Você está na página 1de 21

-UGEBREV

Nr. 78
Tirsdag d. 17.4. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Ethvert menneske har brug for en gang i


mellem at blive påskønnet: ”Det har du vir-
kelig gjort godt!”, ”Hvor er det godt du fin-
des!”,” Jeg har brug for dig!” ,” Det er du
virkelig god til!”
-Phil Bosmans
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Så smuttede påsken. Så fik jeg endelig
og
udfærdiget elevplanerne. Det blev for
Kai Pedersen (ansvh.)
mit vedkommende til 90 stk elev/fag pla-
Email: AKT4U@webbyen.dk
ner. De første så rimelige ud, men jeg sy-
nes at de sidste lignede hinanden lidt vel
Telefon: 20 40 80 57
meget. Jeg gjorde mig umage, det tog Website: www.AKT4U.webbyen.dk
frygtelig lang tid. Bagefter sad jeg tilba- Postadresse: ”Frederikshøj”,
ge med én eneste tanke: Hvad nu hvis Banevej 22, 4180 Sorø.
forældrene ikke forstår det mere eller
mindre skole/pædagog sprog man anven-
der? Hvad så? Skal man så til at forklare
hvad man mener med det man har skre-
vet?
I dag klokken 13:30 offentliggøres det på
min skole hvad der af timer til næste år.
Rygtet siger at der kun er halvt så mange
AKT timer til næste år. Hvad kan det Kai Pedersen Charlotte Andersen
skyldes? At eleverne er blevet meget Stillinge skole Supportteam
bedre? At AKT lærerne har lavet mirak- Slagelse Gladsaxe

ler? Eller? Vælg selv dit svar. Jeg har i


dette skoleår 10 AKT timer. Jeg har
gjort op med mig selv, at får jeg mindre Hvordan ville effekten være i andre er-
så holder jeg op som AKT lærer, så hæn- hverv? Bager, læger, tandlæger, mekani-
ger det ikke sammen. Så må jeg koncen- ker, politibetjent. Forestil dig at 25% af
trere mig om mine linjefag: Fysik/kemi, dem var uuddannede — hvordan ville sam-
biologi og geografi. Men hvorfor skulle fundet så være? Nu er det jo ikke biler
det gå så galt? Jeg hører i radioen, at men kun børn vi arbejder med vil du sik-
det er svært at skaffe lærere i nogle kert indvende. Måske har du ret. Måske er
kommuner. Fx er 25 % af lærerstillinger- vi ved at afvikle den inkluderende skole.
ne i Hundested besat af uuddannede. Vil Hvad gør vi ved det? Hvad kan vi gøre?
det have en op– eller nedadgående effekt Nå skidt med det, det er jo ved at være
på elevernes adfærd? forår og græsplænen er slået for første
gang.
Vi snakkes ved i næste uge.
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

Efter mange år i branchen, kan jeg se at Når jeg i min definition på læring henviser
det der ofte hæmmer den professionelle til liv og nødvendighed er det for at under-
udveksling er upræcist sprogbrug og laske- strege at læring altid har udgangspunkt i
de begreber. Så derfor vil jeg først fore- en social sammenhæng.
tage lidt begrebsafklaring for at gøre det Forståelse af selve læreprocessen kan
muligt at hævde at vi taler om det samme imidlertid også hjælpes på vej af tre be-
som det samme. grebspar.
Læring eller indlæring som ældre medbor- I oversigt ser det således ud: Når vi lærer
gere ofte ynder at kalde det, dækker over noget foregår det altid i konkrete situatio-
en mangfoldighed af temaer. ner, i ’nuer’ hvor det vi har med fra vores
Læring contra indlæring er en liv, vores historie møder fore-
af de modstillinger som ofte stillingerne om det der er på
stilles op. Læring forbinder sig vej. Eller sagt på en anden måde
til den forståelse at der er tale vi lærer hele tiden i spændings-
om en proces, hvor den lærende feltet mellem feedback, det der
selv er aktiv. Indlæring forbin- er sket og feedforward, det vi
des med noget nogen, ofte en har forventning om vil ske.
lærer, skal sørge for at nogen, Feedback handler om den læring
ofte en elev, lærer. som sætter sig igennem ved at
Læring kan defineres som ’en noget af det vi gør, er mere
forskel i tilegnelse af færdighe- hensigtsmæssigt eller succes-
der, og kundskaber, erhvervelse fuldt end andet. Når det sker,
af færdigheder, adfærds- og tenderer det gjorte mod at bli-
holdningsændringer og følelsesreaktioner i ve lært, netop fordi der sker en positiv
relation liv og nødvendighed’. Når noget er feedback eller en ’betingning’ som det
lært er der altså fx forskel på det man hedder med et fagudtryk. Man kan også
kunne og det man nu kan. sige at vi lærer af vores erfaringer.
Hermed har vi allerede sagt at det handler Feedforward handler om den læring, som
om noget der medfører noget i tilvækst af sætter sig igennem ved at to eller flere
færdigheder. Elever i skolen skal tilegne tidligere adskilte områder, bliver koblet
sig færdigheder og kompetencer, blive sammen. Fx når vi venter ved rødt lys og
bedre til at indgå i socialt samvær, lære går for grønt er det lært på denne måde.
noget om verden, gradvist skabe sig et Det grønne lys er et signal koblet til ’gå’.
livsperspektiv m.v. Alt sammen noget som Det røde lys er koblet til signalet ’stop’.
forventeligt udkrystalliserer sig af aktivi- Man kalder også ofte denne læring for
teterne i liv og skole. ’signallæring’.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

