Você está na página 1de 16

-UGEBREV

Nr. 61
Tirsdag d. 3.10. 2006
2. årgang

Nogle børn støjer...


Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten

Kalenderen til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58.

20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-


ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. oktober 2006. Temadag. ”Børn og unge med til-
49.
knytningsforstyrrelser”. København. Omtalt i Uge-
brev 56.
28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjer-
nen — om neuropædagogik og barnets læring i dag-
7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
institutionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
Ugebrev 50.
5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60.
9. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
gers selvværd”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 56.
6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60.
11. oktober 2006. Konference. ”Stop vold mod børn—
et dansk perspektiv på FNs globale rapport om vold”.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
København. Omtalt i Ugebrev 60.
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
Omtalt i Ugebrev 54.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
54.

23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november. Kur-


26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
sus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Omtalt i
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
Ugebrev 48.
54.

30. oktober 2006. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-


20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
ger — om den velovervejede kommunikation med barn
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
og forældre.” Horsens. Omtalt i Ugebrev 59.

Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-


30. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på
re. Informer os om kurser, konferencer og
godt og ondt.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 59.
31. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på seminarer i din del af landet. Vær med til
godt og ondt.” Fredericia. Omtalt i Ugebrev 59. at informere de andre AKT-lærere. Send
redaktionen et par linjer eller et link.
2. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen — Skriv til:
om neuropædagogik og barnets læring i daginstituti- email2kai@stofanet.dk
onen”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 58.

2. november 2006. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-


ger — om den velovervejede kommunikation med barn
og forældre.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 59.

14. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF?


Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten
til dem”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 58.

16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF?

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Så blev det tirsdag d. 3. oktober. Hvor er
og
du i dag? Hjemme på skolen og undervise,
Kai Pedersen (ansvh.)
eller er du taget til Christiansborg for at
Email: AKT4U@webbyen.dk
demonstrere? Jeg har modtaget en sed-
del fra min Kreds i Slagelse hvor de for-
Telefon: 20 40 80 57
tæller om bustransporten til København. Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Det lyder alt sammen meget godt, hvor- Postadresse: ”Frederikshøj”,
dan mon vejret bliver. Jeg har forsøgt at Banevej 22, 4180 Sorø.
sætte mig ind i problematikken, men har
ikke rigtigt fundet ud af den. Jeg synes
rettelig, at man skulle demonstrere ved
det lokale rådhus — det er jo her de sid-
der og fordeler de lokale goder, eller?
Nå, men jeg har bestemt mig for at blive
hjemme, der er gået for meget politik i
sagen, og desuden har jeg to hold i ung-
domsskolen tirsdag. Jeg tror jeg gør me- Kai Pedersen Charlotte Andersen
re gavn der. Stillinge skole Skolen ved Søerne
Som du kan se i dette nummer har vi en Slagelse Frederiksberg

bogomtale der er lidt længere end dem vi


plejer at bringe. Der er flere læsere som
har givet udtryk for, at de er glade for
når enten indholdsfortegnelsen eller for-
ordet bringes. Det gør det lettere at be-
stemme sig for, om det er en bog man
skal købe/låne eller ej. I den udstræk-
ning det er muligt vil vi gøre det frem-
over.

Med efterårshilsen.
Kai

STRAWBERRY FIELDS FOREVER — Terry Wrigth, 2001

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Nye bøger mv 1
løsningsfokuserede metode. Hun underviser i
NY BOG: Løsningsfokuserede
metoden ved Brief Family Therapy Center og
samtaler er ofte i Danmark for at undervise i den løs-
Af Peter de Jong & Insoo Kim Berg ningsfokuserede tilgang.

Ben Furman’s forord til den danske udgave:


