-UGEBREV

Nr. 49
Fredag d. 21.4. 2006
2. årgang

EN BID AF HIMLEN…
Jeg tror jeg ved, hvordan der er i himlen…
Har fået et glimt af den flere gange i dag… En meget
intens følelse af lykke og tilfredshed, tryghed og harmoni.

Solens stråler og dejlige lys, der varmer mig dybt ind i sjælen. Menne-
skene omkring mig, som jeg holder uendeligt meget af – og som betyder meget
for mig.

”Du har fået opfyldt en af dine drømme”, sagde hun med en klump i halsen mens hun
kiggede mig i øjnene og stoltheden lyste ud af hende.

”Ja….det har jeg” svarede jeg med stolte øjne rettet mod hendes. Og jeg er dybt taknemmelig for,
at jeg har fået muligheden for at opfylde den. Ikke nok med det, så er jeg også selv tilfreds…..og stolt…

Dagen i dag har budt på mange dejlige øjeblikke som har fyldt mig med glæde. Min indre sol skinner og
jeg har taget en bid af himlen…..den smagte pragtfuldt ;-) Jeg er sikker på, der er meget mere i vente…

-Stinne Bay
 Kalenderen 9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
talt i Ugebrev 48.

13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for

25. april 2006. Foredrag. ”Problembørn, pædagoger
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup.
og perkere.” Risskov. Omtalt i Ugebrev 47.
Omtalt i Ugebrev 48.

2. maj 2006. Temadag. ”Truede børn —

5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
omsorgssvigt” København. Omtalt i Ugebrev 37.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40.
4. maj 2006. Seminar. ”Tilbage til børnelivet” Roskil-
de. Omtalt i Ugebrev 41.
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
10. maj 2006. Kursus. ”Løsninger i skolen”. Farum.
Omtalt i Ugebrev 48.
Omtalt i Ugebrev 46.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
16. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklusion!”
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
17. maj 2006. Temadag. ”De urolige børn.” Køben-
havn. Omtalt i Ugebrev 37.
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
17.-19. maj 2006. Kursus. ”Inddragelse af børn og
Omtalt i Ugebrev 48.
unge i sagsbehandling, rådgivning og psykosocial be-
handling”. Frederiksberg. Omtalt i Ugebrev 47.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
18. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklusion!”
49.
Glostrup. Omtalt i Ugebrev 45.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
18. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”. Høje
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40.
Taastrup. Omtalt i Ugebrev 45.

22. maj 2006. Temadag. ”De taler grimt — større

børns omgangstone”. København. Omtalt i Ugebrev
37.
24. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”.
Horsens. Omtalt i Ugebrev 45.
24. maj 2006. Temadag. ”Unge og selvskadende ad-
færd”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 48.
Vær med til at gøre kalenderen endnu
bedre. Informer os om kurser, konferencer
og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre
AKT-lærere.
Send redaktionen et par linjer eller et
link.
Skriv til: email2kai@stofanet.dk

29. maj 2006. Kursus. ”Jeg kan”. København. Omtalt i

Ugebrev 46.

30. maj 2006. Netværksmøde. Netværksmøde i regi-

on Sjælland. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 47.

1.—2. juni 2006. Kursus. ”AKT-læreren i vejlederrol-

len”. Faaborg. Omtalt i Ugebrev 47.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
En god og en dårlig ting. Den dårlige er, at
AKT4U har måtte aflyse den planlagte års- og
konference. Vi må erkende, at vi ikke kunne Kai Pedersen
gøre Århusfolkene kunststykket efter. Det Email: AKT4U@webbyen.dk
er ærgerligt, vi var næsten i hus med hele Telefon: 20 40 80 57
programmet, men må på samme tid være rea-
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
listiske og erkende at to par hænder ikke kan
bære denne byrde, specielt når vi har det
Postadresse: ”Frederikshøj”,
daglige arbejde. Vi har ikke begravet ideen Banevej 22, 4180 Sorø.
totalt, vi tror stadig på den, men må vente til
der i undervisningssystemet er forståelse
for, at der skal gives timer til den form for
organisatoriskt arbejde. Jeg er ked af at
måtte skuffe de mange, der på trods af, at
der ikke var åbnet for tilmelding, havde ta-
get chancen og tilmeldt sig. MEN lad os tro
på at det er en væsentlig og god sag, og at
der bliver endnu en chance i 2007.

Den gode ting er, at AKT4U Ugebrev nummer Kai Pedersen Charlotte Andersen
49 udkommer. Jeg har lånt mig frem således Stillinge skole Skolen ved Søerne
at hjemmesiden og adressekartoteket køre Slagelse Frederiksberg
fra en computer og selve ugebrevet fra en
anden. Det er et stort fremskridt, og der har
ikke været nedbrud siden denne tvedeling
blev indført. Denne uges spørgsmål var:

Vi mangler stadig flere medarbejdere her på

redaktionen. Kan du skrive, kan du tegne eller
fotografere, kan du……. Så har vi brug for
dig. Du er den der lige netop ved hvad der
rører sig ude i din AKT, på din skole, i dit lo-
kalsamfund. Du har set hvordan i har løst op-
gaverne på din skole – der er mange der ger-
ne vil høre om det. Skriv til mig, ring til mig,
gør noget.

