-UGEBREV

Nr. 46
Fredag d. 24.3. 2006
2. årgang

Sutten er venligst udlånt af: www.bimbambanana.dk

 QuickPoll
Denne uges spørgsmål var:
Er du mand eller kvinde?
I løbet af den første dag indstillede der sig
noget der lignede stilstand. De efterfølgende
dage svingede afstemningsresultatet kun lidt.
For mændenes vedkommende fra 18% til 22%.
Da det blev torsdag aften var det endelige
resultat således:
Mænd 19%
Kvinder 81%
Konklusion:
Ved en evt. fest i AKT kredse vil dans senere
på aften måske ikke være den store samlende
aktivitet.
Den skæve kønsfordeling er en belastning i
det daglige arbejde i skolen. Der må sættes
ind på at rette skævvridningen op, måske et
kønstillæg hvis man er mand.
Næste uges spørgsmål er:
Har du læst Jesper Juul og Helle Jensens
bog: Pædagogisk relationskompetence?
Redaktørens spalte
Der er et stort behov for, at der etableres en
ensartet uddannelse af AKT-lærere. Efterhån-
den som man kommer rundt i landet kan man se
det groteske i uddannelsesniveauet. Der er lige
fra en treårig uddannelse til ikke læreruddanne-
de – det er ikke fair. Der er også enorme spring i
lønnen. Nogle AKT-lærere ligger på løntrin 40
medens andre via deres lokale fagforening er
placeret på løntrin 45 eller 46. Nok kan der væ-
re forskelle i arbejdet fra kommune til kommune
og fra skole til skole, men grundsubstancen er
mere eller mindre den samme. Det ville nok være
rimeligt at man fra centralt hold sikrede sig en
ensartethed eller i det mindste kom med et for-
slag til et fælles minimum. Vi har på AKT4U pla-
ner om at dykke ned i problematikken, jeg håber
vi får luft til at gøre det i dette efterår.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Kai Pedersen
Email: AKT4U@webbyen.dk
Telefon: 20 40 80 57
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Postadresse: ”Frederikshøj”,
Banevej 22, 4180 Sorø.
Kai Pedersen Charlotte Andersen
Stillinge skole Skolen ved Søerne
Slagelse Frederiksberg
I sidste ugebrev fortalte jeg om, at tilslutningen
til AKT4U fremover bliver helt gratis. Desværre
er der en sideeffekt af denne beslutning, nemlig at
det i øjeblikket måske bliver nødvendigt at aflyse
årskonferencen. Det skylde simpelthen, at nu har vi
ikke pengene der skulle bruges til købe administra-
tion for, og vi kan på AKT4U ikke løbe hurtigere
end vi allerede gør. Jeg vil prøve at gå til min ar-
bejdskommune, Slagelse kommune, og spørge om de
vil være behjælpelig med nogle mandtimer osv. Jeg
håber de er positive.
Efter at beslutningen om at gøre AKT4U gratis er
strømmen af nye tilmeldinger steget gevaldigt. Der
ligger hver dag en lille bunke. Desværre har ca.
10% fejl i deres emailadresse. Har du en kollega
der har tilmeldt sig og intet hørt fra os — ja så
kan det være årsagen.
Du må gerne gøre reklame for os,
vi har ikke selv mulighed herfor.
Husk at sommertiden starter på
lørdag. Hilsen fra Kai.
Side 2
 AKT-funktionen i Slagelse kommune
Forhistorien: Pædagogisk udviklingsråd i
Slagelse nedsatte i efteråret 2001 en ar-
bejdsgruppe med det formål at udarbejde
formål og delmål for AKT-funktionen. Der
skulle desuden udarbejdes vejledningsmate-
riale til AKT-funktionens indhold. Primus mo-
tor i dette arbejde var pædagogisk konsu-
lent Lars Frost. Arbejdsgruppen færdig-
gjorde sit arbejde i maj 2002. Efter at ar-
bejdet havde været rundt på skolerne og
endeligt konfirmeret i Børn & unge begyndte
skolerne med AKT arbejdet pr. 1. august
2002. Hver skole blev tildelt 20 ugentlige
timer til AKT arbejdet uanset skolens stør-
relse.
Kai
3. Anbringes en elev kortvarigt eller i en længe-
re periode i AKT-funktionen, er det målet, at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af psyki-
ske, fysiske eller sensoriske funktions-
vanskeligheder.
4. Ved udslusning eller tilbageslusning, er det
målet, at støtte integrationen i klassen optimalt
gennem støtte, observation i klassen, rådgiv-
ning, vejledning eller supervision af lærere.
5. Desuden er målet i denne afsluttende fase,
at klassens lærere overtager det tætte samar-
bejde med elevens forældre

Formål for AKT-funktionen

Vejledning- og idekatalog til
etablering af AKT-funktion på
Formålet med AKT-funktionen er, at fremme
udviklingen hos elever med særlige behov i
skolerne
overensstemmelse med de krav, der er angi-
1.1 Specialundervisning og anden specialpæda-
vet i folkeskoleloven.
gogisk bistand i AKT-funktionen omfatter:
Desuden er det AKT-funktionens formål, at
medvirke til at elevens tilknytning til klassen
1. Observation af eleven i klassen for at af-
fastholdes, såfremt det vurderes hensigts-
dække det dynamiske samspil, der er mellem
mæssigt på længere sigt.
lærer, elev og eleverne indbyrdes. Der kan i
denne indledende fase etableres supervision af
Delmål.
enkelte lærere eller lærerteamet, såfremt det
skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt.
1. AKT-funktionen skal om muligt afdække
det samspil, der er mellem en elev med særli-
2. Undervisning og træning i funktionsmåder og
ge behov, lærerne og de øvrige elever. AKT-
arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjæl-
funktionen kan således bl.a. gennem rådgiv-
pe eller begrænse virkningerne af psykiske, fy-
ning, vejledning eller supervision medvirke til,
siske eller sensoriske funktions-vanskeligheder.
at problemer løses i klassen, så en placering i
AKT-funktionen evt. kan afværges.

3. Tilbageslusning af eleven til klassen, parallel-

2. Der er et vigtigt mål, at der etableres en
klasse, - herunder støtte, rådgivning, vejledning
god kontakt til elevens forældre, og at der
eller supervision af lærer, lærere eller lærer-
tidligt i forløbet tilbydes rådgivning og vej-
team.
ledning til forældrene.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 AKT-funktionen i Slagelse kommune
Planlagt henvisning med visitationsforløb
2.1 Lovgrundlaget

Klassens lærerteam indstiller, efter samråd

1. Bekendtgørelse om folkeskolens specialun-
med forældrene, eleven til AKT-undervisning.
dervisning og anden specialpædagogisk bi-
Indstillingen fremsendes gennem skolelede-
stand nr. 896 af 22. september 2000 med
ren til skolepsykologen, der sammen med sko-
tilhørende vejledning
lelederen vurderer behovet for, at der iværk-
sættes yderligere tiltag til belysning af ele-
2. Bekendtgørelse om foranstaltninger til frem-
vens situation inden visitation. Visitationsud-
me af god orden i folkeskolen nr. 27 af 12. janu-
valget behandler herefter indstillingen fra
ar 1995
klassens lærerteam.
Såfremt den etablerede specialundervisning
3.1 Målgruppe
skønnes at ville strække sig over mindst 3
uger ( 15 skoledage) skal der foretages en
1. Elever i bh. kl. til 9. klasse kan henvises til
pædagogisk-psykologisk vurdering (jf. § 4 i
AKT-funktionen
bek. nr. 896 af 22. september 2000)
2. Målgruppen er børn der kræver særlig hen-
syntagen eller støtte(jf. bek. af 22. sep. 2000)
4.2 Visitationsudvalg

4.1 Henvisning
Visitationsudvalget bør sammensættes af
medarbejdere, der kan belyse elevens samle-
Der skelnes mellem to former for henvisning:
de situation. Udvalget kan have faste med-
lemmer og ad hoc tilknyttede medlemmer. Ek-
1. Akut henvisning
sempel på visitationsudvalg:
2. Planlagt henvisning med visitationsforløb