Hvor der er et problem, er der også et ønske
om, at tingene var anderledes. Det er udgangs- Da jeg indledte min karriere som psykiater, var
punktet i den løsningsfokuserede samtale. jeg desillusioneret over den form for psykote-
rapi, der dominerede dengang. For det første
At arbejde løsningsfokuseret vil sige at sætte var den ikke særlig effektiv. Behandlingen va-
fokus på ressourcer, dvs. de områder, der fun- rede som regel flere år, hvilket betød, at der
gerer godt i den enkeltes tilværelse. Ved at var konstant mangel på terapeuter og lange
forstærke og forstørre disse områder og der- ventelister for mennesker, der havde brug for
med fokusere på den psykoterapi. For det andet var modellen base-
enkeltes ressourcer ret på, at terapeuterne gav klienterne fortolk-
kan man skabe løsnin- ninger af deres oplevelser. Jeg erkender, at
ger i samarbejde med det måske ikke er muligt at yde terapi uden
klienten. direkte eller indirekte at fremsætte fortolk-
ninger, men jeg havde det svært med, at man-
Peter de Jong og In- ge terapeutiske fortolkninger i højere grad
soo Kim Berg har man- afspejlede terapeutens teori end den person,
ge års erfaring i at hvis oplevelser var til fortolkning.
arbejde med metoden
og beskriver levende, Der er altså ikke noget at sige til, at jeg var
hvordan man kan ar- begejstret, da jeg hørte om det, der blev
bejde løsningsfokuse- kaldt familieterapi. I denne tilgang arbejdede
ret med mange for- terapeuten med hele familien og afsluttede
skellige klientgrupper. Bogen indeholder lange samtalerne med hjemmeopgaver, der sigtede
dialoger fra klientsamtaler, som giver et klart mod at løse problemet. Jeg var betaget. Dette
billede af, hvordan løsningsfokuserede samta- var tydeligvis forskelligt fra, hvad jeg havde
ler forløber. fået at vide, at psykoterapi går ud på. Familie-
terapibevægelsen var imidlertid langtfra mo-
Løsningsfokuserede samtaler henvender sig til nolitisk opbygget. Der var snarere tale om en
psykologer, familiebehandlere, behandlere i paraply, der omfattede en række af de nye og
skolesystemet, læger og sygeplejersker i psy- progressive psykoterapeutiske retninger.
kiatrien samt behandlere i alle former for so-
cialt arbejde. Der var især en af de terapeutiske retninger
under denne paraply, som jeg fandt inspireren-
Peter de Jong er professor i sociologi og soci- de. Det var den terapeutiske retning, der byg-
alt arbejde ved Calvin College, Michigan. gede på den amerikanske psykiater og berømte
Insoo Kim Berg er en af grundlæggerne af den hypnotisør Milton H. Ericksons ideer. Terapi,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Nye bøger mv 2
der bygger på Ericksons ideer, har gået under af korttidsterapi, som de beskrev som
mange navne: Det er bl.a. blevet kaldt kort- ”løsningsfokuseret” frem for ”problem-
tidsterapi (brief therapy), problemløsende te- fokuseret”. Det lyder måske bare som en leg
rapi, problemfokuseret terapi og strategisk med ord, men der var mere i det. I denne til-
terapi. Som jeg så det, hvilede filosofien i den- gang er tankegangen klart forskellig fra den
ne tilgang på antagelsen om, at det ikke er vo- tankegang, der ligger bag den problemfokuse-
res problemer, der udgør de egentlige proble- rede tilgang til hurtigvirkende terapi. I stedet
mer, men at det snarere er den måde, vi søger for at betragte problemer som uønskede ting,
at løse dem på, der giver os problemer. der fastholdes af uproduktive løsningsforsøg,
For mig var det en revolutionerende måde at antog man i denne tilgang, at problemer var
betragte menneskelige problemer på. Ifølge uønskede ting, der fastholdes af uproduktive
dette synspunkt var vores problemer ikke læn- måder at tale om dem på. Det var også en revo-
gere symptomer på større underliggende pro- lutionerende tanke. Tænk lige over det: Vi ska-
blemer; i stedet var de snarere onde cirkler, ber og fastholder vores problemer ved at tale
der var opstået, fordi vi søgte at løse vores om dem på en uproduktiv måde, en måde, der
problemer på måder, der blot gjorde dem vær- ikke bidrager til at løse problemerne, men i
re. Tænk engang! Dét var i hvert fald nyt og stedet blot tjener til at fastlåse og konsolide-
førte til fuldstændig anderledes ideer om, re dem. Tager man denne vilde ide alvorligt, vil
hvordan man kan hjælpe klienter. Nøglen til det sige, at problemer kan opløses, hvis vi blot
succes lå ikke længere i at forstå problemets kan finde en produktiv måde at tale om dem på.
rødder, men i at forstå de selvdestruktive in- Hvordan er det så, vi burde tale om vores pro-
teraktionsmønstre, der fastholdt problemet, blemer, ifølge den løsningsfokuserede tilgang?
og forsøge at tilrettelægge ”interventioner”,
der kunne bryde disse mønstre og erstatte Det vil du opdage ved at læse denne bog. Du vil
dem med nye. Terapeuten, der ofte arbejdede opleve, at det faktisk er muligt at tale om pro-
sammen med en kollega eller et team, blev be- blemer uden at fokusere på problemerne. Det
tragtet som eksperten, der havde til opgave at gør man ved at fokusere på, hvordan klienterne
finde frem til en intervention eller en hjemme- gerne vil have, at deres liv skal være, i stedet
opgave, der kunne bidrage til at opløse den on- for at fokusere på, hvordan de ikke ønsker,
de cirkel, der fastholdt problemet. det skal være. Den løsningsfokuserede tilgang
hviler på den tanke, at hvor der er et problem,
Det var ikke nogen let metode. På den ene side er der også et ønske om, at tingene var ander-
er det ikke altid let at finde på interventioner, ledes, et ønske eller et mål, så at sige. Når vi
der er lige så sindrige som dem, pionererne in- nedtoner problemerne i vores samtaler med
den for feltet så ud til at nå frem til, og på klienterne og i stedet fokuserer på deres mål,
den anden side var klienterne ikke altid lige- ønsker og drømme, ændrer samtalen markant
frem begejstrede over at skulle udføre de karakter. Spørgsmålene går i en ny retning:
hjemmeopgaver, deres terapeut havde givet Hvordan kunne du tænke dig, at tingene skal
dem. Naturligt nok var vi på vores uddannelses- være? Hvad ville være et godt resultat for
institut i Helsingfors begejstrede, da vi hørte, dig? Hvad håber du at opnå i denne samtale?
at en gruppe af terapeuter i Milwaukee i mid- Har tingene været bedre tidligere, på et andet
ten af 1980’erne havde udviklet en ny version tidspunkt? Er der nogen nyere begivenheder

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Nye bøger mv 3
eller oplevelser, der tyder på, at du bevæger Denne bog er et grundkursus i løsningsfokuse-
dig i den rigtige retning? Hvilke ressourcer ret terapi og rådgivning. Men bare rolig, du vil
kunne du trække på for at bevæge dig i den måske være glad for at høre, at der ikke er
retning? Samtalen bliver ressourcebaseret, nogen videregående kurser i denne form for
fremskridtsfokuseret og fremtidsorienteret. terapi. Metoden er i sandhed enkel, men samti-
Analysens fokus skifter fra problemer til løs- dig er den forbavsende vanskelig. For at arbej-
ninger. Hvordan gjorde du det? Hvordan klare- de på en løsningsfokuseret måde har du ikke
de du det? Hvad gjorde du anderledes, da det brug for smarte teknikker; det eneste, du har
virkede? Det er, hvad ”empowering” i bedste brug for, er selve fundamentet. For at få det
fald går ud på. størst mulige udbytte af denne bog behøver du
blot et åbent sind – en begynders sind.
Du vil se, at løsningsfokuserede samtaler ikke
er et kunstgreb. Metoden kræver en arbejds- Forfattere: Peter de Jong & Insoo Kim Berg
indsats ligesom enhver anden form for terapi, Titel: Løsningsfokuserede samtaler
og den kræver, at man har indsigt i den tanke- Original titel: Interviewing for Solutions
gang, der ligger til grund for metoden. Oversat fra engelsk af: Dorte Herholdt Sil-
ver
Inden for de seneste år har løsningsfokuseret ISBN: 8741202422
terapi spredt sig fra terapiområdet til en ræk- Antal sider: 344
ke livsområder, bl.a. coaching, undervisning, Pris: Kr. 365
ledelse og organisationsudvikling. De grundlæg- Udgave: 1
gende principper er enkle, og de kan anvendes, Udgivelsesår: 2006
hvor som helst mennesker løser problemer el- Forlag: Hans Reitzel
ler opstiller mål, som de gerne vil nå.

Når du begynder at læse denne bog, vil du må- FRA BOGHYLDEN: Her
ske til at begynde med være usikker på, om
kommer måske noget nyt??
noget så enkelt kan have en reel effekt. Når
du læser videre, bliver du måske overbevist
om, at metoden er anvendelig og kan være en
Normalt omtaler vi kun nye bøger,
god hjælp for mange forskellige mennesker,
der kæmper med mange forskellige problemer. men en kendsgerning er, at der igen-
På det punkt er du formentlig klar over, hvad nem årene er der udkommet ganske
det er, forfatterne af denne bog har gjort. De betydningsfulde bøger om emnet
har faktisk taget dig ved hånden og vist dig,
børn og adfærd.
trin for trin, hvordan man kan tale med menne-
sker på en løsningsskabende måde, og, frem Er der en bog eller bøger som du
for alt, hvordan man kan holde fast ved denne mener bør have en fornyet omtale —
tilgang, selv i situationer, hvor man måske ikke så skriv til redaktionen. Så tager vi
umiddelbart troede, at metoden kunne anven-
des.
fat i bogen og giver den en ekstra
chance.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Socialministeriet meddeler:

Anbragte børn i Danmark

Anbringelsesstatistikken blev indført som en del af anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1.


januar 2006. Statistikken giver hvert kvartal et overblik over anbringelserne i Danmark.

Blandt en lang række tal viser Anbringelsesstatistikken blandt andet, at 9 % af afgørelserne om


anbringelse vedrørte børn i alderen 0-3 år.

Anbringelsesstatistikken viser også, at 44 % af de nye beslutninger om anbringelser vedrørte un-


ge i alderen 15-17 år.

- Det giver grund til overvejelser, hvis det lave antal anbringelser blandt de 0-3-årige er udtryk
for, at man ikke får grebet ind tidligt i de familier, hvor det er nødvendigt. Forebyggelse og sam-
arbejde med familien er selvfølgeligt at foretrække, men det høje antal anbringelser af større
børn giver grund til eftertanke i forhold til, om man i nogle tilfælde burde have grebet ind tidlige-
re, siger Socialminister Eva Kjer Hansen.

Socialministeren vil derfor sætte yderligere fokus på de helt små børn og forebyggelse af sociale
problemer tidligt i livet.

- Det er vigtigt, at vi fanger børn med problemer så tidligt som muligt. Regeringen har afsat 2
mia. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbudene. En del af disse skal bruges på at opkvalificere per-
sonalet i dagtilbudene, så de bliver bedre til at få øje på de udsatte børn, siger Eva Kjer Hansen.

Derudover vil Socialministeriet gennemføre forskellige projekter, som skal give bedre redskaber
til at hjælpe de små børn.

Yderligere oplysninger:
Lise Vandahl, fuldmægtig 33 92 47 07
Pressekontakt:
Nicolai Schacke, pressesekretær: 33 92 46 71 / 40 70 69 01

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
Fax: 33 93 25 18
E-mail: sm@sm.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


PS Metoden
Af Christina Hostrup, lærer, og Marianne Katborg, pædagog, AKT medarbejdere ved PPR,
special pædagogisk sektion, i Århus.

