-UGEBREV

Nr. 55
Mandag d. 5.6. 2006
2. årgang

SOMMERFERIE !
 Kalenderen 25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for
53.
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
talt i Ugebrev 48.
26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
12. juni 2006. Konference. ”Når børn er pårørende.
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
Nyborg. Omtalt i Ugebrev 54.
53.

13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for

7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup. Om-
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
talt i Ugebrev 48.
Ugebrev 50.

28. + 29. august 2006. Kursus. ”Teamkoordinatorens

11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
rolle og kompetence”. Rødovre. Omtalt i Ugebrev 54.
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
4. + 5. september 2006. Kursus. ”Teamkoordinato-
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
rens rolle og kompetence”. Kolding. Omtalt i Ugebrev
54
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
Omtalt i Ugebrev 48.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40 og 54.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
49.
empatiforstyrrelser”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev
54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
7. - 8. september 2006. Konference. ”10. nationale
Omtalt i Ugebrev 54.
konference om ADHD”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 53.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-
54.
talt i Ugebrev 48.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
11. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
empatiforstyrrelser”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
54.

11. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower

20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
eller skurk?” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 54.
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

12. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower
eller skurk?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
19. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Horsens.
Omtalt i Ugebrev 52.
21. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Glostrup.
Omtalt i Ugebrev 52.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Infor-
mer os om kurser, konferencer og seminarer i din del
af landet. Vær med til at informere de andre AKT-
lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
Så er det næsten sommerferie. Her på re-
og
daktionen lukker og slukker vi med dette
Kai Pedersen (ansvh.)
nummer. Nu holder vi sommerferie. Der er
mange grunde til at dette bliver det sidste, Email: AKT4U@webbyen.dk
dels er vi i gang med at planlægge vore timer Telefon: 20 40 80 57
til næste år, årsplaner, bestilling af ekstra- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
materialer fra Amtscentralen, teamaftaler Postadresse: ”Frederikshøj”,
osv osv. Dels er jeg draget ud i landet som
Banevej 22, 4180 Sorø.
beskikket censor, nærmere betegnet Nord-
jylland, og du har vel også travlt med næste
skoleår?

Der er ting vi ikke har nået, der er ting vi

ikke har gjort godt nok — men sådan er livet,
vi har håbet om at det bliver bedre.

Hjemmesiden vil være aktiv hele sommeren,

brug den.

Kai Pedersen Charlotte Andersen

Det er sommerfugletid nu, brug den!
Stillinge skole Skolen ved Søerne
Slagelse Frederiksberg
The Indian Legend
If anyone desires a wish to come
true
they must capture a butterfly
and whisper that wish to it.
Since they make no sound,
they can’t tell the wish to anyone
but the Great Spirit.
So by making the wish
and releasing the butterfly it will be
taken to the
heavens to be granted.
Så måske ses vi igen til august.

God sommerferie til jer alle derude !

Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Nye bøger mv
RAPPORT: Opvækst med af-
savn
Rapporten ”Opvækst med afsavn”, er udar-
bejdet for Red Barnet af Laila Dreyer Esper-
sen, Socialforskningsinstituttet. Rapporten
blev rundsendt d. 2. juni til landets seminari-
er. Derudover sender Red Barnet også en lille
folder til de studerende om samme emne:
”I Red Barnet håber vi, at vi kan medvirke til
at skabe viden om emnet
blandt kommende pædagoger
og fagfolk, så de kan give
børnene den fornødne støtte,
når de møder dem”, siger Red
Barnets programkoordinator
Dorrit Hermann.
Du kan se den 52 sider sto-
re rapport ”Opvækst med
afsavn” på AKT4U bibliote-
ket.
Om rapporten:
Formålet med undersøgelsen er at få et indblik
i, hvordan børn i familier med økonomisk knap-
hed trives, og i hvilket omfang de få økonomi-
ske ressourcer påvirker børnenes dagligdag i
forhold til deres familieliv og deres sociale liv i
skolen og i fritiden. Der er tale om en kvalita-
tiv undersøgelse, hvor 15 børn i alderen 11-19
år og deres forældre er blevet interviewet. De
15 børn fordeler sig på 11 familier, og der er
foretaget interview med i alt 28 personer.
Undersøgelsens definition på økonomisk knap-
hed bygger på to forskellige fattigdomsdefini-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
1
tioner. For det første kontanthjælpsfattig-
dom, hvor en eller begge forældre til barnet i
2005 har modtaget kontanthjælpsydelse eller
en tilsvarende social ydelse. For det andet
bygger undersøgelsens fattigdomsdefinition på
et krav om et månedligt rådighedsbeløb på un-
der 1.500 kr. pr. voksen og 1.050 kr. pr. barn,
samt en årlig bruttoindtægt på højest 275.000
kr. Denne grænse i rådighedsbeløbet bygger
på en tidligere undersøgelse omkring fattigdom
i Danmark (Larsen 2004). De interviewede i
undersøgelsen er udvalgt, så de enten opfylder
kravet om kontanthjælpsfattigdom eller kra-
vet om den fastsatte årsindkomst samt måned-
ligt rådighedsbeløb.
Dataindsamlingen har været en svær proces,
idet det har været meget vanskeligt at finde
informanter til
undersøgelsen.
Det har bl.a. be-
tydet, at det ik-
ke har været mu-
ligt at få en un-
dersøgelsesgruppe med en ligelig fordeling af
drenge og piger. Gruppen består af 14 drenge
og en enkelt pige. Det har også betydet, at der
kun er interviewet to børn med minoritetsbag-
grund. Endvidere har det ikke været muligt
at skabe kontakt til børn fra storbymiljøer, så
disse er heller ikke repræsenteret i undersø-
gelsen. De medvirkende børn kommer fra min-
dre byer i Jylland og på Sjælland og fra for-
stadskommuner til København.
Forældrene føler sig økonomisk pressede
Alle interviewede forældre føler sig økonomisk
hårdt presset. Men selv om alle forældre er
påvirket af deres økonomiske situation, er nog-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Nye bøger mv
le hårdere ramt end andre. En mindre gruppe
forældre er stærkt påvirket af den økonomi-
ske situation og føler sig særligt trængte. Den
trængte økonomiske situation påvirker tilsyne-
ladende også kvaliteten af det samvær, der er
i de pågældende familier. Der er således en
tydelig sammenhæng mellem at føle sig meget
presset af den økonomiske situation og at have
svært ved at sætte ord på den type samvær,
man holder mest af som familie. Disse foræl-
dre er karakteriseret ved, at deres livssitua-
tion virker meget fastlåst. Der kan eksempel-
vis være tale om forældre på kontanthjælps-
ydelse uden udsigt til job eller kontanthjælps-
modtagere, som venter på at få tilkendt en
førtidspension. Forældrene
kæmper også med andre
problemer fx kronisk fysisk
sygdom og psykisk ubalance.
Samtidig er der enkelte
blandt de interviewede for-
ældre, som tilsyneladende
har et større socialt over-
skud, der gør dem i stand
til at håndtere den økono-
miske knaphed mere hen-
sigtsmæssigt. De har typisk
andre ressourcer eventuelt i form af en uddan-
nelse, et godt netværk eller udsigt til, at den
økonomiske situation kan vende, hvilket eksem-
pelvis kan være tilfældet for de af forældre-
ne i undersøgelsen, der er på sygedagpenge.
Få materielle afsavn hos børnene, men de
savner oplevelser sammen med forældrene
På trods af at flere forældre fortæller, at de