Vi ses næste uge. Glem

ikke at gå en tur i skoven,
der er dejligt derude.
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Kurser, konferencer og seminarer
KONFERENCE: Den rummelige
velfærdsinstitution
Tværfaglighed i inklusionsarbejdet
med børn og unge
Den 20. - 21. november 2006
på Hotel Nyborg Strand
Konferencen retter sig mod personer
som på forskellige måder og i forskellige
sammenhænge beskæftiger sig med
støttekrævende børn og unge i velfærdsin-
stitutioner, herunder PPR-ansatte, daginsti-
tutionspædagoger, skolelærere, socialrådgi-
vere, sundhedsplejersker, politikere, forvalt-
nings- og afdelingsledere, pædagogiske kon-
sulenter samt støttepædagoger og -lærere.
MANDAG DEN 20. NOVEMBER 2006
Kl. 9.30
Velkomst og konferenceåbning ved
Ole Steen Nielsen, chefkonsulent i NVIE,
CVU Vest og Jørn Søkilde, uddannelsesleder
i Efter- og videreuddannelsesafdelingen,
CVU Storkøbenhavn.
Kl. 9.45
Leo H. Knudsen, Børne- og Kulturdirektør
i Hillerød Kommune.
»Udsat men ikke udstødt!«
Børn, unge og familier i vanskeligheder har
krav på særlig opmærksomhed. Hvordan kla-
rer vi egentlig den udfordring fagligt, organi-
satorisk og i vores tværsektorielle bestræ-
belser. En beretning om erfaringer og opsam-
let viden – fra det tværfaglige samarbejde i
Hillerød og forskellige projektsammenhænge.
Eller i den korte form – hvordan synes vi
egentlig selv det går? – Og hvad er perspekti-
vet
for arbejdet efter 1. januar 2007. »Replik til
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
oplægsholder«
Kl. 11.15
Morten Ejrnæs, lektor, Aalborg Universitet.
»Faglighed og tværfaglighed i arbejdet med
børn og unge«
Er der brug for en ny form for faglighed i ar-
bejdet for at udvikle de professionelles dialog
med børn og forældre?
Resultaterne fra en undersøgelse af holdnin-
ger i socialt arbejde viser behovet for bedre
socialforskning og udvikling af medarbejder-
nes kompetence til at håndtere holdnings-
mæssig uenighed både inden for egen fag-
gruppe og i det tværfaglige forum. »Replik til
oplægsholder«
Kl. 14.00
Jeanette Billing, faglig koordinator for Speci-
alpædagogisk Korps, PPR-Bornholm.
»Tværfagligt samarbejde og social ínklusion
bl.a. mellem støtte- og daginstitutionspæ-
dagoger«
Inklusionsperspektivet er blevet en del af den
pædagogiske diskurs og det har betydning for
pædagogikken i daginstitutionerne og den
tværfaglige indsats.
Med afsæt i praksiserfaringer fra Special-
pædagogisk Korps, samt resultater fra
pædagogiske og tværfaglige udviklingsprojek-
ter
i Bornholms Regionskommune, vil jeg belyse,
hvordan sammenhængen mellem samarbejds-
struktur, tværfaglighed, specialpædagogik og
almenpædagogik kan påvirke indsatsen om-
kring de sårbare børn. »Replik til oplægshol-
der«
Kl. 15.45
Ida Kornerup, lektor, CVU Storkøbenhavn.
»Barnet, pædagogen og inkluderende pæda-
gogik«
At arbejde med inkluderende pædagogik
og tværfaglighed stiller store udfordringer
til pædagogen og den pædagogiske praksis.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Kurser, konferencer og seminarer
Børnesynet, pædagogisk planlægning og tænk-
ning kommer under forandring og ændrer
hverdagslivet i institutionerne for både børn
og
voksne. Ud fra erfaringer med inklusionspro-
jekter i daginstitutioner diskuteres forandrin-
gerne set fra et barneperspektiv og et profes-
sionsperspektiv. »Replik til oplægsholder«
TIRSDAG DEN 21. NOVEMBER 2006
Kl. 9.00
Velkomst og åbning af konferencens 2. dag ved
Ole Steen Nielsen og Jørn Søkilde.
Kl. 9.15
Kirsten Baltzer, lektor v. DPU.
»Tværfaglighed i inklusionsarbejdet med
børn og unge i vore velfærdsinstitutioner
« og unge?«
At udvikle nødvendige samarbejder – og at
skabe knudepunkter i sit netværk. Udvikling af
rummelige dagtilbud og skoler i betydningen
inkluderende institutioner kan kun lykkes ved
et ansvarligt, kreativt og kontinuert samarbej-
de mellem en række parter. Den helt basale
forudsætning er, at institutioner og skoler be-
stræber sig på at udvikle rummelige inklude-
rende pædagogiske kulturer. I daginstitutio-
ner og skole et nødvendigt samarbejde mellem
pædagoger og støttefunktioner fra fx PPR.
I skolen er det yderligere nødvendigt at lære-
re og pædagoger samarbejder både i undervis-
ning og dagtilbud. Det er i tillæg nødvendigt at
have kendskab og adgang til et bredt spekter
af resursepersoner eller institutioner, der kan
inddrages, når de nærmest tilgængelige resur-
ser ikke rækker til. »Replik til oplægsholder«
Kl. 10.45
Lis Lynge Brønholt, lektor v. CVU Vest.
»Tværfaglighed i forbindelse med familie-
rådslagning«
Familierådslagning er som metode i børnefami-
liearbejdet hele tiden i udvikling i samarbejde
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
med familierne og praktikerne, ligesom evalue-
ring og forskning kan rejse nye spørgsmål. En
af udfordringerne er, at samarbejdet mellem
familien og de tværfaglige parter skal indtæn-
kes mere tydeligt i familierådslagning i en
dansk kontekst. De store ressourcer, det
tværfaglige team besidder og råder over, bør
investeres i familierådslagningsprocessen, så
de nyttiggøres og virker befordrende for alle
parter, uden at de grundlæggende værdier i
familierådslagning kompromitteres. »Replik til
oplægsholder«
Kl. 13.00
Ole Steen Kristensen, lektor v. Århus Univer-
sitet.
»Hvordan kommer vi videre med at skabe
inkluderende fællesskaber for udsatte børn
Det kan være letkøbt at tale om holdningsæn-
dringer i den sociale indsats. Når det handler
om udsatte børn og unge, er der imidlertid
grund til at bruge store ord og finde frem til
andre perspektiver, der gør, at negative udvik-
lingsspiraler kan vendes til positive. Holdnings-
ændringer er imidlertid ikke noget, man kan
beslutte sig til, men noget, der må udvikles i
praksis, bl.a. i et tværfagligt samarbejde. I
dette oplæg sætter jeg fokus på, hvordan et
tværfagligt samarbejde kan fungere, hvilken
type problemer, der i dag bliver løst og ikke
løst, og hvor det gør en forskel med tværfag-
ligt samarbejde. Oplægget munder ud i overve-
jelser om en udvidelse af den pædagogiske og
sociale indsats, der ydes i dag. »Replik til op-
lægsholder«
Kl. 14.15
Birger Mosholt, pædagog og leder af Kofoeds
Skoles bofællesskaber for unge hjemløse i al-
dersklassen 18-30 år.
»Hvordan øger vi institutionernes og skoler-
nes muligheder for at danne et socialt net-
værk for alle børn og unge?«
• Om børns oplevelser af voksne, der aldrig
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
Kurser, konferen-
cer og seminarer
rigtigt er mentalt til stede
• Refleksioner over betydningen af hvad vi
siger til hvem – hvornår og hvorfor
»Replik til oplægsholder«
Kl. 15.15
Konferenceafslutning.
Arrangør: Nationalt Videncenter for Inklusi-
on og Eksklusion - NVIE - www.nvie.dk
Konferencested:Hotel Nyborg Strand, Øste-
røvej 2, 5800 Nyborg
Priser:
2 dage - internat
Inkl. forplejning og festmiddag
Enkeltværelse kr. 3.700,- pr. person
2 dage - internat
Inkl. forplejning og festmiddag
Dobbeltværelse kr. 3.500,- pr. person
2 dage - eksternat
Inkl. forplejning og festmiddag
Kr. 3.000,- pr. person
Tilmelding: Nationalt Videncenter for Inklu-
sion og Eksklusion - NVIE - www.nvie.dk
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
Nye bøger
NY BOG: Affektregulering i
udvikling og psykoterapi
Af Peter Fonagy
Peter Fonagy, Allan N. Schore og Daniel N.
Stern er tre af verdens førende navne inden
for aktuel forskning i den tidlige tilknytning og
