Escolar Documentos
Profissional Documentos
Cultura Documentos
Nr. 52
Mandag d. 15.5. 2006
2. årgang
Ofte har vi et særligt billede af prostitution, Marie Luise Nørrelykke: Konsulent og efter-
som vi forbinder med gadeprostitution, narko- uddannelsesmedarbejder i Kompetencecenter
prostitution og massagepiger. Det er nødven- Prostitution. Har flere års erfaring som under-
digt at forstå prostitution i en mere bred for- viser og rådgiver omkring arbejdet med unge
stand som salg af seksuelle ydelser, hvis vi skal prostituerede og prostitutionstruede.
være i stand til at handle på de unges risikosø-
gende adfærd. Dette inkluderer mange gråzo- Prostitutionstruede unge - drenge og piger
netilfælde. Der kan være tale om et ungt men- under 18 år, som sælger seksuelle ydelser
neske, som prostituerer sig enkelte gange og/ til andre unge eller til voksne
eller modtager en anden form for modydelse i De unge, som har modtaget betaling for seksu-
stedet for kontakt betaling - eksempelvis be- elle ydelser en eller flere gange, har oftere
skyttelse eller tryghed. Ofte ses det også, at end andre unge erfaringer med seksuelle over-
den unge modtager gaver for sin seksuelle greb, misbrug, vold og omsorgssvigt. De har
ydelse. Der behøver heller ikke være tale om kontakt med tilbud i det sociale system. Flere
en direkte seksuel ydelse, men måske er det drenge end piger har erfaringer med at modta-
tilfældet, at den unge skal klæde sig af og ge betaling for sex. Indlægget indeholder
stille sig til skue. bl.a.:
Disse gråzonetilfælde er vi ofte som socialar- • Fakta fra undersøgelser på området
bejdere ikke så bevidste om og opmærksomme • Hvordan sælger unge seksuelle ydelser?
på. Det er et problem, da disse tilfælde ligele- • Fremlæggelse af barrierer og udviklings-
des har store konsekvenser til følge. Salg af muligheder i det sociale arbejde med
seksuelle ydelser kan ses som en form for sek- prostitutionstruede unge
suelt overgreb pga. de store psykiske følger. • Dialogen med den unge
Derudover peger nye undersøgelser på, at der
er et stort pro- Marianne Gram: Cand. Psyk., psykolog og fag-
blem med unge lig leder af Psykolog- og Familiekonsulentgrup-
drenge, som pro- pen i Rødovre Kommune. Har en bred erfaring
stituerer sig. indenfor området børn og unge udsat for sek-
Tidligere har suelle overgreb. Forfatter til bl.a. en bog samt
fokus udeluk- flere artikler om emnet.
kende været på
de unge piger. Vi De psykologiske aspekter på prostitution
har ikke nær så Det siges, at prostitution er verdens ældste
mange erfarin- erhverv. Prostitution er således forekommet i
team der deltager i projektet er hinandens Som deltagere i projektet får I et grundigt
samarbejdspartnere, inspiratorer og kritikere. trænings- og uddannelsesforløb i anvendelsen
af Gennembrudsmetoden via 3 læringssemina-
” Det er lærerigt og spændende at dele erfa- rer, hvor disse spørgsmål vil være gennemgå-
ringer med andre og se, at det vi gør, enten ende.
kan gøres på en anden måde, eller er godt nok Hver måned skal I udarbejde en kortfattet
som det er. Netværksarbejdet sætter ens rapport, der systematisk dokumenterer, hvilke
egen verden i perspektiv” forandringstiltag I arbejder med og de op nåe
(Citat fra tidligere deltager i et gennembrudsprojekt).
de forbedringer.
Som teamdeltagere indgår I i en fælles pro-
jektperiode på 12 måneder. I denne periode Rammer og tidsplan for kvalitetsprojektet
arbejder I intensivt med at afprøve og imple- Projektperioden løber fra oktober 2006 - ok-
mentere forandringstiltag med henblik på at tober 2007.
styrke den fælles indsats i børne- og ungdoms- Herudover må beregnes 2-3 måneders forbe-
psykiatrien. redelsestid før projektstart. Der kan i alt del-
tage ca. 18-24 organisationer/ team fra de tre
Denne forandringsproces tager udgangspunkt i sektorer i projektet, fordelt i 6-8 projekt-
tre overordnede spørgsmål: grupper.
