-UGEBREV

Nr. 71
Tirsdag d. 30.1. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Tak til de mange der har skrevet ind med øn-
Kai Pedersen (ansvh.)
sker om godt nytår. På redaktionen har vi lidt
dårlig samvittighed over, at vi ikke altid får Email: AKT4U@webbyen.dk
svaret tilbage hurtigt nok. Telefon: 20 40 80 57
Vi bruger i øjeblikket megen tid på at omre- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
gistrere gamle kommunale emailadresser til Postadresse: ”Frederikshøj”,
nye. Der er stor forskel på de nye kommuner.
Banevej 22, 4180 Sorø.
Nogle har, smart nok, bibeholdt de gamle i en
overgangsperiode. Andre har bare slettet de
gamle.
En af vore norske kontakter spurgte forle-
den i en email om vi kendte noget til det dan-
ske forskerteam, som havde fået 8.000.000
kroner til forskning i mobning.
Jeg måtte svare tilbage, at det havde jeg
ikke hørt noget om. Nu har jeg researchet
lidt og fundet ud af, at det er rigtigt. Et for-
Kai Pedersen Charlotte Andersen
skerteam ledet af Dorte Marie Søndergaard
Stillinge skole Supportteam
fra Danmarks Pædagogiske Universitet står
Slagelse Gladsaxe
bag et grundforskningsprojekt. De otte milli-
oner kroner kommer fra TrygFonden. Fonden
udtaler, at man forventer at få konkrete
handlingsforslag fra forskerne til, hvordan
man kan reducere mobningen på de danske
skoler. Det forventes at forskningen tager
fire år.
Vi arbejder i øjeblikket på hjemmesiden. Dels
vil den blive ”slanket” lidt, dels har vi sagt
farvel til de gamle kommuner og goddag til de
nye. Som noget nyt bliver det sådan, at du
kan klikke på en kommune og se hvilke skoler
m.m der er tilsluttet AKT4U. Arbejdet her-
med er først afsluttet i løbet af februar.
Med mange hilsener
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Sammenlægningsmodel, Holme Skole 1
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.
Af Claus Erdei Mogensen og Lisbeth Brammer

Lidt om Holme Skole, Århus kommune.

Skolen er traditionelt 3-sporet fra 0. til og med 9.klasse. Dog har vi 2 6.klasser og har
lige slået 7.klasserne sammen til 2 klasser. Vi har ca. 550 elever, 10 % tosprogede og 50
lærere 20 SFO-er.
Skolen ligger i et område med tæt-lav boligbyggeri, både et nyere og ældre område med
parcelbyggeri. En del af de tosprogede kommer med bus fra andre skoledistrikter i kommu-

I løbet af efteråret blev det klart, at der af
forskellige årsager ikke var elever nok til at
opretholde 3 klasser.
Skolen er afdelingsopdelt:
• indskolingen 0.-3.kl samt SFO, mellem-
trinnet 4.-6.kl og udskolingen 7.-9.klasse.
Der var sket et totalt lærerskifte, klasserne
var ikke lige velfungerende og der var ikke lige
mange i hver klasse. For at danne de mest ho-
mogene klasser blev proceduren således:
• Skoleleder og klasselærere indkalder alle
forælde til fælles forældremøde, hvor
planerne om sammenlægningen præsente-
res. Klassernes lærerressourcer fort-
sætter, d.v.s. mange 2-lærertimer og 3
klasselærere.
• De to AKT-lærere interviewer alle elver
ud fra de udleverede skema samt spør-
geark (afsat 20 minutter pr elev
• Sammenskrivning af elevernes udtalelser
(danner senere udgangspunkt for ”være-
regler ” i klasserne
• Møde mellem teamets lærere (ud over de
3 klasselærere er der en lærer mere)
samt AKT-lærere, hvor alle problemstil-
linger ridses op:
- hvilke elever kender vi som
problematiske fagligt og/eller so-
cialt
- hvilke elevkonstalationer
skal undgås
- hvilke elever har gavn af at
være sammen
- antal piger/drenge
- alle har nogle med de kender
og vil kunne arbejde godt sammen
med
- nye elever
- …………
- Brikker med elevernes navne i 3
farver efter oprindelig klasse
Klasserne fordeles.
Alle elever informeres af AKT-
lærerne på et fællesmøde om
klasser og klasselærer. Der
gives samtidigt et forældre-
brev med hjem.
I januar/februar holdes opfølgen-
de møde med forældrene.
Fra december til januar har AKT deltaget i pi-
ge/drengemøder, specielt i forbindelse med at
få pigegrupperne til at kende hinanden. Vi har
iværksat pigeaftner og biografture. I den ene
klase har vi arbejdet med ”larm i klasse.”
Bilag:
Svar seddel 7.kl
Interviewsprøgsmål 7.kl.
”larmeundersøgelse 7.kl
Forældrespørgeseddel, indkaldelse til foræl-
dremøde