må være meget prisbevidste, når de handler
ind, og at de har svært ved at få pengene til at
slå til, bl.a. når børnene har brug for nyt tøj og
fodtøj, giver de fleste af børnene udtryk for,
at de ikke selv lider store materielle afsavn.
De er meget bevidste om, at pengene er små,
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
2
men de oplever det ikke som et stort problem i
hverdagen. I den forbindelse kan man overve-
je, om børnenes udsagn er udtryk for, at for-
ældrene er i stand til at skærme deres børn
for en følelse af knaphed ved dels at bære an-
svaret for den pressede økonomi alene og dels
at nedprioritere deres egne behov, sådan at
børnene i det store hele får dækket deres.
Børnenes udsagn kan dog også tænkes at
være udtryk for en stærk loyalitetsfølelse
over for deres forældre, som medfører, at de
underbetoner oplevelsen af at lide materielle
afsavn. Flere børn fortæller dog, at rejser og
oplevelser med deres forældre er noget, de
meget gerne ville prioritere, hvis der var øko-
nomisk mulighed
for det. Det giver
en indikation af, at
børnene i denne
undersøgelse må-
ske i højere grad
lever med en kultu-
rel og oplevelses-
betinget fattigdom
frem for en mate-
riel fattigdom.
Udenfor i skolen og ringe støtte fra voksne
På trods af at børnene i vid udstrækning ople-
ver at have de samme materielle goder, som
deres kammerater, har flere af børnene ople-
velsen af at være anderledes og udenfor i for-
hold til klassekammeraterne. Mere end halvde-
len af børnene i undersøgelsen (ni ud af fem-
ten) trives ikke i skolen. Nogle børn fortæller,
at de ikke synes, at de helt falder naturligt ind
i fællesskabet, og at de ikke altid fungerer
godt sammen med deres klassekammerater.
Andre børn fortæller, at hverdagen handler
om fysisk og psykisk mobning og en konsekvent
udelukkelse af fællesskabet. For nogle børn er
de sociale vanskeligheder kombineret med fag-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Nye bøger mv
lige vanskeligheder. De børn, der er udsat for
mobning, har på forskellige måder forsøgt at
stoppe det, bl.a. ved at bede lærere eller an-
dre betroede voksne om hjælp, men ingen af
dem oplever, at det har gjort en forskel. Det
er med andre ord en gruppe særligt udsatte
børn, som udsættes for oplevelser, som i vær-
ste fald kan komme til at præge dem resten af
livet, og som ikke oplever at kunne få støtte og
hjælp til at ændre på deres vilkår.
Fritidsaktiviteter prioriteres højt, men de
belaster familiens økonomi
Børnenes fritidsliv indebærer for de flestes
vedkommende organiserede fritidsaktiviteter.
Der er kun to af de 11 familier, der fortæller,
at deres børn ikke kan gå til
en fritidsaktivitet, fordi der
ikke er råd til det. Forældre-
ne prioriterer således fri-
tidsaktiviteter meget højt.
Der er stort set ingen foræl-
dre, der har kendskab til gra-
tis aktiviteter til børn og fa-
milier i kommunalt regi. Det
kan enten skyldes, at der ik-
ke findes gratis kommunale
tilbud om aktiviteter for børn og familier i
kommunalt regi, eller at de gratis aktiviteter,
der findes i kommunerne, ikke bliver kommuni-
keret ud på en sådan måde, at familierne er
informeret om deres eksistens.
Hvad angår børnenes øvrige fritidsliv, viser
det sig, at stort set alle børn i undersøgelsen
har kammerater, som de er sammen med i de-
res fritid. Dog er der to drenge i materialet,
som giver udtryk for kun at have meget spinkle
kammeratskabsrelationer både i skolen og i
fritiden. De børn, som har rigtigt svært ved
det sociale liv i skolen, har tilsyneladende nem-
mere ved at finde kammerater uden for skolen.
Dette kan tænkes at hænge sammen med, at
børnene i højere grad finder ligesindede; an-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
3
dre børn, der kommer fra familier med de
samme økonomiske forudsætninger, når de i
fritiden bevæger sig rundt i deres lokalområ-
der.
Børnenes forbrug i fritiden adskiller sig for
de fleste ikke fra kammeraternes
Penge har tilsyneladende ikke den store betyd-
ning i børnenes venskaber, i hvert fald ikke
hvad angår de yngre børn. De yngre børn giver
ikke udtryk for et særligt omfattende for-
brug. Der er hovedsageligt tale om, at de bru-