1. Hvad vil vi opnå? Projektets Styregruppe udpeger deltagerne i
2. Hvo r når er en forandring en for- projektet ud fra indsendte interesse-
bed ring? tilkendegivelser.
3. Hvilke forandringer kan iværk Den overordnede organisering og
sættes for at skabe for bedringer? planlægning af kvalitetsprojektet er
opdelt i hen holdsvis forberedelses-
I forhold til spørgsmålet ”Hvad vil vi fasen og projektfasen.
opnå”, skal I definere specifikke og
numeriske mål for deltagelse i pro- Forberedelsesfasen august - okto-
jekt. ber 2006: Efter udvælgelsen af teamdeltage-
I forhold til spørgsmålet om, hvornår er en re og etablering af projektgrupper afholder
forandring en forbedring, skal I planlægge en konsulenterne fra Det nationale sekretariat
løbende dokumentation og måling af forbedrin- indledende
ger i projektperioden. Endeligt anvender I møder med de udvalgte tværfaglige team og
Forandringskataloget i forhold til at iværk- deres ledelse. På disse møder informeres om
sætte forandringstiltag, der kan skabe for- tilrettelæggelsen af kvalitets projektet, Gen-
bedringer. nembrudsmetoden og projektforløbet.
I forberedelsesfasen arbejder de lokale team
”At arbejde med Gennembrudsmetoden har med forskellige forberedende øvelser. Øvel-
betydet, at forandringer mødes med positive serne er beskrevet i en ”For beredelsespakke”,
forventninger. Forventninger opleves som ud- der uddeles på det indledende møde. Desuden
Telefon: 33 92 93 00
Fax: 33 93 25 18
E-mail: sm@sm.dk
For første gang i Danmark er der lavet en psykologisk profil af børn og unge på 12-18 år, der krænker andre sek-
suelt. Profilen er lavet af Projekt JANUS under Socialministeriet og offentliggøres i dag i en vidensopsamling fra
de første tre år.
I Danmark er omkring 40 procent af samtlige krænkere under 18 år. Undersøgelsen har givet et præcist signalement af
gruppen. 50 procent af de unge krænkere har været udsat for vold, 1/3 har været vidne til vold og 20 procent har selv
været udsat for seksuelle overgreb. De unge krænkere har tit ingen venner, har et lavt selvværd og er ofte ikke selv klar
over, at de har gjort noget galt.
Profilen af de unge krænkere viser endnu engang, at en tidlig indsats er helt afgørende. Vi skal bryde den sociale arv, så
de unge krænkere får en chance for et normalt liv og dermed ikke skader andre børn og unge, siger socialminister Eva
Kjer Hansen (V).
Vidensopsamlingen viser også, at en kombination af psykologisk behandling og en indsats i forhold til familie, plejefa-
milie, skole, socialt netværk, deltagelse i fritidsaktiviteter med jævnaldrende mv. kan øge de unges trivsel og mindske
sandsynligheden for, at de igen krænker andre børn og unge. En målrettet indsats er derfor vigtig, mener socialministe-
ren.
- Det viser sig heldigvis, at det hjælper, når vi får de unge krænkere under behandling. En tidlig indsats betyder, at vi kan
rette op på deres opførsel over for andre børn og unge. Det handler om at forhindre, at de ender som voksne voldtægts-
forbrydere, siger socialminister Eva Kjer Hansen.
Projekt Janus er etableret af Socialministeriet i 2003 for at tage de unge krænkere i behandling, så de ikke krænker andre
børn og unge. Janus har 6 ansatte heraf 4 psykologer og ligger i Købehavn. Siden det blev oprettet, har man hjulpet 58
unge og deres familier. Janus arbejder også med undervisning og kurser til faggrupper, der arbejder med krænkere.
I 2006 fik projektet desuden en satspuljebevilling på 3 mio. kr. årligt i 2006-2009 bl.a. med henblik på få etableret lokale
behandlingstilbud for unge krænkere.
Projektet tilbyder fremover behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende
adfærd.
”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere åben og social og har fået styr på mig selv. Både følelsesmæssigt og sådan noget.
Der er ikke nogen kedel, der er ved at gå over.” (Citat fra evaluering foretaget af Københavns Universitet, juni 2005)
--------------------------------------------------------------------------------
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt: