Você está na página 1de 14

-UGEBREV

Nr. 45
Fredag d. 17.3. 2006
2. årgang

“Writing is like
prostitution. First
you do it for love,
and then for a few
close friends, and
then for money.”
Moliere 1622-1673
Kalenderen
4. maj 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet”
Roskilde. Omtalt i Ugebrev 41.

21. marts 2006. Konference. ”Konflikthåndtering 16. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklu-
og elevmægling”. Århus. Omtalt i Ugebrev 38. sion!” Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.

22. marts 2006. Seminar. ”Lige børn lærer 17. maj 2006. Temadag. ”De urolige børn.” Køben-
bedst?” Viborg. Omtalt i Ugebrev 19. havn. Omtalt i Ugebrev 37.

23. marts 2006. Konference. ”Konflikthåndtering 18. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklu-
og elevmægling”. Korsør. Omtalt i Ugebrev 38. sion!” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 45.

28. marts 2006. Konference. ”Fra kigger til 18. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”. Hø-
krænkere?”. København. Omtalt i Ugebrev 43. je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 45.

30. marts 2006. Temaeftermiddag. ”Social arv”. 22. maj 2006. Temadag. ”De taler grimt — større
Århus. Omtalt i Ugebrev 43. børns omgangstone”. København. Omtalt i Ugebrev
37.
3. april 2006. Seminar. ”Klasserumsstyring i
praksis”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 42. 24. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”.
Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.
4. april 2006. Seminar. ”Klasserumsstyring i
praksis”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 42. 5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
6. april 2006. Konference. ”Børn i familier med Ugebrev 40.
alkoholmisbrug”. Middelfart. Omtalt i Ugebrev
43. 6.-7. oktober 2006. AKT Landskonference 2006.
Karrebæksminde.
19. april 2006. Konference. ”Pæne piger og dum-
me drenge”. Aalborg. Omtalt i Ugebrev 43. 11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. november
2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan tack-
19. april-21. april 2006. Konference. ”Mobning i ler vi uroen som børn af forandringssamfundet
børne– og ungegrupper”. Taastrup. Omtalt i Uge- oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
brev 39.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en lærings-
19. april 2006. Gåhjemmøde. ”Er det mobning el- strategi?” København. Omtalt i Ugebrev 40.
ler konflikt?”. København. Omtalt i Ugebrev 45.

20. april 2006. Konference. ”Pæne piger og dum- Vær med til at gøre kalenderen endnu
me drenge”. København. Omtalt i Ugebrev 43. bedre. Informer os om kurser, konfe-
rencer og seminarer i din del af landet.
20. april 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet”.
Kolding. Omtalt i Ugebrev 41.
Vær med til at informere de andre
AKT-lærere.
20. april 2006. Seminar. "AKT som en lærings-
strategi?". København. Omtalt i Ugebrev 40. Send redaktionen et par linjer eller et
link.
2. maj 2006. Temadag. ”Truede børn —
omsorgssvigt” København. Omtalt i Ugebrev 37.
Skriv til: email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
“Writing is like prostitution. First you og
do it for love, and then for a few close Kai Pedersen
friends, and then for money.” Email: AKT4U@webbyen.dk
Jeg har de sidste par måneder brugt mange
Telefon: 20 40 80 57
dage og timer på at finde en løsning, således
at AKT4U kunne fortsætte økonomisk hvi- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
lende i sig selv. Jeg mente at have fundet et Postadresse: ”Frederikshøj”,
beløb, som alle kunne betale (100-125 kr pr Banevej 22, 4180 Sorø.
år), men der er en mistelten. Told & Skat
forlangte at de evt. indbetalte beløb skulle
tillægges min personlige indkomst, og at der
skulle betales skat af dem. Der var en kat-
telem — jeg kunne danne en forening. Der
blev også regnet på denne løsning. Det ville
blive en forening med over 1.000 medlem-
mer, der skulle laves vedtægter, der skulle
indkaldes til generalforsamling, der skulle ….
Jeg kunne hurtigt regne ud at der måtte an-
sættes en til det administrative. Det betød Kai Pedersen Charlotte Andersen
igen at beløbet ikke kunne anvendes til at Stillinge skole Skolen ved Søerne
betale afgifter mm. med. Jeg har et fuld- Slagelse Frederiksberg
tidsjob i folkeskolen og jeg arbejder i ung-
domsskolen plus alt det løse.
Hvad gør man så? Hver uge vil vi stille et spørgsmål på AKT4U
Man tager en hurtig beslutning, man hugger hjemmesiden. Denne uges spørgsmål var:
den gordiske knude over. Hvilken dag vil du helst modtage AKT4U
DERFOR: Fortsætter AKT4U med at være UGEBREVET?
gratis, det er nemmere sådan. 391 deltog i afstemningen.
MEN regningerne skal betales? Ja, man kan Mandag 14%
jo altid snuppe et ekstra hold i ungdomssko- Tirsdag 4%
len. Onsdag 0%
DERFOR kære læser velkommen til AKT4U, Torsdag 11%
en gratis fornøjelse i et koldt forår. Hvis Fredag 50%
ugebrevet ikke er så smart som andre uge- Lørdag 4%
breve så kender Søndag 18%
du grunden. Konklusion: Vi fortsætter med at udsende
ugebrevet om fredagen.
Vi ses næste fre- Næste uges spørgsmål: Er du mand eller
dag. kvinde?
Har du forslag til spørgsmål så send dem til
Kai AKT4U.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Kurser, konferencer og seminarer

