Akt4u 67

-UGEBREV
Nr. 67
Tirsdag d. 28.11. 2006
2. årgang
Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.
Døren til fremtiden

Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Mennesker er født for Kai Pedersen (ansvh.)
hinandens skyld; Email: AKT4U@webbyen.dk
opdrag på dem eller Telefon: 20 40 80 57
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
lid under den.
Postadresse: ”Frederikshøj”,
MARCUS AURELIUS Banevej 22, 4180 Sorø.
Når en undersøgelse af 4000 elever viser at

op til 9 procent af pigerne i aldersgruppen
13-15 år har taget sovemedicin indenfor den
seneste måned viser det noget meget alvor-
ligt. Man kunne forfalde til at tro, at det var
Odense eller pigerne det var galt med, men
det er for billigt. Årsagssammenhængen vil
være spændende at finde ud af, forhåbentlig
kommer der en opfølningsundersøgelse. Mon Kai Pedersen Charlotte Andersen
det er lige så slemt på din skole? Nej, du ved Stillinge skole Skolen ved Søerne
ikke noget om det vel? Eller hvad med tallet Slagelse Frederiksberg
at over 40 procent af de 13 årige piger har
taget medicin mod hovedpine indenfor den
sidste måned. Find lige ud af hvordan dine
egne elever har det!
Katalogerne for næste års kurser, konferen-

cer og seminarer er begyndt at ankomme på
skolen. Så begynder ræset med at få ud-
fyldt ansøgningsskemaerne, så de kan blive
afleveret en af de første dage i det nye år.
Drømmer du også om at få et spændende
kursus eller har du opgivet at blive efter–
videreuddannet?
Vi ses i næste uge.
Kai
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

EMNE: UNDERVISNING AF AF BØRN MED TILKNYT-
NINGSFORSTYRRELSER
forståelse af relationen lærer/ elev — tilrettelæggelse af undervisningen
— organisation af arbejdet
Af cand. psych.Niels Peter Rygård
INDLEDNING oplevelsen til erfaring, er ofte med intention

socialt destruktiv, skader andre børn og kæle-
I det følgende gen- dyr, mangler skam, forbehold, tvivl, skyld og
nemgås nogle erfa- andre tegn på voksentilkytning).
ringer med under-
visning af børn, B. Børn med ukritisk tilknytningsadfærd (kan
hvis voksenrelatio- ikke skelne kendte fra ukendte, er ofte meget
ner fra starten af nærgående og klæbende, har megen småbarnlig
livet har været tilknytningsadfærd, som dog ikke fører til et
utilstrækkelige. forpligtende forhold til den voksne. Overfla-
Det kan være per- disk, kortvarig kontaktform)
manent omsorgs-
svigtede børn, eller Ca. 5% af danske børn er så massivt tidligt
børn som har væ- svigtede, at de lider af kroniske tilknytnings-
ret udsat for vold forstyrrelser, ca. 15% har lettere tilknytnings-
tidligt i livet, børn med institutionsopvækst forstyrrelser (dårligt ernæret, forsømt, for
(f.eks. nogle adoptivbørn, ofte fra de menne- mange adskillelser og for lidt voksen opmærk-
skeligt og økonomisk belastede tidligere kom- somhed).
munistiske lande), eller indvandrerbørn, som er
forladt i vadestedet mellem den oprindelige FORSTÅELSE AF LÆRER/ ELEV RELATIO-
kultur og den kultur, som familien ikke har til- NEN
passet sig endnu.
Basis for enhver indlæring (uanset
Fælles for de tilknytningsforstyr- pædagogisk observans og metode)
rede børn er en unormal social ad- er en følelsesmæssig tilknytning
færd og en manglende evne til dy- til underviseren og kammeraterne.
bere motivation og forpligtelse. Idet indlæring først og fremmest
udspringer af følelsesmæssig mo-
Diagnoserne for sådanne børn vil (i tivation, som igen udspringer af
det omfang børnene er undersøgt) voksenrelationen. Ethvert barn vil
ofte være “tilknyt- ubevidst overføre sit kontaktmøn-
ningsforstyrrelser”, en internatio- ster og sine følelsesmæssige reak-
nal børnediagnose. Denne diagnose tioner - fra de erfaringer, det al-
har 2 undergrupper: lerede har gjort med voksne - til
læreren, der bliver en
A. Børn med vedvarende asocial adfærd gen- “forældrefigur” på godt og ondt.
nem hele barndommen (grænseoverskridende,
voldelig, gentager uheldig adfærd uden at gøre Tilknytningsforstyrrede børn har som oftest

NINGSFORSTYRRELSER
2
indlæringsproblemer i bred forstand - proble- stemt mål, men at mestre forholdet til det
mer, som ikke har at gøre med indlæringska- omgivende miljø. Her trænes i en helhed: hu-
pacitet (begavelse), men skyldes det proble- kommelse, tænkning, sansning, motorik, sprog,
matiske forhold til den voksne og andre børn. etc. Spædbarnet gør sig erfaringer med feed-
Indlæring hindres af idelige konflikter, kamp/ back, og fokuserer i stadigt længere tid sine
flugt reaktioner, tilbagetrækning, uopmærk- eksperimenter på bestemte genstande og vari-
somhed, m.v. erer sin adfærd over for dem. I denne proces
er det følelsesmæssigt svingende mellem tryg-
Hvor - og under hvilke betingelser - lærer hed og angst/ frustration over nye begivenhe-
man grundlæggende at lære sig noget? der og grænser, og denne pendulering mellem
tryghedssøgen og angst skaber en positiv ind-
Et barn lærer de elementære forudsætninger læringscyklus, hvor nye kompetencer erobres
for at modtage undervisning på puslebordet gradvist.
som spæd:
forældrens tilstedeværelse, konstante feed- Barnet opbygger i kontakt med moderen ( der
back og omsorg lærer det nemlig at: er i praksis ofte 4-5 personer om mor-
Opnå basal tillid, at koncentrere sig, at fordy- funktionen) objektkonstans, evnen til at fast-
be sig, at opleve det samme fra mange vinkler, holde en motiverende forestilling om hende,
at danne og udveksle erfaringer og følelser, at selv om baggrunden skifter. I begyndelsen fin-
danne meningsfulde helheder (styrebilleder, des denne forestilling kun, når moderen er til
forestillinger) , at forudse, at indleve sig, at stede, men allerede ved 2-års alderen er den
planlægge. så stabil, at den også styrer barnets adfærd
og motivation, selv om hun fysisk er ude af sy-
Indlæring foregår hos spædbørn, når en ræk- ne. Barnet begynder nu at opleve og løse indre
ke betingelser er til stede, der kan sammen- konflikter mellem forældres ønsker og krav, og
fattes som indre og ydre stabili- egne behov og impulser. Med vok-
tet: sen støtte lærer barnet at finde
gode kompromisser mellem disse
Hvis spædbarnet ikke oplever på- to kræfter, og det overfører sine
trængende indre behov (såsom overvejende positive oplevelse af
sult, tørst, søvn, tryghed), og bar- moderen til nye relationer (f.eks.
net ikke er angst, og heller ikke læreren).
oplever ydre mangler såsom kao-
tisk overstimulering eller mangel Ovenstående er samtidigt en liste
på kontakt - toner en ny adfærd over de manglende forudsætninger
frem. Den spæde giver sig f.eks. for indlæring hos børn med tidlige
til at eksperimentere og lege med tilknytningsforstyrrelser. Det vil
ranglen. Denne form for adfærd er ledsaget af sige, at alt hvad man på seminariet lærer om
behag og varieres hele tiden - barnet søger børns selvforvaltning, det kompetente barn,
“det nye i det velkendte”. Formålet med denne nysgerrighed, social stimulering via andre børn,
adfærd er ikke tilfredsstillelse eller et be- etc. - er et glimrende grundlag for at undervi-