ger nogle af deres lommepenge på slik og snold.
Denne form for forbrug giver ikke anledning
til, at børnene føler sig fattigere end deres
kammerater. En undtagelse til dette billede
findes imidlertid
hos den ene pige
i undersøgelses-
gruppen, som i
høj grad giver
udtryk for at fø-
le sig fattigere
end sine kamme-
rater.
Blandt de ældre
børn/unge ænd-
res forbrugsmønsteret en del. Der bruges fle-
re penge på tøj, biografture, grillmad m.m. De
ældre børn og unge giver imidlertid ikke ud-
tryk for en oplevelse af, at de
føler sig fattigere end deres kammerater, og
at de må afstå fra at deltage i det sociale liv
pga. manglen på penge. Kun for en enkelt dreng
med minoritetsbaggrund er der en meget mar-
kant oplevelse af at være fattigere end
kammeraterne, og denne oplevelse påvirker i
høj grad drengens sociale liv.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
Et brev fra det virkelige liv
AKT4U modtag i sidste uge dette essay/brev. Det er altid med stor interesse vi læser
”noget fra det virkelige liv”, fra AKT lærere der er ude i første række. Vi har valgt at
brevskriveren optræder anonym her, men både skole og brevskriver er kendt af AKT4Us
redaktion.
Efter 15 år som lærer, og med egne børn der
efterhånden var mere eller mindre selvkøren-
de, synes jeg at der var overskud til at finde
nye udfordringer i lærerjobbet. Løsningen lå
lige for, jeg havde altid haft et svagt punkt
for ”de skæve” børn. De som ikke passede ind i
det forpligtende fællesskab, som
skolen udgør, som fod i hose. De
som havde haft gode grunde til
at reagere udadvendt og såmænd
også de som på trods(eller måske
på grund) af forældre som i bed-
ste mening havde fjernet hver
sten fra barnets vej, gentagne
gange stødte imod de andre elevers og de
voksnes grænser. Med gevaldige problemer
som hajer i kølvandet, for hvordan i alverden
lærer man at løse de store problemer når man
ikke har lært at håndtere de små?
Jeg var derfor ikke i tvivl om AKT området
var noget for mig, og selv om AKT begrebet
var i sin spæde vorden, var min leder heldigvis
med på ideen. Jeg kom på årskursus på CVU,
hvor jeg med skiftende foredragsholdere/
oplæg fik sat teori på meget af den praksis
som jeg selv havde fundet frem til virkede – og
jeg vendte fredag efter fredag hjem med
masser af ideer og inspiration til arbejdet med
AKT undervisningen. Hvis jeg kort skal redegø-
re for hvad der blev mine ”kongstanker” var
det nok:
- Meget uhensigtsmæssig adfærd er rimelig
konsekvens af urimelige omgivelser
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
1
- Når en ting er prøvet 117 gange uden resultat
er der ingen grund til at tro det virker 118.
gang. Gå nye veje!
- Afklar om forældrene er med, mod eller pas
spillere og handl derefter. Er for-
ældrene negative står udviklingen
stille- eller går baglæns.. Derfor
er der al mulig grund til at have
konstruktiv kontakt med hjemmet.
At jeg så med tiden er blevet nødt
til at acceptere at guleroden i en-
kelte tilfælde må skiftes ud med pisken, vil jeg
fortælle om senere.
Lad os starte på dette lille AKT essay!
I starten fungerede AKT ordningen som en
slags ambulancetjeneste. Vi var 3 lærere der
på skift sad på lærerværelset hvor vi kunne
hentes hvis der var problemer. Dette blev ef-
ter min mening hurtigt uholdbart og spild af
tid – var der problemer i en klasse var der
sjældent mulighed/overskud for den pågæl-
dende lærer at haste op i den anden ende af
skolen, for så at sætte AKT læreren ind i den
konkrete situation.
Resultatet var at der var meget spildtid. Året
efter valgte vi kun at have en AKT lærer, som i
tilfælde af akut behov, kunne hentes i en af de
klasser der ofte havde behov for en ekstra
hånd. Således blev ordningen/AKT læreren
bedre udnyttet. Vi valgte ligeledes at samtlige
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
Et brev fra det virkelige liv 2
skemalagte rådighedstimer skulle konverteres
opgave som har taget meget af min AKT tid
til støttetimer i udvalgte klasser/fag hvis der
siden, og som sikkert også vil gøre det i tiden
ikke var vikarbehov. Derved blev ressourcerne
fremover. En spændende udfordring kan man
anvendt på en langt mere konstruktiv måde, til
roligt sige..
gavn for alle.

