerne i forkøbet
finde overskud til at hjælpe kollegaer • flytte fokus fra undervisning til pæda-
• alle resurser går på at undervise og overle- gogisk praksis
ve • flytte fokus fra metode (rutine) til ud-
• kan/kan ikke – vil/vil ikke !! vikling

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

 Fra regionerne: MIDTJYLLAND

• forpligtet til at sprede gode initiativer, • Det er ledelsen der skal udstikke ram-
smitte merne for AKT-læreren og bestemme
hvilket system der er for booking.
Er prøvet/tiltag: • ALLE skal vide hvad AKT-læreren kan
• har lagt nogle ikke skemalagte undervis- bruges til.
ningstimer ud som teamtimer, som der kan • Det er professionelt at kunne sige, at der
disponeres frit over, hvilket kan give nye er et barn man ikke er så god til.
muligheder • Det er vigtigt at der er et rum hvor man
• bytte klasse, f.eks. rette stile i hinandens kan komme af med sine frustrationer.
klasser, rart med snakken om eleverne, let- • Kollegavejledning i teamet er en god ting.
telse Et forslag kunne være at man vælger sig
• AKT læreren på skolen prøver forskellige en kollega som en professionel ven der kan
tiltag selv og fortæller det videre for at bruges til at lytte.
lade det brede sig
• Fortælle om AKT på pæd.rådsmøder (evt.
et fast punkt)
• Teamproblemer – AKT læreren tager lede-
ren med for at sikre ingen siger nej til at
samarbejde på løsning. (andre imod at tage
lederen med)
• Læreren ved ofte selv hvor i problemet be-
står, der skal bare spørges ind.

Cafe F2
Hvordan støtter vi hinanden som kollegaer

• Det skal gøres til noget normalt at benytte

AKT- læreren.
• Man skal tale ordentligt med hinanden. Ko-
deordet er åbenhed, ingen må gå hjem med
en dårlig fornemmelse i maven.
• Ærlighed.
• I Randers bliver mange uddannet i øjeblik-
ket, under overskriften ”En anerkendende
arbejdskultur.
• En skole har åben konsultation.
• Det skal være fleksibelt og det skal ikke
være en leder der er kontaktperson.
• Det er problematisk at komme ind i en klas-
se, hvor det faktisk er læreren der er pro-
blemet.
• Berøringsangst får læreren til at gå ned.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14

