-UGEBREV

Nr. 65
Tirsdag d. 14.11. 2006
2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Hvor fører AKT-sporene hen?

Fører de ind på et blindt sidespor i de nye storkommuner? Eller?
 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
FREMMED og
Fremmed var jeg på denne jord
Kai Pedersen (ansvh.)
Lige siden jeg kom ud af min mor
Der var så meget jeg ville Email: AKT4U@webbyen.dk
Lige fra jeg var lille Telefon: 20 40 80 57
Sang jeg med i kæmpernes kor
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Om alt det jeg ville
Når jeg engang blev stor Postadresse: ”Frederikshøj”,
Banevej 22, 4180 Sorø.
Og nu er mit hår blevet hvidt
Men jeg er ikke kommet et skridt
Nærmere til målet
Min sko er blevet forsålet
Men lommen den er lige så tom
Og jeg er ligeså hullet
Som den dag jeg kom

Men jeg er stadig den samme

Hvad der så end sker
Vi er alle sammen fremmede Kai Pedersen Charlotte Andersen
Men jeg har hjemme her Stillinge skole Skolen ved Søerne
Vi er alle sammen fremmede Slagelse Frederiksberg
Men jeg har hjemme her

Hjemme er der hvor jeg bor

Dette ugebrev er fyldt med tekst om mobning. Det
Mit mellem himmel og jord
var det sidste også. Er vi kommet nærmere målet?
Første sal til venstre
Er det kun ude på anden decimal der er sket en æn-
Der går en og venter
dring? Og nu skriver de også i aviserne at lærerne
Venter på mig
bliver mobbet. Mobbet af eleverne, af kollegaerne,
Du skal ikke vente længe
af ledelsen, af forældrene. Er det her vi skal sæt-
For nu kommer jeg
te proppen i?
Lune Larsen ved hvad der skal til:
Og jeg er stadig den samme
”Første sal til venstre
Hvad der så end sker
Der går en og venter
Vi er alle sammen fremmede
Venter på mig
Men jeg har hjemme her
Du skal ikke vente længe
For nu kommer jeg”.
Teksten er fra Kim Larsens nye CD ”Gammel Han-
Heldigvis er det snart jul, hjerternes fest.
kat” som udkommer i dag tirsdag d. 14. november.
Så er der tradition for at vi er rare
Larsen har gjort det igen. Med almindelige ord og
overfor hinanden. Hvorfor er det ik-
en god melodi tryller han sig lige ind i vore hjer-
ke jul hele året.
ter. Hver kan fortolke teksten på sin måde -
Vi snakkes ved i næste uge. Husk
Larsen vil jo bare underholde. Men ordene
regnfrakken hvis du skal være
bliver hængende ”Der var så meget jeg
gårdvagt.
ville. Lige fra jeg var lille” - ”Men jeg er
ikke kommet et skridt. Nærmere til
Kai
målet”.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skil-

Kalenderen les?” Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.

26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring

20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummelige
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 49.
54.

28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen

26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.
— om neuropædagogik og barnets læring i daginstitu-
Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skil-
tionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
les?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.

30. november 2006. Konference. ”Konference om

29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-
problemskabende adfærd hos mennesker med autis-
stress”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
mespektrumsforstyrrelser (ASF)”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 62.
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus.
”Eksplosive børn og unge — Hvad gør man i famili-
4. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
en? Middelfart. Omtalt i Ugebrev 62.
at bruge konflikten konstruktivt”. Kolding. Omtalt i
Ugebrev 62.
31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-
stress”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.
5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 63.
cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60.
1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
6. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
ret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
at bruge konflikten konstruktivt”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 62.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcenter
til ressource– og evalueringscenter”. København. Om-
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,
talt i Ugebrev 54.
4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
7. december 2006. Konference. ”Piger med autisme-
spektrumstilstande og ADHD”. København. Omtalt i
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
Ugebrev 62.
kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
Ugebrev 64.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske
dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
brev 62.
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
greb blandt børn og unge”. Horsens. Omtalt i Uge-
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
brev 63.
værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
talt i Ugebrev 63.
18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over- Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
greb blandt børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge- om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
brev 63. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.

24. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

Emne: Interview - spørgsmålstyper
Den systemiske familieterapeut Karl Tomm har
lavet en systematisering af spørgsmål, som
bygger på Milano-modellen og som kan bidrage
til at kvalificere og udvikle arbejdet med den
enkelte klient eller familie.
Udgangspunktet er, at det er via spørgsmål, at
supervisor er med til at skabe forandring og
udvikling. Spørgsmålene bidrager til at udvide
barnets eller familiens tankefelt, og kan der-
med hjælpe familien til selv at finde egne løs-
ninger eller til problemerne ”forsvinder”, fordi
de ses fra en ny vinkel eller forstås i et andet
perspektiv. Det er vigtigt at forblive i proces-
sen, at bevare nysgerrigheden og ikke at være
produktorienteret eller at komme med løsnin-
ger.
En håndtering af brugen af spørgsmål er skrid-
tet før udvidelsen af færdighederne i forbin-
delse med mediering / konfliktmægling.
Det kan altså bruges:
• I en proces, hvor man ønsker at få kon-
kretiseret nogle problemstillinger evt.
som opfølgning på en observation.
• Når man skal få personer
(skolepersonale, elev(er), forældre til at
reflektere over en given problemstilling
og dermed give inspiration til det videre
udviklingsarbejde.
Ved interviewet er det vigtigt nøje at
overveje, hvilke spørgsmål man stiller.
Kort beskrivelse
Det er vigtigt først at indkredse de om-
råder, man ønsker at vide noget mere om.
Hvis der er flere personer, der skal in-
terviewes på forskellige tidspunkter, vil
en interviewguide være et nyttigt red-
skab og sikre, at man får sat fokus på de
samme elementer og problemstillinger
hver gang.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
1
Interviewguiden kan også medvirke til at
sørge for en rimelig struktur i interview-
et. Antallet af spørgsmål i guiden varie-
rer alt efter formålet. Find evt. et be-
grænset antal hovedspørgsmål og formu-
ler uddybende spørgsmål til dem. Ved ud-
formningen af interviewguiden er det vig-
tigt at være opmærksom på, hvilke
spørgsmålstyper man anvender jf. efter-
følgende.
Ved et interview er det vigtigt:
• At man tydeliggør formålet med inter-
viewet for de medvirkende
• At intervieweren er nysgerrig på pro-
blemstillingen
• At intervieweren er lyttende og stiller
opklarende og uddybende spørgsmål
• At intervieweren holder sine egne hold-
ninger/synspunkter tilbage, uanset om
man er enig eller ej
• At der gives tid/plads til tænkepauser
Det er vigtigt at være opmærksom på,
hvilke spørgsmålstyper man anvender.
Den måde man spørger på, kan være af-
gørende for de svar man får. Nogle
spørgsmålstyper medvirker til at beskri-
ve en aktuel tilstand, medens andre åbner
for nye muligheder.
Hovedkategorier af spørgsmål
Lineære spørgsmål
Cirkulære spørgsmål
Refleksive spørgsmål
Strategiske spørgsmål
Lineære spørgsmål er til indsamling af oplys-
ninger, og bruges til at orientere sig om hele
situationen. De fleste interviews indledes ofte
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
Emne: Interview - spørgsmålstyper
med: Hvorfor? Hvordan? Hvem gjorde hvad?
Denne spørgsmålstype medvirker til en afkla-
ring af status og kan også medvirke til konkre-
tisering af problemstillingen. Denne type
spørgsmål medvirker ikke til en løsning.
Cirkulære spørgsmål anvendes ofte for at fin-
de et mønster, der binder det hele sammen og
prøver at finder forklaringer - formål, perso-
ner, relationer, oplevelser, idéer, handlinger
mv. Spørgsmålene er neutrale og accepterende.
Cirkulære spørgsmål udtrykker ikke noget di-
rekte behov for at finde ud af noget eksakt,
hvor eksempelvis problemerne stammer fra,
men kendetegnes ved almindelig nysgerrighed
overfor problemstillingen.
Man kan inddele spørgsmålene i to hovedgrup-
per: Forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål.
Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem
personer, relationer mv.
Eksempler: Hvem er problemet størst for - og
mindst for? Hvordan kan det være? Hvem er
mest enige - mindst enige? På en skala fra 1-
10, hvor stort er problemet? Hvor stort var
det for tre år siden? Hvad kan årsagen til for-
skellen være?
Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem
indhold og adfærd, der er vigtig.
Eksempel: Når vedkommende gør sådan, hvad
tænker I/du så? Hvad gør du, når du står
overfor dette?
Refleksive spørgsmål opfordrer personen til
selv at reflektere over deres dagligdag - deres
handlinger og iagttagelser og giver dermed mu-
lighed for at overveje nye valgmuligheder. Per-
sonen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
2
andres sted og gøre sig tanker om muligheder.
Eksempel: ”Nogen vil måske overveje at løse
problemet på en anden måde, hvor der blev...
Hvad mener du om dette?”
”Hvis du skulle fortælle hende, hvor ked af det
du er af hendes måde at samarbejde med de
andre i teamet, hvordan kunne du så forestille
dig, at hun vil reagerer? Antag, at det ikke er
muligt for dig, at få hende til at forstå din ind-
stilling - hvordan kunne du forestille dig, at du
så kunne forklare problemet?”
Strategiske spørgsmål stilles med henblik på
at påvirke personen på en specifik måde. In-
tervieweren forsøger at få personen til at
tænke og gøre det, som intervieweren synes er
godt og rigtigt. Ud fra hypoteser som inter-
vieweren har formuleret, drager han en slut-
ning om, at noget er ‘forkert’ og forsøger via
strategiske spørgsmål at få personen til at
tænke på den måde, som intervieweren synes
er ‘rigtig’. Styringen kan være skjult idet hen-
sigten og målet er pakket ind i selve spørgsmå-
lets form.
Strategiske spørgsmål kan bevidst bruges kon-
fronterende som en slags provokation, der kan
udfordre den interviewede til et valg.
Eksempel: Da strategiske spørgsmål kræver en
hypotese kan det være svært at komme med
konkrete eksempler, men starten på spørgs-
målstypen kan være: Hvorfor gør du ikke så-
dan, i stedet for...? Hvad ville der ske, hvis du
foreslog ham at...? Kan du ikke bare i stedet
gøre sådan...?
Links og yderligere inspiration:
Systemisk interviewmetodik 1997 af Karl
Tomm
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Et eksempel på en forældre AKT-folder.
Her fra Vejgaard Østre Skole i Aalborg.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6