Megen læring foregår automatisk uden at en forskel, er altså efter min påstand den,
vi egentligt registrerer, at vi lærer. Man som på en og samme tid forbinder sig til liv
kan sige at læringen med et fagudtryk er og eksistens.
’habituel’ eller mere dagligdags, at den fo- Det vil mere konkret sige, at det som be-
regår som automatisk vanelæring. tyder noget i forhold til vores eget be-
Men læringen kan også være refleksiv. Det svær med livet og er meningsfuldt, er den
bliver den mere eller mindre automatisk, læring vi erhverver gennem fortællinger
når vi ikke kan komme igennem med at lære om det vi gør, og det vi gerne vil gøre.
noget på et vaneniveau. Udspændtheden Det vil sige at jeg i udgangspunkt skelner
mellem habituel- og refleksiv læring er alt- mellem ’informationstilegnelse’ og
så det andet begrebspar, vi kan forstå læ- ’genuin læring’, hvor det første er det vi
ring i forhold til. lærer uden forbindelse til liv og mening
Det tredje begrebspar til beskrivelse er mens det sidste er begreb for den læring,
læring som ’møje’ og læring som ’overskud’. som hele tiden hjælper med at tolke livet.
Læring som møje er af de fleste velkendt. I eksistentiel forstand er den genuine læ-
Det er her stoffet eller læringssituationen ring det som både konfronterer os med
giver så store problemer, at læringen fo- meningsløsheden, vores ensomhed og angst
regår langsomt og besværligt. Meget stof for døden, men samtidig også giver mulig-
skal igennem en møje proces for at blive hed for at overvinde disse vilkår ved at le-
lært. Overskud refererer til den form for ve et meningsfuldt liv. Det handler altså
læring hvor flow, optagethed og eksperi- om den proces, hvor man er nødt til at tage
mentering med muligheder gør læringen til sig selv som ansvar på sig og vedkende sig
en leg. Ofte er overskudslæring tæt for- sin egen forpligtelse, til selv at vælge og
bundet med leg. ikke bevidstløst gøre, hvad andre forven-
Det er min påstand at man med disse tre ter.
begrebspar: Feedback/feedforward, Habi- Men hvordan gøres det nu? Det vil jeg ikke
tus/refleksion og Møje/overskud kan iden- beskrive konkret, men kun antyde. Til det
tificere de delkomponenter i læringen som vil jeg gå over begrebet: Den historiefor-
sammen med den sociale kontekst fyldest- tællende læring:
gørende kan bruges til at forstå og forkla- Når der fortælles af andre og en selv, gø-
re læringsprocessens dynamik (disse be- res det med henblik på at få orden på, så
greber og forståelser bredes mere ud i det giver mening, og så man både frem-
Omlæring (2003). træder acceptabelt for sig selv, og over-
beviser andre om, at man er det. Således
Den narrative læring er ingen fortælling en ren genfortælling af
Den læring, som sætter sig igennem og gør det skete, men netop noget man fortæller

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

med henblik på noget. den.


Vi husker og fortæller det, der passer med HistoriJer som lyder troværdige betyder
vores nuværende helhedsopfattelse. For- noget. Det er der, vi skaber mening. Igen-
tællingen giver anledning til genfortolkning nem historierne fastlægger vi de sociale
af det skete, og af værdierne og følelser- rammer og traditioner, som så i tur er
ne. De giver også anledning til at tænke ud ramme for det fortsatte liv. Vi skaber og-
over historien og ind i det endnu ikke reali- så de symJboler og opfattelsen af vores
serede. Historier, som lyder troværdige, sociale identitet, som giver mening, idet vi
og som giver mening, får altså betydning. fortæller om dem.
Det er gennem historiefortællingen, at vi Når vi fortæller vores historier, bliver de
skaber os selv til os selv og de vores, kunne man også sige.
andre. Dermed skaber vi også Jeg tror, de fleste kender det-
grundlaget for vores egne kom- te forhold. I skolen fx fortæl-
petence og læring ved at for- ler man sig mere eller mindre
tælle os ind i det, vi gerne vil. systematisk ind i en fælles for-
ståelse af, hvad det er, man har
Historiefortælling sker, altid i
for. Det, man har fortalt, bliver
en social og personlig sammen-
del af det, man forventer, skal
hæng. Vi husker altså det, der
ske.
passer med vores nuværende
For hver gang der fortælles,
helhedsopfattelse. Grundlæg-
bliver det mere og mere ens
gende er historiens stoJre styr-
egen idenJtiJtet. Man bliver med
ke, at den, uanset hvordan den
andre ord den historie, man for-
fortælles, indeholder personens holdnin-
tæller.
ger, værdier og tro. Det er det, der kan
Vi får øje på muligheder ved at fortælle
spørges ind i, og det er det, der fx i under-
os. Og det er vel meget præcist det, der
visningsmæssig forJstand, er det der skal
sker. Hvis vi fortæller børnene som dovne,
spørges ind i. Det er ved at lytte nærvæ-
skvadderhoveder eller beregnende små
rende og spørge undersøgende til et barn
kejsere, så vil det tendere mod at blive
som fortæller, at hun får mulighed for at
selvopfyldende profetier. Hvis vi fortæller
høre, hvad det faktisk er hun mener, og
dem som potentialer, gaver eller mulighe-
dermed også får mulighed for at få under-
der vil det omvendt være disse mulighe-
søgt indholdet. Ved at fortælle sker der
der, som tenderer mod at blive realiseret.
en genfortolkning af det skete, af værJ
Hvis overdrivelsen i fortællingen er for
dier og følelser m.v. med henblik på en ny
stor, bliver den imidlertid afvist, men hvis
synsvinkel på historien eller elementer af

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

overdrivelsen er marginal, bliver det taget at stille spørgsmål kan hjælpe eleven med
ind og gjort til en del af selvforJtællinJ at uddrage den erkendelse af historien,
gen. Netop derfor er det i undervisning og som den opfordre til.
opdragelse af vital betydning, at man itale- Det der stopper historiefortællingspro-
sætter sig rigtigt, så man åbner mulighe- cessen og dermed erkendelsesprocessen,
der frem for at lukke ved hjælp af diagno- er for stor utålmodighed, ved fx selv at
ser og etiketter. kommer med forslag til løsning eller ved at
Erkendelsen som opnås kan forstås som et stjæle historien fra barnet.
trefaset forløb
Handling Konsekvenser for undervisning
Fortælling Det er min påstand, at god undervisning må
Ny erkendelse indeholde elementer af den her antydede
I handling tages der altid udgangspunkt i form for fortællende læring.
noget kendt, vi gør noget baseret på de va- I udgangspunkt må aktiviteterne systema-
ner eller rutiner, vi igennem et langt liv har tisk give hjælp til at danne gode vaner,
etableret os med. som igen er udgangspunkt for vores hand-
I fortællingen om det vi gjorde tager vi lekompetence. Det betyder, at der må fo-
ofte udgangspunkt i det der gik lidt skævt kuseres på indarbejdelse af gode vaner.
eller galt. Jeg tror, at det er sådan at det Det er fx gode arbejdsformer i forhold til
at lave fejl eller være lidt skæv er fortæl- orden og hygiejne og gode vaner for socialt
leopfordrende. Vi fortæller så for at få samarbejde og oprydning.
styr på det der skete, men også ofte for
På lidt mere avanceret niveau handler det
at få lytteren til at forstå at fejlen ikke
om at få gode vaner for orden på planlæg-
var med vilje. Vi fortæller for at få tilgi-
ning og godt flow i arbejdsprocessen etc.
velse.
Tidligt indarbejdede gode vaner fx hvor-
I næste skridt af fortællingen sker der
dan man rydder op, letter alle senere pro-
ofte en ‘nyformulering’. Fortællere kender
cesser, hvor man bruger disse og mere ge-
det som det øjeblik i fortællingen, hvor
digent kan fokusere på mere avancerede
det går op for en, hvad det var for en fejl,
arbejdsprocesser. Hvis dette grundlag ikke
man begik, og i samme øjeblik finder ud af,
er tilegnet tidligt, giver det problemer i de
hvordan den kunne have været undgået.
senere forløb, fordi tilegnelsen af det
Det er ikke altid så enkelt, at det er en
grundlæggende så skal ske samtidig med,
selv der får øje på den nye mulighed. Nogle
at man arbejder med mere avancerede
gange skal der hjælpes fra lytteren
processer.
(læreren eller forælderen) som netop ved
Træning opleves tit som meningsløst og