NINGSFORSTYRRELSER
3
se 80% af danske børn, men knapt så relevant i Begavelsesmæssig og emotionel udvikling føl-
forhold til de 15%, der først og fremmest har ges ikke altid ad, og dette forvirrer.
brug for tryghed fra een fast voksen lærer/ Sproget er måske mest papegøjesprog - barnet
forældrefigur, og som slet ikke kan bruges kan f.eks. remse samtlige regler for god ad-
over for de 5%, som lider af livslange, socialt færd op, men kan ikke praktisere een eneste.
læderende tilknytningsforstyrrelser. Børn med Typisk vil man i den første tid synes, at barnet
en tryg tilknytning kan tidligt klare selvfor- er meget charmerende og umiddelbart (hvilket
valtning, selvvalg af grupper, forhandling, kon- skyldes, at det opfører sig som et spædbarn -
fliktløsning, lærerskift, spørgsmål frem for impulsivt, uden fremmedangst, meget umiddel-
konstateringer, frivillige aktiviteter, etc. bart i sit følelsesliv). Til gengæld skuffes man
dybt, når man opdager, at denne adfærd ikke
Det vil sige, at alt hvad man har lært om disse er forpligtende for barnet, og denne oplevelse
emner skal aflæres, når man begynder at ar- af inkompetence skaber ofte vrede og afvis-
bejde med børn med alvorlige tilknytningsfor- ning fra læreren.
styrrelser, eftersom temaerne i de tidligste Det primære element i undervisningen er der-
livserfaringer her er mistillid, angst, had, fra- for at skabe et for barnet meningsfuldt
vær af nysgerrighed og indre motivation, for- forhold, en brugbar voksenrelation - uanset,
ventninger om svigt, grænseafprøvninger etc. - hvilet stof man vil bruge i undervisningen. Det
hvilket også bliver hovedindholdet i forholdet vil sige, at man forstår barnet som følelses-
til læreren. mæssigt kompetent på et langt tidligere udvik-
lingstrin, end alderen antyder. Læreren skal
LÆREREN SOM TRYG FORÆLDREFIGUR måske med et 10-års barn arbejde på 1. klasses
- ELLER “RYK TILBAGE TIL START UDEN indlæringsniveau, mens den sociale og følelses-
AT FÅ 200 KR.!” mæssige ramme og rollefordeling svarer til
den, man ville skabe for et 2-års barn.
Stort set alle begyndere begår
den fejl at overvurdere disse AT VÆRE EN TYDELIG VOKSEN
børn, og tager basale psykologiske
funktioner for givet i undervisnin- Indgangsbønnen i den første time
gen (f.eks. samvittighed) - funkti- består ofte i, at man gør sig selv
oner, som børnene slet ikke har til den ansvarshavende voksne -
opbygget endnu på trods af deres hvem “jeg” er, hvordan man kan
alder (7, 12, 30 år). Det skyldes være tryg ved mig, hvornår jeg
bl.a., at børn uden disse funktioner griber ind og hvad jeg kræver.
ofte som forsvar har udviklet Hvad “vi” er her for at lære, hvad
pseudo-modenhed og en god evne din rolle er, hvordan du ser hvert
til imitation for at overleve og til- barn opgaver. Hvilket rum vi er i,
passe sig. Man tror derfor, at barnet har kom- hvad man laver her, hvordan man gør det, hvil-
petencer, som det kun besidder som overlevel- ke redskaber der bruges hvornår og hvordan,
ses/ overflade- imitiationer - “kompetencerne” hvem der taler med hvem hvornår, etc.
er en tom skal.

NINGSFORSTYRRELSER
4
Sørg for at bruge det samme rum, at børnene børn, man træner dem i at omgås jævnaldren-
har faste pladser, at alting ligger hvor det ple- de, selv om de ikke har udviklet en brugbar
jer. forståelse af, hvad en voksen er (og derfor
mangler en model, de kan overføre på forhol-
Vis barnet, at du tager hele ansvaret for alt, det til andre børn).
også når det går galt (“det var fordi jeg ikke
var hos dig/ ikke havde fortalt dig klart nok, Derfor skal kontakter i klassen ikke vægtes
hvad du skulle gøre/ at du var for bange eller barn-barn det første års tid eller to, men på
vred til at gøre det jeg bad dig om”). Skab et forholdet mellem dig og det enkelte barn
fokus, hvor du er centrum for alt, hvor dine (barn/ voksen). Du befinder dig i samme situa-
afgørelser erstatter endeløse diskussioner, tion som en dagplejemor med 6 egocentriske
hvor du strukturerer, så der ikke er rum for 2-årige børn. Så kollektive beskeder er udeluk-
kedsomhed eller angst. Som du ville gøre over ket i den første tid. Hvert barn skal have den
for dit eget 2-årige barn - på en venlig måde, samme besked, ved at du får det til at se på
som enhver god mor eller far gør det. Tag al- dig, holde dig i hånden mens du giver beskeden,
drig op, hvad der er gået galt, men lær barnet hvorpå barnet gentager beskeden med fortsat
at se 5 minutter frem (“så gør vi det, og så øjenkontakt mellem jer.
det ,og så det, hvad plejer at kikse, hvis det Det betyder ikke, at du ikke kan præsentere
sker gør du sådan og sådan”). Vis barnet, at du fælles spilleregler for klassen, men at indlæ-
beskytter det mod sig selv, gensidige overgreb ringen i praksis foregår med individuel kontakt
mellem børnene, og beskytter mod understimu- siden hen, ved at du nøje giver barnet feed-
lering ved vedvarende, stabile aktiviteter. Lad back ved at fortælle det præcist hvad det
være med at bebrejde, men grib ind. Lad være gør, som du vil have eller ikke have, at du roser
med at appellere til barnets forståelse - vis de sagligt, hver gang det begynder at udvise
din egen rummelighed overfor kaos og ting, der ønsket adfærd. Og dit ønske skal beskrives
løber af sporet. Stil krav til ad- mange gange i detaljer i den umid-
færd, ikke til følelser. Brug regler delbare situation, hvor det skal
og din beslutning som motivation. opfyldes. Desuden vil barnet have
dyb mistillid til autoriteter (som
HVAD ER SOCIAL TRÆNING jo ikke tidligere har bragt noget
OG KOMPETENCE HOS BØRN godt), og vil derfor konstant af-
MED TILKNYTNINGSFORSTYR- prøve, om du mener det du siger
RELSER? og gennemfører det.
At børn er født sociale er rigtigt - HVOR STOR SKAL KLASSEN

men der er udviklingstrin i det at VÆRE?
være social. I de første to år er STRUKTUR I HVERDAGEN.
social adfærd ikke øvelse i at omgås andre
børn, men at lære, hvad et andet menneske er Når et sådant barn har gjort sig umuligt i en
(mor, far, etc). Denne misforståelse er den klasse og er blevet en myte på lærerværelset,
klassiske i undervisningen af socialt umodne vil man ofte tilbyde 15 timers eneundervisning

NINGSFORSTYRRELSER
5
om ugen. Denne løsning er skadelig, da relatio- ansvar, så jobbet ikke ender hos sidst ansatte
nen bliver for tæt, og dermed får barnet til at vikar.
fungere dårligere på længere sigt. Lige så
ubrugelig er den almindelige klassestruktur, Barnet skal hele tiden vide, hvem af de voksne,
hvor der er alt for mange uoverskuelige relati- som i et givet forløb bestemmer, og andre til-
oner og personlige beslutninger, barnet skal stedeværende skal acceptere denne rollefor-
træffe hele tiden - og en støttelærer i klas- deling, som aftales på forhånd. Ethvert skift
sen er der heller ikke altid gode erfaringer eller kontakt med nye personer bringer børne-
med. Tidlig frustrerede og almindelige børn ne ud af fokus, så hverdagen handler ikke om
har helt forskellige kompetencer og moden- oplevelser eller at møde nye mennesker, eller
hedsniveau, og derfor vil der i realiteten ofte at nogen udenforstående kommer ind i klassen.
opstå to klasser i een ved støttelærerordnin- Alle skift skal markeres, f.eks. “Om lidt går vi
gen. ud i frikvarteret, der bestemmer Helge. Det
er ham, som går med ud i dag”.
De bedste erfaringer siger 5-7 følelsesmæs-
sigt umodne børn (kronologisk alder betyder Diskussioner mellem de voksne foregår altid
ikke så meget). Behandlingshjemmet Himmel- udenfor børnenes hørevidde.
bjerggården, Holmegårdsskolen i Hjørring,
Storstrøms Amt -(fam.centeret i Vordingborg FORHOLDET ER VIGTIGERE END INDHOL-
og forskellige andre skoler) arbejder efter DET
denne struktur. Klasser for tidligt frustrerede
børn er den bedste løsning, da erfaringen si- Målet i undervisningen er i første omgang ikke
ger, at de alt for ofte smides ud af den almin- stoffet - dette er kun et redskab til at etable-
delige folkeskole, ofte 3-4 gange inden re et forhold, præget af klare børn/ voksen
3.klasse. I små skoler med megen voksen roller, hvor barnet gennem en række indleden-
struktur og en høj grad af enighed de konflikter lærer at overholde
i lærergruppen kan det til tider rammer, den voksne sætter.
lade sig gøre.
Børnene kommer som regel fra fa-
Børnene arbejder bedst med een, milier, hvor der overhovedet ikke
højst to lærere som er gennemgå- er forskel på roller i hjemmet - de
ende i alle fag, og som er indstille- voksne agerer som børn, børnene
de på at sætte rammer og græn- får voksent ansvar og fortrolighed
ser og være rummelige overfor fra ganske små. Derfor er rolle-
småbarnlig adfærd. Unge lærere fordeling og voksen ansvarlighed
er som regel for ambitiøse med helt uvant for dem, og man må ha-
indlæringshastigheden, kan have ve forståelse for, at barnet skal
svært ved at styre nok, og oplever have tid til at indse fordelene ved, at voksne
derfor let arbejdet som nederlag. Det er op til tager voksent ansvar og befrier barnet for
skolens ledelse at sørge for, at de bedst egne- ubærlige beslutninger. Heri indgår uvægerligt
de og mest erfarne lærere tager det pålagte en række magtkampe (fordi barnet har oplevet

NINGSFORSTYRRELSER
6
autoriteter som farlige fjender med egne mål), meget af det. En sådan tilbageføring til det
som bedst løses ved, at du tænker langsigtet reelle niveau vil ofte udløse protester, fordi
og aldrig viger fra en opgave, du een gang har barnet har en urealistisk selvopfattelse, men
bedt barnet om at løse. Du kan ganske enkelt efterhånden opdager barnet, at dine krav er
holde længst ud. Kamp/ flugt adfærd er meget uomgængelige, og at du til gengæld aldrig
almindelig i denne fase, og hvis du lader barnet overbelaster det med stof, som det ikke for-
flygte mentalt eller fysisk, vil det få bekræf- står. At gennemføre det kræver, at man for-
tet sin forestilling om voksnes ligegyldighed og står, at det følelsesmæssige handicap giver
utroværdighed. Når den lykkes, vil antallet af kognitive problemer og manglende evne til at
konflikter i klassen som regel dale forbløffen- forstå meningen, med det der undervises i.
de hurtigt.
Indlæringsperioden er ofte 5-6 gange længere
Lektionerne er i begyndelsen meget korte (ned for en givet stofmængde i starten, men efter
til 20 minutter) med en kort pause nogle måneders ro og voksenstyring vil barnet
(voksenledsaget) mellem hver lektion. Jo læn- ofte have et langt hurtigere indlæringstempo.
gere et forløb varer, jo større er chancen for
at barnet lider nederlag, fordi det kun har et Når man er tilstrækkeligt trænet, vil barnet
lille barns koncentrationsevne. Det er en god efter ca. 18 mdr. være lidt foran jævnaldren-
ide at indlægge perioder med styret fysisk ak- de almindelige børn i dansk og regning
tivitet et par gange om dagen. (forudsat, at det ikke også er dårligt begavet).
FIND BARNETS REELLE KOMPETENCENI- HVAD SKAL DER UNDERVISES I - IND-

VEAU OG START DER. HOLDET?
Pseudoindlæring består som om- Som nævnt sigter undervisningen i

talt i, at barnet kan affyre en den første periode mod at barnet
række floskler, som det ikke selv lærer en overskuelig rolle og ad-
forstår om stoffet. Et barn som færd, at gøre hvad læreren øn-
hele tiden har mødt uoverstigelige sker, og at kunne sidde i en klasse
krav uden at dets behov blev op- uden at indlede konflikter hvert
fyldt, vil udvikle imitation uden øjeblik.
forståelse, snuppe lidt hist og her
og præsentere det, som om det Fagligt fokuserer man først og
forstod meningen og indholdet. fremmest på konkrete, nødvendige
Det kan f.eks. være, at du ret hur- fag, som på længere sigt kan sæt-
tigt skal fortælle et barn på 11 år, te barnet i stand til at klare sig i
at det skal starte i midten af 2. verden - at kunne læse, skrive og
klasses pensum, fordi resten af fundamentet betjene en PC! Materialerne bør vælges ud fra,
er alt for svagt og tilfældigt. Dette bør be- at de giver mange sanseindtryk (tænk på, hvor-
grundes i, at barnet har haft det vanskeligt dan små børn tilegner sig viden). F.eks. at lære
selv, og at forældre og andre har forlangt for ord ved at bruge kort med billeder, som illu-

NINGSFORSTYRRELSER
7
strerer ordet - gerne kort, som skal sættes overdreven optagethed af voksnes problemer
sammen som et puslespil. (så man ikke kan koncentrere sig om skolear-
bejde), og naturligvis hyppig afvisning fra an-
Man må ofte stille sig tilfreds med, at barnet dre mennesker på grund af disse adfærdsfor-
ikke forstår fagets dybere mening, men kan styrrelser.
lære mange ting udenad - derfor må man nød-
vendigvis ritualisere sin undervisningsform, Den enkleste måde at gøre temaet nærværen-
bruge mange gentagelser og have tålmodighed de på er at observere børnene i en uges tid, og
med indlæringstempoet i starten. notere hvert barns unormale adfærdsmønstre,
konflikthåndtering, reaktion på andres invitati-
FAGET ”AT VÆRE SAMMEN ELLER IKKE oner, placering af skyld i omgivelserne, etc.
VÆRE SAMMEN” Når man derefter introducerer følgerne af
tilknytningsforstyrrelse før børnene, skriver
Eet “fag” eller tema adskiller sig dog fra den man ganske enkelt de observerede reaktions-
normale undervisning, nemlig temaet: mønstre op på tavlen uden at relatere dem til
“Tilknytningsforstyrrelser og adfærdsproble- noget bestemt barn. Derpå spørger man børne-
mer” (der naturligvis ikke skal hedde sådan, ne, om de kan genkende nogle af disse reakti-
når det præsenteres for klassen). onsmønstre fra sig selv, og roser dem for hver
genkendelse.
Fagets formål er på længere sigt at give bar-
net en forståelse af/ en bevidsthed om sin Det er afgørende, at man gang på gang under-
egen sociale adfærd, at barnet forstår årsa- streger, at f.eks. vrede, had, uopmærksomhed
gerne hertil, og at det bevidst søger at ændre er børns normale reaktioner på en unormal si-
sine egne reaktioner. Det kan tilrettelægges tuation: manglende omsorg. “Alle børn gør som
som f.eks. en time hver fredag morgen, hvor du, hvis de har manglet en voksen hjælp tidligt
klassen arbejder med, hvordan i livet. Her skal du øve dig i at gøre
omsorgssvigt i førskolealderen fø- noget andet hver gang. Det tager
rer til vanskeligheder i børnehave, lang tid. Jeg hjælper dig”. Fokuser
skole, m.v. kun på, når det lykkes (tæl f.eks.
antal gange pr. dag), og ignorer,
SYSTEMATISK OPBYGNING AF når det ikke lykkes. Det sidste er
SELVBEVIDSTHED HOS BAR- vigtigt!
NET
Man kan f.eks. definere klassen
Tilknytningsforstyrrelse bør altid som værende for børn med disse
præsenteres sådan, at “alle men- vanskeligheder. Man kan bruge hi-
nesker har oplevet manglende til- storier fra sin egen opvækst, som
knytning”, og at dette kan medføre: lavt selv- man har et afklaret forhold til, man kan bede
værd, lyst til at ødelægge, vrede og had mod børnene fortælle en historie ud fra et over-
lærere og andre elever, spiseforstyrrelser, ordnet tema som “Drengen, der blev forladt”
indlæringsvanskeligheder, præstationsangst, og lade dem selv udfylde rammen uden nødven-

NINGSFORSTYRRELSER
8
digvis at tale om barnets konkrete hverdag Denne del af undervisningen er lykkedes, når
hjemme. børnene begynder at tolke hinandens og egne
adfærdsproblemer i hverdagen som resultatet
I denne forbindelse er det vigtigt at formidle af tilknytningsforstyrrelser. Brug fantasien,
en forståelse af forældres vanskeligheder, så kollegerne og evt. Pædagogisk Psykologisk Råd-
omsorgssvigt ikke bliver forældrenes skyld. givning i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Man kan f.eks. fortælle en historie om tre ge-
nerationer, hvor svigt overfor den første i MODNING AF KONFLIKTADFÆRD
slægten medfører, at denne bliver en vred el-
ler flygtende opdrager, den anden bliver meget Megen konfliktadfærd hos barnet er panikre-
hidsig, den tredje får det svært i skolen, etc. aktioner grundlagt i tidligere konfliktsituatio-
Eller man kan vælge en formidlet udgave af ner (f.eks. hvis barnet har oplevet vold mellem
Dicken’s som fredagsføljeton med efterfølgen- forældre eller fysiske overgreb), og disse re-
de “har i oplevet noget lignende?” - diskussion. aktioner er præget af ubevidst gentagelses-
Eller invitere den lokale skolepsykolog til at tvang - der eksisterer for barnet ingen alter-
fortælle børnene om tilknytnings/ adfærds- nativ reaktion eller adfærd. Da børn med til-
problemer. Også sådanne forløb skal struktu- knytningsforstyrrelser ofte har en meget lav
reres med læreren som ordstyrer, klare tids- grad af bevidsthed om sig selv (jeg-
og-temarammer, så trygheden bevares. bevidsthed) er de ofte ikke klar over selv,
hvordan de starter en konflikt og til bevidst-
Mange voksne (også lærere) er nervøse for at løshed repeterer samme stereotype konflikt-
tage sådanne temaer op i undervisningen. Men adfærd.
dels kan man ikke etisk forsvare at have børn i
en særlig undervisningsform uden at præcise- Lær børnene bevidst at identificere og gen-
re overfor for børnene, hvad de skal der og kende mønstre i konfliktadfærd: præcist hvad
hvilke problemer de anses for at der kan provokere den enkelte fø-
have. Dels vil man ofte forbløffes lelsesmæssigt, hvad denne så ple-
over, hvor klar en bevidsthed bør- jer at gøre, hvordan andre så ple-
nene har om egne vanskeligheder, jer at reagere, etc. Begynd der-
og hvor stor en lettelse det er at næst at indlægge nye adfærds-
møde en voksen, som tør tale om muligheder, når konflikten træk-
det mest væsentlige i barnets liv i ker op igen: F.eks. “her plejer du
stedet for at gøre tilknytningsfor- at række tunge ad ham, og han
styrrelser til et forbudt område, smider noget efter dig - sig til
som forbindes med skyld og skam i ham i stedet for, at han er dum! -
stedet for at være et interessant og accepter, at det synes han så
kerneområde i undervisningen. også, at du er”.
Husk Freuds ord: “de bedste terapeuter er
aldrig psykologerne, men almindelige menne- Lad meget gerne et videokamera køre i klas-
sker med viden om psykologi”. sen, og lad børnene gennemse og kommentere
konfliktsituationer og foreslå alternativ ad-

NINGSFORSTYRRELSER
9
færd.Eller brug båndoptager, spejl, gensidig men af neutralt strukturerende karakter. Et
imitation. Kort sagt alle metoder, der kan øge forsøg på at “trænge ind til” et skadet barn
barnets bevidsthed om sig selv og sine egne kan resultere i, at du aktiverer barnets negati-
handlinger. ve voksenerfaringer så meget, at det ikke kan
arbejde.
MOTIVATION KOMMER IKKE ALTID FRA
BARNET, MEN ALTID FRA LÆREREN Opstil konkrete mål og tidsramme for en peri-
ode, som du alene definerer, og konstater når
Motivation er et andet vigtigt emne. Motivati- du har ført barnet til målet, at det nu kan det,
on kommer normalt i høj grad fra barnet selv, i som det tidligere anså for umuligt. Derefter
en vekslen mellem spænding, angst og nysger- præsenterer du det næste målelige, konkrete
righed. Men denne indstilling kræver oplevet delmål og den tidsramme, målet skal nås inden-
tryghed tidligt i livet. Normale børn vil ved for (før forstod du ikke hvad delmængder var,
frustration udvise enten en ny-strategi ad- og påstod hårdnakket at du aldrig kunne lære
færd (hvad gør jeg så?) eller en handleorien- det - nu lægger vi sedlen “lære delmængder”
teret adfærd (jeg må gøre noget konstruk- væk, og hænger den næste seddel op på din
tivt). Et tilknytningsforstyrret barn vil kun ha- tavle).
ve kortvarig, lystbetonet motivation og søge at Præsenter kun eet mål ad gangen.
undgå krav. Så snart du stiller krav om genta-
gelse/ fordybelse (al indlærings moder), vil HVAD ER EN UNDERVISNINGSMÆSSIG
barnet kede sig, skændes med dig om det, der SUCCES MED ET TF BARN?
skal gøres, stille modkrav, flygte, etc.
Eet succeskriterium er “en stigning i den tid,
Det er vigtigt at forstå, at barnet ikke har op- et barn kan koncentrere sig om det samme em-
levet motivation og undersøgende nysgerrighed ne” - det kan evt. måles regelmæssigt, og re-
fra forældrene tidligt i livet, og sultaterne hænges op i klassen.
derfor skal al motivation komme
fra dig i form af uomgængelige, Et andet succeskriterium er, at
venlige, insisterende krav ( i star- barnet har lært at fokusere på
ten krav om ting, du helt sikkert dig, at modtage en besked og være
ved barnet kan allerede). Børn med villig til at modtage din hjælp. At
kontaktforstyrrelser udviser ved barnet oplever dig som “umulig at
frustration enten angst/ manglen- vælte”, hvorfor dets angst for det
de selvtillid (de som er lettere tomme rum er svundet ind til et
svigtet), eller aggression og asocial niveau, hvor indlæring bliver mulig.
adfærd (de, som er vedvarende
svigtede). Et tredje kriterium er, at du ram-
mer barnets indlæringsniveau og kan tøjle dine
Motivation skal hos de mest skadede ikke væ- ambitioner så tilpas, at barnet sjældent bloke-
re af følelsesmæssig karakter (jeg håber/ jeg rer og danner pseudoviden.
er ked af/ jeg stoler på/ jeg glædes over dig),

NINGSFORSTYRRELSER
10
Et fjerde kriterium er, at barnet forbinder høj grad af styring og ekstraordinære betin-
oplevelsen af dig med uforanderlig venlighed gelser.
og struktur. Enhver fejl eller et mål, der ikke
er nået kan aldrig blive barnets ansvar, idet du Der skal være lærere, som er motiverede for
venligt men bestemt fastslår, at årsagen var, et langsigtet arbejde. Et voksenskift koster
at du selv f.eks. overvurderede barnet, forlod barnet måneder, og arbejdet tager nogle år at
klassen før børnene var parat til at arbejde lære, uanset at man har stor erfaring med nor-
videre alene, etc. Alt ansvar defineres som male børn.
værende lærerens – undtagen, hvis noget lyk-
kes for barnet. Det vil ofte tage 3-5 år at opbygge en stabil
Man bør måle sin indsats på, hvor mange gange organisation og tilkæmpe sig de nødvendige
der forekommer konflikter eller kaotiske situ- rammer og etablere et fornuftigt samarbejds-
ationer i løbet af dagen. forhold til forvaltningen og andre samarbejds-
partnere.
På længere sigt er et femte kriterium, at bar- Klasser kan godt være på en folkeskole, men
net opnår en forståelse af sammenhængen skal være fysisk afgrænset i hverdagen. De
mellem dets opvækst og dets reaktioner i kon- der arbejder i klassen skal have een leder i
takt med andre, og at det kan variere sine re- organisationen, der har klassen som hovedan-
aktionsmåder. svar. Der må ikke være flere ledelsesmæssige
kokke om den.
NØDVENDIGE RAMMER OG RESSOURCER
RESULTATER
Klassens fysiske rammer skal være præget af
kvalitet, struktur og stabilitet. Selv meget dårligt fungerende børn kan komme
Samme lokale hver gang, samme få (gerne lidt til at fungere i en almindelig klasse uden særlig
oppe i alderen) lærere, samme ru- støtte, hvilket dog ofte forudsæt-
tiner, der skal være plads til at ter, at de får en tryg baggrund på
børnene kan sidde med tilpas ind- et socialpædagogisk opholdssted,
byrdes afstand. Tingene skal være en kompetent plejefamilie ell. lign.
få og af en standard, der gør dem Skolen
værd at passe på og vedligeholde. kan ofte medvirke til at motivere
Hvis noget går i stykker, skal der forældrene hertil.
stå et nyt eksemplar næste mor-
gen. ORGANISATORISKE ERFARIN-
GER I HVERDAGEN
Der skal være penge nok, tid nok
og et klart mandat fra organisatio- Hvis man ønsker at oprette en
nen til at gennemføre denne form for special- klasse for sådanne børn, har f.eks. Storstrøms
undervisning. Det skal konstant forklares og Amt
begrundes overfor omgivelserne, at disse (familiecenteret i Vordingborg) oprettet så-
børns behov kun kan opfyldes ved at skabe en danne klasser i en meget fornuftig struktur.

NINGSFORSTYRRELSER
11
Som eksempel på et kommunalt initiativ er den Rygård,N.P.: Tidligt frustrerede børn - nogle
lille skole (Huholt), som Sønderborg Kommune resultater fra en undersøgelse af 48 børn med
oprettede ved at anvende en lille, nedlagt kom- diagnosen “tidlig følelsesmæssig frustration”.
muneskole til børn med alvorlige adfærdsfor- Belastninger under graviditet, fødsel, i barnets
styrrelser, som regel børn, der ikke kunne 2 første leveår og resultater ved testning med
fjernes fra hjemmet. I Rønne Kommune findes WISC.
f.eks. “Skolen i Skolen”, en klasse med egen Hvad skal man som professionel se efter i mo-
stab under skoleinspektøren. I Hjørring Kom- derens og barnets/ den unges journaler? Inde-
mune har Holmegårdsskolen efterhånden i en holder bl.a. en checkliste for typiske risiko-
del år haft klasser for børn med tilknytnings- træk hos forældre og barn.
forstyrrelser. Forlaget Skolepsykologi 1998, Kbhv.Ø. tlf.
35381655 fax 3538 1665.
Generelt er der en tydelig tendens til, at fol-
keskolen udvikler mere differentierede stra- Rygård, N.P.: Psychopathic Children: Indicators
tegier overfor socialt umodne børn og unge. of Organic Dysfunction.
Som en logisk følge heraf bliver “folkeskolen” i: Millon,Simonsen,Birket-Smith, Davis: Psycho-
ikke et enhedsrum med fælles spilleregler og pathy. Antisocial, Criminal and Violent Beha-
undervisningsformer for alle, men en multikul- vior, p. 247-259.
tur, hvor “et skoleforløb” kan rumme helt for- Guilford Press, NY 1998. Homepage http:/
skellige metoder, klassestørrelser, m.v. alt ef- www.guilford.com.
ter behov. Bogen er en række internationale artikler af
forfattere fra The International Society of
LITTERATUR Personality Disorders med en række forskelli-
ge bud på årsager, behandling og diagnosekri-
Rygaard, N.P.: Tidlig frustration - selvorgani- terier vedr. psykopati. Up to date.
sering hos svært belastede børn.
Lærebog i adfærdsforstyrrelser Ibid. : Seksuelt misbrug og til-
og behandling af de mest følelses- knytningsforstyrrelser hos børn
mæssigt skadede børn, såkaldt og unge.
tidligt frustrerede Psyke & Logos Temanummer: Børn
(tilknytningsforstyrrede) børn. og seksualitet, nr. 2, p.508-530,
Mange praktiske eksempler på 1999. Dansk Psykologisk Forlag.
symptomer som de ses i hverda-
gen, behandlerens vanskeligheder Ibid. : At give omsorg til børn med
og tilrettelæggelsen af det tera- tilknytningsforstyrrelser i en ple-
peutiske miljø i praksis. Hvordan jefamilie.
støtter man barnets svage evne til Artikel, upubl.
at organisere perception, motorik,
følelser og intellektuelle funktioner? Munks- Ibid.: Tilknytningsproblemer og tilknytnings-
gaard 1998. forstyrrelser hos adoptivbørn.
Tidssskriftet Adoption og Samfund, 2000.