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Sammenlægningsmodel, Holme Skole 2
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

god klassekammerat?
Beskriv dig selv
Marker med et kryds på skalaen.

Hvor flittig synes du selv du er?

0 5 10
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I

Samtaleark for sammenlægning 7. årgang:

Hvor god er du til at deltage aktivt i
timerne? Navn/kl.:

0 5 10 Hvad er vigtigt for dig i den nye klasse?

I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I

Hvor god er du til at lave lektier/ Hvem arbejder du godt med i den nuværende
aflevere opgaver? klasse?

0 5 10
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I Tror du nogle vil få det svært i den nye klasse
– hvem – hvorfor?

Hvor god er du til at arbejde alene?

0 5 10 Hvad kan du gøre for at den nye klasse bliver
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I en god klasse for dig?

Hvad forventer du af lærerne?

Hvor god er du til at arbejde i grup-
pe?
0 5 10 Er det nødvendigt at have sin bedste ven/
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I veninde i klassen – hvorfor/hvorfor ikke?

Andet du gerne vil sige:

Hvad er vigtige egenskaber hos en

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4

 Sammenlægningsmodel, Holme Skole 3
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

o
Larm i klassen Brev til forældrene:
Udfyld følgende – sæt kun ét kryds ud for
hver og i felterne. Lad som om det er i TV – du
Til forældre i 7.x
trykker på en knap, de andre kan ikke se dit
svar – anonymt.
Nu har den nye 7.x fungeret et stykke tid, og
Ja Nej vi har brug for – det har vi også lovet – at hol-
de et forældremøde.

Torsdag, den 18. januar kl. 17-19

Synes du, der er uro i på skolens fællesrum (lærerværelset)
klassen?
Vi vil gerne, at I som forældre inden mødet
gør jer nogle overvejelser og delagtiggør os
heri. Derfor medsender vi et ark, som vi beder
Bidrager du selv til uro- jer udfylde og aflevere i kuverten.

en? På mødet vil klassen nye matematik/fysiklærer

Niels Christian … præsentere sig.

Med venlig hilsen

Bidrager du til at få
ro? Casper Munkgaard, Bjarne Pedersen,
7.x klasselærere
Jette Bjørn Hansen, Lisbeth Brammer
pædagogisk leder AKT-lærer

Efterfølgende:
Status – tæl op.
Hver elev skriver 10 forslag til måder
man kan forstyrre i timen/klassen. Der må
godt tossede forslag.
Læreren samler forslagene sammen -
læser dem op uden at kritisere.
Evt. en snak (f.eks. om det der er nævnt
oftest. Vi talte om, hvem kan gøre noget – dig
selv!!!)

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5

 Sammenlægningsmodel, Holme Skole 4
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

Skema til forældremødet efter sammenlæg-

ning (inkl. optællingsskema)
I alt I alt
Dato: ja nej

Processen med sammenlægning, interview

m. m fungerede fint

For at klassen kan fungere godt socialt, er det nødvendigt at alle (lærere,
elever, forældre) arbejder positivt

For at klassen kan fungere godt fagligt, er det nødvendigt at alle (lærere,
elever, forældre) arbejder positivt

Det er nødvendigt med åbenhed fra forældres side over for lærere, så
lærere ikke hører ”løse rygter” af elever

Der sker en god information fra skolen

Jeg/vi har følgende forslag/kommentarer – noget jeg/vi ønsker drøftet

på mødet:

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6

 Bøger m.v.
NY RAPPORT: Hvordan
virker indsatsen mod nega-
tiv social arv?
Af Morten B. Sivertsen
Denne rapport sammenfatter de væsentligste
resultater og konklusioner fra tre arbejdspapi-
rer, som er udarbejdet i forbindelse med en
udredningsopgave for Socialministeriet om,
hvordan en række indsatser mod negativ social
arv virker. Undersøgelsen bygger på beskrivel-
ser og evalueringsrapporter fra 54 projekter.
På grundlag heraf besvarer rapporten følgende
spørgsmål:
• Hvilke metodiske (minimums)betingelser
skal der stilles til evaluering af projekter
mod negativ social arv, for at det er mu-
ligt at vurdere projekternes virkning?
• Hvilke barrierer støder projekterne på i
forbindelse med deres iværksættelse?
• Hvilke indsatser skal fremover priorite-
res for at bekæmpe negativ social arv?
• Hvilke nye områder og indsatser, hvor
virkningerne endnu er udokumenterede,
vil det være relevant at iværksætte pro-
jekter inden for?
Materialet, som rapporten og arbejdspapirerne
primært baserer sig på, omfatter 54 evalue-
ringer af projekter i kommuner og institutio-
ner til bekæmpelse af negativ social arv hos
børn mellem 0 og 10 år. Herudover er der bl.a.
anvendt udvalgt forskning om social arv og eva-
lueringsmetode. Til de 54 evalueringer og de
bagvedliggende projekter knytter sig følgende
karakteristika:
• Evalueringerne er primært udgivet i peri-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
1
oden 1998 til 2002, dvs. at projekterne
er iværksat et eller flere år tidligere.
• Projekternes typiske varighed er mellem
et halvt og tre år.
• Mere end to ud af tre projekter er
iværksat med baggrund i puljer fra Soci-
alministeriet.
• Projekternes økonomi er ikke oplyst i
halvdelen af evalueringerne.
• Halvdelen af evalueringerne er udarbej-
det af en ekstern evaluator.
Metodiske (minimums)betingelser til evalue-
ring af projekter for at kunne vurdere de-
res virkning
I de gennemgåede 54 evalueringer har der væ-
ret en række fælles karakteristika for den
anvendte metode:
• Projekterne er primært evalueret med
brug af kvalitative metoder (interviews
og fokusgruppeinterviews) og sekundært
med kvantitative metoder (spørgeskema).
• Indsamlingen af data er som oftest ud-
ført via to forskellige metoder.
• Der er typisk indsamlet data én gang –
ved projektets afslutning.
• Medarbejderne er de primære informan-
ter i forbindelse med dataindsamling.
• Data er i to ud af tre evalueringer base-
ret på færre end 50 respondenter.
•
Generelt indeholder evalueringerne af projek-
terne mange relevante oplysninger om projek-
ternes baggrund, målgruppe, indsats og doku-
mentation samt resultater og virkninger af
projekterne. Oplysningerne er dog i mange til-
fælde upræcise. Derfor er det kun i begræn-
set omfang muligt at vurdere virkningerne af
projekterne. Derfor anbefaler denne rapport,
at kommuner og institutioner fremover i deres
evalueringer præciserer oplysningerne og ind-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Bøger m.v.
samler bedre data for at kunne vurdere virk-
ningerne af projekterne. Præciseringerne af
oplysningerne og beskrivelserne ønskes i for-
hold til følgende punkter i evalueringerne:
• formål, programteori og succeskriterier
• målgruppe
• den iværksatte indsats
• dataindsamling, valg af informanter og
antal respondenter
• resultater (nye metoder og redskaber) og
effekter (ændret adfærd hos brugerne i
overensstemmelse med projektets pro-
gramteori).
Barrierer i forbindelse med projekternes
iværksættelse
Barriererne for at iværksætte projekter til
bekæmpelse af negativ social arv knytter sig
især til uklare udgangspunkter for projekter-
ne, uklar og manglende ledelse samt manglende
ressourcer. Disse barrierer er generelle og
kendte i forbindelse med gennemførelse af
projekter. Derfor burde de projektansvarlige i
højere grad have taget højde for disse barrie-
rer i forbindelse med planlægningen for at op-
nå bedre resultater og effekter af projekter-
ne.
Hvilke indsatser skal fremover prioriteres
for at bekæmpe negativ social arv?
