Você está na página 1de 15

-UGEBREV

Nr. 52
Mandag d. 15.5. 2006
2. årgang

Den lette test: Gør op med dig selv. Hvilken type


er du? Er glasset halvt tomt eller halvt fuldt?
Hvad var dit svar? Er der et eller andet du skal til
at arbejde med?

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 1


talt i Ugebrev 48.

Kalenderen 19. sep. 2006. Seminar. Også drengene på


dagsordenen! Om unges salg af seksuelle ydel-
ser. Horsens. Omtalt i Ugebrev 52.
17. maj 2006. Temadag. ”De urolige børn.” Køben-
havn. Omtalt i Ugebrev 37. 21. sep. 2006. Seminar. Også drengene på
dagsordenen! Om unges salg af seksuelle ydel-
17.-19. maj 2006. Kursus. ”Inddragelse af børn og ser. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 52.
unge i sagsbehandling, rådgivning og psykosocial be-
handling”. Frederiksberg. Omtalt i Ugebrev 47. 7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
18. maj 2006. Seminar. ”Et tilbud om social inklusion!” Ugebrev 50.
Glostrup. Omtalt i Ugebrev 45.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
18. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”. Høje berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
Taastrup. Omtalt i Ugebrev 45. tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
22. maj 2006. Temadag. ”De taler grimt — større
børns omgangstone”. København. Omtalt i Ugebrev 23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
37. Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
Omtalt i Ugebrev 48.
24. maj 2006. Seminar. ”Fokus på efterværn”.
Horsens. Omtalt i Ugebrev 45. 20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
24. maj 2006. Temadag. ”Unge og selvskadende ad- 49.
færd”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 48.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
29. maj 2006. Kursus. ”Jeg kan”. København. Omtalt i tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40.
Ugebrev 46.

30. maj 2006. Netværksmøde. Netværksmøde i regi-


on Sjælland. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 47.
Vær med til at gøre kalenderen endnu
1.—2. juni 2006. Kursus. ”AKT-læreren i vejlederrol- bedre. Informer os om kurser, konfe-
len”. Faaborg. Omtalt i Ugebrev 47. rencer
og seminarer i din del af landet.
9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for Vær med til at informere de andre
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
AKT-lærere.
talt i Ugebrev 48.
Send redaktionen et par linjer eller et
13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for link.
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup. Om- Skriv til:
talt i Ugebrev 48. email2kai@stofanet.dk

5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i


AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40.

11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.


Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte
Redaktionen:
AKT-feltet spænder vidt. Noget af ind- Charlotte Andersen
holdet i dette nummer ligger efter min og
mening lige på kanten, men det er taget Kai Pedersen
med i håbet om, at det er med til at gøre
Email: AKT4U@webbyen.dk
AKT-læreren så velfunderet i samfundet
Telefon: 20 40 80 57
og i arbejdet med de unge mennesker.
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Det kan ikke dreje sig om Classroomma-
nagement og regler for god opførsel alt Postadresse: ”Frederikshøj”,
sammen. Banevej 22, 4180 Sorø.
Flere AKT-lærere har nu fået deres fag-
fordeling for næste skoleår. Så melder
spørgsmålet sig: Er det rimeligt? Det er
ikke på alle skoler og i alle kommuner man
kan svare ja til det spørgsmål. Der er for
stor forskel, både i arbejdsbyrde og i
det økonomiske afkast. Hvor er fagfore-
ningen henne? Har de overladt det til den
enkelte AKT-lærer at kæmpe? I næste
nummer bringer vi informationer fra en Kai Pedersen Charlotte Andersen
kommune hvor det er rimeligt, så kan du Stillinge skole Skolen ved Søerne
Slagelse Frederiksberg
selv sammenligne med det du får.

Bag mit hus ligger Sorø Sønderskov. For-


leden da jeg gik en tur så jeg en fældet
egestamme. Jeg kunne tælle de første
180 årringe. Tja så tæller de sølle 6 uger
der er tilbage af dette skoleår ikke ret
meget. Eller gør de — nok for den elev
eller lærer der er klemt.

