-UGEBREV

Nr. 68
Tirsdag d. 5.12. 2006
2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Det er snart Jul. Dette er det sidste
og
AKT4U ugebrev i dette kalenderår. Efter
Kai Pedersen (ansvh.)
nytår hedder det pludselig 3. årgang, tja?
Email: AKT4U@webbyen.dk
Det er tid til status. Gik året som det
skulle eller… Svaret må blive ja på mange
Telefon: 20 40 80 57
punkter gik der over forventning. Vi har Website: www.AKT4U.webbyen.dk
nu over 2.000 tilmeldte i over 200 kom- Postadresse: ”Frederikshøj”,
muner (af de gamle). Det er langt over Banevej 22, 4180 Sorø.
hvad vi i fantasien havde regnet med for
små to år siden. MEN der er også et men.
Succesen er ved at slå os ihjel. Vi må san-
de at vi ikke kan løbe stærkere. Alle i re-
daktionen arbejder fuldtids i folkeskolen,
så de 20 timer oveni går fra familien. Den
holder ikke i længden. Måske var vi nai-
ve? Ja det må vi have været. Jeg kan se
af mine optegnelser, at jeg regnede med Kai Pedersen Charlotte Andersen
250 tilmeldte med et absolut max. på Stillinge skole Supportteam
300. Vi har lagt os fast på, at det skal Slagelse Gladsaxe