dens betydning for vores psykiske udvikling.
Med denne bog foreligger for første gang en
samling af deres mest betydningsfulde artikler
på dansk. Det fælles tema for artiklerne er
affektregulering, som spiller en helt central
rolle i relationen mellem mor og barn og mellem
terapeut og klient. Forfatterne belyser af-
fektreguleringens betydning for tilknytning,
for selvets dannelse og for udvikling, fejlud-
vikling og psykoterapi – særligt i forhold til
terapi med klienter med personlighedsforstyr-
relser.
Jens Hardy Sørensen har skrevet et omfat-
tende dansk introduktionskapitel til bogen,
hvori han beskriver affekternes betydning for
beskrivelsen af menneskelige relationer, af-
fekternes neurobiologiske grundlag og affekt-
regulering i empatiudvikling og dynamisk psyko-
terapi.
Forfatter: Peter Fonagy
Titel: Affektregulering i udvikling og psykote-
rapi
Oversat af : Dorte Herholdt Silver
ISBN: 8741202198
Antal sider: 408
Pris: Kr. 325
Udgave: 1
Udgivelsesår: 2006
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 En anderledes hverdag
En mors fortælling om hverdagen med et ADHD barn.
Af Jane Arildsen
De første tegn på, at Frederik ikke var som
andre kom meget tidligt - faktisk allerede da
han kunne gå.
Han ville ikke sidde og læse en bog på skødet,
han sad der under et minut, og ville ned igen.
Han ville ikke sidde
og nusse, det han allerhelst ville, var at gå
rundt og "passe sig selv". Han var i gang kon-
stant fra morgen til han lå
i sin seng om aftenen.
Vi vidste dog ikke der
hvad der var galt, og sag-
de til os selv, at han blot
var en dreng med krudt
bagi.
Tegnene blev forstærket
da han startede i dagple-
je.
Han startede først i dag-
pleje da han var halvandet
år gammel. Han havde PKU
(Følling), som kræver en
streng diæt, og der var en
masse vi skulle lære, samt
forholde os til. I dagplejen kom de første tegn
på, at der var noget galt, i det han slog og
skubbede til de andre børn. Han begik sig ret
dårligt socialt.
Vi havde en snak med dagplejemoderen, som
mente det måske kunne skyldes væske i ørene,
og da hans sprog ikke var optimalt var det da
værd, at få undersøgt. Det viste sig, at han
havde en ganske tyk karamel-lignende væske
ophobet, så han fik lagt dræn. Det hjalp på
sproget, men hans vanskelige adfærd var
uændret.
Så kom børnehavealderen, og han startede i en
ganske god børnehave, hvor vi havde en utrolig
god dialog med de ansatte.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
Børnehaven var en nedlagt landsbyskole, og der
var derfor en masse rum. Frederik kunne gå
fra rum til rum og skabe konflikter, og han
gjorde det hver dag. heldigvis var dialogen
mellem hjemmet og børnehaven god, så vi af-
talte at lave ens regler begge steder, så Fre-
derik ikke blev frustreret. Det hjalp en kort
overgang, men konflikterne vendte gang på
gang tilbage.
Jeg spurgte vores læge ved
en af de obligatoriske børne-
undersøgelser, om Frederik
kunne have DAMP, men det
mente hun ikke han havde,
han var blot en dreng med
stort D, og på en eller anden
måde, så var det jo også det
vi håbede på.
Vi flyttede så til en anden by
i en kort periode, og det var
nok den værste periode for
både Frederik og os.
Børnehaven ville ikke forstå
Frederiks problemer. Vi var
åbne og ærlige, forklarede dem inden han star-
tede, at de var meget velkomne til at tage kon-
takt til den gamle børnehave for information,
da Frederik var anderledes, og gerne skulle
tackles derefter. De valgte, at søge om støtte-
timer, men fik afslag. Vi havde flere møder
med pågældende børnehave, hvor vi bad om en
god dialog, samt ens regelsæt omkring Frede-
rik. I denne børnehave kom psykologen på ba-
nen, og det var vi ganske indforstået med, i
det vi selvfølgelig ønskede det bedste for vo-
res dreng.
Vi holdte et møde med børnehavelederen, pæ-
dagogen på Frederiks stue, samt psykologen. På
dette møde bad jeg inderligt om, at vi blev
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 En anderledes hverdag
nødt til, at få en god dialog i gang, for Frede-
riks skyld. Nævnende bla. at skulle Frederik
irettesættes, så nyttede det ikke noget, at
man sad længere væk fra ham og irettesætte-
de flere på en gang - Frederik ville simpelthen
ikke få det med. Man skulle ned i øjenhøjde, og
sørge for øjenkontakt. Børnehavelederen valg-
te at sige ordret til os; "det er uddannet per-
sonale vi har her, vi ved godt hvordan vi tack-
ler børnene" - Og med disse ord blev jeg klar
over, at her skulle Frederik ikke være et se-
kund længere. Ydermere skrev hun brev til
kommunen i endnu en støtte sag, om at det var
grundet opdragelse, at Frederik ikke ville lytte
til voksne. Det ramte så hårdt,
da vi hjemme havde utrolig faste
rammer, så faste, at når jeg gik
ind og kiggede til ham, når han
sov... så græd jeg. Jeg var så
frustreret over, at man ikke
kunne tillade sig, at slække
lidt på båndene, men det kunne vi
ikke, vi prøvede, men det skabte
endnu mere kaos for ham.
Frederik blev i børnehaven lidt tid endnu, da
de endelig havde fået en støtte til ham, men
jeg havde fået nok af børnehavelederens må-
de, at være på, så fra den ene dag til den an-
den sagde jeg stop! Vi havde fået nok den dag
de ringede og forlangte vi hentede ham kl 13,
da de ikke havde plads til ham om eftermidda-
gen. Da jeg sagde det ikke kunne lade sig gøre
pga mit arbejde mente de vi skulle ansætte en
ung person til, at hente ham, og det ville jeg
simpelthen ikke være med til.
Så fra den ene dag til den anden sagde vi stop..
vi valgte at rive vores pæle op og flytte til Jyl-
land, hvor min kærestes familie var bosat.
Det indebar desværre, at Frederik måtte i
endnu en børnehave, men intet kunne blive
værre end den tidligere. Han kom i en skøn
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
børnehave, hvor vi heldigvis havde en god kon-
takt med. Endnu en gang kom der en psykolog
ind i billedet, som testede ham på intelligens
(WISC II), indlæringsevner og social adfærd.
Testen viste naturligvis, at Frederik ikke begik
sig ret godt i sociale sammenhæng, det kom
ikke bag på os.
Frederik fik støtte på, og dagene tog hinanden,
dog ikke uden konflikter, men vi klarede dem i
samarbejde med børnehaven. Han blev testet
endnu en gang (igen efter WISC II), som viste
nøjagtigt det samme som tidligere.
Så nåede vi skolealderen.
Vi valgte at beholde ham et ekstra år i bør-
nehaven, da han slet ikke var klar til sko-
len, og vi søgte så om at få ham ind på en
friskole, som lå ret tæt på
vores hjem. Vi tog på besøg
på skolen, forklarede dem
hvorfor vi mente friskolen
var den bedste løsning på
hans problemer, og de var eni-
ge, og Frederik fik en plads.
I børnehaveklassen gik det nogenlunde, da han
havde en klasselærer der kunne rumme ham,
men der var som altid konflikter, og Frederik
begyndte at få det skidt over det. Nu kunne
han mærke på sin krop, at han ikke var helt
som de andre. Ingen ville lege med ham, da han
var for voldsom, og han blev simpelthen det
sorte får på den skole. Selv på dage, hvor vi
havde ham hjemme kunne de andre børn sige
"det var Frederik der gjorde det".
Frederik begyndte at få ticks, som vi på davæ-
rende tidspunkt ikke vidste var ticks, vi troede
han lavede "himmelvendte" øjne af os, når vi
"irettesatte" ham. Jeg spurgte ham flere gan-
ge om hvorfor han gjorde det, og han kunne
ikke svare på det, men mente han havde ondt i
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 En anderledes hverdag