På baggrund af analysen af de 54 evalueringer
er det muligt at fremhæve fem perspektivrige
projekter. Evalueringerne på de fem projekter
indeholder både gode kvalitative beskrivelser
af den gennemførte indsats og dokumentation
af adfærdsmæssige ændringer hos brugerne
som følge af indsatsen. Ydermere opfylder
indsatserne i projekterne væsentlige forhold,
der kan sikre virkningen af indsatserne eller
håndtering af mangler på området i forhold til
bekæmpelse af negativ social arv. De fem pro-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
2
jekter sætter ind mod negativ social arv gen-
nem • tværfagligt samarbejde over for børne-
familier med alkoholproblemer
• tidlig indsats over for gravide og små-
børnsfamilier via henholdsvis
• en tværfaglig, forebyggende og intensiv
indsats
• flytning af ansvaret for koordinering af
indsatsen fra familiens skuldre
• til et professionelt forum
• bearbejdning af forældrenes evne til at
rumme forskellige følelser, som barnet
aktiverer i dem
• daginstitutionernes fokus på udvikling af
de svagest stillede børns sproglige evner
og lyst til at lære via systematisk histo-
rielæsning.
Hvilke nye områder og indsatser vil det væ-
re relevant at iværksætte projekter inden
for?
Der er stadig områder, hvor der endnu ikke er
gjort indsatser mod negativ social arv, og hvor
der således heller ikke er dokumentation for
indsatser på disse områder. Nyere forskning i
social arv har således afdækket, at det vil væ-
re særlig relevant med nye indsatsområder
med fokus på læring og uddannelse af udsatte
0-10-årige i daginstitutioner og i de mindre
skoleklasser samt blandt anbragte børn. Her-
udover er der behov for indsatser rettet mod
udsatte børn (og ikke
kun deres mødre), mod
deres fædre samt mod
udsatte og anbragte
børns sundhed.
Du kan se rapporten i
AKT4U biblioteket.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8
 Bøger m.v.
NY RAPPORT: Portræt af
5. klasse
Børnerådet offentliggør i sidste uge rapporten
"Portræt af 5. klasse". Den er skrevet på bag-
grund af en spørgeskemaundersøgelse i Børne-
rådets nyetablerede Børne- og Ungepanel, som
består af ca. 1.100 elever fra 5. klasse fra
skoler i hele Danmark.
Glade og socialt bevidste børn
Rapporten giver et unikt indblik i, hvordan børn
oplever sig selv, deres familie, venner, fritid
og deres sociale liv. Undersøgelsen viser, at
børn i 5. klasse er glade og socialt bevidste
børn, som især lægger vægt på de nære rela-
tioner: Gode venner og en god og sød familie
med nærværende og fokuserede voksne er
det, som flest børn mener, er vigtige for dem.
Børn vil have tid med deres forældre i
hverdagen
Men en tredjedel af børnene synes tit, at en
eller flere af deres forældre er stressede –
og den stress smitter af på børnenes oplevelse
af deres egen og familiens tid. Stressede for-
ældre opleves som et problem af børnene, som
i stedet ønsker prioriteret tid sammen med
forældrene i hverdagen, så der er tid til at
lege, hygge og snakke sammen i familien.
Børnerådets formand, Charlotte Guldberg ud-
taler:
Det er vigtigt, at voksne altid lytter til børne-
ne, for at høre, hvad de selv mener, er vigtigt
for dem. Børnerådets undersøgelse viser, at
børn i 5. klasse er godt rustet til at forstå,
hvad der sker i deres omverden, og vi kan se,
at de har tankevækkende - og ofte markante -
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
3
meninger om livet om-
kring dem. Derfor
skal vi lytte til, hvad
børnene fortæller os
– både i det store og i
det små. Når det fx
gælder travle voksne
er det tydeligt, at
børn er opmærksom-
me på sammenhængen
mellem et godt ar-
bejdsliv og et velfun-
gerende familieliv. Det er en indsigt, vi voksne
kan blive kloge af, når vi selv prioriterer i
hverdagen.
• Hvert tredje barn i 5. klasse synes, at
deres forældre tit har for travlt. Børne-
ne oplever de fortravlede forældre som
et problem når samtalen forstummer, le-
gen ophører og hyggestunder bliver
sjældne.
• Børnene interesserer sig ikke for presti-
gefyldte job i samme grad som voksne. På
børnenes top-13 over fremtidige job er
