Escolar Documentos
Profissional Documentos
Cultura Documentos
Nr. 75
Tirsdag d. 6.3. 2007
3. årgang
foto.Hans Jørgensen.Nathue.dk ©
§ 1.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for ople-
velse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og
får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
1
’Alt er mere afslappet, og man kan gå ind på trykke sider af sig selv som rummer kimen til
personalestuen og føle, at der er ro på. Selv nyt liv, nye venskaber og et håb om en fremtid,
børnene er mere afslappede, de løber rundt og som er baseret på muligheder.
leger og har det skønt. Når vi kom hjem fra
arbejde før i tiden, blev vi nødt til bare at so- Nærværende artikel vil beskrive et forløb,
ve fordi vi var så trætte, men vi er friskere hvor en arbejdsmetode er blevet udviklet i
nu, og får også energi af at kunne mærke, at samarbejde med et fritidshjem. Erfaringerne
børnene har det godt. Man kan sige, fra arbejdet indtil videre er så
at vi måler vores arbejde på børne- lovende, at vi ønsker at udbrede
ne. Børnene har helt klart også valgt kendskabet til det anerkendende
flere voksne til, og har fået en større budskab, som udover at gøre en positiv
tillid til de voksne. Før i tiden var man me- forskel for børnene og deres forældre og-
get fokuseret på kontaktpersonen, som var så har betydet et betydeligt løft i forhold
den, der skulle gå ind og løse konflikterne, men til personale, samarbejdspartnere og le-
nu er der langt mere personale, der kan gøre delse i institutionen. Artiklen er blevet til
dette, og det gør, at barnet forstår, at vi er med hjælp fra institutionens to ledere, der
der for at hjælpe, og ikke bare for at sætte har stillet deres erfaringer og oplevelser til
grænser.’ rådighed ved et interview. Af hensynet til bør-
nene er navne anonymiseret, men er selvfølge-
At arbejde med børn fra socialt belastede mil- lig kendte af forfatteren. Deres udsagn vil lø-
jøer kan ofte være en svær opgave, hvor der bende blive brugt kursiveret.
er langt mellem succeserne, og det kan nogle
gange være svært at få øje på, at man gør en Artiklens intention vil være nået, hvis du som
forskel overhovedet. Men samtidig kan det og- læser sidder tilbage med en fornemmelse af,
så være en spændende og konstant udfordren- hvordan en anerkendende systemisk praksis
de arbejdsopgave, hvor man hele tiden bliver kan gøre en forskel i dit arbejde med børn. Ru-
nødt til at afsøge nyt territorium for at finde ten, som er blevet udlagt for dig som læser, vil
andre måder at arbejde på. Ind imellem finder kort tage dig ind i den sammenhæng som meto-
man en af de arbejdsformer, som virkelig ænd- den er blevet udviklet ind i, for derefter at
rer noget, og som tillader en at udfolde de of- præsentere dig for hovedvejene i det systemi-
te grundliggende intentioner om at gøre en ske landkort, som inspirerede os til at arbejde,
forskel for nogle børn, som er i en vanskelig som vi har gjort. Afslutningsvis vil du blive
situation. For på samme måde som en tung dyne præsenteret for nogle eksempler på, hvordan
af fortvivlelse og opgivelse kan sænke sig over og hvor metoden har gjort en forskel. Udover
ens faglige og personlige selvforståelse, når den konkrete case vil eksempler på andre ar-
man konfronteres med et barn, som man sim- bejdssammenhænge, hvor lignende arbejdsfor-
pelthen ikke kan nå; på samme måde fyldes mer og metoder er blevet bragt i anvendelse,
man af spirende optimisme, når man oplever et blive inddraget som kvalificerende fundament
barn tage en dramatisk positiv drejning og ud- og almindelig referenceramme for de tanker,
2
som metoden udspringer af. le tiden samle op på folk, og vi havde mange
inde til samtale hele tiden. Sådan er det ikke
Vores udgangspunkt længere. Det er ikke det samme arbejde, for
Institutionen, som vores case tager udgangs- der er slet ikke det samme at samle op på. Det
punkt i, ligger i et af Århus’ sociale boligområ- er en ren lykkehistorie.’