Begrebet “rummelighed” er et kodeord i den


SEMINAR: Et tilbud om so-
pædagogiske debat. Visionen er, at børn
cial inklusion! med særlige behov i mindre grad udskilles til
Trivsel og udvikling i daginstitutionen – behandling i specialinstitutioner. Indsatsen
også for børn med særlige behov over for børn med særlige behov skal i sti-
gende grad finde sted inden for normalinsti-
tutionernes rammer. Denne pædagogiske vi-
Fremover skal vi som daginstitutionspædago- sion, udfordrer daginstitutionens pædagogi-
ger i højere grad være med til at rumme ske strategier og selvforståelser, og en di-
børn med særlige behov. Det kan være børn skussion af disse er nødvendig. Disse strate-
med fysiske eller psykiske funktionsnedsæt- gier kan rette sig mod integration af indivi-
telser eller børn med udviklingsproblemer af det til fællesskabet eller individets inklusi-
social karakter. on i fællesskabet.
Håbet er, at børn med særlige behov i sam- I oplægget sætter Niels Routhe fokus på bl.
spillet med normalt fungerende børn kommer a.:
i bedre trivsel og udvikling. Det kræver imid- • Hvorfor taler vi om rummelighed, hvor-
lertid en professionel og særlig tæt voksen- dan taler vi om rummelighed i for-
kontakt samt stabile og trygge rammer, der skellige sammenhænge, og hvorledes
fremmer barnets deltagelse i institutionens kan vi tolke rummelighed?
sociale liv.
På seminaret sætter vi fokus på rummelig- • Børnebilleder og hverdagsdiskurser om
hedsdebatten og på de udfordringer og mu- børn. Hvor stammer de fra, og hvil-
ligheder, der ligger i den inkluderende pæda- ken betydning har de for vores måde
gogik. Vi får bud på metoder og strategier at tænke børn og indsats på – f.eks. i
til, hvordan vi i institutionen kan udvikle et forhold til læreplaner?
socialt inkluderende tilbud, der tager højde • Hvordan kan vi blive klogere i praksis,
for børnenes forskellige behov og ressourcer når vi sætte fokus på kulturens be-
og sikrer en bedre trivsel og udvikling for de tydning for den pædagogiske prak-
børn, som ellers er i fare for at blive margi- sis?
naliserede. Vi ser på, hvilken betydning vores • Organisering og vidensopsamling fra
børnesyn har på institutionens pædagogiske praksis samt gennemgang af de red-
kultur og den daglige pædagogiske praksis. skaber, som anvendes i den forbin-
Og vi hører om pædagogiske erfaringer med delse i institutionen Nørholmsvej.
at inddrage støttepædagogen i daginstitutio- • Opstilling af pædagogiske strategier i
nens samlede pædagogiske tilbud og ikke, fht. rummelighed, herunder en di-
som det ofte er tilfældet i dag, som en støt- skussion af integration vs. inklusion.
te til et specifikt barn.
Lene Lind, tidl. leder af Eksperimentalinsti-
Niels Routhe, leder, Børnehaven Nørholms- tutionen på Amager, forfatter til bl.a.
vej, Aalborg Kommune ”Forstå mig dog” og ”på vej – men hvorhen?”.
Den inkluderende pædagogiske praksis Den positive spiral At få skabt den rummeli-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Kurser, konferencer og seminarer
ge daginstitution er blevet et politisk ønske. i forhold til at kunne rumme og inkludere fle-
Daginstitutionen skal være med til at bryde re specialbørn i et socialt fællesskab, for
den sociale arv. De børn, der behøver en dermed at undgå og minimere udskillelse.
særlig hjælp og støtte skal kunne rummes i Anne Lund og Gitte Frederiksen sætter i op-
den almindelige daginstitution og her få et lægget fokus på:
tilstrækkeligt godt tilbud til at de kommer i • Projektets mål, formål og betingelser
bedre trivsel og udvikling. • Hvad betyder social inklusion?
Kan det lade sig gøre? Hvad skal der til for, • Implementering af social inklusion:
at det bliver et ”godt nok” tilbud? o Overordnede forandringer i or-
Alle børn har behov for at opleve sig som en ganisationen
del af et fællesskab med andre børn. I sam- o Tværfagligt samarbejde mellem
spillet børn imellem læres vigtige færdighe- støttepædagoger og daginsti-
der, som kun kan erfares blandt ligeværdige. tutionspædagoger
Men for børn med udviklingsproblemer af o Pædagogik
psykisk og social karakter er de professionel- • Projektets metoder
le af afgørende betydning. Disse børn behø-
ver trygge stabile rammer og tæt voksenkon- Tid og sted: 16. maj 2006 på Scandic Byg-
takt. holm Park, Horsens, kl. 09.00-16.00 & 18. maj
En god omsorg i daginstitutionen indbefatter, 2006 på Scandic Glostrup, kl. 09.00-16.00
at barnet får tilknytningsmuligheder til be- Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der
stemte voksne, - får en chance for at udvikle dækker kursusmateriale, morgenmad, fro-
tillid til andre mennesker, - får muligheder kost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt
for at udvikle positiv selvopfattelse, - får si- andre forfriskninger dagen igennem. Priserne
ne fysiske og psykiske behov tilfredsstillet er ekskl. moms.
af ansvarlige voksne, - får hjælp til at for- Tilmelding: Senest den 18. april 2006 til
holde sig til verden omkring sig og - får støt- telefon 66 15 90 43.
te til at indgå i legen og det sociale liv i øv- Arrangør: Seminarer.dk
rigt.
Lene Lind sætter i oplægget fokus på en pæ-
dagogisk praksis, der tager højde for børns SEMINAR: Fokus på efter-
forskellige behov og ressourcer.
værn
Anne Lund & Gitte Ahrenfeldt Frederiksen, - Hvordan ruster vi bedst udsatte unge
daglig pædagogisk leder af Børnehuset til voksenlivet?
Bethania & støttepædagog, Distriktskontor
Øst, Odense Kommune
”Kultur i pædagogikken" Når udsatte unge er på vej til at blive voks-
- om social inklusion/rummelighed som en ne, skal de sluses ud af det system, de har
ny socialpolitisk strategi været i tidligere, hvad enten det er en ud-
Børnehuset Bethania i Odense Kommune har dannelsesinstitution, en døgninstitution eller
siden januar 2004 kørt et projekt ”Kultur i en plejefamilie. Som professionelle er det vo-
Pædagogikken”. Projektets formål har været res job, at hjælpe dem til at stå på egne ben
at undersøge normalinstitutionens potentiale i en verden, der ofte kan virke uoverskuelig,
når man ikke har haft en helt almindelig

