Você está na página 1de 16

-UGEBREV

Nr. 76
Tirsdag d. 13.3. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Houston, we Have
Contact !!
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Forleden var jeg ved at sortere nogle bøger.
Kai Pedersen (ansvh.)
Du kender det måske, det var bøger man hav-
de købt og så ikke fået læst. De lå der og Email: AKT4U@webbyen.dk
fyldte, nu skulle de give plads for nogle nye. Telefon: 20 40 80 57
Det er et svært arbejde. Man falder let i Website: www.AKT4U.webbyen.dk
staver, kan egentlig ikke lige huske hvorfor Postadresse: ”Frederikshøj”,
man nu anskaffede lige den bog. Som fx
Banevej 22, 4180 Sorø.
”Frugtbuskenes sygdomme”, det er år og dag
siden vi havde frugtbuske — nu er der plan-
tet et nødehegn hvor de stod. Og så var der
en bog på norsk, og endda en digtsamling. Kan
man i det hele taget sælge sådan noget i
dag? Som et sidste farvel lader man lige bla-
dene løbe gennem fingrene. Og så er det, at
man kommer til at læse. Det var Målfrid J
Frahm Jensen’s debut digtsamling ”spor i
menneskeland” . Pludselig kunne jeg huske
Kai Pedersen Charlotte Andersen
bogen, jeg havde læst den, men den havde
Stillinge skole Supportteam
gemt sig blandt de ulæste.
Slagelse Gladsaxe

Jeg fik ikke sorteret flere bøger denne dag.


”Frugtbuskenes sygdomme” blev også lagt
tilbage. Der er ikke mange der skriver digte Så prøver vi igen noget nyt.
som Målfrie. Når man har læst lidt af hende Se den lille film på hjemmesiden. Den varer
er man nødt til at gå en tur, så er der ligesom kun 14 min. Filmen er en samtale med psy-
ikke luft nok i stuen mere. koterapeut Birgitta Kimber. Hun siger bla.
Du vil sikkert spørge om det nu har noget at det vigtigste som børn kan lære i skolen
med AKT at gøre. Svaret er: JA. Du kan selv
er at fungere sammen med andre.
læse et digt af hende på side 15 i dette uge-
Næste fredag prøver vi med en ny lille
brev.
film. Det bliver forskeren Marie Wrethan-
Mange hilsener der der vil snakke om skolen som en social
arena. Filmene er fra STV1 og de taler na-
Kai turligvis svensk.

Birgitta Kimber

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Tak for brevet Kirsten

Kære Kai og Charlotte perle i mosters blå skål.

Nu er jeg altså nødt til at gribe til tasterne. Jeg syntes det var så sødt og jeg har brugt
Jeg sidder her den ene gang efter den anden ideen på den måde, at jeg købte nogle små pap-
og bare tager imod fra jer, nu må jeg give lidt æsker i forskellige faconer og fik fat i en mas-
tilbage. se forskellige perler. Hvert barn jeg har sam-
taler med, vælger en æske og dekorerer den.
Først vil jeg gerne udtrykke min store beun- Når vi så snakker sammen, taler vi jo om, hvad
dring for det kæmpe arbejde I gør, til stor der har været godt siden sidst, hvem har du
gavn og glæde for alle os "herude" I er om no- gjort glad, hvem har glædet dig, har du over-
gen ildsjæle. Tak fordi I gider, trods jeres vundet dig selv, husket hvordan du skulle tack-
arbejdsbetingelser, som vi jo godt ved er me- le situationen ..osv...... Så bli’r der valgt en per-
get langt fra at være optimale. le og lagt i æsken.

Jeg finder stor inspiration i bladet, og deler Det var bare det, jeg ville sige. Og glædeligt
gerne ud på lærerværelset dels af jeres guld- forår.
korn, dels af artikler. For nylig brugte jeg på
et klyngemøde, "De vigtigste pædagogiske Mange hilsner
fejl" som afsæt til en diskussion om, hvordan
vi møder børnene og hvordan vi snakker om Kirsten C.
dem på lærerværelset. Det var rigtigt godt.
Og så kommer der lige en artikel i det sidste
nye blad om Ressourceorienteret arbejde med
børn. Yes, det passer jo bare sammen. (og med
Charlottes ord: Et barn har svært ved at
ændre adfærd, hvis omgivelserne ikke
ændrer syn på det- det er blevet mit nye
mantra)

Jeg vil gerne fortælle om en


måde at synliggøre succeer på.
Jeg kender en rigtig skøn dame,
der hver aften snakkede med
sin gamle mor om hvordan dagen
var gået. De samlede på
"perler". For hver dejlig oplevel-
se - det kunne være et smil fra
et medmenneske, en dejlig udsigt, en
smuk solopgang, at man havde overvundet
en forhindring af en eller anden art, - hvad
som helst- for hver ting lagde de en imaginær

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.

1
åbner op for en masse energi og lyst til at ud-
Er glasset halvtomt - eller halvfuldt? Dette forske mulighederne for, at det kan blive
meget enkle spørgsmål illustrerer to for- endnu bedre - og dermed er en positiv spiral
skellige måder at tænke på. Det halvtomme sat i gang.
glas signalerer en mangel eller et problem.
Det halvfulde signalerer, at der er mulighe- Denne tænkemåde er inspireret af Appreciati-
der til stede og noget at bygge videre på. ve Inquiry (AI), på dansk oversat til Værdsæt-
tende samtale eller værdsættende og aner-
Samfundet i dag har lettere ved at anvende kendende praksis, som oprindelig blev udviklet
det halvtomme glas’ synsvinkel, som indebæ- i USA i 1980’erne med det formål at få organi-
rer, at vi kommer vi til at benytte os af et sationer til at arbejde bedre sammen.
"mangelsprog" i stedet for at bruge et ”mu-
lighedssprog”, der signalerer ressourcer og Kort fortalt er det en metode - eller en tæn-
fortæller om, hvad vi gerne vil. Og medierne kemåde - der benytter det positive som afsæt.
har en udtalt tendens til at fokusere på det En teori der går ud på at gå på opdagelse i - og
halvtomme glas – også når de beskriver skole- udforske - de bedste oplevelser fra fortiden,
området. På den måde kommer problemerne til opstille visioner og ønsker for fremtiden, dele
at fylde uforholdsmæssigt meget, og det på- visioner og drømme og skabe dem sammen.
virker ofte lærernes selvopfattelse i negativ
retning. Ordenes kraft
Følgende udsagn udtrykker nogle af de grund-
I de senere år har vi afholdt adskillige work- læggende tanker:
shops om værdsættende kommunikation
bl.a. med skolelærere, og det er vores erfa- 1. I ethvert samfund, enhver organisation
ring, at det er en revolutionerende erkendelse eller gruppe, er der noget, som virker.
for dem, når de opdager at 80-90 procent af Vi må gå på opdagelse i, hvad der virker
det, de laver i skolen, faktisk er godt. Dette og giver organisationen liv, uanset hvor
ubetydeligt det kan forekomme ved før-
ste øjekast.
2. Det, vi fokuserer på, bliver vores vir-
kelighed. Ved at fokusere på problemer
skabes eksperter i problemer. Altså må vi
fokusere på det, vi ønsker kunne blive
vores virkelighed. Der vil altid være no-
get der er svært og som ikke virker. Men
hvorfor ikke tale om det, der virker og få
dét til at fylde rummet?
3. Virkeligheden skabes af mennesker og
der er flere virkeligheder til. Vi må

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.

2
udnytte, at der findes mange versioner den mere neutrale facon: ”Nå - hvordan gik
af den samme historie og at et problem det?”
kan have mere end én løsning.
4. Det at stille spørgsmål i en organisati- Forestil dig endvidere, at du sidder i gruppe
on eller gruppe får en indflydelse på med tre-fire kolleger, og at I på skift inter-
gruppen. Vi må være bevidste om at stil- viewer hinanden med følgende spørgsmål:
le fremadrettede spørgsmål, som igang- ”Hvad er den bedste hændelse, du har haft
sætter en dialog om det positive. som lærer? Hvornår følte du dig allermest le-
5. Folk er mere trygge og har det bedre vende og begejstret? Hvad brænder du aller-
med at rejse ind i fremtiden (det mest for? Hvordan kan du skabe flere gode
ukendte), når de medbringer dele af oplevelser på vores arbejdsplads?”
fortiden (det kendte). Vi må fremhæve At dele disse historier giver dig pludselig et
og lede efter de bedste erfaringer og helt nyt billede af dig selv og dine kolleger
højdepunkter i fortiden for at få den – I føler en energi og begejstring og arbejds-
bedste rejse ind i fremtiden. glæden bliver større end nogensinde. Du går
6. Det er vigtigt at værdsætte forskelle til dit øvrige arbejde med en stolthed og iver,
og undtagelser. Vi må hæfte os ved - og som smitter af på eleverne.
forstørre - selv små undtagelser fra pro-
blemet og de omstændigheder, hvor pro- At tage nyt ind
blemet ikke manifesterer sig. Mange lærere har givet udtryk for, at de fin-
7. Det sprog vi bruger skaber vores vir- der ideerne bag AI inspirerende og direkte
kelighed. Som Grundtvig har sagt det: brugbare i deres kommunikation både på hjem-
Ordet skaber, hvad det benævner. Ved mefronten og i skolen, som følgende udsagn
f.eks. at tale om muligheder og kompe- viser: ”Efter AI workshoppen blev jeg op-
tence er vi med til at skabe det. mærksom på at formulere mig i mere positive
8. Bag ethvert problem er der en drøm vendinger til mine børn, det har gjort en stor
eller et ønske om, at noget var bedre. forskel og givet en hyggeligere stemning i fa-
Vi skal derfor benytte os af dette og få milien.” Andre lærere har udtalt: ”Vi har af-
talen ind på de drømme, ønsker og håb, lært noget for at kunne tage nyt ind,” og: ”Det
der ligger bag problemet. er rart at lære om nye tanker, teknikker og
ideer, der hjælper os til at efterleve vores
Når man skal vænne sig til at bruge AI, kan intentioner om at trække på elevernes res-
man starte i det små ved f.eks. efter et møde sourcer.”
at spørge: ”Hvad var det bedste ved dette mø-
de?” Eller at spørge til en kollegas skoletime: Denne indfaldsvinkel kan få en betydelig gavn-
”Hvad klarede du allerbedst i denne skole- lig effekt i klasser, hvor eleverne har det
time?” At spørge til det bedste, og evt. også svært med hinanden, måske i en sådan grad at
hvad der kunne blive endnu bedre, har en me- der ligefrem er mobningsproblemer. Hvis læ-
get anderledes effekt, end blot at spørge på reren lader sine elever gennemføre interviews,

