Você está na página 1de 11

-UGEBREV

Nr. 55
Mandag d. 5.6. 2006
2. årgang

SOMMERFERIE !
Kalenderen 25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for
53.
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
talt i Ugebrev 48.
26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
12. juni 2006. Konference. ”Når børn er pårørende.
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
Nyborg. Omtalt i Ugebrev 54.
53.

13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for


7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup. Om-
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
talt i Ugebrev 48.
Ugebrev 50.

28. + 29. august 2006. Kursus. ”Teamkoordinatorens


11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
rolle og kompetence”. Rødovre. Omtalt i Ugebrev 54.
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
4. + 5. september 2006. Kursus. ”Teamkoordinato-
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
rens rolle og kompetence”. Kolding. Omtalt i Ugebrev
54
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
Omtalt i Ugebrev 48.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40 og 54.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
49.
empatiforstyrrelser”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev
54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
7. - 8. september 2006. Konference. ”10. nationale
Omtalt i Ugebrev 54.
konference om ADHD”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 53.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-
54.
talt i Ugebrev 48.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
11. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
empatiforstyrrelser”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
54.

11. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower


20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
eller skurk?” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 54.
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

12. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Infor-
eller skurk?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 54. mer os om kurser, konferencer og seminarer i din del
af landet. Vær med til at informere de andre AKT-
19. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde- lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Horsens. Skriv til:
Omtalt i Ugebrev 52. email2kai@stofanet.dk
21. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Glostrup.
Omtalt i Ugebrev 52.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
Så er det næsten sommerferie. Her på re-
og
daktionen lukker og slukker vi med dette
Kai Pedersen (ansvh.)
nummer. Nu holder vi sommerferie. Der er
mange grunde til at dette bliver det sidste, Email: AKT4U@webbyen.dk
dels er vi i gang med at planlægge vore timer Telefon: 20 40 80 57
til næste år, årsplaner, bestilling af ekstra- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
materialer fra Amtscentralen, teamaftaler Postadresse: ”Frederikshøj”,
osv osv. Dels er jeg draget ud i landet som
Banevej 22, 4180 Sorø.
beskikket censor, nærmere betegnet Nord-
jylland, og du har vel også travlt med næste
skoleår?

Der er ting vi ikke har nået, der er ting vi


ikke har gjort godt nok — men sådan er livet,
vi har håbet om at det bliver bedre.

Hjemmesiden vil være aktiv hele sommeren,


brug den.

Kai Pedersen Charlotte Andersen


Det er sommerfugletid nu, brug den!
Stillinge skole Skolen ved Søerne
Slagelse Frederiksberg
The Indian Legend
If anyone desires a wish to come
true
they must capture a butterfly
and whisper that wish to it.
Since they make no sound,
they can’t tell the wish to anyone
but the Great Spirit.
So by making the wish
and releasing the butterfly it will be
taken to the
heavens to be granted.
Så måske ses vi igen til august.

God sommerferie til jer alle derude !


Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Nye bøger mv 1
tioner. For det første kontanthjælpsfattig-
dom, hvor en eller begge forældre til barnet i
RAPPORT: Opvækst med af- 2005 har modtaget kontanthjælpsydelse eller
savn en tilsvarende social ydelse. For det andet
bygger undersøgelsens fattigdomsdefinition på
et krav om et månedligt rådighedsbeløb på un-
der 1.500 kr. pr. voksen og 1.050 kr. pr. barn,
samt en årlig bruttoindtægt på højest 275.000
Rapporten ”Opvækst med afsavn”, er udar- kr. Denne grænse i rådighedsbeløbet bygger
bejdet for Red Barnet af Laila Dreyer Esper- på en tidligere undersøgelse omkring fattigdom
sen, Socialforskningsinstituttet. Rapporten i Danmark (Larsen 2004). De interviewede i
blev rundsendt d. 2. juni til landets seminari- undersøgelsen er udvalgt, så de enten opfylder
er. Derudover sender Red Barnet også en lille kravet om kontanthjælpsfattigdom eller kra-
folder til de studerende om samme emne: vet om den fastsatte årsindkomst samt måned-
ligt rådighedsbeløb.
”I Red Barnet håber vi, at vi kan medvirke til Dataindsamlingen har været en svær proces,
at skabe viden om emnet idet det har været meget vanskeligt at finde
blandt kommende pædagoger informanter til
og fagfolk, så de kan give undersøgelsen.
børnene den fornødne støtte, Det har bl.a. be-
når de møder dem”, siger Red tydet, at det ik-
Barnets programkoordinator ke har været mu-
Dorrit Hermann. ligt at få en un-

Du kan se den 52 sider sto-


re rapport ”Opvækst med
afsavn” på AKT4U bibliote-
ket.
dersøgelsesgruppe med en ligelig fordeling af
drenge og piger. Gruppen består af 14 drenge
Om rapporten:
og en enkelt pige. Det har også betydet, at der
Formålet med undersøgelsen er at få et indblik
kun er interviewet to børn med minoritetsbag-
i, hvordan børn i familier med økonomisk knap-
grund. Endvidere har det ikke været muligt
hed trives, og i hvilket omfang de få økonomi-
at skabe kontakt til børn fra storbymiljøer, så
ske ressourcer påvirker børnenes dagligdag i
disse er heller ikke repræsenteret i undersø-
forhold til deres familieliv og deres sociale liv i
gelsen. De medvirkende børn kommer fra min-
skolen og i fritiden. Der er tale om en kvalita-
dre byer i Jylland og på Sjælland og fra for-
tiv undersøgelse, hvor 15 børn i alderen 11-19
stadskommuner til København.
år og deres forældre er blevet interviewet. De
15 børn fordeler sig på 11 familier, og der er
Forældrene føler sig økonomisk pressede
foretaget interview med i alt 28 personer.
Alle interviewede forældre føler sig økonomisk
Undersøgelsens definition på økonomisk knap-
hårdt presset. Men selv om alle forældre er
hed bygger på to forskellige fattigdomsdefini-
påvirket af deres økonomiske situation, er nog-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Nye bøger mv 2
le hårdere ramt end andre. En mindre gruppe men de oplever det ikke som et stort problem i
forældre er stærkt påvirket af den økonomi- hverdagen. I den forbindelse kan man overve-
ske situation og føler sig særligt trængte. Den je, om børnenes udsagn er udtryk for, at for-
trængte økonomiske situation påvirker tilsyne- ældrene er i stand til at skærme deres børn
ladende også kvaliteten af det samvær, der er for en følelse af knaphed ved dels at bære an-
i de pågældende familier. Der er således en svaret for den pressede økonomi alene og dels
tydelig sammenhæng mellem at føle sig meget at nedprioritere deres egne behov, sådan at
presset af den økonomiske situation og at have børnene i det store hele får dækket deres.
svært ved at sætte ord på den type samvær, Børnenes udsagn kan dog også tænkes at
man holder mest af som familie. Disse foræl- være udtryk for en stærk loyalitetsfølelse
dre er karakteriseret ved, at deres livssitua- over for deres forældre, som medfører, at de
tion virker meget fastlåst. Der kan eksempel- underbetoner oplevelsen af at lide materielle
vis være tale om forældre på kontanthjælps- afsavn. Flere børn fortæller dog, at rejser og
ydelse uden udsigt til job eller kontanthjælps- oplevelser med deres forældre er noget, de
modtagere, som venter på at få tilkendt en meget gerne ville prioritere, hvis der var øko-
førtidspension. Forældrene nomisk mulighed
kæmper også med andre for det. Det giver
problemer fx kronisk fysisk en indikation af, at
sygdom og psykisk ubalance. børnene i denne
Samtidig er der enkelte undersøgelse må-
blandt de interviewede for- ske i højere grad
ældre, som tilsyneladende lever med en kultu-
har et større socialt over- rel og oplevelses-
skud, der gør dem i stand betinget fattigdom
til at håndtere den økono- frem for en mate-
miske knaphed mere hen- riel fattigdom.
sigtsmæssigt. De har typisk
andre ressourcer eventuelt i form af en uddan- Udenfor i skolen og ringe støtte fra voksne
nelse, et godt netværk eller udsigt til, at den På trods af at børnene i vid udstrækning ople-
økonomiske situation kan vende, hvilket eksem- ver at have de samme materielle goder, som
pelvis kan være tilfældet for de af forældre- deres kammerater, har flere af børnene ople-
ne i undersøgelsen, der er på sygedagpenge. velsen af at være anderledes og udenfor i for-
hold til klassekammeraterne. Mere end halvde-
Få materielle afsavn hos børnene, men de len af børnene i undersøgelsen (ni ud af fem-
savner oplevelser sammen med forældrene ten) trives ikke i skolen. Nogle børn fortæller,
På trods af at flere forældre fortæller, at de at de ikke synes, at de helt falder naturligt ind
må være meget prisbevidste, når de handler i fællesskabet, og at de ikke altid fungerer
ind, og at de har svært ved at få pengene til at godt sammen med deres klassekammerater.
slå til, bl.a. når børnene har brug for nyt tøj og Andre børn fortæller, at hverdagen handler
fodtøj, giver de fleste af børnene udtryk for, om fysisk og psykisk mobning og en konsekvent
at de ikke selv lider store materielle afsavn. udelukkelse af fællesskabet. For nogle børn er
De er meget bevidste om, at pengene er små, de sociale vanskeligheder kombineret med fag-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Nye bøger mv 3
lige vanskeligheder. De børn, der er udsat for dre børn, der kommer fra familier med de
mobning, har på forskellige måder forsøgt at samme økonomiske forudsætninger, når de i
stoppe det, bl.a. ved at bede lærere eller an- fritiden bevæger sig rundt i deres lokalområ-
dre betroede voksne om hjælp, men ingen af der.
dem oplever, at det har gjort en forskel. Det
er med andre ord en gruppe særligt udsatte Børnenes forbrug i fritiden adskiller sig for
børn, som udsættes for oplevelser, som i vær- de fleste ikke fra kammeraternes
ste fald kan komme til at præge dem resten af Penge har tilsyneladende ikke den store betyd-
livet, og som ikke oplever at kunne få støtte og ning i børnenes venskaber, i hvert fald ikke
hjælp til at ændre på deres vilkår. hvad angår de yngre børn. De yngre børn giver
ikke udtryk for et særligt omfattende for-
Fritidsaktiviteter prioriteres højt, men de brug. Der er hovedsageligt tale om, at de bru-
belaster familiens økonomi ger nogle af deres lommepenge på slik og snold.
Børnenes fritidsliv indebærer for de flestes Denne form for forbrug giver ikke anledning
vedkommende organiserede fritidsaktiviteter. til, at børnene føler sig fattigere end deres
Der er kun to af de 11 familier, der fortæller, kammerater. En undtagelse til dette billede
at deres børn ikke kan gå til findes imidlertid
en fritidsaktivitet, fordi der hos den ene pige
ikke er råd til det. Forældre- i undersøgelses-
ne prioriterer således fri- gruppen, som i
tidsaktiviteter meget højt. høj grad giver
Der er stort set ingen foræl- udtryk for at fø-
dre, der har kendskab til gra- le sig fattigere
tis aktiviteter til børn og fa- end sine kamme-
milier i kommunalt regi. Det rater.
kan enten skyldes, at der ik- Blandt de ældre
ke findes gratis kommunale børn/unge ænd-
tilbud om aktiviteter for børn og familier i res forbrugsmønsteret en del. Der bruges fle-
kommunalt regi, eller at de gratis aktiviteter, re penge på tøj, biografture, grillmad m.m. De
der findes i kommunerne, ikke bliver kommuni- ældre børn og unge giver imidlertid ikke ud-
keret ud på en sådan måde, at familierne er tryk for en oplevelse af, at de
informeret om deres eksistens. føler sig fattigere end deres kammerater, og
Hvad angår børnenes øvrige fritidsliv, viser at de må afstå fra at deltage i det sociale liv
det sig, at stort set alle børn i undersøgelsen pga. manglen på penge. Kun for en enkelt dreng
har kammerater, som de er sammen med i de- med minoritetsbaggrund er der en meget mar-
res fritid. Dog er der to drenge i materialet, kant oplevelse af at være fattigere end
som giver udtryk for kun at have meget spinkle kammeraterne, og denne oplevelse påvirker i
kammeratskabsrelationer både i skolen og i høj grad drengens sociale liv.
fritiden. De børn, som har rigtigt svært ved
det sociale liv i skolen, har tilsyneladende nem-
mere ved at finde kammerater uden for skolen.
Dette kan tænkes at hænge sammen med, at
børnene i højere grad finder ligesindede; an-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Et brev fra det virkelige liv 1
AKT4U modtag i sidste uge dette essay/brev. Det er altid med stor interesse vi læser
”noget fra det virkelige liv”, fra AKT lærere der er ude i første række. Vi har valgt at
brevskriveren optræder anonym her, men både skole og brevskriver er kendt af AKT4Us
redaktion.

Efter 15 år som lærer, og med egne børn der


efterhånden var mere eller mindre selvkøren- - Når en ting er prøvet 117 gange uden resultat
de, synes jeg at der var overskud til at finde er der ingen grund til at tro det virker 118.
nye udfordringer i lærerjobbet. Løsningen lå gang. Gå nye veje!
lige for, jeg havde altid haft et svagt punkt
for ”de skæve” børn. De som ikke passede ind i - Afklar om forældrene er med, mod eller pas
det forpligtende fællesskab, som spillere og handl derefter. Er for-
skolen udgør, som fod i hose. De ældrene negative står udviklingen
som havde haft gode grunde til stille- eller går baglæns.. Derfor
at reagere udadvendt og såmænd er der al mulig grund til at have
også de som på trods(eller måske konstruktiv kontakt med hjemmet.
på grund) af forældre som i bed-
ste mening havde fjernet hver At jeg så med tiden er blevet nødt
sten fra barnets vej, gentagne til at acceptere at guleroden i en-
gange stødte imod de andre elevers og de kelte tilfælde må skiftes ud med pisken, vil jeg
voksnes grænser. Med gevaldige problemer fortælle om senere.
som hajer i kølvandet, for hvordan i alverden
lærer man at løse de store problemer når man Lad os starte på dette lille AKT essay!
ikke har lært at håndtere de små?
I starten fungerede AKT ordningen som en
Jeg var derfor ikke i tvivl om AKT området slags ambulancetjeneste. Vi var 3 lærere der
var noget for mig, og selv om AKT begrebet på skift sad på lærerværelset hvor vi kunne
var i sin spæde vorden, var min leder heldigvis hentes hvis der var problemer. Dette blev ef-
med på ideen. Jeg kom på årskursus på CVU, ter min mening hurtigt uholdbart og spild af
hvor jeg med skiftende foredragsholdere/ tid – var der problemer i en klasse var der
oplæg fik sat teori på meget af den praksis sjældent mulighed/overskud for den pågæl-
som jeg selv havde fundet frem til virkede – og dende lærer at haste op i den anden ende af
jeg vendte fredag efter fredag hjem med skolen, for så at sætte AKT læreren ind i den
masser af ideer og inspiration til arbejdet med konkrete situation.
AKT undervisningen. Hvis jeg kort skal redegø- Resultatet var at der var meget spildtid. Året
re for hvad der blev mine ”kongstanker” var efter valgte vi kun at have en AKT lærer, som i
det nok: tilfælde af akut behov, kunne hentes i en af de
klasser der ofte havde behov for en ekstra
- Meget uhensigtsmæssig adfærd er rimelig hånd. Således blev ordningen/AKT læreren
konsekvens af urimelige omgivelser bedre udnyttet. Vi valgte ligeledes at samtlige

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Et brev fra det virkelige liv 2
skemalagte rådighedstimer skulle konverteres
opgave som har taget meget af min AKT tid
til støttetimer i udvalgte klasser/fag hvis der
siden, og som sikkert også vil gøre det i tiden
ikke var vikarbehov. Derved blev ressourcerne
fremover. En spændende udfordring kan man
anvendt på en langt mere konstruktiv måde, til
roligt sige..
gavn for alle.