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Kurser, konferencer og seminarer
barndom eller ungdom. Men hvordan hjælper er styrende for indsatsen.
vi bedst? • En faglig model skal sikre at
På dette seminar sætter vi fokus på efter- indsatsen styres af mål i ste-
værn og på, hvordan vi bedst muligt hjælper det for af midler og metoder,
de børn og unge, vi kommer i kontakt med, vi- således at metoderne udvæl-
dere i livet. Vi hører om, hvordan man som ges, så de kan bidrage til at
medarbejder kan sætte fokus på sin egen rol- opfylde de mål, der opstilles
le i forhold til den unge og ved hjælp af su- af/for barnet eller den unge.
pervision arbejde bevidst med en ’anti-
pædagogisk’ tilgang. Vi ser på erfaringerne Kjeld Boysen Møller vil præsentere den
fra et metodeudviklingsprojekt, hvor der er faglige model, baggrunden for udviklingen
udviklet en faglig model for efterværnsar- af den og dens betydning for praksis inden
bejdet og bl.a. sat fokus på samarbejdet mel- for efterværn.
lem de forskellige instanser, der arbejder
sammen omkring den unge. Vi hører om erfa- Susanne Katz, Faglig leder, Center for an-
ringer med de udsatte børn og unges udsagn bringelse og forebyggende arbejde, tidl. bl.
om og oplevelse af verden. Derudover sætter a. sagsbehandler, familieplejekonsulent og
vi fokus på den ungdomskultur, de udsatte un- supervisor.
ge skal fungere i. Hvad er det for et ung- Supervision i arbejdet med udsatte unge
domsliv de spejler sig i? Center for Anbringelse og Forebyggende
Arbejde har arbejdet med anbragte børn
Kjeld Boysen Møller, Udviklingskonsulent, og unge i grupper igennem en årrække. Det
Frederiksholm Akutinstitution er undervejs blevet klart, at det er nødven-
En faglig model for efterværn digt, at gruppeledernes faglighed og enga-
Frederiksholm Akutinstitution har som en del gement støttes af den organisation, de ar-
af KABU projektet udviklet en faglig model bejder i, hvis de satte mål skal opnås. Su-
for efterværn. Efterværn forstås som den pervision til gruppelederne er vigtig, hvis de
indsats, der planlagt over længere tid ydes unge skal have den hjælp og støtte, de har
barnet eller den unge efter udslusning fra en brug for. Det er både ledelsen og gruppele-
anbringelse og efterværnet tager sigte på at dernes opgave at sikre et fortrolighedsrum
reducere risikofaktorer i barnet eller den un- for de unge og bakke op, når der opstår
ges liv samt at bidrage til barnet eller den un- vanskeligheder. Det er nødvendigt at super-
ges kvalificering til et meningsfuldt liv. vision til medarbejderne er målrettet og bl.
• En faglig model sætter bestemte a. sætter fokus på:
standarder for, hvordan man • At vende negativt til positivt.
bør kombinere teori, strategi, • At fastholde målene – også når
metode, rammer og så videre der opstår vanskeligheder.
for at opnå ønskede kvali- • At fokusere på det interne
tetsmål indenfor et bestemt samarbejde mellem gruppele-
praksisfelt. derne for bl.a. at støtte ud-
• En faglig model sikrer, at det en- nyttelsen af deres forskellig-
kelte barn/den enkelte unge heder.
kommer i fokus, og at det, der
kendetegner barnet/den unge