Frederik blev på ganske kort tid meget depri-

øjnene. Senere blev det mere udtalt, og han
meret, og meget vred.
fik også ticks omkring næsen og overlæben.

Lektier kunne jeg ikke lave sammen med ham,

Til sidst fik Frederik det så slemt, at han ofte
han kunne simpelthen ikke tackle, når jeg for-
sagde han hellere ville dø, og det var meget
talte ham at noget skulle rettes, eller han læ-
hårdt at høre på. Og der vidste jeg, at NU
ste forkert. Frederik kunne ikke læse, heller
skulle der altså ske noget, så for Frederiks
ikke ord som kan, vil, skal..osv. Og han var me-
skyld flyttede vi til den nærmeste storby,
get frustreret over det. Det endte med, at
hvor vi mente der var mere hjælp at hente. På
han fik mindre for, og at han bare skulle læse
friskolen gik det elendigt, han blev indskræn-
højt, og jeg undlod at rette på ham. Der blev
ket til kun at opholde sig i et hjørne i skolegår-
smækket med døre, ødelagt blyanter og smidt
den, eller blev sat op på
med bøger. Jeg havde
inspektørens kontor, og
ondt af ham, og vid-
det var simpelthen ikke
ste simpelthen ikke
holdbart i længden. Nok
hvad jeg skulle stille
var han anderledes, men
op.
han skulle ikke straffes
på den måde.
Endelig fik vi en tid
til udredning på det
Jeg var ikke vild med, at
nærmeste sygehus'
han skulle starte i en
børnepsykiatrisk af-
alm. folkeskole, jeg vid-
deling.
ste på forhånd at det
Vi kunne ikke lade
slet ikke var godt for
være med at grine
Frederik, men vi havde en lang snak med skole-
lidt, da fysioterapeuten skulle teste hans mo-
inspektøren, som mente vi skulle give det en
torik, bevægelighed og balance, Frederik syn-
chance. Frederik fik en kanon klasselærer, som
tes det var ufatteligt sjovt alle de ting han
virkelig kunne rumme ham på sin egen måde, og
skulle gøre. Men straks værre, da vi til sidst
i det der i forvejen var en støtte-lærer i klas-
skulle sidde stille og besvare en masse spørgs-
sen, mente de at det nok skulle gå. Jeg havde
mål. Han nåede, at sidde på alle tænkelige må-
mine tvivl, men fordi de var så positive, så
de i lænestolen, som man overhovedet kunne,
valgte vi at lade det komme an på en prøve.
og sluttede af med, at sidde med benene oppe
på stoleryggen, og hovedet nede ved gulvet.
Vi fik meget ros af hans klasselærer, og for
første gang følte vi os ikke som dårlige foræl-
Frederik fik diagnosen ADHD i svær grad,
dre, det var så befriende. Vi var ofte i kontakt
samt en snert af tourettes, som dog ikke blev
med læreren pr telefon. Lige pludselig gik det
sat på som en diagnose for sig selv.
stærkt, og vi fik langt om længe banket i bor-
Frederik fik plads på skole for børn med
det hos vores læge, samt hos skole psykologen,
ADHD, hvor de blot er 20 elever på hele sko-
at vi ville have ham testet (udredt) for ADHD.
len. I Frederiks egen klasse er der 4 elever.
Frederik havde nu mange ticks, dog kun i ansig-
Og det er bare det bedste der er sket for
tet, men nok til, at de andre børn drillede ham.
ham. Vi blev enige med lægen på sygehuset, at

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

 En anderledes hverdag Forsideteksten er denne gang
skrevet af: Stinne Bay

Frederik skulle medicineres med Ritalin. Fre-

Efter nogle svære og hårde år er Stinne nu
derik havde intet lært i sin tid i skolen, og var
”back on the tracks”. I dag arbejder hun dels
langt bagud i forhold til sin alder. Det har hjul-
som koordinator hos en skolefotograf dels dri-
pet utroligt meget med medicinen, og Frederik
ver hun Stinnes Galleri.
er nu begyndt at kunne læse, faktisk temmelig
Kreativiteten er en væsentlig del af hendes liv
godt endda. Han læser skilte, når vi kører. Han
— både i ord og i billeder. Stinne siger, at det
læser sedler jeg skriver til skolen. Jeg er SÅ
er vigtigt for hende
stolt af ham.
at mærke tilværel-
sens små lyspunkter.
Han får stadig sine vredesudbrud, men slet
Med en stærk tro
ikke i samme grad. Han kan stadig blive depri-
på, at tingene lykkes
meret, men heller ikke på samme måde mere.
og en positiv hold-
Vi mærker selvfølgelig hans uro, når medicinen
ning til alt omkring
om aftenen er ude af kroppen igen, og der kan
os — så kan vi nå
opstå konflikter, men dem må vi så tackle på
længere end vi selv
bedste vis. Nu har vi igen overskuddet, og ved
havde turde håbe…
vi ikke er dårlige forældre, som flere i hans
tidlige barndom gav udtryk for.
Stinnes Galleri v/
Stinne Bay, Sønder-
Det værste ved, at være forældre til en skovvej 5C, 8362 Hør-
ADHD barn er jo netop, at alle ser et ganske ning. Mobil: 22973200
uopdraget barn, de kan ikke se han er syg, og Mail: mail@stinnesgalleri.dk
vi har udmærket vidst hvad folk tænkte, men
hvor skulle de også vide det fra? Vi hænger jo
ikke et skilt om halsen på drengen, hvor der
står "jeg har ADHD".

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10

 INVITATION
Fredag d. 28. april 2006 klokken 9.00

forsvarer cand.mag. BergÞóra S. Kristjánsdóttir sin ph.d.-afhandling:

Evas skjulte børn. Diskurser om tosprogede elever i det danske nationalcurriculum

Forsvaret finder sted i lokale D169, Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kø-
benhavn NV .