En, på daværende tidspunkt, 4. klasse var me-

Senere strukturerede vi AKT uv. således at
get urolig. Var på mange måder karakteriseret
der var to skemalagte timer om ugen hvor der
ved en mangel på selv de mest banale rutiner i
var individuelle samtaler med AKT elever, eller
skolen: At komme til tiden, at markere, at kun-
klassearbejder, og derudover en pulje på 100
ne udsætte diverse behov osv. Ja, man kunne
timer til akutte sager, møder med forældre
sige at klassen generelt ikke
osv. Jeg blev samtidig en del af sko-
havde nogen klar fornemmelse af
lens specialcenterteam, hvilket jeg
hvad det vil sige at være ELEV.
så/ ser som en kæmpefordel, idet
(noget af det vi er blevet meget
fokus flyttedes fra primært at fo-
bedre til at fortælle om siden..)
kusere på de fag- faglige problemer,
Der var/er desuden flere her-
til også at omfatte uregelmæssighe-
skeremner i klassen (desværre
der omkring de personlige kompe-
ingen ledere..) Med utryghed og
tencer. Jeg var desuden med til at
uforudsi- gelighed som tro følgesvende i
udforme en trivselspolitik for skolen, så der
en ofte kaotisk dagligdag.
var faste retningslinier når der var problemer
med enkeltelever eller med hele klasser. Alt
Den daværende klasselærer valgte at se tiden
sammen spændende og lærerigt.
an, i håb om at det var et spørgsmål om tid før
Min første store udfordring som AKT lærer
rutinerne blev automatiseret, og det var nok
var en pigegruppe i 6. klasse. Klassen stod for
den vigtigste grund til at der ikke blev foreta-
at skulle på lejr men to af pigerne følte sig så
get noget konkret for at styrke disse vigtige
utrygge overfor resten af pigegruppen at de
elevkompetencer. Timerne blev efterhånden
ikke turde tage med. Vi havde ca. 6 uger til at
noget der skulle overstås for flere af lærerne
ændre stemningen/holdningen i klassen og det
og det begyndte at ligne en ond cirkel. I slut-
var noget af en opgave for en novice på områ-
ningen af skoleåret skulle eleverne på lige fod
det. Heldigvis gik det over alt forventning og
med alle andre 4. klasser i vores kommune, på
efter 5 uger afsluttede vi opgaven med glade
et fagligt ugekursus på en anden skole i kom-
børn og ditto forældre og lærere. Det gav
munen.
blod på tanden! Derefter kom endnu et par vel-
Allerede den første dag skete det: klassen
lykkede klassearbejder og sammen med indivi-
blev sendt hjem. Læreren ønskede simpelthen
duelle samtaler med elever med meget forskel-
ikke at undervise dem…
lige AKT problemer, synes jeg vi var godt på
Jeg (AKT læreren) brugte hele næste dag
vej. Vi tog også i løbet af kort tid fat på kon-
sammen med eleverne, på at rekonstruere hvad
fliktbearbejning og mægling. Så langt, så godt.
der var sket, hvad der var problemet, og hvad
Som bekendt vokser træerne imidlertid ikke
der skulle arbejdes med fremadrettet. Elever-
ind i himlen, og for to år siden fik jeg en ny
ne var selv ret rystede, (for ikke at tale om