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Kurser, konferencer og seminarer
Susanne Katz tager bl.a. udgangspunkt i er- I det perspektiv er ungdomslivet både noget
faringerne fra arbejdet med efterværns- meget konkret, der handler om at udforske
gruppen Netop. et nyt territorium, uden at være overvåget
af voksne. Men det er også en verden, hvor
Hanne Warming, Lektor, socialvidenskab, forvaltningen af de mange valg ikke er enty-
Roskilde Universitetscenter. digt nemme eller lykkelige, typisk fordi vir-
Efterværn - set fra de unges perspektiv keligheden ikke altid matcher forventninger-
Hanne Warming sætter fokus på, hvad de ne til, hvad der er et godt liv.
unge selv fortæller om efterværn: Anne Kofod vil tegne et billede af, hvordan
Hvilke tanker, forventninger og bekymringer hverdagen ser ud for denne gruppe unge,
gør de unge sig, inden ophøret af en anbrin- med fokus på sociale relationer, uddannelse,
gelse. Hvordan oplever de livet "på egne ben" fritid og fremtid.
og en evt. efterværnsindsats: Hvad er svært
ved at stå på egne ben? Hvilken støtte ople- Tid og sted: 18. maj 2006, kl. 09.00 – 16.00,
ver de selv at have brug for, og hvad siger Quality Hotel, Høje Taastrup & 24. maj kl.
de om den henholdsvis gode og dårlige støt- 09.00 – 16.00, Hotel Scandic Bygholm Park,
te? Horsens
Hanne Warming tager afsæt i interview med Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der
nuværende og tidligere anbragte børn og un- dækker kursusmateriale, morgenmad, fro-
ge, samt det som nuværende og tidligere ple- kost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt
jebørn har skrevet på hjemmesiden www. andre forfriskninger dagen igennem. Priserne
boernetinget.dk. Børnenes fortællinger vil er ekskl. moms.
blive perspektiveret fra et Tilmelding: Bindende tilmelding til telefon
anerkendelses- og empovermentperspektiv 66 15 90 43.
samt med inddragelse af Bourdieus begreber Arrangør: seminarer.dk
symbolsk magt, social, kulturel og økonomisk
kapital samt Habermas og Blucks begreb om GÅHJEMMØDE: Er det mob-
selvfortælling.
ning eller konflikt? AMOK-
Anne Kofod, ungdomsforsker, Center for antimobbekonsulenterne og Center for
Ungdomsforskning Konfliktløsning inviterer til gåhjemmødet.
Det almindelige ungdomsliv
Flertallet af unge har et velfungerende og
På mødet vil der være indlæg fra Lotte
trygt ungdomsliv. Det er deres interesser og
Christy, underviser i Center for Konfliktløs-
orienteringer, der på forskellig vis er med til
ning og forfatter til ”Grib konflikten”. Og
at tegne det, vi kalder ungdomskulturen. De
Helle Rabøl Hansen fra AMOK-
befinder sig i en livsfase, der som ingen an-
antimobbekonsulenterne og forfatter til
den bærer præg af at træffe valg for sig
”Grundbog om mobning”.
selv. Valg der tilsammen er med til at define-
re en identitet, de ikke som tidligere genera- Tid: Onsdag den 19. april 2006 kl. 15.30-
tioner, har fået i vuggegave, men selv må 18.00
konstruere ud fra de erfaringer og forud- Sted: i Red Barnets lokaler (Kantinen), Rose-
sætninger, deres hverdagsliv byder på. nørns Alle 12, 1634 København V.
Pris: Gratis. Der kan købes kaffe og te.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Nye bøger
der oplever problemer med unge, der begår
RAPPORT: Hva', har du gang
kriminalitet og fx gør beboerområder usikre
i? at færdes i. Jeg er overbevist om, at arbej-
Evalueringsrapport fra projektet det med konfliktmæglere gør en forskel for
Konfliktmægling for 12 - 15 årige de unge og deres omgivelser, siger socialmi-
nister Eva Kjer Hansen .