Skolens leder
Akut henvisning
Skolepsykolog
AKT-lærer
I henhold til bek. nr. 27 af 12. januar 1995 §4
Teamkoordinator eller klasselærer
kan en elev overføres til anden undervisning på
Evt. repræsentant fra SFO
skolen i enkelte timer eller resten af dagen.
Evt. sagsbehandler fra Børne- og ungeafd.
Akut henvisning aftales mellem den henvisende
Evt. sundhedsplejeske
lærer og AKT-læreren. Skolens leder og foræl-
drene underrettes samme dag af klassens læ-
4.3 Iværksættelse af støtten
rer. AKT-læreren udfylder et standartskema
med årsag til henvisningen og en kort beskrivel-
Efter beslutning om iværksættelse af støt-
se af forløbet i AKT-funktionen. Skemaet afle-
ten skal tre instanser informeres:
veres efter dagens sidste undervisningstime til
skolens leder og klasselærer
1. klasselæreren, der tillige orienterer klasse-
teamet
Henvises en elev gentagne gange inden for et
2. hjemmet kontaktes af klasselærer og ori-
skoleår, skal klassens team udarbejde en ind-
enteres kort om støtteomfang og startdato.
stilling til AKT-visitationsudvalget.
3. lærerteamet, der varetager den specialpæ-
dagogiske bistand. Det afgøres på et koordi-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 AKT-funktionen i Slagelse
kommune
nerende møde, hvilken lærer, der indgår i ar-
bejdet, som den primære kontaktperson om-
kring barnet. Der aftales handleplaner på bag-
grund af de indhentede oplysninger fra skema,
klasselærer og psykolog.
5.1 Forældresamarbejde
Klasselæreren har ansvaret for forældresam-
arbejdet under hele forløbet. I perioden hvor
eleven deltager i AKT-undervisningen overtager
AKT-læreren i samarbejde med klasselæreren
den primære kontakt til hjemmet. I særlige til-
fælde kan AKT-læreren overtage hele foræl-
dresamarbejdet så længe eleven er tilknyttet
AKT-funktionen.
6.1 Evaluering
Der afholdes 1 til 2 månedlige møder mellem
AKT-lærerne, psykolog og/eller skolens leder.
På møderne evalueres den igangværende proces
kontinuerligt. Det tilstræbes, at AKT-lærerne
tager personlig kontakt til hjemmet for at opnå
et konstruktivt skole/hjem- samarbejde. Besøg
i hjemmet kan være nødvendigt for at opbygge
et godt og fornuftigt samarbejde med elevens
forældre.
Samarbejdet med klasselæreren/klasseteamet
er nødvendigt og vigtigt, så der skabes helhed i
støtten og således at tilbageslusning til klassen
får optimale betingelser.
Handleplaner evalueres og justeres efter hvert
møde.
7.1 Opholdets varighed
Opholdet i AKT-funktionen bør max strække
sig over 4 måneder. Er der behov for en længe-
re periode i AKT' en, bør der foretages en psy-
kologisk vurdering af eleven.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Kurser, konfe-
rencer og semi-
narer
KURSUS:LØSNINGER I
SKOLEN
- enkle og virksomme tilgange til arbej-
det med barnet
Den løsningsfokuserede ide vinder stigende
udbredelse i skolen og i pædagogisk arbejde.
Det er en enkel og pragmatisk tilgang til pro-
blemløsning og til håndtering af adfærd, på
såvel elev som på klasseniveau. Den løsnings-
fokuserede model skaber konstruktivt sam-
arbejde med eleven, kollegerne og forældre-
ne, idet der fokuseres på kompetencer og
fremtidige løsninger frem for årsagsforkla-
ringer og skyld.
Chris Iveson er medgrundlægger af Brief
Therapy Practice i London, den største un-
dervisnings-virksomhed i løsningsfokuseret
samtale i Europa. Gennem de seneste år har
Chris og hans kolleger medvirket til imple-
mentering af den løsnings-fokuserede model
i brede dele af det engelske skolesystem.
Chris er en af de mest anerkendte undervi-
sere i løsningsfokuseret samtale i England.
Han er optaget af at forenkle og samtidig
fastholde fokus på det som virker i samtalen
med barnet og familien. Hans undervisning er
kendetegnet ved humor og en engagerende
intensitet.
Centrale temaer på kurset vil være:
· Fokusering på barnet, familien og
klassens ressourcer
· Målopstilling med barnet familien el-
ler klassen, som er konstruktive og
opnåelige
Side 5
 Kurser, konferencer og seminarer
· Identifikation af undtagelser på pro-
blemmønstre
· Måling af fremskridt i samarbejdet
Undervisningen, som vil foregå på let forstå-
eligt engelsk, vil veksle mellem oplæg, cases
samt øvelser som illustrerer metoden.
Seminaret er relevant for såvel lærere, soci-
al-rådgivere, psykologer, pædagoger og an-
dre, som arbejder med børn og unge med ind-
lærings-vanskeligheder, skoletræthed eller
problemadfærd i skoleregi.
Pris: kr. 1300,- + moms.
Sted og tid: Farum d.10. maj 2006
Nærmere oplysninger og tilmelding:
Henrik Vesterhauge-Petersen, SOLUTION,
Tlf 45 87 40 35
E-mail solution@solutionfocus.dk
www.solutionfocus.dk
KURSUS: JEG KAN
løsningsfokuseret arbejde med børn
JEG KAN er en positiv, sjov og engagerende
tilgang til at hjælpe børn med at overvinde
dårlige vaner og frygt. Programmet, som er
trinopbygget og let at arbejde med, henven-
der sig til behandlere, pædagoger, lærere og
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 -
kan tillige anvendes af forældre som ønsker
at hjælpe barnet til at løse sine vanskeligh-
der.
JEG KAN - programmet er:
Løsningsorienteret
Målet er ikke at slippe af med problemadfær-
den, men at barnet lærer de færdigheder
som skal til for at mestre problemet
Samarbejdsfremmende
Barnet er ikke genstanden for behandlingen,
men aktiv deltager i processen
Netværksorienteret
Barnets venner, familie og andre vigtige voks-
ne medvirker aktivt i processen
Forældrevenligt
Forældre bebrejdes ikke deres børns vanske-
ligheder, men inviteres til at medvirke i deres
barns læreproces
Sjovt
Programmet motiverer og engagerer barnet
til at ændre adfærd på sin egen måde
Let at arbejde med
De enkle faser i processen kan praktiseres
uden forudgående kendskab til den løsnings-
fokusere-de model
Fleksibelt
JEG KAN kan anvendes i såvel behandlings-
institutioner og skoler som hjemme i familien.
Undervisningen inkluderer præsentation af et
computerbaseret program, som inspirerer og
støtter barnet til ændret adfærd.
Stede og tid: København d. 29. maj 2006 kl.
10 -17
Underviser: Ben Furman, Institut for Kort-
tidsterapi, Finland
Pris: kr. 1.300,- + moms.
Nærmere oplysninger: Henrik Petersen, SO-
LUTION, Tlf. 45 87 40 35
E-mail: solution@ solutionfocus.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 Hvad er hvad? Kurser, seminarer og konferencer.