der og fungerer som fritidshjem for områdets
børn i alderen 5-14 år. Institutionen er norme- Det skifte, som ledelsen refererer til, tager
ret til 60 børn med et personale på sit udgangspunkt i et arbejde med
ni fuldtidsansatte, hvoraf to er le- institutionens personale, som går
dere. Sammensætningen i børnegrup- cirka tre år tilbage i tiden. Hvert af
pen er 50% tosprogede, 80% har enlige de tre år har der været afholdt en
forældre, og 65% af børnene er kategori- fælles temaweekend for hele personalet,
seret som socialt samspilsramte børn med med henblik på at skabe ny inspiration og
særlige behov for støtte og omsorg. Typiske dyrke det sociale i institutionen. Som led i
problemer som børnene må forholde sig til er en af disse weekender var forfatteren invi-
forældrenes misbrug, alkoholvaner, vold i teret til at inspirere og arbejde med grup-
hjemmet og omsorgssvigt i almindelighed. pen. Dette er blevet til et vedvarende samar-
bejde, hvor vi en gang om året har mødtes til
Set i lyset af denne sammensætning, er det en opsamling og en påfyldning af nye idéer til,
næppe nogen overraskelse at vi har at gøre hvordan de ansatte kan forsætte med at ud-
med en institution, præget af megen frustrati- vikle deres
on over at have svært ved at få øje på succe- samarbejde om en stadig mere helhedsoriente-
serne og effekten af ens arbejde. Dette blev ret indsats omkring børnene. Udover den årlige
yderligere understreget ved, at antallet af temadag har ledelsen fået inspiration gennem
børn med sociale problemer bare syntes at kurser i coachende og anerkendende ledelse i
vokse år for år. Derfor var udgangspunktet ATTRACTOR regi.
også en hverdag, der var præget af mangel på
overskud, både overfor børn, men også kollega- Vores teoretiske og praktiske reference-
er og forældre. Stemningen kunne ofte kate- ramme
goriseres som negativ, med en udpræget social Vi har en pige her som fyldte utrolig meget, og
og faglig isolering hvor enhver passede sit som vi er kontaktpersoner for. Pigen kan rea-
eget, hvilket naturligvis vanskeliggjorde et gere meget udadvendt, og true både persona-
samarbejde omkring børnene. Som ledelsen let og kammeraterne med knive, og sige at hun
selv beskriver det: vil begå selvmord. Kort sagt er hun en pige, der
har det rigtig træls!
’Der var folk, der kørte trætte i det. Det kræ-
ver en meget speciel person at kunne være i Det påvirkede selvfølgelig personalet, for når
sådan et område som vores, hvor dine grænser man sad og fordybede sig, og denne pige kom
hele tiden bliver overskredet. Før måtte vi he- ind blev de selvfølgelig vrede og frustrerede
3
ud i huset, og fortalte, at hvis man var sammen
over, at de ikke kunne få lov til at udføre de- med hende om disse ting, ville man opleve en
res arbejde. Hver gang vi havde personalemøde helt anden pige. Stille og roligt bad vi persona-
skulle vi altid snakke om denne her pige, og vi let om at fokusere på de ting, hun rent faktisk
blev simpelthen overfaldet med råd om, hvad vi kunne. Man kunne hurtigt se, at det gik op for
skulle gøre, og hvor vanartet hun var, og at personalet, at hun rent faktisk kunne bidrage
personalet simpelthen ikke kunne holde det ud. med nogle ting i forhold til børnegruppen. Det
Hun blev sågar kaldt smatso af nogle blandt endte også med, at vi fik gjort det klar over
personalet! for resten af personalet, at det
ikke kun var vores ansvar at få den-
Det var vores ansvar, og vi gjorde alt, ne her pige til at fungere, men at det
hvad vi overhovedet kunne, for at få den- også var resten af personalets.
ne pige til at fungere. Overalt i huset blev
hun jo også mødt af folk der syntes, at hun var Vi fandt ud af hvor omsorgsfuld hun er
en træls pige, og hvis hun kom ind i et rum, var over for sin lillesøster, så derfor har vi
det lige før at hun blev sendt ud igen med det haft lillesøsteren på besøg hernede rigtig
samme, eller at aktiviteten i rummet blev flyt- mange gange, og så kunne hun også få lov at
tet et andet sted hen. Der var altid negative vise de værdier over for andre, og vi opdagede
forventninger til pigen. Vi (lederne, red.) var at hun rent faktisk havde omsorg i sig. Det vir-
faktisk bange for at være væk fra huset, for kede! Og man kan også se på hendes forvent-
vi vidste jo ikke hvad der kunne ske mens vi ninger til stedet, at hun ved, at vi gerne ’vil’
var væk. hende, og hun kommer hen og giver os et knus,
hvor hun før brugte enormt meget tid på at
Efter vi er begyndt at bruge denne metode, fortælle os, hvor meget hun hadede os og hvad
hvor vi kigger på hendes ressourcer og får hun ville gøre ved os.
skabt et fælles ansvar for, hvordan vi bedst
muligt kan støtte hende, spørger personalet Vi tænker slet ikke på sagen i dag, og har ikke
ind til, hvordan hun har det, synes at hun er en noget specielt med hende at gøre længere. Hun
dejlig pige. Det er en solstrålehistorie. har tilmed en liste med kontaktpersoner, og
hun har streget vores navne over og skrevet
Interviewer: Hvad var det for nogle ressour- nogle andre ansatte på i stedet, og det viser jo
cer I så, hvordan fandt I dem frem? Det lyder hvor tryg hun er blevet ved personalet.
som om, de var ret svære at finde.