Vi ses i næste uge. Du har vel fundet ba-


detøjet frem?
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Nye bøger
Bogen er rigt illustreret både med fotos af
NY BOG: Succesbilleder børn, der maler, og med børnenes egne maleri-
- maleropgaver for vuggestue- og børnehave- er.
børn
Af Johanson, Britta Pris: 299
Udgivelsesår: 2006
ISBN: 8762408097
Bogen indeholder en lang række opgaver, der Forlag: Kroghs Forlag
sammen med en voksen kan udføres af børn i
vuggestue eller børnehave. Selv de mindste
børn kan frembringe nogle flotte
MANUAL: Børn og unge med
”kunstværker”. Opgaverne tager som oftest selvmordsadfærd
udgangspunkt i iagttagelse, eksempelvis af
Af Lise Werner
mennesker, dyr og natur. Til hver opgave fin-
des der praktiske råd og vejledning til selve
processen, valg af materialer, forarbejde og
alderstrin.
Succesbilleder er opdelt i arbejdet med akva- Børn og unge med selvmordsadfærd. Sikring
rel for hhv. børnehave- og vuggestuebørn samt af kvaliteten af sundhedspersonales kompe-
arbejdet med akryl, ligeledes for hhv. børne- tence i mødet med denne patientgruppe.
have- og vuggestuebørn. Endvidere indeholder Dette er titlen på en manual udarbejdet på
bogen et mere teoretisk afsnit om bl.a. farve- Storstrømmens Sygehus, Børneafdelingen i
lære og forslag til farveholdning. Nykøbing Falster, 2005 (revideret i 2006).
En af bogens grundtanker er, at børn skal have Vejledningen - som er udfærdiget af Lise
succesoplevelser gennem deres kunstneriske Werner, sygeplejerske ,PD i psyk. - er blevet
udfoldelse, og sådanne succesoplevelser vil til efter inspiration fra "Vurdering og visitati-
styrke børnenes selvværd og give dem glæde. on af selvmordstruede, vejledning til sund-
Succesbilleder henvender sig først og frem- hedspersonale" udgivet af Sundhedsstyrelsen i
mest til personalet i vuggestuer og børneha- 2004.
ver, men også andre, der kan lide at arbejde "Børn og unge med selvmordsadfærd" er ret-
med billeder med børn, kan hente megen inspi- tet mod pædiatrien og de yngre patienter
ration i bogen. (unge under 18 år).

Manualen kan ses på AKT4U biblioteket.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Fra PPR i Roskilde.
To styks trefløjede foldere trykt på begge sider. Her er de gengivet i lidt under halv størrelse

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Fra PPR i Roskilde.
To styks trefløjede foldere trykt på begge sider. Her er de gengivet i lidt under halv størrelse

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Kurser, konferencer og seminarer, 1
ger med unge drenge. Drengenes prostitution
SEMINAR: Også drengene på er et stort tabu, da det ofte implicerer en ho-
moseksuel kontakt.
dagsordenen! På seminaret sætter vi fokus på de forskellige
Om unges salg af seksuelle udfordringer i arbejdet med de prostitutions-
truede unge.
ydelser

