Você está na página 1de 16

-UGEBREV

Nr. 65
Tirsdag d. 14.11. 2006
2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Hvor fører AKT-sporene hen?


Fører de ind på et blindt sidespor i de nye storkommuner? Eller?
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
FREMMED og
Fremmed var jeg på denne jord
Kai Pedersen (ansvh.)
Lige siden jeg kom ud af min mor
Der var så meget jeg ville Email: AKT4U@webbyen.dk
Lige fra jeg var lille Telefon: 20 40 80 57
Sang jeg med i kæmpernes kor
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Om alt det jeg ville
Når jeg engang blev stor Postadresse: ”Frederikshøj”,
Banevej 22, 4180 Sorø.
Og nu er mit hår blevet hvidt
Men jeg er ikke kommet et skridt
Nærmere til målet
Min sko er blevet forsålet
Men lommen den er lige så tom
Og jeg er ligeså hullet
Som den dag jeg kom

Men jeg er stadig den samme


Hvad der så end sker
Vi er alle sammen fremmede Kai Pedersen Charlotte Andersen
Men jeg har hjemme her Stillinge skole Skolen ved Søerne
Vi er alle sammen fremmede Slagelse Frederiksberg
Men jeg har hjemme her

Hjemme er der hvor jeg bor


Dette ugebrev er fyldt med tekst om mobning. Det
Mit mellem himmel og jord
var det sidste også. Er vi kommet nærmere målet?
Første sal til venstre
Er det kun ude på anden decimal der er sket en æn-
Der går en og venter
dring? Og nu skriver de også i aviserne at lærerne
Venter på mig
bliver mobbet. Mobbet af eleverne, af kollegaerne,
Du skal ikke vente længe
af ledelsen, af forældrene. Er det her vi skal sæt-
For nu kommer jeg
te proppen i?
Lune Larsen ved hvad der skal til:
Og jeg er stadig den samme
”Første sal til venstre
Hvad der så end sker
Der går en og venter
Vi er alle sammen fremmede
Venter på mig
Men jeg har hjemme her
Du skal ikke vente længe
For nu kommer jeg”.
Teksten er fra Kim Larsens nye CD ”Gammel Han-
Heldigvis er det snart jul, hjerternes fest.
kat” som udkommer i dag tirsdag d. 14. november.
Så er der tradition for at vi er rare
Larsen har gjort det igen. Med almindelige ord og
overfor hinanden. Hvorfor er det ik-
en god melodi tryller han sig lige ind i vore hjer-
ke jul hele året.
ter. Hver kan fortolke teksten på sin måde -
Vi snakkes ved i næste uge. Husk
Larsen vil jo bare underholde. Men ordene
regnfrakken hvis du skal være
bliver hængende ”Der var så meget jeg
gårdvagt.
ville. Lige fra jeg var lille” - ”Men jeg er
ikke kommet et skridt. Nærmere til
Kai
målet”.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skil-

Kalenderen les?” Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.

26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring


20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummelige
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 49.
54.

28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen


26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.
— om neuropædagogik og barnets læring i daginstitu-
Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skil-
tionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
les?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.

30. november 2006. Konference. ”Konference om


29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-
problemskabende adfærd hos mennesker med autis-
stress”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
mespektrumsforstyrrelser (ASF)”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 62.
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus.
”Eksplosive børn og unge — Hvad gør man i famili-
4. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
en? Middelfart. Omtalt i Ugebrev 62.
at bruge konflikten konstruktivt”. Kolding. Omtalt i
Ugebrev 62.
31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-
stress”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.
5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 63.
cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60.
1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
6. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
ret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
at bruge konflikten konstruktivt”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 62.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcenter
til ressource– og evalueringscenter”. København. Om-
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,
talt i Ugebrev 54.
4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
7. december 2006. Konference. ”Piger med autisme-
spektrumstilstande og ADHD”. København. Omtalt i
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
Ugebrev 62.
kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
Ugebrev 64.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske
dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
brev 62.
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
greb blandt børn og unge”. Horsens. Omtalt i Uge-
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
brev 63.
værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
talt i Ugebrev 63.
18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over- Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
greb blandt børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge- om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
brev 63. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.

24. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Emne: Interview - spørgsmålstyper 1

Den systemiske familieterapeut Karl Tomm har


lavet en systematisering af spørgsmål, som Interviewguiden kan også medvirke til at
bygger på Milano-modellen og som kan bidrage sørge for en rimelig struktur i interview-
til at kvalificere og udvikle arbejdet med den et. Antallet af spørgsmål i guiden varie-
enkelte klient eller familie. rer alt efter formålet. Find evt. et be-
grænset antal hovedspørgsmål og formu-
Udgangspunktet er, at det er via spørgsmål, at
ler uddybende spørgsmål til dem. Ved ud-
supervisor er med til at skabe forandring og
formningen af interviewguiden er det vig-
udvikling. Spørgsmålene bidrager til at udvide
tigt at være opmærksom på, hvilke
barnets eller familiens tankefelt, og kan der-
spørgsmålstyper man anvender jf. efter-
med hjælpe familien til selv at finde egne løs-
følgende.
ninger eller til problemerne ”forsvinder”, fordi
de ses fra en ny vinkel eller forstås i et andet
Ved et interview er det vigtigt:
perspektiv. Det er vigtigt at forblive i proces-
• At man tydeliggør formålet med inter-
sen, at bevare nysgerrigheden og ikke at være
viewet for de medvirkende
produktorienteret eller at komme med løsnin-
• At intervieweren er nysgerrig på pro-
ger.
blemstillingen
En håndtering af brugen af spørgsmål er skrid-
• At intervieweren er lyttende og stiller
tet før udvidelsen af færdighederne i forbin-
opklarende og uddybende spørgsmål
delse med mediering / konfliktmægling.
• At intervieweren holder sine egne hold-
Det kan altså bruges: ninger/synspunkter tilbage, uanset om
• I en proces, hvor man ønsker at få kon- man er enig eller ej
kretiseret nogle problemstillinger evt. • At der gives tid/plads til tænkepauser
som opfølgning på en observation.
• Når man skal få personer Det er vigtigt at være opmærksom på,
(skolepersonale, elev(er), forældre til at hvilke spørgsmålstyper man anvender.
reflektere over en given problemstilling Den måde man spørger på, kan være af-
og dermed give inspiration til det videre gørende for de svar man får. Nogle
udviklingsarbejde. spørgsmålstyper medvirker til at beskri-
ve en aktuel tilstand, medens andre åbner
Ved interviewet er det vigtigt nøje at for nye muligheder.
overveje, hvilke spørgsmål man stiller.
Hovedkategorier af spørgsmål
Kort beskrivelse Lineære spørgsmål
Det er vigtigt først at indkredse de om- Cirkulære spørgsmål
råder, man ønsker at vide noget mere om. Refleksive spørgsmål
Hvis der er flere personer, der skal in- Strategiske spørgsmål
terviewes på forskellige tidspunkter, vil
en interviewguide være et nyttigt red- Lineære spørgsmål er til indsamling af oplys-
skab og sikre, at man får sat fokus på de ninger, og bruges til at orientere sig om hele
samme elementer og problemstillinger situationen. De fleste interviews indledes ofte
hver gang.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Emne: Interview - spørgsmålstyper 2

med: Hvorfor? Hvordan? Hvem gjorde hvad? andres sted og gøre sig tanker om muligheder.
Denne spørgsmålstype medvirker til en afkla-
ring af status og kan også medvirke til konkre- Eksempel: ”Nogen vil måske overveje at løse
tisering af problemstillingen. Denne type problemet på en anden måde, hvor der blev...
spørgsmål medvirker ikke til en løsning. Hvad mener du om dette?”
”Hvis du skulle fortælle hende, hvor ked af det
Cirkulære spørgsmål anvendes ofte for at fin- du er af hendes måde at samarbejde med de
de et mønster, der binder det hele sammen og andre i teamet, hvordan kunne du så forestille
prøver at finder forklaringer - formål, perso- dig, at hun vil reagerer? Antag, at det ikke er
ner, relationer, oplevelser, idéer, handlinger muligt for dig, at få hende til at forstå din ind-
mv. Spørgsmålene er neutrale og accepterende. stilling - hvordan kunne du forestille dig, at du
Cirkulære spørgsmål udtrykker ikke noget di- så kunne forklare problemet?”
rekte behov for at finde ud af noget eksakt,
hvor eksempelvis problemerne stammer fra, Strategiske spørgsmål stilles med henblik på
men kendetegnes ved almindelig nysgerrighed at påvirke personen på en specifik måde. In-
overfor problemstillingen. tervieweren forsøger at få personen til at
tænke og gøre det, som intervieweren synes er
Man kan inddele spørgsmålene i to hovedgrup- godt og rigtigt. Ud fra hypoteser som inter-
per: Forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål. vieweren har formuleret, drager han en slut-
ning om, at noget er ‘forkert’ og forsøger via
Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem strategiske spørgsmål at få personen til at
personer, relationer mv. tænke på den måde, som intervieweren synes
er ‘rigtig’. Styringen kan være skjult idet hen-
Eksempler: Hvem er problemet størst for - og sigten og målet er pakket ind i selve spørgsmå-
mindst for? Hvordan kan det være? Hvem er lets form.
mest enige - mindst enige? På en skala fra 1- Strategiske spørgsmål kan bevidst bruges kon-
10, hvor stort er problemet? Hvor stort var fronterende som en slags provokation, der kan
det for tre år siden? Hvad kan årsagen til for- udfordre den interviewede til et valg.
skellen være?
Eksempel: Da strategiske spørgsmål kræver en
Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem hypotese kan det være svært at komme med
indhold og adfærd, der er vigtig. konkrete eksempler, men starten på spørgs-
målstypen kan være: Hvorfor gør du ikke så-
Eksempel: Når vedkommende gør sådan, hvad dan, i stedet for...? Hvad ville der ske, hvis du
tænker I/du så? Hvad gør du, når du står foreslog ham at...? Kan du ikke bare i stedet
overfor dette? gøre sådan...?

