Você está na página 1de 17

-UGEBREV

Nr. 68
Tirsdag d. 5.12. 2006
2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Det er snart Jul. Dette er det sidste
og
AKT4U ugebrev i dette kalenderår. Efter
Kai Pedersen (ansvh.)
nytår hedder det pludselig 3. årgang, tja?
Email: AKT4U@webbyen.dk
Det er tid til status. Gik året som det
skulle eller… Svaret må blive ja på mange
Telefon: 20 40 80 57
punkter gik der over forventning. Vi har Website: www.AKT4U.webbyen.dk
nu over 2.000 tilmeldte i over 200 kom- Postadresse: ”Frederikshøj”,
muner (af de gamle). Det er langt over Banevej 22, 4180 Sorø.
hvad vi i fantasien havde regnet med for
små to år siden. MEN der er også et men.
Succesen er ved at slå os ihjel. Vi må san-
de at vi ikke kan løbe stærkere. Alle i re-
daktionen arbejder fuldtids i folkeskolen,
så de 20 timer oveni går fra familien. Den
holder ikke i længden. Måske var vi nai-
ve? Ja det må vi have været. Jeg kan se
af mine optegnelser, at jeg regnede med Kai Pedersen Charlotte Andersen
250 tilmeldte med et absolut max. på Stillinge skole Supportteam
300. Vi har lagt os fast på, at det skal Slagelse Gladsaxe

være gratis at modtage Ugebrevet samt


at vi ikke vil have annoncer i Ugebrevet. det - den kender du godt, ikke?
Vi vil gerne omtale kurser og bøger mv, Nå men lad os se fremad! Under alle om-
men vi vil ikke have noget for det. Så kan stændigheder fortsætter vi indtil Uge-
vi også selv bestemme hvad der skal i. brev 70. Så træffer vi en beslutning.
Der har ikke været frynsegoder af de
store. I de to år vi har udsendt Ugebre- Her ved juletid og det snarlige årsskifte
vet har vi modtaget to bøger gratis og vil vi fra AKT4U takke alle vi har været i
ingen kurser. Så udgiftsbyrden tynger kontakt med i det gamle år. Det er ikke al-
også. Hvad er der af løsningsforslag? Har tid vi har været flinke til at svare hurtigt
du et godt et så lad os det høre. Vi er tilbage, og der skal nok være enkelte der
meget modtagelige for den slags. Så vil sidder og venter på et brev, men sådan er
du måske spørge: Hvorfor laver vi så det.
AKT4U? Svaret er ganske enkelt:
Fordi vi ikke kunne lade Og til dig personligt. Tak fordi du hænger
være. Vi er de eneste på, på trods af vore mangler.
at bebrejde. Vi har Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt
ikke andre at skyde og lykkebringende nyt år. Pas godt på dig
skylden på. Sådan. selv og dine.
Hvorfor al det piveri? Fordi Kai
det letter at komme af med

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Mod til at opdrage 1
Forordet fra Fernando Savaters bog
Se omtale af bogen under ”Om bøger mv” på side 10.

Her i mørketiden er det rart at læse noget positivt om det at være lærer. Fernando Sava-
ter har en rar indledning til sin bog ”Mod til at opdrage”. Vi bringer den her og håber du må
hygge dig med den i krogen ved brændeovnen medens det rusker udenfor.

Brev til lærerinden evne, gen-opblussen af racistiske holdninger


etc., peger man
Tillad mig, kære veninde, at indlede denne bog straks - og selvføl-
med at udtrykke min beundring for og min hyl- gelig ikke uden
dest til dig og dit hverv som lærer. Jeg skriver grund - på skolen
»veninde«, men kunne også have skrevet »ven«, som den instituti-
idet disse sider er viet lærere af begge køn. on, der bør tage
Når jeg imidlertid har valgt »veninde«, er det kampen op mod dis-
ikke udtryk for et ønske om at: fremstå som se misfor-hold,
politisk korrekt. Det skyldes først og frem- som det er siden
mest den omstændighed, at undervisningen i hen kan være van-
de første 9-10 år, så vidt jeg er orienteret, skeligt at ændre
hovedsageligt varetages af kvinder. Men jeg på. En logisk konsekvens heraf ville være at
har også en meget personlig grund til netop at give de men-nesker, der påtager sig det yderst
anvende ordet veninde, som jeg formoder vigtige arbejde at undervise vore børn og unge,
fremgår af dedikationen (dedikeret til mode- den bedste uddannelse, de bedste lønninger
ren/red). samt den største opmærksomhed i medierne.
Når jeg siger, at jeg ønsker at udtrykke min Men vi ved alle, at det ikke forholder sig så-
beundring, ligger der ikke heri nogen opportu- dan.
nistisk smiger. Faktisk anser jeg lærere for Der findes tværtimod en meget udbredt op-
den vigtigste, den tapreste og den fattelse af, at man bliver lærer, fordi man ik-
mest givende gruppe i samfundet til videreud- ke egner sig til mere pre-stigefyldte erhverv,
vikling af civilisationen og sikring af demokra- eller fordi man ikke evner at gen-nemføre en
tiet. universitetsuddannelse, ligesom det accepte-
En af de måder, hvorpå man kan måle graden af res, at lærere ikke får nogen særlig høj løn.
hu-manisme i et samfund, er efter min mening Sådan har det altid været, og hvad kan man
den måde, hvorpå man behandler og betragter gøre ved det? (De menne-sker, der udtrykker
sine lærere. denne opfattelse, er paradoksalt nok de sam-
Nu til dags er der en tendens til på en gang at me, som betragter skolen som basis for et
betragte skolen som en institution, der skal godt samfund.) Lærere inviteres sjældent til
rette op på samtlige kulturelle laster og fejl, at deltage i talk-shows på TV eller i samtaler i
samtidig med at arbejdet som læ-rer ikke er radioen. Hvorfor skulle man dog invitere dem,
synderligt værdsat. Så snart der tales om vold de pjok? Og når der drøftes bevillinger til ud-
blandt unge, narkomisbrug, den faldende læse- dannelsessektoren, er der oftest fokus på de