Kurser, konferencer og seminarer 1
Ellis Baastrup Rasmussen: Cand. Pæd. Psych.

SEMINAR:Sårbar fra star-
Autoriseret psykolog, specialist i børnepsyko-
ten. Hjernens udvikling, det logi. ”Småbørnspsykolog” på PPR i Roskilde
umodne sansesystem & de Kommune. Har igennem flere år arbejdet med
børn med særlige behov – bl.a. præmature
usynlige senfølger hos for tid- børn.
ligt fødte børn fra 0 – 6 år
Psykiske senfølger og de særlige behov hos
for tidligt fødte
Der kan ikke tegnes et entydigt billede af livs- Med udgangspunkt i sine praktiske erfaringer
forløbet hos de præmature børn. Nogle af med præmature børn og deres særlige behov
børnene viser sig i børnehave-alderen at have vil
vanskeligheder, selvom de som nyfødte ikke
har haft synlige problemer. Andre børn har så Ellis Baastrup Rasmussen bl.a. komme ind på
store skader på organerne som nyfødte, at de følgende:
nærmest virker umulige at redde, men alligevel • Fosterets hjerneudvikling
kan de klare sig godt uden senere nævnevær- • Den "psykiske" graviditet
dige vanskeligheder. Andre igen kan have ved- • Det udsatte/ sårbare barn
varende problemer barndommen igennem, selv- • Samspilsproblemer
om vi gør en stor indsats for dem. Vi kan med • De skjulte senfølger
andre ord ikke forudse, hvilke børn, der vil kla- • Beskyttende faktorer
re sig godt og uden hjælp og hvilke, der aldrig • Hvordan vi støtter børnene bedst muligt
kommer godt på vej. Når børn er født for tid-
ligt er deres hjerne endnu ikke fuldt udviklet, Vibeke Winter: Børnefysioterapeut i Gentof-
hvilket gør dem meget sårbare i forhold til an- te Kommune. Har i 10 år i samarbejde med for-
dre børn. De er bl.a. i risiko for at få sansein- ældre og daginstitutionspersonale screenet og
tegrationsproblemer og motoriske vanskelighe- leget/ trænet motorik med motorisk usikre
der. Mange af dem har derudover en skrøbelig børn – bl.a. for tidligt fødte - mellem 0 og 6 år.
psyke og samspilsproblemer. Konceptet bygger på sanseintegrationsterapi,
hvor man styrker barnets umodne sansesy-
For mange af børnene viser vanskelighederne stem. Har holdt mange foredrag om og under-
sig for alvor, når de begynder deres sociale liv vist i metoden.
og udvikling i institutionen, hvor de skal funge-
re sammen med andre børn. Men hvordan spot- Motorik og sanseintegration hos for tidligt
ter vi de børn, som har brug for en ekstra ind- fødte
sats? Hvordan griber vi ind og afhjælper deres Mange børn, der er født for tidligt, har et
vanskeligheder? På seminaret får du nogle umodent sansesystem, hvilket ofte medfører
praktiske, pædagogiske redskaber, som kan motorisk usikkerhed og måske berøringssky-
være med til at hjælpe børnene godt på vej. hed. Børn med usikker motorik udvikler sig
langsommere end andre børn. De kravler og går
senere, de kan ikke lide at tumle, de er ofte

være tid til at stille spørgsmål og drøfte nogle

bange for højder og kravler derfor ikke op. konkrete situationer. Det vil være fint, hvis
Børnene føler sig ofte udenfor, fordi de ikke deltagerne på forhånd har formuleret nogle
kan det samme som deres kammerater. Under- spørgsmål – noget, de undrer sig over, eller
søgelser viser, at børn med usikker motorik nogle situationer, der er svære at håndtere. Vi
kan have udtaleproblemer, ligesom man er inde vil bruge tid på, at deltagerne kan stille
på, at børn med indlæringsproblemer kan hjæl- spørgsmål og få svar.
pes med motorisk træning. Det er utrolig sjovt
og nemt at træne børnene. Det er leg, så bør- Tid og sted: 5. februar 2007 kl. 9.00-16.00 på
nene er helt med på det. Scandic Roskilde eller: 6. februar 2007 kl.
9.00-16.00 på Scandic Kolding
Forhåbningen er, at de voksne, der er omkring
det for tidligt fødte barn, lærer at stimulere Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.885,- der dæk-
barnet motorisk, således at barnet har mulig- ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
hed for at blive velfungerende både motorisk én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
og socialt. Børn med en umoden berøringssans friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
er ofte meget sensible, med deraf følgende moms.
udfordringer. Det er af stor vigtighed, at dis- Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
se børn identificeres, således at der kan tages rer.dk telefon 66 15 90 43.
hensyn til dem, ligesom de fleste af børnene
bør behandles.
Kursus: Børn, unge og familier

Helle Toftegård Eliasen: Pædagog med speci-
ale i for tidligt fødte børn. Underviser i for med særlige behov
tidligt fødte børn på Gedved Seminarium og
har en bred erfaring med emnet. Er tilknyttet Kompetencemål:
Præmaturforeningen og er selv mor til en præ- Målet er, at den studerende tilegner sig viden
matur pige. om
• centrale teorier og begreber om støttekræ-
Født for tidligt, og hvad så ? vende eller udsatte børn, unge og familiers be-
Med udgangspunkt i deltagernes egen hverdag hov og levevilkår,
giver indlægget deltagerne indblik i nye pæda- • metodeudvikling i socialpædagogisk arbejde
gogiske handlemuligheder i forhold til det for med støttekrævende børn og unge.
tidlig fødte barn og familien.
Vi vil drøfte nogle pædagogiske metoder og Indhold:
handlemuligheder til at støtte barnet i at have Teorier, metoder og begreber om
en tryg og overskuelig hverdag med plads til levevilkår,
livsglæde og udvikling. Vi vil også komme om- forskellige familiebehandlingsformer,
kring forældresamarbejdet og drøfte nogle forskellige syn på børns udvikling,
anerkendende indfaldsvinkler til arbejdet. kommunikative processer,
normalitet og social arv.
Efter Helle Toftegård Eliasens indlæg vil der

Indhold: Modulet er et grundmodul, der giver

Modulet er en del af diplomuddannelsen i Soci-
en samlet, overordnet indsigt på området: Hel-
alpædagogik.
dagsskolens elever/dagbehandling som tilbud
til behandlingskrævende elever.
Fagansvarlig: Lektor, cand.pæd. et phil.
Peter Flügge Telefon +45 3586 8510,
Målgruppe: Lærere og pædagoger i heldags-
pf@cvukbh.dk
klasser og dagbehandlinger samt på heldags-
skoler, observationsskoler og behandlingshjem.
Målgruppe: Lærere, pædagoger, socialrådgive-
Ud over i dette katalog vil kurset blive annon-
re, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergotera-
ceret på opslag formidlet direkte til heldags-
peuter, SSP-arbejdere og lignende.
klasser og -skoler. Ansøgning kan ske ad begge
veje.
Undervisning af: Adjunkt, cand.pæd., fritids-
pædagog Annette D. Bentzen
Undervisning af: Pædagogisk konsulent,
Pædagogisk konsulent, cand.mag
cand.psych. Claes Solborg Pedersen
Lars Jepsen
Lektor, cand.pæd. et phil.
Timer i alt: 30
Peter Flügge
Start dato: 5.november. 2007

Timer i alt: 9 ECTS
Slut dato: 9.november, 2007
Andet: Forår 2008: Tirsdag kl. 9.15-12.00,

Andet 05.11.07 kl. 10.00-16.00. 06.11.07,
gruppearbejde til kl. 14.00
07.11.07 og 08.11.07, hver gang kl. 9.00-16.00.
09.11.07 kl. 9.00-12.00.
Sted: Titangade 11, DK-2200 Købehavn N
Sted Titangade 11, DK-2200 København N

Pris: 6.900 kr
Pris 4.400 kr. inkl. forplejning

Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ser København & Nordsjælland
Udbyder Center for Videregående Uddannel-
KURSUS: De udfordrende
elever (Heldagsskolemodul I: ) KURSUS: Sociale og psykiske van-
skeligheder (AKT)
Kompetencemål: Viden om nyere forskningsba-