OM AFHANDLINGEN

I ph.d.-afhandlingen beskriver cand.mag. BergÞóra Kristjánsdóttir statens uddannelsespolitik i

forhold til tosprogede elever i folkeskolen fra 1970 til 2001. Analyserne viser, at eleverne ikke
har adgang til det officielle curriculum ud fra deres egne sproglige og kulturelle forudsætninger.
De tosprogede elever og deres familier gøres til genstand for normkrav og moraliserende anvis-
ninger på korrekt dansk adfærd. Faglig viden, som viden indhøstet via forsøgs- og udviklingsarbej-
de negligeres, og får ikke konsekvenser for den politisk definerede organisering af elevernes læ-
ringsmuligheder, tværtimod.

Hovedkonklusionen er, at uddannelsestilbuddene ifølge nationalcurriculet ikke afspejler en stigen-

de sproglig og kulturel mangfoldighed blandt skoleelever i folkeskolen, og at Undervisningsmini-
steriets embedsværk i analyseperioden spiller en aktiv politiserende rolle i at fastholde folkesko-
len som en etsproget og monokulturel institution.

Afhandlingen udlånes på Danmarks Pædagogiske Universitet og ligger inden forsvaret til gennem-
syn i ph.d.-studienævnets sekretariat (A 124).

Bedømmelsesudvalg:
Forsker, ph.d. Marie Carlson, Göteborgs Universitet
Professor Jens Normann Jørgensen, Københavns Universitet
Lektor Katrin Hjort, Danmarks Pædagogiske Universitet (formand)

Vejledere:
Professor Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitet
Lektor Christian Horst, Danmarks Pædagogiske Universitet

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Hej med Jer på redaktionen.
Jeg er ganske ny på dette forum, så det kan godt
være jeg stiller dumme spørgsmål eller virke anma-
sende eller på anden måde nævenyttig, men jeg kan
ikke følge....med? AKT, ja, jeg har forstået, hvad
de tre bogstaver står for, og jeg er helt med på
definitionerne, men så er det mit spørgsmål melder
sig; Jeg har jo raskt væk meldt mig som AKT-
lærer, men er jeg det. Jeg har nu i snart 10 år un-
dervist i en specialklasse for "elever med specifik-
ke vanskeligheder", som det hedder, men er det det
samme som at være AKT-lærer ? Jeg kan ikke lade
være med at føle mig lidt ramt af et ordbrug jeg
har set i et par af nyhedsbrevene "kun for rigtige
AKT-lærere". Vi er altså nogle der er forkerte, el-
ler er vores klasser ikke "rigtige" nok ? Jeg vil
helst ikke have I misforstår dette indlæg, jeg sy-
nes I gør et kæmpearbejde, og jeg synes det er et
godt og nødvendigt forum, som jeg vil opfordre
endnu flere lærere til at besøge og tage del i. Alene
det at læse jeres boganmeldelser er en givtig udvi-
delse af ens horisont og bestemt en ansporing til
endnu mere. Når jeg deltager, så er det for at blive
endnu bedre til et stykke arbejde, jeg mener, jeg
allerede gør meget ud af, men hvor mine børn og
deres familier har krav på endnu mere. Men for
mig, er det lige nu vigtigt at få defineret, hvornår
er jeg AKT-lærere. Det jeg er allermest bange for,
er at vi står overfor et nyt modeord, som kan være
med til at grave skel inden for en verden, hvor vi er
meget henvist til at bruge hinanden og lærere af
hinandens erfaringer. Mit arbejde og mine erfarin-
ger vil jeg gerne vende tilbage til på et andet tids-
punkt, men lige nu brænder dette her altså meget i
mit sind lige nu.
Jeg håber I forstår mine spørgsmål som positive,
for de er absolut ikke ment som andet. Eventuelt
oplæg til en meningsudveksling, men på intet tids-
punkt som kritik af Jer eller af dette forum.
Med venlig lidt forvirret hilsen
Hans Jørgen Albrechtsen
Hej Hans Jørgen.
Mange tak for dit brev. Jeg forstår godt dine over-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
vejelser. Ja AKT er et modeord, men vi har ikke
bedre. Jeg så gerne vi fik en diskussion med for-
skellige bud på hvad en AKTlærer egentlig er. Det
er nok meget personligt hvad man lægger i det. Min
personlige opfattelse af hvad en AKT lærer er er
at den er en lærer der arbejder med elevens ad-
færdsmæssige side i modsætning til den faglige
side (jeg ved de to områder har en fællesmængde),
og at denne lærer arbejder på at eleven ikke skal
ekskluderes fra klassen , men netop skal inkluderes
i klassen. Jeg har en klar fornemmelse af, at hvis
jeg var elev i dagens folkeskole var jeg for længst
blevet ekskluderet. Jeg tror ikke jag havde fundet
mig i den manglende individualisering og manglende
differentiering som praktiseres mange steder.
Det var den korte version.
Jeg ser meget gerne andre komme på banen og give
deres besyv med.
Hilsen
Kai
Kære Charlotte og Kai.
Først tusinde tak for det inspirerende og kompe-
tente informationsarbejde, I beriger os andre med
- imponerende arbejdsindsats og engagement.
Jeg arbejder som AKT konsulent i Haslev Kommune
og kunne godt tænke mig at vide, om I ligger inde
med nogle eksempler på beskrivelser af AKT lærer-
funktionen, både med hensyn til menneskesyn/ teo-
ri/ metode og indhold.
Hvis I har nogle, ville det være spændende at få
dem lagt ud på nettet - hvis I ikke har, synes I så
ikke, det kunne være spændende at efterlyse nog-
le?
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Venlig hilsen
Jytte Bock
Kære Jytte.
Vi har i AKT4U i det årstid vi har eksisteret gjort
flere forsøg på at få indsamlet nogle beskrivelser
af AKTlærerfunktionen, men det har hver gang
strandet på manglende tid. Det er helt klart et ar-
bejde vi ville kaste os over hvis vi havde en mulig-
hed for at få tilført timer, specielt fordi der er så
stor forskel på de beskrivelser vi har set. Arbejdet
står højt på vor ønskeseddel.
Hilsen
Kai
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
Vi har brug for dig…..
Kære AKT’er

Danmarks Radios afdeling DR-Undervisning er i gang med at forberede en stor indsats i efteråret 2006,
der skal inspirere folkeskolen til at arbejde mere målrettet med at skabe et bedre undervisningsmiljø -
specielt med henblik på at nedbringe de meget almindelige mobning- og trivselsproblemer, vi ser i skolen i
dag.

Indsatsen vil tage form som en bred landsdækkende mediekampagne, der blandt andet består af 4 et-times
programmer til DR2 og DR1, radioudsendelser- og indslag, artikler i diverse aviser, magasiner og blade.