Eksemplet rummer en rørende historier om en
Der er flere niveauer i det, men forventninger- pige, som bliver givet muligheden for at lave en
ne er anderledes. Vi gik meget ind og fokusere- 180 graders vending, og som – med hjælp fra
de på, at hun har nogle ressourcer i forhold til personalet – har grebet denne mulighed. Det,
at fordybe sig, og i forhold til at støtte andre som jeg særligt hæfter mig ved i historien, er,
børn i kreative aktiviteter. Da vi fik bredt det at personalet flytter deres fokus væk fra,
4
hvad der er galt med hende og over til, hvor- tionens verden se, hvordan vi baserer vores
dan de kan spille en positiv rolle i hendes ud- handlinger på en forventning om, hvordan an-
vikling; helt kort formuleret ved at stille nogle dre reagerer. I mange sammenhænge er dette
nye og ressourcemættede relationer til rådig- ualmindeligt bekvemt – tænk blot på hvordan
hed for hende, som hun kan vokse ind i. Leder- en tur i supermarkedet kunne udvikle sig, hvis
ne greb situationer an ved hjælp af en relativt ikke vi kunne regne med kassedamens godvillige
simpel metode, som er inspireret af og refere- dans med varerne forbi bipperen og dankortet
rer til en familie af tanker som jeg vælger at igennem maskinen. I andre sam-
kalde anerkendende systemiske menhænge, som i en institution,
praksisteorier. (1) Intentionen med kan det ofte være sværere at regne
dette afsnit er at give det sociale spils regler ud, så her må vi
læseren en introduktion til de begreber, fornemme os frem. Det gør vi gennem kom-
som metoden primært bygger på, dog med den munikation. På samme måde som en danser
ydmyghed, at en fuld redegørelse for disse fornemmer partnerens bevægelse frem
idéer langt vil overstige ambitionen for denne mod sig
artikel. som en invitation til at tage et skridt bag-
læns, påvirker vi hele tiden hinanden med de
Jeg har altid haft stor glæde af at tænke om handlinger, vi udfører, og hvad der er lige så
kommunikation som en dans, vi har med hinan- vigtigt, med de handlinger, vi forventer fra
den. Dansen rummer for mig en visuel selvføl- dem, vi er sammen med. Vores måde at kommu-
gelig-gørelse af en meget central, men des- nikere på, påvirker med andre ord altid relatio-
værre ofte overset, pointe; nemlig den, at vi nen til den, vi kommunikerer med.
mennesker er forbundet med hinanden. Det, vi
gør, gør vi altid i forhold til noget eller nogen I casen ovenfor refereres personalets negati-
andre; vi designer vores adfærd efter ønsket ve forventninger til pigens forventede respons,
om at finde måder at passe ind i vores sociale som indvirkende på deres adfærd overfor pi-
verden. gen. For eksempel ved at stoppe eller flytte
igangværende aktiviteter, så snart hun viser
På samme måde orienterer en danser sig hele sig, så hendes forventede forstyrrelse ikke
tiden efter sin dansepartners bevægelser, og kan ødelægge legen. Pigen reagerer udadvendt
dansens udtryk vil altid være mere og andet og voldsomt på dette, hvilket for personalet
end danserne hver for sig. Enhver der har dan- bliver en bekræftelse på, at hun er et forstyr-
set ved, at det at kunne trinene til en dans, på rende og uønsket element i aktiviteterne. På
ingen måde er ensbetydende med at kunne denne måde holdes en ond cirkel af negative
dansen; denne opstår først ved at man kon- reaktionsmønstre i gang, uden at nogle af par-
stant korrigerer og udvikler sit bevægelses- terne formår at bryde den.
mønster i et samspil med den, man danser med.
