Você está na página 1de 22
-UGEBREV Nr. 75 Tirsdag d. 6.3. 2007 3. årgang Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og

-UGEBREV

Nr. 75 Tirsdag d. 6.3. 2007 3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse. Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

-UGEBREV Nr. 75 Tirsdag d. 6.3. 2007 3. årgang Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og

foto.Hans Jørgensen.Nathue.dk ©

§ 1. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for ople- velse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettig- heder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Var der et eller andet vi ikke fik lært dem ? !

Redaktørens spalte

Så fik vi tallet. AKT og Specialundervisningen skal beskæres med 30 % her på skolen. Re- sten er ren matematik. Vi er i øjeblikket 4 personer der er tilknyttet Specialcentret med omkring 10 timer hver. Hvem af os er der ikke næste år? Skal vi lige tage den fra den positive side: I efteråret lød rygtet på, at vi skulle beskæres 60%. Hvad skyldes så denne beskæring? Er der blevet færre elever der behøver en hånd? Eller er der færre der bare skal løbe hurti- gere? Eller skal ydelsen bare være ringere? Hvad tror du? Det er godt at lærerne er omstillingsparate, bare eleverne også er det. Jeg var i haven for første gang i år. Det gam- le æbletræ skulle fælles, vinteren havde ta- get for hårdt på det. Jeg tror foråret er lige om hjørnet.

Kai

Redaktionen:

Charlotte Andersen og Kai Pedersen (ansvh.) Email: AKT4U@webbyen.dk Telefon: 20 40 80 57

Website: www.AKT4U.webbyen.dk

Postadresse: ”Frederikshøj”, Banevej 22, 4180 Sorø.

Redaktionen: Charlotte Andersen og Kai Pedersen (ansvh.) Email : AKT4U@webbyen.dk Telefon : 20 40 80 57

Kai Pedersen

Stillinge skole

Slagelse

Redaktionen: Charlotte Andersen og Kai Pedersen (ansvh.) Email : AKT4U@webbyen.dk Telefon : 20 40 80 57

Charlotte Andersen

Supportteam

Gladsaxe

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2
AKT4U UGEBREV
-
Årgang 3,Nummer 75 -
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
Side 2

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

1

’Alt er mere afslappet, og man kan gå ind på personalestuen og føle, at der er ro på. Selv børnene er mere afslappede, de løber rundt og leger og har det skønt. Når vi kom hjem fra arbejde før i tiden, blev vi nødt til bare at so- ve fordi vi var så trætte, men vi er friskere nu, og får også energi af at kunne mærke, at børnene har det godt. Man kan sige, at vi måler vores arbejde på børne- ne. Børnene har helt klart også valgt flere voksne til, og har fået en større tillid til de voksne. Før i tiden var man me- get fokuseret på kontaktpersonen, som var den, der skulle gå ind og løse konflikterne, men nu er der langt mere personale, der kan gøre dette, og det gør, at barnet forstår, at vi er der for at hjælpe, og ikke bare for at sætte grænser.’

At arbejde med børn fra socialt belastede mil- jøer kan ofte være en svær opgave, hvor der er langt mellem succeserne, og det kan nogle gange være svært at få øje på, at man gør en forskel overhovedet. Men samtidig kan det og- så være en spændende og konstant udfordren- de arbejdsopgave, hvor man hele tiden bliver nødt til at afsøge nyt territorium for at finde andre måder at arbejde på. Ind imellem finder man en af de arbejdsformer, som virkelig ænd- rer noget, og som tillader en at udfolde de of- te grundliggende intentioner om at gøre en forskel for nogle børn, som er i en vanskelig situation. For på samme måde som en tung dyne af fortvivlelse og opgivelse kan sænke sig over ens faglige og personlige selvforståelse, når man konfronteres med et barn, som man sim- pelthen ikke kan nå; på samme måde fyldes man af spirende optimisme, når man oplever et barn tage en dramatisk positiv drejning og ud-

trykke sider af sig selv som rummer kimen til nyt liv, nye venskaber og et håb om en fremtid, som er baseret på muligheder.

Nærværende artikel vil beskrive et forløb, hvor en arbejdsmetode er blevet udviklet i samarbejde med et fritidshjem. Erfaringerne fra arbejdet indtil videre er så lovende, at vi ønsker at udbrede kendskabet til det anerkendende budskab, som udover at gøre en positiv forskel for børnene og deres forældre og- så har betydet et betydeligt løft i forhold til personale, samarbejdspartnere og le- delse i institutionen. Artiklen er blevet til med hjælp fra institutionens to ledere, der har stillet deres erfaringer og oplevelser til rådighed ved et interview. Af hensynet til bør- nene er navne anonymiseret, men er selvfølge- lig kendte af forfatteren. Deres udsagn vil lø- bende blive brugt kursiveret.

Artiklens intention vil være nået, hvis du som læser sidder tilbage med en fornemmelse af, hvordan en anerkendende systemisk praksis kan gøre en forskel i dit arbejde med børn. Ru- ten, som er blevet udlagt for dig som læser, vil kort tage dig ind i den sammenhæng som meto- den er blevet udviklet ind i, for derefter at præsentere dig for hovedvejene i det systemi- ske landkort, som inspirerede os til at arbejde, som vi har gjort. Afslutningsvis vil du blive præsenteret for nogle eksempler på, hvordan og hvor metoden har gjort en forskel. Udover den konkrete case vil eksempler på andre ar- bejdssammenhænge, hvor lignende arbejdsfor- mer og metoder er blevet bragt i anvendelse, blive inddraget som kvalificerende fundament og almindelig referenceramme for de tanker,

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 3

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

2

som metoden udspringer af.

Vores udgangspunkt

Institutionen, som vores case tager udgangs- punkt i, ligger i et af Århus’ sociale boligområ- der og fungerer som fritidshjem for områdets børn i alderen 5-14 år. Institutionen er norme- ret til 60 børn med et personale på ni fuldtidsansatte, hvoraf to er le- dere. Sammensætningen i børnegrup- pen er 50% tosprogede, 80% har enlige forældre, og 65% af børnene er kategori- seret som socialt samspilsramte børn med særlige behov for støtte og omsorg. Typiske problemer som børnene må forholde sig til er forældrenes misbrug, alkoholvaner, vold i hjemmet og omsorgssvigt i almindelighed.

Set i lyset af denne sammensætning, er det næppe nogen overraskelse at vi har at gøre med en institution, præget af megen frustrati- on over at have svært ved at få øje på succe- serne og effekten af ens arbejde. Dette blev yderligere understreget ved, at antallet af børn med sociale problemer bare syntes at vokse år for år. Derfor var udgangspunktet også en hverdag, der var præget af mangel på overskud, både overfor børn, men også kollega- er og forældre. Stemningen kunne ofte kate- goriseres som negativ, med en udpræget social og faglig isolering hvor enhver passede sit eget, hvilket naturligvis vanskeliggjorde et samarbejde omkring børnene. Som ledelsen selv beskriver det:

le tiden samle op på folk, og vi havde mange inde til samtale hele tiden. Sådan er det ikke længere. Det er ikke det samme arbejde, for der er slet ikke det samme at samle op på. Det er en ren lykkehistorie.’