 Det stod i avisen
16-årig dreng død af ligh-
tergas
En 16-årig dreng mistede onsdag eftermid-
dag livet, efter at han sammen med et par
kammerater havde sniffet lightergas i en
ungdomsbolig i Ølgod.
Den 16-årige sad sammen med en jævnald-
rende dreng og en 14-årig pige og sniffede
lightergas, da han på et tidspunkt mistede
bevidstheden.
En af de andre ringede 112, men selv om
Falckreddere forsøgte at genoplive drengen
i ambulancen, var han død var ankomst til sy-
gehuset.
SSP-konsulent i Ølgod Arne Knudsen siger,
at de unge tror ikke, det er så farligt, at
sniffe lightergas, selv om de har fået det at
vide mange gange. Mange unge mennesker
skal afprøve grænser og nogen aner jo slet
ikke hvad de er oppe imod, hvor farligt det
er.
Den anden 16-årig dreng og en 14-årig pige
var torsdag morgen fortsat indlagt på syge-
huset til observation.
———————————————
Problemet med snifning af lightergas har
været i Folketinget.
Den 9. april 2003 blev følgende spørgsmål
stillet af Tove Videbæk (KRF) til indenrigs–
og sundhedsministeren:
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
”Overvejer ministeren i forbindelse med det be-
budede lovforslag om forbud mod salg af alkohol
og tobak til unge under 16 år at foreslå et for-
bud mod salg af lightergas til unge under 16 år?”
Til spørgsmålet var knyttet denne skriftlige be-
grundelse: Den 16. marts 2003 kunne Jyllands-
Posten fortælle om en 15-årig dreng fra Kruså,
der var omkommet som følge af et lightergas-
misbrug. Allerede den 8. april 2003 berettede
avisen igen om en 14-årig dreng fra Skive, som
har måttet bøde med sit liv på grund af snifning
af lightergas.
Disse eksempler er kun de to seneste i en lang
række. Derfor bør der gøres noget for at dæm-
me op for problemet. I den forbindelse kunne
man overveje at forbyde salg af lightergas til un-
ge under 16 år i forbindelse med det af sund-
hedsministeren bebudede lovforslag om forbud
mod salg af alkohol og tobak til unge under 16 år.
Det ville forekomme naturligt i denne sammen-
hæng. Desuden ville det sende et signal om, at
lightergas ikke er et harmløst rusmiddel.
Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
Rasmussen) svarede d. 23. April 2003:
”Jeg deler spørgerens bekymring over, at nogle
unge mennesker misbruger lightergas til snifning,
og at det for nogle unge har ført til, at de har
mistet livet.
Regeringen overvejer imidlertid ikke at forbyde
salg af lightergas til unge under 16 år.
Der er ikke nær så mange unge, der sniffer ligh-
tergas, som der er unge, der ryger tobak og drik-
ker alkohol, og de unge, som misbruger lighter-
gas, er i langt de fleste tilfælde unge, som har
behov for særlig hjælp og støtte. Over for den
gruppe unge vil et forbud mod salg af lightergas
næppe have nogen større forbyggende effekt.
Samtidig er lightergas ikke et nydelsesmiddel el-
Side 15
 Det stod i avisen
ler et rusmiddel på samme måde som tobak og
alkohol. Derfor kan man ikke anvende de samme
forebyggelsesmæssige tiltag, som man anvender
i forhold til tobak og alkohol. De unge, som mis-
bruger lightergas vil nemt kunne finde ud af at
bruge andre former for opløsningsmidler, som
har samme euforiserende virkning som lighter-
gas, hvis de ikke længere kan købe lightergas
lovligt.
Der er i stedet brug for, at der tidligt tages
hånd om de unge, som har misbrugsproblemer af
den ene eller anden art.
Der er et behov for at se de unges livsstil som
en helhed, og at det er vigtigt at tage udgangs-
punkt i det miljø, de unge er omgivet af. Derfor
er det vigtigt at inddrage de unges uddannelses-
miljø og forældre, når man tilrettelægger den
forebyggende indsats. Det betyder, at forældre
og andre voksne, som har med unge at gøre, så
som lærere og pædagoger, skal være opmærk-
somme på unge med problemer, og være parate
til at gribe og støtte, når problemerne viser sig.”
Af Sundhedsguiden.dk har AKT4U fået lov til at
videregive denne særdeles informative artikel
om snifning af overlæge, psykiater og herbalist
Klavs Nicholson.
Snifning
Stoffer man sniffer kaldes inhalanter (inhale =
indånde). Inhalanter er ofte almindelig hushold-
ningsartikler, som bliver misbrugt ved ”snifning”
gennem næsen eller ”hufning” som er inhalering
af dampe gennem munden. Formålet er at blive
”skæv” (og opnå eufori) og føle sig påvirket, be-
ruset eller få mærkelige oplevelser
(hallucinationer).
De mest almindelige metoder til inhalering er
• At spraye kemikalierne ind i en plasticpo-
se og derefter sniffe eller huffe.
• At spraye kemikalierne på klude eller ser-
vietter for at nedsætte fordampningen
og derved give en længere effekt.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Årsagen til inhalanter er populære, og er det