 Kurser, konferencer og seminarer 1
SEMINAR: Ta´ pulsen på
børnestress…
Mange børn og unge har en hverdag fyldt med
krav, valgmuligheder – og hermed stress. Gen-
nem medierne konfronteres de med alt lige fra
forhold som trusler om krig, terror og sex.
Hertil kommer, at børn er stillet overfor at de
hele tiden skal træffe valg: hvad skal vi have
at spise? Og hvem skal jeg sidde ved siden af i
klassen? De har mange aktiviteter de går til,
de skal nå mere og mere i skolen – ikke mindst
fagligt. Børn oplever at der altid er travlhed i
familien og at der sjældent eller aldrig er tid
til sjove oplevelser med familien. Der er flere
stressede forældre og voksne, et mere hektisk
familieliv og mange tovtrækkerier i forhold til
forældrenes skilsmisse. Alt sammen noget der
resulterer i fysisk og psykisk belastning helt
ned i småbørnsalderen.
Et højaktuelt seminar, hvor vi får redskaber
til, hvordan vi kan arbejde med både familiens
egne strategier og muligheder for mestring og
hvordan vores muligheder som professionelle
er for at præge og støtte op om opgaven at
minimere stress hos børn og unge. Du får bud
på grunden til øget stress hos børn og unge.
Samtidig hører vi om, hvordan samfundsstruk-
turen og dernæst familielivet indvirker på bør-
nene med hensyn til stress.
John Aasted Halse, Autoriseret psykolog,
konsulent og forfatter.
Samfundet og børns stress – det senmoder-
ne samfund – et risikosamfund?
Børn befinder sig i en verden med mange
stressorer. Det kan handle om forældrenes
travlhed, for høje forventninger til børns præ-
stationer i skole og dagtilbud, men selve det
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
senmoderne samfund med dets konstruktion
indebærer også en risiko for stress hos børn:
Viden om komplicerede forhold, indblik i for-
hold i den tredje verden med trusler om krig,
indblik i sex og de sociale forandringer som
bl.a. indebærer risiko for forældrenes skils-
misse og det at de hele tiden skal træffe valg.
Lene Bjerring Bagger og Lisbeth Lanchler-
Hübertz, Familiekonsulent/Psykolog, Rådgiv-
ningsfirmaet Babuska.
Hvad er stress, hvordan ser det ud hos
børn og hvad kan vi gøre?
Børn rammes hårdt af stress. Hvert 4. skole-
barn har tilbagevendende fysiske klager, uden
at man kan konstatere nogen legemlig årsag.
Ofte har børnene gået længe med deres symp-
tomer og forældre og netværket omkring er
bekymrede og føler sig magtesløse.
Går man ind i børnenes historie er der ofte
tale om mange belastninger i hverdagen, der til
sammen gør livet for svært for barnet og som
udmønter sig kropslige symptomer.
Bekymringen for de fysiske (stress-)
symptomer fylder meget i hverdagen hos bør-
nefamilierne, men det kan være svært at se
sammenhængen og udvejen. Babuska arbejder
både med familiens egne strategier og mulig-
heder for mestring og med de professionelles
muligheder for at præge og støtte op om den-
ne proces.
Lola Jensen, Socialpædagog og familievejle-
der.
Stress hos børn og unge
Set i børnehøjde sættes hverdagens rytmer,
mønstre, gøremål, forventninger, trivsel m.m.
på spidsen.
• Flere og flere børn truer med at
tage livet af sig
• Antallet af børn der henvises til
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Kurser, konferencer og seminarer 2
børnepsykiatrisk afdeling er sti-
gende.
• Et stigende antal børn og unge på-
fører sig en smerte, de såkaldte
”cuttere”.
• Antallet af børn med spiseforstyr-
relse og fedme er stigende.
• Hvert 5. barn udsættes for mob-
ning i skolen.
Overskrifterne er mange, men hvad er det, der
ligger til grund for den udvikling? Lola Jensen
har et dagligt samarbejde med børn, unge og
deres familier, og vil fra denne erfaring give
en praktisk vinkel og tanke på grunden til øget
stress og andre symptomer på mistrivsel hos
børn og unge, samt ideer til at minimere stress
hos børn og unge.
Tid og sted: 29. januar 2007 på Quality Hotel
Høje Taastrup, kl. 09.00 til 16.00, eller: 31.
januar 2007 på Scandic Kolding, kl. 09.00 til
16.00
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
moms.
Tilmelding: www.seminarer.dk eller på telefon
66 15 90 43.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
SEMINAR: Det smertefulde
brud.
Hvordan støtter vi børn, når far og mor
skal skilles?
Barnets hverdag ændres radikalt, når foræl-
drene skilles. Kun i skole og institution er alt
måske som det plejer at være, og hverdagen
her kan give en tiltrængt pause fra konflikter-
ne derhjemme. Men hvordan tager vi som læ-
rere eller pædagoger bedst hånd om barnet,
når hjemmet er under opløsning og forældrene
i krise? Hvordan undgår vi at blive part i for-
ældrenes konflikt? Og hvordan rummer vi
bedst barnets sorg?
Stabile, professionelle voksne i barnets hver-
dag kan have kolossal betydning i forbindelse
med skilsmisse og de kan være en støtte for