Ofte har vi et særligt billede af prostitution, Marie Luise Nørrelykke: Konsulent og efter-
som vi forbinder med gadeprostitution, narko- uddannelsesmedarbejder i Kompetencecenter
prostitution og massagepiger. Det er nødven- Prostitution. Har flere års erfaring som under-
digt at forstå prostitution i en mere bred for- viser og rådgiver omkring arbejdet med unge
stand som salg af seksuelle ydelser, hvis vi skal prostituerede og prostitutionstruede.
være i stand til at handle på de unges risikosø-
gende adfærd. Dette inkluderer mange gråzo- Prostitutionstruede unge - drenge og piger
netilfælde. Der kan være tale om et ungt men- under 18 år, som sælger seksuelle ydelser
neske, som prostituerer sig enkelte gange og/ til andre unge eller til voksne
eller modtager en anden form for modydelse i De unge, som har modtaget betaling for seksu-
stedet for kontakt betaling - eksempelvis be- elle ydelser en eller flere gange, har oftere
skyttelse eller tryghed. Ofte ses det også, at end andre unge erfaringer med seksuelle over-
den unge modtager gaver for sin seksuelle greb, misbrug, vold og omsorgssvigt. De har
ydelse. Der behøver heller ikke være tale om kontakt med tilbud i det sociale system. Flere
en direkte seksuel ydelse, men måske er det drenge end piger har erfaringer med at modta-
tilfældet, at den unge skal klæde sig af og ge betaling for sex. Indlægget indeholder
stille sig til skue. bl.a.:
Disse gråzonetilfælde er vi ofte som socialar- • Fakta fra undersøgelser på området
bejdere ikke så bevidste om og opmærksomme • Hvordan sælger unge seksuelle ydelser?
på. Det er et problem, da disse tilfælde ligele- • Fremlæggelse af barrierer og udviklings-
des har store konsekvenser til følge. Salg af muligheder i det sociale arbejde med
seksuelle ydelser kan ses som en form for sek- prostitutionstruede unge
suelt overgreb pga. de store psykiske følger. • Dialogen med den unge
Derudover peger nye undersøgelser på, at der
er et stort pro- Marianne Gram: Cand. Psyk., psykolog og fag-
blem med unge lig leder af Psykolog- og Familiekonsulentgrup-
drenge, som pro- pen i Rødovre Kommune. Har en bred erfaring
stituerer sig. indenfor området børn og unge udsat for sek-
Tidligere har suelle overgreb. Forfatter til bl.a. en bog samt
fokus udeluk- flere artikler om emnet.
kende været på
de unge piger. Vi De psykologiske aspekter på prostitution
har ikke nær så Det siges, at prostitution er verdens ældste
mange erfarin- erhverv. Prostitution er således forekommet i

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Kurser, konferencer og seminarer, 2
alle kulturer - ofte som en kvindelig ydelse. I
sten Schulz måtte derfor starte op på bar
Freud’s psykologiske perspektiv er en prostitu-
bund og finde ud af, hvem de skulle tage kon-
eret en kvinde med vidtfavnende drifter, som
takt til og hvordan. Der sættes særligt fokus
kun opdragelse og uddannelse kan afhjælpe.
på:
Prostitution forekommer dog ikke kun som en
• Erfaringer/ viden – herunder: Hvordan
voksen, kvindelig ydelse, men er også en ydel-
fandt vi frem til de unge i prostituti-
se, hvor børn og unge er aktive udøvere. I dag
onsmiljøet? Hvordan tog vi kontakt til
ser vi på børneprostitution som et seksuelt
dem? Hvordan fik vi dem i tale?
overgreb, men er alle former for prostitution
• Vurdering – herunder særligt den stærke
ikke et overgreb? Ophører prostitution med at
tabuisering omkring mandlig prostituti-
være et overgreb, når den prostituerede fyl-
on og homoseksualitet, som grundlæg-
der 16 år? Der fokuseres bl.a. på:
gende optræder i to forskellige former
• Hvorfor er der nogle børn/unge, der en-
• Opsamlende kommentarer/ forslag
der i prostitution?
• Er der en sammenhæng mellem unge, som
Karin Helweg-Larsen: Cand. Med., speciallæ-
har været udsat for seksuelt misbrug i
ge, seniorforsker på Statens Institut for Fol-
barndommen, og senere prostitution?
kesundhed. Har flere års erfaring med forsk-
• Er der forskel på oplevelsen og de psyko-
ning og undersøgelser omkring
logiske effekter af prosti-
bl.a. seksuelle overgreb på børn.
tution på henholdsvis dren-
ge og piger?
Betalt sex blandt unge: Hvor
mange, hvem og hvorfor?
Lars Andersen og Carsten
Også i Danmark er der nogle un-
Schulz: Pædagoger med bl.a. spe-
ge, der modtager penge eller an-
ciale i mandlig prostitution. Lars
den godtgørelse for seksuelle
Andersen er ansat som pædago-
ydelser. Det er hyppigere drenge
gisk medarbejder ved Udslusnin-
end piger, der selv rapporterer,
gen, Dansk Røde Kors. Carsten
at de har haft sex mod betaling.
Schulz arbejder som socialpæda-
Det fremgår af den undersøgel-
gog med børn med generelle ind-
se, som Karin Helweg-Larsen vil
læringsvanskeligheder på fritids-
fokusere på i indlægget.
hjemmet ved Engskolen på Vesterbro.
Undersøgelsen er en landsdækkende spørge-
skemaundersøgelse via computer blandt 6200
Unge prostituerede drenge
elever i 9.klasse i 2002. I undersøgelsen har
På baggrund af et projekt på seminaret sætter
de unge svaret på spørgsmål om deres tidlige
Lars Andersen og Carsten Schulz fokus på un-
seksuelle erfaringer samt deres egne oplevel-
ge prostituerede drenge. De fortæller om,
ser af seksuelle overgreb. Undersøgelsen er
hvordan den særlige ide med at sætte fokus
blevet brugt til at vurdere, om der er en sam-
på drengene opstod. Under tilrettelæggelsen
menhæng mellem de unges almene trivsel, og
af projektet blev det klart, at der ikke tidlige-
om de evt. har solgt seksuelle ydelser. Det har
re var lavet nogen undersøgelse udelukkende
betydning for muligheden for bedre at fore-
omkring de unge drenge. Lars Andersen og Car-
bygge seksuelle overgreb mod børn og unge