Det skifte, som ledelsen refererer til, tager sit udgangspunkt i et arbejde med institutionens personale, som går cirka tre år tilbage i tiden. Hvert af de tre år har der været afholdt en fælles temaweekend for hele personalet, med henblik på at skabe ny inspiration og dyrke det sociale i institutionen. Som led i en af disse weekender var forfatteren invi- teret til at inspirere og arbejde med grup- pen. Dette er blevet til et vedvarende samar- bejde, hvor vi en gang om året har mødtes til en opsamling og en påfyldning af nye idéer til, hvordan de ansatte kan forsætte med at ud- vikle deres samarbejde om en stadig mere helhedsoriente- ret indsats omkring børnene. Udover den årlige temadag har ledelsen fået inspiration gennem kurser i coachende og anerkendende ledelse i ATTRACTOR regi.

Vores teoretiske og praktiske reference- ramme

Vi har en pige her som fyldte utrolig meget, og

som vi er kontaktpersoner for. Pigen kan rea- gere meget udadvendt, og true både persona- let og kammeraterne med knive, og sige at hun vil begå selvmord. Kort sagt er hun en pige, der har det rigtig træls!

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

’Der var folk, der kørte trætte i det. Det kræ- ver en meget speciel person at kunne være i sådan et område som vores, hvor dine grænser hele tiden bliver overskredet. Før måtte vi he-

Det påvirkede selvfølgelig personalet, for når man sad og fordybede sig, og denne pige kom ind blev de selvfølgelig vrede og frustrerede

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 4

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

3

ud i huset, og fortalte, at hvis man var sammen med hende om disse ting, ville man opleve en helt anden pige. Stille og roligt bad vi persona- let om at fokusere på de ting, hun rent faktisk kunne. Man kunne hurtigt se, at det gik op for personalet, at hun rent faktisk kunne bidrage med nogle ting i forhold til børnegruppen. Det endte også med, at vi fik gjort det klar over for resten af personalet, at det ikke kun var vores ansvar at få den- ne her pige til at fungere, men at det også var resten af personalets.

over, at de ikke kunne få lov til at udføre de- res arbejde. Hver gang vi havde personalemøde skulle vi altid snakke om denne her pige, og vi blev simpelthen overfaldet med råd om, hvad vi skulle gøre, og hvor vanartet hun var, og at personalet simpelthen ikke kunne holde det ud. Hun blev sågar kaldt smatso af nogle blandt personalet!

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

Det var vores ansvar, og vi gjorde alt, hvad vi overhovedet kunne, for at få den- ne pige til at fungere. Overalt i huset blev hun jo også mødt af folk der syntes, at hun var en træls pige, og hvis hun kom ind i et rum, var det lige før at hun blev sendt ud igen med det samme, eller at aktiviteten i rummet blev flyt- tet et andet sted hen. Der var altid negative forventninger til pigen. Vi (lederne, red.) var faktisk bange for at være væk fra huset, for vi vidste jo ikke hvad der kunne ske mens vi var væk.

Efter vi er begyndt at bruge denne metode, hvor vi kigger på hendes ressourcer og får skabt et fælles ansvar for, hvordan vi bedst muligt kan støtte hende, spørger personalet ind til, hvordan hun har det, synes at hun er en dejlig pige. Det er en solstrålehistorie.

Interviewer: Hvad var det for nogle ressour- cer I så, hvordan fandt I dem frem? Det lyder som om, de var ret svære at finde.

Vi fandt ud af hvor omsorgsfuld hun er over for sin lillesøster, så derfor har vi haft lillesøsteren på besøg hernede rigtig mange gange, og så kunne hun også få lov at vise de værdier over for andre, og vi opdagede at hun rent faktisk havde omsorg i sig. Det vir- kede! Og man kan også se på hendes forvent- ninger til stedet, at hun ved, at vi gerne ’vil’ hende, og hun kommer hen og giver os et knus, hvor hun før brugte enormt meget tid på at fortælle os, hvor meget hun hadede os og hvad hun ville gøre ved os.

Vi tænker slet ikke på sagen i dag, og har ikke noget specielt med hende at gøre længere. Hun har tilmed en liste med kontaktpersoner, og hun har streget vores navne over og skrevet nogle andre ansatte på i stedet, og det viser jo hvor tryg hun er blevet ved personalet.

Der er flere niveauer i det, men forventninger- ne er anderledes. Vi gik meget ind og fokusere- de på, at hun har nogle ressourcer i forhold til at fordybe sig, og i forhold til at støtte andre børn i kreative aktiviteter. Da vi fik bredt det

Eksemplet rummer en rørende historier om en pige, som bliver givet muligheden for at lave en 180 graders vending, og som – med hjælp fra personalet – har grebet denne mulighed. Det, som jeg særligt hæfter mig ved i historien, er, at personalet flytter deres fokus væk fra,

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 5

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

4

hvad der er galt med hende og over til, hvor- dan de kan spille en positiv rolle i hendes ud- vikling; helt kort formuleret ved at stille nogle nye og ressourcemættede relationer til rådig- hed for hende, som hun kan vokse ind i. Leder- ne greb situationer an ved hjælp af en relativt simpel metode, som er inspireret af og refere- rer til en familie af tanker som jeg vælger at

kalde anerkendende systemiske praksisteorier. (1) Intentionen med

tionens verden se, hvordan vi baserer vores handlinger på en forventning om, hvordan an- dre reagerer. I mange sammenhænge er dette ualmindeligt bekvemt – tænk blot på hvordan en tur i supermarkedet kunne udvikle sig, hvis ikke vi kunne regne med kassedamens godvillige dans med varerne forbi bipperen og dankortet igennem maskinen. I andre sam- menhænge, som i en institution, kan det ofte være sværere at regne det sociale spils regler ud, så her må vi fornemme os frem. Det gør vi gennem kom- munikation. På samme måde som en danser fornemmer partnerens bevægelse frem mod sig som en invitation til at tage et skridt bag- læns, påvirker vi hele tiden hinanden med de handlinger, vi udfører, og hvad der er lige så vigtigt, med de handlinger, vi forventer fra dem, vi er sammen med. Vores måde at kommu- nikere på, påvirker med andre ord altid relatio- nen til den, vi kommunikerer med.

I casen ovenfor refereres personalets negati- ve forventninger til pigens forventede respons, som indvirkende på deres adfærd overfor pi- gen. For eksempel ved at stoppe eller flytte igangværende aktiviteter, så snart hun viser sig, så hendes forventede forstyrrelse ikke kan ødelægge legen. Pigen reagerer udadvendt og voldsomt på dette, hvilket for personalet bliver en bekræftelse på, at hun er et forstyr- rende og uønsket element i aktiviteterne. På denne måde holdes en ond cirkel af negative reaktionsmønstre i gang, uden at nogle af par- terne formår at bryde den.

Det er således en systemisk kongstanke, at vi altid er forbundet med vores sociale verden,

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

dette afsnit er at give læseren en introduktion til de begreber, som metoden primært bygger på, dog med den ydmyghed, at en fuld redegørelse for disse idéer langt vil overstige ambitionen for denne artikel.

Jeg har altid haft stor glæde af at tænke om kommunikation som en dans, vi har med hinan- den. Dansen rummer for mig en visuel selvføl- gelig-gørelse af en meget central, men des- værre ofte overset, pointe; nemlig den, at vi mennesker er forbundet med hinanden. Det, vi gør, gør vi altid i forhold til noget eller nogen andre; vi designer vores adfærd efter ønsket om at finde måder at passe ind i vores sociale verden.