være gratis at modtage Ugebrevet samt

at vi ikke vil have annoncer i Ugebrevet.
Vi vil gerne omtale kurser og bøger mv,
men vi vil ikke have noget for det. Så kan
vi også selv bestemme hvad der skal i.
Der har ikke været frynsegoder af de
store. I de to år vi har udsendt Ugebre-
vet har vi modtaget to bøger gratis og
ingen kurser. Så udgiftsbyrden tynger
også. Hvad er der af løsningsforslag? Har
du et godt et så lad os det høre. Vi er
meget modtagelige for den slags. Så vil
du måske spørge: Hvorfor laver vi så
AKT4U? Svaret er ganske enkelt:
Fordi vi ikke kunne lade
være. Vi er de eneste
at bebrejde. Vi har
ikke andre at skyde
skylden på. Sådan.
Hvorfor al det piveri? Fordi
det letter at komme af med
det - den kender du godt, ikke?
Nå men lad os se fremad! Under alle om-
stændigheder fortsætter vi indtil Uge-
brev 70. Så træffer vi en beslutning.
Her ved juletid og det snarlige årsskifte
vil vi fra AKT4U takke alle vi har været i
kontakt med i det gamle år. Det er ikke al-
tid vi har været flinke til at svare hurtigt
tilbage, og der skal nok være enkelte der
sidder og venter på et brev, men sådan er
det.
Og til dig personligt. Tak fordi du hænger
på, på trods af vore mangler.
Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt
og lykkebringende nyt år. Pas godt på dig
selv og dine.
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Mod til at opdrage
Forordet fra Fernando Savaters bog
Se omtale af bogen under ”Om bøger mv” på side 10.
Her i mørketiden er det rart at læse noget positivt om det at være lærer. Fernando Sava-
ter har en rar indledning til sin bog ”Mod til at opdrage”. Vi bringer den her og håber du må
hygge dig med den i krogen ved brændeovnen medens det rusker udenfor.
Brev til lærerinden
Tillad mig, kære veninde, at indlede denne bog
med at udtrykke min beundring for og min hyl-
dest til dig og dit hverv som lærer. Jeg skriver
»veninde«, men kunne også have skrevet »ven«,
idet disse sider er viet lærere af begge køn.
Når jeg imidlertid har valgt »veninde«, er det
ikke udtryk for et ønske om at: fremstå som
politisk korrekt. Det skyldes først og frem-
mest den omstændighed, at undervisningen i
de første 9-10 år, så vidt jeg er orienteret,
hovedsageligt varetages af kvinder. Men jeg
har også en meget personlig grund til netop at
anvende ordet veninde, som jeg formoder
fremgår af dedikationen (dedikeret til mode-
ren/red).
Når jeg siger, at jeg ønsker at udtrykke min
beundring, ligger der ikke heri nogen opportu-
nistisk smiger. Faktisk anser jeg lærere for
den vigtigste, den tapreste og den
mest givende gruppe i samfundet til videreud-
vikling af civilisationen og sikring af demokra-
tiet.
En af de måder, hvorpå man kan måle graden af
hu-manisme i et samfund, er efter min mening
den måde, hvorpå man behandler og betragter
sine lærere.
Nu til dags er der en tendens til på en gang at
betragte skolen som en institution, der skal
rette op på samtlige kulturelle laster og fejl,
samtidig med at arbejdet som læ-rer ikke er
synderligt værdsat. Så snart der tales om vold
blandt unge, narkomisbrug, den faldende læse-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
1
evne, gen-opblussen af racistiske holdninger
etc., peger man
straks - og selvføl-
gelig ikke uden
grund - på skolen
som den instituti-
on, der bør tage
kampen op mod dis-
se misfor-hold,
som det er siden
hen kan være van-
skeligt at ændre
på. En logisk konsekvens heraf ville være at
give de men-nesker, der påtager sig det yderst
vigtige arbejde at undervise vore børn og unge,
den bedste uddannelse, de bedste lønninger
samt den største opmærksomhed i medierne.
Men vi ved alle, at det ikke forholder sig så-
dan.
Der findes tværtimod en meget udbredt op-
fattelse af, at man bliver lærer, fordi man ik-
ke egner sig til mere pre-stigefyldte erhverv,
eller fordi man ikke evner at gen-nemføre en
universitetsuddannelse, ligesom det accepte-
res, at lærere ikke får nogen særlig høj løn.
Sådan har det altid været, og hvad kan man
gøre ved det? (De menne-sker, der udtrykker
denne opfattelse, er paradoksalt nok de sam-
me, som betragter skolen som basis for et
godt samfund.) Lærere inviteres sjældent til
at deltage i talk-shows på TV eller i samtaler i
radioen. Hvorfor skulle man dog invitere dem,
de pjok? Og når der drøftes bevillinger til ud-
dannelsessektoren, er der oftest fokus på de
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3
 Mod til at opdrage
højere uddannelser, selvom der retorisk og
med et anstrøg af paternalisme og medliden-
hed da også tales om at forbedre forholdene
for lærerne i grundskolen.
Ovenstående er selvfølgelig noget vrøvl. De,
der me-ner, at lærere er en slags »mislykkede
eksistenser«, måtte i så fald også mene, at det
demokratiske samfund, vi le-ver i, er mislyk-
ket. Alle vi, der forsøger at uddanne og oplyse
borgerne, vi, der taler om udviklingen inden for
videnskabelig forskning, om betydningen af
kunsten og den rationelle debat om samfunds-
mæssige spørgsmål, er dybt afhængige af det
arbejde, som folkeskolerne gør med at forbe-
rede eleverne. Hvad er universitetsprofes-
sorer, journalister, kunstnere, forfattere og
selvbevidste politikere andet end anden-
håndslærere, som ikke kan stille meget op, hvis
ikke folkeskolelærerne har gjort ar-bejdet
med at forberede klientellet ordentligt?
De videregående uddannelser vil i det lange løb
være bedst tjent med, at den basale undervis-
ning i de første 9-10 år får førsteprioritet i
henseende til ressourcer, in-teresse fra sta-
ten og samfundet. Den nuværende situa-tion,
hvor lærernes arbejde har lavstatus, samt ho-
noreres med for laven løn, fører ofte til, at de
bedst egnede søger andre erhverv. Dette for-
hold bør ændres.
Det nytter ikke blot at overlade denne vigtige
sag til politikerne, der som oftest kun beskæf-
tiger sig med sko-len, hvis de mener, de kan
drage nogle vælgermæssige fordele af det.
Borgerne og samfundet bør sørge for kon-
stant at bringe emnet på bane samt holde de-
batten i gang. Man må overbevise politikerne
om, at deres væl-gertilslutning vil være af-
hængig af den skolepolitik, de agter at føre.
Hvis borgerne undlader at blande sig, kan de
heller ikke tillade sig at klage.
Man kunne selvfølgelig vælge bare at sætte sin
lid til, at de stærkeste og mest veludrustede
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
2
individer nok skal klare sig i samfundet trods
mangler i skolen og undervisningen, sådan som
det altid har været tilfældet. Der findes nem-
lig også en udbredt opfattelse af, at den dan-
nelse, man mod-tager i skolen, ofte fører til et
andet resultat end det øn-skede. En politiker-
ven af mig, som jeg stædigt forsøgte at over-
bevise om betydningen af undervisningen i bar-
nets tidligste år, fremsatte følgende skeptiske
kommentar: »Du er blevet undervist i en religi-
øs skole, men hvad er resulta-tet blevet? At
du er blevet en forhærde t ateist. Når det
kommer til stykket, tror jeg ikke, at intentio-
nerne i under-visningen nødvendigvis spiller
den store rolle, ja de kan måske endog føre til
det modsatte af det tilsigtede.«
Dette pessimistiske syn på undervisning og op-
dra-gelse finder vi også hos andre fremtræ-
dende kulturper-sonligheder: Har ikke selveste
Freud engang netop sagt, at der findes tre
umulige opgaver: At undervise, at regere og at
praktisere psykoanalyse? Denne opfattelse
hindre-de dog ikke Freud i at foretrække den
umulige engelske regering frem for Nazitysk-
land, lige så lidt som den fik ham til at opgive
sit arbejde som psykoanalytiker eller sit hverv
som lærer for andre psykoanalytikere.
Som det er tilfældet med al menneskelig
stræben - og uddannelse er utvivlsomt den
mest menneskelige og mest menneskeliggøren-
de stræben, der findes - er der også grænser
for, hvor meget man kan opnå gennem op-
dragelse og dannelse, ligesom man aldrig vil
kunne op-fylde mere end nogle af de bedste -
eller de værste! - af hensigterne med den.
Dette bør imidlertid hverken føre til ligegyl-
dighed over for spørgsmålet om dannelsen el-
ler hindre en diskussion af hvilke undervis-
ningsmetoder, der er mest fordelagtige.
Der er utvivlsomt noget paradoksalt i ønsket
om at ville give sine børn en bedre opdragelse
og undervisning end den, man selv har modta-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Mod til at opdrage
get. Hvis, ens egen opdragelse og dannelse er
behæftet med fejl og mangler, vil han så være
i stand til at præge sine børn i en anden og
bedre retning? Hvis man antager, at gode ud-
dannelses-mæssige forudsætninger er ud-
gangspunkt for at kunne opdrage og uddanne
andre, så vil vi, de mangelfuldt ud-dannede (vi,
der for eksempel er vokset op under og har
vores tidligste undervisning i et diktatur), jo
dømt til at videregive de vrangforestillinger,
som vi selv er blevet opdraget med. Hvis det
imidlertid er lykkedes os at frigøre os fra de
ideologiske vrangforestillinger, som vores læ-
rere har forsøgt at indprente os, kunne det
betyde, at dannelse og opdragelse ikke er så
vigtig, som pædagoger sædvanligvis antager. .
Katharine Tait påpeger i sin dejlige bog, »My
father, Bertrand Russell«, at hendes berømte
ophav på den ene side var overbevist om vigtig-
heden af, at hans børn fik en god opdragelse,
samtidig med at han på den anden side var i
tvivl om, hvorvidt han var den rette til at give
dem den på grund af den strenge puritanisme,
der havde præget hans egen barndom: »Måske
tænkte han, at en passende opdragelse af børn
kunne føre til den rigtige type menneske, men
han anså bestemt ikke sig selv som et resultat
af sin egen opdragelse.«
Nuvel. Jeg vælger at skrive videre på denne
bog, selv om jeg resigneret må acceptere oven-
stående modsæt-ning. Hvor ringe en opdragel-
se, man end har fået, kan man alligevel godt
have et ønske om at forsøge at gøre det bedre
over for dem, som man siden hen får betroet
ansvaret for. Opdragelse er ikke en ubodelig
skæbne, og enhver har mulighed for at over-
vinde de uheldige ele-menter i den opdragelse,
man selv har modtaget. Og den omstændighed,
at man selv har fået en dårlig opdragelse og
uddannelse, behøver ikke at betyde, at man
ikke inte-resserer sig for sine børns opdragel-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
3
se og uddannelse. Måske tværtimod. Måske
fører en god uddannelse og en god opdragelse
ikke altid til de ønskede resultater, lige-som
gengældt kærlighed ikke altid - og ikke alene -
fører til et lykkeligt liv. Men ingen skal imid-
lertid fortælle mig, at begge dele ikke er at
foretrække frem for mishandling eller mangel
på kærlighed...
Hvorom alting er, kan vi i hvert fald konstate-
re, at opdragelse og dannelse har været i kon-
stant krise i vort århundrede, i det mindste
hvis man skal tro de alarme-rende røster, der
konstant har lydt. Når jeg nu, kære ven-inde,
betror dig, at denne bog handler om min bekym
-ring for den nuværende krise inden for opdra-
gelse og dannelse, er det muligt, at mange blot
vil trække på skuldrene og sige: »Denne klage-
sang har vi hørt så tit...« Ikke desto mindre
tror jeg, det er muligt at pege på for-
uroligende karakteristiska ved den krise, som
vi i dag befinder os i.
Jeg vil i denne sammenhæng pege på en udta-
lelse af Juan Carlos Tedesco, hvis bog, The
New Edueational Paet, har været mig til stor
hjælp under udarbejdelsen af dette værk.
Ifølge Tedesco er der opstået en ny krise in-
den for opdragelse og uddannelse: »Den skyl-
des ikke den om-stændighed, at uddannelsen
ikke eller kun mangelfuldt opfylder de sam-
fundsmæssige formål, man har opstillet, men
noget langt alvorligere, nemlig at vi ikke ved,
hvilke formål den bør have, og hvilket sigte der
er med den.« Problemerne inden for uddannel-
sesområdet kan nemlig ikke kun siges at bestå
i, at en større eller mindre hånd-fuld elever
ikke får nogen uddannelse, eller at skolen ikke
lever op til de krav, som samfundet stiller. Pro-
blemerne er langt større og består i, at krave-
ne er uklare eller præget af modsætninger.
Er formålet med uddannelse at fremelske indi-
vider, der kan konkurrere på arbejdsmarkedet,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Mod til at opdrage
eller at skabe hele mennesker? Skal den frem-
me den enkelte elevs kritiske evner og oprør-
ske sans eller det sociale fællesskab? Skal den
støtte originalitet og fornyelse eller oprethol-
de grup-pens traditionelle identitet? Skal den
fremme praktisk effektivitet eller støtte det
usikkert skabende? Skal den re-producere den
eksisterende orden eller fremelske rebeller,
der kan kuldkaste denne orden? Skal den på
neutral vis fremlægge mange forskellige ideo-
logier, religioner, forskellige syn på sex og an-
dre sager (narko, tv, mange slags æstetik-
ker...), eller skal den rationelt betone værdien
af noget frem for noget andet og opstille mo-
deller til efterlevelse? Kan man samtidigt til-