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

den skal naturligvis i videst muligt omfang At blive voksen. Ja hvordan tør jeg næsten
indskrives i meningsfulde fortællinger, om skrive det. For enhver som har en lærer-
det vi gør og formålet med det. Fortællin- uddannelse, er vel helt automatisk voksen
gen om det man gør, bliver således forbin- qua sin alder? I hvert fald har man fået de
delsesled mellem øvelsernes mere umiddel- sidste voksenrettigheder såsom stemme-
bare formålsløshed og fortællingernes ret, økonomisk selvbestemmelsesret etc.
kraft, som formidler af den livsnærende da man blev 18 år.
mening. Historiefortællingen bliver på den Min påstand er imidlertid, at faktisk er
måde en af de primære drivkræfter i un- vældig mange stadig ikke parat til at påta-
dervisning, idet den giver mulighed for at ge sig rollen som voksne på det tidspunkt,
forbinde livets enkeltstående og hvor de fylder 18 år, og mange
umiddelbart meningsløse ele- er det stadig ikke, når de har
menter i noget som alligevel gi- afsluttet deres uddannelse.
ver mening og samtidig er med
til selv at gøre ansvarlig for sin Samfundet udsætter voksen-
egen læring. hed
På en vis måde kan man godt på-
Rammen for dette er relati- stå, at samfundet, som det er
onsprofessionalisme blevet indrettet, har som ten-
Den vigtigste forhold i undervis- dens at udsætte voksenhed,
ningen er relationskompetence. forstået som det tidspunkt,
Det er en påstand, jeg vil for- hvor man får ansvar for og reelt
følge lidt mere. er blevet økonomisk ansvarlig
Hvad vil det nu sige at være relationskom- for sig selv. Egentlig voksenhed er på den-
petent? Og hvorfor skal det være den vig- ne måde er svært at iværksætte, så længe
tigste kompetence? man er under uddannelse. Øgede uddannel-
At være relationsprofessionel kan efter seskrav har medført, at man netop er nødt
min mening opdeles i to underkompetence- til at uddanne sig i stadig længere tid for
områder, som igen hver for sig har nogle kunne matche de krav, som stilles sam-
underoverskrifter: fundsmæssigt og produktionsmæssigt. Så
At være ansvarlig længe man er økonomisk afhængig af sta-
At være professionel ten (SU), forældre eller samlever, vil det
At være ansvarlig handler igen om to ting: være med til at udsætte oplevelsen og
At blive voksen funktionen af at være egentlig voksen.
At blive aktør På samme tid er udviklingen samfundsmæs-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

sigt, med et effektivt velfærdssystem og lærerarbejdet, må naturligvis kalde på fru-


udvikling af en lang række rettigheder strationer.
med til at give den enkelte oplevelsen og
erfaringer af at andre (forældre, lærere, At være aktør er karakteriseret ved at
sagsbehandlere etc.) hjælper en, hvis det turde tage initiativ, turde styre situatio-
kniber. ner, selv om man er usikker og måske end-
Alt andet lige medfører det naturligvis en da ved, at man rent faktisk ikke kan, det
oplevelse af stadig at være afhængig og der nu forlanges af en, fordi det ikke er
holdt i hånd langt op i årene, hvorfor det lært eller blevet til den rutine, der gør at
naturligvis ikke er nødvendigt meget aktivt man gør det med sikkerhed. Det at blive
at udvikle de kvalifikationer, som gør at professionel ved at turde og at tage initia-
man selv kunne og skulle. Der er jo sikker- tiv, er naturligvis en væsentlig del af det
hedsnet under. grundlag, som gør, at man efterhånden er-
hverver det praktiske håndelag af færdig-
Jeg tror, at chok ved overgang fra uddan- heder til at lede processer. Man kan ikke
nelse til praksis ofte kommer af, at over- være professionel uden at kunne identifi-
gangen fra uddannelse til profession netop cere de problemer, som skal løses, plan-
skifter fra oplevelsen af at være holdt i lægge hvordan, udføre det der skal til og
hånd til at skulle være den, der sørger for, forholde sig reflekterende til, hvad der er
at andre får en hånd. Det leder hen til den sket med henblik på at kunne justere næ-
anden underoverskrift: ste gang, man skal tage initiativ. Hvis man
At blive aktør begynder sin professionskarriere med op-
Det er nødvendigt at være aktør for at fattelse af at andre skal gøre noget eller
kunne træde i karakter som professionel tage initiativ, før man selv har mulighed
og at kunne udfolde initiativ. Det ikke ale- for at komme i gang, bliver det hårdt ar-
ne forventes, at man kan styre og over- bejde. Mange job er, til trods for at kultu-
skue, det er en del af grundlaget for ar- ren mange steder hen over de senere år er
bejdet, at man kan det. blevet mere samarbejdsorienteret, stadig
Sådan som undervisning på mange professi- meget alene arbejde, hvor man skal kunne
onsuddannelser er tilrettelagt, udfordres påtage sig initiativ uden først at rådføre
de studerende ikke særlig meget til at sig med nogen.
komme ud af elev-rollerne. Skiftet mellem
det mere eller mindre kuvøseagtige under Personlig udvikling til en vis grænse
uddannelsen, hvor andre tager initiativ for En naturlig konsekvens af disse synspunk-
en, til det professionelle krav om initiativ i ter er at grunduddannelsernes undervis-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Undervisning, læring og professionalitet
Af Mads Hermansen, professor, dr.pæd.