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8

Et brev fra det virkelige liv
forældrene) og det endte med at eleverne og
jeg inviterede lederen af kurset op på skolen
og formulerede en undskyldning. De fik lov at
få en ny chance og gennemførte ved hjælp af
hårdt arbejde og styring resten af ugen.
Derefter stod det klart at klassen trængte til
hjælp og vi gik i gang med et klassearbejde i
midten af maj måned. Vi arbejdede med de
helt grundlæggende elevkompetencer: At lyt-
te, at markere, ikke afbryde. Klasselæreren,
de øvrige lærere, lederen og jeg holdt koordi-
nerende møder hver uge, ligesom
forældrene naturligvis var med
fra første færd og blev oriente-
ret løbende både generelt og
mht. deres eget barns gøren og
laden.
Klasselæreren flyttede fra sko-
len til sommerferien og vi var klar over at vi
stod med noget af en udfordring for en ny læ-
rer. En kommende 5. klasse som bestemt ikke
var nogen loppetjans.
Der var og er mange ganske ”almindelige” ele-
ver i klassen, men der var/er også en gruppe på
4-6 som havde/har et solidt greb om resten af
styrken, og det kunne forudses at det fortsat
ville give problemer.
Der blev ansat en ung kvindelig lærer med kort
tids undervisningserfaring men til gengæld
med visioner og god menneskelig udstråling. Og
masser af lyst og mod på opgaven, som fra sko-
lens side, ikke blev lagt skjul på, var vanskelig.
Sin energi og overskud fik hun hårdt brug for
fra første færd!
Vi fortsatte klassearbejdet efter ferien,
samtidig med at læreren skulle lære klassen at
kende. Efter nogle måneder trappede vi ud af
klassearbejdet. Vi syntes tingene gik rimeligt
og havde et håb/ønske om at resten faldt på
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
3
plads når der blev ro omkring klassen. Imidler-
tid havde klassen det fortsat svært hvis ikke
de havde den tætte opmærksomhed fra skole
og forældre, og de faldt efterhånden tilbage
til gamle uvaner, og det var svært for lærerne
at finde gejsten endnu en gang.
Klasselæreren arbejdede med de øvrige lære-
re og ledelsen, med at få has på uvanerne, men
uanset hvilke gode og konstruktive tiltag der
blev praktiseret manglede der resultater! Klas-
sen var fortsat generelt præget af (alt for)
højt støjniveau, mangel på gode ar-
bejdsvaner – og en stor ulyst til at
ændre noget. Desuden kunne vi mær-
ke at der herskede en destruktiv
form for kammeratskabsopdragelse
som var svær at sætte ord på, men
som var dybt frustrerende. I slutnin-
gen af 6. klasse var resultatet ”status
quo vadis”, dvs, vi var mere eller mindre tilbage
ved udgangspunktet.
Forældrene blev fortsat løbende orienteret
omudviklingen på både godt og ondt i klassen,
ligesom vi inviterede til bekymringssamtaler
omkring enkeltelever i det omfang som var re-
levant. Forældrene var generelt lydhøre, men
som efterhånden erfaren AKT lærer undrede
det mig at disse konstruktive og gode samtaler
hjalp så lidt! Jeg må indrømme at jeg gentagne
gange har været i tvivl om hvorvidt samtlige
forældre i klassen, og skolen trak på samme
hammel, for hvorfor i alverden ændredes tin-
gene ikke i positiv retning når(hvis)alle gode
kræfter var sat ind? jeg er nok også på nuvæ-
rende tidspunkt ret overbevist om at en del af
problemet skyldes at skole og forældre nok
var/er enige om målet (en velfungerende klas-
se) men ikke om hvad det hed helt konkret in-
debærer og hvilke forudsætninger der var/er
forbundet med at nå målet.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
Et brev fra det virkelige liv
At ”give op” har aldrig været på tale- og hvor-
dan gør man også lige det?
Som endnu en mulighed henvendte vi os til den
pædagogiske konsulent i kommunen som var
helt uden for sagen som sådan.
Måske kunne hun hjælpe os til at anskue tin-
gene på en ny måde? Hun observerede klassen
og så i store træk hvad skolen så: Uro, rod,
vogten på hinanden og obstruktion fra flere
elevers side mens mange andre var passive og
undgik at gøre sig bemærket på
nogen måde. Der var kort sagt ik-
ke så meget nyt i det konsulenten
kunne se – de ting der var, havde
været der været fra gennem hele
forløbet. Hun foreslog videoover-
vågning i en periode som en mulig-
hed, men det var hverken elever
eller forældre interesserede i, men til gen-
gæld blev det gennemført at klassen skulle ob-
serveres i en afgrænset periode. Vi brugte de
sidste ressourcer og lavede breve til foræl-
drene ang. aftaler, skemaer til observation og
brugte i det hele taget - endnu en gang- rigtig
mange kræfter på klassen. Denne gang SKUL-
LE det lykkes.
Tanken var, at når observationsperioden var
ovre skulle der laves ”et lille hold” med de af
eleverne som fortsat trænger til at øve nogle
grundlæggende ting omkring det at være
ELEV. Den observerende lærer observerede
udelukkende, altså ikke støttelærer – og note-
rede på et skema hver gang en elev ”brød” fo-
kuspunkterne:
Kommer for sent til timen
Mangler materialer
Går fra sin plads ”i utide”
Laver forstyrrende lyde
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