På samme måde orienterer en danser sig hele tiden efter sin dansepartners bevægelser, og dansens udtryk vil altid være mere og andet end danserne hver for sig. Enhver der har dan- set ved, at det at kunne trinene til en dans, på ingen måde er ensbetydende med at kunne dansen; denne opstår først ved at man kon- stant korrigerer og udvikler sit bevægelses- mønster i et samspil med den, man danser med. I dansen er vi hinandens årsag og virkning på samme tid! På samme måde kan vi i kommunika-

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 6

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

5

måde:

og vi tager forbundetheden som mindste enhed i vores observationer af verden. Det har den vigtige konsekvens, at vi ikke søger en forstå- else af adfærd som et udtryk for en indre til- stand eller årsag, men snarere som en respons på den eller de relationer, vi har til vores om- verden. Så når en pige truer personalet med en kniv, opfatter vi det ikke som en handling der bunder i en indre følelse af f.eks. had, men som hendes måde at kommunikere en frustration med hendes sociale situation på, eller som et signal til os om, at vi er elendige dansepartnere. Eksemplet med pigen fortæller netop styrken i denne tænkemåde. Lederne refererer, hvordan per- sonalet ved at ændre på deres syn på pigen, og fokusere på hendes vellykkede sociale liv, kunne genindtræde i dansen med en stærkere kontakt og nye bevægelsesmulighe- der, hvilket pigen responderede positivt på. Lettere omskrevet fører det os frem til en pointe om, at vi lever i de historier, som andre fortæller om os, snarere end i de historier, vi fortæller om os selv.(2). Dette har den helt centrale betydning, at hvis vi ændrer den hi- storie, vi har om et andet menneske – og i for- længelse af det ændrer adfærd overfor ved- kommende – så ændrer vi med ét hans mulighe- der for at respondere anderledes og dermed få skab nye handlemuligheder i sit sociale liv.

Et andet kardinalpunkt i den systemiske tradi- tion er et syn på sproget som den skabende og konstituerende faktor for vores væren i ver- den. Det er ikke ærindet her at dykke ned i den omfattende sprogfilosofiske diskussion, der knytter sig til dette; (3) men nogle centra- le pointer skal alligevel stå frem. Det har altid hjulpet mig at tænke om sproget på følgende

Jeg forstår ting og begivenheder her i verden alene gennem det sprog, jeg har til at beskrive det med. På den måde bliver sproget organise- rende for mine oplevelser, og dermed også for de handlinger, jeg foretager mig. Vi lever un- der det vilkår, at vi ikke kan be- skrive alt i denne verden på een gang, hvorfor vi konstant må vælge til og fra i forhold til hvad vi si- ger, og hvordan vi siger det og dermed handler på i vores sociale verden. Mange af disse valg tager vi som selvfølgelighe- der i den sammenhæng, vi er en del af, som en måde ikke konstant at skulle tage stilling til valg af ord, udtryk og konsekvens; kort sagt hjælper det os til at reducere kompleksiteten i vores verden, så vi kan handle effektivt og uden selvrefleksion. Udover at sproget giver os adgang til at handle meningsfuldt med hinan- den, har sproget også en anden vigtig funktion, idet det også skaber vores sociale samt indre følelsesmæssige og kognitive liv. Vores følel- sesliv og tanker er således organiseret gennem en forbundethed med vores sociale verden, hvorfor vi siger: ’Hvis der ikke fandtes et ydre udtryk for glæde (ansigtsudtryk, kropssprog, ord), da ville det være umuligt at lære et barn betydningen af kærlighed’. (4). Det som poin- teres her er netop forbundetheden – det, at vores indre liv er forbundet med det ydre, li- gesom det ydre er forbundet med det indre; de er hinandens gensidige forudsætning, hinandens årsag og virkning.

På samme måde som sproget har en umiddel- bart skabende funktion i forhold til at sætte

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 7

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

6

En måde at arbejde professionelt med sproget på, som vi har fundet særdeles inspirerende,

kaldes appreciative inquiry (5) (AI). AI bygger

på en mængde socialpsykologisk forskning, der viser at den bedste udvikling sker gennem en udforskning af det, som allerede virker, for herigennem mere systematisk at forstærke disse handlinger, samt udvikle nye handlinger som fremmer en ønsket adfærd. En central reference i tra-

ord og udtryk på vores indre liv, indvirker det også på den, sproget er møntet på. I forbindel- se med pigen fra før, forklarer lederne af in- stitutionen det på denne måde:

...

hvis

man gerne vil gå ind og ændre nogle ting,

er det værd at fokusere på barnets stærke sider og ressourcer, for så kan man også gå ind og ændre de svage sider. Det handler om at være mulighedsori- enteret i stedet for problemorienteret. At gå ind og kigge på barnets eller organisa- tionens eller forældrenes ressourcer, frem for at fokusere på alle de ting, der ikke funge- rer.

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

ditionen er pygmalion effekten (6), som

er velkendt i den pædagogiske verden, hvor den udspringer af en lang række for- søg, der alle påviser, at læreres og pæda- gogers forventninger til børns adfærd på- virker børnene i henholdsvis positiv og nega- tiv retning. Budskabet i denne forskning er, at hvis man forventer af et barn at det opfører sig dår- ligt, vil ens kommunikation overfor barnet invitere til, at det opfører sig som forventet; og ligeledes hvis vi forventer en positiv ad- færd. Forventningerne kommer derved til at fungere som selvopfyldende profetier. En må- de at indføre denne tænkning i sin praksis, er ved at undersøge det sprog som praktiseres i dagligdagen med og om børnene. I den forbin- delse har jeg fundet det nyttigt at skelne mel-

lem overskudssprog og underskudssprog.

Underskudssprog (7) er det sprog vi bruger til at udtrykke negative forventninger til andre. Vores negative fortolkninger af andres ad- færd, som for eksempel med pigen fra før, hvor hendes entré i rummet tolkes som et ud- tryk for forstyrrelse, frem for som pigens forsøg på at være med i en leg eller aktivitet. I praksis oplever vi, at underskudssprog ska- ber adskillelse mellem folk, isolation i persona-

I det øjeblik du har et syn på de stærke sider, og hele personalet får det, så får man jo også et helt andet møde med barnet. Du får noget igen fra barnet, når det føler at der er nogen, der tror på det. Der bliver meget mere positiv energi i det møde med barnet.

De forventninger, der er til barnet, afspejler helt klart den relation som personalet har til børnene. Det, at vi har sagt, at vi skal prøve at kigge på ressourcerne i stedet for begræns- ningerne hos barnet gør, at personalet møder det på en helt anden måde, og har nogle andre forventninger. Og det, at personalet snakker om, hvad det er barnet bidrager med i stedet, gør at man ikke bare forventer at det er den lille ballademager der kommer, men at man ved, hvornår man skal være særligt opmærksom. Det har givet en helt anden arbejdsplads. Selvfølgelig har vi stadig konflikter, men antal- let af konflikter er faldet drastisk, og vi føler virkelig, at vi gør et godt stykke arbejde.