ning må målrettes mod at give en hånd til situation. Indledningen til afmagtsfortæl-
det dobbelte projekt, som handler om at linger kan fx lyde sådan her: ”Det kan ikke
bliver voksen og aktør i eget liv. lade sig gøre fordi...”. Her er man allerede
Man kan meget let argumentere for, at på vej ud af glidebanen belagt med grøn
denne måde at tale om profession er en an- sæbe som forhindrer en i at udfolde det
den måde at tale om det personlige udvik- aktørmæssige ansvar man som lærer har.
lingsmæssige, som er en del af uddannel- Jeg ved det i tiden kan være svært at hol-
sens formål. Samtidig med at uddannelsen de fast i de gode udfordringer, men det
skal give disse tilbud, skal det på den an- gør det ikke mindre nødvendigt snarere
den side ikke være et terapeutiserende og tværtimod. Så udfold den gode praksis om
personlighedsovergribende tilbud, men ikke andet så på trods.
netop et som ikke kan afslås, fordi det bå-
de kan være relevant i forhold til at kom- Litteratur:
me overens med sig selv som voksen og an-
svarlig. og samtidig kan lede en ind i jobop- Hermansen, M.: Læringens univers. Århus.
gaven med de aktørforpligtelser, der hører Klim. 1998.
med til det. Hermansen, M.: Omlæring. Århus Klim.
Det læres ikke i almindelig undervisning, 2003.
næsten uanset hvordan den tilrettelægges. Hermansen, M, O, Løw & V. Petersen: Kom-
At erhverve kompetencer som efterstræ- munikation og samarbejde - i professionel-
ber selvbesindelse, ydmyghed og kvalifika- le relationer. Alinea 2004.
tion til at træde i aktion, må tage udgangs-
punkt i undervisning, som forholder sig til
den praksis, man skal udfolde sig i. Lærer-
uddannelsen skal derfor i konsekvens af de
her fremsatte synspunkter, i større grad
påtage sig opgaven med at give reelt
grundlag for i praksis at kunne erhverve
sig de kvalifikationer, der i praksis gør det
muligt at påtage sig aktørroller.
Dette er ikke mindst vigtigt fordi skolen
ellers ikke kan værge sig mod tendensen til
at fortælle om egen afmagt. Det er den
slags som handler om hvorfor det et ikke
er muligt at udfolde den gode pædagogiske

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Bøger m.v. 1
rer sig bedre end pigerne. De fleste af de
NY ph.d-afhandling: Man drenge, Jytte Faureholm har fulgt i sin under-
må jo kæmpe. søgelse, er i dag under uddannelse eller i job.
Af Jytte Faureholm. Mange af pigerne er derimod droppet ud af
skolen og lever af socialhjælp. Nogle af dem er
selv blevet mødre som meget unge.
Udviklingshæmmedes børn klarer sig godt –
trods hårde odds Familierne vil behandles med respekt
De sociale myndigheder gør generelt en stor
Børn af udviklingshæmmede mødre har vanske- indsats for at hjælpe børnefamilier hvor for-
lige vilkår i barndommen. Alligevel klarer de sig ældrene er udviklingshæmmede. Men i mange
rimelig godt som unge voksne. Det er hoved- tilfælde oplever de udviklingshæmmede at
konklusionen i en ny Ph.d-afhandling fra DPU. myndighederne ikke behandler dem respekt-
fuldt. Det gælder for eksempel socialrådgiver-
ne og de familievejledere, som de fleste fami-
Cand.psyk. Jytte Faureholm har lier med udviklingshæmmede mødre
undersøgt, hvordan det påvirker har. Alt for mange beslutninger bli-
børn at vokse op med en udvik- ver ifølge Jytte Faureholm taget
lingshæmmet mor. Undersøgelsen udenom familierne, fordi de profes-
er den første af sin art både i sionelle ikke mener, at udviklings-
Danmark og i udlandet. Den 2. hæmmede evner at deltage og tage
april forsvarede hun sin ph.d.- ansvar.
afhandling ”Man må jo kæmpe” på
Danmarks Pædagogiske Universi- ”Generelt behandler de sociale myn-
tet.
digheder udviklingshæmmede som om
de ikke har mulighed for at lære no-
Undersøgelsen viser, at både de
get eller udvikle sig. Men det kan de.
udviklingshæmmede mødre og de-
Min undersøgelse viser, at intellektu-
res børn har ressourcer, og at de
elt handicappede kan blive bedre til
gerne vil bruge dem, hvis de får lov til det.
at tage vare på deres børn, hvis de bare har en
”Mødrene kan lære at være ’gode mødre’, og
god og respektfuld støtte fra de sociale myn-
børnene klarer sig generelt godt i tilværelsen –
digheder”, siger Jytte Faureholm.
på trods af, at de på mange måder har haft
vanskelige vilkår under opvæksten. Mange af
Jytte Faureholm har fulgt 23 børn gennem 10
børnene fortæller, at de er blevet mobbet i
år, fra de var ca. 10 år. Ud over interviewun-
skolen og mødt med fordomme fra omgivelser-
dersøgelsen med børnene har hun blandt andet
ne, fordi deres mor er udviklingshæmmet. Alli-
lavet en landsdækkende spørgeskemaundersø-
gevel har de lært at tackle hverdagen og skabe
gelse blandt sagsbehandlere.
sig en selvstændig tilværelse.”
For yderligere oplysninger kontakt Jytte Fau-
Undersøgelsen viser dog også, at drengene kla-
reholm på Tlf. 75 44 13 25.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Bøger m.v. 2
NY BOG: Udvikling af NY BOG: Eksekutive van-
færdigheder hos børn. skeligheder hos børn
Redaktion ved: Hermundur Sigmundsson, Vurdering og indsats i praksis
Monika Haga Af Anne Vibeke Fleischer, John Merland

Bogen behandler samlet børns udvikling af Eksekutive funktioner drejer sig om at kunne
grundlæggende færdigheder som motorik, få en idé, planlægge og udføre den, imens man
sprog, skrivning, læsning, matematik og æste- vurderer og eventuelt justerer. Børn med van-
tik. Den indeholder derudover bidrag om bega- skeligheder inden for disse fire trin kommer
vede børn og nyere teorier inden for udvikling typisk til kort i sociale situationer, og når der i
og læring, samt hvilke konsekvenser disse teo- skole og fritid stilles krav til projektarbejde
rier har for praksis. og selvorganisering.