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Mod til at opdrage 2
højere uddannelser, selvom der retorisk og individer nok skal klare sig i samfundet trods
med et anstrøg af paternalisme og medliden- mangler i skolen og undervisningen, sådan som
hed da også tales om at forbedre forholdene det altid har været tilfældet. Der findes nem-
for lærerne i grundskolen. lig også en udbredt opfattelse af, at den dan-
Ovenstående er selvfølgelig noget vrøvl. De, nelse, man mod-tager i skolen, ofte fører til et
der me-ner, at lærere er en slags »mislykkede andet resultat end det øn-skede. En politiker-
eksistenser«, måtte i så fald også mene, at det ven af mig, som jeg stædigt forsøgte at over-
demokratiske samfund, vi le-ver i, er mislyk- bevise om betydningen af undervisningen i bar-
ket. Alle vi, der forsøger at uddanne og oplyse nets tidligste år, fremsatte følgende skeptiske
borgerne, vi, der taler om udviklingen inden for kommentar: »Du er blevet undervist i en religi-
videnskabelig forskning, om betydningen af øs skole, men hvad er resulta-tet blevet? At
kunsten og den rationelle debat om samfunds- du er blevet en forhærde t ateist. Når det
mæssige spørgsmål, er dybt afhængige af det kommer til stykket, tror jeg ikke, at intentio-
arbejde, som folkeskolerne gør med at forbe- nerne i under-visningen nødvendigvis spiller
rede eleverne. Hvad er universitetsprofes- den store rolle, ja de kan måske endog føre til
sorer, journalister, kunstnere, forfattere og det modsatte af det tilsigtede.«
selvbevidste politikere andet end anden- Dette pessimistiske syn på undervisning og op-
håndslærere, som ikke kan stille meget op, hvis dra-gelse finder vi også hos andre fremtræ-
ikke folkeskolelærerne har gjort ar-bejdet dende kulturper-sonligheder: Har ikke selveste
med at forberede klientellet ordentligt? Freud engang netop sagt, at der findes tre
De videregående uddannelser vil i det lange løb umulige opgaver: At undervise, at regere og at
være bedst tjent med, at den basale undervis- praktisere psykoanalyse? Denne opfattelse
ning i de første 9-10 år får førsteprioritet i hindre-de dog ikke Freud i at foretrække den
henseende til ressourcer, in-teresse fra sta- umulige engelske regering frem for Nazitysk-
ten og samfundet. Den nuværende situa-tion, land, lige så lidt som den fik ham til at opgive
hvor lærernes arbejde har lavstatus, samt ho- sit arbejde som psykoanalytiker eller sit hverv
noreres med for laven løn, fører ofte til, at de som lærer for andre psykoanalytikere.
bedst egnede søger andre erhverv. Dette for- Som det er tilfældet med al menneskelig
hold bør ændres. stræben - og uddannelse er utvivlsomt den
Det nytter ikke blot at overlade denne vigtige mest menneskelige og mest menneskeliggøren-
sag til politikerne, der som oftest kun beskæf- de stræben, der findes - er der også grænser
tiger sig med sko-len, hvis de mener, de kan for, hvor meget man kan opnå gennem op-
drage nogle vælgermæssige fordele af det. dragelse og dannelse, ligesom man aldrig vil
Borgerne og samfundet bør sørge for kon- kunne op-fylde mere end nogle af de bedste -
stant at bringe emnet på bane samt holde de- eller de værste! - af hensigterne med den.
batten i gang. Man må overbevise politikerne Dette bør imidlertid hverken føre til ligegyl-
om, at deres væl-gertilslutning vil være af- dighed over for spørgsmålet om dannelsen el-
hængig af den skolepolitik, de agter at føre. ler hindre en diskussion af hvilke undervis-
Hvis borgerne undlader at blande sig, kan de ningsmetoder, der er mest fordelagtige.
heller ikke tillade sig at klage. Der er utvivlsomt noget paradoksalt i ønsket
Man kunne selvfølgelig vælge bare at sætte sin om at ville give sine børn en bedre opdragelse
lid til, at de stærkeste og mest veludrustede og undervisning end den, man selv har modta-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Mod til at opdrage 3

get. Hvis, ens egen opdragelse og dannelse er se og uddannelse. Måske tværtimod. Måske
behæftet med fejl og mangler, vil han så være fører en god uddannelse og en god opdragelse
i stand til at præge sine børn i en anden og ikke altid til de ønskede resultater, lige-som
bedre retning? Hvis man antager, at gode ud- gengældt kærlighed ikke altid - og ikke alene -
dannelses-mæssige forudsætninger er ud- fører til et lykkeligt liv. Men ingen skal imid-
gangspunkt for at kunne opdrage og uddanne lertid fortælle mig, at begge dele ikke er at
andre, så vil vi, de mangelfuldt ud-dannede (vi, foretrække frem for mishandling eller mangel
der for eksempel er vokset op under og har på kærlighed...
vores tidligste undervisning i et diktatur), jo Hvorom alting er, kan vi i hvert fald konstate-
dømt til at videregive de vrangforestillinger, re, at opdragelse og dannelse har været i kon-
som vi selv er blevet opdraget med. Hvis det stant krise i vort århundrede, i det mindste
imidlertid er lykkedes os at frigøre os fra de hvis man skal tro de alarme-rende røster, der
ideologiske vrangforestillinger, som vores læ- konstant har lydt. Når jeg nu, kære ven-inde,
rere har forsøgt at indprente os, kunne det betror dig, at denne bog handler om min bekym
betyde, at dannelse og opdragelse ikke er så -ring for den nuværende krise inden for opdra-
vigtig, som pædagoger sædvanligvis antager. . gelse og dannelse, er det muligt, at mange blot
Katharine Tait påpeger i sin dejlige bog, »My vil trække på skuldrene og sige: »Denne klage-
father, Bertrand Russell«, at hendes berømte sang har vi hørt så tit...« Ikke desto mindre
ophav på den ene side var overbevist om vigtig- tror jeg, det er muligt at pege på for-
heden af, at hans børn fik en god opdragelse, uroligende karakteristiska ved den krise, som
samtidig med at han på den anden side var i vi i dag befinder os i.
tvivl om, hvorvidt han var den rette til at give Jeg vil i denne sammenhæng pege på en udta-
dem den på grund af den strenge puritanisme, lelse af Juan Carlos Tedesco, hvis bog, The
der havde præget hans egen barndom: »Måske New Edueational Paet, har været mig til stor
tænkte han, at en passende opdragelse af børn hjælp under udarbejdelsen af dette værk.
kunne føre til den rigtige type menneske, men Ifølge Tedesco er der opstået en ny krise in-
han anså bestemt ikke sig selv som et resultat den for opdragelse og uddannelse: »Den skyl-
af sin egen opdragelse.« des ikke den om-stændighed, at uddannelsen
Nuvel. Jeg vælger at skrive videre på denne ikke eller kun mangelfuldt opfylder de sam-
bog, selv om jeg resigneret må acceptere oven- fundsmæssige formål, man har opstillet, men
stående modsæt-ning. Hvor ringe en opdragel- noget langt alvorligere, nemlig at vi ikke ved,
se, man end har fået, kan man alligevel godt hvilke formål den bør have, og hvilket sigte der
have et ønske om at forsøge at gøre det bedre er med den.« Problemerne inden for uddannel-
over for dem, som man siden hen får betroet sesområdet kan nemlig ikke kun siges at bestå
ansvaret for. Opdragelse er ikke en ubodelig i, at en større eller mindre hånd-fuld elever
skæbne, og enhver har mulighed for at over- ikke får nogen uddannelse, eller at skolen ikke
vinde de uheldige ele-menter i den opdragelse, lever op til de krav, som samfundet stiller. Pro-
man selv har modtaget. Og den omstændighed, blemerne er langt større og består i, at krave-
at man selv har fået en dårlig opdragelse og ne er uklare eller præget af modsætninger.
uddannelse, behøver ikke at betyde, at man Er formålet med uddannelse at fremelske indi-
ikke inte-resserer sig for sine børns opdragel- vider, der kan konkurrere på arbejdsmarkedet,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Mod til at opdrage 4