godese alle disse formål, eller er nogle af dem
uforenelige? Hvis vi antager, at det sidst-
nævnte er tilfældet, hvordan og af hvem skal
det da besluttes, hvilke formål der skal vælges
eller vrages?
Disse spørgsmål åbner for en række andre
langt mere dybtgående spørgsmål: Har vi pligt
til at uddanne alle på samme måde, eller bør
der findes forskellige typer af ud-dannelser
bestemt af de grupper, uddannelsen henvender
sig til? Er pligten til at uddanne et offentligt
anliggende, eller er det en privat sag? Er der
pligt til eller mulighed for at uddanne alle? Det
forudsætter i hvert fald, at evnen til indlæ-
ring er universel. Skal uddannelse og undervis-
ning overhovedet være en pligt? Alle disse
spørgsmål kan man stille og mange flere...
Når man skal forsøge at finde svar på alle dis-
se kildne spørgsmål, er det en god ide at søge
hjælp i filosofien. Må-ske ikke så meget for at
følge en dogmatisk trang til hurtigt at blive
usikkerheden kvit som for at kunne bruge den
som støtte for tanken. Den eneste måde, hvor-
på vi kan overvinde usikkerheden, er ved at an-
vende vores intellekt. Desuden er filosofien
tæt forbundet med pædagogikken. Med jævne
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
4
mellemrum spørger både mine agtværdige læ-
remestre og mine kolleger sig selvom, hvad der
er det store tema inden for nutidens filosofi.
Jeg må indrømme, at jeg sjældent finder de
svar, de kommer med, tilfredsstillende. Forsla-
gene er mange: Religionernes renæssance,
værdikrisen, farerne ved den nye teknik, sam-
menstødet mellem individ og samfund...
Det er alle sammen interessante forslag, men
måske mangler der noget. Der er stort set in-
gen, der bringer opdragelse og undervisning på
bane som et af de helt cen-trale emner, selvom
netop dette emne omfatter alle de nævnte, og
det giver filosofferne mulighed for at komme i
kontakt med samfundet. Det er tilsyneladende
et for sekterisk, specielt, praktisk og beske-
dent emne til at vække nogen særlig interesse
hos nutidens store tænkere... skønt tidligere
tiders filosoffer som Montaigne, Locke, Rous-
seau, Kant eller Bertrand Russell ikke har tø-
vet med at behandle det. Der findes tilmed en
filosof ved navn John Dewey, som har define-
ret filosofien som »en grundlæggende teori om
opdragelse«, hvilket måske nok er en anelse
forenklet, men dog på ingen måde absurd.
Jeg vil her ganske kort opridse baggrunden for
denne bog. Da jeg for et par år siden skulle
skrive en anden bog, et slags filosofisk leksi-
kon, overvejede jeg at lade emnet »opdragelse
og uddannelse« være et af de centrale emner i
bogen. Jeg skrev tilmed flere udkast, som jeg
dog kasse-rede igen ud fra en erkendelse af,
at jeg var nødt til at læse meget mere om det-
te emne, før jeg kunne skrive noget kvalifice-
ret om det.
Nogen tid efter fik jeg en henvendelse fra et
fagfor-bund inden for den mexicanske uddan-
nelsessektor, der bad mig skrive et essay til
forbundets medlemmer om værdier inden for
opdragelse og uddannelse. Arbejdet med dette
essay bevirkede, at jeg i nogen grad fik rettet
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 Mod til at opdrage
op på min uvidenhed. Og i hvert fald har jeg
det håb, at min uvidenhed i et vist omfang kan
opvejes af det brændende engagement, jeg
har i dette emne, og som er kendetegnende for
nybegyndere.
Under min beskæftigelse med emnet har jeg
måttet tvinge mig selv til en vis overbærenhed
over for den sprogbrug, man hyppigt finder
hos moderne pædagoger. Naturligvis findes
der også en speciel sprogbrug inden for filoso-
fien, men den har i det mindste haft gyldighed
i flere århundreder. Med 'moderne pædago-
ger' mener jeg dem, der har det med at for-
falde til løs tale...
Min tilgang til emnet er generel og overordnet,
og jeg har først og fremmest beskæftiget mig
med opdragelse og dannelse i de tidlige stadier
af menneskets liv. Jeg gi-ver mig ikke af med
at sammenligne studieplaner eller love på un-
dervisningsområdet. Om muligt havde jeg ger-
ne skrevet en bog, der var mindre bundet af
sin tid end tilfældet er, hvilket jo altid er filo-
sofiens ambition.
Mit udgangspunkt har været den dannelsesmo-
del, der har været gængs i den vestlige ver-
den, i den såkaldt civi-liserede verden, den
eneste, som jeg kender tilstrækkeligt til. Jeg
kunne imidlertid også godt have tænkt mig at
se på opdragelses- og dannelsesmodeller inden
for andre kulturer og samfund.
Bag i bogen har jeg sammenbragt et udvalg af
synspunkter på opdragelse og dannelse frem-
sat af en række berømte tænkere. Jeg har
kun citeret dem, som forekom mig grundlæg-
gende rigtige, men har ind imellem følt mig fri-
stet til også at citere nogle mere uortodokse
synspunkter af de samme forfattere samt af
andre og mindre vægtige. Det ville imidlertid
have været både tarveligt og farligt: Tarve-
ligt, da hvem som helst kan tage fejl, og kun et
fåtal har været i stand til at gestalte vore
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
5
skrøbelige sandheder; farligt, fordi det, som
jeg anser for et forfejlet synspunkt hos en af
de større åndspersoner, blot kan skyldes, at
jeg ikke har forstået eller endnu ikke forstår
vedkommende rigtigt.
Til slut endnu to observationer: Den første
drejer sig om bogens udformning og den anden
om titlen på bo-gen. Nogen vil sikkert klandre
mig for, at tonen i bogen overvejende er opti-
mistisk. Det siger man om næsten alle mine bø-
ger, så jeg kan ikke forestille mig, at vurde-
ringen af netop denne bog skulle blive anderle-
des. I et kapitel i en af mine andre bøger har
jeg forsøgt at forklare baggrunden for den
positive pessimisme, som jeg hylder, men som
af andre noget misvisende opfattes som
»optimisme«. Sådan kan det gå. Men jeg bry-
der mig ikke om, når reflektion bliver til klage-
sang. Mit udgangs-punkt, som ikke er spor ori-
ginalt, idet det allerede kan spores hos stoi-
kerne, er det modsatte af klagesang: Hvis der
findes løsninger på det, som oprører og bekym-
rer os, bør vi gå til sagen. Er der derimod ingen
løsninger, er det meningsløst at begræde det.
Jeg er dog generelt af den opfattelse, at der
såvel i vores tid som i tidligere tider er og har
været flest argumenter for, at vi befinder os
fjernt fra paradis og tæt på helvede. Jeg ved
godt, at der er mest intellektuel prestige i at
påpege de mange onder, der altid findes i ver-
den. Men jeg foretrækker imidlertid at foku-
sere på de sjældnere goder, i det håb at de så
måske kunne blive mindre sjældne: Det er i
hvert fald en måde, hvorpå man kan begynde at
gøre sig fortjent til dem og måske endda opnå
dem...
I en bog, der handler om opdragelse og uddan-
nelse, mener jeg imidlertid, man bør stille krav
om optimisme. Eller sagt på en anden måde:
Optimismen er her det eneste acceptable ud-
gangspunkt. Både du, kære lærerinde, og jeg,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Mod til at opdrage
som også er lærer, samt alle andre lærere, kan
være dybt pessimistiske med hensyn til både
ideologi og metafysik. Vi er i vores gode ret til
at mene, at ondskaben er fremherskende her i
verden, at systemet er sørgeligt dumt, at mag-
ten er djævelsk, at al menneskelig stræben på
langt sigt er nytteløs, og »at vore liv er som
floder, der strømmer ud i havet og forsvin-
der«. Vi kan altså forholde os så pessimistisk,
som det passer os, og har som både samfunds-
borgere og individer vores fulde ret til først
at fokusere på den farve, som man finder på
de fleste myrer og på telefoner fra gamle da-
ge, nemlig sort.
Men som undervisere, som lærere, har vi der-
imod en forpligtelse til at være optimister.
Optimismen er en forudsætning for al under-
visning, ligesom vandet er en forudsætning for
svømning. Som den, der lider af vand-skræk,
bør afholde sig fra at svømme, bør den, der
forag-ter optimismen, afholde sig fra at un-
dervise, ja, vedkommende bør endog afholde
sig fra at spekulere over, hvad man skal med
undervisningen. For at undervise er at tro på
menneskelig udvikling, på den medfødte evne
til at lære og på et ønske om at styrke denne
evne. Det er at tro på, at der findes ting
(symboler, metoder, værdier, erindringer,
kendsgerninger...), der kan læres, og som det
er værdifuldt at tilegne sig, og at vi menne-
sker indbyrdes kan højne hinanden gennem vi-
den. Alle disse optimistiske holdninger kan man
altså sagtens forholde sig tvivlende overfor
som privat person, mens de er nødvendige både
for dem, der vil undervise, og for dem, der øn-
sker at forstå undervisningens væsen. Man kan
godt være pessimist, når man kritiserer under-
visning og opdragelse, men optimisme er en
forudsætning, hvis man vil studere, hvad den
går ud på... og hvis man vil praktisere den. Pes-
simister kan være udmærkede dressører, men
de er ikke gode lærere.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
6
Min sidste observation gælder titlen på min
bog. Den spanske titel er El valor de educar,
hvilket betyder både »værdien af at undervi-
se« og »mod til at undervise«, og hermed me-
ner jeg altså, at undervisning er noget værdi-
fuldt, men samtidig også noget, der kræver
menneskeligt mod. Det er hverken for kujoner
eller svage sjæle. Problemet er imidlertid, at vi
alle kan blive grebet af både frygt og util-
strækkelighed og føle os både modløse og af- .
mægtige, og netop derfor er arbejdet som læ-
rer - i den videste, men også mest ydmyge be-
tydning af ordet - det erhverv, hvor man er
mest udsat for psykologiske sammenbrud og
depressioner, og hvor man let kan blive gre-bet
af en udmattende opgivenhed og en følelse af
at være svigtet af et krævende samfund i
splid med sig selv.
Derfor kære veninde, ønsker jeg nok en gang
at ytre min beundring for dig og alle dine kolle-
ger samt min bekymring over alt det, som kan
gøre os svage og usikre. De følgende sider er
tænkt som en støtte for dem, der modigt ka-
ster sig ud på undervisningens vilde vover, og
som en opfordring til resten af samfundet om
at deltage i den nødvendige debat, der vil være
til gavn for os alle.
Aldrig har så mange børn
fået så meget legetøj
af så dårlig kvalitet
med så kort en levetid
som nutidens børn
(fra bogen ”Curling-forældre & Servive-
børn).
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Bøger m.v. 1
blemer på grund af det problematiske familie-
liv. Familieorienteret alkoholbehandling synes,
RAPPORT: Familieorienteret at hjælpe børnene med deres problemer, og
gøre dem i stand til at undgå at gå i forældre-
alkoholbehandling hjælper hele nes fodspor og selv blive misbrugere som voks-
familien ne.
Af cand.psych., ph.d. Helle Lindgaard
Effekt ved tre behandlingsmetoder
Men det er ikke alle typer behandling, der er
lige effektive. Denne rapport viser, at der er
særlig god dokumentation for effekten af tre
Det skønnes, at mindst 60.000 børn vokser behandlingsmetoder. Det drejer sig om de fa-
op i familier med misbrugsproblemer. Disse milieterapeutiske forløb "Adfærdsterapeutisk
børn har forøget risiko for at udvikle for- parterapi" (APT), "Ensidig familieterapi" (UFT)
skellige følgevanskeligheder som fx depres- og "Community reinforcement and family the-
sion, angst og eget misbrug i deres voksne rapy" (CRAFT). Adfærdsterapeutisk parterapi
liv. (APT), sætter fokus på både misbrug og fami-
Børn rammes hårdt, når far eller mor er mis- lieliv, og er den metode, der har vist størst
bruger af alkohol. Et misbrug i en familie ved- positiv effekt på børnene.
rører ikke kun misbrugeren, men påvirker hele
familien. Skal et barn i en familie med alkohol- Børn og alkohol
problemer have en lysere fremtid, kan familie- Børneliv og alkohol harmonerer dårligt, og de
behandling være vejen frem. En ny evidensrap- fleste alkoholfamilier vil være belastet af mis-
port fra Sundhedsstyrelsens Viden- og doku- bruget og fungere dårligt. Børnene har en
mentationsenhed viser, at der eksisterer ef- større risiko end andre børn, for at have ad-
fektive behandlingsmetoder, som kan føre til færdsproblemer i børnelivet og udvikle angst
et bedre liv for både misbrugeren og dennes og depressionssygdomme i voksenlivet. En af
familie. Den viser de positive tendenser i rapporten er, at alko-
også, at familie- holbehandling, der har positiv indflydelse på
orienteret alko- misbruger og på forældrenes parforhold, også
holbehandling kan har en afsmittende positiv effekt på børnenes
motivere misbru- situation.
geren til at begyn- Effektiv behandling af alkoholproblemer kan
de i og fastholde ikke foregå uden indsigt i den enkelte misbru-
behandling. gers liv og familieforhold. Alkoholbehandling
Rapporten sætter bør ikke være en hyldevare, men skal i stedet
særligt fokus på tilpasses den enkelte families behov, og hvad
børnene. Børn i den er i stand til at magte. Derfor skal der
alkoholfamilier være flere typer af tilbud.
har ofte sociale
og psykiske pro-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9