især hos de helt unge på 12-15 år er:
• Inhalanter er nemme at få fat i, idet de
kan købes hos købmanden eller kiosken
• Inhalanter er billige
• Inhalanter er ikke forbudte og kan der-
for købes frit uanset alder
• Inhalanter er en hurtig og nem måde at
blive »høj« på. Man lugter ikke af spiri-
tus bagefter. Men er man opmærksom,
kan man lugte lim, gas eller fortyn-
dingsmidlet.
Inhalanter kan inddeles i følgende kategorier:
Opløsningsmidler:
Industri eller husholdnings opløsningsmidler,
inkluderet maling og fortyndere. Affedtnings-
midler, benzin, limprodukter og acetone. Kon-
torartikler som retteblæk, speedmarker-
fortyndere, kontaktrensere.
Gasser:
Gasser som bruges i husholdningen som ligh-
tergas (butan og propan) og
køleskabsvæsker.
Aerosolgasser som bruges til spraymaling, deo-
dorantspray og tekstil-rensevæsker.
Medicinske narkosemidler som lattergas, klo-
roform, aether, halothan.
Nitritter:
Amylnitrit og butylnitrit. Kendes under navne-
ne »poppers« eller »snappers«. Kan være farli-
ge for mennesker med hjerteproblemer. De
kan ofte købes i pornokiosker.
Sundhedsfare
Selvom de forskellige inhalanter er ganske
forskellige, har de fællestræk som er, at man
bliver hurtig »skæv«, og de er nemme at få
Side 16
 Det stod i avisen
fat i på legal vis. Når man har inhaleret dem, så Misbruget kan begynde i 6-8.klasse og antal-
virker de sløvende, og de er overvejende kortva- let af misbrugere der af og til bruger inha-
rige i effekttid. Men derved er de farlige, fordi lanter er større end man tror. I USA er der
så vil snifferen tage endnu en gang og gentage ca. 6-10% i 8.-9-klasse, der tager inhalanter
flere gange for måske at falde bevidstløs om- af og til. Dette tal mindsker når de bliver æl-
kuld, med de farer der ligger deri dre, fordi man skifter det ud med andre
(hjernerystelse, opkastning med kvælning som stoffer ? eller holder helt op. Snifning ses
følge, tabe orienteringen og opføre sig uhen- sjædent hos ældre misbrugere.
sigtsmæssig i trafikken eller andet farefuldt
sted). Ved større koncentrationer af snifnings- Hvilke bivirkninger er der?
midlet kan hjertet svigte eller vejrtrækningen De mest almindelige bivirkninger er hoved-
ophøre. Der er beskrevet flere dødsfald ved pine, dernæst muskelsvaghed, mavepine, be-
misbrug af inhalanter. Generelt er inhalanter sværlige humørsvingninger, aggressivitet, kil-
sundhedsfarlige, idet de kan medføre mange den eller følelsesbesvær i fingre og tæer,
forskellige skader på kroppen. kvalme, høretab, nedsat koncentration m.fl.
Disse skader er: Der kan efter et stykke tid forekomme de-
• Høretab, hjerneskader og leverskader pressioner, angst og almen sløvhed gennem
kan forekomme ved anvendelse af toluen dagen. Et andet typisk symptom kan være af-
eller trikloretylen,. visende adfærd med sur og sløv opførsel for-
• Nerveskader i arme og ben kan optræde bundet med vedvarende træthed og stærke
ved anvendelse af hexan eller kvælstofil- humørsvingninger.
te.
• Knoglemarvsskader kan optræde ved an- Hvordan ser man ud, som misbruger?
vendelse af benzin. De symptomer man kan kigge efter er: røde
• Skader i de røde blodlegemer kan ske ved vandede øjne, langsom sløret tale, desorien-
anvendelse af organiske nitritter (» tering, klager over hovedpine og kvalme, næ-
poppers« m.fl.). seblod eller røde næser ved næseborene, hu-
Bruger man inhalanter samtidig med sovemedicin dudslet ved næse og mund, træthed, appetit-
eller alkohol, kan man let blive bevidstløs. Stof- løshed og duft af kemikalier.
ferne har en forstærkende effekt på hinanden.
Visse unge synes det er sjovt at blive »næsten Hvem bruger inhalanter?
bevidstløs«, men ofte kender de ikke grænsen, Det er ofte en gruppeforeteelse hos unge i
og så går det galt. alderen 12-15 år og opefter til ca. 18 års al-
deren. Nogle få børn sniffer alene. Både
Hvem ? og hvornår anvender man inhalanter? drenge og piger bruger det lige meget. Man
Det er typisk meget unge mennesker (12-15 år), oplever det mest udbredt hos socialt belaste-
som bruger det, fordi det er et stof, der ano- de børn, børn med skoleproblemer, børn med
nymt og billigt kan købes henne i kiosken. Ingen psykiske problemer, og så er der nogle, der
mistænker misbrug, når en 12 årig køber lighter- blot vil prøve pga. nysgerrighed, men som bli-
gas hos købmanden. Få unge forbliver i misbru- ver fanget i det.
get og fortsætter i årevis med stor risiko for
organskader. Mange unge stopper helt med mis- Kan snifning-misbrug behandles?
bruget, mens få fortsætter med andre stoffer Det er svært at behandle snifning-misbrug,
som hash eller rygeheroin. fordi tilbagefaldsfrekvensen er høj og be-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17