forældrene i en svær tid. Når børn oplever en
skilsmisse, skal vi som lærere og pædagoger
forholde os til en ny situation, hvor barnet har
brug for ekstra opmærksomhed og støtte og
hvor der skal etableres en ny praksis for sam-
arbejde med forældrene, så barnet ikke kom-
mer i klemme.
Vi sætter fokus på samtaler og mægling, og på
hvordan børn oplever det, når familien er i op-
brud. Vores egen rolle som omsorgsgivere og
samarbejdet med forældrene sættes i per-
spektiv og vi udfordres til at reflektere over,
hvad vi gør og hvorfor!
Bente Boserup, souschef og leder af rådgivnin-
gerne hos Børns Vilkår.
"Jeg vil ikke gøre far og mor kede af det"
Mange børn henvender sig til BørneTelefonen
og fortæller om stor ensomhed i forbindelse
med forældrenes skilsmisse. De oplever, at
omgivelserne bliver tavse. Familiemedlemmer,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Kurser, konferencer og seminarer 3
venner, pædagoger og lærere har svært ved at
finde de rette ord. Hvordan støtter man et
barn i skilsmisse?
Ca. 25.000 børn om året oplever, at deres for-
ældre bliver skilt. Det er blevet et fuldstæn-
digt almindeligt fænomen, men alligevel har
omgivelserne svært ved at støtte op omkring
børnene.
Skilsmissen er en begivenhed, der vender op og
ned på det enkelte barns liv uanset hvor megen
umage, forældrene gør sig.
Mange spørgsmål melder sig hos barnet:
• Hvem skal jeg bo hos?
• Skal jeg flytte væk fra kammerater, skole,
institution?
• Hvad med lillesøster, storebror?
• Hvorfor er mor så ked af det?
• Hvor tit skal jeg være sammen med far?
Er konfliktniveauet højt forældrene imellem,
kommer barnet i klemme mellem mor og far.
Nogle børn omsorgssvigtes, når de er på sam-
vær: De er f.eks. på samvær hos en psykisk
syg mor eller hos en far, der har alkoholpro-
blemer.
Hvad kan man som professionel gøre? Hører
skilsmisser til privatlivet? Skal vi blande os?
Hvordan blander vi os, så vi holder fokus på
barnet? Hvordan taler vi med barnet om skils-
missen? Hvordan taler vi med forældre og
stedforældre? Og hvordan snakker vi med hele
børnegruppen, om det som er sket hjemme hos
et af børnene?
Vi vil høre om erfaringer med samtalegrupper
hos Børns Vilkår og hvad man skal være op-
mærksom på, hvis man vil arbejde på den måde
i sin egen kommune. Foredragsholderen tager
afsæt i erfaringer med skilsmissegrupper, en
skilsmisseundersøgelse og de mange børn og
forældre, der ringer til rådgivningen.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
Bibi Wegler, privatpraktiserende psykolog og
konfliktmægler.
Konfliktmægling i skilsmissesager
Siden 2001 har konfliktmægling været et til-
bud til skilsmisseforældre, som har henvendt
sig til Statsamtet omkring uenigheder i forbin-
delse med skilsmissen – specielt uenigheder
omkring fælles børn.
Konfliktmægling i denne sammenhæng er en
metode til løsning af problemer mellem foræl-
drene, hvor en eller to konfliktmæglere gen-
nem en særlig struktureret proces og ved at
anvende særlige spørgeteknikker støtter for-
ældrene i selv at tage ansvar for at løse deres
konflikter og indgå bæredygtige aftaler.
Grundprincipper i konfliktmæglingen er:
- respekt for den enkeltes virke-
lighedsopfattelse
- begge partere skal være
”vindere”
- mennesker rummer selv løsnin-
gen på konflikten
- en konflikt er hverken positiv
eller negativ
- frivillighed og neutralitet
Metoden præsenteres ud fra oplægsholderens
egne praktiske erfaringer som konfliktmægler.
Vi hører om metodens brugbarhed både i for-
bindelse med konfliktmægling med skilsmisse-
forældre, og vi får indsigt i, hvordan man kan
benytte metoden i forbindelse med andre fa-
milieproblematikker. Der vil især være fokus
på børnenes oplevelser af skilsmisse.
Erik Møller, pædagogisk konsulent og forfat-
ter
Den nærværende voksne
Når mor og far vælger at skilles, kastes bar-
net ud i sorg. Barnet ikke blot mister det kær-
lige fælles fundament i familien, det kastes
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
 Kurser, konferen-
cer og seminarer 4
også ud i store konkrete og følelsesmæssige
omvæltninger i sit liv. Ofte er mor og far ikke
de nærmeste til at tage sig af barnets følelser
i den situation, ikke mindst fordi det er deres
skilsmisse. Her får barnets andre voksne, bl.a.
pædagoger og lærere, en vigtig rolle at spille.
Erik Møller giver med sit oplæg en indgang til
barnets oplevelser og følelser omkring skils-
missen: Hvad gør det ved et barn, at mor og
far går fra hinanden? Juraen berøres: Hvad
skal og må man som professionel i barnets liv,
når mor og far er i strid med hinanden, og
hvordan håndteres det nemmest i dagligdagen?
Den professionelles egen menneskelige og fø-
lelsesmæssige tilgang til barnets smerte og til
forældrenes uoverensstemmelser sætter også