 Bøger m.v.
Sundhedsstyrelsens vurdering: Familieorien-
teret alkoholbehandling er et væsentligt
element i en systematisk alkoholbehandling
Rapporten giver et fagligt rygstød til den ind-
sats Sundhedsstyrelsen i øjeblikket gennemfø-
rer i samarbejder med landets amter, hvor
børne-familiesagkyndige forankret i alkoholbe-
handlingen medvirker til at sætte fokus på
indsatsen for børn, der vokser op i familier
med alkoholproblemer. Indsatsen drejer sig
både om at sikre, at der spørges til børnene
for at sikre en vurdering af de belastninger,
som børnene kan have. Men det drejer sig også
om udvikling af metoder til at støtte børnene.
Her understøtter rapporten familieorienteret
alkoholbehandling som metode, idet dokumen-
tationen peger på, at såvel misbrugeren som de
pårørende opnår positive effekter af familie-
orienteret alkoholbehandling. Direkte indsat-
ser over for børn i alkoholfamilier ser også lo-
vende ud.
Rapporten giver kommunerne, der pr.01.01.07
overtager ansvaret for alkoholbehandlingen, et
grundlag for at tilrettelægge alkoholbehand-
lingen ud fra den nyeste viden om effekter af
familieorienteret alkoholbehandling. Den peger
på, at ikke misbrugeren, men også pårørende,
herunder børn skal tilbydes behandling - også
selv om misbrugeren ikke ønsker behandling.
Rapporten Familieorienteret alkoholbehandling
- et litteraturstudium af familiebehandlingens
effekter er skrevet af cand.psych., ph.d. Helle
Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet. Den udgives af Viden- og
dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen
under årstemaet for 2006: Børn og forebyg-
gelse. Rapporten bygger på et litteraturstudi-
um, der overvejende inkluderer systematiske
reviews og metaanalyser.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
2
Du kan læse rapporten på AKT4U biblioteket
under Alkohol og Stoffer
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CEMTV/
Familiebehandling_alkohol/
Familiebehandling_alkohol.pdf
FRA BOGHYLDEN: Mod til at
opdrage
Af Fernando Savater
Savaters uddannelsesidealer er på den ene
side stærkt inspirerede af de humanistiske
reformpædagoger, men indeholder på den an-
den side også en kritik af disse. Han går på in-
gen måde ind for en tilbagevenden til tidligere
tiders barske pædagogik med streng disciplin i
den gammeldags betydning af ordet eller for
den lærer, der ser det som sin fornemste op-
gave at indgyde frygt.
Imidlertid bryder han sig heller ikke om en
skole, hvor børnene får den opfattelse, at al
viden kan leges ind, ligesom han kritiserer den
lærer eller forældre, der ikke tør påtage sig
rollen som voksen. At påtage sig rollen som
voksen betyder for savater at turde vedkende
sig et grundlæggende værdisæt, som man øn-
sker at viderebringe, dog uden at dette kom-
mer til at fremstå som
uforanderligt.
Sagt i korthed handler bo-
gen meget om, hvordan man
gennem opdragelse og ud-
dannelse hele tiden skal
være i stand til at formidle
noget bevaringsværdigt, en
tradition, samtidig med at
man er opmærksom på for-
andringer.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Bøger m.v. 3
studie af de fem cases lykke-
Fernando Savater er professor i filosofi i Ma- des det
drid.
At finde forklaringen på, at
Titel: Mod til at opdrage disse børn er i så stor fare
Forfatter: Fernando Savater for at blive udskilt af den al-
ISBN: 87-553-2577-7 mindelige undervisning
Sideantal: 202 At udvikle kognitive metoder,
Udgave: 1 som anvendt i et samarbejde
Oplag: 3 mellem forældre, lærere og PPR-psykologer
Udkom første gang på dansk: 1998 kan gøre folkeskolen mere rummelig for disse
Indbinding: Hæftet børn.
Antal sider: 202
Pris: 269 kr Anegen Trillingsgaard er psykolog og lektor
Forlag: Forum ved Psykologisk Institut, Århus universitet.
Hun er forfatter til en række bøger og artik-
ler om børn med udviklingsmæssige, emotionel-
FRA BOGHYLDEN: Skolens le og adfærdsmæssige vanskeligheder.
blinde øje
Titel: Skolens blinde øje
Urolige og ukoncentrerede Forfatter: Anegen Trillingsgaard
børn i folkeskolen Pris: 275 kr
Af Anegen Trillingsgaard Antal sider: 216
Forlag: Dansk psykologisk Forlag