eller at skabe hele mennesker? Skal den frem- mellemrum spørger både mine agtværdige læ-
me den enkelte elevs kritiske evner og oprør- remestre og mine kolleger sig selvom, hvad der
ske sans eller det sociale fællesskab? Skal den er det store tema inden for nutidens filosofi.
støtte originalitet og fornyelse eller oprethol- Jeg må indrømme, at jeg sjældent finder de
de grup-pens traditionelle identitet? Skal den svar, de kommer med, tilfredsstillende. Forsla-
fremme praktisk effektivitet eller støtte det gene er mange: Religionernes renæssance,
usikkert skabende? Skal den re-producere den værdikrisen, farerne ved den nye teknik, sam-
eksisterende orden eller fremelske rebeller, menstødet mellem individ og samfund...
der kan kuldkaste denne orden? Skal den på Det er alle sammen interessante forslag, men
neutral vis fremlægge mange forskellige ideo- måske mangler der noget. Der er stort set in-
logier, religioner, forskellige syn på sex og an- gen, der bringer opdragelse og undervisning på
dre sager (narko, tv, mange slags æstetik- bane som et af de helt cen-trale emner, selvom
ker...), eller skal den rationelt betone værdien netop dette emne omfatter alle de nævnte, og
af noget frem for noget andet og opstille mo- det giver filosofferne mulighed for at komme i
deller til efterlevelse? Kan man samtidigt til- kontakt med samfundet. Det er tilsyneladende
godese alle disse formål, eller er nogle af dem et for sekterisk, specielt, praktisk og beske-
uforenelige? Hvis vi antager, at det sidst- dent emne til at vække nogen særlig interesse
nævnte er tilfældet, hvordan og af hvem skal hos nutidens store tænkere... skønt tidligere
det da besluttes, hvilke formål der skal vælges tiders filosoffer som Montaigne, Locke, Rous-
eller vrages? seau, Kant eller Bertrand Russell ikke har tø-
Disse spørgsmål åbner for en række andre vet med at behandle det. Der findes tilmed en
langt mere dybtgående spørgsmål: Har vi pligt filosof ved navn John Dewey, som har define-
til at uddanne alle på samme måde, eller bør ret filosofien som »en grundlæggende teori om
der findes forskellige typer af ud-dannelser opdragelse«, hvilket måske nok er en anelse
bestemt af de grupper, uddannelsen henvender forenklet, men dog på ingen måde absurd.
sig til? Er pligten til at uddanne et offentligt Jeg vil her ganske kort opridse baggrunden for
anliggende, eller er det en privat sag? Er der denne bog. Da jeg for et par år siden skulle
pligt til eller mulighed for at uddanne alle? Det skrive en anden bog, et slags filosofisk leksi-
forudsætter i hvert fald, at evnen til indlæ- kon, overvejede jeg at lade emnet »opdragelse
ring er universel. Skal uddannelse og undervis- og uddannelse« være et af de centrale emner i
ning overhovedet være en pligt? Alle disse bogen. Jeg skrev tilmed flere udkast, som jeg
spørgsmål kan man stille og mange flere... dog kasse-rede igen ud fra en erkendelse af,
Når man skal forsøge at finde svar på alle dis- at jeg var nødt til at læse meget mere om det-
se kildne spørgsmål, er det en god ide at søge te emne, før jeg kunne skrive noget kvalifice-
hjælp i filosofien. Må-ske ikke så meget for at ret om det.
følge en dogmatisk trang til hurtigt at blive Nogen tid efter fik jeg en henvendelse fra et
usikkerheden kvit som for at kunne bruge den fagfor-bund inden for den mexicanske uddan-
som støtte for tanken. Den eneste måde, hvor- nelsessektor, der bad mig skrive et essay til
på vi kan overvinde usikkerheden, er ved at an- forbundets medlemmer om værdier inden for
vende vores intellekt. Desuden er filosofien opdragelse og uddannelse. Arbejdet med dette
tæt forbundet med pædagogikken. Med jævne essay bevirkede, at jeg i nogen grad fik rettet

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Mod til at opdrage 5

op på min uvidenhed. Og i hvert fald har jeg skrøbelige sandheder; farligt, fordi det, som
det håb, at min uvidenhed i et vist omfang kan jeg anser for et forfejlet synspunkt hos en af
opvejes af det brændende engagement, jeg de større åndspersoner, blot kan skyldes, at
har i dette emne, og som er kendetegnende for jeg ikke har forstået eller endnu ikke forstår
nybegyndere. vedkommende rigtigt.
Under min beskæftigelse med emnet har jeg Til slut endnu to observationer: Den første
måttet tvinge mig selv til en vis overbærenhed drejer sig om bogens udformning og den anden
over for den sprogbrug, man hyppigt finder om titlen på bo-gen. Nogen vil sikkert klandre
hos moderne pædagoger. Naturligvis findes mig for, at tonen i bogen overvejende er opti-
der også en speciel sprogbrug inden for filoso- mistisk. Det siger man om næsten alle mine bø-
fien, men den har i det mindste haft gyldighed ger, så jeg kan ikke forestille mig, at vurde-
i flere århundreder. Med 'moderne pædago- ringen af netop denne bog skulle blive anderle-
ger' mener jeg dem, der har det med at for- des. I et kapitel i en af mine andre bøger har
falde til løs tale... jeg forsøgt at forklare baggrunden for den
Min tilgang til emnet er generel og overordnet, positive pessimisme, som jeg hylder, men som
og jeg har først og fremmest beskæftiget mig af andre noget misvisende opfattes som
med opdragelse og dannelse i de tidlige stadier »optimisme«. Sådan kan det gå. Men jeg bry-
af menneskets liv. Jeg gi-ver mig ikke af med der mig ikke om, når reflektion bliver til klage-
at sammenligne studieplaner eller love på un- sang. Mit udgangs-punkt, som ikke er spor ori-
dervisningsområdet. Om muligt havde jeg ger- ginalt, idet det allerede kan spores hos stoi-
ne skrevet en bog, der var mindre bundet af kerne, er det modsatte af klagesang: Hvis der
sin tid end tilfældet er, hvilket jo altid er filo- findes løsninger på det, som oprører og bekym-
sofiens ambition. rer os, bør vi gå til sagen. Er der derimod ingen
Mit udgangspunkt har været den dannelsesmo- løsninger, er det meningsløst at begræde det.
del, der har været gængs i den vestlige ver- Jeg er dog generelt af den opfattelse, at der
den, i den såkaldt civi-liserede verden, den såvel i vores tid som i tidligere tider er og har
eneste, som jeg kender tilstrækkeligt til. Jeg været flest argumenter for, at vi befinder os
kunne imidlertid også godt have tænkt mig at fjernt fra paradis og tæt på helvede. Jeg ved
se på opdragelses- og dannelsesmodeller inden godt, at der er mest intellektuel prestige i at
for andre kulturer og samfund. påpege de mange onder, der altid findes i ver-
Bag i bogen har jeg sammenbragt et udvalg af den. Men jeg foretrækker imidlertid at foku-
synspunkter på opdragelse og dannelse frem- sere på de sjældnere goder, i det håb at de så
sat af en række berømte tænkere. Jeg har måske kunne blive mindre sjældne: Det er i
kun citeret dem, som forekom mig grundlæg- hvert fald en måde, hvorpå man kan begynde at
gende rigtige, men har ind imellem følt mig fri- gøre sig fortjent til dem og måske endda opnå
stet til også at citere nogle mere uortodokse dem...
synspunkter af de samme forfattere samt af I en bog, der handler om opdragelse og uddan-
andre og mindre vægtige. Det ville imidlertid nelse, mener jeg imidlertid, man bør stille krav
have været både tarveligt og farligt: Tarve- om optimisme. Eller sagt på en anden måde:
ligt, da hvem som helst kan tage fejl, og kun et Optimismen er her det eneste acceptable ud-
fåtal har været i stand til at gestalte vore gangspunkt. Både du, kære lærerinde, og jeg,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Mod til at opdrage 6

som også er lærer, samt alle andre lærere, kan Min sidste observation gælder titlen på min
være dybt pessimistiske med hensyn til både bog. Den spanske titel er El valor de educar,
ideologi og metafysik. Vi er i vores gode ret til hvilket betyder både »værdien af at undervi-
at mene, at ondskaben er fremherskende her i se« og »mod til at undervise«, og hermed me-
verden, at systemet er sørgeligt dumt, at mag- ner jeg altså, at undervisning er noget værdi-
ten er djævelsk, at al menneskelig stræben på fuldt, men samtidig også noget, der kræver
langt sigt er nytteløs, og »at vore liv er som menneskeligt mod. Det er hverken for kujoner
floder, der strømmer ud i havet og forsvin- eller svage sjæle. Problemet er imidlertid, at vi
der«. Vi kan altså forholde os så pessimistisk, alle kan blive grebet af både frygt og util-
som det passer os, og har som både samfunds- strækkelighed og føle os både modløse og af- .
borgere og individer vores fulde ret til først mægtige, og netop derfor er arbejdet som læ-
at fokusere på den farve, som man finder på rer - i den videste, men også mest ydmyge be-
de fleste myrer og på telefoner fra gamle da- tydning af ordet - det erhverv, hvor man er
ge, nemlig sort. mest udsat for psykologiske sammenbrud og
Men som undervisere, som lærere, har vi der- depressioner, og hvor man let kan blive gre-bet
imod en forpligtelse til at være optimister. af en udmattende opgivenhed og en følelse af
Optimismen er en forudsætning for al under- at være svigtet af et krævende samfund i
visning, ligesom vandet er en forudsætning for splid med sig selv.
svømning. Som den, der lider af vand-skræk, Derfor kære veninde, ønsker jeg nok en gang
bør afholde sig fra at svømme, bør den, der at ytre min beundring for dig og alle dine kolle-
forag-ter optimismen, afholde sig fra at un- ger samt min bekymring over alt det, som kan
dervise, ja, vedkommende bør endog afholde gøre os svage og usikre. De følgende sider er
sig fra at spekulere over, hvad man skal med tænkt som en støtte for dem, der modigt ka-
undervisningen. For at undervise er at tro på ster sig ud på undervisningens vilde vover, og
menneskelig udvikling, på den medfødte evne som en opfordring til resten af samfundet om
til at lære og på et ønske om at styrke denne at deltage i den nødvendige debat, der vil være
evne. Det er at tro på, at der findes ting til gavn for os alle.
(symboler, metoder, værdier, erindringer,
kendsgerninger...), der kan læres, og som det
er værdifuldt at tilegne sig, og at vi menne-
sker indbyrdes kan højne hinanden gennem vi- Aldrig har så mange børn
den. Alle disse optimistiske holdninger kan man
altså sagtens forholde sig tvivlende overfor
fået så meget legetøj
som privat person, mens de er nødvendige både af så dårlig kvalitet
for dem, der vil undervise, og for dem, der øn-
sker at forstå undervisningens væsen. Man kan med så kort en levetid
godt være pessimist, når man kritiserer under-
som nutidens børn
visning og opdragelse, men optimisme er en
forudsætning, hvis man vil studere, hvad den
(fra bogen ”Curling-forældre & Servive-
går ud på... og hvis man vil praktisere den. Pes- børn).
simister kan være udmærkede dressører, men
de er ikke gode lærere.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Bøger m.v. 1
blemer på grund af det problematiske familie-
liv. Familieorienteret alkoholbehandling synes,
RAPPORT: Familieorienteret at hjælpe børnene med deres problemer, og
gøre dem i stand til at undgå at gå i forældre-
alkoholbehandling hjælper hele nes fodspor og selv blive misbrugere som voks-
familien ne.
Af cand.psych., ph.d. Helle Lindgaard
Effekt ved tre behandlingsmetoder
Men det er ikke alle typer behandling, der er
lige effektive. Denne rapport viser, at der er
særlig god dokumentation for effekten af tre
Det skønnes, at mindst 60.000 børn vokser behandlingsmetoder. Det drejer sig om de fa-
op i familier med misbrugsproblemer. Disse milieterapeutiske forløb "Adfærdsterapeutisk
børn har forøget risiko for at udvikle for- parterapi" (APT), "Ensidig familieterapi" (UFT)
skellige følgevanskeligheder som fx depres- og "Community reinforcement and family the-
sion, angst og eget misbrug i deres voksne rapy" (CRAFT). Adfærdsterapeutisk parterapi
liv. (APT), sætter fokus på både misbrug og fami-
Børn rammes hårdt, når far eller mor er mis- lieliv, og er den metode, der har vist størst
bruger af alkohol. Et misbrug i en familie ved- positiv effekt på børnene.
rører ikke kun misbrugeren, men påvirker hele
familien. Skal et barn i en familie med alkohol- Børn og alkohol
problemer have en lysere fremtid, kan familie- Børneliv og alkohol harmonerer dårligt, og de
behandling være vejen frem. En ny evidensrap- fleste alkoholfamilier vil være belastet af mis-
port fra Sundhedsstyrelsens Viden- og doku- bruget og fungere dårligt. Børnene har en
mentationsenhed viser, at der eksisterer ef- større risiko end andre børn, for at have ad-
fektive behandlingsmetoder, som kan føre til færdsproblemer i børnelivet og udvikle angst
et bedre liv for både misbrugeren og dennes og depressionssygdomme i voksenlivet. En af
familie. Den viser de positive tendenser i rapporten er, at alko-
også, at familie- holbehandling, der har positiv indflydelse på
orienteret alko- misbruger og på forældrenes parforhold, også
holbehandling kan har en afsmittende positiv effekt på børnenes
motivere misbru- situation.
geren til at begyn- Effektiv behandling af alkoholproblemer kan
de i og fastholde ikke foregå uden indsigt i den enkelte misbru-
behandling. gers liv og familieforhold. Alkoholbehandling
Rapporten sætter bør ikke være en hyldevare, men skal i stedet
særligt fokus på tilpasses den enkelte families behov, og hvad
børnene. Børn i den er i stand til at magte. Derfor skal der
alkoholfamilier være flere typer af tilbud.
har ofte sociale
og psykiske pro-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Bøger m.v. 2
Sundhedsstyrelsens vurdering: Familieorien- Du kan læse rapporten på AKT4U biblioteket
teret alkoholbehandling er et væsentligt under Alkohol og Stoffer
element i en systematisk alkoholbehandling
Rapporten giver et fagligt rygstød til den ind- http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CEMTV/
sats Sundhedsstyrelsen i øjeblikket gennemfø- Familiebehandling_alkohol/
rer i samarbejder med landets amter, hvor Familiebehandling_alkohol.pdf
børne-familiesagkyndige forankret i alkoholbe-
handlingen medvirker til at sætte fokus på
indsatsen for børn, der vokser op i familier
FRA BOGHYLDEN: Mod til at
med alkoholproblemer. Indsatsen drejer sig opdrage
både om at sikre, at der spørges til børnene Af Fernando Savater
for at sikre en vurdering af de belastninger,
som børnene kan have. Men det drejer sig også
om udvikling af metoder til at støtte børnene. Savaters uddannelsesidealer er på den ene
Her understøtter rapporten familieorienteret side stærkt inspirerede af de humanistiske
alkoholbehandling som metode, idet dokumen- reformpædagoger, men indeholder på den an-
tationen peger på, at såvel misbrugeren som de den side også en kritik af disse. Han går på in-
pårørende opnår positive effekter af familie- gen måde ind for en tilbagevenden til tidligere
orienteret alkoholbehandling. Direkte indsat- tiders barske pædagogik med streng disciplin i
ser over for børn i alkoholfamilier ser også lo- den gammeldags betydning af ordet eller for
vende ud. den lærer, der ser det som sin fornemste op-
Rapporten giver kommunerne, der pr.01.01.07 gave at indgyde frygt.
overtager ansvaret for alkoholbehandlingen, et Imidlertid bryder han sig heller ikke om en
grundlag for at tilrettelægge alkoholbehand- skole, hvor børnene får den opfattelse, at al
lingen ud fra den nyeste viden om effekter af viden kan leges ind, ligesom han kritiserer den
familieorienteret alkoholbehandling. Den peger lærer eller forældre, der ikke tør påtage sig
på, at ikke misbrugeren, men også pårørende, rollen som voksen. At påtage sig rollen som
herunder børn skal tilbydes behandling - også voksen betyder for savater at turde vedkende
selv om misbrugeren ikke ønsker behandling. sig et grundlæggende værdisæt, som man øn-
Rapporten Familieorienteret alkoholbehandling sker at viderebringe, dog uden at dette kom-
- et litteraturstudium af familiebehandlingens mer til at fremstå som
effekter er skrevet af cand.psych., ph.d. Helle uforanderligt.
Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning, Sagt i korthed handler bo-
Aarhus Universitet. Den udgives af Viden- og gen meget om, hvordan man
dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen gennem opdragelse og ud-
under årstemaet for 2006: Børn og forebyg- dannelse hele tiden skal
gelse. Rapporten bygger på et litteraturstudi- være i stand til at formidle
um, der overvejende inkluderer systematiske noget bevaringsværdigt, en
reviews og metaanalyser. tradition, samtidig med at
man er opmærksom på for-
andringer.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Bøger m.v. 3
studie af de fem cases lykke-
Fernando Savater er professor i filosofi i Ma- des det
drid.
At finde forklaringen på, at
Titel: Mod til at opdrage disse børn er i så stor fare
Forfatter: Fernando Savater for at blive udskilt af den al-
ISBN: 87-553-2577-7 mindelige undervisning
Sideantal: 202 At udvikle kognitive metoder,
Udgave: 1 som anvendt i et samarbejde
Oplag: 3 mellem forældre, lærere og PPR-psykologer
Udkom første gang på dansk: 1998 kan gøre folkeskolen mere rummelig for disse
Indbinding: Hæftet børn.
Antal sider: 202
Pris: 269 kr Anegen Trillingsgaard er psykolog og lektor
Forlag: Forum ved Psykologisk Institut, Århus universitet.
Hun er forfatter til en række bøger og artik-
ler om børn med udviklingsmæssige, emotionel-
FRA BOGHYLDEN: Skolens le og adfærdsmæssige vanskeligheder.
blinde øje
Titel: Skolens blinde øje
Urolige og ukoncentrerede Forfatter: Anegen Trillingsgaard
børn i folkeskolen Pris: 275 kr
Af Anegen Trillingsgaard Antal sider: 216
Forlag: Dansk psykologisk Forlag

Når børn har en konstant urolig og forstyr- NY BOG: Hvad gør I ved sko-
rende adfærd, kan det hænge sammen med, at levold?
de har specifikke kognitive vanskeligheder. Noveller til kriminalpræventivt arbejde og
Hvad er kernen i disse børns vanskeligheder, danskundervisningen.
hvorfor bliver de i stigende grad udskilt fra
Af Kirsten Mølvang
den almindelige undervisning og vigtigst af alt,
hvad kan man gøre for at udvide folkeskolens
rummelighed? Oliver går i sjette klasse. Han vil gerne være
sammen med de andre drenge. Men han vil ikke
Skolens blinde øje beskriver et forsknings- og være med til at slås. Alligevel ligger han plud-
metodeudviklingsprojekt, som følger det pæ- selig en dag på jorden og får bank..... Marie har
dagogiske og psykologiske arbejde omkring et stort ønske til jul. Den bedste julegave ville
fem ukoncentrerede og urolige børn, der alle være, at far holder op med at slå mor. Hvordan
er på kanten af, hvad der kan rummes i den al- kan Marie hjælpe mor? Hvem kan hjælpe Ma-
mindelige undervisning. Gennem et intensivt rie? Oliver og Marie er nogle af de personer,

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Bøger m.v. 4
man kan møde i novelle- deres mange intelligenser, fungerer bedre i
samlingen Hvad gør I ved læringssituationer og i mange af livets andre
skolevold? - noveller til situationer. Bogen tager udgangspunkt i, at
kriminalpræventivt ar- mennesker er forskellige, at de besidder man-
bejde og danskundervis- ge intelligenser, og disse er ikke en konstant
ningen. Bogen har fokus størrelse, og endelig at mennesker lærer på
på den eskalerende vold i forskellig måde. Elmo er lærdommen, før bør-
børns dagligdag og be- nene kan lære. Elmo er elevernes håndsstræk-
handler emner som fy- ning. Elmo viser eleverne vejen til viden om at
sisk vold, mobning, sms- lære. Derfor er Elmo måske det vigtigste, bør-
vold, dummebøder, trus- nene lærer i hele deres skoletid. Howard Gard-
ler, knivstikkeri m.m. Bogen henvender sig til ners banebrydende teorier om de mange intel-
mellemtrinnet, 4.-6. klasse. Novellerne kan ind- ligenser bliver kort præsenteret. De enkelte
gå som et naturligt led i danskundervisningen. intelligenser er omskre-
Der er arbejdsspørgsmål til hver tekst, så ele- vet til ?hjerner?, da det
verne kan arbejde både mundtligt og skriftligt er lettere at forstå for
med emnet. Teksterne er desuden velegnede børn. I bogen er der en
som oplæg til forældremøder. konkret gennemgang af,
Titel: Hvad gør I ved skolevolden? hvorledes man kan arbej-
Forfatter: Kirsten Mølvang de med drengen Elmo i
Pris: 149 kr klassen, herunder for-
Antal sider: 84 slag til forløb med Elmo.
Udgivelses år: 2006 Selve fortællingen om
ISBN: 87-624-0785-6 Elmo kan bruges direkte, eller den kan blot
Udgivet af: Kroghs Forlag bruges som inspiration. Bogen henvender sig
først og fremmest til lærere og pædagoger i
NY BOG: Elmo og de mange indskolingen, men kan også bruges i specialun-
intelligenser dervisningen, i børnehavens største gruppe og i
SFO. Bogen kan også bruges i de lidt større
Af Mette Walther
klasse, hvis et nyt fag skal introduceres. Ende-
lig kan bogen også anbefales til forældre, idet
den ikke er skrevet med fordring om en speciel
baggrundsviden.
Elmo og de mange intelligenser er dels fortæl-
lingen om drengen Elmo med de mange hjerner, Titel: Elmo og de mange intelligenser
dels en forklaringsmodel ? en tegning af en Forfatter: Mette Walther
dreng med en hel masse hjerner - hvormed Pris: 99 kr
man kan forklare eleverne om de mange intelli- Antal sider: 54
genser. Derudover bruges ordet ?Elmo? om Udgivelses år: 2006
hele tankegangen bag bogen. Det vil sige ideen ISBN: 87-624-0825-9
om, at børn, som er blevet bevidstgjorte om Udgivet af: Kroghs Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Kurser, konferencer og seminarer 1

KURSUS: AKT-læreren som


På andendagen arbejder deltagerne med resul-
vidensbank og kollegial rådgi- tater fra praksis og dialog herom. Derefter
ver : Børn med sociale og gennemgås AKT-lærerens rolle som konsulent.
Hvordan kan man være en respektfuld spar-
emotionelle vanskeligheder. ringspartner for en kollega i en vanskelig situa-
AKT– lærerens konsulentrolle i tion? Skal man være udførende eller rådgiven-
de? Der foreslås metoder til håndtering af så-
arbejdet. danne dilemmaer og afklaring af rollens udfø-
relse. Endelig gennemgås Schutz’ teori om ar-
bejdsgruppers udvikling til forståelse af, hvor-
Kurset er et 2-dages efteruddannelsesforløb, dan læreren kan bidrage til at skabe forplig-
som har til formål: tende fællesskab i klassens udvikling.

at deltagerne får viden om børn med socio- Det forudsættes at man kan deltage begge
emotionelle vanskeligheder. dage. Efteruddannelsen har været gennemført
med stor brugertilfredshed for Kolding Kom-
får træning i en konsulentrolle i forhold til munes AKT lærere. Se endvidere kursuslede-
kolleger, som arbejder med børnene. rens artikel om tilknytningsbaseret undervis-
ning på http://www.akt4u.webbyen.dk , uge
I dag har mange børn svært ved at tilpasse sig brev nr. 67 2006. Du skal evt. oprette et pass-
de rammer og krav, som stilles i folkeskolen. word for at læse artiklen, hvis du ikke allerede
Samtidig stilles der større krav til skolen om er medlem.
rummelighed. Et af svarene på denne udvikling
er AKT-lærer funktionen. Kurset har til formål Kurset kan også bestilles til en kommunes AKT
at deltagerne kvalificerer rollen som AKT læ- lærere.
rer.
Kursusleder: Cand. Psych. Niels Peter Rygård,
Med udgangspunkt i Bowlby’s teori om tilknyt- forfatter til ”Tidlig frustration”, Munksgård
ning undervises der i begrebet ”den trygge 1998 og ”Tilknytningsforstyrrelse – en prak-
base” som grundlag for barnets nysgerrighed, tisk håndbog”, www.forfatterforlaget.dk 2006,
kontakt og indlæring. Hvordan ser vores hver- 3. oplag.
dag ud, og hvordan skaber vi ”den trygge base” Kursuslederen har i mange år arbejdet med
for de børn, som ikke har grundlæggende tryg- omsorgssvigtede børn i forskellige sammen-
hed med sig? De 4 tilknytningsmønstre gen- hænge i Danmark og udlandet, bl.a. udvikling af
nemgås, og konsekvenserne for forholdet til skoleprojekter.
læreren og andre børn gennemgås og diskute- Se www.tilknytningsforstyrrelse.dk
res. Hvilken adfærd hos læreren er relevant,
og hvordan praktiseres den? Deltagerne væl-
ger en klasse/ et forløb, som der arbejdes
med i praksis indtil næste gang.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Kurser, konferencer og seminarer 2

sætte de store skoledrenge som ”junior-


SEMINAR: En mandlig rollemodel? pædagoger” i institutionerne, som de har gjort
Hvad har drenge i daginstitutionen i Vallensbæk Kommune.
brug for - og kan juniorpædagoger
Indlæg ved:
være en mulighed? Hans Bonde: Professor og dr. phil. i historie.
Tilknyttet Institut for Idræt på Københavns
Universitet. ”Årets underviser” på Københavns
Universitet 2004. Modtog i 2006 Det Naturvi-
denskabelige Fakultets hædersbevisning for
Drenges hjerne udvikler sig lidt langsommere forskningsformidling. Er førende indenfor
end pigers, og derfor modnes de senere og i et mandeforskning, kønsroller og samtidsforsk-
andet tempo end pigerne. Aktuel forskning vi- ning. Har bl.a. skrevet flere bøger om emnet.
ser, at der skal tages tilstrækkelig højde for
kønsforskellene allerede i daginstitutionen. De danske børneinstitutioner mangler et ma-
Hvis ikke vi gør det, kan det bl.a. give børnene skulint islæt
uklare kønsrollemønstre. Det kan også bevirke, Både pige- og drengebørn har brug for det
at drengene ikke er modne til at begynde de- brede register, der ligger i både maskuline og
res skolegang, når de når 6-årsalderen. Derfor feminine tilgange.
kan de få en uheldig skolestart. Mange drenge er utilpassede i institutioner og
skoler, fordi deres motoriske niveau, kropslige
Faktum er, at danske daginstitutioner næsten kreativitet og vilde energier ikke passer ind i
udelukkende har kvindelige ansatte, og det er børneopdragelsens normer for pæn og rolig
svært at trække nye mandlige kræfter til. optræden. Da ikke meget tyder på, at mænd
Med de mange brudte familier og enlige mødre, frivilligt vil være pædagoger i stor stil, er ju-
er det heller ikke altid, at der er en fremtræ- niorpædagogen en oplagt mulighed for at skabe
dende faderfigur på banen. Bevirker dette en liv i gaden omkring traditionelt maskuline lege
”feminisering” af vores drenge allerede i bør- og udfoldelser. De urolige drenge bør ses posi-
nehaven? Hvordan indvirker det i givet fald på tivt som kropsligt aktive i en tid med fedme-
drengene? Med en størstedel af kvindelige epidemi, deres uregerlige energier kan blive
pædagoger er der måske ikke altid taget til- led i en kreativ udvikling af deres personlighed
strækkelig højde for drengenes særlige behov ikke mindst, hvis der er myndige pædagoger at
for udfordringer og fysisk udfoldelse. Kvinder- spille bold op ad.
ne har måske ikke den samme forståelse for og Manglen på maskuline rollemodeller kan også
interesse i de særlige ”drengelege”, som der- ramme børnene bredt i form af faderfravær i
ved ofte nedprioriteres. De har dog stor be- hjemmet.
tydning for drengene og deres naturlige udvik-
ling. Vi kan være med til at forebygge proble- Kim Nielsen: Pædagog og tidl. SFO-leder. Af-
merne ved at sørge for, at drengene i højere delingsleder på daginstitutionsområdet i Bør-
grad omgås mænd og dermed får flere mandli- ne- og kulturforvaltningen i Vallensbæk Kom-
ge rollemodeller som supplement til myndige mune. Ansvarlig for projektet om
pædagoger. En mulig løsning kunne være at an-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Kurser, konferencer og seminarer 3