 Det stod i avisen
handlingen kan være langvarig: typisk 1-2 måne- mer et misbrug medfører.
der for afgiftningen, som giver problemer som:
muskelkramper, hallucinationer, humørproble- Vær en god rollemodel for dit barn. Tag af-
mer, kulde/varmegener, rysteture, udtalt sved, stand fra misbrug og opfør dig ikke fuld foran
kvalme med mere. Lægemidler må ofte bruges dine børn. Straf og trusler hjælper ikke. Ved
ved afgiftningen for at dæmpe de ubehagelige forståelse og hjælpsomhed når man længst.
abstinenssymptomer. Afviser barnet disse ting, så er man kommet
sent ude, og det er langt sværere at korrigere
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn måske snif- barnet. Børn, der er misbrugere, hører til hos
fer? kommunens Børn og Ungeafdeling, hvor man
Først bør man ikke tænke: »mit barn kunne al- skal henvende sig for at få råd og hjælp.
drig finde på det«, fordi man skal altid reagere
på mistanken. Det er aldrig for tidligt at fortæl-
le sit barn om de farer, der er ved snifning eller
Om Sundhedsguiden
misbrug. Er barnet først begyndt at misbruge,
er det langt sværere at ændre indstillingen hos Sundhedsguiden A/S er Danmarks førende
barnet, fordi barnet har lært, at det kan være » udbyder af information indenfor sundhed,
lækkert« og sjovt at sniffe. sygdom, helbredelse og alternativ behandling.
Sundhedsguiden drives som et professionelt
Det er ikke ualmindeligt, at det første misbrug mediehus med en ledelse bestående af perso-
sker ved snifning, og det fører derefter andet ner fra læge- og medicinalbranchen. Dertil
misbrug med sig efter en periode. Hvis dit barn kommer en lang række faglige konsulenter,
ændrer opførsel, er ualmindelig sløv og måske skribenter og medlemmer af ekspertpanelet,
lugter af kemikalier, så bør man mistænke, at herunder både læger, behandlere, patientret-
det kunne være et misbrug af inhalanter. Man tighedseksperter og politikere. De samarbej-
skal ikke forskrække barnet med at fortælle, at der også med en lang række offentlige myn-
det er dødsensfarligt, men prøve at finde ud af, digheder og private organisationer, herunder
hvorfor det er nødvendigt at sniffe. Årsagen Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet,
kunne være skoleproblemer som mobning, ord- Patientforsikringen, Patientforeningen Dan-
blindhed, generthed, dårlig selvværd eller kam- mark og en lang række faglige foreninger i
meratproblemer, eller vennerne der eksperimen- sundhedssektoren. I samarbejde med Netdok-
terer med stoffer. Forældre bør tage proble- tor driver Sundhedsguiden desuden Danmarks
met op i skolen og snakke sammen med andre største fagbog på sundhedsområdet: Sund-
forældre. Det er lettere at løfte problemet hedsfagbogen.dk
sammen med andre.