En pædagogisk metode til at arbejde værd- skolens leder og evt. tilknyttet konsulent del-
sættende og anerkendende med det enkelte tager. Her beskrives den aktuelle situation i
barn, en gruppe af børn og teamet. klassen og teamets drømme i fht. klassen. Vi
aftaler et fælles mål for forløbet og hvilke
PS metoden er en indgang til at arbejde tegn, der skal være for at vi kan se, at vi er på
værdsættende og anerkendende med børn rette vej.
og/eller teamet ud fra et verbalt og visuelt
grundlag. PS-metoden er udviklet i special- Forældrene skal nu informeres om, at vi går i
pædagogisk regi. Gennem afklaring, video- gang og at der vil blive videofilmet i klassen -
optagelser og dialog sættes der fokus på de har naturligvis mulighed for at sige fra,
barnets og/eller den profesionelles ressour- hvilket vi aldrig har oplevet. Tværtimod er
cer og relationskompetencer. Metoden er forældrene glade for at vi går ind og fokuse-
enkel og konkret og direkte anvendelig rer på det, deres børn er gode til - som
i pædagogisk praksis. forældre til et barn i en specialklasse
har de alt for ofte hørt om det barnet
Vi har nu arbejdet med PS metoden i ikke kan.
to år. Efter vores første artikel, nr.
5 - 2002, har vi gjort os mange er- Herefter skal klassen informeres. Vi
faringer i arbejdet med metoden. Vi præsenterer os selv og fortæller at vi
har haft ca. 70 børn gennem PS- tager rundt og filmer “gode steder” i
forløb og lavet forløb med både grup- mange forskellige klasser. Når alle de
per og teams. vigtige spørgsmål er blevet stillet så
som: “Hvad er det for et kamera?”, “Hvad har
PS står for Positiv Spejling. Tidligere stod det kostet?” og “Hvem skal se det?” - og er
det for Positiv Selvindsigt. Vi har erfaret blevet besvaret, fortsætter klassen med det,
at det ikke blot giver selvindsigt, men også de var i gang med, før vi kom på besøg. Vi
en indsigt i relationer og den professionelles “leger” så kamera i 15-20 min, hvor vi sidder
refleksioner over egen praksis. med pen og blok og observerer klassen arbej-
de. Der noteres minimum én god situation med
hver elev og gerne en med gruppen og læreren.
Inden vi går, læser vi disse gode situationer
Beskrivelse af et PS-forløb: højt for at spore klassen ind på det positive -
ofte er der en pæn portion skepsis, når vi
Inden vi går i gang med et PS-forløb har vi nævner at vi vil videooptage. Mange tænker på
modtaget en henvendelse enten fra teamet, skjult kamera, og at vi kommer for at afsløre
PPR-psykologen der er tilknyttet klassen eller alle de steder, hvor det går skidt, men denne
skolelederen. Henvendelsen tager udgangs- lille øvelse skaber stor lydhørhed og glæde/
punkt i en problemstilling i klassen og drejer stolthed hos hver enkelt, når de bliver nævnt.
sig ofte om et enkelt barn. Vi afholder straks
et afklarende møde, hvor teamet, psykologen,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


PS Metoden (2)
Inden vi går i gang med at filme laver vi sam- at starte med at vælge selv. Vi spørger barnet
men med teamet en udredning for hver af de om han/hun kan regne ud hvorfor vi har valgt
børn, der skal filmes. En udredning består af stedet og hvis det er tilfældet, beskriver bar-
en kort beskrivelse af problemstillingen om- net hvorfor - ellers gør vi. Langsomt kommer
kring barnet, målsætning - et langsigtet og et en proces i gang, og barnet føler sig mere og
kortsigtet, samt barnets ressourcer. Dette er mere tryg. Til slut kan barnet selv vælge gode
vigtigt for at sikre, at vi laver en optagelse, steder - eller måske næste gang afhængig af
hvor barnet får mulighed for at gøre sit bed- hvor lavt selvværdet er. Når barnet vælger et
ste. sted, sætter han/hun et kryds på en skala fra
Vi aftaler med teamet en situation, der skal 0 til 10 i fht. hvor godt det er. Hvis barnet er
optages. Det bør være en situation, hvor bar- i stand til at reflektere og sætte ord på, kan vi
net indgår i en relation med andre - enten børn spørge ind til tallet. Eksempelvis hvis barnet
eller voksne - da problemstillingen altid er af vælger 7, kan vi spørge:”Hvad skal der til for
social karakter. En situation omkring et spil at det kunne blive 8?”
kan typisk være relevant at optage, da Det er også interessant at lægge mærke
der foregår en masse spændende ting til hvilke situationer der får hhv. høje og
både socialt og fagligt - kan barnet ven- lave tal. Er det måske de situationer,
te på tur, koncentrere sig, klare at ta- hvor barnet snakker pænt eller tager
be/vinde, tale pænt til de andre, samar- hensyn til en kammerat der får høje tal,
bejde, osv.? eller er det situationer hvor barnet
rækker hånden op, lytter eller er kon-
Vi optager ca. 10 min, og der er typisk centreret? Det er meget vigtigt i sam-
et sted mellem 20 og 30 gode situatio- talen med barnet, at det er den ene
ner på sådan en sekvens. Først analyse- voksne der taler med barnet, og den an-
rer vi optagelsen sammen med teamet og note- den voksne, der observerer hvad der sker og
rer samtlige gode steder, så vi nemt kan finde noterer dette til fælles refleksion bagefter.
dem på båndet igen. Derefter analyserer vi det Optagelse, fælles analyse og samtalen med
sammen med barnet og teamet. Barnet skal nu barnet gentages for at sikre at en proces kom-
forsøge at få øje på de steder, hvor han/hun mer i gang. Barnet har ofte meget svært ved
er god. Det er vigtigt først at definere begre- at tro på, at der overhovedet er noget godt at
bet god sammen med barnet, og denne definiti- tale om og vælger derfor ofte først selv gode
on afhænger af den situation vi har optaget. steder anden gang.
Er det eksempelvis en spilsituation kan det
netop være ord som tålmodighed, koncentrati- Ved anden optagelse siger vi til barnet: “Hvis
on, samarbejde, hensynsfuldhed mm. der kan du under optagelsen tænker - her er jeg god -
være med til at brede begrebet ud. Barnet har markerer du med tommelfingeren i vejret op
ofte selv nogle gode bud på begrebet - eksem- til kameraet.” Dette er for at hjælpe barnet
pelvis en dreng vi optog i et frikvarter fore- med en bevidstgørelse i nuet. Vi beder teamet
slog at det var noget med “at hygge sig og have runde af efter anden samtale med barnet - de
det rart sammen” - en fin definition på at væ- samler op og gør opmærksom på, hvad de især
re god i et frikvarter. Vi starter som regel har hæftet sig ved. Herved sikrer vi os at op-
med at vise barnet nogle af de steder vi har levelsen bliver noget barnet og de voksne i
fundet, da det er noget grænseoverskridende klassen har sammen.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