Refleksive spørgsmål opfordrer personen til Links og yderligere inspiration:


selv at reflektere over deres dagligdag - deres Systemisk interviewmetodik 1997 af Karl
handlinger og iagttagelser og giver dermed mu- Tomm
lighed for at overveje nye valgmuligheder. Per-
sonen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Et eksempel på en forældre AKT-folder.
Her fra Vejgaard Østre Skole i Aalborg.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Kurser, konferencer og seminarer 1

senmoderne samfund med dets konstruktion


SEMINAR: Ta´ pulsen på
indebærer også en risiko for stress hos børn:
børnestress… Viden om komplicerede forhold, indblik i for-
hold i den tredje verden med trusler om krig,
indblik i sex og de sociale forandringer som
bl.a. indebærer risiko for forældrenes skils-
Mange børn og unge har en hverdag fyldt med misse og det at de hele tiden skal træffe valg.
krav, valgmuligheder – og hermed stress. Gen-
nem medierne konfronteres de med alt lige fra Lene Bjerring Bagger og Lisbeth Lanchler-
forhold som trusler om krig, terror og sex. Hübertz, Familiekonsulent/Psykolog, Rådgiv-
Hertil kommer, at børn er stillet overfor at de ningsfirmaet Babuska.
hele tiden skal træffe valg: hvad skal vi have Hvad er stress, hvordan ser det ud hos
at spise? Og hvem skal jeg sidde ved siden af i børn og hvad kan vi gøre?
klassen? De har mange aktiviteter de går til, Børn rammes hårdt af stress. Hvert 4. skole-
de skal nå mere og mere i skolen – ikke mindst barn har tilbagevendende fysiske klager, uden
fagligt. Børn oplever at der altid er travlhed i at man kan konstatere nogen legemlig årsag.
familien og at der sjældent eller aldrig er tid Ofte har børnene gået længe med deres symp-
til sjove oplevelser med familien. Der er flere tomer og forældre og netværket omkring er
stressede forældre og voksne, et mere hektisk bekymrede og føler sig magtesløse.
familieliv og mange tovtrækkerier i forhold til Går man ind i børnenes historie er der ofte
forældrenes skilsmisse. Alt sammen noget der tale om mange belastninger i hverdagen, der til
resulterer i fysisk og psykisk belastning helt sammen gør livet for svært for barnet og som
ned i småbørnsalderen. udmønter sig kropslige symptomer.
Et højaktuelt seminar, hvor vi får redskaber Bekymringen for de fysiske (stress-)
til, hvordan vi kan arbejde med både familiens symptomer fylder meget i hverdagen hos bør-
egne strategier og muligheder for mestring og nefamilierne, men det kan være svært at se
hvordan vores muligheder som professionelle sammenhængen og udvejen. Babuska arbejder
er for at præge og støtte op om opgaven at både med familiens egne strategier og mulig-
minimere stress hos børn og unge. Du får bud heder for mestring og med de professionelles
på grunden til øget stress hos børn og unge. muligheder for at præge og støtte op om den-
Samtidig hører vi om, hvordan samfundsstruk- ne proces.
turen og dernæst familielivet indvirker på bør-
nene med hensyn til stress. Lola Jensen, Socialpædagog og familievejle-
John Aasted Halse, Autoriseret psykolog, der.
konsulent og forfatter. Stress hos børn og unge
Samfundet og børns stress – det senmoder- Set i børnehøjde sættes hverdagens rytmer,
ne samfund – et risikosamfund? mønstre, gøremål, forventninger, trivsel m.m.
Børn befinder sig i en verden med mange på spidsen.
stressorer. Det kan handle om forældrenes • Flere og flere børn truer med at
travlhed, for høje forventninger til børns præ- tage livet af sig
stationer i skole og dagtilbud, men selve det • Antallet af børn der henvises til