Vi samarbejder blandt andet med en række relevante partnere og interesse-organisationer indenfor områ-
det om at få budskabet ud - herunder blandt andre Danmarks Lærerforening, Børnerådet, Børns Vilkår, Red
Barnet, Undervisningsministeriet, Skole og Samfund og Dansk Center for Undervisningsmiljø.

I tv- programmerne skal vi vise de gode eksempler på indsats imod mobning og derved motivere andre skoler
til at gøre en indsats på området. Vi forestiller os, at vi følger et forløb, hvor en kvalificeret fagperson som
dig selv (AKT-konsulent, AMOK-konsulent eller lignende) arbejder med en klasse, hvor der er et problem
med mobning, over 1 uge eller længere. Målet er, at seeren får et indtryk af, at det nytter med en målret-
tet indsats imod problemet.
Vi søger altså kontakt til skoler og konsulenter som dig selv og dine kollegaer, som sammen har lyst til at gå
i front som det gode eksempel. Og som står med et konkret problem, som man inden længe skal til at skride
ind overfor.

Vi har altså hårdt brug for din hjælp til at komme i gang!
Uden din hjælp kan vi ikke få bredt kampagnen ud til at informere hele Danmark om problemet. Al henven-
delse tilbage til mig er selvfølgelig uforpligtende og vil i starten blot være for at afklare, om vi kan etable-
re et samarbejde omkring TV-udsendelserne - og i givet fald, hvordan vi gør det på en etisk forsvarlig må-
de.

Fra tidligere projekter ved vi, at både lærere og forældre normalt er meget opmærksomme på at sikre, at
der er tale om et tv-program, der behandler børnene på en ordentlig og forsvarlig måde og ikke hænger no-
gen ud. Vi har i DR-Undervisning stor erfaring i at arbejde med børn og med kampagner, og vi arbejder na-
turligvis med den påpasselighed og etik, som dette kræver.
Såfremt I har spørgsmål eller andet er I meget velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Trine Mølgaard
DR-Undervisning, 3. sal, TV-Byen, 2860 Søborg
Tfl. 35208202/ mobil 28540928
Mail: trim@dr.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

 Ensartet behandling af mennesker med forskellige for-
udsætninger er forskelsbehandling
En artikel om kurset ” Børn med særlige forudsætninger – hvordan finder vi dem, og
hvordan giver vi dem de bedste muligheder”
Af Charlotte Andersen, Skolen ved Søerne, Frederiksberg.
I Danmark har vi ikke forskningsmæssige er-
faringer for hvordan skolen kan rumme og ud-
fordre børn med særlige forudsætninger. Er-
faringerne fra andre lande viser, at 2 – 3 %
elever er højt begavede og 5 – 10 % er meget
begavede, så der findes altså en del børn inden
for dette felt. Når man taler om børn med
særlige forudsætninger, så er det vigtigt at
afgrænse begrebet. Særlige for-
udsætninger kan have mange ud-
tryk:
Elever med stort intellektuelt
potentiale udmærker sig med hen-
syn til opgaver stillet i skolen, hu-
sker nuanceret og har stor kapaci-
tet angående abstrakt tankegang.
Elever med anlæg og interesse
for specifikke faglige områder
som f.eks. matematik eller sprog.
Elever med udprægede kreative evner og
potentialer Som f.eks. musik og kunst. Disse
elever kan være særdeles modtagelige og have
stor intuition. De er meget forskellige fra in-
tellektuelt velbegavede elever. Blandt disse
elever findes der elever med særlige forud-
sætninger for optræden med bl.a. musik, ballet
og skuespil.
Elever med særlige lederegenskaber Sådanne
egenskaber viser sig ofte i en tidlig alder. Dis-
se elever udstråler en autoritet og en forstå-
else for kammeraternes situation og velfærd.
Elever med særlige forudsætninger inden for
idræt Har særlige forudsætninger med hen-
syn til fysisk udfoldelse og har ofte en intel-
lektuel kapacitet som gennemsnittet. Disse
børns talent bliver ofte støttet gennem
sportsklubber etc.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
Lyngby Tårbæk kommune har gennemført et
projekt over 4 år, hvis formål var at få en
bedre forståelse for børn med særlige forud-
sætninger i folkeskolen. Projektet interesse-
rede sig for børn, der er kendetegnet ved in-
den for visse områder at have en særlig hurtig
udviklingstakt, ofte med særlige interesser og
et usædvanligt overblik inden for et specifikt
område. Barnet vil ofte være nys-
gerrigt spørgende inden for sine
interesser og udvise stort engage-
ment heri. I en tidlig alder har de
vist at kunne være vedholdende og
kunne koncentrere sig over en
længere periode i udvalgte aktivi-
teter. De er almindeligvis kreative
med plads til associationer og fan-
tasi. Andre kan have en meget lo-
gisk analytisk tankegang, - men
karakteristisk er, at de tænker anderledes
end almindelige børn, og at omgivelserne kan
have svært ved at forstå og leve sig ind i de-
res tankemåde. Nogle børn oplever, at de be-
finder sig i en verden omgivet af medmenne-
sker, som ikke deler deres måde at tænke, væ-
re og føle på. I skolen og i andre sammenhæn-
ge kan der opstå vanskeligheder i kommunikati-
onen med omgivelserne, med indvirkning på
barnets selvværd. For børn i de første skoleår
kan de særlige forudsætninger give sig udtryk
i, at børnene lærer sig selv at læse og skrive
inden skolestart. Da børnene som oftest er
ivrige og videbegærlige, kommer de let til at
kede sig i en skolestart, hvor undervisningen
tager udgangspunkt i den brede gruppe. Den
manglende motivation for skolearbejdet kan
føre til dårlige arbejdsvaner og let føre til
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Ensartet behandling af mennesker med forskellige for-
udsætninger er forskelsbehandling
forstyrrende og urolig adfærd. En ond cirkel i
skolegangen kan tage sin begyndelse.
Modsat kan barnet også tilpasse sig og være
en dygtig og velfungerende elev, der bare er
en lærers fryd og udvikler sig til en slags
hjælpelærerfunktion. Dette kan ske på be-
kostning af barnets egen selvudfoldelse. Ikke
sjældent ses det, at forældre og lærere kan
udvikle et meget forskelligt syn på eleven og
årsagerne til elevens præstationer og adfærd.
Der kan opstå diskussioner om prioritering af
faglig indlæring og social adfærd. Hvad er vig-
tigst i indlæringsmiljøet - det faglige eller det
sociale?
Børn med særlige forudsætninger kan som alle
andre børn have en indlæringsvanskelighed,
der er neurologisk betinget, f.eks. ordblindhed.
De kan også have en arbejdsstil og måde at læ-
re på, som måske passer godt til deres særlige
tankegang, men ikke til skolens undervisnings-
metoder og læseplaner. De reagerer måske
negativt heroverfor med irritation eller ved at
gå deres egne veje. Børnene føler sig ikke ta-
get alvorligt. De mangler plads til at komme til
udtryk og udfolde sig menneskeligt såvel som
opgavemæssigt. De føler sig misforstået med
uheldige adfærdsformer og kommunikations-
mønstre til følge. Når et barn i overensstem-
melse med egne impulser og behov oplever at
blive kritiseret, afvist og være til irritation
for andre, så indvirker det på barnets selvop-
fattelse.
Mange af disse børn bliver interviewet i Ole
Kyeds bog ”Undervisning af elever med særlige
forudsætninger” (Kroghs Forlag/2.opl.2005),
hvor de fortæller om deres skolegang som
børn med særlige forudsætninger – i medgang
og modgang…
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
Følgende 2 oversigter (se næste side) giver
meget gode billeder af børn med særlige
forudsætninger:
Vores udgangspunkt for at beskæftige os
med denne børnegruppe er specifikt lovgiv-
ningsmæssigt rodfæstet;
”Skolen skal rumme alle elever, uafhængigt
af deres fysiske, intellektuelle, sociale,
emotionelle og sproglige evner eller andre
forhold. Dette gælder også de handicappe-
de og særligt talentfulde børn” – Salaman-
ca-erklæringen 1994. UNESCO.
”Der skal være plads til de dygtigste elever
i vores uddannelsessystem” – FN’s Børne-
konvention 1989, art. 29, §1, stk A.
I regeringsgrundlaget 2001 udformet af
den dengang nyvalgte borgerlige regering
står der ligeledes: ”Der skal være plads til
de dygtigste elever i vores uddannelsessy-
stem. Der skal være mulighed for differen-
tieret undervisning målrettet mod den en-
kelte elev”. Også i den kommunale valgkamp
på Frederiksberg var der fokus på emnet. I
Berlingske Tidende d. 10. november 2005
var der et interview med formanden Børne-
og undervisningsudvalget Jan E. Jørgensen,
som mener at de dygtigste elever skal tilgo-
deses med specialeundervisning: ”Hvis vi
kigger på sportens verden, så giver vi ekstra
træning til de dygtigste – til dem, der kan
komme på landsholdet eller til OL. I folke-
skolen giver vi det til de svageste. Det skal
vi blive ved med, men vi skal samtidig have
ekstra tilbud til de dygtigste, så vi kan hol-
de på dem i folkeskolen”.
I Regeringens oplæg til Globaliseringsrådet
(Aug. 2005) ”Verdens bedste folkeskole –
vision og strategi” står der, at ”Folkeskolen
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15
 Ensartet behandling af mennesker med forskellige for-
udsætninger er forskelsbehandling