”Juniorpædagoger”.
netop nu? Dette vil munde ud i et over-
ordnet kritisk indlæg om juniorpædago-
”Juniorpædagoger” i Vallensbæk
ger – fordele og ulemper, rekrutterin-
Indlægget giver et dybdegående indblik i ideen
gen og uddannelsen af de unge
og forløbet med juniorpædagogerne i Vallens-
• Hvordan - eller kan man overhovedet sik-
bæk Kommune.
re sig mod, at de begår overgreb mod
• Idé-udviklingen og samarbejdet
børnene – det være sig seksuelt, ver-
• Tankerne bag projektet
balt og fysisk-voldeligt, og hvordan sik-
• Rekrutteringen, kursusforløbet for de
rer man sig i øvrigt, at man får fat på
unge juniorpædagoger og deres egnet-
nogle ordentlige unge mennesker?
hed i forhold til opgaven
• Nogle refleksioner over, hvad det er børn
• De faglige organisationers rolle og reakti-
i dagtilbud reelt har brug for - og om
on
juniorpædagogen kan give dem noget af
• Finansieringen af projektet og udgiften
det
til juniorpædagogernes løn
• Dispensation fra ligestillingsloven, ønsket
Tid og sted: 7. marts 2007 kl. 9.15 -16.00 på
om at se en evaluering og den forvente-
Scandic Århus eller: 14. marts 2007 kl. 9.15 -
de evaluering hos DPU
16.00 på Scandic Glostrup
• Tilbagemeldingerne
• Juniorpædagogens ansvar og praksis og
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.885,- der dæk-
institutionslederens og forvaltningens
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
rolle
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
• Formålet med projektet, de forskellige
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
interessenter og den indbyrdes an-
moms.
svarsfordeling

Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-


John Aasted Halse: Cand. Pæd. og Psych. med
rer.dk telefon 66 15 90 43.
særlig vægt på børne-familiepsykologi og soci-
alpsykologi. Autoriseret psykolog med privat
praksis. Har mange konsulent opgaver og er en KURSUS: Det tværprofessio-
erfaren foredragsholder. Tidl. Formand for nelle samarbejde
Børns Vilkår.

Refleksioner over ”Juniorpædagogerne”


Kompetencemål:
• Hvad er et ungdomsliv i 2007 - hvilke
Målet er, at den studerende
kompetencer er unge af i dag i besid-
• tilegner sig forudsætninger for at analysere
delse af? - på hvilken måde matcher de-
tværprofessionelt samarbejde i og omkring
res ”personlighedsprofil”, den opgave,
børns skolestart
det er at være juniorpædagog?
• udvikler kompetencer til at reflektere over
muligheder i samarbejdet mellem forskellige
• Hvorfor opstår ideen om juniorpædagoger
faggrupper om det enkelte barn.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Kurser, konferencer og seminarer 4

Indhold:
Teorier om professionsudvikling og professi-
onsforståelser.
Kultur- og organisationsanalyse.
Samarbejde i forhold til det enkelte barn og
dets forældre.
Professioners forskellige arbejdsmetoder og
arbejdsfelter.
Analyse af konkrete eksempler på tværprofes-
sionelt samarbejde.

Fagansvarlig:
Pædagogisk konsulent, cand.mag. Lars Jepsen
Telefon +45 3586 8510, lj@cvukbh.dk

Målgruppe:
Pædagoger, lærere, børnehaveklasseledere og
andre, der arbejder med børn i og omkring
skolestarten eller har interesse for det pæda-
gogiske arbejdsfelt.

Timer i alt: 9 ECTS

Tid: Forår 2008: Torsdag kl. 15.00-18.00

Sted: Titangade 11, DK-2200 Købehavn N

Pris: 6.900 kr.

Udbyder: Center for Videregående Uddannel-


ser København & Nordsjælland

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54.

Kalenderen 1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus.


”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle.
Forår/efterår 2007. Kursus. AKT-læreren som vidensbank Omtalt i Ugebrev 63.
og kollegial rådgiver. Børn med sociale og emotionelle van-
skeligheder. AKT-lærerens konsulentrolle i arbejdet. Hele Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskeligheder
landet. Omtalt i Ugebrev 68. (AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske dia- 1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret
logmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54. arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.

16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskri- 7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad
des. Seksuelt krænkende adfærd og overgreb blandt børn har drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpæ-
og unge”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 63. dagoger være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68.

18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskri- 14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad
des. Seksuelt krænkende adfærd og overgreb blandt børn har drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpæ-
og unge”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 63. dagoger være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
68.
24. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud. Hvordan
støtter vi børn, når far og mor skal skilles?” Høje Tåstrup. 20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
Omtalt i Ugebrev 65. København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

25. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Aalborg. Omtalt i Ugebrev 66. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
26. januar 2007. Seminar. ”Det smertefulde brud. Hvordan
støtter vi børn, når far og mor skal skilles?” Kolding. Om- 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
talt i Ugebrev 65. ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.

29. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Hø- 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
je Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 65. gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.

30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive børn 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
og unge — Hvad gør man i familien? Middelfart. Omtalt i drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Ugebrev 62.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
30. januar 2007. Kursus. ”Pædagogen som budbringer”. set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66. brev 63.

31. januar 2007. Seminar. ”Ta’ pulsen på børnestress”. Kol- 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
ding. Omtalt i Ugebrev 65. København. Omtalt i Ugebrev 67

5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel- Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
se”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66. København. Omtalt i Ugebrev 68.

5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Roskilde. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
Omtalt i Ugebrev 67. behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kolding. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
Omtalt i Ugebrev 67. om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel- daktionen et par linjer eller et link.

se”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66. Skriv til:


26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 68 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17