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Kurser, konferencer og seminarer 2

børnepsykiatrisk afdeling er sti- SEMINAR: Det smertefulde


gende.
brud.
• Et stigende antal børn og unge på-
fører sig en smerte, de såkaldte
Hvordan støtter vi børn, når far og mor
”cuttere”. skal skilles?
• Antallet af børn med spiseforstyr-
relse og fedme er stigende. Barnets hverdag ændres radikalt, når foræl-
• Hvert 5. barn udsættes for mob- drene skilles. Kun i skole og institution er alt
ning i skolen. måske som det plejer at være, og hverdagen
her kan give en tiltrængt pause fra konflikter-
Overskrifterne er mange, men hvad er det, der ne derhjemme. Men hvordan tager vi som læ-
ligger til grund for den udvikling? Lola Jensen rere eller pædagoger bedst hånd om barnet,
har et dagligt samarbejde med børn, unge og når hjemmet er under opløsning og forældrene
deres familier, og vil fra denne erfaring give i krise? Hvordan undgår vi at blive part i for-
en praktisk vinkel og tanke på grunden til øget ældrenes konflikt? Og hvordan rummer vi
stress og andre symptomer på mistrivsel hos bedst barnets sorg?
børn og unge, samt ideer til at minimere stress Stabile, professionelle voksne i barnets hver-
hos børn og unge. dag kan have kolossal betydning i forbindelse
med skilsmisse og de kan være en støtte for
Tid og sted: 29. januar 2007 på Quality Hotel forældrene i en svær tid. Når børn oplever en
Høje Taastrup, kl. 09.00 til 16.00, eller: 31. skilsmisse, skal vi som lærere og pædagoger
januar 2007 på Scandic Kolding, kl. 09.00 til forholde os til en ny situation, hvor barnet har
16.00 brug for ekstra opmærksomhed og støtte og
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dæk- hvor der skal etableres en ny praksis for sam-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. arbejde med forældrene, så barnet ikke kom-
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for- mer i klemme.
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. Vi sætter fokus på samtaler og mægling, og på
moms. hvordan børn oplever det, når familien er i op-
Tilmelding: www.seminarer.dk eller på telefon brud. Vores egen rolle som omsorgsgivere og
66 15 90 43. samarbejdet med forældrene sættes i per-
spektiv og vi udfordres til at reflektere over,
hvad vi gør og hvorfor!

Bente Boserup, souschef og leder af rådgivnin-


gerne hos Børns Vilkår.
"Jeg vil ikke gøre far og mor kede af det"
Mange børn henvender sig til BørneTelefonen
og fortæller om stor ensomhed i forbindelse
med forældrenes skilsmisse. De oplever, at
omgivelserne bliver tavse. Familiemedlemmer,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kurser, konferencer og seminarer 3

venner, pædagoger og lærere har svært ved at Bibi Wegler, privatpraktiserende psykolog og
finde de rette ord. Hvordan støtter man et konfliktmægler.
barn i skilsmisse? Konfliktmægling i skilsmissesager
Siden 2001 har konfliktmægling været et til-
Ca. 25.000 børn om året oplever, at deres for- bud til skilsmisseforældre, som har henvendt
ældre bliver skilt. Det er blevet et fuldstæn- sig til Statsamtet omkring uenigheder i forbin-
digt almindeligt fænomen, men alligevel har delse med skilsmissen – specielt uenigheder
omgivelserne svært ved at støtte op omkring omkring fælles børn.
børnene. Konfliktmægling i denne sammenhæng er en
Skilsmissen er en begivenhed, der vender op og metode til løsning af problemer mellem foræl-
ned på det enkelte barns liv uanset hvor megen drene, hvor en eller to konfliktmæglere gen-
umage, forældrene gør sig. nem en særlig struktureret proces og ved at
Mange spørgsmål melder sig hos barnet: anvende særlige spørgeteknikker støtter for-
• Hvem skal jeg bo hos? ældrene i selv at tage ansvar for at løse deres
• Skal jeg flytte væk fra kammerater, skole, konflikter og indgå bæredygtige aftaler.
institution? Grundprincipper i konfliktmæglingen er:
• Hvad med lillesøster, storebror? - respekt for den enkeltes virke-
• Hvorfor er mor så ked af det? lighedsopfattelse
• Hvor tit skal jeg være sammen med far? - begge partere skal være
”vindere”
Er konfliktniveauet højt forældrene imellem, - mennesker rummer selv løsnin-
kommer barnet i klemme mellem mor og far. gen på konflikten
Nogle børn omsorgssvigtes, når de er på sam- - en konflikt er hverken positiv
vær: De er f.eks. på samvær hos en psykisk eller negativ
syg mor eller hos en far, der har alkoholpro- - frivillighed og neutralitet
blemer.
Hvad kan man som professionel gøre? Hører Metoden præsenteres ud fra oplægsholderens
skilsmisser til privatlivet? Skal vi blande os? egne praktiske erfaringer som konfliktmægler.
Hvordan blander vi os, så vi holder fokus på Vi hører om metodens brugbarhed både i for-
barnet? Hvordan taler vi med barnet om skils- bindelse med konfliktmægling med skilsmisse-
missen? Hvordan taler vi med forældre og forældre, og vi får indsigt i, hvordan man kan
stedforældre? Og hvordan snakker vi med hele benytte metoden i forbindelse med andre fa-
børnegruppen, om det som er sket hjemme hos milieproblematikker. Der vil især være fokus
et af børnene? på børnenes oplevelser af skilsmisse.
Vi vil høre om erfaringer med samtalegrupper
hos Børns Vilkår og hvad man skal være op- Erik Møller, pædagogisk konsulent og forfat-
mærksom på, hvis man vil arbejde på den måde ter
i sin egen kommune. Foredragsholderen tager Den nærværende voksne
afsæt i erfaringer med skilsmissegrupper, en Når mor og far vælger at skilles, kastes bar-
skilsmisseundersøgelse og de mange børn og net ud i sorg. Barnet ikke blot mister det kær-
forældre, der ringer til rådgivningen. lige fælles fundament i familien, det kastes