I dansen er vi hinandens årsag og virkning på Det er således en systemisk kongstanke, at vi
samme tid! På samme måde kan vi i kommunika- altid er forbundet med vores sociale verden,
5
måde:
og vi tager forbundetheden som mindste enhed
i vores observationer af verden. Det har den
Jeg forstår ting og begivenheder her i verden
vigtige konsekvens, at vi ikke søger en forstå-
alene gennem det sprog, jeg har til at beskrive
else af adfærd som et udtryk for en indre til-
det med. På den måde bliver sproget organise-
stand eller årsag, men snarere som en respons
rende for mine oplevelser, og dermed også for
på den eller de relationer, vi har til vores om-
de handlinger, jeg foretager mig. Vi lever un-
verden. Så når en pige truer personalet med en
der det vilkår, at vi ikke kan be-
kniv, opfatter vi det ikke som en
skrive alt i denne verden på een
handling der bunder i en indre følelse
gang, hvorfor vi konstant må
af f.eks. had, men som hendes måde at
vælge til og fra i forhold til hvad vi si-
kommunikere en frustration med hendes
ger, og hvordan vi siger det og dermed
sociale situation på, eller som et signal til os
handler på i vores sociale verden. Mange
om, at vi er elendige dansepartnere. Eksemplet
af disse valg tager vi som selvfølgelighe-
med pigen fortæller netop styrken i denne
der i den sammenhæng, vi er en del af, som
tænkemåde. Lederne refererer, hvordan per-
en måde ikke konstant at skulle tage stilling
sonalet ved at ændre på deres syn på pigen, og
til valg af ord, udtryk og konsekvens; kort sagt
fokusere på hendes vellykkede
hjælper det os til at reducere kompleksiteten
sociale liv, kunne genindtræde i dansen med en
i vores verden, så vi kan handle effektivt og
stærkere kontakt og nye bevægelsesmulighe-
uden selvrefleksion. Udover at sproget giver os
der, hvilket pigen responderede positivt på.
adgang til at handle meningsfuldt med hinan-
Lettere omskrevet fører det os frem til en
den, har sproget også en anden vigtig funktion,
pointe om, at vi lever i de historier, som andre
idet det også skaber vores sociale samt indre
fortæller om os, snarere end i de historier, vi
følelsesmæssige og kognitive liv. Vores følel-
fortæller om os selv.(2). Dette har den helt
sesliv og tanker er således organiseret gennem
centrale betydning, at hvis vi ændrer den hi-
en forbundethed med vores sociale verden,
storie, vi har om et andet menneske – og i for-
hvorfor vi siger: ’Hvis der ikke fandtes et ydre
længelse af det ændrer adfærd overfor ved-
udtryk for glæde (ansigtsudtryk, kropssprog,
kommende – så ændrer vi med ét hans mulighe-
ord), da ville det være umuligt at lære et barn
der for at respondere anderledes og dermed
betydningen af kærlighed’. (4). Det som poin-
få skab nye handlemuligheder i sit sociale liv.
teres her er netop forbundetheden – det, at
vores indre liv er forbundet med det ydre, li-
Et andet kardinalpunkt i den systemiske tradi-
gesom det ydre
tion er et syn på sproget som den skabende og
er forbundet med det indre; de er hinandens
konstituerende faktor for vores væren i ver-
gensidige forudsætning, hinandens årsag og
den. Det er ikke ærindet her at dykke ned i
virkning.
den omfattende sprogfilosofiske diskussion,
der knytter sig til dette; (3) men nogle centra-
På samme måde som sproget har en umiddel-
le pointer skal alligevel stå frem. Det har altid
bart skabende funktion i forhold til at sætte
hjulpet mig at tænke om sproget på følgende
6
En måde at arbejde professionelt med sproget
ord og udtryk på vores indre liv, indvirker det
på, som vi har fundet særdeles inspirerende,
også på den, sproget er møntet på. I forbindel-
kaldes appreciative inquiry (5) (AI). AI bygger
se med pigen fra før, forklarer lederne af in-
på en mængde socialpsykologisk forskning, der
stitutionen det på denne måde:
viser at den bedste udvikling sker gennem en
udforskning af det, som allerede virker, for
...hvis man gerne vil gå ind og ændre nogle ting,
herigennem mere systematisk at forstærke
er det værd at fokusere på barnets stærke
disse handlinger, samt udvikle nye
sider og ressourcer, for så kan man
handlinger som fremmer en ønsket
også gå ind og ændre de svage sider.
adfærd. En central reference i tra-
Det handler om at være mulighedsori-
ditionen er pygmalion effekten (6), som
enteret i stedet for problemorienteret.
er velkendt i den pædagogiske verden,
At gå ind og kigge på barnets eller organisa-
hvor den udspringer af en lang række for-
tionens eller forældrenes ressourcer, frem
søg, der alle påviser, at læreres og pæda-
for at fokusere på alle de ting, der ikke funge-
gogers forventninger til børns adfærd på-
rer.
virker børnene i henholdsvis positiv og nega-
tiv retning. Budskabet i denne forskning er, at
I det øjeblik du har et syn på de stærke sider,
hvis man
og hele personalet får det, så får man jo også
forventer af et barn at det opfører sig dår-
et helt andet møde med barnet. Du får noget
ligt, vil ens kommunikation overfor barnet
igen fra barnet, når det føler at der er nogen,
invitere til, at det opfører sig som forventet;
der tror på det. Der bliver meget mere positiv
og ligeledes hvis vi forventer en positiv ad-
energi i det møde med barnet.