Bogen synliggør, hvad lære- Bogen giver forslag til, hvordan man i praksis
ren kan forvente af grund- kan udrede og undersøge eksekutive funktio-
læggende færdigheder hos ner i hverdagen. Endvidere
skolebørn, og giver anvisnin- sættes der fokus på den
ger på, hvordan læreren kan konkrete indsats, der kan
stimulere til videre udvik- skræddersys til det enkel-
ling og forebyggelse af ind- te barn, afhængig af ud-
læringsvanskeligheder. Bi- viklingstrin og de specifik-
dragyderne er førende på ke vanskeligheder inden
deres område. for et eller flere af de fi-
re trin.
Henvender sig især til lærere, pædagoger,
sundhedsplejersker, lærerstuderende og ba- Bogen henvender sig især
chelorstuderende i pædagogiske fag. til pædagoger, lærere og psykologer.

Titel: Udvikling af færdigheder hos børn. Titel: Eksekutive vanskeligheder hos børn
Red.: Hermundur Sigmundsson, Monika Haga Forfattere: Anne Vibeke Fleischer,
Oversat fra norsk: Søren Søgaard John Merland
Pris: Kr 34o Pris: Kr 198
Antal sider: 240 Antal sider: 108
ISBN: 9788777064715 ISBN: 9788777064869
Udgivet: 2007 Udgivet: 2007
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Bøger m.v. 3
NY BOG: Hyperaktive børn NY BOG: Professionelt
- scener fra hverdagen forældresamarbejde
Af Marianne Bergström Af Elsebeth Jensen og Helle Jensen

Denne bog handler om samarbejdet mellem de


Dette er en sympatisk og værdifuld bog om,
professionelle i daginstitutioner og skole og
hvordan det er at være en familie med et hy-
forældrene. Det er et særdeles vigtigt områ-
peraktivt barn. Med karakteristiske glimt fra
de, men det er også et område, der rummer
hverdagen beskrives det hyperaktive barn med
mange udfordringer og vanskeligheder. I denne
en afvæbnende humor, der gør det muligt at
bo er der imidlertid hjælp at hente.
forstå barnets forskellige reaktioner og for-
ældrenes oplevelse af afmagt og frustration.
De to forfattere præsenterer nyere forskning
Bogens forfatter giver med sine illustrationer
om interaktion, rela-
af komplicerede problemstillinger og pædago-
tioner og børns ud-
giske ideer og anvisninger en uvurderlig hjælp
vikling og kæder den-
og inspiration til problemløsning for forældre
ne viden sammen med
og andre nære personer i barnets hverdag.
deres egne praktiske
Dansk forord af Dorte Damm.
erfaringer fra mange
dages undervisning i
forældresamarbejde.
Titel: Hyperaktive børn
Resultatet er en bog,
Forfatter: Marianne Bergström
der giver en god bal-
Oversat fra svensk: Tom Bøgeskov.
last og konkrete ide-
Pris: Kr 128
er til, hvordan for-
Antal sider: 36
ældresamarbejdet
ISBN:
kan gøres til en ressource, som understøtter
9788777060960
det daglige arbejde med børn i skole og dagin-
Udgivet: 2007
stitution.
Forlag: Dansk Psyko-
logisk Forlag
Elsebeth Jensen er cand.pæd. i pædagogik og
lektor i didaktik på JCVU. Hun er ph.d.-
studerende ved Danmarks Pædagogiske Uni-
versitet. Er desuden uddannet folkeskolelærer
og har arbejdet som lærer for børn og voksne.
Helle Jensen er cand. psych. specialist og su-
pervisor i psykoterapi. Har arbejdet som kli-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Where Monsters Can Grow
Bøger
Where Monsters Can Grow

m.v. 4 Beware of the monsters


Who dwell in the mind,
Who grow in the shelter
nisk psykolog ved Pædagogisk-Psykologisk råd- Of shadows they find.
givning og som lærer, konsulent og uddannel-
sesleder på The Kempler Institute of Scandi- Beware of the demons
navia. Arbejder som underviser, konsulent, su- Who hide from the light,
pervisor og terapeut i Skandinavien og Østrig. Who only survive
When our spirits lose sight.
Titel: Professionelt forældresamarbejde
Forfattere: Elsebeth Jensen og Helle Jensen Those creatures can thrive
Pris: 249 Kr. Where our knowledge is low;
Antal sider: 224 They fill in the spaces
ISBN: 978-87-500-3915-0 Of what we don’t know.
Udgivet: 2007
Beware of the monsters
That cause us to hate,

REMINDER
To strike out in anger
When we can’t relate.

For ignorance darkens


Forlag: Akademisk The mind and the heart,
And helps all our monsters
AKT-interessgruppemøde i Roskilde afholder To tear us apart.
møde den 30. april kl 14-17
Kildegården Kulturhuset But learning and thinking
Helligkorsvej 5 Will strengthen us so
4000 Roskilde We won’t be the places
Where monsters can grow.
Dagsorden:
Besøg af rep. fra DLF og BUPL vedr. arbejds- (Forfatteren er ikke kendt)
vilkår, ønsker og forventninger
Forebyggende arbejde i indskolingen
KAT-kassen (muligvis)

Tilmelding til
Lene Kjøller Jensen
AKT/PPR
lenekj@roskilde.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


www.morogfarskalskilles.dk
– online hjælp til 8-14-årige børn i skilsmisse

”Er det min skyld, at mor og far skal skilles?


anden: ”Ofte er børnene plaget af skyldfølel-
Skal jeg mon skifte skole, hvis vi skal flytte?
ser over forældrenes brud. De bekymrer sig
Bestemmer mor eller far nu over mig?”. De fle-
meget om, hvad der skal ske med dem, men de
ste skilsmissebørn tumler med spørgsmål og
er bange for at vise, hvordan de har det og for
dilemmaer, som kan være svære at formulere
at gøre deres forældre mere kede af det, end
og håndtere.
de er i forvejen. Mange af dem får vi hjulpet,
En ny hjemmeside skal hjælpe de 8-14-årige
når vi møder dem i rådgivningen i statsforvalt-
børn med at forstå, hvad der kan ske med dem
ningen. Men med hjemmesiden kan vi også låne
selv og deres forældre før, under og efter en
nogle af de skilsmissebørn, vi ikke selv møder,
skilsmisse. Hjemmesiden lanceres i et samar-
en stemme”, siger Vibeke Larsen.
bejde mellem Statsforvaltningerne, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for Hjemmesiden drives af og er blevet til i et
Familie- og Forbrugeranliggender. samarbejde mellem Statsforvaltningerne, In-
denrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeri-
”En skilsmisse er en svær situation for langt
et for Familie- og Forbrugeranliggender. Ar-
de fleste børn. De har brug for støtte og
bejdsgruppen har bestået af repræsentanter
trøst. Det vigtigste er, at de har nogle voksne,
fra de tre enheder samt en ekstern konsulent.
som de kan snakke med. Den nye hjemmeside
er et godt supplement til denne kontakt. Der
er svar på helt konkrete spørgsmål, som skils- Yderligere information hos:
missebørn ofte stiller, og de besvares på et Susanne Hagelberg, Indenrigs- og Sundheds-
sprog, som barnet kender og forstår. Samtidig ministeriet, 33 32 29 80/26 23 17 13
kan siden selvfølgelig bruges af voksne, der Kontakt til familie- og forbrugerministeren:
har brug for at se en skilsmisse i barnets per- pressemedarbejder Louise Stenstrup: 25 40
spektiv”, siger familieminister Carina Christen- 88 48
sen. Joan Thaysen, Familiestyrelsen, tlf. 33 92 28
28.
I 2006 udgav Udvalget om Forældremyndighed
Direktør Vibeke Larsen, Statsforvaltningen
og Samvær en betænkning om ”Barnets per-
Sjælland, 23 20 92 36.
spektiv”. Betænkningen blev anvendt som ud-
gangspunkt for den nye lov om forældreansvar,
som blev fremsat i Folketinget den 31. januar
2007. Betænkningen lagde blandt andet vægt
på barnets mulighed for at blive hørt i f.eks.
forældremyndighedssager. På samme måde
skal den nye hjemmeside møde barnet på bar-
nets præmisser.
Direktør i Statsforvaltningen Sjælland, Vibeke
Larsen, der er formand for arbejdsgruppen
bag hjemmesiden, har mødt mange børn, der
føler sig alene, når deres forældre går fra hin-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Kurser, konferencer og seminarer 1

• Marianne Gram, cand. psych. Klinisk psy-


SEMINAR: Det seksuelt kolog. Faglig leder af Psykolog- og Fami-
misbrugte barn liekonsulentgruppen i Rødovre Kommune.
• Susanne Freund, cand.psych., specialist i
Hvordan ’ser’ og støtter vi barnet, der har
børnepsykologi og supervision, Århus
været udsat for overgreb?
Amts Rådgivningscenter for børn og
unge.
Mere end nogensinde er debatten om seksuel
krænkelse af børn aktuel i Danmark. Uhyggeli-
ge sager fylder i medierne og øger opmærk- Marianne Gram, cand. psych. Klinisk psykolog
somheden på det faktum, at alt for mange børn og specialist i psykoterapi. Faglig leder af Psy-
stadig krænkes, på trods af velfærdsstatens kolog- og Familiekonsulentgruppen i Rødovre
sociale sikkerhedsnet, regler om underret- Kommune. Ekstern lektor ved Københavns Uni-
ningspligt og øgede fokus på dialog mellem for- versitet. Har igennem 20 år arbejdet med sek-
ældre og skole/daginstitution. Som professio- suelle krænkere både her hjemme og i udlan-
nelle voksne omkring børn er vi nødt til løbende det og er pioner indenfor konfrontationer og
at optimere og aktualisere vores indsigt på om- behandling af dømte krænkere. Forfatter til
rådet og have den fornødne kompetence til at bogen: ”Det seksuelle overgreb, krænkerens
aflæse bekymringsskabende adfærd og gribe profil - set i et teoretisk og behandlingsmæs-
ind på forsvarlig vis. sigt perspektiv” samt flere artikler om emnet.

Seminaret sætter fokus på, hvordan vi som Hvad er det for personer, der begår over-
fagfolk tidligt identificerer og reagerer på et greb?
formodet seksuelt misbrug. Vi vil få et indblik i Mange af os er såvel gennem nyheder som i ar-
såvel den psykologi, der ligger til grund for bejdsrelaterede opgaver i kontakt med proble-
krænkerens handling, som den, der dikterer matikker omkring børn, der udsættes for sek-
barnets reaktionsmønstre. Hvordan ”ser” vi suelle overgreb. Undersøgelser fra SISO taler
overgrebene og tyder barnets signaler? Hvor- om, at ca. 500.000 børn og unge i Danmark
dan gør skyld og skam det muligt for mange mellem 0-18 år udsættes for denne type
krænkere at undgå afsløring, og er der forskel krænkelse.
på overgreb i familien og overgreb fra frem-
mede? Hvornår har vi tavshedspligt hhv. an- I dette oplæg sætter vi fokus på krænkeren.
meldelsespligt? Hvordan handler vi professio- Tidligere var krænkeren altid en mand, nemlig
nelt på et formodet seksuelt misbrug? Desu- en børnelokker. I dag taler vi om pædofile og
den ser vi på begrebet ”grooming” – den mani- om ”intrafamiliære” eller ”eksterne” seksuelle
pulation og bearbejdelse af barnet, som kræn- overgreb. Oplægget belyser, om begreberne
keren kan udøve op til det seksuelle overgreb. ”børnelokker” eller ”pædofil” reelt er dækken-
Er der en vej ud og et liv efter en barndom de til at definere de personer, der seksuelt
med krænkelser og overgreb? krænker børn.

Undervisere på dagen: Marianne Gram vil i sit oplæg desuden gøre re-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Kurser, konferencer og seminarer 2

de for:
• Hvordan balancerer vi mellem at se over-
• Hvem er krænkeren? Hvad ved vi i dag?
grebene, men ikke at se overgreb over-
Profiler på de forskellige krænkerty-
alt?
per.
• Er der forskel på overgreb?
Vi sætter herefter fokus på, hvordan en analy-
• Hvilke signaler skal vi være opmærksom-
se og forståelse af barnets personligheds-
me på hos den formodede krænker?
struktur og relationerne i familien er vigtig for
• ”Grooming”: Hvordan krænkeren manipu-
at kunne (be-)handle mere præcist i forhold til
lerer barnet.
barnet.
• Hvad betyder det for et barn at være/
Susanne Freund, autoriseret cand. psych. og
have været udsat for seksuelle over-
specialist i børnepsykologi og supervision. Har
greb?
blandt andet en analytisk og systemisk efter-
• Hvordan kan vi støtte barnet i at håndte-
uddannelse. Privatpraktiserende psykolog v/
re tanker, følelser og handlinger på en
Mårslet Psykologpraksis og ansat ved Himmel-
mere hensigtsmæssig måde?
bjergets Børn og Unge Center, Region Midtjyl-
• Hvordan forstår vi den krænkendes – of-
land. Har gennem 22 år specialiseret sig i ar-
test faderens – betydning for barnet?
bejdet med børn, unge og voksne, der har væ-
• Hvordan forstår vi den ikke-krænkende
ret udsat for seksuelle overgreb, eller som har
voksnes – oftest moderens – betydning
udsat andre herfor. Har ligeledes undervist og
for barnet? (Set i relation til de voksnes
superviseret blandt andet de faggrupper, der
omsorgsevne, indlevelsesevne og evne til
har med børn, unge og voksne at gøre i relation
tilknytning.)
til opsporing og behandling. Eksempelvis råd-
• Hvordan lærer barnet at leve og ikke ba-
givningscentre, PPR-rådgivninger, dag- og døgn-
re at overleve?
institutioner og sundhedsplejen.

Tid og sted: 7. juni 2007 på Scandic Silke-


Kan det ses på børn, at de har været udsat
borg kl. 09.00-16.00 eller: 14. juni 2007 på
for seksuelle overgreb? Og hvordan tager vi
Scandic Glostrup kl. 09.00-16.00
vare på børn, der har været udsat for sek-
suelle krænkelser?
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.955,- der dæk-
Indlægsholderen vil gøre rede for de klassiske
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
symptomer på, at barnet kunne være/have væ-
én øl eller vand og kaffe/te samt andre for-
ret udsat for seksuelle overgreb og/eller an-
friskninger dagen igennem.
den omsorgssvigt.
• Findes der en ”overgrebsfacitliste” over
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
symptomer og signaler?
rer.dk, telefon 66 15 90 43.
• Hvad er almindelig seksualitet hos børn,
og hvad er seksualiseret adfærd?
• Er der forskel på børns handlemåder, når
de har været udsat for omsorgssvigt,
mishandling eller seksuelle overgreb?

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Kurser, konferencer og seminarer 3

vidst for at undgå, at barnet føler sig fanget


SEMINAR: Barn i en mis- mellem pædagogen og sin misbrugsforælder?
brugsfamilie.
Hvilken støtte kan vi som professionelle Indlæg ved:
Anna Rosenbeck: Cand. Psych. Specialist i bør-
yde til barnet i daginstitutionen?
nepsykologi og supervision. Konsulent og privat-
praktiserende psykolog. Har i en årrække ar-
bejdet på spæd- og børnehjem, Familieambula-
Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser omkring toriet Hvidovre Hospital og på Børneafdelin-
225.000 danske børn op i familier med en mis- gen, Neonatalafdelingen og Barselsafsnittet på
brugende forælder. Når vi møder disse børn i Glostrup Amtssygehus. Har skrevet flere bø-
daginstitutionen er det meget tit børn, som i ger om børn i alkoholfamilier.
særlig grad vækker vores bekymring ved at
være usædvanligt stille og indadvendte, måske Hvordan er det at vokse op i en misbrugsfa-
med indestængte aggressioner og svære pro- milie?
blemer med den almindelige voksenkontakt. Børn, som vokser op i misbrugsfamilie er præ-
Barnet er meget tit svært at nå selv for den get af forældrenes overforbrug på en måde,
professionelle pædagog. I samværet med sine som påvirker deres adfærd og udvikling. Disse
forældre ser vi ofte et barn, der optræder børn vil ofte udvikle en helt særegen/
kejtet og som typisk har umådelig vanskeligt forstyrret adfærdsstil og personlighed.
ved at sætte ord på sine følelser også i for-
hold til eksempelvis samværet med legekam- De adfærdsmæssige følger hos børn, der rea-
merater og pædagoger, fordi barnet ofte har gerer på disse omstændigheder, er ofte, at de
lært sig at være sporet ind på mor ellers fars er utrygge, ængstelige og ensomme. Anna Ro-
opførsel og sindsstemning i langt højere grad senbeck vil i indlægget komme omkring de be-
end på sine egne behov. lastninger, børn i familier med misbrugsproble-
mer udsættes for, samt hvad det betyder for
Dette barn har brug for ekstra omsorg og dem – herunder bl.a.:
støtte for at kunne klare sig. Som fagpersoner • Børnene påtager sig ansvaret for foræl-
kan vi være med til at gøre en afgørende for- drene
skel for barnet ved at være en voksen, som • Børnene får skyldfølelser og angstfor-
barnet kan have tillid til. Seminaret sætter nemmelser
fokus på, hvordan det er for barnet at vokse • Børnene udvikler mistillid til omgivelserne
op i en misbrugsfamilie: Hvordan påvirker den og bliver afmægtige
misbrugsramte forælders adfærd barnet? • Børnene bruger deres energi forkert - de
Hvor langt rækker vores rolle som pædagoger, går glip af en harmonisk barndom
og hvad er vores pligt i forhold til de sociale • Børnene lider afsavn
myndigheder? Hvordan tackler og samarbejder
vi med misbrugsforældrene? Hvordan støtter Ligeledes ser vi på, hvordan vi som fagpersoner
vi bedst barnet og fremmer samspillet mellem kan ”opspore” problemerne.
barn og forældre? Hvordan arbejder vi be- De personlighedsmæssige følger for børn, som

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


Kurser, konferencer og seminarer 4

vokser op i misbrugsfamilier, er, at de ofte ud- Daginstitutioner kan spille en uvurderlig rolle i
vikler en tilknytningsstil, som påvirker dannel- arbejdet med at hjælpe og støtte de børn, der
sen af deres personlighed og evne til at relate- pga. forældrenes manglende omsorgskompe-
re sig og udvikle relationer. Vi ser herunder på: tence vokser op under svære vilkår.
• Dannelsen af personligheden - set i for-
hold til tilknytningsteori, tidlig relati- Det kan dog for den enkelte medarbejder væ-
onsdannelse og at vokse op i en mis- re kompliceret at vurdere, hvornår der skal
brugsfamilie handles - og hvordan.
• Klassifikation af tilknytningsmønstre ved
12 – 18 måneders alderen Indlægget sætter fokus på, hvordan man kan
opspore de mest udsatte børn, hvordan man
Anna Rosenbeck gennemgår endelig de tre mu- vurdere, om der er brug for at inddrage andre
lige tilknytningsmønstre: professionelle, og hvordan man tackler foræl-
• Den tillukkede/afvisende tilknytning dresamarbejdet.
• Den sikre tilknytning Der vil bl.a. blive behandlet emner som:
• Det ambivalente tilknytningsmønstrer - • Hvilke signaler hos barnet skal man være
desorganiseret tilknytning opmærksom på?
• Hvordan reagerer vi som professionelle på
Anna Rosenbeck har gennem mange år arbej- disse signaler?
det i klinisk praksis med undersøgelse, obser- • Hvordan kan man være sammen med det
vation og vurdering af spæd- og småbørn samt udsatte barn?
det tidlige forældre-barn forhold - herunder • Den sociale underretning
arbejdet med undersøgelse af alkoholskadede • Samarbejdet med forældrene
børn. Er desuden forfatter til bøgerne ”Når • Det kollegiale samarbejde
mor og far drikker” og ”Mor er psykisk syg”. • Institutionens handleplan

