-UGEBREV

Nr. 75
Tirsdag d. 6.3. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

foto.Hans Jørgensen.Nathue.dk ©
§ 1.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for ople-
velse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og
får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettig-

heder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal
derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Var der et eller andet vi ikke fik lært dem ? !

 Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Så fik vi tallet. AKT og Specialundervisningen og
skal beskæres med 30 % her på skolen. Re- Kai Pedersen (ansvh.)
sten er ren matematik. Vi er i øjeblikket 4 Email: AKT4U@webbyen.dk
personer der er tilknyttet Specialcentret Telefon: 20 40 80 57
med omkring 10 timer hver. Hvem af os er
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
der ikke næste år? Skal vi lige tage den fra
den positive side: I efteråret lød rygtet på, Postadresse: ”Frederikshøj”,
at vi skulle beskæres 60%. Banevej 22, 4180 Sorø.
Hvad skyldes så denne beskæring? Er der
blevet færre elever der behøver en hånd?
Eller er der færre der bare skal løbe hurti-
gere? Eller skal ydelsen bare være ringere?
Hvad tror du?
Det er godt at lærerne er omstillingsparate,
bare eleverne også er det.
Jeg var i haven for første gang i år. Det gam-
le æbletræ skulle fælles, vinteren havde ta-
get for hårdt på det. Jeg tror foråret er lige Kai Pedersen Charlotte Andersen
om hjørnet. Stillinge skole Supportteam
Slagelse Gladsaxe
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
’Alt er mere afslappet, og man kan gå ind på
personalestuen og føle, at der er ro på. Selv
børnene er mere afslappede, de løber rundt og
leger og har det skønt. Når vi kom hjem fra
arbejde før i tiden, blev vi nødt til bare at so-
ve fordi vi var så trætte, men vi er friskere
nu, og får også energi af at kunne mærke, at
børnene har det godt. Man kan sige,
at vi måler vores arbejde på børne-
ne. Børnene har helt klart også valgt
flere voksne til, og har fået en større
tillid til de voksne. Før i tiden var man me-
get fokuseret på kontaktpersonen, som var
den, der skulle gå ind og løse konflikterne, men
nu er der langt mere personale, der kan gøre
dette, og det gør, at barnet forstår, at vi er
der for at hjælpe, og ikke bare for at sætte
grænser.’
At arbejde med børn fra socialt belastede mil-
jøer kan ofte være en svær opgave, hvor der
er langt mellem succeserne, og det kan nogle
gange være svært at få øje på, at man gør en
forskel overhovedet. Men samtidig kan det og-
så være en spændende og konstant udfordren-
de arbejdsopgave, hvor man hele tiden bliver
nødt til at afsøge nyt territorium for at finde
andre måder at arbejde på. Ind imellem finder
man en af de arbejdsformer, som virkelig ænd-
rer noget, og som tillader en at udfolde de of-
te grundliggende intentioner om at gøre en
forskel for nogle børn, som er i en vanskelig
situation. For på samme måde som en tung dyne
af fortvivlelse og opgivelse kan sænke sig over
ens faglige og personlige selvforståelse, når
man konfronteres med et barn, som man sim-
pelthen ikke kan nå; på samme måde fyldes
man af spirende optimisme, når man oplever et
barn tage en dramatisk positiv drejning og ud-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
1
trykke sider af sig selv som rummer kimen til
nyt liv, nye venskaber og et håb om en fremtid,
som er baseret på muligheder.
Nærværende artikel vil beskrive et forløb,
hvor en arbejdsmetode er blevet udviklet i
samarbejde med et fritidshjem. Erfaringerne
fra arbejdet indtil videre er så
lovende, at vi ønsker at udbrede
kendskabet til det anerkendende
budskab, som udover at gøre en positiv
forskel for børnene og deres forældre og-
så har betydet et betydeligt løft i forhold
til personale, samarbejdspartnere og le-
delse i institutionen. Artiklen er blevet til
med hjælp fra institutionens to ledere, der
har stillet deres erfaringer og oplevelser til
rådighed ved et interview. Af hensynet til bør-
nene er navne anonymiseret, men er selvfølge-
lig kendte af forfatteren. Deres udsagn vil lø-
bende blive brugt kursiveret.
Artiklens intention vil være nået, hvis du som
læser sidder tilbage med en fornemmelse af,
hvordan en anerkendende systemisk praksis
kan gøre en forskel i dit arbejde med børn. Ru-
ten, som er blevet udlagt for dig som læser, vil
kort tage dig ind i den sammenhæng som meto-
den er blevet udviklet ind i, for derefter at
præsentere dig for hovedvejene i det systemi-
ske landkort, som inspirerede os til at arbejde,
som vi har gjort. Afslutningsvis vil du blive
præsenteret for nogle eksempler på, hvordan
og hvor metoden har gjort en forskel. Udover
den konkrete case vil eksempler på andre ar-
bejdssammenhænge, hvor lignende arbejdsfor-
mer og metoder er blevet bragt i anvendelse,
blive inddraget som kvalificerende fundament
og almindelig referenceramme for de tanker,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
som metoden udspringer af.
Vores udgangspunkt
Institutionen, som vores case tager udgangs-
punkt i, ligger i et af Århus’ sociale boligområ-
der og fungerer som fritidshjem for områdets
børn i alderen 5-14 år. Institutionen er norme-
ret til 60 børn med et personale på
ni fuldtidsansatte, hvoraf to er le-
dere. Sammensætningen i børnegrup-
pen er 50% tosprogede, 80% har enlige
forældre, og 65% af børnene er kategori-
seret som socialt samspilsramte børn med
særlige behov for støtte og omsorg. Typiske
problemer som børnene må forholde sig til er
forældrenes misbrug, alkoholvaner, vold i
hjemmet og omsorgssvigt i almindelighed.
Set i lyset af denne sammensætning, er det
næppe nogen overraskelse at vi har at gøre
med en institution, præget af megen frustrati-
on over at have svært ved at få øje på succe-
serne og effekten af ens arbejde. Dette blev
yderligere understreget ved, at antallet af
børn med sociale problemer bare syntes at
vokse år for år. Derfor var udgangspunktet
også en hverdag, der var præget af mangel på
overskud, både overfor børn, men også kollega-
er og forældre. Stemningen kunne ofte kate-
goriseres som negativ, med en udpræget social
og faglig isolering hvor enhver passede sit
eget, hvilket naturligvis vanskeliggjorde et
samarbejde omkring børnene. Som ledelsen
selv beskriver det:
’Der var folk, der kørte trætte i det. Det kræ-
ver en meget speciel person at kunne være i
sådan et område som vores, hvor dine grænser
hele tiden bliver overskredet. Før måtte vi he-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
2
le tiden samle op på folk, og vi havde mange
inde til samtale hele tiden. Sådan er det ikke
længere. Det er ikke det samme arbejde, for
der er slet ikke det samme at samle op på. Det
er en ren lykkehistorie.’
Det skifte, som ledelsen refererer til, tager
sit udgangspunkt i et arbejde med
institutionens personale, som går
cirka tre år tilbage i tiden. Hvert af
de tre år har der været afholdt en
fælles temaweekend for hele personalet,
med henblik på at skabe ny inspiration og
dyrke det sociale i institutionen. Som led i
en af disse weekender var forfatteren invi-
teret til at inspirere og arbejde med grup-
pen. Dette er blevet til et vedvarende samar-
bejde, hvor vi en gang om året har mødtes til