færd. Forventningerne kommer derved til at
fungere som selvopfyldende profetier. En må-
De forventninger, der er til barnet, afspejler
de at indføre denne tænkning i sin praksis, er
helt klart den relation som personalet har til
ved at undersøge det sprog som praktiseres i
børnene. Det, at vi har sagt, at vi skal prøve at
dagligdagen med og om børnene. I den forbin-
kigge på ressourcerne i stedet for begræns-
delse har jeg fundet det nyttigt at skelne mel-
ningerne hos barnet gør, at personalet møder
lem overskudssprog og underskudssprog.
det på en helt anden måde, og har nogle andre
forventninger. Og det, at personalet snakker
Underskudssprog (7) er det sprog vi bruger til
om, hvad det er barnet bidrager med i stedet,
at udtrykke negative forventninger til andre.
gør at man ikke bare forventer at det er den
Vores negative fortolkninger af andres ad-
lille ballademager der kommer, men at man ved,
færd, som for eksempel med pigen fra før,
hvornår man skal være særligt opmærksom.
hvor hendes entré i rummet tolkes som et ud-
Det har givet en helt anden arbejdsplads.
tryk for forstyrrelse, frem for som pigens
Selvfølgelig har vi stadig konflikter, men antal-
forsøg på at være med i en leg eller aktivitet.
let af konflikter er faldet drastisk, og vi føler
I praksis oplever vi, at underskudssprog ska-
virkelig, at vi gør et godt stykke arbejde.
ber adskillelse mellem folk, isolation i persona-
7
legrupper samt overfor børn, hvor megen snak res repertoire i dagligdagen. En af kvaliteter-
går op i at finde årsagen til, at tingene ikke ne ved et ressourceorienteret sprog er netop
virker. En central hypotese er, at vi mennesker at det synliggør, hvordan vi påvirker hinanden
har svært ved at udvikle os i et negativt defi- og
neret felt, (8) hvorfor jeg har mange forbe- dermed sprogliggør forbundetheden som
hold overfor testning og lignende undersøgel- grundlaget for fælles succes i vores delte
sespraksiser som har vid udbredelse, mest af sociale verden.
alt fordi det har en tendens til at
stigmatisere og fastlåse vores tænk- Metoden, som vi har udviklet,
ning og handlinger i bestemte former. udspringer af ovenstående idéer
Derfor ønsker vi at finde en måde at og forsøger at integrere idéen om for-
vende dette sprog om, så vi kan gøre det bundethed med anerkendende og res-
til et ressourcesprog, der rummer flere mulig- sourceorienteret kommunikation, som en
heder for, at vi sammen kan vende en udvikling måde at skabe positiv udvikling i svære
i positiv retning. En måde at gøre dette på, er relationer.
ved at tænke ’at bag hvert problem gemmer
der sig en frustreret drøm om, at tingene kun- Metoden
ne være anderledes’. (9). Vores udgangspunkt for metoden var, at det
Budskabet er, at prøve at forstå folks negati- skulle være en enkel og umiddelbar anvende-
ve adfærd som et ønske om at gøre noget lig arbejdsform, der ikke skulle kræve en
godt, de har blot endnu ikke fundet en form stor forforståelse, hverken teoretisk eller
(10) at gøre det i. Ved at kommunikere ønsket praktisk. Inspirationen til den form, som vi er
om at forstå den bagvedliggende positive in- landet på, kommer fra den canadisk fødte
tention til barnet, bliver man automatisk med- terapeut David Epston (11), der anvender
virkende til at skabe en ny form, man sammen skitsen som et støttemiddel i sit arbejde
med barnet kan handle ind i, og dermed få det med at synliggøre forskellen mellem et barns
problematiske til at forsvinde. ressourcer
og kvaliteter på den ene side, og dårlige og
Overskudssprog er det sprog vi bruger, når vi destruktive sider på den side. Opdelingen gi-
kommunikerer om det der virker, om hvornår vi ver ham mulighed for sammen med barnet og
og børnene lykkes sammen. Vi evaluerer vores dets støttepersoner at lægge ofte kreative
og andres indsats med udgangspunkt i at iden- strategier for, hvordan det dårlige kan be-