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferen- Nye mobningstal 1

cer og seminarer 4
også ud i store konkrete og følelsesmæssige Lærere gør front mod mobning
omvæltninger i sit liv. Ofte er mor og far ikke Lærerne gør en stor indsats for at få mobning
de nærmeste til at tage sig af barnets følelser ud af klasselokalet. Det mener tre ud af fire
i den situation, ikke mindst fordi det er deres elever. Men området har stadig brug for fo-
skilsmisse. Her får barnets andre voksne, bl.a. kus, for lærernes rolle er altafgørende for
pædagoger og lærere, en vigtig rolle at spille. børnenes trivsel. Det viser en ny undersøgelse
Erik Møller giver med sit oplæg en indgang til lavet af Børnerådet som en del af kampagnen
barnets oplevelser og følelser omkring skils- Attention Mobning – en undersøgelse, som
missen: Hvad gør det ved et barn, at mor og samtidig også viser, at mobilmobningen er i
far går fra hinanden? Juraen berøres: Hvad stærk vækst.
skal og må man som professionel i barnets liv, En ny undersøgelse lavet af Børnerådet som
når mor og far er i strid med hinanden, og led i DR og DCUMs kampagne ”Attention Mob-
hvordan håndteres det nemmest i dagligdagen? ning” viser godt nyt på mobbeområdet. Børne-
Den professionelles egen menneskelige og fø- rådet har spurgt danske skoleelever i femte
lelsesmæssige tilgang til barnets smerte og til klasse om mobning. Og resultatet viser, at bør-
forældrenes uoverensstemmelser sætter også nene mener, at deres lærere kæmper for at
en stor dagsorden: Kan jeg holde ud, at barnet holde mobningen ude af klasserne: Tre ud af
viser sine følelser og måske for en stund bliver fire elever synes, at deres lærer gør en ind-
en anden, fagligt og socialt? Kan jeg holde ba- sats for at stoppe mobning.
lancen mellem juraen omkring forældremyndig-
hed og samvær og så forældres og barns krav 77 % af eleverne i femte klasse mener, at de-
og behov? res lærere gør noget for at komme mobningen
Skilsmissen beskrives i dette oplæg ud fra en til livs.
både juridisk, menneskelig og praktisk pæda- I 2004 havde 5 % af eleverne i syvende klasse
gogisk indfaldsvinkel. Deltagerne vil blive ud- oplevet mobning gennem mobilen. I 2006 er
fordret ikke blot på viden, men også på hold- tallet vokset til 13 % af eleverne i femte klas-
ninger og følelser! se.
”At tre ud af fire børn mener, at lærerne ar-
Tid og sted: 24. januar 2007 på Quality Hotel bejder mod mobning, er rigtig positivt. Det
Høje Taastrup, kl. 09.00 til 16.00, eller: 26. kunne tyde på, at det øgede fokus på mobning i
januar 2007 på Scandic Kolding, kl. 09.00 til Danmark begynder at kunne mærkes hos bør-
16.00 nene ude på skolerne”, fortæller Søren Gade
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.885,- der dæk- Hansen, konsulent i Børnerådet. ”Det ser der-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. for ud som om, at billedet så småt er ved at
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for- vende. Så vi håber, at lærerne fortsætter
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. kursen”, siger Søren Gade Hansen.
moms. Også Danmarks Lærerforening er positive om-
Tilmelding: www.seminarer.dk eller på telefon kring resultatet: ”Størstedelen af lærerne gør
66 15 90 43. et aktivt arbejde mod mobning”, siger Tina
Taarsted, formand for pædagogisk udvalg i
Danmarks Lærerforening. ”Men mobning er et