Børn med særlige forudsætninger og skolestart

Mange forældre fortæller, at når deres børn begynder i skolen, keder de sig, og der opstår problemer omkring opfør-
sel. De bliver urolige og forstyrrende eller de bliver stille, indadvendte og ulykkelige. At have særlige forudsætninger
kan være både positivt og negativt

Positiv Negativ
Har let ved at læse Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning

Kan ræsonnere abstrakt Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver
virkelighedsfjern

Spørger og udvikler kritisk sans Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber
problemer med kammeraterne

Kan arbejde selvstændigt. Formulerer Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller
enestående idéer sig ud

Besidder en udviklet sans for humor Sarkastisk grænsende til det grusomme

God hukommelse og analyseevne Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let

Arbejder målbevidst Stædig, vil ikke ændre retning

Har flere interesser Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt

Ivrig, opvakt, højt energiniveau Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil

Modtagelig og følsom. Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

Velbegavede elever Elever med særlige forudsætninger

Kender svarene Stiller spørgsmålene
Er interesseret Er ekstremt nysgerrig
Har gode idéer Har vilde, skøre idéer
Arbejder hårdt Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt
Svarer på spørgsmål Diskuterer i detaljer og er omstændelig
Befinder sig i toppen af klassen Er forud for klassen
Lytter med interesse Viser stærke holdninger og synspunkter
Lærer let Ved det allerede
Har det godt med kammeraterne Foretrækker voksne
Er modtagelig Er intens
Kopierer nøjagtigt Skaber nyt
Holder af at gå i skole Holder af at lære
Modtager information Bearbejder information
Tekniker Opfinder
Husker godt Gætter godt
Holder af logisk opbygget læring Trives med kompleksitet
Er bevidst Er ivrigt observerende
Er tilfreds med egen læring Er meget selvkritisk.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16