tificere den adfærd, vi ønsker os mere af; kæmpes ved at danne fælles front mod det
forstår hvad vi eller de andre gør rigtigt i dis- uønskede, samt ved at gøre mere af det, som
se situationer, og som følge af denne udforsk- bringer barnets ressourcer frem. En af kvali-
ning laver en aktiv planlægning af, hvordan vi teterne, i et behandlingsøjemed, ved denne
kan forstærke denne adfærd i vores daglig- strategi er, at barnet frigøres fra dets dårli-
dag. Endvidere er vi optaget af, hvordan vi kan ge sider ved at der skabes en historie om, at
afprøve nye idéer, så vi udvikler og udvider vo- barnets
8
negative adfærd er en moralsk forpligtende sammen to og to, og i fem minutter diskutere
respons på givne omstændigheder. (12) På oplevelser de har haft med barnet. Hvilke gode
den måde kan barnet fri af dårlig samvittighed oplevelser er der, hvilke dårlige. Herefter
samle sine ressourcer og rejse sig fra den ne- skrives de forskellige oplevelser op på tavlen,
gative arv, som det ofte er alene om at bære. ved at benævne den adfærd, der kendetegner
Erfaringer med denne form for behandling vid- barnet i disse situationer. Erfaringerne viser,
ner om gentagne oplevelser med børn, der at det er vigtigt at have fokus på, hvordan de
pludselig viser ’gemte’ sider af sig negative oplevelser formuleres, så
selv, og næsten gennemgår sociale ord som ‘ondskabsfuld’ bliver om-
transformationer på kort tid. formuleret til ‘har svært ved at le-
ge/deltage på normal vis´ eller
Vores metoder kræver ganske få redska- ‘voldsomt reagerende’. Ordene skrives op
ber: en tusch samt en tavle at skrive på. Umid- løbende, og eventuelle negativt ladede ord
delbar anvendelse kan tænkes at finde sted på kan diskuteres før de skrives op, så alle
et personalemøde, hvor børnenes trivsel tages kan tilslutte sig det der står. Et eksempel
op, enten et enkelt barn eller flere børn set fra vores institution kunne se således ud:
som en gruppe. På tavlen laves et lille skema
som et kryds. Herefter følger processen fire
faser.
Fase 1:
Øverst på tavlen skrives på den ene side en
betegnelse for barnets gode sider. Personalet
diskuterer i fællesskab, hvad der kan være
det bedste begreb til at dække disse egenska-
ber (f.eks. en puttegøj, en beskytter, en char-
metrold el.lign.). På den anden side af stregen
skrives på samme måde en betegnelse for bar- Fase 3:
nets dårlige sider. Her er det vigtigt ikke at Herefter tager personalet en snak om, hvilke
vælge stærke normative ord, som f.eks. ond, forhold og rammer som fremmer de to sider
psykopat, hadefuld, da disse ord kan rumme en hos barnet. Hvad kendetegner de situation,
stigmatiserende merbetydning, som kan være hvor barnet har det svært og ikke kan lykkes
svær at gøre sig fri af. Derimod kan ord som med at være en del af fællesskabet, og derfor
vildbasse, krudttønde, trold være mere venligt reagerer negativt? Hvad gør personalet i disse
associerende betegnelser. situationer? Hvad kendetegner ellers de situa-
tioner, som fremmer negative responser? Her-
Fase 2: efter gøres det samme for de positive egen-
Når de overordnede betegnelser er blevet skaber.
valgt, kan personalet med fordel sætte sig
9
Dette føres over i en diskussion af, hvad per-
Personalet evaluerer deres diskussion og kig-
sonalet kan gøre for at stoppe den negative
ger på hvilke nye handlemuligheder, de har få-
spiral, der fremmer de negative sider, ved at
et til at bidrage positivt til udviklingen af en
fokusere på, hvordan de kan bringe barnet ind
ny kommunikationskultur i relationerne til bar-
i relationer, hvor dets gode sider kan trives og
net. Herefter aftales konkrete handlinger,
udfoldes. Samtidig diskuteres, hvad personalet
som der skal arbejdes med for at fremme en
kan gøre for at fremme vilkårene for den gode
positiv udvikling i institutionen.
trivsel og respons.
10
godt, og de er gode til at støtte ham. Det er jo lever som en vigtig del af dens udvikling.