Et forsøg med konfliktmægling for de 12 til I projektforløbet har de otte kommuner ud-
15 årige har givet bemærkelsesværdige re- dannet 52 mæglere, hvoraf de fleste i det
sultater. Unge havner ikke i samme konflik- daglige er lærere, pædagoger, socialrådgive-
ter igen, efter de har været med i mæg- re, gadearbejdere og politibetjente.
lingsprojektet.
Projektet blev sat i gang i 2003 og er netop
Otte kommuner har i samarbejde med Soci- afsluttet med en projektrapport, en evalue-
alministeriet og Det Kriminalpræventive Råd ring og en pjece, der opfordrer kommunerne
gennemført et projekt med konfliktmægling til at tage idéen op.
for 12 til 15 årige, som kommer i konflikt
med hinanden, med deres forældre eller an- Du kan se den 95 sider store rapport i
dre voksne. Der er tale om alvorlige konflik- AKT4U biblioteket.
ter, som uden mægling med stor sandsynlig-
hed kunne have ført til vold og kriminalitet.

En analyse af for- BOG: Udsatte børn


søget er klar. De - underretningspligt og undersøgelse
unge, der har gen- Af Bente Adolphsen
nemført en mæg-
ling, kommer ikke i
samme konflikt Fra forordet:
igen. Og det ser ud I mere end hundrede år har børns sociale
til, at mæglingen er forhold påkaldt sig særlig socialpolitisk inte-
med til at afholde resse. Groft sagt har der gennem alle årene
de unge fra de- været 2 grupper af børn, som samfundet øn-
struktiv adfærd og skede at gribe ind i forhold til: ”de vanarte-
styrker deres følelse af at kunne handle i de børn” og ”de forsømte og vanrøgtede
eget liv. børn”. Gennem årene har kategorierne haft
forskellige navne og der har været skiften-
de teorier om årsagerne til barnets proble-
- Jeg håber meget, at kommunerne vil se på
mer, men også i dag eksisterer disse 2 ho-
de gode erfaringer, som vi har haft med
vedgrupper:
dette projekt. Jeg hører tit om kommuner,
- Barnet, som samfundet er nødt til at

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Nye bøger
iværksætte foranstaltninger over for, fordi Snarere er der måske behov for en periode
det er ”farligt” for samfundet og fællesska- med lovgivningsmæssig ro, hvor vi bredt sam-
bet. fundsmæssigt og politisk får diskuteret,
- Barnet, som samfundet er nødt til at be- hvordan vi synes et barns liv som mindstemål
skytte mod overgreb eller ødelæggende livs- bør forme sig, hvilke grænser der skal være
forhold i dets familie eller nære miljø. for forældres ret til at bestemme over de-
At der oftest er tale om de samme børn i res barn, hvilke foranstaltningstyper det of-
forskellige stadier af deres opvækst overses fentlige kan og bør iværksætte og samfun-
jævnligt. dets vilje til at betale for de nødvendige
Lovgivers dilemma er at finde en, set fra hjælpeforanstaltninger.
”samfundets” side, rimelig balance mellem
- forældrenes ret til at opdrage deres barn Titel: Udsatte børn - underretningspligt og
- samfundets behov for at barnet vokser op undersøgelse
som et socialt væsen, der når det bliver vok- Forfatter: Bente Adolphsen
sent, kan deltage rimeligt veltilpasset i fæl- ISBN: 87-85200-44-1
lesskabet og Udgivet af: Den Sociale Højskole i Aarhus
- samfundets behov for beskyttelse mod Kan bestilles pr. telefon 86 27 66 22 eller
farlige individer. e-mail dsh-aa@dsh-aa.dk
Sociallovgivningens bestemmelser skal altså Pris: 30 kr. + evt. forsendelse.
både kunne sikre, at det offentlige ikke gri-
ber for voldsomt ind over for familiens og/ Du kan også se den på AKT4U biblioteket
eller barnets problemer og kunne skabe et
tilstrækkeligt værn for barnet, så det ikke –
heller ikke fra forældrenes side – udsættes
for usunde opvækstvilkår.
Denne øvelse er ikke nem og da reglerne også Og det var din lærer hr. Ørnebjerg
skal være så fleksible, at mange meget for- som aldrig talte ned til en dværg
skellige børn og deres familier skal kunne få og gerne fortalte om kæmper så små
hjælp efter dem, giver det sig selv, at for- at de næppe var til at få øje på.
muleringerne må blive et kompromis mellem
meget præcise og tilstrækkeligt nuancerede Og han kunne mer end sin ABC
regler. for han kunne lege og slås med sne
Gennem årene har vi desværre set en stigen- og lærte os mer om at tro på os selv
de retliggørelse af nogle elementer i børne- end det vi sku glemme alligevel.
sagerne, der næppe egner sig specielt til
meget præcise lovregler. Behovet for nye Og han kunne mer end sit Fadervor
regler opstår jævnligt hos politikerne og må- for han ku forstå hvad kun få forstår
ske især efter, at en særligt sørgelig sag at større end kæmper i afgrund og dal
har været omtalt i pressen, men der er ikke er en dværg på en kvist på en femte sal.
meget der tyder på, at kvaliteten i arbejdet
Halfdan Rasmussen (fra ”Og det var det”)
med de sociale børnesager stiger proportio-
nalt med stigende regeltæthed.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Det stod i avisen
sociale myndigheder efter de to knægte til-
stod at have slået, sparket og filmet de to
ofre på syv og ti år.
De to drenge forklarede, at de havde fået in-
spiration til overfaldet efter at havde set
TV2's dokumentar-program "station 2".