John Aasted Halse er kendt som en vidende og


John Halse: Cand. Pæd. & Psych. med særlig skarp debattør, en levende og humoristisk fo-
vægt på børne-familiepsykologi og socialpsyko- redragsholder og underviser, når talen er om
logi. Autoriseret psykolog med privat praksis. børns og unges forhold i familien, skole og dag-
Konsulent og erfaren foredragsholder. Tidl. tilbuddet.
Formand for Børns Vilkår.
Han har i en årrække været formand for
Pædagogisk indsats i forhold til børn i mis- Landsorganisationen Børns Vilkår og medlem af
brugsfamilier regeringens børneråd. Har skrevet en lang
Ny forskning viser, at de mest udsatte børn række bøger - bl.a. : ”Kan Barndommen Ven-
kan spottes meget tidligt i livet, men at den te?”, ”Mobning - et fællesansvar”, ”Fuck Dig –
forebyggende og afhjælpende indsats til gen- om børns og unges sprog”, ”Dilemmaer i den
gæld kommer for sent og er utilstrækkelig. moderne familie”, ”Den moderne dilemmafami-
lie”, ”Negativ social arv” og ”Kritiske og kræ-
vende forældre”.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


Kurser, konferencer og seminarer 5

debatdag om emnet.
Tid og sted: 24. maj 2007 kl. 9.00 -16.00 på
Quality Hotel, Høje Taastrup eller: 7. juni Hovedtemaet for debatdagen vil være indgreb
2007 kl. 9.00 - 16.00 på Scandic Kolding i kroppen uden medicinske formål. Emnerne
dækker over bl.a. omskæring af drenge, pier-
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.995,- der dæk- cing og tatovering samt kosmetiske operatio-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. ner.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem. Debatdagens mål er at sætte fokus på de
grunde, der kan være til et indgreb i kroppen –
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina- særligt når indgrebet foretages på børn og
rer.dk på telefon 66 15 90 43. unge, og dernæst at belyse, hvem der sætter
grænser - eller bør sætte grænser. Er
det forældrene, de professionelle, måske sam-
NY OMTALE NY OMTALE fundet i form af retlig regulering, eller børn
DEBATDAG: Kroppen - og unge selv?

hvem bestemmer? Formiddagens program vil bestå af oplæg, som


- særligt om råderetten over børns og un- afspejler nogle overordnede tilgange til debat-
ges kroppe dagens emner (religion, kultur, jura etc.). Ef-
termiddagen bygges op omkring en paneldi-
Debat om unges forhold til krop og udseende skussion med salen som forhåbentlig aktiv
udsprunget af livsstil og tilhørsforhold dukker medspiller. Det centrale formål med eftermid-
jævnligt op i medierne. Det Etiske Råd og Bør- dagen er at belyse aspektet børn og unge, dvs.
nerådet er gået sammen om afholdelse af en spørgsmålet om hvem der bør bestemme over
kroppen på både et retligt, faktisk og mere

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19


Kurser, konferencer og seminarer 6

ideelt plan.
Unge, kultur og livsstil
Foreløbigt program: Niels Ulrik Sørensen – adjunkt ved Center for
Med kroppen som indsats Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark,
- antropologiske perspektiver på kropsud- Danmarks Pædagogiske Universitet.
smykning og kropsforandring
Anne Line Dalsgård - lektor, Ph.D., Afdeling Præsentation af panel
for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universi- Pernille Rosenkrantz-Theil, Kamal Qureshi,
tet Lars Martinsen, Kirsten Ketcher, Anette Dina
Sørensen og Michael Wagner Brautsch
Det hellige: dets uomgængelighed, dets mo-
bilitet og hellighedernes tragiske sammen- Diskussion
stød
Hans Jørgen Lundager Jensen – dr. theol., pro- Sammenfatning og afslutning
fessor i religionsvidenskab ved Det Teologiske Charlotte Guldberg
Fakultet, Aarhus Universitet.

Hvem råder over kroppen, et retligt syns- Tid og sted:


punkt Tirsdag d. 8. maj kl. 09.30 til 16.00
Kirsten Ketscher – dr. jur., professor i social- Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, Kø-
ret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns benhavn K
Universitet, Professor II i kvinnerett og EØS-
rett (den sociale dimension), Institutt for Of- Pris: Gratis
fentlig Rett, Det Juridiske Fakultet, Universi-
tetet i Oslo. Tilmelding: Tilmelding er nødvendig. Det Etiske
Råd. Ravnsborggade 2-4, 2200 København N.
En børnekirurgs synsvinkel Telefon 3537 5833
Jørgen Thorup – professor dr. med., overlæge
ved Børnekirurgisk Funktion, Rigshospitalet.

Forskellen mellem skøn og smuk


Dorthe Jørgensen – dr. phil., lektor ved Afde-
lingen for Idehistorie, Institut for Filosofi og
idehistorie, Aarhus Universitet.

Fra barn til voksen


Et oplæg til eftermiddagens diskussion
Charlotte Guldberg – formand for Børnerådet,
cand.scient.soc., forstander ved Skodsborg
Observations- og Behandlingshjem.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20


14. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte
barn”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78.

Kalenderen
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,
20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstra- 4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
tegi” bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
København. Omtalt i Ugebrev 76.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
stofmisbruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73. Ugebrev 64.

26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsda-
Taastrup. Omtalt i Ugebrev 70. ge. Kursus ”AKT-området. En grunduddannelse”.
København. Omtalt i Ugebrev 71.
26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens.
Omtalt i Ugebrev 72. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
30. april 2007. Interessegruppemøde. AKT-gruppen. brev 62.
Roskilde. Omtalt i Ugebrev 78.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De
30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen— udfordrende elever”. København. Omtalt i Ugebrev
barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Om- 67.
talt i Ugebrev 69.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestem- værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
mer?” København. Omtalt i Ugebrev 75 og Ugebrev talt i Ugebrev 63.
78.
23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67
Omtalt i Ugebrev 71.
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbej-
24. maj 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Hø- de.” København. Omtalt i Ugebrev 68.
je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 78.
Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Om- særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
talt i Ugebrev 71.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i re. Informer os om kurser, konferencer og
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. seminarer i din del af landet. Vær med til
at informere de andre AKT-lærere. Send
7. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte barn”.
redaktionen et par linjer eller et link.
Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78.

7. juni 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Kol- Skriv til:


ding. Omtalt i Ugebrev 78. akt4u@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 78 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21