lige præcis
disse metoder, der lærer dem at se på de res- Den anerkendende systemiske praksis er opta-
sourcestærke sider, frem for kun at se på pro- get af at skabe bæredygtige og ressource-
blemet. Og bruge de ressourcestærke sider til stærke relationer, ikke alene indadtil i organi-
at løse konflikten. sationer, men i lige så høj grad udadtil. Kontak-
ten til forældrene samt de øvrige institutioner
Der er også et eksempel med en er derfor meget vigtig. Som en
gruppe somaliske piger, hvor de anerkendelse af dette har institu-
mandlige medarbejdere var enormt tionen indført den faste praksis, at
trætte af dem, selvom vi prøvede at væ- det første møde med barnet og dets for-
re anerkendende, men vi tog gruppen op, og ældre samt tidligere institutioner skal ta-
blev enige om, at hvis vi arbejdede med dem i ge udgangspunkt i spørgsmålet: ’Hvad kom-
de og de rammer, så tror vi på, at vi ville se mer vi og de andre børn til at holde af, ved
nogle andre sider af dem. Der var en medhjæl- at
per der sagde, at han ville give dem en chance, skulle have jeres barn i institutionen?’ Effek-
og tage dem med ud i køkkenet og lave mad ten af denne tilgang beskrives blandt andet
sammen med dem. Han var en af dem, der vir- således af lederne;
kelig hadede dem, og havde til tider lyst til at
stikke dem en på hovedet. Han endte med at Det, at vi har så tæt et samarbejde med de
komme ud fra køkkenet med et stort smil. Han andre offentlige instanser har været proble-
fik så mulighed for at få det formidlet til re- matisk på et tidspunkt, idet forældrene har
sten af personalet, især det mandlige persona- den forforståelse, at det at være en del af
le, og fortalte hvor søde og dejlige de var at kommunen er ikke at være en samarbejdspart-
arbejde med. Det gør jo nu, at vi mænd møder ner, men en modstander. Men det har vi fået
denne her pigegruppe på en helt anden måde, ændret på efterhånden, og forældrene har
og kan se, at de ikke kun er her for at irritere, forstået, at vi rent faktisk er til for at hjælpe
men at de også kan nogle ting. familierne, og at vi ikke kun er en del af den
kæmpestore masse som trækker nogle ting
Afledte effekter og videre implikationer nedover hovedet på dem, som de ikke har lyst
Ét er at udvikle en metode, som kan bringes i til at være en del af.
anvendelse overfor det fokuserede arbejde
med ’problembørn’; i arbejdet med institutio- Når børnene starter spørger vi, om vi må kom-
nen har vi taget skridtet videre, og implemen- me på hjemmebesøg, og det siger forældrene
teret en helhedsorienteret indsats, således at sjældent nej til. Det gør vi jo netop for at læ-
arbejdet med den anerkendende relationelle re børn og forældre at kende på en anden må-
praksis rækker ud over det umiddelbare pro- de, end når de sidder hernede. Jeg synes, for-
blemfelt. Det følgende er et udpluk af en ræk- ældrene har en god indstilling til det at få
ke af de følgevirkninger som institutionen op- hjælp til deres børn, så deres børn klarer sig
11
godt. Det er meget sjældent der er forældre,
der ikke vil tage imod den hjælp. hverdag som ledere er blevet lettere; primært
i kraft af færre personalesamtaler, bedre
For 5-6 år siden var det sådan, at man snakke- stemning, færre sygedage og ikke mindst ople-
de meget om hvilke problemer barnet havde ver de effekten ved
haft tidligere, og det gør vi i og for sig stadig,
men vi har ændret praksis, så vi spørger for at personalet bliver her længere, hvorfor per-
det meste om, hvad vi som personale skal glæ- sonaleudskiftningen her er meget lille.
de os til, og hvad de andre børn som
kammerater skal glæde sig til. Der Endvidere indgår plancherne som
kan man virkelig mærke at forældrenes forberedelse til samtaler med sagsbe-
skuldre falder ned, og de forstår, at vi handlere, skoler og forældre, som et
gerne ’vil’ deres børn. Vi kan mærke, at der er grundlag til at tegne et rigere og mere nu-
sket en ændring. Jeg oplevede to forældre stå anceret billede af de børn, som skal have
og snakke, hvor den ene sagde ”Hvor er det ekstra hjælp til at finde takten og træde
dog dejligt, at de ikke kun koncentrerer sig om ind i dansen.
problemer hernede, men at man også kan mær-
ke, at de er glade for vores børn. Det er en Afrunding
helt anden stemning der er hernede, og når de Artiklen har haft til hensigt at vise hvordan et
ringer til os derhjemme, er det ikke bare for fritidshjem, ved hjælp af en række simple ar-
at skælde mig ud.” For os handler det selvføl- bejdsredskaber, har skabt en positiv udvikling
gelig om, at vi også gerne vil vide noget om bar- for børn og personale i en socialt udfordrende
nets stærke sider, så vi kan udvikle dem. Og sammenhæng, hvor den nemme løsning ofte er
det er jo lige præcis det, det hele gælder om. at begrave sig i fortællinger om problemerne
som årsag til dårlige arbejdsforhold og mangel
Udover de planlagte møder, hvor metoden på overskud til de børn, som virkelig fortjener
praktiseres, så bruges dagligdagens pusterum muligheden for en ny retning i deres liv. Idéer-
til at evaluere indsatsen, samt dele erfaringer ne og metoden, som er blevet præsenteret, er
om de børn som der særligt fokuseres på for blevet til med værdifuld inspiration fra de an-
tiden. Som lederne beskriver: erkendende systemiske praksisteorier, der
fremstår som det fundament, den fremtidige
Vi giver plads til, at personalet kan fortælle socialpsykologiske og pædagogiske praksis med
om deres gode erfaringer hver dag på frokost- fordel kan læne sig op ad. Disse skitserede
mødet, her er der gjort meget mere plads i redskaber har inspireret og hjulpet en række
forhold til før, hvor den negative historie fyld- andre institutioner, skoler og behandlingshjem
te utroligt meget, modsat nu hvor det er den til en mere ressourcepræget hverdag.
gode historie, der bliver trukket frem.