Flere har spurgt om hvilken forskel der er på

kurser, seminarer og konferencer. Jo, der er Mere generelt kan seminar defineres som et
øh jo ser du…. specielt "lærings-rum", hvor personer, der
Derfor iler vi her med et forslag på en for- er særlig interesseret i emnet kommer.
klaring. "Rummet" er karakteriseret ved kvalitet i
fremlæggelsen og de fremlagte emners ak-
tualitet. Der er ofte en prominent fore-
Kurser dragsholder. Et seminar holdes typisk på en
dag, men kan dog også vare flere dage. Det
Kurset som undervisningstype har til formål kan være enkeltstående, være en del af et
at give deltagerne et sammenhængende kursus, eller det kan være et af en række
overblik og en tilfredsstillende beherskelse seminarer.
af et specielt emne. Det primære mål er del-
tagernes uddannelse i forhold til viden og
Konferencer
færdigheder inden for et bestemt område.
Kurser er derfor den mest komplette under-
Konferencer eller rund-
visningstype med hensyn
bordssamtaler hører ho-
til læring. Kursernes
vedsagelig til inden for
længde i form af timer
informationsaktiviteter
eller lektioner kan være
(en rundbordssamtale er
omfattende, og de kan
en slags konference,
enten være koncentreret
hvor en række oplægs-
inden for en kort periode
holdere fremsætter de-
(få dage, eller en uges
res synspunkter). Men
intensivt kursus) eller
de kan også integreres i
fordelt over en tidsperi-
uddannelsesforløb, for
ode (måneder eller endog
eksempel parallelt til
år) med det formål at
kurser, seminarer, eller
skabe gradvis læring.
som én ud af en serie af
konferencer.
Seminarer
Konferenceformens hovedformål er at infor-
Seminarer har rod i universitetstraditioner, mere et stort publikum, at skabe opmærk-
hvor de udgør undervisningsaktiviteter lige- somhed om bestemte emner, eller at præ-
stillet med forelæsningerne: Det er fore- sentere et emne, som senere vil blive be-
drag, hvor de studerende præsenteres for handlet grundigere i kurser, seminarer eller
et emne af en førende ekspert, som frem- workshops. En konference varer almindelig-
lægger aktuelle debatter og ideer, samt de- vis flere timer, og slutter ofte med en fæl-
taljeret uddyber temaet, som ved en normal les debat.
forelæsning blot ville blive overfladisk be-
rørt.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7

 Nye bøger
dansk, herunder børn, der ikke er gla-
de for at gå i skole.
RAPPORT: Opvækst med I hvert af de fire tilfælde er den overvæl-
særlig risiko. Indkredsning af børn dende del af de børn, der karakteriseres af
med behov for en tidlig forebyggende de nævnte forhold, børn med mange vanske-
indsats ligheder. Der er en massiv overvægt af res-
sourcesvage forældre, ligesom der er tale om
Målet for denne rapport er at indkredse de børn, der har et eller flere af de beskrevne
syvårige børn, der har vanskeligheder, samt problemer.
at pege på, hvordan man kan få øje på dem.
Det vil give mulighed for at gå ind og hjælpe Der er flere drenge end piger med proble-
disse børn med en tidlig indsats. Udgangs- mer. 58 pct. af børnene med mange vanskelig-
punktet er børneforløbsundersøgelsens data- heder er drenge. Flere af de udsatte børn
materiale om såvel danske børn som børn med end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinte-
anden etnisk baggrund end dansk. resser, men bruger virkelig meget tid foran
fjernsynet. Børn med vanskeligheder foreta-
Undersøgelsen viser, at 9 pct. af de danske ger sig færre ting sammen med deres foræl-
børn og 14 pct. af børn med anden etnisk dre – de tager fx ikke så ofte på ture sam-
baggrund end dansk har problemer. De scorer men som andre, og forældrene læser ikke så
uden for normalområdet på spørgsmål, der ofte højt for deres børn.
måler barnets styrker og vanskeligheder,
samtidig med at deres forældre karakterise- Børn med konflikter
res som helt eller delvist ressourcesvage. Børn med konflikter med jævnaldrende er
Disse børn har brug for en særlig forebyg- børn, der markant oftere end andre børn bli-
gende indsats. ver drillet/chikaneret og slået af de jævn-
aldrende, samtidig med at de relativt oftere
For at tydeliggøre, hvilke børn det handler græder over det. De danske børn karakteri-
om, og for at gøre det mere klart, hvor man i seres ved, at de har mindre social aktivitet
særlig grad kan vælge at sætte ind, er der med deres moder, end hvad der gælder for
peget på fire grupper af problemer, som i flertallet. Dette gæl-
særlig grad omhandler børnene med mange der ikke specifikt for
vanskeligheder. Det er: børn med anden etnisk
• børn, der har konflikter med jævnald- baggrund. Til gengæld
rende har flertallet af alle
• børn i familier med samlivsbrud, hvor børn med anden etnisk
moderen er blevet mishandlet (kun da- baggrund mindre social
ta om danske børn) aktivitet med deres
• børn i familier, hvor moderen oplyser, moder, end flertallet af
at hun føler sig depressiv danske børn har. Både
• børn, der har en dårlig beherskelse af for danske børn og for

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8

 Nye bøger
børn med anden etnisk baggrund end dansk,
der har konflikter med jævnaldrende, gæl-
der det, at mødrene markant oftere end an-
dre mødre oplever børnene som svære at op-
drage. Her kan der være en god indgang til
kontakt med familien, fordi de fleste famili-
er formentlig gerne vil have hjælp.
trives, samt at der tilrettelægges en særlig
støttende indsats for børnene, så de kan bli-
ve bedre til at tackle deres problemer, og så
de kan få nogle mere positive
oplevelser.
Børn fra familier med samlivsbrud, hvor mo-
deren har været udsat for mishandling, har
brug for særlig støtte til at kunne bruge de-
res kræfter uden for familien til at sørge
for, at deres dagligdag fungerer. Gruppe-
samtaler med jævnaldrende børn i samme si-
tuation vil kunne være en mulighed
(Gennemføres på nogle af krisecentrene og
som et ambulant tilbud hos Mødrehjælpen)

Forsømte børn af depressive mødre

For børn, hvor moderen karakteriserer sig
selv som depressiv, tegner der sig ligeledes
et ensartet billede for danske børn og for
børn med anden etnisk baggrund end dansk.
Børn i brudte familier Også her er der for de danske børn tale om,
Børn i brudte familier, hvor moderen er ble- at der er mindre social kontakt mellem børn
vet mishandlet, er nogle af de danske børn, og mødre, end hvad der ellers findes, mens
der isoleret set har det sværest. Børnene der ikke er specifikke forhold for børn med
har massive problemer på alle de undersøgte anden etnisk baggrund, hvis mødre oplyser,
områder, ligesom familierne i vid udstræk- at de er deprimerede. For både danske børn
ning karakteriseres som ressourcesvage. Der og børn med anden etnisk baggrund gælder
er tale om en lille gruppe (den mindste af de det, at deres mødre ikke beskriver dem som
fire undersøgte), men det er dog alligevel vanskelige at opdrage. Det betyder, at vi her
knap 4 pct. af populationen. Nogle af disse i højere grad får et billede af børn, der er
familier vil formentlig have (haft) kontakt forsømte, frem for et billede af børn, der
med et kvindekrisecenter, men der er nok har konflikter. I praksis kan det betyde, at
flere, der har (haft) kontakt med disse familier ikke i samme grad som famili-
socialforvaltningen. Undersøgelsen viser, at erne til børn med konflikter med jævnald-
disse familier markant oftere end andre har rende vil være glade for hjælp til opdragel-
kontakt med socialforvaltningen på grund af sen af barnet, simpelthen fordi opdragelsen
problemer relateret til børnene. Det bety- ikke er problematisk på den måde, at den er
der, at der i forvejen vil være kontakt til en svær for moderen. Disse børn er formentlig
del af disse familier. Retningslinjerne for en ikke i samme grad vanskelige; de er forsøm-
tidlig indsats kan derfor være, at man i høje- te. En indsats her kunne således dels være
re grad er opmærksom på, hvordan børnene at søge at afhjælpe moderens depressive til-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

 Nye bøger
stand, så hun bedre kan tackle sin moderrol-
le, dels at give børnene nogle selvstændige
oplevelser, så de kan få nogle mere aktive
udfordringer, end hvad der til dagligt kan
gælde i samlivet med en moder, der føler sig
deprimeret.
ligheder. Et tidligt tilbud kunne derfor bestå i
at give børnene aktiv støtte og lære dem at
tackle den udfordring, det er at gå i skole,
herunder at lære forældrene at støtte bør-
nene. Der kan være tale om helt konkret
hjælp til lektier, men man kan også forestille