en stor dagsorden: Kan jeg holde ud, at barnet
viser sine følelser og måske for en stund bliver
en anden, fagligt og socialt? Kan jeg holde ba-
lancen mellem juraen omkring forældremyndig-
hed og samvær og så forældres og barns krav
og behov?
Skilsmissen beskrives i dette oplæg ud fra en
både juridisk, menneskelig og praktisk pæda-
gogisk indfaldsvinkel. Deltagerne vil blive ud-
fordret ikke blot på viden, men også på hold-
ninger og følelser!
Tid og sted: 24. januar 2007 på Quality Hotel
Høje Taastrup, kl. 09.00 til 16.00, eller: 26.
januar 2007 på Scandic Kolding, kl. 09.00 til
16.00
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.885,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
moms.
Tilmelding: www.seminarer.dk eller på telefon
66 15 90 43.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
Nye mobningstal 1
Lærere gør front mod mobning
Lærerne gør en stor indsats for at få mobning
ud af klasselokalet. Det mener tre ud af fire
elever. Men området har stadig brug for fo-
kus, for lærernes rolle er altafgørende for
børnenes trivsel. Det viser en ny undersøgelse
lavet af Børnerådet som en del af kampagnen
Attention Mobning – en undersøgelse, som
samtidig også viser, at mobilmobningen er i
stærk vækst.
En ny undersøgelse lavet af Børnerådet som
led i DR og DCUMs kampagne ”Attention Mob-
ning” viser godt nyt på mobbeområdet. Børne-
rådet har spurgt danske skoleelever i femte
klasse om mobning. Og resultatet viser, at bør-
nene mener, at deres lærere kæmper for at
holde mobningen ude af klasserne: Tre ud af
fire elever synes, at deres lærer gør en ind-
sats for at stoppe mobning.
77 % af eleverne i femte klasse mener, at de-
res lærere gør noget for at komme mobningen
til livs.
I 2004 havde 5 % af eleverne i syvende klasse
oplevet mobning gennem mobilen. I 2006 er
tallet vokset til 13 % af eleverne i femte klas-
se.
”At tre ud af fire børn mener, at lærerne ar-
bejder mod mobning, er rigtig positivt. Det
kunne tyde på, at det øgede fokus på mobning i
Danmark begynder at kunne mærkes hos bør-
nene ude på skolerne”, fortæller Søren Gade
Hansen, konsulent i Børnerådet. ”Det ser der-
for ud som om, at billedet så småt er ved at
vende. Så vi håber, at lærerne fortsætter
kursen”, siger Søren Gade Hansen.
Også Danmarks Lærerforening er positive om-
kring resultatet: ”Størstedelen af lærerne gør
et aktivt arbejde mod mobning”, siger Tina
Taarsted, formand for pædagogisk udvalg i
Danmarks Lærerforening. ”Men mobning er et
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Nye mobningstal
område, som kræver et stadig fokus og en
særlig indsats, både fra lærere, forældre og
elever. Hvis der er et godt samarbejde mellem
skole og hjem, oplever eleverne klare retnings-
linjer for acceptabel adfærd”, slutter hun.
Selvom tallene er positive, er billedet ikke helt
idyllisk. Hos Børnerådet mener man, at der er
lang vej endnu, før at indsatsen virkelig giver
bonus hos børnene. Der er fx stadig en gruppe
børn, som oplever, at lærerne ikke gør noget
ved mobningen. ”For børnene er det ikke et
spørgsmål om regler og politikker. Det, de læg-
ger vægt på, er, om læreren er der for dem.
Og hvis læreren svigter, er det et meget stort
problem for de børn, der rammes, siger Søren
Gade Hansen.
Digital mobning i stor vækst
Børnerådets undersøgelse peger også på, at
med de nye kommunikationsmidler har mobnin-
gen fået nye og bedre vilkår.
”Desværre viser tallene, at den digitale mob-
ning er i vækst, for antallet af børn, der har
oplevet mobning gennem mobilen er fordoblet
på to år. Og bliver et barn udsat for digital
mobning er det aldrig fredet, for den type
mobning er ikke bundet af tid og sted. Derfor
er det vigtigt, at der er fokus på området, og
at det bliver fulgt med stor opmærksomhed,”
siger Søren Gade Hansen.
Jeg ville ønske, jeg var død
Et sted, hvor man har oplevet de negative kon-
sekvenser af den digitale mobning, er Bagge-
senskolen i Korsør. DR fortæller i to program-
mer historien om, hvordan et tæt venskab mel-
lem to af skolens piger, Nanna og Tasja udvik-
ler sig til fjendskab og mobning over mobilen
med blandt andet dødstrusler. Det kommer så
vidt, at Nanna skifter skole. Men selvom hun
skifter skole, fortsætter mobningen over mo-
bilen og på nettet. I sin dagbog skriver Nanna:
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
2
”Hvordan tror du, det er at vågne op hver ene-
ste morgen og bare ønske at du var død?” Både
Nanna, Tasja og resten af klassen er i dag me-
get mærket af mobningen. Men da antimobbe-
konsulenterne Helle Rabøll og Dorthe Rasmus-
sen rykker ind i den klasse, som Nanna måtte
forlade, får de sat skub i klassens tanker og
holdninger.
Se ”Attention Mobning” på tv: Tirsdag den 14.
november kl. 18:20 på DR2.
Attention Mobning