NOTER:
Herudover beretter lederne om, hvordan deres (1). Se mere i Cronen & Lang 1994, Cronen
2000, Lang & McAdam 2002. Begrebet prak-
12
sisteori refererer til en forbundetheds- hed og relationer
tænkning mellem de teorier, vi har om verden,
den praksis, disse afføder for vores færden i (8) Se Maturana & Varela 1987 The tree of
verden, og endelig erfaringernes påvirkning knowledge
tilbage på teorierne. Systemisk refererer til
en rig familie af idéer inspireret af tværdisci- (9) Se Lang & McAdam 2002
plinær tænkning med et fælles udgangspunkt
om forbundethed og helhedsbe- (11) Se Wittgenstein 1991 s. 40
tragtninger om verden. Anerkenden- Kultur og Værdi. Han bruger idé-
de refererer til retningen omkring Ap- en om, at det problematiske i vores
preciative Inquiry som praksisform. liv er et udtryk for, at vi ikke har fun-
det en måde at handle på, som har fundet
(2). Denne pointe henviser til et citat: We live livets form. Vi skal ikke løse vores pro-
in the detour of the other – og bygger på Paul blemer, vi skal finde en form der passer i
Ricoeurs begrebsdannelse om ’den anden’. Se stedet, så vil det problematiske forsvinde.
Keerney 1996,
(11) Set på video hvor han har en samtale med
(3). Se eksempelvis Gergen 1992, Berger & en dreng på et psykiatrisk behandlingshjem.
Luckmann 1967 Se eventuelt flere titler om emnet Lundby
2000 Narrativ Terapi.
(4). Inspireret af Wittgenstein, 1953 §257,
der stiller spørgsmålet: Hvordan ville det væ- (12) Dette henviser til et omfattende teori-
re, hvis menneskene ikke gav udtryk for deres kompleks, som jeg ikke vil gå i dybden med
smerte (ikke stønnede, ikke lavede grimasser, her; essensen er, at et barn ikke agerer in-
etc.)? - og giver svaret: Da kunne man ikke bi- tentionelt negativt, men ofte føler sig tvun-
bringe et barn brugen af ordet ’tandpine’. Se get ud i at handle på bestemte måder i be-
mere i Storch & Juhl, 2004 (www.attractor.dk) stemte situationer for at udtrykke deres be-
hov. Jeg refererer således til moralske ope-
(5) Appreciative Inquiry er forsøgt oversat til ratører i en deontisk optik. Se mere i Pearce
værdsættende samtale på dansk. Jeg har al- 1994, Cronen & Pearce 1980.
drig helt kunne leve mig ind i denne oversæt-
telse, hvorfor jeg beholder begrebet AI som
navn for en anerkendende praksis.
BOGUDSALG: Muslimske
børn i danske institutioner BOGUDSALG: Stedfamilier
Af James H. Bray
Af Barbara Huber-Rudolf
NY BOG: Stress
Titel: Stress — Det moderne traume
– Det moderne traume Forfatter: Nadja U. Prætorius
Af Nadja U. Prætorius Antal sider: 234
Udgivet: 2007
ISBN: 8777061998
Pris: Kr 248
Stress - det moderne traume udfordrer det Forlag: Psykologisk Forlag
traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og
pointerer, at stress er et alvorligt problem for
den, der rammes, men umuligt at løse uden
hjælp fra omgivelserne.
En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige
dimensioner, der gør op med arbejdsbetingel-
ser - fx benhård styring og kontrol, selvrap-
porterings- og evalueringsmetoder - er nødven-
dig, da det er faktorer som disse, der under-
minerer menneskers faglige og personlige inte-
gritet med risiko for invali-
derende konsekvenser.
10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus. 8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”
Omtalt i Ugebrev 69. København. Omtalt i Ugebrev 75
14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har 24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger talt i Ugebrev 71.
være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets Ugebrev 71.
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy- børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
23. marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup. ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
Omtalt i Ugebrev 74.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70. talt i Ugebrev 71.
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/ 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74. gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom- 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73. drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70. set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 72. Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis- Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73. daktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70. akt4u@stofanet.dk