Dårlig beherskelse af dansk

Børn med en anden etnisk baggrund end
dansk, der har en dårlig beherskelse af
dansk, er en oplagt gruppe, der har brug for
en særlig indsats. Når børnene ved skolegan-
gens start har problemer med det sprog, der
undervises på, må der komme indlærings-
mæssige vanskeligheder. Størstedelen af
børnene har forældre uden mange ressour-
cer, og det vil således være nødvendigt med
en indsats uden for familien, hvis problemer-
ne skal afhjælpes. Det anbefales, at der bli-
ver iværksat danskundervisning, hvor børne-
ne kan lære at blive bedre til at bruge det sig, at en form for tutorordning ville kunne
danske sprog. være en god ide. Endelig kunne det være rele-
vant at yde hjælp til børnenes opdragelse, da
Den sidste gruppe af børn, der ikke er glade markant mange forældre oplyser, at de ople-
for at gå i skole, er en undergruppe af børn ver, at børnene er svære at opdrage.
med en dårlig beherskelse af dansk. Her er Børn med konflikter med jævnaldrende (både
der kun data om børn med anden etnisk bag- danske børn og børn med anden etnisk bag-
grund. Børn, der ikke er glade for at gå i grund) og børn, der ikke er glade for at gå i
skole, er valgt som en særlig gruppe af de skole, er børn, der ud over at have en række
børn med anden etnisk baggrund, der har vanskeligheder og særlige livsforhold opleves
mange vanskeligheder. Der er tale om børn som vanskelige at opdrage. Det vil derfor væ-
med ressourcesvage familier og børn med re væsentligt at tage udgangspunkt i dette,
mange vanskeligheder. Børnene karakterise- hvis der skal ydes en relevant hjælp.
res i særlig grad ved, at det er børn af for-
ældre, der ikke selv har særlig meget skole- Forfatter: Else Christensen
gang. Det kan betyde, at forældrene også Udgiver: SFI
har svært ved at støtte børnene, når der fx Udgivelsesdato: 23.03.2006
opstår psykosociale eller faglige problemer ISBN: 87-7487-798-4
ved skolestart, som det gælder for mange af Pris: kr. 85,00 inkl. moms
disse børn. Forældrene har ringe viden om,
hvad der kan gøres, og ringe erfaring med Rapporten kan du finde i AKT4U bibliote-
selv at gøre noget over for den type vanske- ket.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10

 Mobning og vold. Forældre og skole - fælles indsats
Af Solveig Gaarsmand, Cand. mag., næstformand i Skole og Samfund, medlem af folke-
skolerådet
Forældre har ansvar i forhold til mobning og
vold i skolen - spørgsmålet er, hvordan de
kan påtage sig dette ansvar i forhold til sko-
len?
Et barn, der oplever mobning eller vold i
skolen, kan ikke koncentrere sig om læring.
Et barn, der bliver undertrykt p.g.a. vold og
mobning, kan få skader for livet.
Derfor er det vigtigt, at skolen og
forældrene arbejder sammen om
at hindre vold og mobning på sko-
len. Udgangspunktet er kort og
godt: Et barn har ret til et mob-
ningsfrit skoleliv. Hvordan skal
det tætte reelle samarbejde mel-
lem skolen og hjemmet være, som
sikrer et mobningsfrit skoleliv?
Før dette spørgsmål kan besva-
res, er det vigtigt at formulere en
definition på mobning over for
forældre, så de ikke forveksler
drilleri med mobning. Den defini-
tion, der oftest bruges i Danmark
er Dan Olweus´ tre trins definiti-
on:
· Gentaget over tid
· Ubalance i styrkeforholdet
(stor><lille, mange><en enkelt)
· Med ondt i sinde
Den er dog mangelfuld for så vidt at mange
børn, der ikke kender "færdselsreglerne",
den stigende gruppe af børn med socio-
emotionelle problemer, ikke har empati til at
fornemme, at det de gør i forhold til kam-
merater, har samme virkning som mobning.
Derfor burde definitionen være, at de hand-
linger, som af et andet barn opleves som on-
de, er mobning.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
I slutningen af 90'erne kom der fokus på
mobning i Danmark. Undervisningsministeri-
et udsendte "Mobbepakken" sammen med
Danmarks Lærerforening og Skole og Sam-
fund. Den indeholdt informationer om mob-
ning og forslag til tiltag mod mobning og et
spørgeskema, så man kunne undersøge gra-
den af mobning på sin egen skole. Mange
skoler gjorde en stor indsats
imod mobning, og det viste sig,
at mobningen gik ned, typisk
med en markant nedgang i antal-
let af mobbeofre på en skole.
Siden er der kommet mange ma-
terialer og forslag til at stoppe
mobning og vold. I 2000 foretog
Skole og Samfund en undersø-
gelse, der viste, at skolebesty-
relserne var blevet meget op-
mærksomme på mobning. 60%
af de adspurgte skolebestyrel-
ser svarede, at de havde be-
skæftiget sig med mobning in-
den for det sidste år. I 2004
var alle parter om folkeskolen
incl. Undervisningsministeriet,
Danmarks Lærerforening og
Skole og Samfund efter norsk
forbillede medunderskriver af
et nationalt Charter mod mobning. Alle par-
ter skulle beskrive, hvad de ville gøre for at
stoppe mobning. Det har betydet meget, at
alle har stået sammen for at standse mob-
ning i skolen og samtidig er der kommet fo-
kus på mobning på arbejdspladsen.
Men samtidig med at der er sket meget for
at hindre mobning, er der sket en forvær-
ring på andre områder. Her skal nævnes tre
nye former for mobning, som har forværret
situationen. Børns og voksnes sprogbrug er
Side 11
 Mobning og vold. Forældre og skole - fælles indsats

på til at være forældre til skolebørn. Det

kommet i søgelyset. Foredrag for forældre om
bliver de ved at deltage i et skolestartfor-
"den gode tone" blandt børn er populære til
løb for forældre, hvor forældrene får at
forældremøder, og børn bortvises rask væk
vide, hvor vigtigt det er at tage fælles an-
fra skoler, fordi de bruger et sprog, som sko-
svar for hinandens børn. De skal sammen
len forståeligt nok ikke vil acceptere. Den an-
med skolens medarbejdere udarbejde
den form for mobning og psykisk terror, der er
"spilleregler" for samarbejdet mellem skole
kommet til siden 90' erne er relateret til mo-
og hjem. De skal have en bevidsthed om, at
biltelefoner og computere, hvor fotos i prekæ-
hvis et barn bliver mobbet, så er det alles
re situationer af en kammerat, og hvor alvorli-
ansvar at få det stoppet i opløbet. De skal
ge trusler og andre former for chikane sendt
selv sige til, når de hører om et barn, der
som mails eller sms'er er blevet særdeles ud-
ikke trives, og de skal være trygge i for-
bredt. Den tredje form for mob-
hold til skolens orientering om
ning, der er kommet til, er
mobning og iværksættelse af
mere vold blandt piger end
tiltag mod mobning og vold.
for 10 år siden.
De skal være trygge og vi-
de, at der bliver grebet ind
Hvor er det så foræl-
omgående overfor mob-
drene kommer ind i sko-
ning.
lens hverdag? Forældre
er børnenes primære
Skolebestyrelsen har en
opdrager. De skal være
vigtig opgave i forhold til
rollemodel for deres
undervisningsmiljøet på sko-
barn hvad angår adfærd
len. Denne opgave løses gen-
og omgangstone. De skal op-
nem udarbejdelse af princip for
drage deres børn til at vise
skole-hjem samarbejde, trivsels-
respekt og hensyn over for andre.
handleplan og godkendelse af undervisnings-
Ansvaret for barnet rækker ind i skolen. For-
midler.
ældrene må tale med deres børn om, hvordan
Princip for skole-hjem samarbejde skal un-
man opfører sig over for hinanden på skolen, og
derstreger skolens tradition med skole-
skolen må involvere forældrene i arbejdet med
startforløb, spilleregler og åbenhed og om-
undervisningsmiljø på skolen.
gående orientering mellem skole og hjem.
Skolebestyrelsen bør udarbejde trivsels-
Hvordan kan skolen og forældrene arbejde
handleplan for skolen, ifølge hvilken det
sammen om opgaven?
forventes, at alle klasser udarbejder spille-
Når forældrene kommer i skole med deres
regler for elevernes adfærd overfor hinan-
barn, er deres udgangspunkt for forældres
den og medarbejderne. Skolebestyrelsen
rolle i skolen, hvad de husker fra deres egen
skal godkende de undervisningsmidler, som
skolegang, hvad de hører fra omgangskredsen
skolen bruger til at undervise børnene med
og hvad de ved fra pressen. Og intet af det er
for at forebygge mobning og i akutte tilfæl-
tilstrækkeligt til at gøre dem til skolens med-
de. Her er det vigtigt for skolebestyrelsen
spiller og deres barns støtte i skoletiden. De
at se på, om materialerne er tilstrækkeligt
skal de informeres fra grunden om og tages
forældreinvolverende som det er tilfældet
med ind i et reelt samarbejde. De skal klædes