Kompetencemål: Målet er, at den studerende
serede teorier om børn med sociale og emotio-
erhverver sig viden, indsigt, forståelse og
nelle vanskeligheder, AKT/ADHD/autisme og
handlekompetence i forhold til det specifikke
deraf følgende skoletilbud.
område. På baggrund af en sociologisk, psykolo-
gisk og pædagogisk viden skal den studerende

kunne beskrive, analysere og vurdere handle- Timer i alt: 9 ECTS

forslag og interventioner, som rummer overve-
jelser i forhold til den enkelte og til netvær- Andet: Forår 2007: Mandag klokken 15.00-
ket omkring den enkelte, herunder relevante 19.00
samarbejdspartnere.
Sted: Titangade 11, DK-2200 Købehavn N
Indhold: Modulet er en del af Diplomuddannel-
sen i Specialpædagogik. Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
• Definition, afgrænsning og afklaring af mål-
gruppen i forhold til forskellige vanskelighe-
FYRAFTENSMØDE: Konflikt-
der/betegnelser/diagnoser, herunder udbre-
delse, årsagsforhold, sværhedsgrad, prognose håndtering: Hvad gør vi, når
og implikationer. børn og unge...
• Relevante udviklings- og socialpsykologiske
teorier og forskningsresultater (med fokus på
emotioners og relationers betydning for udvik- Kompetencemål: Konflikthåndtering. Hvad gør
ling og mulig dysfunktionel udvikling). vi, når børn og unge ”ikke opfører sig ordent-
• Udvikling og socialisering i lyset af forskelli- ligt”?
ge livsvilkår.
• Vanskeligheder og handicap set i et Indhold:Er du lærer eller pædagog – og står
livsperspektiv i relation til familieliv, uddannel- du ofte i en konfliktfyldt situation, så kom og
se, fritidsliv og arbejde. hør om et nyt koncept, som kombinerer psyko-
• informationsindsamling, beskrivelse, iagtta- logisk og pædagogisk teori med en praktisk til-
gelse og undersøgelse som basis for handling gang til konflikter. Det fremlægges, hvordan
og undervisning. en struktureret tilgang til konflikter kan
• Mestring og kompensationsmuligheder. fremme børns og unges udvikling.
• Arbejdsformer, metoder og materialer til Selvfølgelig bliver det blot en ”smagsprøve ”!
udvikling af emotionelle og sociale kompeten-
cer. Undervisning af: cand.pæd.psyk Peter Wick
• Introduktion til videncentre, behandlingsste-
der, tidsskrifter samt tilsvarende information. Timer i alt:2,5
• Vejledning, rådgivning og samarbejde.
Dato og tid: Onsdag 23.01.08 kl. 15.30-17.00.
Fagansvarlig: Pædagogisk konsulent,
cand.pæd.psyk. Lone Gregersen, telefon +45 Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
3586 8510
Pris: Gratis
Målgruppe: Pædagoger, undervisere, konsulen-
ter og ledere inden for det specialpædagogi- Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ske arbejdsfelt. ser København & Nordsjælland

Fra Amternes politiske magasin, MANDAT:
Flere børn og unge henvises til psykiatrisk behandling
Af Per Hove Thomsen, professor, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospi-
tal, Århus Universitetshospital, Risskov
Børn, som har dårlige sociale færdigheder angst for ikke at kunne slå til blandt andre
og psykiske problemer, bliver i stadigt sti- børn og unge.
gende omfang skilt ud i folkeskolen, fordi
man vægter træning i sociale kompetencer, Og livet for mange unge er blevet mere bela-
omstillingsparathed og evne til gruppearbej- stende. Vi har gennem de senere år set en
de så højt. Det er en af forklaringerne på, stigning af unge – især piger – med spisefor-
at så mange børn henvises til børne- og
styrrelser, unge med depression og unge self-
ungdomspsykiatriske afdelinger
cuttere, som kommer på skadestuen efter
Igennem de seneste 10 år har vi konstateret selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg.
omtrent en fordobling i antallet af henvisnin-
ger til landets børne- og ungdomspsykiatriske Skræmmende informationer
afdelinger. En stigning, som ikke kan forklares Om stigningen afspejler en øget forekomst,
med ændringer i andelene af børn og unge i eller om den er et resultat af den øgede fokus
befolkningen, og en stigning, som de børne- og på børn, der ikke trives, ved vi ikke. Man kan
ungdomspsykiatriske afdelinger er uden indfly- dog pege på flere faktorer i samfundet, som
delse på, da henvisningerne jo kommer fra in- kan være medvirkende til udviklingen. På mange
stanser i den primære, kommunale sektor. punkter lever vi i et mere uoverskueligt, kom-
plekst og stressende samfund, som tvinger selv
Der er flere årsager. For det første er der en ganske små børn til i dagligdagen at overskue
stærkt øget opmærksomhed og et fokus ret- mange forskellige sociale sammenhænge. Desu-
tet mod børn og unge med psykiske vanskelig- den bliver de næsten dagligt via medierne
heder. Det er blevet langt mindre tabuiseret – bombarderet med alverdens katastrofer. For
både blandt forældre og blandt professionelle, mange børn er rapporter om krigen i Irak eller
som har med børn at gøre – at søge psykiatrisk sultkatastrofen i Dafur stærkt skræmmende.
hjælp. Det ligger nærmest i tidens trend, at De har ikke den modenhed, der sætter dem i
man må sikre sig den bedst mulige hjælp til stand til at distancere sig fra de skræmmende
det barn, som ikke trives optimalt. I takt her- informationer.
med er børne- og ungdomspsykiatrien udbygget
på landsplan. Vi ved, at dette i sig selv betyder For de fleste unge kan vi vel tale om en gene-
et øget antal henvisninger. ration, der stort set har frit valg på alle hyl-
der. Det stiller store krav til deres selvfølelse,
Unge skader sig selv deres tro på sig selv og egne værdier samtidig
Men er der også tale om en øget sårbarhed med at samfundet stiller større og større krav
blandt børn og unge i dagens Danmark? Bagved til faglig kunnen og omstillingsparathed.
de fleste psykiske lidelser ligger genetiske For unge, som er identitetssvage og som har
faktorer, forstået som en nedarvet sårbarhed svært ved at tolke sociale signaler, og som til-
for at udvikle symptomer. Den genetiske be- lige måske er disponeret for depression eller
tydning er forskellig fra diagnose til diagnose. angst, som har utrygge hjemlige vilkår eller
Udvikling af en psykisk lidelse er resultatet af som lever i en stresset hverdag, kan de ydre
et komplekst samspil mellem medfødt dis- krav og forventninger være de faktorer, som
position og ydre faktorer, sociale såvel som får læsset til at vælte.
kulturelle. Vi ser flere henviste børn med de-
pres-sion og stresssymptomer, med angst- Vanskeligheder bliver udstillet
symptomer i form af tvangstanker og tvangs- For en anden gruppe af børn, som vi ser i
handlinger, angst for at være alene, angst for stærkt stigende omfang, er problemerne tæt
at være blandt fremmede mennesker eller knyttet til skolen. Vi ser i disse år et boom af