En, på daværende tidspunkt, 4. klasse var me-


Senere strukturerede vi AKT uv. således at
get urolig. Var på mange måder karakteriseret
der var to skemalagte timer om ugen hvor der
ved en mangel på selv de mest banale rutiner i
var individuelle samtaler med AKT elever, eller
skolen: At komme til tiden, at markere, at kun-
klassearbejder, og derudover en pulje på 100
ne udsætte diverse behov osv. Ja, man kunne
timer til akutte sager, møder med forældre
sige at klassen generelt ikke
osv. Jeg blev samtidig en del af sko-
havde nogen klar fornemmelse af
lens specialcenterteam, hvilket jeg
hvad det vil sige at være ELEV.
så/ ser som en kæmpefordel, idet
(noget af det vi er blevet meget
fokus flyttedes fra primært at fo-
bedre til at fortælle om siden..)
kusere på de fag- faglige problemer,
Der var/er desuden flere her-
til også at omfatte uregelmæssighe-
skeremner i klassen (desværre
der omkring de personlige kompe-
ingen ledere..) Med utryghed og
tencer. Jeg var desuden med til at
uforudsi- gelighed som tro følgesvende i
udforme en trivselspolitik for skolen, så der
en ofte kaotisk dagligdag.
var faste retningslinier når der var problemer
med enkeltelever eller med hele klasser. Alt
Den daværende klasselærer valgte at se tiden
sammen spændende og lærerigt.
an, i håb om at det var et spørgsmål om tid før
Min første store udfordring som AKT lærer
rutinerne blev automatiseret, og det var nok
var en pigegruppe i 6. klasse. Klassen stod for
den vigtigste grund til at der ikke blev foreta-
at skulle på lejr men to af pigerne følte sig så
get noget konkret for at styrke disse vigtige
utrygge overfor resten af pigegruppen at de
elevkompetencer. Timerne blev efterhånden
ikke turde tage med. Vi havde ca. 6 uger til at
noget der skulle overstås for flere af lærerne
ændre stemningen/holdningen i klassen og det
og det begyndte at ligne en ond cirkel. I slut-
var noget af en opgave for en novice på områ-
ningen af skoleåret skulle eleverne på lige fod
det. Heldigvis gik det over alt forventning og
med alle andre 4. klasser i vores kommune, på
efter 5 uger afsluttede vi opgaven med glade
et fagligt ugekursus på en anden skole i kom-
børn og ditto forældre og lærere. Det gav
munen.
blod på tanden! Derefter kom endnu et par vel-
Allerede den første dag skete det: klassen
lykkede klassearbejder og sammen med indivi-
blev sendt hjem. Læreren ønskede simpelthen
duelle samtaler med elever med meget forskel-
ikke at undervise dem…
lige AKT problemer, synes jeg vi var godt på
Jeg (AKT læreren) brugte hele næste dag
vej. Vi tog også i løbet af kort tid fat på kon-
sammen med eleverne, på at rekonstruere hvad
fliktbearbejning og mægling. Så langt, så godt.
der var sket, hvad der var problemet, og hvad
Som bekendt vokser træerne imidlertid ikke
der skulle arbejdes med fremadrettet. Elever-
ind i himlen, og for to år siden fik jeg en ny
ne var selv ret rystede, (for ikke at tale om

