Você está na página 1de 22

-UGEBREV

Nr. 81
Tirsdag d. 8.5. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Kai Pedersen (ansvh.)
Folkeskolens afgangsprøve og de nationa-
Email: AKT4U@stofanet.dk
le test er over os. Det store puslespil
Telefon: 20 40 80 57
med fagfordelingen er ved at falde på
plads. Nogle skoler får en del nye kollega- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
er. I Slagelse kommune, hvor jeg arbej- Postadresse: ”Frederikshøj”,
der, mangler der 60 lærere. Det skrev Banevej 22, 4180 Sorø.
den lokale avis Sjællands Tidende i dag.
Er du også begyndt at planlægge næste
skoleår? Planlægger du at være aktiv in-
denfor AKT4U næste år? Eller tager du
et sabbatår igen? AKT4U har ikke været
heldige i år. Vi har søgt medarbejdere,
ganske få har henvendt sig, men ingen
bed på. Skal AKT4U udkomme i næste
skoleår så SKAL der flere arbejdende Kai Pedersen Charlotte Andersen
mennesker i redaktionen, gerne 6-8 styk- Stillinge skole Supportteam
ker, de to som er der nu er for lidt. Slagelse Gladsaxe

Tænk over det — det kunne måske være


dig. Hvad kræves der? Interesse, ar-
bejdsomhed, selvstændighed, godt hu-
mør, fingeren på pulsen eller i jorden. Ly-
der det ikke som dig? Du finder redaktio-
nens emailadresse her på siden. ”Retten til at
Vi høres ved.
Kai mislykkes -
fødes man ikke
med. Den skabes
i det sociale
samspil.”
-Anders Wieman

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Begrebet rummelighed 1
Af Ole Hansen, KVIS

Følgende er uddrag af rapporten ” Strategi- for den vidtgående specialundervisning.


er til fremme af folkeskolens rummelighed”
udarbejdet af Ole Hansen for Undervis- Den fremtidige indsats
ningsministeriet. Hele rapporten kan ses på
Ved programmets udløb pr. 31. december 2006
www.kvis.org. Den er gratis stillet til rå-
er der oprettet nye strukturer til at følge
dighed for AKT4U af copyrightindehaverne:
udviklingen på området: De regionale udvik-
Ole Hansen og Undervisningsministeriet.
lingsråd og de kommunale handicapråd. Med de
årlige kvalitetsrapporter får kommunerne sam-
KVIS tidig et nyt redskab til at følge udviklingen.
Undervisningsministeriets program for kvalitet Kvalitetsrapporten skal bl.a. indeholde oplys-
i specialundervisningen (KVIS) blev iværksat ninger om antallet af elever i segregerede
som opfølgning på Folketingets beslutning om tilbud og om skolernes specialpædagogiske
en ændret opgavefordeling mellem kommu- ressourcer. Specialundervisningens kvalitet
ner og amtskommuner vedr. den vidt- bliver efter 1. januar 07 sikret gennem
gående specialundervisning (lov 485 etablering af VISO (VISO er en del af
af 31. maj 2000). Det var formålet Styrelsen
med programmet i tidsrummet for Specialrådgivning og Social Ser-
2001-03 at sikre kvaliteten i spe- vice). Her kan kommunerne fremover
cialundervisningen i forbindelse trække på specialpædagogisk eks-
med, at kommunerne skulle over- pertise fra et netværk af eksperter
tage en større del af ansvaret ansat i regionale, kommunale eller
for den vidtgående specialunder- private tilbud.
visning.
I 2003 blev programmet forlænget VISO får også til opgave at sikre vide-
med et år. I 2004 blev der taget be- nudvikling og -formidling. Udviklingen
slutning om en yderligere forlængelse inden for
med yderligere to år, og programmet fik i den- specialundervisningen følges herefter af de
ne periode arbejdstitlen regionale udviklingsråd.
KVIS2. Formålet med den sidste forlængelse Endvidere viderefører Undervisningsministeri-
var at understøtte kommunernes fulde overta- et dele af KVIS-portalen som kommunikations-
gelse af specialundervisningen i forbindelse og formidlingsplatform på UNI-Cs platform
med kommunalreformen. for undervisningsverdenen, EMU (www.emu.dk).