Når børn har en konstant urolig og forstyr-
rende adfærd, kan det hænge sammen med, at
de har specifikke kognitive vanskeligheder.
Hvad er kernen i disse børns vanskeligheder,
hvorfor bliver de i stigende grad udskilt fra
den almindelige undervisning og vigtigst af alt,
hvad kan man gøre for at udvide folkeskolens
rummelighed?
Skolens blinde øje beskriver et forsknings- og
metodeudviklingsprojekt, som følger det pæ-
dagogiske og psykologiske arbejde omkring
fem ukoncentrerede og urolige børn, der alle
er på kanten af, hvad der kan rummes i den al-
mindelige undervisning. Gennem et intensivt
NY BOG: Hvad gør I ved sko-
levold?
Noveller til kriminalpræventivt arbejde og
danskundervisningen.
Af Kirsten Mølvang
Oliver går i sjette klasse. Han vil gerne være
sammen med de andre drenge. Men han vil ikke
være med til at slås. Alligevel ligger han plud-
selig en dag på jorden og får bank..... Marie har
et stort ønske til jul. Den bedste julegave ville
være, at far holder op med at slå mor. Hvordan
kan Marie hjælpe mor? Hvem kan hjælpe Ma-
rie? Oliver og Marie er nogle af de personer,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11

 Bøger m.v. 4
man kan møde i novelle- deres mange intelligenser, fungerer bedre i
samlingen Hvad gør I ved læringssituationer og i mange af livets andre
skolevold? - noveller til situationer. Bogen tager udgangspunkt i, at
kriminalpræventivt ar- mennesker er forskellige, at de besidder man-
bejde og danskundervis- ge intelligenser, og disse er ikke en konstant
ningen. Bogen har fokus størrelse, og endelig at mennesker lærer på
på den eskalerende vold i forskellig måde. Elmo er lærdommen, før bør-
børns dagligdag og be- nene kan lære. Elmo er elevernes håndsstræk-
handler emner som fy- ning. Elmo viser eleverne vejen til viden om at
sisk vold, mobning, sms- lære. Derfor er Elmo måske det vigtigste, bør-
vold, dummebøder, trus- nene lærer i hele deres skoletid. Howard Gard-
ler, knivstikkeri m.m. Bogen henvender sig til ners banebrydende teorier om de mange intel-
mellemtrinnet, 4.-6. klasse. Novellerne kan ind- ligenser bliver kort præsenteret. De enkelte
gå som et naturligt led i danskundervisningen. intelligenser er omskre-
Der er arbejdsspørgsmål til hver tekst, så ele- vet til ?hjerner?, da det
verne kan arbejde både mundtligt og skriftligt er lettere at forstå for
med emnet. Teksterne er desuden velegnede børn. I bogen er der en
som oplæg til forældremøder. konkret gennemgang af,
Titel: Hvad gør I ved skolevolden? hvorledes man kan arbej-
Forfatter: Kirsten Mølvang de med drengen Elmo i
Pris: 149 kr klassen, herunder for-
Antal sider: 84 slag til forløb med Elmo.
Udgivelses år: 2006 Selve fortællingen om
ISBN: 87-624-0785-6 Elmo kan bruges direkte, eller den kan blot
Udgivet af: Kroghs Forlag bruges som inspiration. Bogen henvender sig
først og fremmest til lærere og pædagoger i
NY BOG: Elmo og de mange indskolingen, men kan også bruges i specialun-
intelligenser dervisningen, i børnehavens største gruppe og i
SFO. Bogen kan også bruges i de lidt større
Af Mette Walther
klasse, hvis et nyt fag skal introduceres. Ende-
lig kan bogen også anbefales til forældre, idet
den ikke er skrevet med fordring om en speciel
baggrundsviden.
Elmo og de mange intelligenser er dels fortæl-
lingen om drengen Elmo med de mange hjerner, Titel: Elmo og de mange intelligenser
dels en forklaringsmodel ? en tegning af en Forfatter: Mette Walther
dreng med en hel masse hjerner - hvormed Pris: 99 kr
man kan forklare eleverne om de mange intelli- Antal sider: 54
genser. Derudover bruges ordet ?Elmo? om Udgivelses år: 2006
hele tankegangen bag bogen. Det vil sige ideen ISBN: 87-624-0825-9
om, at børn, som er blevet bevidstgjorte om Udgivet af: Kroghs Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12

 Kurser, konferencer og seminarer 1
KURSUS: AKT-læreren som
vidensbank og kollegial rådgi-
ver : Børn med sociale og
emotionelle vanskeligheder.
AKT– lærerens konsulentrolle i
arbejdet.
Kurset er et 2-dages efteruddannelsesforløb,
som har til formål:
at deltagerne får viden om børn med socio-
emotionelle vanskeligheder.
får træning i en konsulentrolle i forhold til
kolleger, som arbejder med børnene.
I dag har mange børn svært ved at tilpasse sig
de rammer og krav, som stilles i folkeskolen.
Samtidig stilles der større krav til skolen om
rummelighed. Et af svarene på denne udvikling
er AKT-lærer funktionen. Kurset har til formål
at deltagerne kvalificerer rollen som AKT læ-
rer.
Med udgangspunkt i Bowlby’s teori om tilknyt-
ning undervises der i begrebet ”den trygge
base” som grundlag for barnets nysgerrighed,
kontakt og indlæring. Hvordan ser vores hver-
dag ud, og hvordan skaber vi ”den trygge base”
for de børn, som ikke har grundlæggende tryg-
hed med sig? De 4 tilknytningsmønstre gen-
nemgås, og konsekvenserne for forholdet til
læreren og andre børn gennemgås og diskute-
res. Hvilken adfærd hos læreren er relevant,
og hvordan praktiseres den? Deltagerne væl-
ger en klasse/ et forløb, som der arbejdes
med i praksis indtil næste gang.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
På andendagen arbejder deltagerne med resul-
tater fra praksis og dialog herom. Derefter
gennemgås AKT-lærerens rolle som konsulent.
Hvordan kan man være en respektfuld spar-
ringspartner for en kollega i en vanskelig situa-
tion? Skal man være udførende eller rådgiven-
de? Der foreslås metoder til håndtering af så-
danne dilemmaer og afklaring af rollens udfø-
relse. Endelig gennemgås Schutz’ teori om ar-
bejdsgruppers udvikling til forståelse af, hvor-
dan læreren kan bidrage til at skabe forplig-
tende fællesskab i klassens udvikling.
Det forudsættes at man kan deltage begge
dage. Efteruddannelsen har været gennemført
med stor brugertilfredshed for Kolding Kom-
munes AKT lærere. Se endvidere kursuslede-
rens artikel om tilknytningsbaseret undervis-
ning på http://www.akt4u.webbyen.dk , uge
brev nr. 67 2006. Du skal evt. oprette et pass-
word for at læse artiklen, hvis du ikke allerede
er medlem.
Kurset kan også bestilles til en kommunes AKT
lærere.
Kursusleder: Cand. Psych. Niels Peter Rygård,
forfatter til ”Tidlig frustration”, Munksgård
1998 og ”Tilknytningsforstyrrelse – en prak-
tisk håndbog”, www.forfatterforlaget.dk 2006,
3. oplag.
Kursuslederen har i mange år arbejdet med
omsorgssvigtede børn i forskellige sammen-
hænge i Danmark og udlandet, bl.a. udvikling af
skoleprojekter.
Se www.tilknytningsforstyrrelse.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13
 Kurser, konferencer og seminarer 2
SEMINAR: En mandlig rollemodel?
Hvad har drenge i daginstitutionen
brug for - og kan juniorpædagoger
være en mulighed?
Drenges hjerne udvikler sig lidt langsommere
end pigers, og derfor modnes de senere og i et
andet tempo end pigerne. Aktuel forskning vi-
ser, at der skal tages tilstrækkelig højde for
kønsforskellene allerede i daginstitutionen.
Hvis ikke vi gør det, kan det bl.a. give børnene
uklare kønsrollemønstre. Det kan også bevirke,
at drengene ikke er modne til at begynde de-
res skolegang, når de når 6-årsalderen. Derfor
kan de få en uheldig skolestart.
Faktum er, at danske daginstitutioner næsten
udelukkende har kvindelige ansatte, og det er
svært at trække nye mandlige kræfter til.
Med de mange brudte familier og enlige mødre,
er det heller ikke altid, at der er en fremtræ-
dende faderfigur på banen. Bevirker dette en
”feminisering” af vores drenge allerede i bør-
nehaven? Hvordan indvirker det i givet fald på
drengene? Med en størstedel af kvindelige
pædagoger er der måske ikke altid taget til-
strækkelig højde for drengenes særlige behov
for udfordringer og fysisk udfoldelse. Kvinder-
ne har måske ikke den samme forståelse for og
interesse i de særlige ”drengelege”, som der-
ved ofte nedprioriteres. De har dog stor be-
tydning for drengene og deres naturlige udvik-
ling. Vi kan være med til at forebygge proble-
merne ved at sørge for, at drengene i højere
grad omgås mænd og dermed får flere mandli-
ge rollemodeller som supplement til myndige
pædagoger. En mulig løsning kunne være at an-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
sætte de store skoledrenge som ”junior-
pædagoger” i institutionerne, som de har gjort
i Vallensbæk Kommune.
Indlæg ved:
Hans Bonde: Professor og dr. phil. i historie.
Tilknyttet Institut for Idræt på Københavns
Universitet. ”Årets underviser” på Københavns
Universitet 2004. Modtog i 2006 Det Naturvi-
denskabelige Fakultets hædersbevisning for
forskningsformidling. Er førende indenfor
mandeforskning, kønsroller og samtidsforsk-
ning. Har bl.a. skrevet flere bøger om emnet.
De danske børneinstitutioner mangler et ma-
skulint islæt
Både pige- og drengebørn har brug for det
brede register, der ligger i både maskuline og
feminine tilgange.
Mange drenge er utilpassede i institutioner og
skoler, fordi deres motoriske niveau, kropslige
kreativitet og vilde energier ikke passer ind i
børneopdragelsens normer for pæn og rolig
optræden. Da ikke meget tyder på, at mænd
frivilligt vil være pædagoger i stor stil, er ju-
niorpædagogen en oplagt mulighed for at skabe
liv i gaden omkring traditionelt maskuline lege
og udfoldelser. De urolige drenge bør ses posi-
tivt som kropsligt aktive i en tid med fedme-
epidemi, deres uregerlige energier kan blive
led i en kreativ udvikling af deres personlighed
ikke mindst, hvis der er myndige pædagoger at
spille bold op ad.
Manglen på maskuline rollemodeller kan også
ramme børnene bredt i form af faderfravær i
hjemmet.
Kim Nielsen: Pædagog og tidl. SFO-leder. Af-
delingsleder på daginstitutionsområdet i Bør-
ne- og kulturforvaltningen i Vallensbæk Kom-
mune. Ansvarlig for projektet om
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Kurser, konferencer og seminarer 3