en opsamling og en påfyldning af nye idéer til,
hvordan de ansatte kan forsætte med at ud-
vikle deres
samarbejde om en stadig mere helhedsoriente-
ret indsats omkring børnene. Udover den årlige
temadag har ledelsen fået inspiration gennem
kurser i coachende og anerkendende ledelse i
ATTRACTOR regi.
Vores teoretiske og praktiske reference-
ramme
Vi har en pige her som fyldte utrolig meget, og
som vi er kontaktpersoner for. Pigen kan rea-
gere meget udadvendt, og true både persona-
let og kammeraterne med knive, og sige at hun
vil begå selvmord. Kort sagt er hun en pige, der
har det rigtig træls!
Det påvirkede selvfølgelig personalet, for når
man sad og fordybede sig, og denne pige kom
ind blev de selvfølgelig vrede og frustrerede
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
over, at de ikke kunne få lov til at udføre de-
res arbejde. Hver gang vi havde personalemøde
skulle vi altid snakke om denne her pige, og vi
blev simpelthen overfaldet med råd om, hvad vi
skulle gøre, og hvor vanartet hun var, og at
personalet simpelthen ikke kunne holde det ud.
Hun blev sågar kaldt smatso af nogle blandt
personalet!
Det var vores ansvar, og vi gjorde alt,
hvad vi overhovedet kunne, for at få den-
ne pige til at fungere. Overalt i huset blev
hun jo også mødt af folk der syntes, at hun var
en træls pige, og hvis hun kom ind i et rum, var
det lige før at hun blev sendt ud igen med det
samme, eller at aktiviteten i rummet blev flyt-
tet et andet sted hen. Der var altid negative
forventninger til pigen. Vi (lederne, red.) var
faktisk bange for at være væk fra huset, for
vi vidste jo ikke hvad der kunne ske mens vi
var væk.
Efter vi er begyndt at bruge denne metode,
hvor vi kigger på hendes ressourcer og får
skabt et fælles ansvar for, hvordan vi bedst
muligt kan støtte hende, spørger personalet
ind til, hvordan hun har det, synes at hun er en
dejlig pige. Det er en solstrålehistorie.
Interviewer: Hvad var det for nogle ressour-
cer I så, hvordan fandt I dem frem? Det lyder
som om, de var ret svære at finde.
Der er flere niveauer i det, men forventninger-
ne er anderledes. Vi gik meget ind og fokusere-
de på, at hun har nogle ressourcer i forhold til
at fordybe sig, og i forhold til at støtte andre
børn i kreative aktiviteter. Da vi fik bredt det
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
3
ud i huset, og fortalte, at hvis man var sammen
med hende om disse ting, ville man opleve en
helt anden pige. Stille og roligt bad vi persona-
let om at fokusere på de ting, hun rent faktisk
kunne. Man kunne hurtigt se, at det gik op for
personalet, at hun rent faktisk kunne bidrage
med nogle ting i forhold til børnegruppen. Det
endte også med, at vi fik gjort det klar over
for resten af personalet, at det
ikke kun var vores ansvar at få den-
ne her pige til at fungere, men at det
også var resten af personalets.
Vi fandt ud af hvor omsorgsfuld hun er
over for sin lillesøster, så derfor har vi
haft lillesøsteren på besøg hernede rigtig
mange gange, og så kunne hun også få lov at
vise de værdier over for andre, og vi opdagede
at hun rent faktisk havde omsorg i sig. Det vir-
kede! Og man kan også se på hendes forvent-
ninger til stedet, at hun ved, at vi gerne ’vil’
hende, og hun kommer hen og giver os et knus,
hvor hun før brugte enormt meget tid på at
fortælle os, hvor meget hun hadede os og hvad
hun ville gøre ved os.
Vi tænker slet ikke på sagen i dag, og har ikke
noget specielt med hende at gøre længere. Hun
har tilmed en liste med kontaktpersoner, og
hun har streget vores navne over og skrevet
nogle andre ansatte på i stedet, og det viser jo
hvor tryg hun er blevet ved personalet.
Eksemplet rummer en rørende historier om en
pige, som bliver givet muligheden for at lave en
180 graders vending, og som – med hjælp fra
personalet – har grebet denne mulighed. Det,
som jeg særligt hæfter mig ved i historien, er,
at personalet flytter deres fokus væk fra,
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
4
hvad der er galt med hende og over til, hvor-
dan de kan spille en positiv rolle i hendes ud-
vikling; helt kort formuleret ved at stille nogle
nye og ressourcemættede relationer til rådig-
hed for hende, som hun kan vokse ind i. Leder-
ne greb situationer an ved hjælp af en relativt
simpel metode, som er inspireret af og refere-
rer til en familie af tanker som jeg vælger at
kalde anerkendende systemiske
praksisteorier. (1) Intentionen med
dette afsnit er at give
læseren en introduktion til de begreber,
som metoden primært bygger på, dog med den
ydmyghed, at en fuld redegørelse for disse
idéer langt vil overstige ambitionen for denne
artikel.
Jeg har altid haft stor glæde af at tænke om
kommunikation som en dans, vi har med hinan-
den. Dansen rummer for mig en visuel selvføl-
gelig-gørelse af en meget central, men des-
værre ofte overset, pointe; nemlig den, at vi
mennesker er forbundet med hinanden. Det, vi
gør, gør vi altid i forhold til noget eller nogen
andre; vi designer vores adfærd efter ønsket
om at finde måder at passe ind i vores sociale
verden.
På samme måde orienterer en danser sig hele
tiden efter sin dansepartners bevægelser, og
dansens udtryk vil altid være mere og andet
end danserne hver for sig. Enhver der har dan-
set ved, at det at kunne trinene til en dans, på
ingen måde er ensbetydende med at kunne
dansen; denne opstår først ved at man kon-
stant korrigerer og udvikler sit bevægelses-
mønster i et samspil med den, man danser med.
I dansen er vi hinandens årsag og virkning på
samme tid! På samme måde kan vi i kommunika-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK
tionens verden se, hvordan vi baserer vores
handlinger på en forventning om, hvordan an-
dre reagerer. I mange sammenhænge er dette
ualmindeligt bekvemt – tænk blot på hvordan
en tur i supermarkedet kunne udvikle sig, hvis
ikke vi kunne regne med kassedamens godvillige
dans med varerne forbi bipperen og dankortet
igennem maskinen. I andre sam-
menhænge, som i en institution,
kan det ofte være sværere at regne
det sociale spils regler ud, så her må vi
fornemme os frem. Det gør vi gennem kom-
munikation. På samme måde som en danser
fornemmer partnerens bevægelse frem
mod sig
som en invitation til at tage et skridt bag-
læns, påvirker vi hele tiden hinanden med de
handlinger, vi udfører, og hvad der er lige så
vigtigt, med de handlinger, vi forventer fra
dem, vi er sammen med. Vores måde at kommu-
nikere på, påvirker med andre ord altid relatio-
nen til den, vi kommunikerer med.
I casen ovenfor refereres personalets negati-
ve forventninger til pigens forventede respons,
som indvirkende på deres adfærd overfor pi-
gen. For eksempel ved at stoppe eller flytte
igangværende aktiviteter, så snart hun viser
sig, så hendes forventede forstyrrelse ikke
kan ødelægge legen. Pigen reagerer udadvendt
og voldsomt på dette, hvilket for personalet
bliver en bekræftelse på, at hun er et forstyr-
rende og uønsket element i aktiviteterne. På
denne måde holdes en ond cirkel af negative
reaktionsmønstre i gang, uden at nogle af par-
terne formår at bryde den.
Det er således en systemisk kongstanke, at vi
altid er forbundet med vores sociale verden,
Side 6
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

5
måde:
og vi tager forbundetheden som mindste enhed
i vores observationer af verden. Det har den
Jeg forstår ting og begivenheder her i verden
vigtige konsekvens, at vi ikke søger en forstå-
alene gennem det sprog, jeg har til at beskrive
else af adfærd som et udtryk for en indre til-
det med. På den måde bliver sproget organise-
stand eller årsag, men snarere som en respons
rende for mine oplevelser, og dermed også for
på den eller de relationer, vi har til vores om-
de handlinger, jeg foretager mig. Vi lever un-
verden. Så når en pige truer personalet med en
der det vilkår, at vi ikke kan be-
kniv, opfatter vi det ikke som en
skrive alt i denne verden på een
handling der bunder i en indre følelse
gang, hvorfor vi konstant må
af f.eks. had, men som hendes måde at
vælge til og fra i forhold til hvad vi si-
kommunikere en frustration med hendes
ger, og hvordan vi siger det og dermed
sociale situation på, eller som et signal til os
handler på i vores sociale verden. Mange
om, at vi er elendige dansepartnere. Eksemplet
af disse valg tager vi som selvfølgelighe-
med pigen fortæller netop styrken i denne
der i den sammenhæng, vi er en del af, som
tænkemåde. Lederne refererer, hvordan per-
en måde ikke konstant at skulle tage stilling
sonalet ved at ændre på deres syn på pigen, og
til valg af ord, udtryk og konsekvens; kort sagt
fokusere på hendes vellykkede
hjælper det os til at reducere kompleksiteten
sociale liv, kunne genindtræde i dansen med en
i vores verden, så vi kan handle effektivt og
stærkere kontakt og nye bevægelsesmulighe-
uden selvrefleksion. Udover at sproget giver os
der, hvilket pigen responderede positivt på.
adgang til at handle meningsfuldt med hinan-
Lettere omskrevet fører det os frem til en
den, har sproget også en anden vigtig funktion,
pointe om, at vi lever i de historier, som andre
idet det også skaber vores sociale samt indre
fortæller om os, snarere end i de historier, vi
følelsesmæssige og kognitive liv. Vores følel-
fortæller om os selv.(2). Dette har den helt
sesliv og tanker er således organiseret gennem
centrale betydning, at hvis vi ændrer den hi-
en forbundethed med vores sociale verden,
storie, vi har om et andet menneske – og i for-
hvorfor vi siger: ’Hvis der ikke fandtes et ydre
længelse af det ændrer adfærd overfor ved-
udtryk for glæde (ansigtsudtryk, kropssprog,
kommende – så ændrer vi med ét hans mulighe-
ord), da ville det være umuligt at lære et barn
der for at respondere anderledes og dermed
betydningen af kærlighed’. (4). Det som poin-
få skab nye handlemuligheder i sit sociale liv.
teres her er netop forbundetheden – det, at
vores indre liv er forbundet med det ydre, li-
Et andet kardinalpunkt i den systemiske tradi-
gesom det ydre
tion er et syn på sproget som den skabende og
er forbundet med det indre; de er hinandens
konstituerende faktor for vores væren i ver-
gensidige forudsætning, hinandens årsag og
den. Det er ikke ærindet her at dykke ned i
virkning.
den omfattende sprogfilosofiske diskussion,
der knytter sig til dette; (3) men nogle centra-
På samme måde som sproget har en umiddel-
le pointer skal alligevel stå frem. Det har altid
bart skabende funktion i forhold til at sætte
hjulpet mig at tænke om sproget på følgende

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7

Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

6
En måde at arbejde professionelt med sproget
ord og udtryk på vores indre liv, indvirker det
på, som vi har fundet særdeles inspirerende,
også på den, sproget er møntet på. I forbindel-
kaldes appreciative inquiry (5) (AI). AI bygger
se med pigen fra før, forklarer lederne af in-
på en mængde socialpsykologisk forskning, der
stitutionen det på denne måde:
viser at den bedste udvikling sker gennem en
udforskning af det, som allerede virker, for
...hvis man gerne vil gå ind og ændre nogle ting,
herigennem mere systematisk at forstærke
er det værd at fokusere på barnets stærke
disse handlinger, samt udvikle nye
sider og ressourcer, for så kan man
handlinger som fremmer en ønsket
også gå ind og ændre de svage sider.
adfærd. En central reference i tra-
Det handler om at være mulighedsori-
ditionen er pygmalion effekten (6), som
enteret i stedet for problemorienteret.
er velkendt i den pædagogiske verden,
At gå ind og kigge på barnets eller organisa-
hvor den udspringer af en lang række for-
tionens eller forældrenes ressourcer, frem
søg, der alle påviser, at læreres og pæda-
for at fokusere på alle de ting, der ikke funge-
gogers forventninger til børns adfærd på-
rer.
virker børnene i henholdsvis positiv og nega-
tiv retning. Budskabet i denne forskning er, at
I det øjeblik du har et syn på de stærke sider,
hvis man
og hele personalet får det, så får man jo også
forventer af et barn at det opfører sig dår-
et helt andet møde med barnet. Du får noget
ligt, vil ens kommunikation overfor barnet
igen fra barnet, når det føler at der er nogen,
invitere til, at det opfører sig som forventet;
der tror på det. Der bliver meget mere positiv
og ligeledes hvis vi forventer en positiv ad-
energi i det møde med barnet.
færd. Forventningerne kommer derved til at
fungere som selvopfyldende profetier. En må-
De forventninger, der er til barnet, afspejler
de at indføre denne tænkning i sin praksis, er
helt klart den relation som personalet har til
ved at undersøge det sprog som praktiseres i
børnene. Det, at vi har sagt, at vi skal prøve at
dagligdagen med og om børnene. I den forbin-
kigge på ressourcerne i stedet for begræns-
delse har jeg fundet det nyttigt at skelne mel-
ningerne hos barnet gør, at personalet møder
lem overskudssprog og underskudssprog.
det på en helt anden måde, og har nogle andre
forventninger. Og det, at personalet snakker
Underskudssprog (7) er det sprog vi bruger til
om, hvad det er barnet bidrager med i stedet,
at udtrykke negative forventninger til andre.
gør at man ikke bare forventer at det er den
Vores negative fortolkninger af andres ad-
lille ballademager der kommer, men at man ved,
færd, som for eksempel med pigen fra før,
hvornår man skal være særligt opmærksom.
hvor hendes entré i rummet tolkes som et ud-
Det har givet en helt anden arbejdsplads.
tryk for forstyrrelse, frem for som pigens
Selvfølgelig har vi stadig konflikter, men antal-
forsøg på at være med i en leg eller aktivitet.
let af konflikter er faldet drastisk, og vi føler
I praksis oplever vi, at underskudssprog ska-
virkelig, at vi gør et godt stykke arbejde.
ber adskillelse mellem folk, isolation i persona-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8

Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
legrupper samt overfor børn, hvor megen snak
går op i at finde årsagen til, at tingene ikke
virker. En central hypotese er, at vi mennesker
har svært ved at udvikle os i et negativt defi-
neret felt, (8) hvorfor jeg har mange forbe-
hold overfor testning og lignende undersøgel-
sespraksiser som har vid udbredelse, mest af
alt fordi det har en tendens til at
stigmatisere og fastlåse vores tænk-
ning og handlinger i bestemte former.
Derfor ønsker vi at finde en måde at
vende dette sprog om, så vi kan gøre det
til et ressourcesprog, der rummer flere mulig-
heder for, at vi sammen kan vende en udvikling
i positiv retning. En måde at gøre dette på, er
ved at tænke ’at bag hvert problem gemmer
der sig en frustreret drøm om, at tingene kun-
ne være anderledes’. (9).
Budskabet er, at prøve at forstå folks negati-
ve adfærd som et ønske om at gøre noget
godt, de har blot endnu ikke fundet en form
(10) at gøre det i. Ved at kommunikere ønsket
om at forstå den bagvedliggende positive in-
tention til barnet, bliver man automatisk med-
virkende til at skabe en ny form, man sammen
med barnet kan handle ind i, og dermed få det
problematiske til at forsvinde.
Overskudssprog er det sprog vi bruger, når vi
kommunikerer om det der virker, om hvornår vi
og børnene lykkes sammen. Vi evaluerer vores
og andres indsats med udgangspunkt i at iden-
tificere den adfærd, vi ønsker os mere af;
forstår hvad vi eller de andre gør rigtigt i dis-
se situationer, og som følge af denne udforsk-
ning laver en aktiv planlægning af, hvordan vi
kan forstærke denne adfærd i vores daglig-
dag. Endvidere er vi optaget af, hvordan vi kan
afprøve nye idéer, så vi udvikler og udvider vo-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
7
res repertoire i dagligdagen. En af kvaliteter-
ne ved et ressourceorienteret sprog er netop
at det synliggør, hvordan vi påvirker hinanden
og
dermed sprogliggør forbundetheden som
grundlaget for fælles succes i vores delte
sociale verden.
Metoden, som vi har udviklet,
udspringer af ovenstående idéer
og forsøger at integrere idéen om for-
bundethed med anerkendende og res-
sourceorienteret kommunikation, som en
måde at skabe positiv udvikling i svære
relationer.
Metoden
Vores udgangspunkt for metoden var, at det
skulle være en enkel og umiddelbar anvende-
lig arbejdsform, der ikke skulle kræve en
stor forforståelse, hverken teoretisk eller
praktisk. Inspirationen til den form, som vi er
landet på, kommer fra den canadisk fødte
terapeut David Epston (11), der anvender
skitsen som et støttemiddel i sit arbejde
med at synliggøre forskellen mellem et barns
ressourcer
og kvaliteter på den ene side, og dårlige og
destruktive sider på den side. Opdelingen gi-
ver ham mulighed for sammen med barnet og
dets støttepersoner at lægge ofte kreative
strategier for, hvordan det dårlige kan be-
kæmpes ved at danne fælles front mod det
uønskede, samt ved at gøre mere af det, som
bringer barnets ressourcer frem. En af kvali-
teterne, i et behandlingsøjemed, ved denne
strategi er, at barnet frigøres fra dets dårli-
ge sider ved at der skabes en historie om, at
barnets
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
negative adfærd er en moralsk forpligtende
respons på givne omstændigheder. (12) På
den måde kan barnet fri af dårlig samvittighed
samle sine ressourcer og rejse sig fra den ne-
gative arv, som det ofte er alene om at bære.
Erfaringer med denne form for behandling vid-
ner om gentagne oplevelser med børn, der
pludselig viser ’gemte’ sider af sig
selv, og næsten gennemgår sociale
transformationer på kort tid.
Vores metoder kræver ganske få redska-
ber: en tusch samt en tavle at skrive på. Umid-
delbar anvendelse kan tænkes at finde sted på
et personalemøde, hvor børnenes trivsel tages
op, enten et enkelt barn eller flere børn set
som en gruppe. På tavlen laves et lille skema
som et kryds. Herefter følger processen fire
faser.
Fase 1:
Øverst på tavlen skrives på den ene side en
betegnelse for barnets gode sider. Personalet
diskuterer i fællesskab, hvad der kan være
det bedste begreb til at dække disse egenska-
ber (f.eks. en puttegøj, en beskytter, en char-
metrold el.lign.). På den anden side af stregen
skrives på samme måde en betegnelse for bar-
nets dårlige sider. Her er det vigtigt ikke at
vælge stærke normative ord, som f.eks. ond,
psykopat, hadefuld, da disse ord kan rumme en
stigmatiserende merbetydning, som kan være
svær at gøre sig fri af. Derimod kan ord som
vildbasse, krudttønde, trold være mere venligt
associerende betegnelser.
Fase 2:
Når de overordnede betegnelser er blevet
valgt, kan personalet med fordel sætte sig
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
8
sammen to og to, og i fem minutter diskutere
oplevelser de har haft med barnet. Hvilke gode
oplevelser er der, hvilke dårlige. Herefter
skrives de forskellige oplevelser op på tavlen,
ved at benævne den adfærd, der kendetegner
barnet i disse situationer. Erfaringerne viser,
at det er vigtigt at have fokus på, hvordan de
negative oplevelser formuleres, så
ord som ‘ondskabsfuld’ bliver om-
formuleret til ‘har svært ved at le-
ge/deltage på normal vis´ eller
‘voldsomt reagerende’. Ordene skrives op
løbende, og eventuelle negativt ladede ord
kan diskuteres før de skrives op, så alle
kan tilslutte sig det der står. Et eksempel
fra vores institution kunne se således ud:
Fase 3:
Herefter tager personalet en snak om, hvilke
forhold og rammer som fremmer de to sider
hos barnet. Hvad kendetegner de situation,
hvor barnet har det svært og ikke kan lykkes
med at være en del af fællesskabet, og derfor
reagerer negativt? Hvad gør personalet i disse
situationer? Hvad kendetegner ellers de situa-
tioner, som fremmer negative responser? Her-
efter gøres det samme for de positive egen-
skaber.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S

9
Dette føres over i en diskussion af, hvad per-
Personalet evaluerer deres diskussion og kig-
sonalet kan gøre for at stoppe den negative
ger på hvilke nye handlemuligheder, de har få-
spiral, der fremmer de negative sider, ved at
et til at bidrage positivt til udviklingen af en
fokusere på, hvordan de kan bringe barnet ind
ny kommunikationskultur i relationerne til bar-
i relationer, hvor dets gode sider kan trives og
net. Herefter aftales konkrete handlinger,
udfoldes. Samtidig diskuteres, hvad personalet
som der skal arbejdes med for at fremme en
kan gøre for at fremme vilkårene for den gode
positiv udvikling i institutionen.
trivsel og respons.