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

 Mobning og vold. Forældre og skole - fælles indsats
med www.holger-mobbes.dk.
I de fleste tilfælde vil disse tiltag være be-
tryggende og tilstrækkelige for børn og for-
ældre. Det vanskelige for såvel individuelle
forældre som skolebestyrelse opstår, når
der er tale om mobning som læreren ikke ser
(Børnerådets undersøgelse i slutningen af
90'erne viste, at over 40 % mobning foregår
i klassen!), eller når et barn udsættes for
lærermobning (jv. Dansk Center for Under-
visningsmiljøs undersøgelse i 2004). Her er
det af betydning at have udviklet et
tæt skole-hjem samarbejde fra
starten, så forældre og
medarbejdere lytter og re-
spekterer hinanden, selv
om det er svært for en
medarbejder at høre, når
forældre siger, at han/hun
hele tiden er på nakken af
en elev, skælder den samme
elev ud altid eller ironiserer
over et barn i en sådan ud-
strækning, at barnet oplever
det som mobning eller psykisk vold.
Det er også vigtigt, at lærer og leder
ikke afviser det, når forældre og elev siger,
at andre elever er enige i klagen. Ofte bliver
kammeraters udsagn afvist med, at "man skal
jo ikke tro på alt det, som eleverne siger".
Netop lærerens adfærd over for eleven er
vigtig, for her er der tale om en rollemodel -
hvis en lærer mobber en elev, så er det ens-
betydende med, at de andre elever også må
mobbe denne elev. I 2002 satte lektor ved
Center for Institutionsforskning fokus på,
hvad ord og tonefald fra voksen til barn be-
tyder. Erik Sigsgaard udgav resultatet af
mange års forskning i bogen "Skældud". Til
"Folkeskolen" 2002/39 udtalte han:
"Det er dokumenteret, at når børn bliver slå-
et, så slår de selv nogle andre. Når eleverne
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
bliver "slået" af lærerens stemme, gør det
ondt på den, der bliver ramt direkte, men også
på alle andre i klassen. I sådan et klima vil ele-
verne "slå" videre. De vil mobbe."
Forældre og elever har ret og pligt til at stille
spørgsmål til skolen om brug af sanktioner som
f.eks. skældud og den manglende positive ef-
fekt på samme måde som det bør drøftes på
forældremøder, hvordan hjemmet bruger
skældud o.l. Forældre og skole må blive enige
om en hensigtsmæssig omgangsform.
Den anden form for sanktion, der under særli-
ge omstændigheder kan op-
fattes af barn og foræl-
dre som mobning, er an-
vendelsen magt. Det
blev der sat fokus på af
Børnerådet og Center
for Ligebehandling af
Handicappede i april
2005 i forbindelse med
offentliggørelsen af en rap-
port om magtanvendelse i fol-
keskoler, der har vidtgående spe-
cialundervisning. I en pressemedde-
lelse siger de to organisationer"
"75 % af skolelederne og lærernes tillidsre-
præsentanter oplever situationer i hverdagen,
hvor de føler, det kan være nødvendigt at an-
vende magt over for eleverne. "
Selv om læreren vil opleve magtanvendelse som
berettiget, vil eleven, der hyppigt udsættes
for det, opleve det som overgreb og uretfær-
dig magtanvendelse. Derfor er det vigtigt at få
gjort reglerne for orientering af forældre kla-
re ved magtanvendelse.
Ofte er magtanvendelse, skæld ud og andre
sanktioner udtryk for magtesløshed. Der er
derfor behov for, at lærerne bliver bedre ud-
dannede til at varetage børns undervisning og
opdragelse på en måde, der ikke kan blive ople-
Side 13
 Mobning og vold. Forældre og
skole - fælles indsats
vet af elever og forældre som mobning og
vold.
For at komme vold og mobning af enhver art
til livs er der behov for, at lærere bliver ud-
dannet til at klare konfliktsituationer med
børn og til at observere mobning og gribe ind
over for den så tidligt som muligt. Der er lige-
ledes behov for, at læreruddannelsen indehol-
der forløb om skole-hjem samarbejde, så dia-
logen mellem lærer, elev og forældre kan for-
løbe professionelt og forældre kan involveres
mere og dermed tage deres ansvar for deres
barn. Og så er der behov for tid til lærere til
at tage samtalen med børn og forældre om
vold og mobning.
Som afslutning vil jeg understrege, at kampen
mod vold og mobning nok handler om lærerud-
dannelse, men først og fremmest handler den
om viljen til at ville hinanden, viljen til at ac-
ceptere hinandens forskellighed og fællesska-
bets værdi og viljen til at tage et fælles an-
svar.
Amerikansk skoledreng har fået hovedet i klemme i stol.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Digitalt vandmærke kan
stoppe happy slapping.
Ved at indsætte et digitalt vandmærke i
mobiltelefonens video-software og kombine-
re det med oplysninger om selve telefonen,
kan en video med 'happy slapping' spores til-
bage til ophavsmanden. Dermed vil politiet
nemt kunne finde gerningsmændene.
I mobiltelefonen ligger et såkaldt IMEI-
nummer, en slags 'personnummer' der iden-
tificerer mobiltelefonen. IMEI-nummeret
bruges for eksempel af politiet, når mobil-
samtaler skal spores, og det kan teknisk set
lade sig gøre at kombinere nummeret med et
digitalt vandmærke i videooptagelsen. Det
digitale vandmærke har i flere år blandt an-
det været brugt i DVD-film som værn mod
piratkopiering.
I videofilen ligger allerede oplysninger om
dato og klokkeslet for optagelsen, i MMS'en
ligger data på afsender og modtager. Det
digitale vandmærke kan derfor sagtens til-
føjes disse protokoller sammen med IMEI-
nummeret på telefonen. På den måde kan en
videofil spores tilbage til ophavsmanden.
Side 14
En ”mobbe folder”.
Sct Jørgens skole er en tre-sporet skole byg-
get i 1969, med 42 lærere 3 børnehave- klasse-
ledere, 13 skolepædagoger, 7 pædagogmed-
hjælpere og 716 elever fra børnehaveklasse til
9. Klasse, og så ligger den i Næstved. Skolen
har udarbejdet to foldere om mobning. En til in-
tern brug, og en folder til elever og forældre.
Her bringes den sidste folder.
Af tekniske årsager er den ikke bragt i den lay-
out som skolen har lavet, men du kan se begge
foldere i orginaltudstyr på AKT4U biblioteket.
Sct. Jørgens Skole
M O B N I N G
En folder til elever og forældre!
Hvad er mobning?
En person er mobbet eller plaget, når han
eller hun gentagne gange og over en vis
tid bliver udsat for negative handlinger
fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger forstås:
• Direkte fysisk vold, skub, slag,
spark etc._
• Handlinger ledsaget af ord, trus-
ler og hån, eller at sige ubehageli-
ge og lede ting._
• Handlinger uden ord ved brug af
grimasser og gestus._
• Udelukkelse af fællesskabet.
Faresignaler:
• Barnet vil ikke i skole; generelt,
på bestemte dage eller i bestemte
timer.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
• Barnet er bange for at gå til og
fra skole eller plager om at blive
kørt.
• Barnet kommer for sent i eller
hjem fra skole.
• Barnet begynder at klare sig
dårligere i skolen.
• Barnet kommer hjem med øde-
lagte bøger, ting eller tøj.
• Barnet undgår venner og andre
børn.
• Barnet nægter at fortælle, hvad
der er galt.
• Barnet bliver let opfarende, irri-
tabel, aggressiv, har vredesud-
brud.
• Barnet mister sin selvtillid.
• Barnet græder sig i søvn eller
har mareridt.
• Barnet har uforklarlige sygdom-
me.
Forventninger: Til forældre:
at gengive dit barn selvtilliden og troen
på hans eller hendes evne til at klare
det her.
• Tag problemet alvorligt - dit
barn er formodentlig mere ked
af det, end du tror.
• Undervurder aldrig angsten hos
et mobbet barn.
• Grib problemet an som noget,
der skal løses og som man kan
lære af.
Side 15
En ”mobbe folder”.
• Tag dig god tid til at tale ud med
barnet - find et roligt sted.
Hjælp barnet med at:
• Udtrykke sine følelser, især vre-
de.
• Kunne svare - komme med positive
og realistiske forslag.
• Indse at sikkerhed er vigtigere
end ting (bliv ikke vred over mi-
stede eller ødelagte ejendele).
• Vær altid taktfuld, f.eks. hent dit
barn lidt diskret, hvis mobningen
sker på vej til eller fra skole.
Til eleven: Hvorfor er det svært at
tale om?
• Man er bange for at blive mobbet
endnu mere.
• Man vil ikke være en sladrehank.
• Man vil ikke bekymre sine foræl-
dre.
• Man skammer sig over ikke at kun-
ne klare sig selv.
Men du har ret til at kunne være i fred.
Hvis du bliver mobbet, er du nødt til at
fortælle om det.
Der er altid nogen, der kan hjælpe dig,
hvis du bliver mobbet! Først og fremmest
dine forældre, men også dine lærere,
skolelederen eller en anden voksen, som
du har tillid til, f.eks. en af pædagogerne.
Du er bare nødt til at fortælle om pro-
blemet, før de kan hjælpe dig.
Lad være med at
• give dig selv skylden - lad være
med at tro, at du fortjener at bli-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 -
ve mobbet.
• vise at du er ked af det - giv
ikke mobberne den fornøjelse!
Hvad skolen gør - i undervisningen
og SFO for at forebygge mobning:
• Samtaler med hver enkelt barn
(løbende evaluering).
• Gennemfører faget filosofi i
1. - 3. klasse.
• Fremmer udlån af bøger med
positive oplevelser.
• Påpeger brugen af ordentligt
sprog over for hinanden.
• Elevrådet etablerer en anti-
mobbe-gruppe, der kan anven-
des i klasserne.
• Emnebehandling med mobning
som tema.
• Reagerer på selv små signaler.
• Opdrager på børnene.
• Arbejder med temaer, der ved-
rører identitet og selvtillid.
• Aftaler sociale spilleregler i
klassen.
Hvad skolen gør, når mobning har
fundet sted:
• Taler med de involverede ele-
ver og børn.
• Henvender sig til hjemmene.
• Tager problemet op på møder
med klassen.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16
En ”mobbe folder”.