Børnerådets undersøgelse om mobning er en
del af den store nationale kampagne ”Attention
Mobning”. Kampagnen sætter i efteråret fokus
på mobning blandt børn og giver ny viden og
inspiration til antimobbearbejdet. Blandt kam-
pagnens tilbud er en række tv-udsendelser, en
ny stor metodehåndbog, et website, rådgivning,
arrangementer for skolebestyrelser og meget
mere.
Børnerådets undersøgelse om mobning er også
del af en større undersøgelse ”Portræt af 5.
klasse 2006”, som Børnerådet offentliggør i
december 2006. Undersøgelsen er den første i
et ny-etableret Børne- og Ungepanel, som be-
står af ca. 1100 elever i 51 5. klasser i folke-
og privatskoler i hele Danmark. Panelklasserne
er udtrukket ved simpel tilfældig stikprøve og
udgør et repræsentativt udsnit af danske børn
i 5. klasse.
Kontakt
Søren Gade Hansen, konsulent i Børnerådet,
Telefon 29 88 31 74 / mail sgh@brd.dk
Tina Taarsted, formand for pædagogisk udvalg
i Danmarks Lærerforening
Kontaktes via informationsmedarbejder Rikke
Houkjær på 50 50 62 49.
Anne Tjell, kampagnekoordinator i DR Under-
visning
Telefon 51 25 10 10 / mail atje@dr.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
 MOBNING
Mobningsindeks
Ofte får man stillet spørgsmålene: Er der
mobning i klassen eller på skolen. Den type
spørgsmål kan man næsten kun svare ja eller
nej til. Når jeg har haft behov for at måle
graden af mobning eller sammenligne mob-
ningen fra det ene år til det andet har jeg
brugt Tiny Aroras metode. Desværre har
jeg ikke formået, at få ledelsen på min sko-
le (Stillinge skole) med på at bruge spørge-
skemaet på hele skolen. De har foretrukket
at anvende andre former for spørgeskema-
er. Jeg benyttede Tiny Aroras metode
første gang i 1999, og selvom den har sine
mangler synes jeg den har givet mig en
værdifuld viden om de elevgrupper som jeg
havde med at gøre.
-Kai Pedersen, Stillinge skole.
MIN SKOLEHVERDAG
Ved at benytte dette spørgeskema kan man få
et indtryk af forekomsten af mobning i den
forudgående uge. Dette spørgeskema blev op-
rindelig udformet af Tiny Arora fra Division of
Education, University of Sheffield, 388 Glos-
sop Road, Sheffield S10 2JA, England.
Spørgeskemaet udgør en samlet opremsning af
nogle ting, som kan hænde en elev i skolen i
hvilken som helst uge i løbet af skoleåret.
Halvdelen af spørgsmålene eller påstandene er
bevidst positive og halvdelen negative, dette
er for at undgå fokusering på mobning. Spør-
geskemaet har tre specielle egenskaber:
1. Fleksibilitet: Spørgeskemaet findes i
mange forskellige versioner, der ad-
skiller sig på forskellige faktorer som
sprogniveau, hvilke spørgsmål der er
taget med eller om eleverne skal skri-
ve deres navne eller ej. Man kan selv
tilpasse spørgeskemaet efter de be-
hov eller fokuspunkter man har på sin
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
1
- Agressionsindeks
egen skole. Hvis man ændrer i spørge-
skemaet skal man huske, at der skal
findes lige så mange positive som ne-
gative spørgsmål. Hvis man vil udregne
”mobbe- og agressionsindekset” skal
man sørge for, at de seks nøgle-
spørgsmål, som er listet nedenfor,
skal medtages.
2. Spørgeskemaet udgør et indirekte men
alligevel ret godt mål af mobningen. Man
undgår det direkte spørgsmål ” Bliver
du mobbet”? Af følgende grunde:
• Der findes mange forskellige for-
mer for mobning.
• Eleverne kan opfatte mobning på
mange forskellige måder.
• Ordet ”mobning” er værdiladet,
hvilket kan medføre, at eleverne
ikke svarer oprigtigt og i overens-
stemmelse med de faktiske for-
hold.
3. Spørgeskemaet berører forholdsvis ak-
tuelle forhold. Eleven skal kun svare på
sådanne hændelser, som max er en uge
gamle. Hukommelsen, hvad angår hæn-
delser som er sket for mere end en uge
siden, er behæftet med flere fejlkil-
der. For elever i indskolingen kan man
nøjes med at spørge om hændelser der
er foregået samme dag eller dagen for-
inden.
Hvad får vi af viden ved at bruge spørge-
skemaet?
Spørgeskemaet giver os følgende informatio-
ner:
• Et mobningsindeks
• Et agressionsindeks
• Et billede af hverdagen på skolen.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
 MOBNING
Mobningsindeks
• En måde at identificere de elever
som bliver mobbet.
• Andre informationer som man måt-
te ønske, idet skolen selv kan ud-
forme spørgeskemaet.
Hvordan arbejder man med spørgeskemaet?
1. Giv eleverne en forklaring på, hvorfor de
skal udfylde spørgeskemaet. Det kan gø-
res med et almindeligt sprogbrug, som fx
”Vi vil gerne vide hvad det er som sker på
skolen. I dette spørgeskema nævner vi
nogle ting, som du kan have oplevet her i
den sidste uge”.
2. Læs første spørgsmål op og vis eleverne
hvordan de kan besvare det. Alle spørgs-
målene kan læses op, hvis det er passen-
de. Elever der har læseproblemer kan
have behov for særlig vejledning samt at
andre ikke kan se hvordan de har svaret.
3. Hold øje med, at eleverne svarer indivi-
duelt på spørgsmålene. Under besvarel-
sen må eleverne ikke diskutere indbyr-
des. Se efter at alle eleverne afleverer
spørgeskemaerne anonymt, hvis andet
ikke er blevet besluttet.
Ved at udregne et mobbe- og agressionsindek-
set for skolen kan man få et fingerpeg om
mobningens omfang. Efter nogen tid kan man
gentage udfyldelsen af spørgeskemaet for at
se, om indsatserne mod mobning fungerer. Med
stor sikkerhed vil agressionsindexek falde før
mobningsindekset. Disse to indeks gælder for
40 eller flere elever. Hvis gruppen består af
færre end 40 elever synker reliabiliteten og
derfor han man over tid ikke foretage sam-
menligning. Hvis klasserne er små, kan man kun
udregne mobbeindekset for skolen som helhed.
Hvordan udregnes mobbe og agressionsin-
dekset?
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
2
- Agressionsindeks
Nøglespørgsmålene er:
1. Kaldt mig øgenavn.
8. Truet med at slå mig.
10. Forsøgt at få mig til at give penge.
24. Forsøgt at skade mig.
37. Forsøgt at ødelægge noget af mit.
39. Forsøgt at slå mig.
Svarene på disse spørgsmål giver os et billede
af mobningen på skolen.
Mobningsindeks:
Trin 1. Udregn hvor ofte hver af de seks
nøglespørgsmål er krydset af i feltet
”flere gange”.
Trin 2. Divider summen for hvert nøgle-
spørgsmål med antallet af udfyldte spør
geskemaer. Derved får man den procen
tuelle andel elevsvar på disse spørgsmål
(1,8,10,24,37,39).
Trin 3. Adder samtlige seks procentcifre.
Trin 4. Divider dette tal med seks, anvend
to decimaler som fx 7,12 eller 8,03. Det
te tal udgør skolens mobbeindeks.
Aggressionsindeks:
Trin 1: Udregn for hver af nøglespørgs
målene hvor ofte eleverne krydser af i
”flere gange”.
Trin 2: Divider summen for hvert nøgle-
spørgsmål med antal af udfyldte spørge
skemaer. Derved får man den procentu
elle andel elevsvar på disse spørgsmål
(1,8,10,24,37,39)
Trin 3: Udregn for hver af nøglespørgs
målene hvor ofte eleverne krydser af i
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13
 MOBNING
Mobningsindeks
”én gang”.
Trin 4: Divider summen for hvert nøgle-
spørgsmål med antallet af udfyldte spør
geskemaer. Da får man den procentuelle
andel elevsvar på hvert spørgsmål.
Trin 5: Adder samtlige tolv procentcifre
(det er dem fra mobbeindekset og agres-
sionindekset).
Trin 6: Divider dette tal med tolv, anvend
to decimaler, som fx 15,02 eller 20,55.
dette tal angiver skolens agressionsin-
deks .
Tolkning af resultaterne: Kønsforskelle.
Drengenes resultat er sædvanligvis to til tre
gange højere end pigernes. Det betyder ikke
nødvendigvis, at drengene mobbes mere end
pigerne. Mobningens væsen er mangfoldigt alt
fra åbenlys aggression til mere subtil trussel
om vold, nedladende kommentarer og udeluk-
kelse. De seks nøglespørgsmål handler mest om
fysisk mobning, derfor er indekset tydeligere
for drengene end pigerne. Normalt forekom-
mer kropslig og verbal mobning sammen, og
derfor kan et højt mobningsindeks tyde på at
niveauet er højt for alle former for mobning.
Af samme grund er det derfor svært, ud fra
spørgsmålene, at se hvilke piger der mobbes ;
derfor skal man også se på hvordan de svarer
på andre spørgsmål som fx spørgsmål 35
”Grinet grimt af mig”. Eller spørgsmål 38 ”
Sagt usande ting om mig”.
Hvordan man kan anvende spørgeskemaet for
at få et billede af skolens hverdag.
Der er behov for en analyse af samtlige af
spørgeskemaets svar for at få et alsidigt bille-
de af det der hænder og sker i skolen i løbet
af en ganske normal uge. Man kan også studere
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 -
3
- Agressionsindeks
situationen for en enkelt elev eller for en be-
stemt elevgruppe.
Hver elev der markerer feltet ”flere gange”
kan være udsat for mobning. For at finde ud af
hvilke elever som bliver mobbet kan man bede
eleverne skrive deres navn på spørgeskemaet,
noget som imidlertid kan få en del elever til at
svare uærligt på spørgsmålene (det vil sige
undgå at give negative udsagn om sig selv).
Man kan også indføje egne spørgsmål, som man
mener kan være aktuelle eller om emner man
særlig vil sætte fokus på. Det kan fx være om
hvordan eleverne oplever skolen eller mere de-
taljerede informationer om dem og deres ople-
velser. Man skal sørge for, at alle eleverne kan
svare på disse spørgsmål og ikke bare de ele-
ver som udsættes for mobning. For at undgå,
at søgelyset rettes mod de elever der mobbes.
Ophavsret:
Der findes ingen ophavsret mht spørgeskema-
erne.
Kilder:
Tackling bullying in your school. A practical
handbook for teachers. Routledge, London,
1994.
Strategier mot mobbning. Studentlitteratur,
Lund, 1996.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Min skolehverdag 1