KVIS blev i årene 2005-2006 videreført med Rummelighed i folkeskolen


henblik på at sikre kvaliteten i folkeskolens Nye bestemmelser om ansvars- og opgavefor-
specialundervisning og skulle desuden bygge delingen mellem de daværende amter og
bro mellem den nuværende kommunale struk- kommuner samt den senere gennemførelse af
tur og den kommende, hvor kommunerne pr. 1. kommunalreformen var de umiddelbare hoved-
januar 2007 overtog amtskommunernes ansvar argumenter for først at etablere og for siden

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Begrebet rummelighed 2
at forlænge KVIS-programmet, som skulle
rummelige skole, vi vil have.
medvirke til at styrke specialundervisningens
kvalitet.
Rummelighedens virkemidler
Det stod hurtigt klart, at man ikke kunne dis- Umiddelbart kan man forstå ’rummelighed’ i
kutere specialundervisningen som et fænomen, skolen som ’plads til at være og lære’ i de al-
der var isoleret fra den almindelige undervis- mindelige undervisningsmiljøer, uanset læ-
ning. Man var nødt til at se på, i hvilket omfang ringsmåder og adfærd. Det er så at sige mål-
det dominerende tankesæt i skolens almindeli- sætningen, men det virkelige omdrejningspunkt
ge undervisning bidrog til at skabe et behov er virkemidlerne til at skabe denne ’plads’.
for specialundervisning uden for klassens ram- Disse virkemidler omfatter en lang række for-
mer. hold, som først og fremmest skal indgå i tænk-
ningen om fremtidens skole hos alle beslut-
Specialundervisningen viste i 1990’erne en eks- ningstagere og opdragere i vort samfund.
plosiv vækst med hensyn til både elevfrekvens Først og fremmest må vi grundlæggende kunne
og omkostninger, og der var politisk og erkende, at alle børn har ret til at lære, og
faglig enighed om, at denne frekvens at de lærer, erkender, husker og ople-
skulle nedbringes ved at skabe ver forskelligt.
større rummelighed i den alminde-
lige undervisning, så antallet af Dernæst må vi indstille os på, at for
henvisninger til specialundervis- at denne ret skal ske fyldest, må
ning uden for den almindelige denne læring først
klasse kunne reduceres. og fremmest finde sted i det enkelte
barns vante miljøer. Kun ved at tage
Derfor blev KVIS-programmet dette alvorligt
også et udgangspunkt for arbejdet kan man skabe en skole, der tager
med at skabe større hånd om alle børns læring og udvikling.
rummelighed i skolen. Det er en stor udfordring, når vi har væ-
ret vant til at udskille til et andet og mere
Der var og er både menneskelige, pædagogiske specifikt tilbud.
og økonomiske argumenter for at fremme en Det betyder, at der i skolen er brug for fleksi-
sådan udvikling, men den endelige målsætning bilitet i tanke og handling. Denne fleksibilitet
på dette område afhænger af, hvad vi svarer handler bl.a. om
på spørgsmålet: „Hvad er det for en skole, vi • at gøre børn og forældre til medspillere
vil have?“ • at have blik for relationer mellem barn og
omgivelser
Selv om vi nu arbejder med en målsætning om, • at ændre undervisningens struktur og tilret-
at skolen skal være rummelig og inkluderende, telæggelse
findes der fortsat en lang række detaljer, der • at sigte mod helhedsløsninger gennem tvær-
skal afklares generelt i kommunerne og på den fagligt samarbejde
enkelte skole for at kunne karakterisere den • at kunne analysere børnenes situation i
’børnehøjde’ og