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 8

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

7

legrupper samt overfor børn, hvor megen snak går op i at finde årsagen til, at tingene ikke virker. En central hypotese er, at vi mennesker har svært ved at udvikle os i et negativt defi- neret felt, (8) hvorfor jeg har mange forbe- hold overfor testning og lignende undersøgel- sespraksiser som har vid udbredelse, mest af alt fordi det har en tendens til at stigmatisere og fastlåse vores tænk- ning og handlinger i bestemte former. Derfor ønsker vi at finde en måde at vende dette sprog om, så vi kan gøre det til et ressourcesprog, der rummer flere mulig- heder for, at vi sammen kan vende en udvikling i positiv retning. En måde at gøre dette på, er ved at tænke ’at bag hvert problem gemmer der sig en frustreret drøm om, at tingene kun- ne være anderledes’. (9). Budskabet er, at prøve at forstå folks negati- ve adfærd som et ønske om at gøre noget godt, de har blot endnu ikke fundet en form (10) at gøre det i. Ved at kommunikere ønsket om at forstå den bagvedliggende positive in- tention til barnet, bliver man automatisk med- virkende til at skabe en ny form, man sammen med barnet kan handle ind i, og dermed få det problematiske til at forsvinde.

Overskudssprog er det sprog vi bruger, når vi kommunikerer om det der virker, om hvornår vi og børnene lykkes sammen. Vi evaluerer vores og andres indsats med udgangspunkt i at iden- tificere den adfærd, vi ønsker os mere af; forstår hvad vi eller de andre gør rigtigt i dis- se situationer, og som følge af denne udforsk- ning laver en aktiv planlægning af, hvordan vi kan forstærke denne adfærd i vores daglig- dag. Endvidere er vi optaget af, hvordan vi kan afprøve nye idéer, så vi udvikler og udvider vo-

res repertoire i dagligdagen. En af kvaliteter- ne ved et ressourceorienteret sprog er netop at det synliggør, hvordan vi påvirker hinanden og dermed sprogliggør forbundetheden som grundlaget for fælles succes i vores delte sociale verden.

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

Metoden, som vi har udviklet, udspringer af ovenstående idéer og forsøger at integrere idéen om for- bundethed med anerkendende og res- sourceorienteret kommunikation, som en måde at skabe positiv udvikling i svære relationer.

Metoden

Vores udgangspunkt for metoden var, at det skulle være en enkel og umiddelbar anvende- lig arbejdsform, der ikke skulle kræve en stor forforståelse, hverken teoretisk eller praktisk. Inspirationen til den form, som vi er landet på, kommer fra den canadisk fødte terapeut David Epston (11), der anvender skitsen som et støttemiddel i sit arbejde med at synliggøre forskellen mellem et barns ressourcer og kvaliteter på den ene side, og dårlige og destruktive sider på den side. Opdelingen gi- ver ham mulighed for sammen med barnet og dets støttepersoner at lægge ofte kreative strategier for, hvordan det dårlige kan be- kæmpes ved at danne fælles front mod det uønskede, samt ved at gøre mere af det, som bringer barnets ressourcer frem. En af kvali- teterne, i et behandlingsøjemed, ved denne strategi er, at barnet frigøres fra dets dårli- ge sider ved at der skabes en historie om, at barnets

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 9

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

8

negative adfærd er en moralsk forpligtende respons på givne omstændigheder. (12) På den måde kan barnet fri af dårlig samvittighed samle sine ressourcer og rejse sig fra den ne- gative arv, som det ofte er alene om at bære. Erfaringer med denne form for behandling vid- ner om gentagne oplevelser med børn, der pludselig viser ’gemte’ sider af sig selv, og næsten gennemgår sociale transformationer på kort tid.

sammen to og to, og i fem minutter diskutere oplevelser de har haft med barnet. Hvilke gode oplevelser er der, hvilke dårlige. Herefter skrives de forskellige oplevelser op på tavlen, ved at benævne den adfærd, der kendetegner barnet i disse situationer. Erfaringerne viser, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan de negative oplevelser formuleres, så ord som ‘ondskabsfuld’ bliver om- formuleret til ‘har svært ved at le- ge/deltage på normal vis´ eller ‘voldsomt reagerende’. Ordene skrives op løbende, og eventuelle negativt ladede ord kan diskuteres før de skrives op, så alle kan tilslutte sig det der står. Et eksempel fra vores institution kunne se således ud:

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

Vores metoder kræver ganske få redska- ber: en tusch samt en tavle at skrive på. Umid- delbar anvendelse kan tænkes at finde sted på et personalemøde, hvor børnenes trivsel tages op, enten et enkelt barn eller flere børn set som en gruppe. På tavlen laves et lille skema som et kryds. Herefter følger processen fire faser.

Fase 1:

Øverst på tavlen skrives på den ene side en betegnelse for barnets gode sider. Personalet diskuterer i fællesskab, hvad der kan være det bedste begreb til at dække disse egenska- ber (f.eks. en puttegøj, en beskytter, en char- metrold el.lign.). På den anden side af stregen skrives på samme måde en betegnelse for bar- nets dårlige sider. Her er det vigtigt ikke at vælge stærke normative ord, som f.eks. ond, psykopat, hadefuld, da disse ord kan rumme en stigmatiserende merbetydning, som kan være svær at gøre sig fri af. Derimod kan ord som vildbasse, krudttønde, trold være mere venligt associerende betegnelser.

Fase 2:

Når de overordnede betegnelser er blevet valgt, kan personalet med fordel sætte sig

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

Fase 3:

Herefter tager personalet en snak om, hvilke forhold og rammer som fremmer de to sider hos barnet. Hvad kendetegner de situation, hvor barnet har det svært og ikke kan lykkes med at være en del af fællesskabet, og derfor reagerer negativt? Hvad gør personalet i disse situationer? Hvad kendetegner ellers de situa- tioner, som fremmer negative responser? Her- efter gøres det samme for de positive egen- skaber.

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 10

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

9

Dette føres over i en diskussion af, hvad per- sonalet kan gøre for at stoppe den negative spiral, der fremmer de negative sider, ved at fokusere på, hvordan de kan bringe barnet ind i relationer, hvor dets gode sider kan trives og udfoldes. Samtidig diskuteres, hvad personalet kan gøre for at fremme vilkårene for den gode trivsel og respons.

Personalet evaluerer deres diskussion og kig- ger på hvilke nye handlemuligheder, de har få- et til at bidrage positivt til udviklingen af en ny kommunikationskultur i relationerne til bar- net. Herefter aftales konkrete handlinger, som der skal arbejdes med for at fremme en positiv udvikling i institutionen.

Lederne fra institutionen har disse eksempler på vellykkede forløb, der har taget udgangs- punkt i den skitserede metode:

Jeg har en anden historie om en dreng, der har været her i nogle år. Og det er selvfølgelig også mens vi har haft den nye metode, men jeg kan da leven- de forestille mig, hvordan det ville have været for ham, før vi tog den i brug. Han er en dreng, der lige pludselig kan eksplo- dere, hvorefter han gemmer sig. Og når han eksploderer, bliver han meget voldsom over for de andre børn og tager kvælertag på dem. Egentlig er problemet, at han ikke kan sige fra. Før i tiden ville vi have reageret meget nega- tivt overfor det, og sagt, at det er for farligt, at han tager kvælertag på de andre, men nu går vi alle sammen ind i det, og diskuterer, hvad vi kan gøre når han ´eksploderer’. Han skal have lov til at være lidt i fred, og fortælle om den konflikt der har været til de voksne eller de andre børn. Jeg har prøvet at lytte til ham, og lade ham fortælle sin historie, og så stikker han nemlig ikke af og gemmer sig. Vi er kommet meget langt med den dreng. Det er jo en ganske almindelig anerkendende måde at vise, at man kan se problemet, men samtidig også kan se alle de gode sider. Og derefter spørge, hvordan vi kan hjælpe uden at virke dømmende. Der klarer personalet det rigtig

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

I forbindelse med vores case med pigen, har lederne denne kommentar om det at vende fo- kus og pilene på planchen:

Men allerede inden (de nye handlinger, red.)

kunne vi jo se en forskel i forhold til det at vende pilene. For os som kontaktpersoner gjor- de det jo virkelig noget, at det var ressourcer- ne der blev kigget på, hvilket gjorde, at vi lige pludselig ikke gik i forsvarsposition, for vi var jo simpelthen denne her piges advokater. Så vi kunne også bidrage konstruktivt, for de lytte- de lige pludselig også til, hvad vi havde at sige. Før gjaldt det om at få frustrationerne ud. Nu er der kommet den videndeling, der gør, at alle får nogle værktøjer, man kan bruge.