BT TV2
I Ølsted på Nordsjælland har man oplevet To 13-årige drenge blev lørdag aften udsat
endnu et tilfælde af modefænomenet for et tilfælde af 'happy slapYping'.
'happy slapping'. Drengene blev passet op på Hadsundvej i Ran-
Her er en 15-årig dreng blevet udsat for ders af tre andre drenge, to på 14 og en på 15
grov vold af en klassekammerat, mens to an- år, som havde forsøgt at købe lightergas på
dre drenge fra samme klasse filmede over- en Q8-tank, men var blevet afvist.
faldet med deres mobiltelefoner. De ældre drenge tvang de to 13-årige til at
De holder ham fast og slår ham, og han bli- købe lightergassen for sig, tvang dem deref-
ver sparket i hovedet og i maven, siger Vi- ter til at sniffe gas i et nærliggende solcen-
cepolitikommisær Erling Kjær fra Frede- ter, overdængede dem med slag og spark og
rikssund Politi til TV2-Lorry. optog volden på en mobiltelefon.
Det er Ølsted sogneskole, hvor overfaldet Da gerningsmændene er under den kriminelle
fandt sted i et frikvater, der anmeldte vol- lavalder, har politiet overgivet sagen til de
den mod den 15-årige dreng. sociale myndigheder.

TV2/Lorry DR Syd
Nikki Kerr, projektleder for organisationen Politimestrenes formand Poul Bjørnholt Løhde
Kidscape, der blandt andet bekæmper mob- fra Esbjerg kalder happy slapping for et fuld-
ning i Storbritanien, siger ; ”Det en god må- stændig sygt fænomen, som der straffemæs-
de at forhindre 'happy slapping' på skoler- sigt skal slåes meget hårdt ned på.
ne, at man forbyder mobiltelefoner helt og - Det er ikke alene meningsløs vold, men også
aldeles på skolens område. Jeg mener ikke, iscenesat vold med det formål at viderebrin-
børn har brug for mobiltelefoner i løbet af ge det og vanære ofret oveni, siger Poul
skoledagen, hvor der er voksne. De behøver Bjørnholt Løhde til Radio Syd, P4.
ikke mobiltelefoner, som er den væsentlig- - Jeg mener, at man skal bruge den strenge-
ste årsag til 'happy slapping'. ” ste del af straffelovsbestemmelserne. Der
skal bestemt ikke lægges fingre imellem her.
DR Fyn/Fyns Stiftstidende Jeg håber, at det er opblomstret hos nogen,
To drenge på henholdsvis tretten og fjor- der er for dumme til at se konsekvenserne i
ten år har indrømmet, at de har filmet og det her - og at det holder op igen.
overfaldet to mindre drenge på Sdr. Nærå Poul Bjørnholt Løhde understreger, at der er
fri- og efterskole tirsdag i sidste uge. behov for en oplysningskampagne over for de
Landbetjent Lennart Mogensen fra Årslev unge. - Skolerne må være med til at informe-
kunne i forleden overdrage voldsagen til de re børnene, så de kan få en opfattelse af, at

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Det stod i avisen
happy slapping er vanvittigt. Samtidig skal vi
straffemæssigt markere, at det er aldeles
uacceptabelt, siger politimestrenes formand.