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Begrebet rummelighed 3
• at ændre situationens præmisser, hvilket er
den virkelige ’kunst’ i skolens pædagogiske Relationerne er det dynamiske aspekt og læg-
overvejelser og praktiske hverdag. ger op til en helhedsvurdering af elevens situa-
tion, som kan ændres i positiv retning ved at
Det gælder for alle elever i en tid, hvor den påvirke relationerne.
enkelte er i centrum, og det vil i høj grad Alle ved, at der ikke er tale om absolutter, når
være relevant for elever, som har en profil, elever henvises til specialundervisning.
der giver anledning til særlige initiativer i Den givne bestemmelse, der tages i brug på
skolen fx i forbindelse med adfærdsrelatere- den ene skole, ville måske ikke blive brugt ved-
de vurderinger og løsninger. rørende samme elev, hvis denne var elev på en
Den enkelte elev indgår altid i fællesskabet anden skole.
med sin særlige kombination af personlige Forklaringen på dette kunne meget vel være
egenskaber, faglig udvikling og relationer til forskelle i den betydning, man tillægger
andre. For at skabe en rummelig skole er det elevens netværk af relationer til omverdenen.
nødvendigt at være opmærksom på disse
individuelle karakteristika.
Kommunalreformen – fra
I skolen har der været tradition delt ansvar til fuldt an-
for at arbejde med de to først- svar
nævnte forstået som sociale og
Ved ændringen af opgavefordelingen
faglige kompetencer, men med
mellem amt og kommune i 2000 blev
mindre opmærksomhed på sidst-
der taget et
nævnte forstået som
vigtigt skridt til at tildele den lokale
det netværk, der danner bag-
myndighed det fulde ansvar for al un-
grund for udvikling af de to andre.
dervisning i
folkeskolen.
Relationerne er særdeles afgørende
for elevernes trivsel og læring i skolen.
Med kommunalreformen er det fulde ansvar nu
Det er derfor
endeligt blevet overført til kommunen. Ændre-
særlig vigtigt at analysere og beskrive en elevs
de kommunestørrelser medfører øgede mulig-
relationer, før man eventuelt iværksætter
heder i den enkelte kommune for selv at ind-
specialundervisning. Det ’specielle’ kunne i ste-
rette sin specialundervisning. Der kan i særlige
det bestå i at påvirke relationerne for at
tilfælde blive tale om et samarbejde mellem
fremme elevens trivsel og læring i skolen.
kommuner, hvis der er brug for et helt ander-
Specialundervisning defineres ved at henvise
ledes undervisningsmiljø i små grupper med
til en bestemmelse, som tages i anvendelse i
helt særlige hjælpemidler, herunder anderle-
forhold til den enkelte, typisk begrundet i sva-
des kommunikationsformer.
ge faglige kompetencer og/eller særlige ad-
færdsmønstre. Dette kan virke statisk, så
Men alle beslutninger forbliver på samme ad-
længe man ikke inddrager de relationer, eleven
ministrative niveau. Den administrative norma-
indgår i.
lisering, der tog sin begyndelse med særfor-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Begrebet rummelighed 4
sorgens udlægning i 1980, er nu fuldt gennem- forklares de diagnosticerede vanskeligheder
ført. som mangler og fejl hos barnet, hvorved man
Det medfører en administrativ forenkling, at abstraherer barnet ud af dets eksistens og
alle overvejelser og beslutninger skal ske livssammenhæng og isolerer det.
lokalt. Til gengæld har kommunerne nu også
ansvaret for at løse de økonomiske og fagligt Undervisning ud fra et kategoriserings- eller
tunge opgaver, som tidligere kunne overlades fejlfindingsprincip er monofaktoriel og inde-
til de amtskommunale skolevæsener. bærer i sin rendyrkede udgave, at man ikke
Der vil fortsat være behov for en samarbejds- leder efter forklaringer eller løsninger i un-