 Ensartet behandling af mennesker med forskellige for-
udsætninger er forskelsbehandling
har et hovedansvar for, at alle unge rustes til
at begå sig i den globale verden. Det er vigtigt
for at sikre, at Danmark fortsat er blandt de
rigeste lande i verden og forbliver et samfund
uden store skel”.
Regeringen har derfor fastsat ambitiøse mål
for folkeskolen:
• Danmark skal have verdens bedste folkesko-
le.
• Eleverne i folkeskolen skal
være blandt verdens bedste
inden for de fire grundlæg-
gende fagområder: Dansk/
læsning, matematik, engelsk
og naturfag (fysik/kemi, geo-
grafi, biologi og natur/teknik).
Folkeskolen skal sikre et højt
niveau af faglige kundskaber
og færdigheder, som kan måle
sig med de bedste lande. Alle
børn skal nå så langt, de kan.
Den nyeste udmelding på området er fra Kø-
benhavns Kommune, hvor man vil oprette skoler
for særligt talentfulde børn. I første omgang
er det Bellahøj Skole, der skal rumme de ta-
lentfulde elever. Jeg synes, at der er vigtigt,
at man ikke isolerer de talentfulde elever på
specialskoler, men netop integrerer tilbudet til
dem i den almene folkeskole. På den måde læ-
rer børnene også at acceptere og respektere
at mennesker er forskellige og skal behandles
forskelligt. Skolen skal inkludere i stedet for
at ekskludere, og det skal børnene også.
Ensartet behandling af mennesker med for
skellige forudsætninger er forskelsbehandling.
På Skolen ved Søerne tilgodeser vi de dygtige
elever ved bl.a. at give særlig engelskundervis-
ning til de elever, som har specielle forudsæt-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
ninger for dette. Altså den slags omvendte
specialundervisning som Jan E. Jørgensen talte
om. Derudover er det den enkelte lærer, der
tilgodeser, at alle eleverne får noget ud af un-
dervisningen på det niveau, som de befinder sig
på, som en integreret del af undervisningen.
Den enkelte lærer skal løbende evaluere ele-
vernes udbytte, så der kan sættes målrettet
ind med en undervisning, som er tilpasset den
enkelte elev. Ved at bruge elev-
samtaler til at fastsætte mål-
sætninger for den kommende
periode med den enkelte elev og
familie, kan der laves individuelle
udviklingsplaner, der kan støtte
op omkring at udvikle eleverne på
det niveau, som de befinder sig
på og ikke kun det niveau, som
klassen befinder sig på. Det er
op til den enkelte skole at finde
evaluerings- og målsætningsme-
toder, der i omfang og udform-
ning passer til den enkelte skole-
kultur. Skal lærerne implementere et så vigtigt
et redskab, som de undervisningsplaner rege-
ringen taler om, i det daglige arbejde, skal der
være retningslinier og ikke mindst afsat tid til
det. Det nytter ikke noget, at vi skal tage ti-
den fra noget andet eller gøre det halvt. En
kvalitativ indsats kræver andet og mere end at
”skrive sine noter rent” som en lærer udtalte
til pressen.
Alle børn skal have udfordringer og mulighed
for at udnytte deres evner optimalt. Det styr-
ker barnets selvværd og tro på egne mulighe-
der. På kurset kan du få øget indsigt i hvordan
du genkender børn med særlige forudsætnin-
ger og hvordan du bedst muligt kan tilrette-
lægge undervisningen, så den også er for dem.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17
LOVÆNDRING: Lov om ændring af lov om social service og lov om
en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)
LOV nr 289 af 07/04/2006
Lov om ændring af lov om social
service og lov om en børnefami-
lieydelse
(Styrkelse af forældreansvaret)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort
samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1187 af
7. december 2005, som ænd-
ret ved § 1 i lov nr. 1391 af 21.
december 2005, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 41 indsættes:
»Forældrepålæg
§ 41 a. Kommunalbestyrel-
sen kan træffe afgørelse om at meddele for-
ældremyndighedsindehaveren et forældrepå-
læg, jf. stk. 3, når der er risiko for, at et
barns eller en ungs udvikling er i fare, og det
vurderes at bero på, at forældremyndigheds-
indehaveren ikke lever op til sit forældrean-
svar.
Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg for-
udsætter, at der foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt skole-
fravær, eller at undervisningspligten i øv-
rigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge har begået krimina-
litet af et vist omfang eller en vis grovhed,
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
3) at barnet eller den unge har alvorlige ad-
færds- eller tilpasningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren nægter
at samarbejde med de relevante myndighe-
der om løsningen af barnets eller den un-
ges problemer.
Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller
flere konkrete handlepligter for forældremyn-
dighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold
til formålet. Det kan herunder fastsættes, at
forældremyndighedsindehaveren skal
1) sikre barnets eller den un-
ges fremmøde i skolen ved per-
sonligt at følge barnet eller
den unge i skole,
2) deltage i forældremøder og
konsultationer vedrørende bar-
nets eller den unges skolegang,
3) sikre barnets eller den un-
ges deltagelse i konkrete fri-
tidsaktiviteter ved at følge
barnet eller den unge til det
pågældende sted,
4) sikre, at barnet eller den
unge er hjemme på et nærmere fastsat
tidspunkt,
5) deltage i et af kommunen tilbudt forældre-
program eller
6) deltage i møder med relevante myndigheder
om løsningen af barnets eller den unges
problemer.
Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træf-
fes for en afgrænset periode af højst 12 må-
neders varighed. Forældrepålægget kan for-
længes med højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse for-
ældremyndighedsindehaveren om, at overhol-
delse af pålægget er en betingelse for at mod-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18
LOVÆNDRING: Lov om ændring af lov om social service og lov om
en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)
tage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefa-
milieydelse.
Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende ef-
terlevelse ikke beror på undskyldelige om-
stændigheder, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er
gældende for ét kvartal.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe af-
gørelse om bortfald af pålægget, hvis kommu-
nalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke læn-
gere eksisterer, eller
2) at forældrepålægget ikke længere er egnet
til at løse barnets eller den
unges problemer. «
§ 2
I lov om en børnefamilieydel-
se, jf. lovbekendtgørelse nr.
846 af 4. september 2000,
som ændret ved § 8 i lov nr.
1029 af 22. november 2000,
lov nr. 1162 af 19. december
2003, § 2 i lov nr. 1166 af 19.
december 2003, § 11 i lov nr.
428 af 6. juni 2005, § 50 i lov nr. 431 af 6. juni
2005 og lov nr. 1406 af 21. december 2005,
foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Retten til børnefamilieydelsen er betinget
af,
1) at den person, der har forældremyndighe-
den over barnet eller har taget barnet i
pleje med henblik på adoption, er fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog
stk. 2,
3) at barnet ikke har indgået ægteskab,
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 -
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden
er optaget i en døgnforanstaltning efter
lov om social service eller i øvrigt forsør-
ges af offentlige midler, og
5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågæl-
dende kvartal har truffet afgørelse om
manglende efterlevelse af et forældrepå-
læg efter lov om social service § 41 a, stk.
6.«
§ 3
I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social ser-
vice foretages følgende æn-
dring:
1. Efter § 57 indsættes:
»Forældrepålæg
§ 57 a. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at
meddele forældremyndigheds-
indehaveren et forældrepålæg,
jf. stk. 3, når der er risiko for,
at et barns eller en ungs udvik-
ling er i fare, og det vurderes
at bero på, at forældremyndighedsindehaveren
ikke lever op til sit forældreansvar.
Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg for-
udsætter, at der foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt skole-
fravær, eller at undervisningspligten i øv-
rigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge har begået krimina-
litet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har alvorlige ad-
færds- eller tilpasningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren nægter
at samarbejde med de relevante myndighe-
der om løsningen af barnets eller den un-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19
LOVÆNDRING: Lov om ændring af lov om social service og lov om
en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)

ges problemer. stændigheder, skal kommunalbestyrelsen

Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er
flere konkrete handlepligter for forældremyn- gældende for ét kvartal.
dighedsindehaveren, som skal være egnede til Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe af-
at bidrage til en løsning af barnets eller den gørelse om bortfald af pålægget, hvis kommu-
unges problemer, og som står i rimeligt forhold nalbestyrelsen vurderer,
til formålet. Det kan herunder fastsættes, at 1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke læn-
forældremyndighedsindehaveren skal gere eksisterer, eller
1) sikre barnets eller den unges fremmøde i 2) at forældrepålægget ikke længere er egnet
skolen ved personligt at følge barnet eller til at løse barnets eller den unges proble-
den unge i skole, mer. «
2) deltage i forældremøder og konsultationer
vedrørende barnets eller den unges skole- § 4
gang,
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i
Stk. 2. § 3 træder dog først i
konkrete fritidsaktiviteter
kraft den 1. januar 2007.
ved at følge barnet eller
den unge til det pågælden-
Givet på Amalienborg, den 7.
de sted,
april 2006
4) sikre, at barnet eller den
unge er hjemme på et nær-
Under Vor Kongelige Hånd og
mere fastsat tidspunkt,
Segl
5) deltage i et af kommunen
tilbudt forældreprogram
Margrethe R.
eller
6) deltage i møder med rele- /Eva Kjer Hansen
vante myndigheder om løs-
ningen af barnets eller den unges proble-
mer.
Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træf-
fes for en afgrænset periode af højst 12 må-
neders varighed. Forældrepålægget kan for-
længes med højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse for-
ældremyndighedsindehaveren om, at overhol-
delse af pålægget er en betingelse for at mod-
tage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefa-
milieydelse.
Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende ef-
terlevelse ikke beror på undskyldelige om-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 49 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20