PS Metoden (3)
Inden vi afslutter forløbet evaluerer vi med som de andre. Vi fortsætter så ved fællesbor-
barnet og derefter med teamet, skolens ledel- det, hvor de er i gang med en ordleg. Peter er
se og PPR, hvor vi især fokuserer på hvordan meget koncentreret, lytter til de andre, ræk-
teamet kan arbejde videre med den anerken- ker hånden op, er positiv - smiler til de andre
dende og værdsættende tilgang. og til kameraet. Han nyder situationen og gør
sig meget umage. Bidrager selv til legen på en
god og konstruktiv måde. Endelig optager vi en
Historien om Peter: lille smule fra hans arbejdsplads, hvor han
straks går i gang uden hjælp og igen arbejder
Peter er en dreng på 9 år. Han går i special- koncentreret uden at lade sig forstyrre af de
klasse for børn med specifikke vanskeligheder andre - noget for ham ganske usædvanligt.
sammen med 4 andre børn. Peter bliver meget
let påvirket af de andre børn i klassen - er der Endvidere ser vi et rigtig godt samarbejde
nogle af de andre, der reagerer voldsomt lader med læreren - de finder i fællesskab frem til
han sig rive med og har svært ved at løsninger, læreren foreslår en metode,
stoppe igen. Peter har svært ved at kon- Peter lytter, prøver den af og løser op-
centrere sig og kommer tit i konflikter gaven. i alt optager vi 14 minutter og
med de andre børn og kan i disse situa- sammen med hans lærer og pædagog
tioner slet ikke se sin egen andel af kon- analyserer vi optagelsen og finder 29
flikten. Han er meget sårbar og føler gode situationer alle relaterede til det
sig ofte uretfærdigt behandlet. Peter langsigtede mål - at Peter kan være me-
har svært ved at aflæse de andre børn re i klassen. Da Peter ser sin egen opta-
og forstår ikke deres reaktioner. gelse går det over al forventning - han
kan bestemt lide at se sig selv og er topmoti-
Vi er i Peters klasse for at lave PS-forløb med veret. Igen koncentrerer han sig meget om op-
nogle af de andre børn - teamet har vurderet gaven - at finde steder, hvor han er god - og
at Peters kognitive ressourcer ikke rækker til kan sagtens forklare de steder, vi har valgt.
at vælge gode steder og forklare hvorfor, men Ind imellem glider han lidt ud, men kommer
fordi Peter er så optaget af vores “filmeri” og hurtigt tilbage og nyder helt klart situationen.
spændt på, hvornår det er hans tur, bliver vi Allerede ved den første optagelse er han i
enige om at lave et PS-forløb hvor målene så stand til selv at vælge steder, f.eks. når han
naturligvis ville være tilpasset. Det langsigtede snakkede pænt til de andre børn eller arbejde-
mål for Peter er, at han kan være mere i klas- de godt i bogen. Ved anden optagelse vælger
sen og deltage i de ting, der foregår der - pt. han selv 11 steder, og han hvisker: “Jeg synes,
sidder han meget ofte i værkstedet ved siden jeg er god”. På anden optagelse har vi bedt Pe-
af, fordi det bliver for kaotisk for ham i klas- ter markere med en tommelfinger i vejret,
sen. Det kortsigtede mål er, at han skal kunne hvis han selv synes han er god, for at han også
lide at se sig selv på videoen. bliver bevidst om det i situationen. Peter hu-
sker at bruge tommelfingeren tre gange, og
Vi starter med at optage, at han bygger et den sidste gang opfinder han sit eget tegn -
stort legoskib, som han er meget stolt af. Der- nemlig begge tommeler i vejret, da gik det og-
efter vil han gerne selv optages i klassen lige- så rigtig godt!

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


PS Metoden (4)
Historien om klassen
Ved evalueringen af Peters forløb fortæller
pædagogen: “Vi var ikke særligt ambitiøse på Et team omkring en specialklasse laver en hen-
Peters vegne. Forløbet med ham var fanta- vendelse til os angående deres læseklasse
stisk. Det at se hans samarbejdsvilje, evne til (7.klasse). Der er 8 elever i klassen. Teamet
at gå i skole og glæde - det har været meget beskriver at klassen har en uacceptabel ind-
konstruktivt”. Læreren tilføjer: “Peter har få- byrdes omgangsform både verbalt og fysisk.
et noget ud af det. Jeg er begyndt at tænke Eleverne er meget efter hinanden. Især pige-
fagligt i fut. ham. Han er blomstret op og inden gruppen har det svært. Den er opdelt i to
for den sidste uge er jeg begyndt at læse med grupper og en af pigerne er specielt svær at
ham. Det at I kom ind i klassen, gav nogle eks- rumme i klassen. Hun rager ofte uklar med bå-
tra ressourcer og fik brudt en ond cirkel.” Psy- de lærere og elever.
kologens afsluttende kommentar til teamet:
“Der er sket noget. Jeg ved det er en hård op- Vi aftaler at lave et PS forløb på hele gruppen,
gave. Jeg hæfter mig ved, at den nega- da vi både mener at gruppen er alt for
tive cirkel er ved at være brudt, og I er skrøbelig til at lave individuelle PS for-
på vej op”. Forældrenes reaktion: “Hvor løb på udvalgte elever, og da vi håber at
er det dejligt at høre, at Peter er i vi gennem et PS forløb kan få fokus på
stand til at reflektere over sin egen må- det der fungerer i gruppen og på de res-
de at være på, at han godt er klar over, sourcer gruppen rummer.
når han gør noget godt.” Peters egen
reaktion på forløbet: “Det var nemmere Vi aftaler at fokuspunkterne for første
at arbejde, når jeg blev filmet - så sad optagelse skal være: sproget i klassen,
jeg stille” og med et stort tilfreds smil konsta- hensynsfuldhed overfor hinanden og “at kunne
terer han at 10’eren vandt (fra hans egen brug tage sig sammen”.
af en talskala fra 0-10, hvor han gav sig selv
femten 10-taller!). Første optagelse skal foregå i hjemkundskab.
Et fag klassen godt kan lide. Klassen er delt op
i to arbejdshold. Der er i holdopdelingen taget
højde for at de to pigegrupper ikke skal arbej-
PS metoden har vist sig at være et godt red- de sammen. Vi optager tre kvarter.
skab til at arbejde med de sager, hvor lærerne
ser barnets lave selvværd som det primære Under analysen af optagelsen ser vi en klasse
problem. Dette viser sig både i kraft af at pro- der arbejder meget koncentreret. Alle er akti-
blemstillingerne ofte omhandler ét bestemt ve, og der er sågar et tidspunkt hvor de to ar-
barn der skiller sig ud fra klassen på grund af bejdshold har en hyggelig snak sammen over
sin sociale adfærd og sit lave selvværd, samt kødgryderne. Der er en rar stemning og mange
et behov for pædagogisk refleksion over egen smil. Vi vælger fem klip ud. To af klippene er
praksis hos klassens team. fra starten hvor klassen er samlet, tre af klip-
pene er fra gruppearbejdet. Klippene vi vælger
viser blandt andet at gruppen kan samarbejde,
vente tålmodigt på hinanden, have det godt