• Stopper det, så snart det ses el-
ler høres.
• Hjælper med at udrede situatio-
nen.
• Pædagoger og lærere udveksler
erfaringer vedr. børn, der udsæt-
tes for mobning.
• Beskriv hvordan du ser situati-
onen, og hvad du mener om
den.
• Forklar klart og entydigt, at
det er i orden at forsvare sig
selv, men ikke at mobbe.
• Forklar hvordan det mobbede
barn føler.

Hvad skal forældre gøre? • Kontakt straks klasselæreren

og find ud af, hvordan dit barn
• Kontakt klasselæreren om proble- opfører sig i skolen. Vent ikke
met før noget andet. til næste forældremøde. Bed
• Kontakt andre forældre i klassen! klasselæreren om at følge op
og bed om at få besked om re-
• Undersøg om dit barn selv provo- sultatet.
kerer til mobning.
• Tal ikke om lærer og pædagog,
• Før dagbog over episoderne; når dit barn hører det.
hvem, hvor, hvornår, hvordan?
• Tal ikke negativt eller nedsæt-
• Giv mobberens forældre under- tende om andre børn eller de-
retning. res forældre i dit barns påhør.

• Få emnet taget op på et foræl-

dremøde.

Hvad hvis mit barn mobber andre?

Prøv at undgå trusler, som bare vil lukke

munden på dit barn. Din hensigt skal væ-
re at samarbejde med barnet uden at
opbygge modstand. Undgå at påføre bar-
net skyldfølelse, men få barnet til at fø-
le sig ansvarlig. Fokuser på mobningen
ikke på barnet. Få barnet med i forslag
til løsninger.

Du skal handle.

• Hold hovedet koldt - undgå at

overreagere.

• Få barnet til at fortælle og find

ud af, hvad barnet tror, der sker.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17

 kår samt valg og konsekvenser. Det er et
Kære alle.
rigtig godt undervisningsmateriale, hvor
er der nogle kommuner, som har lavet en tydelig
eleverne lærer at mærke efter, hvem de er
beskrivelse af hvor grænsen (eller overgangen)
og hvad de har lyst til – og stå ved deres
går mellem SSP-arbejdet og AKT-arbejdet.....så
valg! Dette kan både bruges i AKT og SSP-
vil jeg nemlig meget gerne høre mere om det.
arbejdet!
Man kan vel også sige, at der hvor man kan
Store hilsner
bruge Politiet, Socialvæsenet, Ungdomsud-
Pia Borg
dannelsesvejlederne og sundhedsplejersken
SSP-koordinator i Køge
i undervisningen, er der hvor det er SSP-
arbejde. Og der, hvor man kan bruge PPR’s
Kære Pia.
hjælp, er AKT-arbejde.
Jeg er både AKT og SSP-lærer på min skole og
for mig at se, er der en glidende overgang mel- Hilsen
lem AKT og SSP. Vi har ikke lavet en tydelig be- Charlotte Andersen
skrivelse af overgangen, men vi er i kommunen i AKT4U
gang med at udarbejde en SSP-guide, som be-
skriver temaer på de forskellige klassetrin og Hej AKT4U.
hvem, der er tovholdere på disse temaer. Og Hvis jeg kort skal beskrive, hvad en AKT-
det er ofte AKT-teamet i indskolingen og på lærer er – hvordan gør jeg så det? Jeg har
mellemtrinnet. fået spørgsmålet i forbindelse med en an-
nonce efter en AKT-lærer. Jeg har fundet
SSP er bl.a. i samarbejde med Politiet og er ud af, at det står for adfærd, kontakt og
præventivt arbejde i forhold til kriminalitet. trivsel. Men hvad indebærer det – kort for-
Det er gerne i de større klasser, at man arbej- talt?
der udfra SSP synspunktet. Men alt det social- Med venlig hilsen
træning og konfliktløsningstræning, som vi laver A. Andreasen
både i indskolingen og på mellemtrinnet er AKT-
arbejde.
Den korte version:
Det har dog en forebyggende effekt i fht SSP.
En AKT-lærer kan have mange funktioner:
Men SSP er mere end socialtræning og konflikt-
De kan arbejde forebyggende i bl.a. i ind-
løsning. Det er også arbejdet med de timeløse-
skolingen med børnenes sociale kompeten-
fag, som færdselslære, UEA og sundheds- og
cer, dvs. at de laver forløb, som fremmer
seksualundervisning.
trivsel og lægger op til refleksioner om re-
I materialet ”Dit liv – dit valg” (fra Kriminal-
lationer og hvordan man er sammen på en
præventiv Råd) arbejdes med identitet, levevil-
konstruktiv måde. Det kan være gennem di-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18