det noget med dyr, som er mest attrak-
tivt. På 2. pladsen kommer et job i
sportsverdenen og på 3. pladsen er det
noget med mennesker som børnene ser
som et godt jobvalg - fx lærer, pædagog,
sygeplejerske eller læge.
• Omkring halvdelen af børnene i 5.klasses
har en profil på en chatside.
• 91 % har mobiltelefon
• 85 % går til fritidsaktiviteter
• 75 % har fjernsyn på værelset
Du kan finde rapporten på AKT4U bibliote-
ket
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
 Kurser, konferencer og seminarer 1
SEMINAR: Hjernemodning
Lege- og læringsmiljøer for
de 3-10 årige
Undersøgelser har vist at drenge og pigers
indlæring foregår på to vidt forskellige måder.
Legens rolle i form af bl.a. et righoldigt udeliv
på legepladsen, plads til fantasi, leg og kreativ
udfoldelse er alt sammen med til at fremme
udviklingen af barnets kompetencer og hjerne-
mæssige potentialer. Ved tidligt at stimulere
barnets sansemotoriske udvikling giver vi bar-
net et godt fundament for dets sociale liv,
trivsel, sproglige udvikling, indlæring og kon-
centrationsevne.
Vi sætter børnene i centrum og ser bl.a. på,
hvordan vi indretter legepladser, der hjælper
både piger og drenge på rette vej. Vi hører om
hjernemodning og -udvikling og om, hvordan
hjernen stimuleres ved hjælp af motorisk træ-
ning og livsglæde. Med afsæt i børns naturlige
bevægelser, deres legeformer og de voksnes
rolle på legepladsen, ser vi konkrete illustrati-
oner på nyere lege- og læringsmiljøer. Desuden
får vi anvisninger på, hvordan legepladsens pæ-
dagogik kan indskrives i institutionens læreplan
og vi hører om legende læring – om børn der
hopper staveord, spiller matematik-kegling og
har løbelæsning i gymnastiksalen.
Ann Knudsen, Hjerneforsker, lektor i dansk og
psykologi.
Legepladser der stimulerer drenge og pigers
hjernemæssige potentiale
Det er relevant allerede tidligt at arbejde med
sammenhængen mellem børns sansning, motorik
og hjerneudvikling, således at vi, mens vi stadig
er med til at styre børns aktiviteter, kan hjæl-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
pe dem til at få det optimale ud af det, som er
deres hjernemæssige potentiale.
I Maj 2005 offentliggjorde Evalueringsinsti-
tuttet en stor undersøgelse af, hvordan vores
piger og drenge klarer sig igennem folkeskolen
og videre i uddannelsessystemet.
Der tegnede sig et klart men noget skræm-
mende billede af en benhård sortering af dren-
gene i duer/duer ikke, mens pigerne lander i
den "pæne ende" af det gennemsnitlige. Hjer-
ner udvikler sig som de bliver påvirket til, så
lad os indrette nogle legepladser der, hjælper
både piger og drenge på rette vej.
Foredraget handler om hjernemodning og ud-
vikling og om hvordan den stimuleres ved hjælp
af motorisk træning og livsglæde.
Benny Schytte, Kultursociolog og forsker på
Statens Byggeforskningsinstitut med speciale i
børn og unges udemiljøer. Forfatter til en
række bøger om lege- og læringsmiljøer.
Legepladsens pædagogik – det er ’in’ at væ-
re ude!
Flere og flere undersøgelser peger på, at et
righoldigt udeliv f.eks. på legepladsen fremmer
børns udvikling og kompetencer. Man hvordan
udformer man legepladsen, så den dels under-
støtter børns egen udvikling, og dels er en in-
tegreret del af det pædagogiske arbejde? Kan
man tale om en legepladsens pædagogik, der
stiller særlige krav til formgivning af legeplad-
sen og de voksnes rolle på legepladsen?
Det mener foredragsholderen, som med en
række gode eksempler på indretning af lege-
pladser og erfaringer fra flere udviklingspro-
jekter vil indkredse legepladsens pædagogik.
Endvidere præsenteres en arbejdsmodel for
udvikling af udendørs lege- og læringsmiljøer
herunder anvisninger på, hvordan legepladsens
pædagogik kan indskrives i institutionens læ-
replan.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Kurser, konferencer og seminarer 2
Bent Stokholm, Folkeskoleleder, Nymarkssko-
len.
Legende læring
Hvis børn skal lære noget, skal de være tænd-
te og have det sjovt. Det er mantraet hos sko-
leleder Bent Stokholm og hans skole og børne-
have på Fyn.