Lederne fra institutionen har disse eksempler

på vellykkede forløb, der har taget udgangs-
punkt i den skitserede metode:

Jeg har en anden historie om en

dreng, der har været her i nogle år.
Og det er selvfølgelig også mens vi har
haft den nye metode, men jeg kan da leven-
de forestille mig, hvordan det ville have
været for ham, før vi tog den i brug. Han
er en dreng, der lige pludselig kan eksplo-
dere, hvorefter han gemmer sig. Og når han
eksploderer, bliver han meget voldsom over
I forbindelse med vores case med pigen, har
for de andre børn og tager kvælertag på dem.
lederne denne kommentar om det at vende fo-
Egentlig er problemet, at han ikke kan sige fra.
kus og pilene på planchen:
Før i tiden ville vi have reageret meget nega-
tivt overfor det, og sagt, at det er for farligt,
Men allerede inden (de nye handlinger, red.)
at han tager kvælertag på de andre, men nu
kunne vi jo se en forskel i forhold til det at
går vi alle sammen ind i det, og diskuterer,
vende pilene. For os som kontaktpersoner gjor-
hvad vi kan gøre når han ´eksploderer’. Han
de det jo virkelig noget, at det var ressourcer-
skal have lov til at være lidt i fred, og fortælle
ne der blev kigget på, hvilket gjorde, at vi lige
om den konflikt der har været til de voksne
pludselig ikke gik i forsvarsposition, for vi var
eller de andre børn. Jeg har prøvet at lytte til
jo simpelthen denne her piges advokater. Så vi
ham, og lade ham fortælle sin historie, og så
kunne også bidrage konstruktivt, for de lytte-
stikker han nemlig ikke af og gemmer sig. Vi er
de lige pludselig også til, hvad vi havde at sige.
kommet meget langt med den dreng. Det er jo
Før gjaldt det om at få frustrationerne ud. Nu
en ganske almindelig anerkendende måde at
er der kommet den videndeling, der gør, at alle
vise, at man kan se problemet, men samtidig
får nogle værktøjer, man kan bruge.
også kan se alle de gode sider. Og derefter
spørge, hvordan vi kan hjælpe uden at virke
Fase 4:
dømmende. Der klarer personalet det rigtig

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11

Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
10
godt, og de er gode til at støtte ham. Det er jo
lige præcis
disse metoder, der lærer dem at se på de res-
sourcestærke sider, frem for kun at se på pro-
blemet. Og bruge de ressourcestærke sider til
at løse konflikten.
Der er også et eksempel med en
gruppe somaliske piger, hvor de
mandlige medarbejdere var enormt
trætte af dem, selvom vi prøvede at væ-
re anerkendende, men vi tog gruppen op, og
blev enige om, at hvis vi arbejdede med dem i
de og de rammer, så tror vi på, at vi ville se
nogle andre sider af dem. Der var en medhjæl-
per der sagde, at han ville give dem en chance,
og tage dem med ud i køkkenet og lave mad
sammen med dem. Han var en af dem, der vir-
kelig hadede dem, og havde til tider lyst til at
stikke dem en på hovedet. Han endte med at
komme ud fra køkkenet med et stort smil. Han
fik så mulighed for at få det formidlet til re-
sten af personalet, især det mandlige persona-
le, og fortalte hvor søde og dejlige de var at
arbejde med. Det gør jo nu, at vi mænd møder
denne her pigegruppe på en helt anden måde,
og kan se, at de ikke kun er her for at irritere,
men at de også kan nogle ting.
Afledte effekter og videre implikationer
Ét er at udvikle en metode, som kan bringes i
anvendelse overfor det fokuserede arbejde
med ’problembørn’; i arbejdet med institutio-
nen har vi taget skridtet videre, og implemen-
teret en helhedsorienteret indsats, således at
arbejdet med den anerkendende relationelle
praksis rækker ud over det umiddelbare pro-
blemfelt. Det følgende er et udpluk af en ræk-
ke af de følgevirkninger som institutionen op-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
lever som en vigtig del af dens udvikling.
Den anerkendende systemiske praksis er opta-
get af at skabe bæredygtige og ressource-
stærke relationer, ikke alene indadtil i organi-
sationer, men i lige så høj grad udadtil. Kontak-
ten til forældrene samt de øvrige institutioner
er derfor meget vigtig. Som en
anerkendelse af dette har institu-
tionen indført den faste praksis, at
det første møde med barnet og dets for-
ældre samt tidligere institutioner skal ta-
ge udgangspunkt i spørgsmålet: ’Hvad kom-
mer vi og de andre børn til at holde af, ved
at
skulle have jeres barn i institutionen?’ Effek-
ten af denne tilgang beskrives blandt andet
således af lederne;
Det, at vi har så tæt et samarbejde med de
andre offentlige instanser har været proble-
matisk på et tidspunkt, idet forældrene har
den forforståelse, at det at være en del af
kommunen er ikke at være en samarbejdspart-
ner, men en modstander. Men det har vi fået
ændret på efterhånden, og forældrene har
forstået, at vi rent faktisk er til for at hjælpe
familierne, og at vi ikke kun er en del af den
kæmpestore masse som trækker nogle ting
nedover hovedet på dem, som de ikke har lyst
til at være en del af.
Når børnene starter spørger vi, om vi må kom-
me på hjemmebesøg, og det siger forældrene
sjældent nej til. Det gør vi jo netop for at læ-
re børn og forældre at kende på en anden må-
de, end når de sidder hernede. Jeg synes, for-
ældrene har en god indstilling til det at få
hjælp til deres børn, så deres børn klarer sig
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
11
godt. Det er meget sjældent der er forældre,
der ikke vil tage imod den hjælp.
For 5-6 år siden var det sådan, at man snakke-
de meget om hvilke problemer barnet havde
haft tidligere, og det gør vi i og for sig stadig,
men vi har ændret praksis, så vi spørger for
det meste om, hvad vi som personale skal glæ-
de os til, og hvad de andre børn som
kammerater skal glæde sig til. Der
kan man virkelig mærke at forældrenes
skuldre falder ned, og de forstår, at vi
gerne ’vil’ deres børn. Vi kan mærke, at der er
sket en ændring. Jeg oplevede to forældre stå
og snakke, hvor den ene sagde ”Hvor er det
dog dejligt, at de ikke kun koncentrerer sig om
problemer hernede, men at man også kan mær-
ke, at de er glade for vores børn. Det er en
helt anden stemning der er hernede, og når de
ringer til os derhjemme, er det ikke bare for
at skælde mig ud.” For os handler det selvføl-
gelig om, at vi også gerne vil vide noget om bar-
nets stærke sider, så vi kan udvikle dem. Og
det er jo lige præcis det, det hele gælder om.
Udover de planlagte møder, hvor metoden
praktiseres, så bruges dagligdagens pusterum
til at evaluere indsatsen, samt dele erfaringer
om de børn som der særligt fokuseres på for
tiden. Som lederne beskriver:
Vi giver plads til, at personalet kan fortælle
om deres gode erfaringer hver dag på frokost-
mødet, her er der gjort meget mere plads i
forhold til før, hvor den negative historie fyld-
te utroligt meget, modsat nu hvor det er den
gode historie, der bliver trukket frem.
Herudover beretter lederne om, hvordan deres
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
hverdag som ledere er blevet lettere; primært
i kraft af færre personalesamtaler, bedre
stemning, færre sygedage og ikke mindst ople-
ver de effekten ved
at personalet bliver her længere, hvorfor per-
sonaleudskiftningen her er meget lille.
Endvidere indgår plancherne som
forberedelse til samtaler med sagsbe-
handlere, skoler og forældre, som et
grundlag til at tegne et rigere og mere nu-
anceret billede af de børn, som skal have
ekstra hjælp til at finde takten og træde
ind i dansen.
Afrunding
Artiklen har haft til hensigt at vise hvordan et
fritidshjem, ved hjælp af en række simple ar-
bejdsredskaber, har skabt en positiv udvikling
for børn og personale i en socialt udfordrende
sammenhæng, hvor den nemme løsning ofte er
at begrave sig i fortællinger om problemerne
som årsag til dårlige arbejdsforhold og mangel
på overskud til de børn, som virkelig fortjener
muligheden for en ny retning i deres liv. Idéer-
ne og metoden, som er blevet præsenteret, er
blevet til med værdifuld inspiration fra de an-
erkendende systemiske praksisteorier, der
fremstår som det fundament, den fremtidige
socialpsykologiske og pædagogiske praksis med
fordel kan læne sig op ad. Disse skitserede
redskaber har inspireret og hjulpet en række
andre institutioner, skoler og behandlingshjem
til en mere ressourcepræget hverdag.
NOTER:
(1). Se mere i Cronen & Lang 1994, Cronen
2000, Lang & McAdam 2002. Begrebet prak-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13
Ressourceorienteret arbejde med børn
- en metode til positiv udvikling af relationer til børn
Af Jacob Storch, direktør, MSc. HD-O, ATTRACTOR A/S
sisteori refererer til en forbundetheds-
tænkning mellem de teorier, vi har om verden,
den praksis, disse afføder for vores færden i
verden, og endelig erfaringernes påvirkning
tilbage på teorierne. Systemisk refererer til
en rig familie af idéer inspireret af tværdisci-
plinær tænkning med et fælles udgangspunkt
om forbundethed og helhedsbe-
tragtninger om verden. Anerkenden-
de refererer til retningen omkring Ap-
preciative Inquiry som praksisform.
(2). Denne pointe henviser til et citat: We live
in the detour of the other – og bygger på Paul
Ricoeurs begrebsdannelse om ’den anden’. Se
Keerney 1996,
(3). Se eksempelvis Gergen 1992, Berger &
Luckmann 1967
(4). Inspireret af Wittgenstein, 1953 §257,
der stiller spørgsmålet: Hvordan ville det væ-
re, hvis menneskene ikke gav udtryk for deres
smerte (ikke stønnede, ikke lavede grimasser,
etc.)? - og giver svaret: Da kunne man ikke bi-
bringe et barn brugen af ordet ’tandpine’. Se
mere i Storch & Juhl, 2004 (www.attractor.dk)
(5) Appreciative Inquiry er forsøgt oversat til
værdsættende samtale på dansk. Jeg har al-
drig helt kunne leve mig ind i denne oversæt-
telse, hvorfor jeg beholder begrebet AI som
navn for en anerkendende praksis.
(6) Se Cooperrider & Barrett 1997, Positive
image – positive action
(7) Se Ludema 2000 From deficit language to
vocabularies of hope, el. Gergen 1992 Virkelig-
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
12
hed og relationer
(8) Se Maturana & Varela 1987 The tree of
knowledge
(9) Se Lang & McAdam 2002
(11) Se Wittgenstein 1991 s. 40
Kultur og Værdi. Han bruger idé-
en om, at det problematiske i vores
liv er et udtryk for, at vi ikke har fun-
det en måde at handle på, som har fundet
livets form. Vi skal ikke løse vores pro-
blemer, vi skal finde en form der passer i
stedet, så vil det problematiske forsvinde.
(11) Set på video hvor han har en samtale med
en dreng på et psykiatrisk behandlingshjem.
Se eventuelt flere titler om emnet Lundby
2000 Narrativ Terapi.
(12) Dette henviser til et omfattende teori-
kompleks, som jeg ikke vil gå i dybden med
her; essensen er, at et barn ikke agerer in-
tentionelt negativt, men ofte føler sig tvun-
get ud i at handle på bestemte måder i be-
stemte situationer for at udtrykke deres be-
hov. Jeg refererer således til moralske ope-
ratører i en deontisk optik. Se mere i Pearce
1994, Cronen & Pearce 1980.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Bøger m.v. 1
Forfatter:Barbara Huber-Rudolf
BOGUDSALG: At leve med Antal sider: 137
et indigobarn Udgivelsesår: 2003
Af Barbara Condron Før pris: Kr 198
Nu pris: Kr 30
ISBN: 8778421179
Forlag: Billesø & Baltzer
Forældre verden over er i stigende grad ble-
vet opmærksom på de ”nye” indigobørn med BOGUDSALG: Lær dine
deres særlige evner og intelligens. Bogen her
viser metoder der kan anvendes af forældre
børn lykke
og pædagoger til at tackle disse børn og deres Af Wayne W. Dyer
udvikling på en positiv og udviklende måde.

Titel: At leve med et indiogo-

barn Psykologisk brugsbog for forældre, der ønsker
Forfatter: Barbara Condron at lære deres børn bedre adfærdsmønstre.
Antal sider: 271
Udgivelsesår: 2005 Titel: Lær dine børn lykke
Før pris: Kr 289 Forfatter: Wayne W. Dyer
Nu pris: Kr 169 Antal sider: ?
ISBN: 8777592948 Udgivelsesår: ?
Forlag: Sphinx Før pris: Kr 99
Nu pris: Kr 50
Forlag: Borgen

BOGUDSALG: Muslimske
børn i danske institutioner BOGUDSALG: Stedfamilier
Af James H. Bray
Af Barbara Huber-Rudolf

Viden om muslimsk tankegang, omgangsform og

levevis er en forudsætning for, at pædagoger
kan bibringe ”danske” forældre
accept og positive holdninger til
de ”fremmede”.
Titel: Muslimske børn i danske
institutioner
Bogen om hjælp til at hele sårene
for børn og voksne efter en skils-
misse samt råd, så de nye samliv
kan komme til at fungere opti-
malt.
Titel: Stedfamilier

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

 Bøger m.v. 2
Forfatter: James H. Bray Forfatter: Niels Jørgen Bisgaard
Antal sider: 267 Antal sider: 144
Udgivelsesår: 2000 Udgivelsesår: 2002
Før pris: Kr 259 Før pris: Kr 148
Nu pris: Kr 50 Nu pris: Kr 50
Forlag: Schønberg Forlag: Billesø & Baltzer

BOGUDSALG: Mobning BOGUDSALG: Se hvad jeg

Af Gunnar Hölstad
kan !
Af Ylva Ellnerby

En inspirerende håndsrækning til forældre der

Titel: Mobning vil stimulere deres børn til at lege endnu mere
Forfatter: Gunnar Hölstad og bedre.
Forfatteren giver en udførlig vejledning i fo-
rebyggelse med råd til lærere, til Titel: Se hvad jeg kan !
arbejdet i klassen, til drøftelse Forfatter: Ylva Ellnerby
på forældremøder, på elevråds- Antal sider: 160
møder og i skolebestyrelser. Udgivelsesår: 2004
Før pris: Kr 164 Før pris: Kr 199
Nu pris: Kr 50 Nu pris: Kr 69
Forlag: Billesø & Baltzer Forlag: Høst

BOGUDSALG: Pædagogiske BOGUDSALG: Tid til fami-

dilemmaer lien
Af Niels Jørgen Bisgaard Af Mogens A. Lund

Om de pædagogiske dilemmaer TID TIL FAMILIEN er en bog

lærere oplever i samarbejdet
med kolleger og forældre samt i
holdningen og adfærden over for
det enkelte barn.
Titel: Pædagogiske dilemmaer
med råd og vejledning om de
alsidige emner og problemer
der rører sig i den moderne fa-
milie, holdt i et let tilgængeligt
sprog.
Mogens A. Lund er uddannet

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16

 Bøger mv.
børnepsykiater og er som familieterapeut til-
knyttet Kemplerinstituttet.
Han har tidligere skrevet bøger som KONSU-
LENTARBEJDE OG SUPERVISION foruden
han har rådgivet i Berlingske Tidendes familie-
sektion i en årrække.
Titel: Tid til familien
Forfatter: Mogens A. Lund
Antal sider: 148
Udgivelsesår: 2002
Før pris: Kr 179
Nu pris: Kr 49
ISBN: 8757016186
Forlag: Schønberg
BOGUDSALG: Tænk hvis
det var dig. 21 beretnin-
ger om mobning.
Af Charlotte Strandgaard
Titel: Tænk hvid det var dig. 21 beretninger
om mobning.
Forfatter: Charlotte Strandgaard
I denne bog fortæller 20 børn og unge og en
voksen hver sin historie om, hvordan det er at
blive mobbet. Det er stær-
ke og personlige vidnesbyrd
om chikane, overgreb, ude-
lukkelse og forfølgelse. Om
frygt, angst og manglende
selvværd.
Beretningerne viser, hvor
hårdt det er at blive udsat
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
3
for mobning. De viser også, at kun handling og
ikke smukke ord og gode hensigter kan gøre
noget ved problemet, og at voksne må tage an-
svar, hvis mobningen skal kommes til livs.
20 børn og unge og en enkelt voksen beretter
om den mobning, der gjorde deres skolegang til
et helvede
Antal sider: 253
Udgivelsesår: 2004
Før pris: Kr 249
Nu pris: Kr 59
ISBN: 8721022925
Forlag: Borgen
KLASSIKER I NY, UDVI-
DET UDGAVE: Sorg hos
børn
– En håndbog for voksne
2. udgave
Af Atle Dyregrov
Her giver den anerkendte norske psykolog Atle
Dyregrov praktiske råd om og retningslinjer
for, hvordan man bedst drager omsorg for
børn, der oplever døden blandt deres nærme-
ste, og kommer med eksempler på, hvordan
eventuel deltagelse i ritualer omkring døden og
samtale herom kan tilrettelægges. Med bogens
beskrivelse af børns sorgreaktioner på for-
skellige alders- og udviklingstrin – også helt
små børns – får man den nødvendige indsigt for
at kunne yde konkret støtte.
Bogen henvender sig til forældre, bedstefor-
ældre og andre pårørende samt til lærere og
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17
 Bøger mv. 3
pædagoger, som i kraft af deres arbejde mø-
der børn i sorg. samme symptomer som mennesker, der har
været udsat for overgreb eller lignende trau-
Oversat fra norsk af Søren Søgaard. matiske hændelser og peger endvidere på,
hvor vigtigt det er, at alvorligt stressramte
Titel: Sorg hos børn mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes
Forfatter: Atle Dyregrov relevant behandling.
Antal sider:
Udgivet: 2007 Bogen viser med sin omfattende viden og illu-
ISBN: 8777064496 strative eksempler fra bl.a. undervisnings- og
Pris: Kr 228 social- og sundhedssektoren, os alle, ledere
Forlag: Psykologisk Forlag såvel som medarbejdere, hvor faldgruberne
er, og hvad der skal til, for at vi mere bevidst
kan forebygge arbejdsrelateret stress.

NY BOG: Stress
Titel: Stress — Det moderne traume
– Det moderne traume Forfatter: Nadja U. Prætorius
Af Nadja U. Prætorius Antal sider: 234
Udgivet: 2007
ISBN: 8777061998
Pris: Kr 248
Stress - det moderne traume udfordrer det Forlag: Psykologisk Forlag
traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og
pointerer, at stress er et alvorligt problem for
den, der rammes, men umuligt at løse uden
hjælp fra omgivelserne.
En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige
dimensioner, der gør op med arbejdsbetingel-
ser - fx benhård styring og kontrol, selvrap-
porterings- og evalueringsmetoder - er nødven-
dig, da det er faktorer som disse, der under-
minerer menneskers faglige og personlige inte-
gritet med risiko for invali-
derende konsekvenser.

Forfatteren, der har solid

teoretisk og klinisk erfaring
inden for stress- og trau-
mebehandling, dokumenter,
at medarbejdere der går
ned med stress, udvikler de

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18

 Dagtilbud skal sikre udvikling, trivsel og læring
Udvikling, trivsel og læring er nøgleordene i
forslaget til en samlet lov om dag-, fritids- og
klubtilbud, som blev fremsat i folketinget den
28. februar.
”Vi skal sikre en høj kvalitet og udvikling i ar-
bejdet med børn og unge. Jeg er glad for at
kunne fremsætte et lovforslag, der har til ho-
vedformål at fremme børns og unges trivsel og
læring, samtidig med at bekæmpelsen af den
negative sociale arv bliver sat på dagsordenen.
Vi skal værne om det, der fungerer godt, og vi
skal forny der, hvor der er behov. Derfor inde-
holder forslaget en række konkrete initiativer.
Bl.a. skal kommunerne tilbyde alle 3-årige børn
en sprogvurdering”, siger familie- og forbru-
germinister Carina Christensen.
I dag er reglerne om vuggestuer, børnehaver,
fritidshjem og klubber placeret sammen med
bl.a. reglerne for udsatte voksne og ældreom-
rådet. Nu samles de i en lov for sig. Der sæt-
tes med lovforslaget fokus på indholdet, flek-
sibiliteten, kvaliteten og sammenhængen mel-
lem de enkelte tilbud.
Styrket pædagogisk indsats
Lovforslaget understøtter en styrket pædago-
gisk indsats i tilbuddene. Der tilføres ca. 40
millioner kr. årligt til dette formål, samtidig
med at der stilles krav til, at de pædagogiske
læreplaner årligt skal evalueres, og at kommu-
nerne årligt skal drøfte og reagere på dårlige
evalueringer. De 40 millioner kr. skal blandt
andet sikre, at kommunerne kan følge op på
resultaterne af evalueringerne, f.eks. gennem
efteruddannelse eller flere pædagoger i til-
buddene.
Fokus på hele familien
Mange job indebærer skæve arbejdstider.
Hvis familierne skal trives bedst muligt, er det
derfor vigtigt med fleksibilitet i dagtilbudde-
ne. Med forslaget får kommunerne mulighed
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
for at tilbyde forældrene, at de kan kombi-
nere en plads i eksempelvis en dagpleje eller
en børnehave med et tilskud til privat pas-
ning. Det giver mulighed for at få barnet pas-
set i hjemlige og trygge omgivelser på de
tidspunkter, hvor forældrene arbejder, sam-
tidig med at barnet fortsat har tilknytning til
et dagtilbud.
Øget forældreindflydelse
Forældrene skal have indflydelse på tilbud-
dene. Med lovforslaget sikres forældrene
indflydelse på alle faserne af arbejdet med
de pædagogiske læreplaner. Forældrene skal
desuden inddrages ved ansættelsen af dagtil-
buddets leder og får af den vej en styrket
indflydelsen på de pædagogiske principper,
som tilbuddene arbejder ud fra.
Friplads til madordninger
Lovforslaget indeholder mulighed for, at
kommunerne kan give friplads til madordnin-
ger i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Set i sammenhæng med kravet om, at kommu-
nerne skal fastsætte grænser for den maksi-
male betaling for madordninger, vil det bidra-
ge til, at flere børn får mulighed for at del-
tage i forældrebetalte madordninger i insti-
tutionerne.
Sprogvurdering
Alle 3-årige børn skal tilbydes en sprogvur-
dering og opfølgning, hvis barnet har behov
for dette. Mange dagtilbud arbejder allerede
i dag med børns sproglige kompetencer, og
formålet med sprogvurderingerne er at give
det pædagogiske personale et ekstra redskab
til at understøtte børnenes fortsatte sprog-
lige udvikling. Sprogvurderingen skal laves ud
fra, at der er tale om 3-årige børn. Aktivite-
ten i forbindelse med vurderingen skal derfor
også foregå i trygge rammer og opleves som
hyggelig leg af barnet.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19
 Kurser, konferencer og seminarer 1

Pris: Gratis adgang.

DEBATDAG: Kroppen - Tilmelding: Tilmelding er nødvendig. Det Etiske
hvem bestemmer? Råd. Ravnsborggade 2-4, 2200 København N.
Telefon 3537 5833
- særligt om råderetten over børns og un-
ges kroppe

Debat om unges forhold til krop og udseende

udsprunget af livsstil og tilhørsforhold dukker
jævnligt op i medierne. Det Etiske Råd og Bør-
nerådet er gået sammen om afholdelse af en
debatdag om emnet.

Hovedtemaet for debatdagen vil være indgreb

i kroppen uden medicinske formål. Emnerne
dækker over bl.a. omskæring af drenge, pier-
cing og tatovering samt kosmetiske operatio-
ner.
Debatdagens mål er at sætte fokus på de
grunde, der kan være til et indgreb i kroppen –
særligt når indgrebet foretages på børn og
unge. Og dernæst at belyse, hvem der sætter
grænser (eller bør sætte grænser) – foræl-
drene, de professionelle, måske samfundet i
form af retlig regulering, eller børn og unge
selv?
Hej AKT4U.
Vi er i gang med at lave en forældrefolder, der
skal informere om, hvad AKT er. Vi mangler
lidt inspiration for at komme videre. Har I
kendskab til skoler, som har lavet noget lignen-
de, vil vi meget gerne se det?
Med venlig hilsen
TS

Formiddagens program vil bestå af oplæg, som

afspejler nogle overordnede tilgange til debat-
dagens emner (religion, kultur, jura etc.). Ef-
termiddagen bygges op omkring en paneldi-
skussion med salen som forhåbentlig aktiv
medspiller. Det centrale formål med eftermid-
dagen er at belyse aspektet børn og unge, dvs.
spørgsmålet om hvem der bør bestemme over
kroppen på både et retligt, faktisk og mere
ideelt plan.
Tid: Tirsdag d. 8. maj kl. 09.30 til 16.00
Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal
24, København K
Hej TS
Vi bringer jeres efterlysning her og håber så
at der er gode AKTkollegaer ude i landet der
vil sende materiale. Har du lavet en folder så
send den elektronisk til akt4u@stofanet.dk
eller med almindelig post til AKT4U,
”Frederikshøj”, Banevej 22, 4180 Sorø.
Hilsen
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20

 Kære Simon.
Simon Flem Devold har en klumme ”På skråss” i den norske avis Aftenposten. Her svarer han
på spørgsmål og betragtninger fra børn og unge. Han modtager hvert år 10.000 breve.
Kære Simon!
Ja, sådan skriver jeg, for jeg har tænkt meget
over det, inden jeg skrev. Jeg skriver ikke
”kære”, hvis jeg ikke mener det. Sådan er jeg.
Men det jeg ikke ved, er om du læser det, jeg
skriver. Selv om det er vigtigt for mig, så tror
jeg ikke, at du læser det. Jeg tror ikke på no-
gen mennesker, jeg stoler ikke på nogen. Alle
dem, jeg har kendt, har vist, at de ikke er til at
stole på. Derfor er det må-
ske mærkeligt, at jeg skri-
ver sådan et fint ord til
dig. Men jeg har vist be-
stemt, at du er sådan, som
jeg ønsker du skal være. I
hvert fald at du læser det,
jeg skriver, selv om jeg
ikke tror, at du gider.
Jeg skal ikke fortælle dig
alt det dårligt. Kun lidt.
Kun at min mor har sagt til
mig fra jeg var helt lille, at
hun ville ønske, hun ikke
havde fået mig. Hun havde tænkt sig at få en
abort, men så var der en læge, der talte så me-
get til hende, at hun ombestemte sig, da hun lå
der og skulle have mig fjernet. Det har hun
fortrudt, siger hun ofte. Jeg er ikke en, som
nogen har ønsket sig. Da jeg var barn, tænkte
jeg, at der måske var nogen alligevel. Jeg troe-
de, at en dag ville jeg møde nogen, som gerne
ville have, at jeg var deres ven. Men det ople-
vede jeg aldrig.
Min far slog mig ret meget. Han gjorde også
værre ting. Du kan ikke forestille dig nogle af
de ting. Men de værste ting kan du ikke tænke
dig til. De er utænkelige. Helt til jeg blev 15,
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
troede jeg, at det onde ville holde op en dag.
Jeg tænkte, at der ville komme en, som kunne
lide mig, en som ville redde mig. Men de sidste
to år har jeg ikke troet det længere. Nu er
jeg 17, og jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver æl-
dre år for år. Hvad skal jeg gøre det for?
Du læser nok ikke dette brev. Det er også ro-
det skrevet. Så det er et brev, som kun jeg
læser. Jeg spørger dig ikke
om noget. Jeg skal ikke have
noget svar. Men hvis du har
læst det, så kan du måske
forstå, at jeg har det svært.
Det er det eneste, jeg håber
på. Der skal være et menne-
ske i verden, der ved, at jeg
har det svært. Jeg har haft
det svært, lige siden jeg blev
født ved en fejltagelse.
Jeg er ikke dum. Min lærer
sagde engang: ”Det værste
ved dig er, at du ikke engang
er dum. Du er superintelli-
gent. Det havde været meget bedre, hvis du
var dum.” Det var klogt sagt. Hvis jeg var dum,
ville jeg ikke forstå noget af det hele. Nu for-
står jeg alt for meget. Det mærkeligste er, at
jeg aldrig har tænkt på at tage mit eget liv.
Hvis du læser det alligevel, så kan du måske
fortælle mig det, at du har læst det. Ikke an-
det, jeg vil ikke have noget andet svar, men
bare at du har læst mit brev. Det er den ene-
ste tjeneste noget menneske har gjort mig i
de seneste fem år.
Lisa (17 år)
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21

Kalenderen
10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus.
Omtalt i Ugebrev 69.
14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger
være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69.
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
23. marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup.
Omtalt i Ugebrev 74.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70.
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74.
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 72.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 75 -
26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Om-
talt i Ugebrev 72.
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—
barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i
Ugebrev 69.
8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”
København. Omtalt i Ugebrev 75
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
talt i Ugebrev 71.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
Ugebrev 71.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
talt i Ugebrev 71.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
daktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
akt4u@stofanet.dk
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 22