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kurser, konferencer og seminarer, 3
samt at forstå, hvorfor nogle unge sælger sek- projekt ”Styrkelse af den fælles indsats i bør-
suelle ydelser. ne- og ungdomspsykiatrien” en række konkrete
bud på.
Tid og sted:19. sep. 2006 kl. 9-16 på Scandic Projektet har til formål at sikre, at psykisk
Bygholm Park Horsens eller 21. sep. 2006 kl. 9- syge børn og unge og deres familier tilbydes en
16 på Scandic Glostrup sammenhængende og helhedspræget indsats
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dæk- på tværs af sundheds-, social-, og undervis-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. ningssektoren. En indsats der vil forbedre kon-
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for- tinuitet, kvalitet og koordinering mellem sekto-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. rerne og medinddrage børn og unge samt deres
moms. Der udleveres deltagerbevis familier.
I projektet skal I som deltagere arbejde mål-
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
rettet med
rer.dk telefon 66 15 90 43.
at forbedre de samarbejdsforhold og faser,
der typisk er knyttet til et sagsforløb, på
Indbydelse:Børne- og ungdoms- tværs af sektorerne, hvilket er defi neret
som:
psykiatrien og social- og • Henvisningsfasen
undervisningssektorerne i kom- • Udrednings- og behandlingsfasen
• Udskrivningsfasen
munerne samt amterne Som deltagere får I præsenteret forskellige
inviteres til at deltage i konkrete forandringstiltag og samarbejdsmo-
deller, som I kan arbejde med i pro-
Det nationale kvalitets- jektperioden. Forandringstiltagene
projekt er baseret på konkrete erfaringer
fra Danmark og udlandet, hvor der er
”Styrkelse af den fæl-
dokumenteret en ’god praksis’ i for-
les hold til at styrke den fælles indsats
indsats i børne- og mellem sektorerne i børne- og ung-
domspsykiatrien.
ungdomspsykiatrien” Det er et krav i projektet, at deltagerne ar-
bejder med alle tre faser i sagsforløbet.

Hvordan sikres en sammenhængende og Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsmi-


effektiv indsats over for psykisk syge børn nisteriet samt Danske Regioner inviterer
og unge samt deres familier? hermed børne- og ungdomspsykiatrien i Dan-
Hvordan styrkes det tværsektorielle samar- mark samt landets kommuner og amter til at
bejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien, deltage i Det nationale kvalitetsprojekt Pro-
socialsektoren og undervisningssektoren i jektets praktiske gennemførelse varetages
Danmark? af Videnscenter Gennembrud, Kvalitetsafde-
lingen, Århus Amt.
Disse spørgsmål giver Det nationale kvalitets- Interessetilkendegivelse for deltagelse i