 alogiske oplæsning, samtaler ud fra Trin for forældrene.
Trin eller undervise i en masse forskellige le-
ge, som fremmer samarbejde, konfliktløsning, AKT-lærerens arbejde sker altid i relation
tillid, kommunikation mm. Det kan også være til elever og altid i samarbejde med de på-
at en kollega har et problem med at ”nå” en gældende elevers lærere. Initiativet hertil
elev, en gruppe elever eller hele klassen eller kan tages af såvel klassens lærere/
at der er et trivselsproblem i klassen. Så kan pædagoger, AKT-læreren eller ledelsen.
AKT-læreren, via en observation af problemer
og samtale med kollega(er), igangsætte et AKT-lærerens indsats kan ske på følgende
forløb og herefter er det meningen, at de niveauer og består af:
voksne omkring børnene tager over. AKT-
læreren vil være med på ”sidelinien” som vej- Elevniveau:
ledere. Der vil også være - Observation
”brandslukningsforløb”, hvor AKT-læreren ar- - Konflikthåndtering
bejder med elevsamtaler eller socialtræning - Samtale / vejledning
med det enkelte barn, grupper eller hele klas- - ”Trivsel”
sen. Endvidere har AKT-læreren en viden, som
skal videreformidles til kollegaerne i form af Klasseniveau:
supervision af deres relationer (undervisning) - Observation
eller blot en samtale om børnene. Endelig er - Konflikthåndtering
det oplagt at bruge AKT-lærerens kompeten- - Samtale / vejledning
cer i forhold til at få styrket forældresamar- - ”Trivsel”
bejdet. - Arbejde med sociale kompetencer i
form af socialtræning, så som, Trin
Den lange: for Trin, Kort og godt, Dankufferten m.m.
Formålet med AKT-funktionen er, at fremme - Forebyggende arbejde, f.eks. ”Den go-
udviklingen hos elever med særlige behov i de klasse”, klassemøder/elevsamtaler
overensstemmelse med de krav, der er angivet (Helle Høiby)
i folkeskoleloven (Bekendtgørelse om Folke-
skolens specialundervisning og anden special- Kolleganiveau:
pædagogisk bistand § 1 stk.2). AKT- - Observation af relationer mellem:
funktionen skal om muligt afdække det sam- - elev / elev
spil, der er mellem en elev med særlige behov, - elev / lærer
lærerne og de øvrige elever. - elev / gruppe
Derudover kan AKT-funktionen være med til - gruppe / lærer
at løse konflikter i en klasse, der ikke fungere - klasse / lærer
socialt. AKT-funktionen kan således bl.a. gen-
nem rådgivning, vejledning eller supervision - Deltage i forældresamarbejde
medvirke til, at problemer løses i klassen.
Med mange hilsener
Det er et vigtigt mål, at der etableres en god Charlotte Andersen
kontakt til elevens forældre, og at der tidligt AKT4U
i forløbet tilbydes rådgivning og vejledning til