Berlingske/Ritzau
Politiet i Frederikssund har sigtet to drenge
på 15 år for at stå bag endnu et tilfælde af »
Happy Slapping« - vold, optaget på en mobil-
telefons kamera - på en skole i Frederiks-
værk.
Episoden fandt sted ved Kregme Skole, da en
14-årig dreng blev overfaldet med knytnæve-
slag i ryggen samt skubberi, mens det hele
blev optaget med kamera fra en mobiltele-
fon. Offeret fortalte en lærer om overfal-
det, der anmeldte sagen til politiet.
To 15-årige drenge blev herefter anholdt og
taget med på politistationen, hvor de erkend-
te at stå bag episoden. De er begge blevet
sigtet for vold.

Alle børnene dyrkede happy slapping,


undtagen Emil -
han fik tæv på Annas kameramobil.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
Happy slapping — Århus modellen.
Denne side er hentet på Århus Kommunes hjemmeside.

Happy Slapping – en tidlig fo- Den 10. marts 2006

rebyggende indsats Kære Skoleledelse


Vi har den seneste tid været vidne til flere ek-
Rådmand Louise Gade og Århus Politi har på sempler på fænomenet "Happy Slapping". De ek-
sempler, der har været fremme i medierne har
baggrund af de seneste dages fokus på fæ-
ganske vist ikke været fra århusianske skoler,
nomenet ”Happy Slapping” sendt brev til
men vi må være meget på forkant med denne al-
skolelederne i Århus for at være på forkant
vorlige udvikling og målrettet forebygge, at det
og målrettet forebygge, at fænomenet bre- breder sig til skoler i Århus.
der sig til Århus. Derfor vil jeg gerne appellere til, at der lokalt
ydes en aktiv indsats imod "Happy Slapping".
Udviklingen og den seneste tids fokus på "Happy Slapping" er ikke drengestreger, der kan
”Happy Slapping” rundt omkring på landets undskyldes med øjeblikkets tankeløshed. Det er
skoler er en udvikling, vi tager meget alvor- grænseoverskridende vold og ydmygelse, som vi i
ligt i Århus. fællesskab skal have standset, før det når at
bide sig fast. Det er derfor afgørende nødven-
digt, at vi i fællesskab får sat en effektiv stop-
Det er en udvikling vi i Magistratsafdelingen
per for "Happy Slapping" på skoler og fritidsin-
for Børn og Unge samt Ungdomsgruppen ved stitutioner.
Århus Politi ønsker at forebygge. Derfor Ja, jeg vil gå så langt som at sige, at det er vo-
har jeg dags dato sendt vedlagte brev til res pædagogiske troværdighed, der er på spil,
skolelederne af sted i dag. Derudover har såfremt vi ikke får dæmmet op for fænomenet.
Ungdomsgruppen ved Århus Politi sendt et Jeg vil derfor opfordre til, at der på alle skoler
brev til skolelederne, hvor de via en hotline gøres konkrete overvejelser over, hvorledes der
tilbydes information, vejledning og assistan- kan reageres forebyggende. Det kan f.eks.
ce. være aftaler om, hvorledes regler og rammer
for børnenes brug af mobiltelefoner i skoleti-
den, overvejelser over hvorledes, fænomenet
På den baggrund håber vi, at skolelederne er
tages op med børnene og hvorledes forældrene
godt rustet til et forebyggende arbejde og inddrages i den forebyggende indsats.
til at gribe ind, hvis fænomenet ulykkeligvis Jeg er sikker på, at vi deler bekymringen over
skulle nå til Århus, så vi sammen kan komme udviklingen - og at den hos os alle giver anledning
”Happy Slapping” til livs. til refleksion over, hvorfor en så destruktiv bør-
nekultur kan opstå, og hvorfor mobning netop nu
Derudover håber jeg naturligvis, at alle for- antager en sådan karakter. Jeg ved I fortløben-
ældre vil være meget opmærksomme på at de yder en god indsats mod mobning, men "Happy
Slapping" kalder på en særskilt handling her og
forebygge, at deres børn begiver sig af med
nu, så børnene får en tydelig opfattelse af hvor
”Happy Slapping”.
grænserne går.

For yderligere information kontakt: Med venlig hilsen


Vicekriminalkommissær Allan Aarslev, Louise Gade
tlf. 8731 1448
Chefpsykolog Jan Kirkegaard,
tlf. 3063 9410

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Hej AKT 4U
Kære Dorit.
Jeg er som AKT-lærer dybt rystet over og in-
Jeg har været i arkivet. Den bekendtgørel-
teresseret i at modtage gode ideer til håndte-
se som omtaler underretningspligten er be-
ring/handleplan i forbindelse med det afskyeli-
kendtgørelse. 1092 af 8. December 2000.
ge fænomen ”Happy Slapping”. Er der allerede
Jeg bringer den nedenfor, så er du fri for
nu nogle skoler, der er i gang med en konkret
at lede efter den.
ageren overfor ovenstående, vil jeg meget gerne
Hilsen
høre om dette. Ellers blot en opfordring til at
Kai
inddrage det i jeres gode nyhedsbreve. Tak!
Med venlig hilsen
Bettina Faurschou, AKT-lærer BEK nr 1092 af 08/12/2000