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Nye mobningstal 2

område, som kræver et stadig fokus og en ”Hvordan tror du, det er at vågne op hver ene-
særlig indsats, både fra lærere, forældre og ste morgen og bare ønske at du var død?” Både
elever. Hvis der er et godt samarbejde mellem Nanna, Tasja og resten af klassen er i dag me-
skole og hjem, oplever eleverne klare retnings- get mærket af mobningen. Men da antimobbe-
linjer for acceptabel adfærd”, slutter hun. konsulenterne Helle Rabøll og Dorthe Rasmus-
Selvom tallene er positive, er billedet ikke helt sen rykker ind i den klasse, som Nanna måtte
idyllisk. Hos Børnerådet mener man, at der er forlade, får de sat skub i klassens tanker og
lang vej endnu, før at indsatsen virkelig giver holdninger.
bonus hos børnene. Der er fx stadig en gruppe Se ”Attention Mobning” på tv: Tirsdag den 14.
børn, som oplever, at lærerne ikke gør noget november kl. 18:20 på DR2.
ved mobningen. ”For børnene er det ikke et
spørgsmål om regler og politikker. Det, de læg- Attention Mobning
ger vægt på, er, om læreren er der for dem. Børnerådets undersøgelse om mobning er en
Og hvis læreren svigter, er det et meget stort del af den store nationale kampagne ”Attention
problem for de børn, der rammes, siger Søren Mobning”. Kampagnen sætter i efteråret fokus
Gade Hansen. på mobning blandt børn og giver ny viden og
inspiration til antimobbearbejdet. Blandt kam-
Digital mobning i stor vækst pagnens tilbud er en række tv-udsendelser, en
Børnerådets undersøgelse peger også på, at ny stor metodehåndbog, et website, rådgivning,
med de nye kommunikationsmidler har mobnin- arrangementer for skolebestyrelser og meget
gen fået nye og bedre vilkår. mere.
”Desværre viser tallene, at den digitale mob- Børnerådets undersøgelse om mobning er også
ning er i vækst, for antallet af børn, der har del af en større undersøgelse ”Portræt af 5.
oplevet mobning gennem mobilen er fordoblet klasse 2006”, som Børnerådet offentliggør i
på to år. Og bliver et barn udsat for digital december 2006. Undersøgelsen er den første i
mobning er det aldrig fredet, for den type et ny-etableret Børne- og Ungepanel, som be-
mobning er ikke bundet af tid og sted. Derfor står af ca. 1100 elever i 51 5. klasser i folke-
er det vigtigt, at der er fokus på området, og og privatskoler i hele Danmark. Panelklasserne
at det bliver fulgt med stor opmærksomhed,” er udtrukket ved simpel tilfældig stikprøve og
siger Søren Gade Hansen. udgør et repræsentativt udsnit af danske børn
i 5. klasse.
Jeg ville ønske, jeg var død
Et sted, hvor man har oplevet de negative kon- Kontakt
sekvenser af den digitale mobning, er Bagge- Søren Gade Hansen, konsulent i Børnerådet,
senskolen i Korsør. DR fortæller i to program- Telefon 29 88 31 74 / mail sgh@brd.dk
mer historien om, hvordan et tæt venskab mel- Tina Taarsted, formand for pædagogisk udvalg
lem to af skolens piger, Nanna og Tasja udvik- i Danmarks Lærerforening
ler sig til fjendskab og mobning over mobilen Kontaktes via informationsmedarbejder Rikke
med blandt andet dødstrusler. Det kommer så Houkjær på 50 50 62 49.
vidt, at Nanna skifter skole. Men selvom hun Anne Tjell, kampagnekoordinator i DR Under-
skifter skole, fortsætter mobningen over mo- visning
bilen og på nettet. I sin dagbog skriver Nanna: Telefon 51 25 10 10 / mail atje@dr.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