Flere børn og unge henvises til psykiatrisk behandling 2
henvisninger af børn, som diagnosticeres med opdaget tilstand, men antallet af børn, som får
tilstanden ADHD, tidligere kaldet DAMP. Disse stillet denne diagnose, er stærkt stigende – og
børn har vanskeligheder med hyperaktivitet, udgør 10-12 pct. af alle henviste børn til bør-
impulsivitet og koncentrationsevne. nepsykiatrien i Danmark. Den væsentligste år-
sag til denne øgning ligger i et øget fokus på
Børn med ADHD er ikke nogen ny opfindelse. tilstanden, en udvidelse af de diagnostiske kri-
Tilstanden er medfødt og børn med de her terier, således at forstå, at flere børn end
nævnte vanskeligheder har formentlig altid tidligere opfylder kriterierne og et samfund,
der i højere grad lægger vægt på sociale kom-
eksis-teret, men vi ser dem nu i stort tal hen-
petencer, lige fra børnehaven og opefter –
vende sig til pædagogisk-psykologisk rådgiv- netop det område, hvor børn med gennemgri-
ning og til børne- og ungdomspsykiatriske af- bende udviklingsforstyrrelser kommer til kort.
delinger med et berettiget krav om hjælp. Der er allerede stor politisk bevågenhed på
Børn med ADHD udgør 12-14 pct. af alle børn, børne- og ungdomspsykiatri. Vi har fået tilført
som vi ser i børne- og ungdomspsykiatrien i flere ressourcer gennem de seneste år, men
Danmark, ligesom de fylder op i størstedelen ikke svarende til det stærkt øgede pres. Tilli-
af skolernes specialundervisningsklasser. Vi ge kæmper vi med mangel på speciallæger. Det
har fået langt bedre forståelse for ADHD- er meget vigtigt og glædeligt, at vi, trods den
børns vanskeligheder og har nu langt bedre be- generelle lægemangel i landet, er i stand til at
handlingsmuligheder. Dette betyder i sig selv, tiltrække nye læger i børne- og ungdomspsyki-
at forældre og professionelle henvender sig til atrien. Andre faggrupper ud over læger har
os om hjælp. traditionelt altid spillet en væsentlig rolle i
det tværfaglige samarbejde, og mange traditi-
En forklaring på at flere børn henvises med onelle lægeopgaver er allerede i vidt omfang
disse diagnoser, ligger i den fundamentale æn-
uddelegeret til andre faggrupper. Men special-
dring i skolens måde at undervise på, som vi
lægen er krumtappen i det tværfaglige arbej-
har været vidne til gennem det sidste årti.
Folkeskolens pædagogik er ændret, og kravene de – ikke mindst i den samlede behandlingstil-
til børnene er dermed øgede. Nu taler vi om rettelæggelse, herunder koordinering af den
selvforvaltning, ansvar for egen læring og ud- medikamentelle behandling med andre behand-
vikling af forskellige kompetenceområder. Vi lingstiltag.
har fået en skole, som har erstattet en del af
den strikt faglige indlæring med en træning i Man bør satse på et udvidet samarbejde på
sociale kompetencer, omstillingsparathed og tværs af de sektorer i såvel regioner som pri-
evne til gruppearbejde. Det kan være godt for mærkommuner, der har med børn med psykiske
mange børn, men børn, som har vanskeligheder lidelser at gøre. Måske må vi definere hospi-
med opmærksomhedsfunktion, hyperaktivitet talsopgaverne strammere og investere yderli-
og impulsivitet, vil derimod være lost. Deres gere i en opkvalificering af primærsektoren,
vanskeligheder vil blive udstillet i en grad, som således at den kan overtage flere af de lettere
de ikke blev tidligere. En anden gruppe børn, udrednings- og behandlingsopgaver. For at det-
som vi ser i stort tal, er børn med gennemgri- te skal kunne lade sig gøre, må der findes res-
bende udviklingsforstyrrelser eller børn i det sourcer til at udvide de i forvejen eksisteren-
såkaldte autismespektrum. Børn med disse di- de konsulentfunktioner, som speciallægerne og
agnoser har en grundlæggende og tidligt er- psykologerne varetager – med langsigtede fa-
hvervet vanskelighed ved at indgå i socialt ste bevillinger. Man kommer ikke uden om en
samvær med andre p.g.a. vanskeligheder ved at væsentlig ressourcetilførsel til de børne- og
tolke sociale signaler, sproglig mening og om- ungdomspsykiatriske afdelinger, hvis politiker-
gangsformer. Autisme er heller ikke nogen ny- ne vil de urimeligt lange ventetider til livs.

VEJLEDNING: Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
1
Det er først og fremmest mit håb, at vejledningen
I et følgebrev til vejledningen skriver ju- kan tjene til afklaring for både ansatte og arbejds-
stitsminister Lene Espersen: givere af, hvilke rammer der gælder for offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Den offentlige debat er af afgørende betydning i
et demokrati, og det er vigtigt, at også offentligt Jeg håber imidlertid også, at vejledningen vil kunne
ansatte har mulighed for at deltage i debatten. fungere som inspiration til, hvordan man på de en-
kelte arbejdspladser kan fremme den videre debat
Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke om offentligt ansatte s ytringsfrihed. Vejledningen
blot af betydning for den enkelte ansatte. Det er vil således f.eks. kunne danne udgangspunktet for
således i mindst lige så høj grad til gavn for sam- afholdelse af lokale informationsmøder og kurser,
fundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. ligesom vejledningen helt eller delvist vil kunne ind-
Dette skyldes bl.a., at de offentligt ansatte - i arbejdes i lokale personalehåndbøger mv.
kraft af den specialviden, som de besidder inden
for deres forskellige fagområder - i en række til-
fælde vil kunne medvirke til at højne det faglige Vejledning om offentligt ansattes ytringsfri-
niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil
hed
således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om,
Indledning
hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutnin-
ger har haft eller vil kunne få. Demokrati og åbenhed er grundlæggende vær-
dier i den offentlige sektor, og det er derfor
For offentligt ansatte, som gerne vil benytte deres både naturligt og nyttigt, at offentligt ansatte
adgang til at deltage i den offentlige debat, er det gør brug af deres ytringsfrihed og deltager i
vigtigt, at der hverken hos den ansatte eller ar- den of-fentlige debat med viden og synspunk-
bejdsgiveren er unødig tvivl om de generelle regler ter.
og principper vedrørende offentligt ansattes ret til
at ytre sig. Det har imidlertid i praksis vist sig, at der på
offentlige arbejdspladser kan være noget for-
Den betænkning, som Udvalget om offentligt ansat-
skel-lige opfattelser og udlægninger af, hvilke
tes ytringsfrihed og meddeleret har afgivet i marts
2006, viser imidlertid, at der i praksis kan konsta- retlige rammer der gælder for offentligt an-
teres en vis usikkerhed blandt de offentligt ansat- sattes yt-ringsfrihed, hvilket har givet anled-
te og de offentlige arbejdsgivere om indholdet og ning til en vis usikkerhed blandt såvel ledere
rækkevidden af de gældende regler om offentligt som medarbejdere.
ansattes ytringsfrihed.
Denne vejledning har derfor til formål at tilve-
Formålet med vejledningen er på denne baggrund at jebringe grundlæggende information om ram-
skabe klarhed om de overordnede regler og princip- merne for ytringsfrihed for alle offentligt an-
per for offentligt ansattes ytringsfrihed.
satte - både ledere og medarbejdere.
Vejledningen svarer til det udkast til vejledning,
som Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledningen indeholder således en beskrivelse
og meddeleret har udarbejdet, jf. bilag 6 i betænk- af gældende ret på området og nogle gode råd.
ning nr. 1472/2006. Vejledningen kan tjene dels som en overskuelig
guide for de enkelte ledere og medarbejdere i

2
konkrete situationer, dels som inspiration til
en generel fremme af offentligt ansattes del- der forud for en offentliggørelse af ytringer
tagelse i den offentlige debat og til, hvordan skal indhentes tilladelse, ligesom der heller
man på den enkelte arbejdsplads kan fremme ikke må lægges andre hindringer i vejen for
åbenhed og debat om arbejdspladsens forhold. ytringernes offentliggørelse.
Det sidste kan for eksempel ske i forbindelse Borgernes, herunder de offentligt ansattes,
med drøftelse og gennemførelse af personale- ytringsfrihed er endvidere beskyttet af Den
og ledelsespolitikker. Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10, der bestemmer at: "Enhver har ret
Samtidig vil vejledningen kunne indgå ved semi- til ytringsfrihed. Denne ret omfatter menings-
narer, kurser eller andre arrangementer, der frihed og frihed til at modtage og meddele op-
afholdes af arbejdsgiver- og/eller personale- lysninger eller tanker, uden indblanding fra of-
organisationer mv. fentlig myndighed og uden hensyn til lande-
grænser…..".
Retsgrundlaget - Rammerne for offentligt
ansattes ytringsfrihed Offentligt ansatte er som alle andre borgere
Offentligt ansatte er som alle andre borgere undergivet visse begrænsninger i ytringsfrihe-
omfattet af grundlovens bestemmelse om den og må således ikke fremsætte freds- og
ytrings-frihed. Grundlovens § 77 bestemmer, ærekrænkende udtalelser. Herudover er of-
at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og fentligt ansatte begrænset af reglerne om
tale at offentliggøre sine tanker, dog under tavshedspligt, der betyder, at man ikke må vi-
ansvar for domstolene. Censur og andre fore- deregive eller udnytte fortrolige oplysninger.
byggende forholdsregler kan ingensinde på ny Bestemmelserne herom findes i straffeloven
indføres". og forvaltningsloven.
Bestemmelsen beskytter som udgangspunkt Gennem praksis, herunder i udtalelser fra Fol-
alle former for ytringer - det være sig faglige ketingets Ombudsmand, er det endvidere fast-
be-skrivelser og synspunkter, ytringer der ud- slået, at hensynet til offentlige myndigheders
trykker en politisk holdning, gengivelse af fak- interne beslutningsproces og funktionsevne i
tiske forhold, praktiske anvisninger osv. Den særlige tilfælde kan medføre begrænsninger i
beskytter endvidere enhver form for formid- offentligt ansattes frihed til at ytre sig om
ling af ytringer - det være sig i tekst, tale, bil- eget arbejdsområde.
leder, billedsprog mv., og i forbindelse med ta-
ler, møder, interviews, læserbreve, debatind- Nærmere om rammerne for offentligt an-
læg, kunstneriske udtryksformer osv. sattes ytringsfrihed
Som offentligt ansat er man som alle andre
Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at borgere beskyttet af grundlovens bestemmel-
offentlige myndigheder indfører censur eller se om ytringsfrihed og kan på egne vegne del-
andre forebyggende foranstaltninger. Det vil tage i den offentlige debat og fremsætte per-
sige, at der ikke må fastsættes regler om, at sonlige meninger og synspunkter. Dette gælder