Man bør aktivere barnet med sport, udflugter,

nye kammerater, ny skole, hvis det skulle være
problemet, og i det hele taget finde løsninger,
der virkelig fjerner barnet fra brugen af inha-
lanter frem for at moralprædike om farerne.
Senere kan man komme ind på, hvilke farer der
er, men allerbedst er det så tidligt som muligt ?
før et misbrug - at fortælle om, hvilke proble-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18
 Kurser, konferencer og seminarer

koterapi, faglig leder af psykolog- og familiekon-

SEMINAR: Tilbage til børne-
sulentgruppen i Rødovre Kommune, bl.a. forfat-
livet ter til bogen: Det seksuelle overgreb – Krænke-
Samtale-psykologi og beredskab rens profil.
i mødet med seksuelt misbrugte børn Samtalen med barnet og familien ved overgreb
eller mistanke
Det første møde med barnet/familien, hvor der
Målgruppe: Socialrådgivere, lærere, pædago- er en mistanke om - eller hvor der foreligger et
ger, behandlere og andre, der arbejder med overgreb, er altid det sværeste øjeblik for den
børn. professionelle. Dette er ligegyldigt om man er
Når mistanken om seksuelle overgreb opstår, barnets lærer, pædagog eller man er barnets
eller vi møder børn, der har været udsat for behandler. Tidligere så vi som regel det første
seksuelle overgreb, bliver vores eget bered- møde som en handling, hvor der skulle være en
skab, kontakt og tilgang til barnet udpeget krænker, og hvor denne
uhyggelig vigtig. Eksperter under- krænker umiddelbart skulle fjer-
streger bl.a., at det første møde nes fra ofrets nærhed. I dag er
med et misbrugt barn eller en vi ikke lige så hurtige. Vi er
mistanke om overgreb er et af de blevet klogere og er derfor ik-
sværeste øjeblikke i et forløb ke mere lige så sikre på, hvor-
med mange svære overvejelser. dan vi skal handle for at sikre
Hvordan tackler vi som professio- barnets eller familiens tarv.
nel og ressourceperson det dagli- Vi kan heller ikke handle ens i
ge møde med barnet og familien alle situationer. Mange børn bli-
bedst muligt? Og hvordan håndte- ver udsatte for overgreb i deres
rer vi i dagligdagen en mistanke? skole/institution, hvor ofrene bå-
På seminaret sætter vi fokus på de er forældrene og barnet. Lige-
det psykologiske beredskab, be- ledes bliver andre forældre, læ-
handling og afgørende psykologiske rere og pædagoger i skolen/
aspekter ved mødet med barnet og fa- institutionen berørt og bliver krise-
milien. – Viden, der kan hjælpe børn og unge, ramte. I denne situation kan krænkeren være et
der enten har været udsat for incest, pædofili andet barn. Hvem er da det største offer?
eller er krænket af andre børn, og som kan Hvordan situationen end er, er der meget at
være med til at bygge det fundament, der skal tænke på. Hvem taler med ofret, familien og øv-
gøre en forskel. – Men hvem gør forskellen? rige? Skal politiet og de sociale myndigheder in-
Og ikke mindst: Hvad gør forskellen, hvis et volveres? Hvor hurtigt skal vi handle?
barn spindes ind i et net af manipulation og
løgne og samtidig er følelsesmæssigt forbun- Marianne Gram sætter fokus på dette første
det til familien? Hvordan skal vi handle for at møde med overgrebet eller mistanken. Hvordan
sikre barnets tarv? taler vi med familien? Hvordan taler vi med bar-
net? Marianne Gram kommer med eksempler fra
Marianne Gram, cand. psych., specialist i psy- hendes egen erfaring med, hvordan man som