MOBNING 1
Mobningsindeks - Agressionsindeks
Ofte får man stillet spørgsmålene: Er der egen skole. Hvis man ændrer i spørge-
mobning i klassen eller på skolen. Den type skemaet skal man huske, at der skal
spørgsmål kan man næsten kun svare ja eller findes lige så mange positive som ne-
nej til. Når jeg har haft behov for at måle gative spørgsmål. Hvis man vil udregne
graden af mobning eller sammenligne mob- ”mobbe- og agressionsindekset” skal
ningen fra det ene år til det andet har jeg man sørge for, at de seks nøgle-
brugt Tiny Aroras metode. Desværre har spørgsmål, som er listet nedenfor,
jeg ikke formået, at få ledelsen på min sko- skal medtages.
le (Stillinge skole) med på at bruge spørge-
skemaet på hele skolen. De har foretrukket 2. Spørgeskemaet udgør et indirekte men
at anvende andre former for spørgeskema- alligevel ret godt mål af mobningen. Man
er. Jeg benyttede Tiny Aroras metode undgår det direkte spørgsmål ” Bliver
første gang i 1999, og selvom den har sine du mobbet”? Af følgende grunde:
mangler synes jeg den har givet mig en • Der findes mange forskellige for-
værdifuld viden om de elevgrupper som jeg mer for mobning.
havde med at gøre. • Eleverne kan opfatte mobning på
-Kai Pedersen, Stillinge skole. mange forskellige måder.
• Ordet ”mobning” er værdiladet,
hvilket kan medføre, at eleverne
MIN SKOLEHVERDAG ikke svarer oprigtigt og i overens-
Ved at benytte dette spørgeskema kan man få stemmelse med de faktiske for-
et indtryk af forekomsten af mobning i den hold.
forudgående uge. Dette spørgeskema blev op-
rindelig udformet af Tiny Arora fra Division of 3. Spørgeskemaet berører forholdsvis ak-
Education, University of Sheffield, 388 Glos- tuelle forhold. Eleven skal kun svare på
sop Road, Sheffield S10 2JA, England. sådanne hændelser, som max er en uge
gamle. Hukommelsen, hvad angår hæn-
Spørgeskemaet udgør en samlet opremsning af delser som er sket for mere end en uge
nogle ting, som kan hænde en elev i skolen i siden, er behæftet med flere fejlkil-
hvilken som helst uge i løbet af skoleåret. der. For elever i indskolingen kan man
Halvdelen af spørgsmålene eller påstandene er nøjes med at spørge om hændelser der
bevidst positive og halvdelen negative, dette er foregået samme dag eller dagen for-
er for at undgå fokusering på mobning. Spør- inden.
geskemaet har tre specielle egenskaber:
1. Fleksibilitet: Spørgeskemaet findes i Hvad får vi af viden ved at bruge spørge-
mange forskellige versioner, der ad- skemaet?
skiller sig på forskellige faktorer som
sprogniveau, hvilke spørgsmål der er Spørgeskemaet giver os følgende informatio-
taget med eller om eleverne skal skri- ner:
ve deres navne eller ej. Man kan selv • Et mobningsindeks
tilpasse spørgeskemaet efter de be- • Et agressionsindeks
hov eller fokuspunkter man har på sin • Et billede af hverdagen på skolen.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


MOBNING 2
Mobningsindeks - Agressionsindeks
• En måde at identificere de elever
som bliver mobbet. Nøglespørgsmålene er:
• Andre informationer som man måt- 1. Kaldt mig øgenavn.
te ønske, idet skolen selv kan ud- 8. Truet med at slå mig.
forme spørgeskemaet. 10. Forsøgt at få mig til at give penge.
24. Forsøgt at skade mig.
Hvordan arbejder man med spørgeskemaet? 37. Forsøgt at ødelægge noget af mit.
1. Giv eleverne en forklaring på, hvorfor de 39. Forsøgt at slå mig.
skal udfylde spørgeskemaet. Det kan gø-
res med et almindeligt sprogbrug, som fx Svarene på disse spørgsmål giver os et billede
”Vi vil gerne vide hvad det er som sker på af mobningen på skolen.
skolen. I dette spørgeskema nævner vi
nogle ting, som du kan have oplevet her i Mobningsindeks:
den sidste uge”. Trin 1. Udregn hvor ofte hver af de seks
2. Læs første spørgsmål op og vis eleverne nøglespørgsmål er krydset af i feltet
hvordan de kan besvare det. Alle spørgs- ”flere gange”.
målene kan læses op, hvis det er passen-
de. Elever der har læseproblemer kan Trin 2. Divider summen for hvert nøgle-
have behov for særlig vejledning samt at spørgsmål med antallet af udfyldte spør
andre ikke kan se hvordan de har svaret. geskemaer. Derved får man den procen
3. Hold øje med, at eleverne svarer indivi- tuelle andel elevsvar på disse spørgsmål
duelt på spørgsmålene. Under besvarel- (1,8,10,24,37,39).
sen må eleverne ikke diskutere indbyr-
des. Se efter at alle eleverne afleverer Trin 3. Adder samtlige seks procentcifre.
spørgeskemaerne anonymt, hvis andet
ikke er blevet besluttet. Trin 4. Divider dette tal med seks, anvend
to decimaler som fx 7,12 eller 8,03. Det
Ved at udregne et mobbe- og agressionsindek- te tal udgør skolens mobbeindeks.
set for skolen kan man få et fingerpeg om
mobningens omfang. Efter nogen tid kan man Aggressionsindeks:
gentage udfyldelsen af spørgeskemaet for at Trin 1: Udregn for hver af nøglespørgs
se, om indsatserne mod mobning fungerer. Med målene hvor ofte eleverne krydser af i
stor sikkerhed vil agressionsindexek falde før ”flere gange”.
mobningsindekset. Disse to indeks gælder for
40 eller flere elever. Hvis gruppen består af Trin 2: Divider summen for hvert nøgle-
færre end 40 elever synker reliabiliteten og spørgsmål med antal af udfyldte spørge
derfor han man over tid ikke foretage sam- skemaer. Derved får man den procentu
menligning. Hvis klasserne er små, kan man kun elle andel elevsvar på disse spørgsmål
udregne mobbeindekset for skolen som helhed. (1,8,10,24,37,39)