3
Derudover må der, af hensyn til offentlige
også emner, der vedrører ens eget arbejdsom-
myndigheders interne beslutningsproces og
råde.
funktionsevne, i særlige tilfælde udvises tilba-
geholdenhed med hensyn til ytringer om for-
Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfri-
hold, der vedrører eget arbejdsområde. Denne
hed gælder kun, når man som offentligt ansat
begrænsning gælder normalt kun for centralt
ytrer sig på egne vegne. Ledelsen kan således
placerede medarbejdere tæt på beslutnings-
fastsætte regler for, hvem der må udtale sig
processen. Her vil det kunne være af betyd-
på myndighedens vegne, og give nærmere ret-
ning, om ytringen fremsættes før eller efter,
ningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.
at en beslutning er truffet. En ytring, der
fremsættes offentligt, før eller i nær tids-
Når man derimod ytrer sig på egne vegne, kan
mæssig sammenhæng med, at en beslutning er
ledelsen ikke kræve, at man først skal indhen-
truffet, kan have en større skade-virkning for
te tilladelse til at fremføre en påtænkt ytring.
den interne beslutningsproces end en ytring,
Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal
der fremsættes længere tid efter, at beslut-
orien-tere ledelsen om ytringer, der fremsæt-
ningen er truffet. Begrænsningen vil navnlig
tes på egne vegne.
have betydning for ansatte med nær tilknyt-
ning til de enkelte myndigheders ledelse, og vil
Hvis der er risiko for, at offentligheden fejl-
således ikke omfatte offentligt ansatte, hvis
agtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk
funktioner ligger langt fra de politiske og ad-
for ansættelsesmyndighedens synspunkter,
ministrative beslutningstagere.
skal man i forbindelse med ytringer vedrøren-
de ens eget arbejdsområde præcisere, at man
Man har som offentligt ansat en vidtgående
ytrer sig på egne vegne.
frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål,
som kan have væsentlig betydning for de
Udgangspunktet er, at offentligt ansatte ikke
fremtidige forhold på arbejdspladsen, f.eks.
efterfølgende kan pålægges ansvar i anledning
nedskæringer.
af ytringer, som de fremsætter på egne vegne.
Offentligt ansatte har således en udstrakt
Det ligger fast, at en offentligt ansat har ret
ytringsfrihed.
til at fremføre en eventuel kritik offentligt
uden først at anvende de interne systemer, så
Der gælder dog nogle få begrænsninger i yt-
som ledelses- og samarbejds-/
ringsfriheden.
tillidsrepræsentantsystemet. I en række til-
fælde vil det dog - bl.a. af hensyn til mulighe-
Man må ikke ytre sig om tavshedsbelagte op-
den for at forbedre de forhold, man finder er
lysninger eller fremkomme med ærekrænken-
kritisable, og af hensyn til de fremtidige sam-
de udtalelser. Man må heller ikke ytre sig i en
arbejdsforhold på arbejdspladsen - kunne væ-
urimelig grov form eller fremsætte åbenbart
re mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først
urigtige oplysninger om væsentlige forhold in-
at rejse kritikken via de interne systemer.
den for eget arbejdsområde.

4
Forholdet mellem offentligt ansattes yt- "negative ledelsesreaktioner". Ledelsen skal i
ringsfrihed og kravet om ansattes loyalitet. sådanne tilfælde være særligt opmærksom på
Som nævnt ovenfor gælder der visse be- kravene til kvalifikation og bevissikkerhed,
grænsninger i offentligt ansattes ytringsfri- herunder de krav der gælder om, at samar-
hed. Dels må offentligt ansatte ikke ytre sig i bejdsvanskelighe-derne skal være betydelige,
en urimelig grov form eller fremsætte åben- og om at vanskelighederne i det væsentlige
bart urigtige oplys-ninger om væsentlige for- skal skyldes den ansatte. Og ledelsen skal sam-
hold inden for eget arbejdsområde. Dels er tidig have sig det vægtige hensyn til offentligt
centralt placerede medar-bejdere tæt på be- ansattes ytringsfrihed for øje.
slutningsprocessen undergivet visse begræns-
ninger med hensyn til ytringer om forhold, der Åbenhed i den offentlige sektor og den en-
vedrører deres eget arbejdsområde. kelte arbejdsplads
Begreber som åbenhed, gennemsigtighed og
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at troværdighed er væsentlige værdier i den of-
den ulovbestemte loyalitetspligt, der består i fentli-ge forvaltning. Det er derfor naturligt,
et an-sættelsesforhold, ikke kan medføre at offentligt ansatte, der har en grundig ind-
yderligere begrænsninger i offentligt ansattes sigt i og in-teresserer sig for forholdene inden
ytringsfrihed. for deres egne arbejdsområder, også bidrager
med deres viden og synspunkter i den offentli-
Når en lovlig ytring er fremsat ge debat. Ytringsfriheden sikrer, at offentligt
H vis en offentligt ansat ytrer sig i overens- ansatte har en vidtgående ret til at deltage i
stemmelse med de retningslinjer, der er be- den offentlige debat om forholdene på egne
skrevet i denne vejledning, er ytringen lovlig og arbejdsområder.
kan dermed ikke give anledning til, at den an-
satte på-lægges ansvar. Men debat og åbenhed bør også fremmes in-
ternt på den enkelte arbejdsplads. Her spiller
Ytringen kan heller ikke danne grundlag for, at ledel-sen en væsentlig rolle for, at der skabes
ledelsen - i kraft af sin almindelige ret til at en kultur, hvor det er både legitimt og velset,
lede og fordele arbejdet - anvender de såkald- at man viser interesse for og debatterer ar-
te "negative ledelsesreaktioner". En lovlig yt- bejdspladsens forhold. Både ledere og medar-
ring kan derfor ikke i sig selv føre til afskedi- bejdere bør være bevidste om, at loyalitet
gelse eller andre former for direkte eller indi- mod arbejdspladsen ikke blot betyder, at man
rekte sanktionering, som for eksempel ændring udviser respekt for de trufne beslutninger,
af den ansattes arbejdsområde, eller at den men også at man på konstruktiv vis påpeger
ansatte ikke tilgodeses i forbindelse med til- eventuelle kritiske forhold.
deling af løntillæg.
Det kan derfor anbefales, at man på den enkel-
Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirknin- te arbejdsplads åbent drøfter de offentligt
gerne af en lovlig ytring - for eksempel samar- ansat-tes ytringsfrihed og i øvrigt søger at
bejdsvanskeligheder - er af en så alvorlig ka- skabe de rette vilkår for en konstruktiv debat
rakter, at det kan danne grundlag for om arbejdspladsens forhold.

Kalenderen 26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
54.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske
dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 63.
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
greb blandt børn og unge”. Horsens. Omtalt i Uge-
Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskelig-
brev 63.
heder (AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser

1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
ret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
greb blandt børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge-
brev 63.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
24. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.
Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skilles?”
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,
Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
25. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-
ger”. Aalborg. Omtalt i Ugebrev 66.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud.
Ugebrev 64.
Hvordan støtter vi børn, når far og mor skal skilles?”
Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-
brev 62.
stress”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive
udfordrende elever”. København. Omtalt i Ugebrev
børn og unge — Hvad gør man i familien? Middelfart.
67.
Omtalt i Ugebrev 62.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
30. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-
værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
ger”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
talt i Ugebrev 63.
31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-

23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-
stress”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 65.
tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67
5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hu-

Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med
kommelse”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66.
særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Ros- Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
kilde. Omtalt i Ugebrev 67. om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.
6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev 67. Skriv til:
email2kai@stofanet.dk
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hu-
kommelse”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.

Akt4u 67

Enviado por

Dados do documento

Título original

Direitos autorais

Formatos disponíveis

Compartilhar este documento

Compartilhar ou incorporar documento

Opções de compartilhamento

Você considera este documento útil?

Este conteúdo é inapropriado?

Direitos autorais:

Formatos disponíveis

Akt4u 67

Enviado por

Direitos autorais:

Formatos disponíveis

-UGEBREV

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Døren til fremtiden

Når en undersøgelse af 4000 elever viser at

Katalogerne for næste års kurser, konferen-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

INDLEDNING oplevelsen til erfaring, er ofte med intention

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5

At børn er født sociale er rigtigt - HVOR STOR SKAL KLASSEN

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7

FIND BARNETS REELLE KOMPETENCENI- HVAD SKAL DER UNDERVISES I - IND-

Pseudoindlæring består som om- Som nævnt sigter undervisningen i

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

Ellis Baastrup Rasmussen: Cand. Pæd. Psych.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14

være tid til at stille spørgsmål og drøfte nogle

Kursus: Børn, unge og familier

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

Indhold: Modulet er et grundmodul, der giver

Start dato: 5.november. 2007

Andet: Forår 2008: Tirsdag kl. 9.15-12.00,

Sted Titangade 11, DK-2200 København N

Pris 4.400 kr. inkl. forplejning

Kompetencemål: Viden om nyere forskningsba-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16

kunne beskrive, analysere og vurdere handle- Timer i alt: 9 ECTS

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 22

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 23

18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser

31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børne-

5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hu-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 67 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 24

Você também pode gostar