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19

 Kalenderen
28. marts 2006. Konference. ”Fra kigger til kræn-
kere?”. København. Omtalt i Ugebrev 43.
30. marts 2006. Temaeftermiddag. ”Social arv”.
Århus. Omtalt i Ugebrev 43.
3. april 2006. Seminar. ”Klasserumsstyring i prak-
sis”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 42.
4. april 2006. Seminar. ”Klasserumsstyring i prak-
sis”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 42.
6. april 2006. Konference. ”Børn i familier med al-
koholmisbrug”. Middelfart. Omtalt i Ugebrev 43.
19. april 2006. Konference. ”Pæne piger og dumme
drenge”. Aalborg. Omtalt i Ugebrev 43.
19. april-21. april 2006. Konference. ”Mobning i
børne– og ungegrupper”. Taastrup. Omtalt i Uge-
brev 39.
19. april 2006. Gåhjemmøde. ”Er det mobning eller
konflikt?”. København. Omtalt i Ugebrev 45.
20. april 2006. Konference. ”Pæne piger og dumme
drenge”. København. Omtalt i Ugebrev 43.
20. april 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet”.
Kolding. Omtalt i Ugebrev 41.
20. april 2006. Seminar. "AKT som en læringsstra-
tegi?". København. Omtalt i Ugebrev 40.
2. maj 2006. Temadag. ”Truede børn —
omsorgssvigt” København. Omtalt i Ugebrev 37.
4. maj 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet” Ros- AKT-lærere.
kilde. Omtalt i Ugebrev 41.
10. maj 2006. Kursus. ”Løsninger i skolen”. Farum.
Omtalt i Ugebrev 46.
16. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklusi-
on!” Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
17. maj 2006. Temadag. ”De urolige børn.” Køben-
havn. Omtalt i Ugebrev 37.
18. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklusi-
on!” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 45.
18. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”. Hø-
je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 45.
22. maj 2006. Temadag. ”De taler grimt — større
børns omgangstone”. København. Omtalt i Ugebrev
37.
24. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”.
Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.
29. Maj 2006. Kursus. ”Jeg kan”. København. Om-
talt i Ugebrev 46.
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40.
6.-7. oktober 2006. AKT Landskonference 2006.
Karrebæksminde.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. november
2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan tackler
vi uroen som børn af forandringssamfundet ople-
ver?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40.
Vær med til at gøre kalenderen endnu
bedre. Informer os om kurser, konfe-
rencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre
Send redaktionen et par linjer eller et
link.
Skriv til: email2kai@stofanet.dk
Side 20
 Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation - VISO
Med kommunalreformen indføres en helt ny
måde at organisere specialrådgivningen på.
Det sker med dannelsen af en national vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation vs.
VISO's institutioner og centre skal indsamle,
udvikle, bearbejde og formidle viden til kom-
munernes forvaltninger - og til personalet på
institutioner/tilbud i både kommuner og regi-
oner.
VISO skal bistå både kommuner og
borgere med vejledende special-
rådgivning. De skal desuden kunne
foretage udredning, dvs. analy-
ser af, hvilke tilbud, der er
bedst for den enkelte
borger. Men kun i de
"mest specialiserede
og komplicerede en-
keltsager".
VISO kommer til at om-
fatte områderne børn, unge
samt voksne med handicap; udsatte grupper;
børn og unge med sociale eller adfærdsmæssi-
ge problemer; socialpsykiatrien.
VISO skal også tage sig af specialundervisning,
men kun for så vidt angår vidensdelen og speci-
alrådgivningsdelen. Udredningen af, hvad der
bedst for det enkelte barn, mener regeringen
skal være en opgave for den kommunale pæda-
gogisk-psykologiske rådgivning, PPR.
BEK nr 161 af 10/03/2006 (Gældende)
Lovgivning som forskriften vedrører
LOV Nr. 573 af 24/06/2005
Bekendtgørelse om den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation - VISO
I medfør af § 13, stk. 6, i lov nr. 573 af 24.
juni 2005 om social service og efter forhand-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
ling med undervisningsministeren fastsæt-
tes:
VISO´s områder og formål
§ 1. VISO dækker de mest specialiserede og
komplicerede problemstillinger
inden for følgende områ-
der :
1) Børn og unge med han-
dicap.
2) Børn og unge med soci-
ale eller adfærdsmæssige
problemer.
3) Udsatte grupper.
4) Voksne med handicap.
5) Socialpsykiatrien.
6) Specialundervisning og specialpædago-
gisk bistand til børn, unge og voksne.
§ 2. VISO har til formål
1) at bistå kommuner, borgere og kommunale,
regionale og private tilbud med vejledende
specialrådgivning i de mest specialiserede og
komplicerede enkeltsager og bistå kommunen
med vejledende udredning af dens borgere i
de få mest specialiserede og komplicerede
enkeltsager på det sociale område, hvor den
fornødne ekspertise ikke kan forventes at
være til stede i den enkelte kommune eller i
regionens tilbud,
2) at bistå kommuner, borgere og kommu-
nale, regionale og private tilbud med vej-
Side 21
 Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
ledende specialrådgivning i de mest spe-
cialiserede og komplicerede enkeltsager
og yde bistand til kommunens udredning i
de få mest specialiserede og komplicere-
de enkeltsager vedrørende specialunder-
visning og specialpædagogisk bistand,
hvor den fornødne ekspertise ikke kan
forventes at være til stede i den enkelte
kommune eller i regionens tilbud,
3) at sikre et landsdækkende
overblik over den samlede speci-
alrådgivning,
4) at sikre sammenhæn-
gende og helhedsorien-
teret vidensindsamling
og vidensformidling
til kommuner og
kommunale, regio-
nale og private tilbud
og gøre den anvendelig
for både kommunernes og VISO’s speci-
alrådgivning og udredning i enkeltsager,
5) at sikre et tæt samspil mellem de for-
skellige videns- og rådgivningsspecialer på
VISO’s områder og sikre fortsat udvikling
af viden og specialrådgivning,
6) at sikre inddragelse af relevante inter-
nationale erfaringer og bidrage til det in-
ternationale samarbejde, og
7) at sikre overblik over og samarbejde
med tilgrænsende områder, herunder sund-
hedsområdet og beskæftigelsesområdet.
VISO´s opgaver
Specialrådgivning
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 -
§ 3. Specialrådgivning efter servicelovens §
13, stk. 1, skal være individuel og helhedsori-
enteret. Rådgivningen kan omfatte speciali-
seret rådgivning om kompensations- og støt-
temuligheder, om målgruppen, om processer i
komplekse sager eller om metoder og værk-
tøjer, som knytter sig til et specialrådgiv-
ningsforløb for en bestemt målgruppe eller
ydelse.
Udredning
§ 4. Udredning efter ser-
vicelovens § 13, stk. 2,
omfatter en systematisk,
helhedsorienteret, tværfaglig
og koordineret undersøgelse og
vurdering af forhold, der har eller
kan få betydning for en persons
fremtidige livssituation.
Vidensindsamling, vidensudvikling og formid-
ling
§ 5. VISO skal sikre vidensindsamling, ud-
vikling, bearbejdning og formidling af den
faglige viden på det sociale område med
henblik på at understøtte specialrådgiv-
nings- og udredningsopgaverne i kommuner,
regionale, kommunale og private tilbud
samt i VISO, og med henblik på at sikre
et landsdækkende overblik over den sam-
lede specialrådgivning.
Stk. 2. VISO skal medvirke til at udvikle og
bearbejde viden om, hvordan indsatsen inden
for VISO’s områder kan tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt.
Stk. 3. VISO skal sørge for at koordinere
samt deltage i prøvnings-, forsknings- og in-
formationsvirksomhed på hjælpemiddelområ-
det.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 22
 Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
Stk. 4. VISO skal holde sig bredt orienteret
om relevante nationale og internationale er-
faringer på VISO’s områder og bidrage til
det internationale samarbejde.
§ 6. VISO skal sikre, at formidlingen efter §
5 tilpasses VISO’s forskellige interessenter.
§ 7. VISO kan bidrage til at vedligeholde
og opbygge faglige miljøer og netværk
inden for VISO’s områder i den
udstrækning, det er nødvendigt
for at understøtte VISO’s
virksomhed.
Stk. 2. VISO skal sik-
re sig et overblik
over og indgå sam-
arbejde med sær-
lig sagkundskab på
andre sektorområder,
herunder sundhedsområ-
det og beskæftigelsesområdet.
VISO´s faglige bestyrelse
§ 8 . Der etableres en faglig bestyrelse, som
består af en formand, der udpeges af social-
ministeren, samt 11 andre medlemmer, der
udpeges af henholdsvis socialministeren og
undervisningsministeren, jf. stk. 2 og 3. For
hvert medlem udpeges samtidig en stedfor-
træder, der kan møde, hvis det ordinære
medlem er forhindret.
Stk. 2. Socialministeren udpeger:
1) 3 medlemmer efter indstilling fra KL,
2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrå-
dene i forening,
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
3) 1 medlem efter indstilling fra Socialmini-
steriet,
4) 1 medlem efter indstilling fra De Samvir-
kende Invalideorganisationer,
5) 1 medlem efter høring blandt brugerorga-
nisationer på udsatteområdet, og
6) 1 medlem efter indstilling
fra Børnesagens Fælles-
råd.
Stk. 3. Undervisnings-
ministeren udpeger:
1) 1 medlem efter indstilling
fra KL,
2) 1 medlem efter indstilling fra
Undervisningsministeriet, og
3) 1 medlem efter indstilling fra De Sam-
virkende Invalideorganisationer.
Stk. 4. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Besty-
relsesmedlemmer kan genudpeges. Såfremt
et medlem udtræder af bestyrelsen i løbet
af en udpegningsperiode, udpeger socialmini-
steren eller undervisningsministeren snarest
et nyt medlem for resten af perioden efter
reglerne i stk. 1-3.
§ 9. Bestyrelsen rådgiver direktøren for
Styrelsen for Specialrådgivning og Social
Service om VISO´s faglige virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen skal
1) løbende vurdere dimensioneringen af ind-
satsområderne inden for den samlede ramme
med henblik på, at sammensætningen af VI-
SO’s netværk er i overensstemmelse med
kommuners og borgeres behov,
Side 23
Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO
2) komme med forslag til prioritering af VI-
SO’s indsatsområder,
3) pege på områder med behov for vidensud-
vikling, og
4) løbende vurdere niveauet af VISO’s kon-
krete indsats.
Stk. 3. Bestyrelsen skal udarbejde forslag
eller bidrag til årsprogram for VI-
SO´s virksomhed i det kommende
år, herunder indsatsområder, til
direktøren for Styrelsen for
Specialrådgivning og Social
Service, som på bag-
grund af bestyrelsens
forslag eller bidrag
fastlægger det en-
delige årsprogram.
§ 10. Bestyrelsen kan be-
slutte at rådføre sig med perso- ner
med særlig sagkundskab om nærmere afgræn-
sede problemstillinger inden for VISO’s fag-
områder.
Stk. 2. Rådgivning fra personer med særlig
sagkundskab skal ske ud fra målsætningen om,
at VISO skal udvikle og udnytte viden og råd-
givning på tværs af forskellige områder.
§ 11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forret-
ningsorden, som godkendes af socialministe-
ren. Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen
varetages af Styrelsen for Specialrådgivning
og Social Service.
§ 12. Styrelsen for Specialrådgivning og Social
Service afholder udgifterne ved VISO’s virk-
somhed, herunder eventuelle udgifter efter §
10 samt dækning af nødvendige udgifter til
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 46 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
tegnsprogstolkning og anden handicapkom-
pensation.
Stk. 2. Styrelsen for Specialrådgivning og
Social Service yder vederlag og udgiftsgodt-
gørelse til bestyrelsens medlemmer efter
statens regler.
Organisering og finansie-
ring
§ 13. VISO er en del af
Styrelsen for Specialråd-
givning og Social Service.
§ 14. VISO’s specialrådgivnings-
ydelser efter § 3 og udrednings-
ydelser efter § 4 ydes vederlags-
frit.
§ 15. VISO kan med hjemmel i finansloven
drive indtægtsdækket virksomhed og til-
skudsfinansieret virksomhed på de områder,
som er nævnt i § 5, jf. Finansministeriets
regler herom.
Stk. 2 . Andre ministerier samt andre of-
fentlige institutioner kan mod anvisning af
finansiering hertil bestille konkrete opgaver
i VISO, jf. de opgaver, som er nævnt i § 5.
Ikrafttrædelse
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
januar 2007.
Socialministeriet, den 10. marts 2006
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
Side 24