Jeg er: dreng ( ) pige ( ) Klasse ( ) Alder ( )

I denne uge har et eller flere børn gjort Nej, slet ikke En gang Flere gange
følgende:

1. Kaldt mig øgenavn

2. Sagt noget pænt til mig

3. Sagt grimme ting om min familie

4. Forsøgt at sparke mig

5. Været venlig mod mig

6. Været ond ved mig fordi jeg er anderledes

7. Givet mig en gave

8.Truet med at slå mig

9. Givet mig penge

10. Forsøgt at få mig til at give penge

11. Forsøgt at skræmme mig

12. Stillet mig dumme spørgsmål

13. Lånt mig noget

14. Hindret mig i at lege

15. Sagt grimme ting om noget jeg har gjort

16. Sagt noget til mig om mit tøj

17. Fortalt mig en vittighed

18. Løjet for mig

19. Fået andre til at skændes med mig

20. Forsøgt at få mig til at slå en anden

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

 Min skolehverdag 2
I denne uge har et eller flere børn gjort føl- Nej, slet ikke En gang Flere gange
gende:

21. Grinet af mig

22. Forsøgt at få mig til at gøre noget dumt

23. Hjulpet mig med at bære noget

24. Forsøgt at skade mig

25. Hjulpet mig med lektierne

26. Fået mig til at gøre noget jeg ikke ville

27. Talt med mig om et TV program

28. Taget et stykke tøj fra mig

29. Delt noget af sit med mig

30. Skreget af mig

31. Sagt grimme ting om mit udseende

32. Leget med mig

33. Forsøgt at snyde mig

34. Talt med mig om hvad jeg kan lide

35. Grinet grimt af mig

36. Truet med at sladre om mig

37. Forsøgt at ødelægge noget af mit

38. Sagt usande ting om mig

39. Forsøgt at slå mig

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16