Hvordan udregnes mobbe og agressionsin- Trin 3: Udregn for hver af nøglespørgs


dekset? målene hvor ofte eleverne krydser af i

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


MOBNING 3
Mobningsindeks - Agressionsindeks

”én gang”. situationen for en enkelt elev eller for en be-


stemt elevgruppe.
Trin 4: Divider summen for hvert nøgle- Hver elev der markerer feltet ”flere gange”
spørgsmål med antallet af udfyldte spør kan være udsat for mobning. For at finde ud af
geskemaer. Da får man den procentuelle hvilke elever som bliver mobbet kan man bede
andel elevsvar på hvert spørgsmål. eleverne skrive deres navn på spørgeskemaet,
noget som imidlertid kan få en del elever til at
Trin 5: Adder samtlige tolv procentcifre svare uærligt på spørgsmålene (det vil sige
(det er dem fra mobbeindekset og agres- undgå at give negative udsagn om sig selv).
sionindekset).
Man kan også indføje egne spørgsmål, som man
Trin 6: Divider dette tal med tolv, anvend mener kan være aktuelle eller om emner man
to decimaler, som fx 15,02 eller 20,55. særlig vil sætte fokus på. Det kan fx være om
dette tal angiver skolens agressionsin- hvordan eleverne oplever skolen eller mere de-
deks . taljerede informationer om dem og deres ople-
velser. Man skal sørge for, at alle eleverne kan
Tolkning af resultaterne: Kønsforskelle. svare på disse spørgsmål og ikke bare de ele-
Drengenes resultat er sædvanligvis to til tre ver som udsættes for mobning. For at undgå,
gange højere end pigernes. Det betyder ikke at søgelyset rettes mod de elever der mobbes.
nødvendigvis, at drengene mobbes mere end
pigerne. Mobningens væsen er mangfoldigt alt Ophavsret:
fra åbenlys aggression til mere subtil trussel Der findes ingen ophavsret mht spørgeskema-
om vold, nedladende kommentarer og udeluk- erne.
kelse. De seks nøglespørgsmål handler mest om
fysisk mobning, derfor er indekset tydeligere Kilder:
for drengene end pigerne. Normalt forekom- Tackling bullying in your school. A practical
mer kropslig og verbal mobning sammen, og handbook for teachers. Routledge, London,
derfor kan et højt mobningsindeks tyde på at 1994.
niveauet er højt for alle former for mobning.
Af samme grund er det derfor svært, ud fra Strategier mot mobbning. Studentlitteratur,
spørgsmålene, at se hvilke piger der mobbes ; Lund, 1996.
derfor skal man også se på hvordan de svarer
på andre spørgsmål som fx spørgsmål 35
”Grinet grimt af mig”. Eller spørgsmål 38 ”
Sagt usande ting om mig”.

Hvordan man kan anvende spørgeskemaet for


at få et billede af skolens hverdag.
Der er behov for en analyse af samtlige af
spørgeskemaets svar for at få et alsidigt bille-
de af det der hænder og sker i skolen i løbet
af en ganske normal uge. Man kan også studere

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Min skolehverdag 1

Jeg er: dreng ( ) pige ( ) Klasse ( ) Alder ( )

I denne uge har et eller flere børn gjort Nej, slet ikke En gang Flere gange
følgende:

1. Kaldt mig øgenavn

2. Sagt noget pænt til mig

3. Sagt grimme ting om min familie

4. Forsøgt at sparke mig

5. Været venlig mod mig

6. Været ond ved mig fordi jeg er anderledes

7. Givet mig en gave

8.Truet med at slå mig

9. Givet mig penge

10. Forsøgt at få mig til at give penge

11. Forsøgt at skræmme mig

12. Stillet mig dumme spørgsmål

13. Lånt mig noget

14. Hindret mig i at lege

15. Sagt grimme ting om noget jeg har gjort

16. Sagt noget til mig om mit tøj

17. Fortalt mig en vittighed

18. Løjet for mig

19. Fået andre til at skændes med mig

20. Forsøgt at få mig til at slå en anden

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Min skolehverdag 2
I denne uge har et eller flere børn gjort føl- Nej, slet ikke En gang Flere gange
gende:

21. Grinet af mig

22. Forsøgt at få mig til at gøre noget dumt

23. Hjulpet mig med at bære noget

24. Forsøgt at skade mig

25. Hjulpet mig med lektierne

26. Fået mig til at gøre noget jeg ikke ville

27. Talt med mig om et TV program

28. Taget et stykke tøj fra mig

29. Delt noget af sit med mig

30. Skreget af mig

31. Sagt grimme ting om mit udseende

32. Leget med mig

33. Forsøgt at snyde mig

34. Talt med mig om hvad jeg kan lide

35. Grinet grimt af mig

36. Truet med at sladre om mig

37. Forsøgt at ødelægge noget af mit

38. Sagt usande ting om mig

39. Forsøgt at slå mig

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 65 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16