”Juniorpædagoger”.
netop nu? Dette vil munde ud i et over-
ordnet kritisk indlæg om juniorpædago-
”Juniorpædagoger” i Vallensbæk
ger – fordele og ulemper, rekrutterin-
Indlægget giver et dybdegående indblik i ideen
gen og uddannelsen af de unge
og forløbet med juniorpædagogerne i Vallens-
• Hvordan - eller kan man overhovedet sik-
bæk Kommune.
re sig mod, at de begår overgreb mod
• Idé-udviklingen og samarbejdet
børnene – det være sig seksuelt, ver-
• Tankerne bag projektet
balt og fysisk-voldeligt, og hvordan sik-
• Rekrutteringen, kursusforløbet for de
rer man sig i øvrigt, at man får fat på
unge juniorpædagoger og deres egnet-
nogle ordentlige unge mennesker?
hed i forhold til opgaven
• Nogle refleksioner over, hvad det er børn
• De faglige organisationers rolle og reakti-
i dagtilbud reelt har brug for - og om
on
juniorpædagogen kan give dem noget af
• Finansieringen af projektet og udgiften
det
til juniorpædagogernes løn
• Dispensation fra ligestillingsloven, ønsket
Tid og sted: 7. marts 2007 kl. 9.15 -16.00 på
om at se en evaluering og den forvente-
Scandic Århus eller: 14. marts 2007 kl. 9.15 -
de evaluering hos DPU
16.00 på Scandic Glostrup
• Tilbagemeldingerne
• Juniorpædagogens ansvar og praksis og
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.885,- der dæk-
institutionslederens og forvaltningens
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
rolle
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
• Formålet med projektet, de forskellige
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
interessenter og den indbyrdes an-
moms.
svarsfordeling

Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-

John Aasted Halse: Cand. Pæd. og Psych. med
rer.dk telefon 66 15 90 43.
særlig vægt på børne-familiepsykologi og soci-
alpsykologi. Autoriseret psykolog med privat
praksis. Har mange konsulent opgaver og er en KURSUS: Det tværprofessio-
erfaren foredragsholder. Tidl. Formand for nelle samarbejde
Børns Vilkår.

Refleksioner over ”Juniorpædagogerne”

Kompetencemål:
• Hvad er et ungdomsliv i 2007 - hvilke
Målet er, at den studerende
kompetencer er unge af i dag i besid-
• tilegner sig forudsætninger for at analysere
delse af? - på hvilken måde matcher de-
tværprofessionelt samarbejde i og omkring
res ”personlighedsprofil”, den opgave,
børns skolestart
det er at være juniorpædagog?
• udvikler kompetencer til at reflektere over
muligheder i samarbejdet mellem forskellige
• Hvorfor opstår ideen om juniorpædagoger
faggrupper om det enkelte barn.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

 Kurser, konferencer og seminarer 4

Indhold:
Teorier om professionsudvikling og professi-
onsforståelser.
Kultur- og organisationsanalyse.
Samarbejde i forhold til det enkelte barn og
dets forældre.
Professioners forskellige arbejdsmetoder og
arbejdsfelter.
Analyse af konkrete eksempler på tværprofes-
sionelt samarbejde.

Fagansvarlig:
Pædagogisk konsulent, cand.mag. Lars Jepsen
Telefon +45 3586 8510, lj@cvukbh.dk

Målgruppe:
Pædagoger, lærere, børnehaveklasseledere og
andre, der arbejder med børn i og omkring
skolestarten eller har interesse for det pæda-
gogiske arbejdsfelt.

Timer i alt: 9 ECTS

Tid: Forår 2008: Torsdag kl. 15.00-18.00

Sted: Titangade 11, DK-2200 Købehavn N

Pris: 6.900 kr.

Udbyder: Center for Videregående Uddannel-

ser København & Nordsjælland

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Kalenderen
Forår/efterår 2007. Kursus. AKT-læreren som vidensbank
og kollegial rådgiver. Børn med sociale og emotionelle van-
skeligheder. AKT-lærerens konsulentrolle i arbejdet. Hele
landet. Omtalt i Ugebrev 68.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske dia-
logmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskri-
des. Seksuelt krænkende adfærd og overgreb blandt børn
og unge”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 63.
18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskri-
des. Seksuelt krænkende adfærd og overgreb blandt børn
og unge”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 63.
24. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud. Hvordan
støtter vi børn, når far og mor skal skilles?” Høje Tåstrup.
Omtalt i Ugebrev 65.
25. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”.
Aalborg. Omtalt i Ugebrev 66.
26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud. Hvordan
støtter vi børn, når far og mor skal skilles?” Kolding. Om-
talt i Ugebrev 65.
29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Hø-
je Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65.
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive børn
og unge — Hvad gør man i familien? Middelfart. Omtalt i
Ugebrev 62.
30. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”.
Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev 65.
5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66.
5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 67.
6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kolding.
Omtalt i Ugebrev 67.
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 -
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus.
”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle.
Omtalt i Ugebrev 63.
Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskeligheder
(AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret
arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad
har drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpæ-
dagoger være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68.
14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad
har drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpæ-
dagoger være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
68.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17