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferencer og seminarer, 4
projektet udfyldes online på http:/ Der afholdes i alt ca. 4 regionale projekt-
bung.videnscentergennembrud.dk gruppemøder i løbet af projektperioden.
Sidste frist er 1. juni 2006!! Det tilstræbes, at der etableres en pro-
jektgruppe i hver af de nye regioner.
Forudsætninger for deltagelse i projektet • I skal have adgang til PC i hele pro-
• Projektet er praksisorienteret og kræver en jektperioden. Primær kommunikations-
aktiv indsats af Jer som deltagere, samt en form i projektet er e-mail, og inter-
vilje til at skabe helhed og sammenhæng i det netforum.
tværsektorielle samarbejde omkring psykisk
syge børn og unge. Gennembrudsmetoden - projektets
• I arbejder med forbedringer af alle faser i metodemæssige ramme
et sagsforløb i projektperioden, og spreder I projektet anvendes en særlig metode-
gode erfaringer fra projektet til hele Jeres mæssig tilgang til kvalitetsudvikling, kaldet
organisation og til Jeres samarbejdsparter Gennembrudsmetoden. Metoden er for-
i og omkring børne- ungdomspsykiatrien. holdsvis ny i en dansk sammenhæng og
• I skal etablere et lokalt team bestående af 3 stammer oprindeligt fra Institute for
personer fra forskellige faggrupper i organisa- Health Care Improvement (IHI) i Boston,
tionen. Teamet deltager i 3 læringsseminarer USA.
og har hovedansvaret for den lokale udvikling i Gennembrudsmetoden er handlingsoriente-
projektet. ret. Den bygger på princippet om, at for-
• Teamet skal have ledelsens støtte og opbak- bedring af praksis opnås gennem afprøvning,
ning til at arbejde med konkrete forandrings- tilpasning og implementering af eksisteren-
tiltag og udvikling af det tværsekto- de dokumenteret viden om ’god
rielle samarbejde i løbet af projekt- praksis’. Der arbejdes meget kon-
perioden. centreret med at afprøve forskel-
• Teamet skal tildeles tid og ressour- lige forandringstiltag, der er sam-
cer til det løbende kvalitetsudvik- let og gjort tilgængelige for Jer,
lingsarbejde, herunder til deltagelse i der deltager i projektet, gennem
ca. 4 regionale projektgruppemøder, et ”Forandrings-katalog”. Foran-
projektets 3 læringsseminarer, 2-3 dringskataloget udgør en fælles
netværksmøder og afholdelse af ugentlige ramme, som I arbejder ud fra. I løbet af
teammøder af ca. 2 timers varighed. projektperioden opdateres Forandringska-
• Hver måned skal I indsende en kortfattet taloget således, at Jeres egne arbejdsred-
rapport over, hvilke forandringstiltag I har skaber, erfaringer og dokumentation indar-
arbejdet med. Rapporten sendes til Det natio- bejdes i det fælles læringsgrundlag.
nale sekretariat og nærmeste ledelse indenfor
det fastsatte tidspunkt. ” Forandringskataloget har været vigtigt i projek-
• I etablerer og indgår i en regional projekt- tet, det
gruppe, der består af et team fra hver sektor. har haft stor betydning. Vi har oplevelsen af at stå
I projektgruppen udarbejder I en fælles for- med en kæmpe idébank, vi kan trække på i
mulering af regionale målsætninger for delta- de kommende år”
(Citat fra tidligere deltager i et gennembrudsprojekt).
gelse i projektet på tværs af sektorerne.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kurser, konferencer og seminarer, 5
Det er centralt i metoden, at viden og erfarin- fordringer og en fast del af hverdagen” (Citat
ger deles med andre gennem netværk, hvor de fra tidligere deltager i et gennembrudsprojekt).