I medfør af § 35, stk. 1 - 3, i lov om social ser-


Kære Bettina. vice, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober
2000, fastsættes:
Det ser ud til at fortsætte i denne uge med
Happy slapping. Dels kan du læse om det på si- Underretning om børn eller unge under 18 år
den ”Det stod i avisen”, dels på siden ”Happy
§ 1. Følgende personer har pligt til at underrette
slapping — Århus modellen”. Hvis der er nogen
kommunen, når de i deres virke bliver bekendt
ude i landet der støder på konkrete initiativer, med forhold for et barn eller en ung under 18 år,
så informer endelig AKT4U, vi bringer det ger- der må give formodning om, at barnet eller den
ne videre. unge har behov for særlig støtte:
Hilsen
1) Offentligt ansatte og andre med offentlige
Kai hverv,

2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1,


Hej Kai.
3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,
Tak for et dejligt ugebrev. Jeg glæder mig til
hver fredag. Dejligt at se når der også er digte 4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutio-
i, det bløder det hårde faglige lidt op. ner drevet som selvejende institutioner efter afta-
le med kommunen, jf. lovens § 9, puljeordninger
Jeg har et konkret spørgsmål. Vi har i mit AKT-
oprettet efter lovens § 11, dagpasning med øko-
team snakket om i hvilken lov står der det om nomisk tilskud efter lovens § 26 og private dag-
underretningspligt? pasningsordninger oprettet efter lovens § 63, og
Mange hilsener
Dorit Jørgensen, AKT-lærer 5) personer, der er beskæftiget ved opholdsste-
der, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud
eller andre private tilbud, der for det offentlige
udfører opgaver rettet mod personer med sociale

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


der er formodning om, at en gravid har et så alvor-
eller andre særlige problemer.
ligt misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer,
§ 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når at det medfører behov for støtte på grund af sund-
hedsrisiko for det kommende barn.
1) barnet eller den unge har vanskeligheder i for-
hold til de daglige omgivelser, skolen eller sam- Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ik-
fundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende ke er rimelig mulighed for gennem egen virksom-
forhold, eller hed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
gennem rådgivning og vejledning af den gravide
2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med
eller psykisk funktionsevne. henblik på inddragelse af kommunen.

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ik- Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages
ke er rimelig mulighed for gennem egen virksom- underretning, må det tages i betragtning, at kom-
hed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder munerne skal sørge for, at enhver har mulighed for
gennem rådgivning og vejledning af forældrene og gratis rådgivning, jf. lovens § 3. Endvidere skal
barnet eller den unge samt gennem dialog og sam- det tages i betragtning, at kommunerne skal sørge
arbejde eventuelt med henblik på inddragelse af for, at forældre eller andre, der faktisk sørger for
kommunen. et barn eller en ung, kan få en gratis familieorien-
teret rådgivning, jf. lovens § 5, at kommunerne ef-
Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages ter lovens § 68 skal sørge for tilbud om gratis råd-
underretning, må det tages i betragtning, at kom- givning til personer med nedsat fysisk eller psy-
munerne yder forældre med børn og unge eller an- kisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
dre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, gra- blemer, og at amtskommunerne efter lovens § 69
tis familieorienteret rådgivning efter lovens § 5 yder gratis rådgivning til personer med betydelig
samt yder støtte, når det må anses for at være af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en med særlige sociale problemer i tilslutning til de
ungs særlige behov for støtte, jf. lovens § 40. opgaver, der påhviler amtskommunerne efter lo-
ven.
Underretning om gravide med alvorlige misbrugs-
problemer Ikrafttræden
§ 3. Følgende personer har pligt til at underrette § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
kommunen, når de i deres virke får kendskab til en 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 875 af
gravid med alvorlige misbrugsproblemer, der må 27. november 1997.
give formodning om, at der er behov for støtte:
Socialministeriet, den 8. december 2000
1) Offentligt ansatte og andre med offentlige
hverv, hvis opgaver retter sig mod gravide, mis- Henrik Dam Kristensen
brugere eller personer med sociale eller andre sær-
lige problemer, og /Kirsten á Rogvi

2) andre personer, herunder læger, jordemødre og


psykologer, der ikke er omfattet af nr. 1, men som
for det offentlige udfører opgaver rettet mod gravi-
de, misbrugere eller personer med sociale eller an-
dre særlige problemer.

§ 4. Underretningspligten efter § 3 foreligger, når

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 45 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14