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Et brev fra det virkelige liv 3
forældrene) og det endte med at eleverne og plads når der blev ro omkring klassen. Imidler-
jeg inviterede lederen af kurset op på skolen tid havde klassen det fortsat svært hvis ikke
og formulerede en undskyldning. De fik lov at de havde den tætte opmærksomhed fra skole
få en ny chance og gennemførte ved hjælp af og forældre, og de faldt efterhånden tilbage
hårdt arbejde og styring resten af ugen. til gamle uvaner, og det var svært for lærerne
Derefter stod det klart at klassen trængte til at finde gejsten endnu en gang.
hjælp og vi gik i gang med et klassearbejde i Klasselæreren arbejdede med de øvrige lære-
midten af maj måned. Vi arbejdede med de re og ledelsen, med at få has på uvanerne, men
helt grundlæggende elevkompetencer: At lyt- uanset hvilke gode og konstruktive tiltag der
te, at markere, ikke afbryde. Klasselæreren, blev praktiseret manglede der resultater! Klas-
de øvrige lærere, lederen og jeg holdt koordi- sen var fortsat generelt præget af (alt for)
nerende møder hver uge, ligesom højt støjniveau, mangel på gode ar-
forældrene naturligvis var med bejdsvaner – og en stor ulyst til at
fra første færd og blev oriente- ændre noget. Desuden kunne vi mær-
ret løbende både generelt og ke at der herskede en destruktiv
mht. deres eget barns gøren og form for kammeratskabsopdragelse
laden. som var svær at sætte ord på, men
som var dybt frustrerende. I slutnin-
Klasselæreren flyttede fra sko- gen af 6. klasse var resultatet ”status
len til sommerferien og vi var klar over at vi quo vadis”, dvs, vi var mere eller mindre tilbage
stod med noget af en udfordring for en ny læ- ved udgangspunktet.
rer. En kommende 5. klasse som bestemt ikke
var nogen loppetjans. Forældrene blev fortsat løbende orienteret
Der var og er mange ganske ”almindelige” ele- omudviklingen på både godt og ondt i klassen,
ver i klassen, men der var/er også en gruppe på ligesom vi inviterede til bekymringssamtaler
4-6 som havde/har et solidt greb om resten af omkring enkeltelever i det omfang som var re-
styrken, og det kunne forudses at det fortsat levant. Forældrene var generelt lydhøre, men
ville give problemer. som efterhånden erfaren AKT lærer undrede
Der blev ansat en ung kvindelig lærer med kort det mig at disse konstruktive og gode samtaler
tids undervisningserfaring men til gengæld hjalp så lidt! Jeg må indrømme at jeg gentagne
med visioner og god menneskelig udstråling. Og gange har været i tvivl om hvorvidt samtlige
masser af lyst og mod på opgaven, som fra sko- forældre i klassen, og skolen trak på samme
lens side, ikke blev lagt skjul på, var vanskelig. hammel, for hvorfor i alverden ændredes tin-
Sin energi og overskud fik hun hårdt brug for gene ikke i positiv retning når(hvis)alle gode
fra første færd! kræfter var sat ind? jeg er nok også på nuvæ-
rende tidspunkt ret overbevist om at en del af
Vi fortsatte klassearbejdet efter ferien, problemet skyldes at skole og forældre nok
samtidig med at læreren skulle lære klassen at var/er enige om målet (en velfungerende klas-
kende. Efter nogle måneder trappede vi ud af se) men ikke om hvad det hed helt konkret in-
klassearbejdet. Vi syntes tingene gik rimeligt debærer og hvilke forudsætninger der var/er
og havde et håb/ønske om at resten faldt på forbundet med at nå målet.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Et brev fra det virkelige liv 4
Markerer med lyd
At ”give op” har aldrig været på tale- og hvor- Konsekvent ”tænker højt”
dan gør man også lige det?
Som endnu en mulighed henvendte vi os til den Efter observationsperioden (3 uger) var planen
pædagogiske konsulent i kommunen som var at to timer om dagen skulle de pågældende
helt uden for sagen som sådan. elever være på et lille hold, med en lærer hvis
Måske kunne hun hjælpe os til at anskue tin- faglige kompetencer var i orden i forhold til
gene på en ny måde? Hun observerede klassen det pågældende fag. Her var det tanken at der
og så i store træk hvad skolen så: Uro, rod, kunne blive ro og lejlighed til at træne de
vogten på hinanden og obstruktion fra flere grundlæggende elevkompetencer, således at de
elevers side mens mange andre var passive og pågældende elever forhåbentlig på et tids-
undgik at gøre sig bemærket på punkt ville kunne rummes i stamklas-
nogen måde. Der var kort sagt ik- sen i alle lektioner. Det var ikke let,
ke så meget nyt i det konsulenten flere forældre var meget imod ideen,
kunne se – de ting der var, havde og vi (klasse, mat og AKT lærer )
været der været fra gennem hele brugte igen en del tid på
forløbet. Hun foreslog videoover- ”bekymringsmøder” med forældre-
vågning i en periode som en mulig- par. Denne tid var godt givet ud skal
hed, men det var hverken elever jeg hilse og sige - det var gode og
eller forældre interesserede i, men til gen- konstruktive møder der som regel startede
gæld blev det gennemført at klassen skulle ob- med bekymringer og spørgsmål men som for en
serveres i en afgrænset periode. Vi brugte de stor del endte i en positiv stemning. Heldigvis
sidste ressourcer og lavede breve til foræl- synes endnu flere forældre at det var værd at
drene ang. aftaler, skemaer til observation og prøve ”det lille hold” ideen i praksis. Forældre-
brugte i det hele taget - endnu en gang- rigtig ne havde heller ingen alternative forslag, så
mange kræfter på klassen. Denne gang SKUL- det gav nærmest sig selv. Vi opfordrede også
LE det lykkes. gentagne gange til at forældrene kom og del-
tog i undervisningen, så de ved selvsyn kunne
Tanken var, at når observationsperioden var se hvordan landet lå.
ovre skulle der laves ”et lille hold” med de af Efter de tre ugers observation med tilbage-
eleverne som fortsat trænger til at øve nogle meldinger til hjemmet ang. den enkelte elev
grundlæggende ting omkring det at være hver uge, kunne vi konkludere at den obstrukti-
ELEV. Den observerende lærer observerede on vi så i undervisningen, ene og alene var et
udelukkende, altså ikke støttelærer – og note- viljespørgsmål fra elevernes side. I de timer
rede på et skema hver gang en elev ”brød” fo- hvor der var observatør var der ingen proble-
kuspunkterne: mer med at følge almindelige regler for for-
pligtende samvær i grupper. Vi kunne derfor
Kommer for sent til timen meddele elever og forældre at vi på daværen-
Mangler materialer de tidspunkt ikke synes det var aktuelt at op-
Går fra sin plads ”i utide” rette et ”lille hold”, men at det tætte samar-
Laver forstyrrende lyde bejde lærerne imellem ville fortsætte, og at