team der deltager i projektet er hinandens Som deltagere i projektet får I et grundigt
samarbejdspartnere, inspiratorer og kritikere. trænings- og uddannelsesforløb i anvendelsen
af Gennembrudsmetoden via 3 læringssemina-
” Det er lærerigt og spændende at dele erfa- rer, hvor disse spørgsmål vil være gennemgå-
ringer med andre og se, at det vi gør, enten ende.
kan gøres på en anden måde, eller er godt nok Hver måned skal I udarbejde en kortfattet
som det er. Netværksarbejdet sætter ens rapport, der systematisk dokumenterer, hvilke
egen verden i perspektiv” forandringstiltag I arbejder med og de op nåe
(Citat fra tidligere deltager i et gennembrudsprojekt).
de forbedringer.
Som teamdeltagere indgår I i en fælles pro-
jektperiode på 12 måneder. I denne periode Rammer og tidsplan for kvalitetsprojektet
arbejder I intensivt med at afprøve og imple- Projektperioden løber fra oktober 2006 - ok-
mentere forandringstiltag med henblik på at tober 2007.
styrke den fælles indsats i børne- og ungdoms- Herudover må beregnes 2-3 måneders forbe-
psykiatrien. redelsestid før projektstart. Der kan i alt del-
tage ca. 18-24 organisationer/ team fra de tre
Denne forandringsproces tager udgangspunkt i sektorer i projektet, fordelt i 6-8 projekt-
tre overordnede spørgsmål: grupper.
1. Hvad vil vi opnå? Projektets Styregruppe udpeger deltagerne i
2. Hvo r når er en forandring en for- projektet ud fra indsendte interesse-
bed ring? tilkendegivelser.
3. Hvilke forandringer kan iværk Den overordnede organisering og
sættes for at skabe for bedringer? planlægning af kvalitetsprojektet er
opdelt i hen holdsvis forberedelses-
I forhold til spørgsmålet ”Hvad vil vi fasen og projektfasen.
opnå”, skal I definere specifikke og
numeriske mål for deltagelse i pro- Forberedelsesfasen august - okto-
jekt. ber 2006: Efter udvælgelsen af teamdeltage-
I forhold til spørgsmålet om, hvornår er en re og etablering af projektgrupper afholder
forandring en forbedring, skal I planlægge en konsulenterne fra Det nationale sekretariat
løbende dokumentation og måling af forbedrin- indledende
ger i projektperioden. Endeligt anvender I møder med de udvalgte tværfaglige team og
Forandringskataloget i forhold til at iværk- deres ledelse. På disse møder informeres om
sætte forandringstiltag, der kan skabe for- tilrettelæggelsen af kvalitets projektet, Gen-
bedringer. nembrudsmetoden og projektforløbet.
I forberedelsesfasen arbejder de lokale team
”At arbejde med Gennembrudsmetoden har med forskellige forberedende øvelser. Øvel-
betydet, at forandringer mødes med positive serne er beskrevet i en ”For beredelsespakke”,
forventninger. Forventninger opleves som ud- der uddeles på det indledende møde. Desuden

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Kurser, konferencer og seminarer, 6
afholdes et møde for hver af de regionale kendegivelser er 1. juni 2006. Herefter ud-
projektgrupper, hvor I afdækker hvor samar- vælger projektets Styregruppe deltagerne til
bejdet kan forbedres mellem sektorerne, og projektet. I uge 26 udsender Det nationale
udarbejder den tværsektorielle målsætning. sekretariat besked vedrørende deltagelse i
projektet.
Projektfasen oktober2006 – oktober 2007:
Der afholdes i projektfasen 3 læringssemina- Interessetilkendegivelser, hvor det fremgår,
rer: at I allerede har dannet en regional projekt-
• 1. Læringsseminar 24. – 25. oktober 2006 gruppe med samarbejdsparter
• 2. Læringsseminar 31.januar – 1. februar fra øvrige involverede sektorer, vil blive priori-
2007 teret i udvælgelsen af deltagere. Hvis I ikke
• 3. Læringsseminar 26. – 27. september på forhånd har etableret en tværsektoriel
2007 kontakt, vil Det nationale sekretariat på bag-
Læringsseminarerne er det primære forum for grund af indsendte interessetilkendegivelser,
såvel teameneslæring som udveksling af erfa- formidle kontakten med henblik på at etablere
ringer og net værksdannelse. en regional projektgruppe.
På læringsseminarerne blive der stillet krav
om, at I yder en aktiv indsats ved præsentati- Pris for deltagelse. Der opkræves ikke delta-
on og formidling af resultater og gergebyr for deltagelse i projektet.
erfaringer. Perioden mellem læ- Projektet afholder alle udgifter til ho-
ringsseminarerne kaldes aktivitets- tel og forplejning i forbindelse med de
perioder. Her iværksætter I foran- 3 læringsseminarer.
dringstiltag, afprøver og tilpasser Udgifter til transport, mødedeltagelse
dem til Jeres lokale kontekst. Sam- og læringsseminarer samt frikøb af
tidig indhenter I data for at måle og arbejdstid afholdes af egen organisati-
dokumentere forandringsprocessen on.
og de resultater I opnår. I aktivitetsperioder-
ne modtager I i teamet vej ledning og
support fra konsulenterne i Det nationale se- Kontaktinformation.
kretariat og øvrige deltagere i netværket. Som Det nationale sekretariat for projektet er pla-
afslutning på projektet udarbejder hvert team ceret i Videnscenter Gennembrud Kvalitetsaf-
en slutrapport, der dokumenterer opnåede re- delingen Århus Amt, Lyseng Allé 1, 8270 Høj-
sultater og processen i projektforløbet. bjerg.
For yderligere information kontaktes projekt-
Praktiske oplysninger leder Helle Høgh,, e-mail: heh@ag.aaa.dk, tlf:
Interessetilkendegivelse. Interesserede del- 89 44 63 92, eller konsulent Henrik Holmskov,
tagere, skal udfylde blanketten for interesse- e-mail: hho@ag.aaa.dk,, tlf: 87 42 21 31.
tilkendegivelse online på http:// Læs mere om Gennembrudsmetoden og Vi-
bung.videnscentergennembrud.dk denscenter Gennembrud:
www.videnscentergennembrud.dk.
Sidste frist for modtagelse af interessetil-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Telefon: 33 92 93 00
Fax: 33 93 25 18
E-mail: sm@sm.dk

For første gang i Danmark er der lavet en psykologisk profil af børn og unge på 12-18 år, der krænker andre sek-
suelt. Profilen er lavet af Projekt JANUS under Socialministeriet og offentliggøres i dag i en vidensopsamling fra
de første tre år.

I Danmark er omkring 40 procent af samtlige krænkere under 18 år. Undersøgelsen har givet et præcist signalement af
gruppen. 50 procent af de unge krænkere har været udsat for vold, 1/3 har været vidne til vold og 20 procent har selv
været udsat for seksuelle overgreb. De unge krænkere har tit ingen venner, har et lavt selvværd og er ofte ikke selv klar
over, at de har gjort noget galt.

Profilen af de unge krænkere viser endnu engang, at en tidlig indsats er helt afgørende. Vi skal bryde den sociale arv, så
de unge krænkere får en chance for et normalt liv og dermed ikke skader andre børn og unge, siger socialminister Eva
Kjer Hansen (V).

Vidensopsamlingen viser også, at en kombination af psykologisk behandling og en indsats i forhold til familie, plejefa-
milie, skole, socialt netværk, deltagelse i fritidsaktiviteter med jævnaldrende mv. kan øge de unges trivsel og mindske
sandsynligheden for, at de igen krænker andre børn og unge. En målrettet indsats er derfor vigtig, mener socialministe-
ren.

- Det viser sig heldigvis, at det hjælper, når vi får de unge krænkere under behandling. En tidlig indsats betyder, at vi kan
rette op på deres opførsel over for andre børn og unge. Det handler om at forhindre, at de ender som voksne voldtægts-
forbrydere, siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Projekt Janus er etableret af Socialministeriet i 2003 for at tage de unge krænkere i behandling, så de ikke krænker andre
børn og unge. Janus har 6 ansatte heraf 4 psykologer og ligger i Købehavn. Siden det blev oprettet, har man hjulpet 58
unge og deres familier. Janus arbejder også med undervisning og kurser til faggrupper, der arbejder med krænkere.

I 2006 fik projektet desuden en satspuljebevilling på 3 mio. kr. årligt i 2006-2009 bl.a. med henblik på få etableret lokale
behandlingstilbud for unge krænkere.

Projektet tilbyder fremover behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende
adfærd.

Her er en af drengenes bemærkning fra evalueringen efter behandling:

”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere åben og social og har fået styr på mig selv. Både følelsesmæssigt og sådan noget.
Der er ikke nogen kedel, der er ved at gå over.” (Citat fra evaluering foretaget af Københavns Universitet, juni 2005)

--------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger:

Leder af Janus, psykolog Mimi Strange, tlf.33 6903 69 / 25 34 70 95. www.projekt-janus.dk

Pressekontakt:

Nicolai Schacke, pressesekretær: 33 92 46 71 / 40 70 69 01

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsor-
gen for visse persongrupper. BEK nr 373 af 27/04/2006 (Gældende). Lovgivning som for-
skriften vedrører LBK Nr. 847 af 08/09/2005

Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at koordinere handlepla-


ner med kriminalforsorgen for visse persongrupper
I medfør af § 8 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 847 af 8. september 2005, fastsættes:

§ 1. Kommunerne skal koordinere handleplaner efter § 58 a, stk. 1 og 3, samt § 111 i lov om


social service med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sik-
re kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter.

§ 2. Målgruppen for de koordinerede handleplaner er:


1) Indsatte i fængsler og arresthuse, som kommunerne har pligt til at tilbyde en handleplan ef-
ter § 111 i lov om social service, og som samtidig er omfattet af bestemmelsen om udarbej-
delse af handleplaner i § 31, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf.
2) 15-17-årige, der har fået en ubetinget fængselsstraf som følge af voldskriminalitet el-
ler anden alvorlig kriminalitet, og som kommunerne har pligt til at udarbejde en handle-
plan for efter § 58 a, stk. 3, i lov om social service.
3) 15-17-årige, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. ka-
pitel 13 a i lov om fuldbyrdelse af straf, og som kommunerne har pligt til at udarbejde
en handleplan for efter § 58 a, stk. 3, i lov om social service.
4) Personer med tilsyn af kriminalforsorgen, som kommunerne har pligt til at tilbyde en handle-
plan efter § 111 i lov om social service, og som samtidig er omfattet af bestemmelsen om
udarbejdelse af handleplaner i § 95, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf.
5) 15-17-årige, der har fået en betinget dom med tilsyn af kriminalforsorgen og med vil-
kår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service som følge af voldskri-
minalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og som kommunerne har pligt til at udarbejde
en handleplan for efter § 58 a, stk. 3, i lov om social service.
6) Personer, idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 og 69, som kommunerne har
pligt til at tilbyde en handleplan efter § 111 i lov om social service.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsor-
gen for visse persongrupper. BEK nr 373 af 27/04/2006 (Gældende). Lovgivning som for-
skriften vedrører LBK Nr. 847 af 08/09/2005

§ 3. Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler kriminalforsorgen.


Stk. 2. Kriminalforsorgen tager kontakt til kommunen senest 1 år inden datoen for en eventuel
prøveløsladelse.
Stk. 3. Når der ved straffens iværksættelse er mindre end 1 år til datoen for en eventuel prø-
veløsladelse, tager kriminalforsorgen kontakt til kommunen senest 28 dage efter, at afsoningen
er begyndt.
Stk. 4. Kriminalforsorgen tager kontakt til kommunen senest 28 dage efter, at en tilsynssag er
modtaget.
Stk. 5. For 15-17-årige, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-
trol, påhviler det tilsynsmyndigheden at tage kontakt til kommunen inden afsoningen påbe-
gyndes.

§ 4. Kommunen har ansvaret for at følge henvendelsen fra kriminalforsorgen op.


Stk. 2. Kommunen har ansvaret for, at kommunens handleplaner koordineres med kriminalfor-
sorgen og for løbende at sikre sig, at kommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt ko-
ordineres med kriminalforsorgens tiltag, og at eventuelle andre relevante samarbejdsparter ind-
drages i arbejdet.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2006.


Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 81 af 9. februar 2006 om kommunernes pligt til
at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper.

Socialministeriet, den 27. april 2006

Eva Kjer Hansen

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 52 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15