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


PS Metoden (5)
sammen, hjælpe hinanden og tale sammen på en de det hele rundt, prøve at se det med nye øj-
positiv måde. ne, se på det der går godt” Dette udsagn fra
læreren, åbner op for nye muligheder. Det
Vi vælger at klassen skal se optagelserne i de kommer frem at pigerne faktisk gerne vil hin-
to grupper som de arbejdede i. Dels fordi det anden. Vi spørger lidt ind til deres drømme i
er første gang de skal se sig selv, hvilket godt forhold til hvordan de kunne tænke sig det
kan være grænseoverskridende. Dels fordi vi skulle være. Pigerne begynder at fortælle om
vurderer at det er vigtigt for at skabe en tryg episoder hvor de har haft det godt sammen. “
stemning omkring samtalen der skal foregå ud Vi var faktisk gode venner engang” ...... Den ne-
fra de udvalgte klip. gative spiral er ved at blive brudt.

Børnene er meget spændte på at se deres op- Næste klip er et klip fra arbejdsgruppen der
tagelse - og lidt nervøse. Da vi viser klippene, viser alle i arbejde, smil på læberne og god
er der stor koncentration fra alle i klassen. stemning. Klippet udløser en samtale om hvad
Det er teamet selv der fører dialogen der skal til for at man kan arbejde sam-
omkring klippene med børnene. Vores men på en god måde. Børnene nævner:
rolle er at observere samt indgå i dia- Lytte til hinanden, alle være aktive, plads
logen. Allerede ved første klip opstår til alle og respekt.
en spændende samtale. Klippet er fra
deres fælles introduktion til arbejdet. Da vi har set alle klippene igennem, har vi
Pigen der er svær at rumme i klassen arbejdet koncentreret i to lektioner. “Vi
er lige ved at komme i konflikt med vil se mere” er den kommentar vi flyver
læreren og de andre i klassen, angåen- hjem på.
de hendes usikkerhed på hvem hun skal i grup-
pe med. Konflikten bliver dog afværget blandt Anden optagelse er en spilsituation, hvor hele
andet fordi hun tager sig sammen og stopper klassen sammen skal spille. Et spil der er svært
med det samme. Læreren viser hende at hun for dem da det blandt andet handler om at
anerkender hendes bekymring og har taget bruge sine danskfaglige kompetencer. Klassen
højde for den. spiller sammen i en hel lektion, hvilket i sig selv
er usædvanligt. Det er svært for dem, men de
er alle aktive og viser stor respekt for hinan-
To af pigeren kommenterer klippet i forhold til den. Der er en god stemning.
at de synes den omtalte pige er - “snobbet og
streng.” Lærerne svarer at hun synes det er Det er bestemt ikke svært at finde gode ste-
flot at konflikten ikke udvikler sig som den der denne gang. Vi kunne sagtens vise alle 45
plejer at gøre. Hun siger samtidig at da hun minutter. Vi vælger de klip ud der er mest si-
selv så klippet havde hun også fokus på det der gende i forhold til samarbejdet og respekten
ikke gik godt, men ud fra de ting vi havde set for hinanden. Vi aftaler at klassen denne gang
kunne hun sagtens se alle de gode ting der også skal se det sammen. Vi mener at der nu er
skete. “Det er nærmest som om vi skal til at tryghed nok til at dele denne oplevelse og sam-
stå på hovedet. Vi er begyndt at se meget ef- men sætte ord på.
ter de ting der ikke går så godt, nu skal vi ven-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


PS Metoden (6)
Klassen er tydeligt stolte af sig selv. De kan
godt se at det er godt. De kan sætte ord på. Forældresamarbejde
“Vi er gode til at lytte til hinanden.” “Se, der
tager hun sig sammen.” “Jeg sagde ikke noget Vores næste tiltag i fht. fortsat at udvikle
til at hun gjorde sådan, for hun var ved at ta- metoden er at få inddraget forældrene noget
be.” osv. mere. Vi har været med til et par forældremø-
der, hvor vi har orienteret om metoden, og er
Vi taler om hvad det er der gør at samarbej- blevet positivt modtaget. Vi kunne godt tænke
det fungerer så godt. Børnene har mange bud. os at indgå i et tættere samarbejde med for-
De siger blandt andet at det er fordi de godt ældrene ud fra det diplom vi altid giver elever-
kan lide at spille, det er spændende og alle kan ne i forbindelse med evalueringen af et PS-
være med. De siger også at det var fordi de forløb. Diplomet er et farvestrålende stykke
alle sammen var i godt humør. Dette afføder karton med barnets navn i midten og alle de
en snak omkring hvordan man kan holde ressourcer vi har fået øje på i fælles-
fast i en god stemning hvis de fleste er skab.
i godt humør og en enkelt i klassen ikke
er i så godt humør. Læreren kan virke-
lig bruge dette tema til at få talt om
hvordan de i fællesskab kan blive bedre Vi oplever at denne synliggørelse af
til at rumme hinanden ved at bruge den barnets styrkesider og beviset til at
positive stemning der er i klassen - og tage med hjem og hænge op er utrolig
få den til at fylde, i stedet for at få vigtig. Vi kunne tænke os at samarbejde
den dårlige stemning til at skylle det med forældrene om at fastholde barnet
hele væk. Klassen sidder igen koncentreret i fht. alle disse ressourcer ved at de også sæt-
omkring samtalen og videooptagelserne i to ter ord på og barnet oplever en sammenhæng
lektioner. mellem skole og hjem.