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19

 Kurser, konferencer og seminarer
professionel kan tackle møderne på en god og en
dårlig måde. Og hun kommer desuden med ek-
sempler fra hendes egen behandling af børn og
familier.
Ingrid Leth, cand.psych., lektor, Institut for
Psykologi, Københavns Universitet. Udvikler bl.a. hvad hun ser samfundet kan gøre, for at børn og
behandlingsprogrammer for familier med min-
dre børn (op til 8 år), som er blevet seksuelt
misbrugt uden for familien, (Psykoedukation).
Hvordan kan beredskabet se ud?
Ingrid Leth kommer i dette omkring:
• Hvad ved vi om:
- Årsager,
- forekomst og
- skadevirkninger?
• Den forebyggende indsats i
- samfund –
- daginstitution
- sundhedsvæsen,
- skole og
- familie
• Hvordan håndteres en mistanke?
• Henvisningsmuligheder
• Behandling
levers verden. I oplægget bruger hun sine erfa-
ringer til at give et bud på, hvordan man som
professionel (eller privatperson) kan stille op
for børnene, når de signalerer overgreb. Odile
Poulsen kommer desuden gerne med bud på,
kvinder ikke skal misbruges eller handles med.
Hun lægger vægt på, at deltagerne kan stille
spørgsmål, dele tanker og undren i samspil med
hende og de andre deltagere.
Hvor og hvornår: Den 20. april 2006 på Scan-
dic Kolding kl. 9.00 – 16.00 og den 04. maj 2006
på Scandic Roskilde kl. 9.00 – 16.00
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dækker
kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl
eller vand, og kaffe/te samt andre forfrisknin-
ger dagen igennem. Priserne er ekskl. moms.
Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 20.
marts 2006 (Scandic Kolding) og den 4. april
2006 (Scandic Roskilde) til: Seminarer.dk på te-
lefon 66 15 90 43, eller via www.seminarer.dk.

Odile Poulsen, pædagog, forfatter, rådgiver og

foredragsholder. Hun er aktuel med romanen
Sirenesang om overgreb og prostitution primo
marts 2006.
Seksuelle overgreb på børn og prostitution –
hvordan gør vi en forskel?
Odile Poulsen er blevet en yderst vigtig stem-
me, når det handler om at bringe viden på ba-
nen, der kan optimere hjælpen til børn og unge
udsat for seksuelle overgreb. På trods af selv
at have været udsat for incest og senere ka-
stet ud i prostitution, rådgiver hun i dag og la-
ver bl.a. foredrag til de fagpersoner, der har
børn og unge tæt inde på livet, og som kan gøre
en forskel – hvor det virkelig gavner.
Hun bruger nøgternt og ærligt sine erfaringer
med at være incestoverlever og med at være i
prostitution til at give et unikt indblik i en over-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20