Derfor skal der i den daglige ”undervisning”
være et væld af lege og aktiviteter. Al god læ-
ring må have legens kvaliteter: Er lystbetonet,
kræver et medansvar, kræver involvering, op-
leves meningsfyldt, kræver fleksibilitet, aner-
kendende i forhold til forskellige udviklings-
trin, at den enkelte ”spiller sammen” med an-
dre etc.
Børnene hopper staveord, spiller matematik-
kegling og har løbelæsning i gymnastiksalen.
Faktisk mener Bent Stokholm, at den traditio-
nelle folkeskole taber 20-40 procent af ele-
verne - nemlig de børn, der ikke kan sidde stil-
le på en stol, og som bliver sendt uden for dø-
ren og op til inspektøren. De opleves som uroli-
ge, urimelige og utrolig irriterende. Men det er
i virkeligheden skolen, der ikke har fundet en
god måde at undervise dem på. En helt grund-
læggende forudsætning for at lære er ifølge
Bent Stockholm, at børnene trives og har det
godt. Derfor har skolen sin egen børnehave og
arbejder målrettet med at give børnene selv-
tillid og lære dem at omgås hinanden, helt fra
de er tre år.
Tid og sted: 24. maj 2007 på Scandic Roskil-
de, kl. 09.00 til 16.00, eller 30. maj 2007 på
Scandic Århus, kl. 09.00 til 16.00
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.995,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
moms.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semi-
narer.dk på telefon 66 15 90 43.
KURSUS: AKT-området.
En grunduddannelse
Kompetencemål:
Viden om, hvordan barnet/eleven kan lære/
udvikle sig i skolens almindelige miljø, indsigt i
sociale og emotionelle vanskeligheder i den re-
lationelle kontekst og redskaber til at iagtta-
ge, analysere og udarbejde handleplaner til
brug i almen-miljøet.
Indhold:
Kurset tager udgangspunkt i følgende emner:
- hvad er sociale kompetencer/sociale og emo-
tionelle vanskeligheder?
- hvordan bidrager læreren/pædagogen til ud-
vikling af sociale kompetencer?
- observation, iagttagelse, analyse og udarbej-
delse af handleplaner, nye rammer for og hi-
storier om sociale relationer i skolen/
institutionen, problem- og konfliktløsning. En
relationel tilgang, sparrings- og/eller koordina-
torfunktion.
Målgruppe: Lærere og pædagoger med ar-
bejdsområde i almen-miljøet med få eller ingen
forudsætninger på AKT-området.
Undervisning af: Konsulent, cand.pæd.pæd.
Tine Rosenberg Larsen m.fl.
Timer i alt: 78
Tid:: 13 tirsdage i perioden: 04.09.07-
04.12.07, hver gang kl. 8.45-14.45. Ingen un-
dervisning i uge 42.
Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
Pris: 10.140 kr.
Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ser København & Nordsjælland
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11

Kalenderen
5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66.
5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 67.
6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kolding.
Omtalt i Ugebrev 67.
6. februar 2007. Interessegruppemøde. ”AKT”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 70.
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54.
1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus.
”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle.
Omtalt i Ugebrev 63.
Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskeligheder
(AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger
være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68.
10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus.
Omtalt i Ugebrev 69.
14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger
være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69.
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 -
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og
psykisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—
barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i
Ugebrev 69.
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
talt i Ugebrev 71.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
Ugebrev 71.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
talt i Ugebrev 71.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12