Igennem optagelserne vi har lavet i klassen, Vi opfordrer altid teamet i klassen til at bru-
får klassen mulighed for at sætte ord på de ge videooptagelserne fra PS-forløbet til skole/
drømme de har om klassen. De får mulighed hjem samtalerne, så forældrene kan se alle de
for ved hjælp af det visuelle at sætte ord på ressourcer barnet har - og opleve at de voksne
de lidt abstrakte begreber som f.eks. at have der er omkring barnet i skolen også kan se bar-
respekt for hinanden og klassens trivsel. Der nets ressourcer. Det er et godt fundamentet
er igennem den fælles dialog og oplevelsen af for samarbejdet omkring barnet.
at lykkes, blevet åbnet op for nye muligheder.

Historien om teamet:
Det at der kommer billeder på og situationen
er så konkret gør at alle får mulighed for at Et specialklasseteam laver en henvendelse på
deltage i snakken om ellers svære begreber baggrund af et ønske om hjælp til at tackle en
som samarbejde, social trivsel, sammenhold dreng med massive problemer. De oplever
m.m. drengen som destruktiv og drillende. Meget

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


PS Metoden (7)
ofte kun negativ kontakt og manglende empati. vækkende observationer, der gav stof til ef-
Han er svær at nå ind til og kan virke meget tertanke inden næste optagelse.
ondskabsfuld. Han har svært ved relationer til
såvel børn som voksne og har svært ved fysisk Da vi skal se optagelsen sammen med drengen,
kontakt. De ønsker hjælp til at tackle drengen bemærker vi alle, at drengen bestemt ikke har
i praksis, nye handlemuligheder og generelt problemer med øjenkontakt. Pædagogen kan
andre strategier, da de føler, de er kørt fast. bagefter fortælle, at hun har tænkt meget
Teamet er meget åbent overfor at kigge på over det og haft mange gode situationer med
egen praksis og teamets psykolog lægger stor øjenkontakt efter hun blev bevidst om det.
vægt på, at indsatsen koncentreres omkring Altså var det ikke drengen, der havde svært
barn/voksen-relationen i klassen mhp. at få ved det - endvidere fortæller både lærer og
øjnene op for drengens ressourcer. Vi bliver pædagog, at de tidligere har haft nogle ubeha-
enige om at lave et PS-forløb, da det netop vil gelige oplevelser med drengen, hvor han har
fokusere på drengens ressourcer - må- stirret ondt på dem. Drengen vælger selv
let er at drengen kan tage imod de po- 16 steder på den første optagelse (12
sitive steder teamet vælger og at tea- min.), hvor han er god. Den eneste, han
met skal få en mere positiv kontakt til vælger at give 10 (på hans egen talskala
drengen via øget opmærksomhed på fra 0-10) er et sted, hvor han begrunder:
drengens ressourcer. “fordi jeg har lidt grin på” - valgt af en
meget alvorlig lille dreng. Han vælger også
Da vi går i gang, viser det sig hurtigt stedet, hvor han finder en ny bog frem
at drengen er utrolig samarbejdsvillig med begrundelsen: “så havde vi noget at
og meget refleksiv, hvilket begge dele tale om. Man kan jo ikke blive ved med at
overrasker teamet. Ved den første optagelse tale om det samme.” Efter anden optagelse af-
bemærker vi, at der er meget lidt øjenkontakt slutter pædagogen forløbet med at opsummere
mellem barn/voksen, der sidder tæt sammen nogle af alle de gode ting, de har set. Hun bru-
og læser en bog og snakker om den. I første ger formuleringen: “Vi har lært en masse ting
omgang tror vi, at drengen har svært ved den om denne dreng - vi er så glade for at vi har
direkte øjenkontakt, selv om vi ser, han forsø- fundet ind til denne dejlige dreng”. Drengen
ger et par gange. Samtidig kan vi ikke undgå at tror, hun snakker om en anden i klassen og bli-
bemærke, at pædagogens hår dækker hendes ver meget glad og tager det til sig, da han for-
øjne - det er faktisk ikke muligt for drengen står at drengen, hun taler om, er ham selv.
at få øjenkontakt. Pædagogen var meget be-
vidst om ikke at komme for tæt på drengen Ved evalueringen af forløbet udtaler læreren:
rent fysisk, da hun mente, at han ikke brød sig “Der er ting vi gør anderledes som vi har fået
om det. På optagelsen kan vi se, at drengen sø- fokus på pga. arbejdet med dette forløb. Han
ger kontakten ved at læne sig ind mod pæda- har fået mere ro til at gøre tingene færdige
gogen. Drengen påtager sig bl.a. også ansvaret hvilket han har brug for. Jeg har fået større
for dialogen/underholdningen under optagelsen forståelse for ham. Jeg har også fundet ud af
- finder en ny bog frem, da de er færdig med at han har en empatisk forståelse. Det har sat
den første og leder efter interessante steder, tanker i gang i forhold til hvordan jeg kan bru-
de kan snakke om. En række gode og tanke- ge det i arbejdet med ham.” Pædagogen siger:

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


PS Metoden (8)

“ Jeg synes vi har nået vores langsigtede mål står der konkrete muligheder til sammen gen-
at få opbygget en bedre kontakt. Jeg synes i nem sproget at skabe en grobund for et mere
det hele taget det har været en rigtig spæn- rummeligt og vækstfyldt miljø hos den enkelte,
dende måde at arbejde på. Jeg har kunnet bru- i klassen og hos teamet.
ge det til rigtig meget.”
Vi forstår metoden som et åbent redskab der
Vi har haft flere forløb hvor det var lærerne kan tilpasses det enkelte forløb så det giver
der var i fokus. I den forbindelse opstod der mening lige præcis til den kontekst det skal
mange vigtige refleksioner over børnene og bruges i. Der er ikke én måde at gøre det på,
relationerne til børnene, samt en oplevelse af men utallige. Det, der for os er det vigtigste,
hvornår det går godt i klassen, og hvad det er er at selve tænkningen bag, nemlig den aner-
der virker. Det var en meget god oplevelse for kendende og værdsættende tilgang, er funda-
lærerne at arbejde med det positive spejl - de mentet til arbejdet.
var så vant til at fokusere på det, der
gik galt, og “hvad kan vi så lære af det”. Vi oplever at det konkrete og praksis-
Til gengæld oplevede vi også hvor svært orienterede der ligger i metoden er med
det er at sige om sig selv: “Der er jeg til omgående at omsætte ord til handling
god” - man kan til gengæld uden besvær og virkelighed.
sige om sin kollega: “Der er du god”,
hvilket jo i sig selv også er meget vær- Vi kan ud fra vores langsigtede evalue-
difuldt og noget vi måske ofte glemmer ring med teamet, skolens ledelse samt
at gøre. I hvert fald udtalte den ene den tilknyttede psykolog konkludere at
lærer, der var tæt på pensionsalderen: PS-indsatsen har haft en stor betydning
“Tænk, det er første gang i min 35-årige læ- for lærerne/pædagogen personligt og som fag-
rergerning at nogen har set på det, jeg gør.” person. Den refleksion over egen praksis som
Ved at fokusere på det der fungerer godt i er en del af metoden, er for os at se, en kon-
praksis får lærerne og pædagogerne mere kret og tryg måde at arbejde med sig selv som
energi og overskud til at gøre mere af det der fagperson. Det er en konkret måde at komme i
virker samt mulighed for at reflektere over metaposition til egen praksis og gennem det
egen praksis. Der sker en ændring fra at se positive spejl konkretisere hvad det er der vir-
begrænsninger til at se muligheder. ker. I en af vores langtidsevalueringer har et
team på spørgsmålet “Hvad har du især hæf-
tet dig ved i forhold til PS-indsatsen?” svaret:
“ At vi voksne åbenbart selv savner og har
Positiv Spejling - en tænkning svært ved at anerkende os selv og hinanden,
når vi arbejder med “svære” børn. Det lønner
Vi oplever at PS-metoden er et konkret red- sig virkeligt at fokusere positivt på arbejdet.
skab til at arbejde værdsættende og anerken- At vi blev gladere for at se os selv og hinanden
dende på forskellige planer - i klassen, i tea- hjalp radikalt på adfærden i klassen.”
met og i relationerne generelt. Med det positi-
ve spejl samt den visuelle indgangsvinkel op-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


PS Metoden (9)
På et af vores evalueringsmøder i forbindelse Øreeide, Haldor, Reidun Hofstad: Marte Meo,
med et forløb i en specialklasse kom vi ind på Marte Meo metoden og udviklingsfremmende
emnet om metoden kan bruges mere bredt på dialoger. Redaktør Kurt Alling Nielsen. Systi-
skolen, end blot i specialklasserne. Skolein- me !998
spektøren så det som en oplagt mulighed at
bruge metodens indgangsvinkel til at arbejde Katborg, Marianne og Hostrup, Christina: PS-
med det kommende skoleårs indsatsområde Metoden, en pædagogisk metode til at arbejde
mod mobning og hermed også en mere rummelig med at højne barnets selvværd, Specialpæda-
skole. gogik 5 2002

Vi har ofte mødt spørgsmålet “Kan metoden


bruges i normalklasserne?” Vi har endnu ikke Hertz, Berit og Iversen Frank mf.: Anerken-
haft mulighed for at arbejde med metoden på delse i børnehøjde, Psykologisk Forlag 2004
normalområdet, men vi er klart af den overbe-
visning at det er en tænkning der også er an- Forfatterne træffes på tlf. 86754167
vendelig her.
maka@aaks.aarhus.dk
christina.hostrup.graversen@skolekom.dk
Litteraturliste:

Undervisningsministeriets publikation om Ad-


færd, kontakt og trivsel - synspunkter på un-
dervisning af børn og unge med særlige behov,
2000

Dalsgaard, Charlotte, Kaj Voetmann, Tine


Meisner: Forvandling. Værdsættende samtale i
teori og praksis, Erhvervspsykologiserien, Psy-
kogisk Forlag 2002

Dalsgaard, Charlotte, Kaj Voetmann, Tine


Meisner:Værdsat. Værdsættende samtale i
praksis. Erhvervspsykologiserien, Psykologisk
Forlag 2002

Ronen, Tammi: Børn kan også tænke. Kognitiv


udviklingsterapi med børn. Dansk psykologisk
forlag 1999

Sørensen, Jytte Birk: Ser man det, Dafola


1998

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 61 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16