4
Markerer med lyd
Konsekvent ”tænker højt”
Efter observationsperioden (3 uger) var planen
at to timer om dagen skulle de pågældende
elever være på et lille hold, med en lærer hvis
faglige kompetencer var i orden i forhold til
det pågældende fag. Her var det tanken at der
kunne blive ro og lejlighed til at træne de
grundlæggende elevkompetencer, således at de
pågældende elever forhåbentlig på et tids-
punkt ville kunne rummes i stamklas-
sen i alle lektioner. Det var ikke let,
flere forældre var meget imod ideen,
og vi (klasse, mat og AKT lærer )
brugte igen en del tid på
”bekymringsmøder” med forældre-
par. Denne tid var godt givet ud skal
jeg hilse og sige - det var gode og
konstruktive møder der som regel startede
med bekymringer og spørgsmål men som for en
stor del endte i en positiv stemning. Heldigvis
synes endnu flere forældre at det var værd at
prøve ”det lille hold” ideen i praksis. Forældre-
ne havde heller ingen alternative forslag, så
det gav nærmest sig selv. Vi opfordrede også
gentagne gange til at forældrene kom og del-
tog i undervisningen, så de ved selvsyn kunne
se hvordan landet lå.
Efter de tre ugers observation med tilbage-
meldinger til hjemmet ang. den enkelte elev
hver uge, kunne vi konkludere at den obstrukti-
on vi så i undervisningen, ene og alene var et
viljespørgsmål fra elevernes side. I de timer
hvor der var observatør var der ingen proble-
mer med at følge almindelige regler for for-
pligtende samvær i grupper. Vi kunne derfor
meddele elever og forældre at vi på daværen-
de tidspunkt ikke synes det var aktuelt at op-
rette et ”lille hold”, men at det tætte samar-
bejde lærerne imellem ville fortsætte, og at
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
Et brev fra det virkelige liv
der på sigt ville kunne oprettes et øve hold i
løbet af meget kort tid, i fald at klassen viste
tegn på at falde tilbage til ”den gamle” ad-
færd.
Klassemøder og tæt skole/hjem samarbejde
prioriteres som hidtil, højt.
Dette var og er sikkert ikke den ultimativt
bedste løsning på et komplekst – men også me-
get konkret problem. Alligevel er
det uden tvivl det bedste der
kunne gøres ud fra bevidstheden
om at vi på alle måder havde væ-
ret omkring mere konstruktive
og positive tanker i (relations)
arbejdet. Det virkede bare ikke!
Vi ved at klassen grundlæggen-
de ikke har ændret sig al verden, selv om det
er muligt at undervise i relativ ro nu. Vi ved at
styringen sidder på det ydre plan og ikke på
det indre, hvor det virkelig rykker. Vi ved at
det er ”truslen” om det lille hold der forhin-
drer nogle af eleverne i at gøre oprør.
Vi ved, at i dette tilfælde ”vandt” pisken over
guleroden, og vi kan leve med det!
Resultatet er i sig selv sikkert ikke noget at
prale af, med mindre man fortæller det til læ-
rere som selv har haft problematikken inde på
kroppen og ved hvor svært, urimeligt hårdt og
slidsomt lærerjobbet kan være.
Derfor er jeg stolt af resultatet – vi har trods
alt fået en klasse hvor elever der i mange år
ikke har kunnet komme frem i lyset er kommet
det, vi har en klasse som indtil videre er kom-
plet, ingen valgte ”den nemme løsning” og flyt-
tede (trods utallige ”trusler” om at gøre det),
vi har en klasse hvor lærerne tør komme ind og
være lidt spontane og slække grebet en smule
– fordi der er lidt højere til loftet. ikke mindst
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 55 -
5
(og det synes jeg både personligt men også
som AKT lærer næsten er det vigtigste) er vi
er blevet særdeles bevidste om at ”svære”
elever og klasser ikke er den enkelte lærers
problem, men skolens.
En lang Historie blev det til – men den forløber
jo trods alt også over to år…
Der er sikkert forglemmelser, fortielser og
tolkninger der er subjektive, anderle-
des kan det ikke være, men faktuelt
kan jeg stå inde for indholdet.
Som AKT lærer har det været min
suverænt mest lærerige opgave. Kig-
ger jeg bagud ser jeg et forløb hvor
skolen med de konstruktive midler der
var/ er til rådighed, har kæmpet for at få et
tåleligt undervisningsmiljø for børn og voksne,
og med forhåbentlig højere trivsel for mange
elever til følge.
Jeg synes ligeledes at vi kan være vores ind-
sats bekendt når det drejer sig om måden der
er arbejdet på, men jeg er også blevet over-
bevist om at der faktisk findes klasser/
grupper af mennesker som ikke kan ”tales” til
at ændre adfærd, uanset hvor mange gode
kræfter der sættes ind. På trods af klassear-
bejder/relationskompetencer og Girafsprog.
Vi var til slut nødt til at sætte en synlig form
for konsekvens ind i forhold til klassen, og man
kan selvsagt være uenig eller enig i hvorvidt
det er rigtigt at differentiere på denne måde.
Var det et fag fagligt problem ville ingen have
været i tvivl om at det var en oplagt mulighed,
men nu drejer det sig jo om kompetencer på
det mere personlige plan, og er det rimeligt at
holddele på det grundlag?
Personligt er jeg er ikke mere i tvivl….
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11