Fase 4:

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 11

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

10

godt, og de er gode til at støtte ham. Det er jo lige præcis disse metoder, der lærer dem at se på de res- sourcestærke sider, frem for kun at se på pro- blemet. Og bruge de ressourcestærke sider til at løse konflikten.

Der er også et eksempel med en gruppe somaliske piger, hvor de mandlige medarbejdere var enormt trætte af dem, selvom vi prøvede at væ- re anerkendende, men vi tog gruppen op, og blev enige om, at hvis vi arbejdede med dem i de og de rammer, så tror vi på, at vi ville se nogle andre sider af dem. Der var en medhjæl- per der sagde, at han ville give dem en chance, og tage dem med ud i køkkenet og lave mad sammen med dem. Han var en af dem, der vir- kelig hadede dem, og havde til tider lyst til at stikke dem en på hovedet. Han endte med at komme ud fra køkkenet med et stort smil. Han fik så mulighed for at få det formidlet til re- sten af personalet, især det mandlige persona- le, og fortalte hvor søde og dejlige de var at arbejde med. Det gør jo nu, at vi mænd møder denne her pigegruppe på en helt anden måde, og kan se, at de ikke kun er her for at irritere, men at de også kan nogle ting.

Afledte effekter og videre implikationer

Ét er at udvikle en metode, som kan bringes i anvendelse overfor det fokuserede arbejde med ’problembørn’; i arbejdet med institutio- nen har vi taget skridtet videre, og implemen- teret en helhedsorienteret indsats, således at arbejdet med den anerkendende relationelle praksis rækker ud over det umiddelbare pro- blemfelt. Det følgende er et udpluk af en ræk- ke af de følgevirkninger som institutionen op-

lever som en vigtig del af dens udvikling.

Den anerkendende systemiske praksis er opta- get af at skabe bæredygtige og ressource- stærke relationer, ikke alene indadtil i organi- sationer, men i lige så høj grad udadtil. Kontak- ten til forældrene samt de øvrige institutioner er derfor meget vigtig. Som en anerkendelse af dette har institu- tionen indført den faste praksis, at det første møde med barnet og dets for- ældre samt tidligere institutioner skal ta- ge udgangspunkt i spørgsmålet: ’Hvad kom- mer vi og de andre børn til at holde af, ved at skulle have jeres barn i institutionen?’ Effek- ten af denne tilgang beskrives blandt andet således af lederne;

Det, at vi har så tæt et samarbejde med de andre offentlige instanser har været proble- matisk på et tidspunkt, idet forældrene har den forforståelse, at det at være en del af kommunen er ikke at være en samarbejdspart- ner, men en modstander. Men det har vi fået ændret på efterhånden, og forældrene har forstået, at vi rent faktisk er til for at hjælpe familierne, og at vi ikke kun er en del af den kæmpestore masse som trækker nogle ting nedover hovedet på dem, som de ikke har lyst til at være en del af.

Når børnene starter spørger vi, om vi må kom- me på hjemmebesøg, og det siger forældrene sjældent nej til. Det gør vi jo netop for at læ- re børn og forældre at kende på en anden må- de, end når de sidder hernede. Jeg synes, for- ældrene har en god indstilling til det at få hjælp til deres børn, så deres børn klarer sig

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 12

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

11

godt. Det er meget sjældent der er forældre, der ikke vil tage imod den hjælp.

For 5-6 år siden var det sådan, at man snakke- de meget om hvilke problemer barnet havde haft tidligere, og det gør vi i og for sig stadig, men vi har ændret praksis, så vi spørger for det meste om, hvad vi som personale skal glæ- de os til, og hvad de andre børn som kammerater skal glæde sig til. Der kan man virkelig mærke at forældrenes skuldre falder ned, og de forstår, at vi gerne ’vil’ deres børn. Vi kan mærke, at der er sket en ændring. Jeg oplevede to forældre stå og snakke, hvor den ene sagde ”Hvor er det dog dejligt, at de ikke kun koncentrerer sig om problemer hernede, men at man også kan mær- ke, at de er glade for vores børn. Det er en helt anden stemning der er hernede, og når de ringer til os derhjemme, er det ikke bare for at skælde mig ud.” For os handler det selvføl- gelig om, at vi også gerne vil vide noget om bar- nets stærke sider, så vi kan udvikle dem. Og det er jo lige præcis det, det hele gælder om.

Udover de planlagte møder, hvor metoden praktiseres, så bruges dagligdagens pusterum til at evaluere indsatsen, samt dele erfaringer om de børn som der særligt fokuseres på for tiden. Som lederne beskriver:

Vi giver plads til, at personalet kan fortælle om deres gode erfaringer hver dag på frokost- mødet, her er der gjort meget mere plads i forhold til før, hvor den negative historie fyld- te utroligt meget, modsat nu hvor det er den gode historie, der bliver trukket frem.

hverdag som ledere er blevet lettere; primært i kraft af færre personalesamtaler, bedre stemning, færre sygedage og ikke mindst ople- ver de effekten ved

at personalet bliver her længere, hvorfor per- sonaleudskiftningen her er meget lille.

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

Endvidere indgår plancherne som forberedelse til samtaler med sagsbe- handlere, skoler og forældre, som et grundlag til at tegne et rigere og mere nu- anceret billede af de børn, som skal have ekstra hjælp til at finde takten og træde ind i dansen.

Afrunding

Artiklen har haft til hensigt at vise hvordan et fritidshjem, ved hjælp af en række simple ar- bejdsredskaber, har skabt en positiv udvikling for børn og personale i en socialt udfordrende sammenhæng, hvor den nemme løsning ofte er at begrave sig i fortællinger om problemerne som årsag til dårlige arbejdsforhold og mangel på overskud til de børn, som virkelig fortjener muligheden for en ny retning i deres liv. Idéer- ne og metoden, som er blevet præsenteret, er blevet til med værdifuld inspiration fra de an- erkendende systemiske praksisteorier, der fremstår som det fundament, den fremtidige socialpsykologiske og pædagogiske praksis med fordel kan læne sig op ad. Disse skitserede redskaber har inspireret og hjulpet en række andre institutioner, skoler og behandlingshjem til en mere ressourcepræget hverdag.

NOTER:

Herudover beretter lederne om, hvordan deres

(1). Se mere i Cronen & Lang 1994, Cronen 2000, Lang & McAdam 2002. Begrebet prak-

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 13

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn

Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

12

sisteori refererer til en forbundetheds- tænkning mellem de teorier, vi har om verden, den praksis, disse afføder for vores færden i verden, og endelig erfaringernes påvirkning tilbage på teorierne. Systemisk refererer til en rig familie af idéer inspireret af tværdisci- plinær tænkning med et fælles udgangspunkt om forbundethed og helhedsbe- tragtninger om verden. Anerkenden- de refererer til retningen omkring Ap- preciative Inquiry som praksisform.

hed og relationer

(8) Se Maturana & Varela 1987 The tree of knowledge

(9)

Se Lang & McAdam 2002

(11) Se Wittgenstein 1991 s. 40 Kultur og Værdi. Han bruger idé- en om, at det problematiske i vores liv er et udtryk for, at vi ikke har fun- det en måde at handle på, som har fundet livets form. Vi skal ikke løse vores pro- blemer, vi skal finde en form der passer i stedet, så vil det problematiske forsvinde.

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

(2). Denne pointe henviser til et citat: We live

in the detour of the other – og bygger på Paul

Ricoeurs begrebsdannelse om ’den anden’. Se Keerney 1996,

(3). Se eksempelvis Gergen 1992, Berger & Luckmann 1967

(11) Set på video hvor han har en samtale med en dreng på et psykiatrisk behandlingshjem. Se eventuelt flere titler om emnet Lundby 2000 Narrativ Terapi.

(4). Inspireret af Wittgenstein, 1953 §257, der stiller spørgsmålet: Hvordan ville det væ-

re, hvis menneskene ikke gav udtryk for deres smerte (ikke stønnede, ikke lavede grimasser, etc.)? - og giver svaret: Da kunne man ikke bi- bringe et barn brugen af ordet ’tandpine’. Se

mere i Storch & Juhl, 2004 (www.attractor.dk)

(5) Appreciative Inquiry er forsøgt oversat til værdsættende samtale på dansk. Jeg har al- drig helt kunne leve mig ind i denne oversæt- telse, hvorfor jeg beholder begrebet AI som navn for en anerkendende praksis.

(6) Se Cooperrider & Barrett 1997, Positive image – positive action

(7) Se Ludema 2000 From deficit language to vocabularies of hope, el. Gergen 1992 Virkelig-

(12) Dette henviser til et omfattende teori- kompleks, som jeg ikke vil gå i dybden med

her; essensen er, at et barn ikke agerer in- tentionelt negativt, men ofte føler sig tvun- get ud i at handle på bestemte måder i be- stemte situationer for at udtrykke deres be- hov. Jeg refererer således til moralske ope- ratører i en deontisk optik. Se mere i Pearce

1994, Cronen & Pearce

1980.

Ressourceorienteret arbejde med børn - en metode til positiv udvikling af relationer til børn Af Jacob

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 14

Bøger m.v.

1

BOGUDSALG: At leve med et indigobarn

Af Barbara Condron

Forældre verden over er i stigende grad ble- vet opmærksom på de ”nye” indigobørn med deres særlige evner og intelligens. Bogen her viser metoder der kan anvendes af forældre og pædagoger til at tackle disse børn og deres udvikling på en positiv og udviklende måde.

Forfatter:Barbara Huber-Rudolf Antal sider: 137 Udgivelsesår: 2003 Før pris: Kr 198 Nu pris: Kr 30 ISBN: 8778421179 Forlag: Billesø & Baltzer

BOGUDSALG: Lær dine børn lykke

Af Wayne W. Dyer

Titel: At leve med et indiogo- barn Forfatter: Barbara Condron Antal sider: 271 Udgivelsesår: 2005 Før pris: Kr 289 Nu pris: Kr 169 ISBN: 8777592948 Forlag: Sphinx

Bøger m.v. 1 BOGUDSALG : At leve med et indigobarn Af Barbara Condron Forældre verden

BOGUDSALG: Muslimske børn i danske institutioner

Af Barbara Huber-Rudolf

Viden om muslimsk tankegang, omgangsform og levevis er en forudsætning for, at pædagoger kan bibringe ”danske” forældre accept og positive holdninger til de ”fremmede”.

Titel: Muslimske børn i danske institutioner

Bøger m.v. 1 BOGUDSALG : At leve med et indigobarn Af Barbara Condron Forældre verden

Psykologisk brugsbog for forældre, der ønsker at lære deres børn bedre adfærdsmønstre.

Titel: Lær dine børn lykke Forfatter: Wayne W. Dyer Antal sider: ? Udgivelsesår: ? Før pris: Kr 99 Nu pris: Kr 50 Forlag: Borgen

Bøger m.v. 1 BOGUDSALG : At leve med et indigobarn Af Barbara Condron Forældre verden

BOGUDSALG: Stedfamilier

Af James H. Bray

Bogen om hjælp til at hele sårene for børn og voksne efter en skils- misse samt råd, så de nye samliv kan komme til at fungere opti- malt.

Titel: Stedfamilier

Bøger m.v. 1 BOGUDSALG : At leve med et indigobarn Af Barbara Condron Forældre verden

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 15

Bøger m.v.

2

Forfatter: James H. Bray Antal sider: 267 Udgivelsesår: 2000 Før pris: Kr 259 Nu pris: Kr 50 Forlag: Schønberg

Forfatter: Niels Jørgen Bisgaard Antal sider: 144 Udgivelsesår: 2002 Før pris: Kr 148 Nu pris: Kr 50 Forlag: Billesø & Baltzer

BOGUDSALG: Mobning

Af Gunnar Hölstad

Titel: Mobning Forfatter: Gunnar Hölstad Forfatteren giver en udførlig vejledning i fo- rebyggelse med råd til lærere, til arbejdet i klassen, til drøftelse på forældremøder, på elevråds- møder og i skolebestyrelser. Før pris: Kr 164 Nu pris: Kr 50 Forlag: Billesø & Baltzer

Bøger m.v. 2 Forfatter : James H. Bray Antal sider : 267 Udgivelsesår : 2000

BOGUDSALG: Se hvad jeg kan !

Af Ylva Ellnerby

En inspirerende håndsrækning til forældre der vil stimulere deres børn til at lege endnu mere og bedre.

Titel: Se hvad jeg kan ! Forfatter: Ylva Ellnerby Antal sider: 160 Udgivelsesår: 2004 Før pris: Kr 199 Nu pris: Kr 69 Forlag: Høst

BOGUDSALG: Pædagogiske dilemmaer

Af Niels Jørgen Bisgaard

BOGUDSALG: Tid til fami- lien

Af Mogens A. Lund

Om de pædagogiske dilemmaer lærere oplever i samarbejdet med kolleger og forældre samt i holdningen og adfærden over for det enkelte barn.

Titel: Pædagogiske dilemmaer

Bøger m.v. 2 Forfatter : James H. Bray Antal sider : 267 Udgivelsesår : 2000

TID TIL FAMILIEN er en bog med råd og vejledning om de alsidige emner og problemer der rører sig i den moderne fa- milie, holdt i et let tilgængeligt sprog. Mogens A. Lund er uddannet

Bøger m.v. 2 Forfatter : James H. Bray Antal sider : 267 Udgivelsesår : 2000

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 16

Bøger mv.

3

børnepsykiater og er som familieterapeut til- knyttet Kemplerinstituttet. Han har tidligere skrevet bøger som KONSU- LENTARBEJDE OG SUPERVISION foruden han har rådgivet i Berlingske Tidendes familie- sektion i en årrække.

Titel: Tid til familien Forfatter: Mogens A. Lund Antal sider: 148 Udgivelsesår: 2002 Før pris: Kr 179 Nu pris: Kr 49 ISBN: 8757016186 Forlag: Schønberg

for mobning. De viser også, at kun handling og ikke smukke ord og gode hensigter kan gøre noget ved problemet, og at voksne må tage an- svar, hvis mobningen skal kommes til livs. 20 børn og unge og en enkelt voksen beretter om den mobning, der gjorde deres skolegang til et helvede

Antal sider: 253 Udgivelsesår: 2004 Før pris: Kr 249 Nu pris: Kr 59 ISBN: 8721022925 Forlag: Borgen

BOGUDSALG: Tænk hvis det var dig. 21 beretnin- ger om mobning.

Af Charlotte Strandgaard

Titel: Tænk hvid det var dig. 21 beretninger om mobning. Forfatter: Charlotte Strandgaard

I denne bog fortæller 20 børn og unge og en voksen hver sin historie om, hvordan det er at blive mobbet. Det er stær- ke og personlige vidnesbyrd om chikane, overgreb, ude- lukkelse og forfølgelse. Om frygt, angst og manglende selvværd.

Beretningerne viser, hvor hårdt det er at blive udsat

Bøger mv. 3 børnepsykiater og er som familieterapeut til- knyttet Kemplerinstituttet. Han har tidligere skrevet

KLASSIKER I NY, UDVI- DET UDGAVE: Sorg hos børn

– En håndbog for voksne 2. udgave Af Atle Dyregrov

Her giver den anerkendte norske psykolog Atle Dyregrov praktiske råd om og retningslinjer for, hvordan man bedst drager omsorg for børn, der oplever døden blandt deres nærme- ste, og kommer med eksempler på, hvordan eventuel deltagelse i ritualer omkring døden og samtale herom kan tilrettelægges. Med bogens beskrivelse af børns sorgreaktioner på for- skellige alders- og udviklingstrin – også helt små børns – får man den nødvendige indsigt for at kunne yde konkret støtte.

Bogen henvender sig til forældre, bedstefor- ældre og andre pårørende samt til lærere og

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 17

Bøger mv.

3

pædagoger, som i kraft af deres arbejde mø- der børn i sorg.

Oversat fra norsk af Søren Søgaard.

Titel: Sorg hos børn Forfatter: Atle Dyregrov Antal sider:

Udgivet: 2007 ISBN: 8777064496 Pris: Kr 228 Forlag: Psykologisk Forlag

NY BOG: Stress – Det moderne traume

Af Nadja U. Prætorius

Stress - det moderne traume udfordrer det

traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og pointerer, at stress er et alvorligt problem for den, der rammes, men umuligt at løse uden hjælp fra omgivelserne. En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige dimensioner, der gør op med arbejdsbetingel- ser - fx benhård styring og kontrol, selvrap- porterings- og evalueringsmetoder - er nødven- dig, da det er faktorer som disse, der under- minerer menneskers faglige og personlige inte- gritet med risiko for invali- derende konsekvenser.

Forfatteren, der har solid teoretisk og klinisk erfaring inden for stress- og trau- mebehandling, dokumenter, at medarbejdere der går ned med stress, udvikler de

Bøger mv. 3 pædagoger, som i kraft af deres arbejde mø- der børn i sorg.

samme symptomer som mennesker, der har været udsat for overgreb eller lignende trau- matiske hændelser og peger endvidere på, hvor vigtigt det er, at alvorligt stressramte mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes relevant behandling.

Bogen viser med sin omfattende viden og illu- strative eksempler fra bl.a. undervisnings- og social- og sundhedssektoren, os alle, ledere såvel som medarbejdere, hvor faldgruberne er, og hvad der skal til, for at vi mere bevidst kan forebygge arbejdsrelateret stress.

Titel: Stress — Det moderne traume Forfatter: Nadja U. Prætorius Antal sider: 234 Udgivet: 2007 ISBN: 8777061998 Pris: Kr 248 Forlag: Psykologisk Forlag

Bøger mv. 3 pædagoger, som i kraft af deres arbejde mø- der børn i sorg.

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 18

Dagtilbud skal sikre udvikling, trivsel og læring

Udvikling, trivsel og læring er nøgleordene i forslaget til en samlet lov om dag-, fritids- og klubtilbud, som blev fremsat i folketinget den 28. februar.

”Vi skal sikre en høj kvalitet og udvikling i ar- bejdet med børn og unge. Jeg er glad for at kunne fremsætte et lovforslag, der har til ho- vedformål at fremme børns og unges trivsel og læring, samtidig med at bekæmpelsen af den negative sociale arv bliver sat på dagsordenen. Vi skal værne om det, der fungerer godt, og vi skal forny der, hvor der er behov. Derfor inde- holder forslaget en række konkrete initiativer. Bl.a. skal kommunerne tilbyde alle 3-årige børn

en sprogvurdering”, siger familie- og forbru- germinister Carina Christensen.

I dag er reglerne om vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber placeret sammen med bl.a. reglerne for udsatte voksne og ældreom- rådet. Nu samles de i en lov for sig. Der sæt- tes med lovforslaget fokus på indholdet, flek- sibiliteten, kvaliteten og sammenhængen mel- lem de enkelte tilbud.

Styrket pædagogisk indsats

Lovforslaget understøtter en styrket pædago- gisk indsats i tilbuddene. Der tilføres ca. 40 millioner kr. årligt til dette formål, samtidig med at der stilles krav til, at de pædagogiske læreplaner årligt skal evalueres, og at kommu- nerne årligt skal drøfte og reagere på dårlige evalueringer. De 40 millioner kr. skal blandt andet sikre, at kommunerne kan følge op på resultaterne af evalueringerne, f.eks. gennem efteruddannelse eller flere pædagoger i til-

buddene.

Fokus på hele familien

Mange job indebærer skæve arbejdstider. Hvis familierne skal trives bedst muligt, er det derfor vigtigt med fleksibilitet i dagtilbudde- ne. Med forslaget får kommunerne mulighed

for at tilbyde forældrene, at de kan kombi- nere en plads i eksempelvis en dagpleje eller en børnehave med et tilskud til privat pas- ning. Det giver mulighed for at få barnet pas- set i hjemlige og trygge omgivelser på de tidspunkter, hvor forældrene arbejder, sam- tidig med at barnet fortsat har tilknytning til et dagtilbud.

Øget forældreindflydelse

Forældrene skal have indflydelse på tilbud- dene. Med lovforslaget sikres forældrene indflydelse på alle faserne af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Forældrene skal desuden inddrages ved ansættelsen af dagtil- buddets leder og får af den vej en styrket indflydelsen på de pædagogiske principper,

som tilbuddene arbejder ud fra.

Friplads til madordninger

Lovforslaget indeholder mulighed for, at kommunerne kan give friplads til madordnin- ger i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Set i sammenhæng med kravet om, at kommu- nerne skal fastsætte grænser for den maksi- male betaling for madordninger, vil det bidra- ge til, at flere børn får mulighed for at del- tage i forældrebetalte madordninger i insti-

tutionerne.

Sprogvurdering

Alle 3-årige børn skal tilbydes en sprogvur- dering og opfølgning, hvis barnet har behov for dette. Mange dagtilbud arbejder allerede i dag med børns sproglige kompetencer, og formålet med sprogvurderingerne er at give det pædagogiske personale et ekstra redskab til at understøtte børnenes fortsatte sprog- lige udvikling. Sprogvurderingen skal laves ud fra, at der er tale om 3-årige børn. Aktivite- ten i forbindelse med vurderingen skal derfor også foregå i trygge rammer og opleves som

hyggelig leg af barnet.

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 19

Kurser, konferencer og seminarer 1

DEBATDAG: Kroppen - hvem bestemmer?

- særligt om råderetten over børns og un- ges kroppe

Debat om unges forhold til krop og udseende udsprunget af livsstil og tilhørsforhold dukker jævnligt op i medierne. Det Etiske Råd og Bør- nerådet er gået sammen om afholdelse af en debatdag om emnet.

Hovedtemaet for debatdagen vil være indgreb i kroppen uden medicinske formål. Emnerne dækker over bl.a. omskæring af drenge, pier- cing og tatovering samt kosmetiske operatio- ner. Debatdagens mål er at sætte fokus på de grunde, der kan være til et indgreb i kroppen – særligt når indgrebet foretages på børn og unge. Og dernæst at belyse, hvem der sætter grænser (eller bør sætte grænser) – foræl- drene, de professionelle, måske samfundet i form af retlig regulering, eller børn og unge selv?

Formiddagens program vil bestå af oplæg, som afspejler nogle overordnede tilgange til debat- dagens emner (religion, kultur, jura etc.). Ef- termiddagen bygges op omkring en paneldi- skussion med salen som forhåbentlig aktiv medspiller. Det centrale formål med eftermid- dagen er at belyse aspektet børn og unge, dvs. spørgsmålet om hvem der bør bestemme over kroppen på både et retligt, faktisk og mere ideelt plan.

Tid: Tirsdag d. 8. maj kl. 09.30 til 16.00 Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K

Pris: Gratis adgang. Tilmelding: Tilmelding er nødvendig. Det Etiske Råd. Ravnsborggade 2-4, 2200 København N. Telefon 3537 5833

Kurser, konferencer og seminarer 1 DEBATDAG : Kroppen - hvem bestemmer? - særligt om råderetten over

Hej AKT4U.

  • Vi er i gang med at lave en forældrefolder, der

skal informere om, hvad AKT er. Vi mangler lidt inspiration for at komme videre. Har I kendskab til skoler, som har lavet noget lignen- de, vil vi meget gerne se det?

Med venlig hilsen TS

Hej TS

  • Vi bringer jeres efterlysning her og håber så

at der er gode AKTkollegaer ude i landet der

vil sende materiale. Har du lavet en folder så send den elektronisk til akt4u@stofanet.dk eller med almindelig post til AKT4U, ”Frederikshøj”, Banevej 22, 4180 Sorø.

Hilsen

Kai

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 20

Kære Simon.

Simon Flem Devold har en klumme ”På skråss” i den norske avis Aftenposten. Her svarer han på spørgsmål og betragtninger fra børn og unge. Han modtager hvert år 10.000 breve.

Kære Simon!

Ja, sådan skriver jeg, for jeg har tænkt meget over det, inden jeg skrev. Jeg skriver ikke ”kære”, hvis jeg ikke mener det. Sådan er jeg. Men det jeg ikke ved, er om du læser det, jeg skriver. Selv om det er vigtigt for mig, så tror jeg ikke, at du læser det. Jeg tror ikke på no- gen mennesker, jeg stoler ikke på nogen. Alle dem, jeg har kendt, har vist, at de ikke er til at stole på. Derfor er det må- ske mærkeligt, at jeg skri- ver sådan et fint ord til dig. Men jeg har vist be- stemt, at du er sådan, som jeg ønsker du skal være. I hvert fald at du læser det, jeg skriver, selv om jeg ikke tror, at du gider.

troede jeg, at det onde ville holde op en dag. Jeg tænkte, at der ville komme en, som kunne lide mig, en som ville redde mig. Men de sidste to år har jeg ikke troet det længere. Nu er jeg 17, og jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver æl- dre år for år. Hvad skal jeg gøre det for?

Du læser nok ikke dette brev. Det er også ro- det skrevet. Så det er et brev, som kun jeg læser. Jeg spørger dig ikke om noget. Jeg skal ikke have noget svar. Men hvis du har læst det, så kan du måske forstå, at jeg har det svært. Det er det eneste, jeg håber på. Der skal være et menne- ske i verden, der ved, at jeg har det svært. Jeg har haft det svært, lige siden jeg blev født ved en fejltagelse.

Kære Simon. Simon Flem Devold har en klumme ”På skråss” i den norske avis Aftenposten. Her

Jeg skal ikke fortælle dig alt det dårligt. Kun lidt. Kun at min mor har sagt til mig fra jeg var helt lille, at hun ville ønske, hun ikke havde fået mig. Hun havde tænkt sig at få en abort, men så var der en læge, der talte så me- get til hende, at hun ombestemte sig, da hun lå der og skulle have mig fjernet. Det har hun fortrudt, siger hun ofte. Jeg er ikke en, som nogen har ønsket sig. Da jeg var barn, tænkte jeg, at der måske var nogen alligevel. Jeg troe- de, at en dag ville jeg møde nogen, som gerne ville have, at jeg var deres ven. Men det ople- vede jeg aldrig.

Min far slog mig ret meget. Han gjorde også værre ting. Du kan ikke forestille dig nogle af de ting. Men de værste ting kan du ikke tænke dig til. De er utænkelige. Helt til jeg blev 15,

Jeg er ikke dum. Min lærer sagde engang: ”Det værste ved dig er, at du ikke engang er dum. Du er superintelli- gent. Det havde været meget bedre, hvis du var dum.” Det var klogt sagt. Hvis jeg var dum, ville jeg ikke forstå noget af det hele. Nu for- står jeg alt for meget. Det mærkeligste er, at jeg aldrig har tænkt på at tage mit eget liv.

Hvis du læser det alligevel, så kan du måske fortælle mig det, at du har læst det. Ikke an- det, jeg vil ikke have noget andet svar, men bare at du har læst mit brev. Det er den ene- ste tjeneste noget menneske har gjort mig i de seneste fem år.

Lisa (17 år)

AKT4U AKT4U UGEBREV UGEBREV

-

-

Årgang Årgang 3,Nummer 3,Nummer 75 75 - -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side Side 21 21

Kalenderen

10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus. Omtalt i Ugebrev 69.

14.

marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har

drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.

19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev

69.

20.

marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-

kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.

23.

marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup.

Omtalt i Ugebrev 74.

26.

marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-

mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70.

26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/ HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74.

27.

marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-

petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73.

27.

marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-

mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.

27.

marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-

kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.

12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 72.

17.

april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-

bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73.

20.

april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”

København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

24.

april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-

bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.

26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa- strup. Omtalt i Ugebrev 70.

26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Om- talt i Ugebrev 72.

  • 30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—

barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i

Ugebrev 69.

  • 8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”

København. Omtalt i Ugebrev 75

24.

maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-

talt i Ugebrev 71.

30.

maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i

Ugebrev 71.

  • 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.

Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.

  • 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-

ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.

  • 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-

sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-

talt i Ugebrev 71.

4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago- gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.

  • 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-

drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

  • 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-

set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge- brev 63.

  • 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.

København. Omtalt i Ugebrev 67

Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.” København. Omtalt i Ugebrev 68.

Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re- daktionen et par linjer eller et link.

Skriv til:

akt4u@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV

-

Årgang 3,Nummer 75 -

WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK

Side 22