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Et brev fra det virkelige liv 5
der på sigt ville kunne oprettes et øve hold i (og det synes jeg både personligt men også
løbet af meget kort tid, i fald at klassen viste som AKT lærer næsten er det vigtigste) er vi
tegn på at falde tilbage til ”den gamle” ad- er blevet særdeles bevidste om at ”svære”
færd. elever og klasser ikke er den enkelte lærers
Klassemøder og tæt skole/hjem samarbejde problem, men skolens.
prioriteres som hidtil, højt.
En lang Historie blev det til – men den forløber
Dette var og er sikkert ikke den ultimativt jo trods alt også over to år…
bedste løsning på et komplekst – men også me- Der er sikkert forglemmelser, fortielser og
get konkret problem. Alligevel er tolkninger der er subjektive, anderle-
det uden tvivl det bedste der des kan det ikke være, men faktuelt
kunne gøres ud fra bevidstheden kan jeg stå inde for indholdet.
om at vi på alle måder havde væ-
ret omkring mere konstruktive Som AKT lærer har det været min
og positive tanker i (relations) suverænt mest lærerige opgave. Kig-
arbejdet. Det virkede bare ikke! ger jeg bagud ser jeg et forløb hvor
Vi ved at klassen grundlæggen- skolen med de konstruktive midler der
de ikke har ændret sig al verden, selv om det var/ er til rådighed, har kæmpet for at få et
er muligt at undervise i relativ ro nu. Vi ved at tåleligt undervisningsmiljø for børn og voksne,
styringen sidder på det ydre plan og ikke på og med forhåbentlig højere trivsel for mange
det indre, hvor det virkelig rykker. Vi ved at elever til følge.
det er ”truslen” om det lille hold der forhin- Jeg synes ligeledes at vi kan være vores ind-
drer nogle af eleverne i at gøre oprør. sats bekendt når det drejer sig om måden der
er arbejdet på, men jeg er også blevet over-
Vi ved, at i dette tilfælde ”vandt” pisken over bevist om at der faktisk findes klasser/
guleroden, og vi kan leve med det! grupper af mennesker som ikke kan ”tales” til
at ændre adfærd, uanset hvor mange gode
Resultatet er i sig selv sikkert ikke noget at kræfter der sættes ind. På trods af klassear-
prale af, med mindre man fortæller det til læ- bejder/relationskompetencer og Girafsprog.
rere som selv har haft problematikken inde på
kroppen og ved hvor svært, urimeligt hårdt og Vi var til slut nødt til at sætte en synlig form
slidsomt lærerjobbet kan være. for konsekvens ind i forhold til klassen, og man
Derfor er jeg stolt af resultatet – vi har trods kan selvsagt være uenig eller enig i hvorvidt
alt fået en klasse hvor elever der i mange år det er rigtigt at differentiere på denne måde.
ikke har kunnet komme frem i lyset er kommet Var det et fag fagligt problem ville ingen have
det, vi har en klasse som indtil videre er kom- været i tvivl om at det var en oplagt mulighed,
plet, ingen valgte ”den nemme løsning” og flyt- men nu drejer det sig jo om kompetencer på
tede (trods utallige ”trusler” om at gøre det), det mere personlige plan, og er det rimeligt at
vi har en klasse hvor lærerne tør komme ind og holddele på det grundlag?
være lidt spontane og slække grebet en smule
– fordi der er lidt højere til loftet. ikke mindst Personligt er jeg er ikke mere i tvivl….

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11