 Nye bøger
ler og bøger om specialundervisningens di-
NY BOG: Psykologisk-pædagogisk
daktik og metodik og er medforfatter til
ordbog Opslagsbog om opdragelse (2000).
Af Mogens Hansen, Poul Thomsen & Ole Var-
ming Ole Varming er psykolog, lic.pæd. og fil.dr.
Har blandt andet arbejdet som lærer, skole-
Nu udkommer 15. udgave af denne ordbogsklassi- psykolog og seminarielærer. Har skrevet ar-
ker, der så dagens lys første gang i 1971 og siden tikler og bøger om specialundervisning, pæ-
er solgt i over 175.000 eksemplarer. dagogik og etik- og værdiundervisning. Med-
forfatter til Opslagsbog om opdragelse
Hovedvægten af opslagsordene ligger på psykolo- (2000).
giske og pædagogiske begreber, og fra tilstøden-
de fagområder er der i de senere udgaver medta- Titel: Psykologisk-pædagogisk ordbog
get mange ord, der har tilknytning til psykologi ogForfattere: Mogens Hansen, Poul Thomsen &
pædagogik. Det drejer sig blandt andet om antro- Ole Varming
pologi, etik, etnologi, filosofi, kriminologi, medicin,
ISBN: 87-412-0374-7
psykiatri, sociologi og statistik. Antal sider: 528
Pris: Kr. 349
Psykologisk-pædagogisk ordbog er udkommet i op- Udgave: 15.
daterede og udvidede udgaver med 2-3 års mel- Udgivelsesår: 2006
lemrum. 15. udgave indeholder ca. 10.000 opslags- Forlag: Gyldendal Akademisk
ord (mod førsteudgavens 5.500). Alle opslag er
med hensyn til form og indhold opbygget, så den RAPPORT: Bedre indsats for
er anvendelig både som ordbog og som håndbog
for alle, der læser psykologisk og pædagogisk lit- unge kriminelle
teratur.

Mogens Hansen er lærer, cand.pæd.psych., 1976-

Socialforskningsinstituttet (SFI) kom i som-
1998 ledende skolepsy-
meren 2005 med en kritisk evaluering af
kolog i Lyngby-Taarbæk,
ungdomssanktionen. Som konsekvens har so-
adjungeret professor
cialministeren bedt en ekspertgruppe kom-
ved Danmarks Pædagogi-
me med forslag til forbedringer af indholdet
ske Universitet. Har ud-
i ungdomssanktionen, der er et alternativ til
givet bøger om dansk,
fængselsstraf for 15-17 årige.
specialundervisning, kog-
nitiv psykologi og billed-
Ungdomssanktionen har ikke virket som den
tænkning.
skulle, og derfor er det nødvendigt, at vi får
strammet op. Jeg er glad for ekspertgrup-
Poul Thomsen er special-
pens mange gode og konstruktive forslag, si-
klasselærer og skolepsy-
ger socialminister Eva Kjer Hansen, der nu
kolog. Har skevet artik-
vil drøfte forslagene med Justitsministeri-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21

 Nye bøger
et, KL og Amtsrådsforeningen.
Ekspertgruppen har bl.a. foreslået:
• en bedre koordinering mellem ungdomssanktio-
nens tre faser
• at de unge løbende inddrages, også i den løbende
opfølgning
• at indsatsen dokumenteres og effekten heraf
måles
• at der sker en løbende uddannelse af de ansatte
• at udslusning og efterværn prioriteres højere
Ungdomssanktionen er et to-årigt socialpædago-
gisk behandlingsforløb i tre dele: ophold i en sik-
ret institution, anbringelse i et åbent anbringel-
sessted og en ambulant periode. Målgruppen er
unge mellem 15 og 18 år, der har begået alvorlig
kriminalitet og tidligere ville have fået en ubetin-
get fængselsstraf på mellem 30 dage og 1½ år.
Socialforskningsinstituttets evaluering viste bl.
a., at der var mangler i sagsbehandlingen og i den
socialpædagogiske indsats. Det er nogle af de om-
råder, som ekspertgruppen nu kommer med for-
slag til at forbedre.
Du kan læse rapporten på AKT4U biblioteket.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
RAPPORT: Sammenbrud i an-
bringelser. En forskningsmæs-
sig belysning.
Et stort antal børn
og unge oplever, at
deres anbringelse
uden for hjemmet
stopper tidligere
end planlagt. Når
det gælder teen-
agere, sker det for
næsten halvdelen.
Det viser en ny
rapport fra Social-
forskningsinstituttet, som sammenfatter re-
sultaterne fra udenlandsk forskning om sam-
menbrud i anbringelser. Der findes endnu in-
gen danske resultater på området.
Sammenbrud i anbringelsen er meget proble-
matisk for de unge, som ofte har haft en tur-
bulent opvækst og netop har behov for stabi-
litet og kontinuitet.
De unge er ofte blevet anbragt på grund af
adfærdsvanskeligheder, og det er mange
gange også deres adfærd, der får anbringel-
sen til at bryde sammen. Der findes altså til-
syneladende ikke noget passende anbringel-
sestilbud til mange unge fra denne gruppe.
Sammenbrud har alvorlige konsekvenser for
de unge
Et turbulent anbringelsesforløb er ikke en
undtagelse, men snarere reglen, og det kan
have alvorlige konsekvenser for de unge.
Mange af dem har haft en barndom præget
af brudte relationer, mange flytninger og
Side 22
 Nye bøger
skoleskift, og en del af formålet med anbringel-
sen var netop at give dem mere stabile vilkår. I
stedet risikerer de pludselig at stå helt uden
støttende voksenkontakt.
Anbringelsesformen har betydning for sammen-
brud
Flere undersøgelser dokumenterer, at unge,
der er anbragt i slægtspleje, ikke helt så ofte
oplever, at anbringelsen bryder sammen. Der er
et tydeligt behov for at få mere viden om, hvor
ofte forskellige typer af anbringelse bryder
sammen.
En måde at forebygge sammenbrud på kan iføl-
ge rapporten være bedre oplysning til de unge
og anbringelsesstedet om risikoen for konflik-
ter og sammenbrud. En anden mulighed er at
udvikle programmer til at støtte de unge og an-
bringelsesstedet med henblik på at opfange
konflikter tidligt. Desuden kan en stabil livline i
form af en kvalificeret person, som de unge kan
tale med om deres problemer, måske forhindre,
at større eller mindre konflikter kulminerer i
et sammenbrud.
Rapporten indgår som en del af forberedelsen
til Socialforskningsinstituttets kommende un-
dersøgelse om sammenbrud i teenage[
anbringelser, som er støttet af det Strategi-
ske Program for Velfærdsforskning.
Forfatter: Tine Egelund
Titel: Sammenbrud i anbringelser. En forsk-
ningsmæssig belysning. Socialforskningsinsti-
tuttet 06:01
Udgivelsesdato: 2. februar 2006
Antal sider: 79 sider
Pris: kr. 65,- inkl. moms.
Du kan læse rapporten på AKT4U bibliote-
ket.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 41 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
HUSK
AKT-netværksmøde for
Region Sjælland
Onsdag den 8. marts 2006 kl. 14.00–17.00
PPR, Roskilde, Stændertorvet 1, bygning L,
4000 Roskilde
1. Velkomst og præsentation
2. Gruppedrøftelse : ”Behov og forventnin-
ger til et AKT-netværk ”:
a. evt. opdeling af Region Sjælland i to net-
værk : 1) København,
Nordsjælland samt Bornholm og 2) resten af
Sjælland samt
Lolland, Falster og Møn
b. hvilke forventninger har den enkelte AKT-
lærer / pædagog til et AKT-netværk ?
b. skal der dannes en AKT-forening ?
c. hvordan delagtiggør vi hinanden i vores er-
faringer med AKT-praksis ?
d. mødefrekvens ?
e. andet
3. Ideer til landskonferencen i september
2006
4. Dato og tovholdere for næste møde
5. Eventuelt
Mødet er for alle interesserede AKT-
lærere, - konsulenter og – pædagoger. Der
er plads til ca. 40 deltagere. Tilmelding
sker efter først til mølle-princippet.
Tilmelding pr. mail til Lene Kjøller Jensen
lenekj@roskildekom.dk . Skriv venligst navn,
stilling og kommune ved tilmeldingen.
Venlig hilsen
Lene Kjøller Jensen og Helle Gaarde Nielsen
PPR Roskilde
Tlf. 46 31 62 53
Side 23