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.

3
som vedkommende selv har prøvet med sine spørgsmålet: Hvilken effekt ville det have
kolleger (som omtalt ovenfor) er det vores er- hvis..? Efter sådan en runde, hvor alle har hørt
faring, at eleverne ivrigt griber chancen for fra alle, er det nemt at svare på spørgsmålet:
at snakke om muligheder, og hvad der lykkes, ”Hvad tror du, dine klassekammerater kunne
frem for - som de har prøvet så mange gange ønske du gjorde, for at I kunne få det endnu
før - at snakke om problemer. bedre med hinanden.?”

Det er således et centralt element i håndterin- Undgå låste roller


gen af trivselsproblemer, at eleverne inter- Der lægges vægt på at undgå at udpege enkel-
viewer hinanden med spørgsmål om, hvad der te elever som et problem - hverken mobberne
er lykkedes for dem, og hvad de har af drøm- eller de mobbede.
me og ønsker for klassen fremover. For hvem bryder sig om at blive udnævnt til et
Kort fortalt går arbejdet med eleverne ud på problem? Og er det overhovedet en god stra-
at de lærer: tegi, hvis man vil have nogen til at flytte sig?
Nej, ikke ifølge AI - og systemisk tankegang,
• At se muligheder frem for problemer. som hævder at mennesker ikke kan ændre sig i
• At gå på opdagelse i egne og andres evner et negativt defineret felt. Med andre ord må
og positive sider. man tværtimod gøre sig de største anstrengel-
• At se når nogen gør sig umage. ser for at skabe rammer, hvor børn føler sig
• At blive eksperter i hvad der går godt. positivt defineret, hvis der skal ske positive
• At formulere deres egne forslag til løs- ændringer.
ning af trivselsproblemer. Dette er særlig vigtigt i klasser, der længe
• At anerkende og respektere hinandens har haft en kultur, som gør, at det ikke har
forskelligheder. været tilladt at sige noget positivt til hinan-
den.
Målet er at hjælpe dem til at styrke deres re- Endvidere har selv den værste rod i en klasse
lationer, selvværd og ansvarsfølelse. brug for, at der bliver lagt mærke til selv
den mindste lille anstrengelse for at gøre no-
På en struktureret måde får de mulighed for get bedre, frem for at han konstant bliver
på skift at sige nogle anerkendende ting til fastlåst i rollen som ballademager.
hinanden, og hvad de kunne ønske sig mere el-
ler mindre af. Der rundes af med, at eleverne Af og til kan der naturligvis være situationer,
hver især udtrykker, hvad de har af mulighe- hvor man er nødt til at gå ned i "sumpen", men
der for, at de kan få det bedre sammen. det handler om ikke at blive hængende derne-
de.
Disse runder styres terapeutisk ved bl.a. at Mange lærere prøver at finde ud af, hvem der
bruge meget positiv reformulering for at give gjorde hvad og hvorfor, når eleverne har en
børnenes sprog en mere anerkendende og indbyrdes konflikt. De koncentrerer sig med
værdsættende drejning. Vi dvæler ofte ved andre ord om det negative i fortiden.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Anerkendelses–skolen
Af proceskonsulenterne Berit Hertz og Frank Iversen.

4
Ofte er det en fordel at flytte fokus til det • ”Den smitsomme glæde”, kommentar Fol-
bedste i fortiden ved f.eks. at spørge elever- keskolen nr. 46 / 2001.
ne: ”Hvad skal der til for, at I kan vende tilba- • ”Ikke et ord om mobning”, artikel i Syge-
ge til stemningen, som den var før konflik- plejersken nr. 16 /99.
ten?”
Bøger om at arbejde med AI:
Det er vigtigt at et par af klassens lærere og • ”Værdsat” – værdsættende samtale i
skolens ledelse, samt evt. skolens sundheds- praksis. (Berit Hertz er forfatter til ka-
plejerske eller psykolog følger forløbet, så de pitlet ”Trylleri med mobning”).
har mulighed for at følge op på den proces, • ”Forvandling - værdsættende samtale i
der er sat i gang. Af samme grund er det hen- teori og praksis. Red. Dalsgaard, Meisner
sigtsmæssigt, at der er mulighed for at intro- og Voetmann. Dansk Psykologisk Forlag.
ducere den måde der arbejdes med børnene på 2002
og tankerne bag AI for skolens lærere i work- • "Slip anerkendelsen løs". Red. Mads Ole
shopform. Dall og Solveig Hansen. Forlaget Fryden-
lund.
Ovenstående er selvfølgelig kun en kort intro- • ”Offentlig ledelse i udvikling”. Red. Mads
duktion til anvendelsen af AI i skoleverdenen. Ole Dall og Annemette Digman. Forlaget
(Der henvises i øvrigt til bogen ”Anerkendelse i Børsen. (Frank Iversen er medforfatter
børnehøjde” som blev omtalt i AKT4U Ugebrev til de to sidste bøger.)
14 med noteservice)red. • "Appreciative Inquiry" af Carsten Horn-
strup og Jesper Loehr-Petersen. Jurist
Vi håber at disse initiativer vil få den anerken- og økonomforbundets forlag. Oktober
dende indfaldsvinkel i arbejdet med børn 2001.
og unge til at folde sig ud og blomstre.

Fakta boks
• Der kan læses mere om konferencen på
Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside
www.dpf.dk og Børnerådets hjemmeside
www.brd.dk
• ”Anerkendelse i børnehøjde”, redigeret
af Berit Hertz og Frank Iversen. Dansk
psykologisk Forlag, februar 2004.

Artikler om trivselsarbejdet med børn af Be-


rit Hertz:
• ”Middel mod mobning”, artikel i Psykolog
Nyt 7. februar 2002.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Bøger m.v. 1
med et barn, der udfører øvelsen, således at
NY BOG: Bilbo – historien den voksne hurtigt vejledes i den ønskede be-
om en nysgerrig lille hund vægelse. Derudover er der illustrationer af
Af Sonja Bøjstrup Nielsen situationen i fortællingen. Da materialet kan
benyttes til observation af graden af sansemo-
torisk udvikling for det enkelte barn, er der
Bilbo – historien om en nysgerrig lille hund er bagerst i bogen checklister for hvert fortæl-
en fortælling, som kan anvendes som udvik- leafsnit med korte anvisninger på udførelse og
lingsfremmende motorisk og sproglig leg for bemærkning om, hvad der stimuleres.
børn på 3-6 år i daginstitution eller i hjem. Den
kan anvendes som redskab til pædagoger til at Materialet er udarbejdet på grundlag af ergo-
blive opmærksom på børns sansemotoriske ud- terapeutisk viden og mange års erfaring med
vikling, og materialet kan danne henvisnings- vurdering, vejledning og behandling af børns
grundlag for en nærmere undersøgelse udført sansemotoriske udvikling.
af en ergo- eller fysioterapeut med speciale
inden for børn. I legen kan man stimulere og vurdere barnets
motorik, uden at det føler sig udstillet og ob-
Bogen indledes med en grundig gennemgang af serveret, men derimod oplever sig selv om en
arbejdet med fortællingen. Desuden redegø- individuel person, et socialt væsen, samtidig
res der for, hvordan historien om Bilbo knyt- med at det træner opmærksomhed og sprog.
ter an til temaerne i den pædagogiske lære- Legen giver en dybere kontakt med barnet og
plan. Derefter følger selve fortællingen om forståelse for dets behov, som kan bruges i
gravhunden Bilbo. Den er opdelt i 7 afsnit med andre situationer.
7-8 øvelser i hver. Hver øvelse har en tegning
Forfatteren Sonja Bøjstrup Nielsen, ergotera-
peut, har snart 30 års erfaring med arbejdet
med børn – såvel i offentligt som selvstændigt
privat regi.
Bogen er illustreret af Simon Bukhave.

Titel: Bilbo
Forfatter: Sonja Bøjstrup Nielsen
Pris: Kr 159
Antal sider: 64
Udgivelses år: 2007
ISBN: 87-624-0852-4
Udgivet af: Kroghs Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Bøger m.v. 2
Bogen suppleres af De generelle aftaler 2005,
NY BOG: Læreraftalerne som indeholder alle KTO-aftalerne, som gæl-
der for hele det kommunale område, herunder
2007 skoler og andre kommunale institutioner, fx
Af Allan Sørensen ferieaftalen, barselsaftalen, aftalen om seni-
orpolitik, funktionærloven, og love og regulati-
ver på tjenestemandsområdet.
Læreraftalerne 2007 bringer de reviderede Begge bøger er således et uundværligt værk-
overenskomster på lærerområdet. I forbindel- tøj for alle, der beskæftiger sig med løn- og
se med kommunalreformen inkluderer lærer- ansættelsesforhold i kommunerne, både på in-
overenskomsten nu også lærerne fra de tidli- stitutions-, skole- og forvaltningsplan, fx le-
gere amtsskoler og fra specialundervisningen delses- og tillidsrepræsentanter, ansatte i
for voksne. Denne gruppe er omfattet af en kommunernes løn- og personaleadministration
række særvilkår og overgangsordninger, som samt ansatte og valgte i lokale og centrale
dels er indskrevet i den reviderede overens- medlemsorganisationer.
komst, dels beskrevet i en række bilag til Bøgerne er redigeret og kommenteret af Allan
overenskomsten og arbejdstidsaftalerne. Sørensen, som er konsulent i fagligt kontor i
Overenskomsten og arbejdstidsaftalerne er Danmarks Lærerforening.
desuden blevet udvidet med bestemmelser for
nyansatte lærere m.fl. i de tidligere amtskom- Pris: 179,00
munale skoler. Antal sider: 170
Udgivelses år: 2007
Læreraftalerne 2007 indeholder foruden alt ISBN: 87-624-0059-7
ikke-revideret aftalestof Udgivet af: Kroghs Forlag
1. De ændrede bestemmelser:
- Den reviderede overenskomst for lærere
m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning
for voksne
- Nyt protokollat 5 til overenskomsten om
medarbejdere, der overgår til ansættelse i
kommunerne
- 2 protokollater til arbejdstidsaftalen for læ-
rere
- 1 protokollat til arbejdstidsaftalen for bør-
nehaveklasseledere
2. Aftaler, som de centrale parter har aftalt
siden udgivelsen af Læreraftalerne 2005:
- Gruppelivsaftalen
- Kombinationsaftalen
- Hovedaftalen mellem LC og KL

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferencer og seminarer 1

Program:
DIALOGSEMINAR: AKT 1. oplæg
som læringsstrategi Forsker Mari-Anne Sørlie
1. del. Forskningsbaseret viden :
Systemisk tilgang til adfærdsvanskeligheder
2. del. Introduktion til tiltag, der viser ef-
Introduktion: fekt på adfærd og læring
Seminaret sætter fokus på skolens strategier
i forhold til at koble den faglige og sociale læ- Mari-Anne Sørlie
ring. Seminaret vil fremlægge strategier for Forsker cand.psych. Mari-Anne Sørlie er en af
hvordan skolen kan have en langt mere aktiv og Norges fremmeste forskere på området Børn
integrerende rolle i arbejdet med at fremme med sociale og emotionelle vanskeligheder. Hun
elevernes læring og adfærd i undervisningsmil- har de seneste år været ansat på Centret for
jøerne. Der foreligger evidensbaseret forsk- atferdsforskning i Oslo, hvor hun har fulgt en
ning over hvilke tiltag, der fremmer såvel ele- lærings- og adfærdsfremmende indsats som
vernes sociale som deres faglige læring. Skal hedder Pals.
elever med adfærdsvanskeligheder fremover
integreres i højere grad, kræver det en effek- Mari-Anne Sørlie er forfatter til mange bøger,
tiv indsats fra hele skolens side. hvor hun fremlægger sin teoribaggrund og sine
undersøgelsesresultater. Bøgerne er samtidig
Det handler om ”Whole School Approch”. Der handlingsanvisende for praksis: Hvad giver go-
fremlægges forskningsbaseret viden om hvilke de resultater – og hvad viser ingen effekt. Se
tiltag, der har vist positiv effekt. Det drøftes: f.eks. bøgerne:
Hvilke tiltag skal der arbejdes med på hen- Alvorlige atferdsproblemer og lovende til-
holdsvis det forebyggende, det foregribende tak i skolen
og det indgribende plan? Arnesen, A., Ogden, T. & Sørlie, M-A
Hvilke tiltag er relevante i indskolingen, hvilke (2006). Positiv atferd og støttende læ-
på mellemtrinet, og hvilke på de ældste klasse- ringsmiljø i skolen. Oslo: Universitets-
trin? forlaget. (Den kan evt. bestilles via
Hvordan kan der tænkes i ”skolemiljøer, hvor www.universitetsforlaget.no).
SFO og lokale fritidsklubber er inddraget? På seminaret vil hun fremlægge sine forsk-
Seminarets organisation ningsresultater og beskrive hvilke tiltag der
Dagen er varieret organiseret med vekslen især synes at have effekt i relation til børn
mellem input, dialog og oplæg til refleksion. med sociale og emotionelle vanskeligheder.

Selv frokosten er organiseret som en inputpe- 2. oplæg


riode, hvor det er muligt at slentre rundt på Skolepsykolog Lotte Fensbo
”markedspladsen”, hvor man kan få et indtryk Effektive metoder i AKT-arbejdet
at forskellige metoder/ redskaber i AKT -
tilgangen. Lotte Fensbo
Skolepsykolog Lotte Fensbo arbejder på Pæda-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kurser, konferencer og seminarer 2

gogisk psykologisk Rådgivning i Horsens. Hun


har gennem de seneste år udviklet og afprøvet TEMADAG: Den gode sam-
kognitivt teoribaserede værktøjer i folkesko-
len over for børn med sociale og/eller emotio- tale med børn i modvind
nelle vanskeligheder, her især børn med autis- - en temadag om børn i vanskelige situatio-
me, adhd og tilsvarende. ner.

På seminaret vil hun fremlægge de metoder og


værktøjer som har vist sig brugbare i en fol- Deltagere:
keskole. Temadagen henvender sig til tværfagligt per-
sonale med interesse i børn og kommunikation.
3.oplæg
Projektleder Ole Hansen Om temadagen:
Introduktion til LP-modellen Formålet med dagen er at ruste deltagerne til
at støtte børn gennem gode samtaler, når
Ole Hansen "familiebarometeret" står på stormvejr, f.eks.
Ole Hansen har tidligere været leder af en ved sorg, krise, skilsmisse. Temadagen vil byde
kommunal PPR, og har gennem alle årene været på oplæg, videoklip, brug af fortællinger, mu-
stærkt optaget af inklusion. I de seneste år sik og samtale.
har han været leder af Undervisningsministe-
riets KVIS-projekt. Underviser:
Anni Schwartz Hansen, socialrådgiver, familie-
På seminaret vil Ole Hansen orientere om LP- terapeut fra Kempler Instituttet, voksenun-
modellen (læringsmiljø og pædagogisk analy- derviser og Marte Meo terapeut.
se). LP er en pædagogisk model, som stiller Anni Schwartz Hansen arbejder som familiete-
skarpt på omgivelserne og de faktorer, der rapeut i Kerteminde Kommune.
skaber gode læringsresultater og modvirker
urolig elevadfærd. Modellen er udviklet af Program:
professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hed- Oplæg
mark, Norge • Om at fortælle livshistorie, når livet går i
stykker
Tid: 20. april 2007 • Udviklingsstøttende samtaleprincipper
Oplæg og samtaleøvelser
Sted: København • Hvordan kan man støtte børn, der oplever
dødsfald?
Pris: kr. 1.200,- • Hvordan kan man støtte børn, der oplever
forældres skilsmisse?
Tilmelding: VfS, Titangade 11, 22 København N. Hjælperens ABC - en samtalevejledning
telefon 3886 8510 • Når barnet ikke vil snakke om det skete
Brug af billeder og fortællinger
Arrangør: Videncenter for Specialpædagogik "Farvel og goddag"-temaet

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Kurser, konferencer og seminarer 3

• Om at give en svær meddelelse, f.eks. ved den i egen praksis.


selvmord
• "Svære samtaler" bliver til gode samtaler Underviser: Anni Schwartz Hansen, socialråd-
Afrunding og evaluering giver, familieterapeut fra Kempler Instituttet,
voksenunderviser og Marte Meo terapeut.
Tid: Onsdag den 06.06.2007 kl. 09.00 - 15.00 Anni Schwartz Hansen arbejder som familiete-
rapeut i Kerteminde Kommune.
Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter,
Schacksgade 39, 5000 Odense C Tid: Tirsdag den 10.04.2007 kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag den 24.04.2007 kl. 09.00 - 15.00
Pris: Prisen er 1.500 kr., der dækker undervis- Tirsdag den 08.05.2007 kl. 09.00 - 15.00
ning, forplejning og materialer. Tirsdag den 22.05.2007 kl. 09.00 - 15.00

Tilmelding: COK - Fyn Schacksgade 39 5000 Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter,


Odense C T: 6551 1261 F: 6591 0757 Schacksgade 39, 5000 Odense C
fyn@cok.dk
Pris: Prisen er 4.500 kr., der dækker under-
visning, forplejning og materialer.
KURSUS: Børn og et posi-
tivt samspil ved brugen af Tilmelding: COK - Fyn Schacksgade 39 5000
Odense C T: 6551 1261 F: 6591 0757
Marte Meo metoden fyn@cok.dk
- fyldestgørende introduktion til Marte
Meo metoden.

Deltagere: Pædagoger og dagplejepædagoger


inden for såvel dag- som døgninstitutioner.

Om kurset: Kurset afvikles over fire tirsdage


med to ugers interval imellem undervisningsda-
gene. Der vil være mulighed for i mindre grup-
per at arbejde med fordybelse i metodens de-
taljer.
Undervisningen vil være centreret om en fyl-
destgørende introduktion til Marte Meo meto-
den og brugen af denne i praksis. Der arbejdes
med at kunne analysere konkrete situationer,
hvor underviseren løbende giver vejledning ud
fra filmede hverdagssituationer. Formålet er,
at deltagerne efterfølgende kan bruge meto-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Udviklingsplan for AKT-arbejdet 2006-2010
Bispebjerg Skole
1

Status: gælder AKT-elever, så de kan få et så positivt


På Bispebjerg skole er vi to AKT-lærere, hvor livsmønster og skoleforløb, så tidligt som mu-
den ene vil blive uddannet til vejleder over de ligt.
næste to år. Herefter vil skolens AKT-område
få tilført ressourcer til vejledning, observati- Det er vigtigt, at den enkelte lærer får vej-
on og supervision af lærerne Den anden lærer ledning I selv at arbejde med AKT-eleverne i
har det lille AKT-kursus. klassen.

På vores har vi mange elever som bliver sendt Det er vigtigt, at den anden lærer på sigt også
ud af undervisningen pga. dårlig opførsel, vi får efteruddannelse indenfor AKT-området.
oplever stille børn - som ikke trives, elever
som har stort fravær, elever med manglende Tiltag:
opbakning fra hjemmet og ældre elever som er - samarbejde med skolepsykologen, Social For-
splittet mellem to kulturer. AKT-lærerne kan valtning og andre instanser
ikke alene løse alle disse problemer. - videndeling med kollegaer
- observation i klasserne
Da ressourcerne er få, er det vigtigt at vores - supervision/vejledning
virke på sigt begrænses til en form for konsu- - tidlig indsats (indskolingen)
lentbistand for lærerne på skolen, som har - Statistik over elever, som bliver sendt ud af
AKT-elever i klasserne. undervisningen.

Mål: Tegn:
Målet for AKT-arbejdet på vores skole er, at - at den enkelte lærer og/eller team efter vej-
vi i gennem de næste 4 år begynder arbejde: ledning fra AKT-lærerne, oplever at eleven/
Forebyggende: f.eks med trivslen i skolen - ik- klassen trives bedre.
ke mindst i indsko- - at der er færre
lingen, elever, som bliver
Foregribende: sendt ud af un-
f.eks. vejledning og dervisningen pga.
supervision af kol- dårlig/
legaer, observati- forstyrrende op-
on, samtaler med førsel
elever/klasser. - at eleverne bli-
Indgribende: f.eks. ver bedre til kon-
specialundervisning flikthåndtering
el. konfliktløsning - at elever med
et negativt sko-
Vi synes, det er leforløb kommer
vigtigt med en tid- i et positivt for-
lig indsats, når det løb, hvor der og-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Udviklingsplan for AKT-arbejdet 2006-2010
Bispebjerg Skole
2

så ses faglig fremgang. lærerteams begynder at bruge os til observa-


tion i klasserne.
Evaluering: - at få lærerne til at holde statistik med hvor
Gennem arbejdet med de årlige handleplaner/ mange elever, der bliver sendt ud af undervis-
delmål, vil vi kunne evaluere AKT-arbejdet ningen. Afkrydsningsliste på lærerværelset.
igennem de næste fire år. ( Vi skal bruge denne statistik som led i udvik-
lingsplanen)
AKT-arbejdet kan i visse tilfælde tage mange - Vi arbejder videre med de elever, som allere-
år, man kan ikke altid se resultatet med det de er i gang med et forløb.
samme.
Vores ressourcer til at nå ovenstående er 2
Hvis vi skal kunne føre vores plan ud i livet, er lektioner om ugen. Udover det har vi fået en
det nødvendigt at vi på sigt får tilført flere akkord til møder.
ressourcer til AKT-arbejdet. Det er vigtig, vi til næste skoleår får lagt en
pædagogisk eftermiddag i årsplanen, hvor vi
Citat fra Hæftet :”Kvalitetsløft til folkeskolen kan lave et oplæg til lærerne (videndeling jf.
2006”- AKT-vejleder på skolen: udviklingsplan 2006-2010).
” AKT- arbejdets karakter gør, at det er hen-
sigtsmæssigt at mindst to lærere deles om Udarbejdet af Ra og mr d. 13. September 2006
AKT-opgaverne. Samtidig er det væsentligt, at
den enkelte AKT-lærer har tilstrækkeligt
mange timer til, at opgaverne kan løses fagligt
forsvarligt.”

Handleplan for 2006-2007:


Målet med arbej-
det i dette skole-
år:
- Vi vil begynde at
udarbejde en sta-
tistik for, hvor
mange henvendel-
ser vi får ang. ele-
ver og eller klas-
ser.
- At lærerne be-
gynder at bruge
AKT – indstillings-
skemaet
- At de enkelte

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


spor i menneskeland
Målfrid J Frahm
spurgte nogen nogensinde hendes børn
om hvordan det var - at leve med en depressiv mor Jensen er født d.
som måtte lukke verden ude og ingen kunne nå ind 19. maj 1963 i Aal-
borg, Danmark, men
spurgte nogen nogensinde hendes børn hun er opvokset på
om hvordan de havde det - når de sad alene i køkkenet
hørte hende kaste maden op - de lige havde spist Sandnes i Rogaland,
i et fælles måltid med levende lys på bordet Norge. Her er hun
uddannet til hjem-
spurgte nogen nogensinde hendes børn mehjælper.
hvordan de havde det når hun ikke orkede
Målfrid siger:
når hun måtte sove - når tårer, skænderier og skrigen
var lydene som hørtes i hjemmet ”At skrive er mitt
kunstneriske ut-
spurgte nogen nogensinde hendes børn trykk. Med papir,
hvordan de havde det - da de så hendes selvpåførte penn og pc lar jeg
brændemærker og ar efter knive og varme op ad
mine inntrykk komme til uttrykk. Gjennom
armene
tekstene i lyrikksamlingene mine tar jeg deg
ingen spurgte - moderens skam, skyld og afmagt med inn i tema fra et liv i motgang og medgang.
voksede proportionelt - med at ingen så hendes børn Det sies at tekstene er gjenkjennelige, ekte
og livsnære.
jeg er børnenes mor

-Målfrid J Frahm Jensen, fra "spor i menneskeland”, Jeg håper at diktene vil møte deg ut i fra ditt
Commentum Forlag ståsted, og at de vil gi deg ord til både glede,
(forkortet og oversat til dansk) ettertanke og refleksjon.”

Digtsamlingen ”Spor i menneskeland” er


Målfrid J. Frahm Jensen og John Sirevåg
fællesværk. To mennesker med hvert sit
kunstneriske udtryk har sammen lavet en
kombination af tekst og fotografi. Bogen
udkom i 2001.

Til efteråret udsender Målfrid sin 3. digt-


samling: ”Gjennom Ord”. Om den siger hun
selv: ”I boken gir jeg fra meg selv og mine mel-
lommenneskelige relasjoner i forhold til kjær-
lighet, glede, frykt, lengsel, sorg, ømhet, over-
grep, nærver til naturen, åndelig søken, livet
og døden, undring og eksistensielle spørsmål.
Diktene mine viser noe av spennvidden i men-
neskelivet.”
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15
8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?”

Kalenderen København. Omtalt i Ugebrev 75

24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-


talt i Ugebrev 71.
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
69. Ugebrev 71.

20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy- 6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69. modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76.

23. marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Omtalt i Ugebrev 74. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70. 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom- talt i Ugebrev 71.
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy- drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
10. april 2007 (24.4.07, 8.5.07, 22.5.07) Kursus. Odense. set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
Omtalt i Ugebrev 76. brev 63.

12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
Ugebrev 72. København. Omtalt i Ugebrev 67

17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis- Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73. København. Omtalt i Ugebrev 68.

20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstrategi” Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
København. Omtalt i Ugebrev 76. behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-


bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa- re. Informer os om kurser, konferencer og
strup. Omtalt i Ugebrev 70. seminarer i din del af landet. Vær med til
at informere de andre AKT-lærere. Send
26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt
redaktionen et par linjer eller et link.
i Ugebrev 72.
Skriv til:
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets
forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
akt4u@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 76 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16