struktur med besluttende myndighed, der skal dervisningsmiljøet. I forhold til rummelighed
træde i funktion, hvis skolen ønsker en elev giver det et statisk perspektiv, når man ude-
henvist til undervisning på en anden skole. Det lukkende ser elevens situation som et resultat
kan være tilfældet, hvis der er tale om meget af noget i denne iboende.
svære og komplicerede undervisningsopgaver,
der kræver helt ekstraordinære undervi-
ningsfaciliteter, fx i forbindelse med Multifaktorielt princip:
elever med multiple handicap. Perspektivet kan blive dynamisk og
Men det vil under alle omstændig- styrke elevens udvikling, hvis man
heder være skolen, der tager initi- ændrer eller påvirker
ativet til en ændret placering af faktorer i undervisnings- og lærings-
eleven, og det vil være skolen, miljøet for at påvirke elevens situa-
der ud fra en professionel vurde- tion i positiv retning. Dette skisma
ring skal argumentere for en øn- mellem ’indre’ og ’ydre’ faktorer er
sket ændring. I sådanne tilfælde den mest grundlæggende udfordring i
må man forestille sig, at der ned- udviklingen af rummelighed, fordi den
sættes en kommunal tværfaglig/ betegner et brud med traditionel
tværsektoriel gruppe, der sammen tænkning.
med skolen og forældrene foretager
den endelige indstilling til kommunalbestyrel- Når man vil udvikle en rummelig og inkluderen-
sen, som herefter træffer beslutning. de undervisning, skal opgaverne omkring den
Den enkelte elev – fra isolati- enkelte elev derfor løses i forbindelse med de
sædvanlige undervisningsaktiviteter ud fra et
on til relation relationelt og multifaktorielt perspektiv, dvs.
Monofaktorielt princip: indtænkning af alle faktorer omkring en pro-
Traditionelt har tilgangen til specialpædagogi- blemstilling i en helhed: Læringsmiljøet, eleven
ske løsninger været en direkte indsats på ele- selv, familien etc. Det betyder, at man får pro-
vens diagnosticerede vanskeligheder, hvorved blemkomplekset bredt ud til at omhandle både
man er tilbøjelig til kun at få øje på eleven og barnet og dets relationer.
dennes iboende normafvigelser, og hvor den
pædagogiske opgave løses af en speciallærer i For at kunne handle til gavn for børn og unge,
særligt indrettede miljøer. I denne tankegang der befinder sig i en vanskelig livs- eller skole-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Begrebet rummelighed 5
syn på elever og deres læringspotentialer, på
situation, er det derfor nødvendigt at kunne
samspilsfaktorer og på undervisningsmiljøernes
analysere og beskrive barnets individuelle
medansvar for, at elever kommer i vanskelig-
potentialer, kompetencer og læringsinteres-
heder.
ser, ligesom det er nødvendigt at kende og ha-
Der tegner sig hermed det billede af forvent-
ve medansvar for relationer og ydre faktorer i
ningerne til skolen, at den gør sig anstrengel-
det miljø, barnet undervises i.
ser for at vurdere og forstå den enkelte elevs
læringspotentialer og er opmærksom på relati-
Kontekstforståelse:
oner mellem personer i og uden for undervis-
Ud fra dette synspunkt bliver de enkelte fæ-
ningsmiljøet, samt at den er i stand til at vur-
nomener dele af en helhed, af en proces eller
dere og beskrive disse relationer og yde en
et system. Helheden, processen eller systemet
indsats for at påvirke dem til gavn for den en-
bliver således den kontekst, man må søge at
kelte elevs udvikling.
definere. Konteksten er forskellig fra situati-
Denne relationstænkning har i virkeligheden
on til situation, i nogen udstrækning fra person
strakt sig over de seneste årtier og kan ses
til person, også inden for den samme
som et led i de almindelige demokratise-
elevgruppe. Konteksten er ikke uni-
ringsprocesser i samfundet. Over tid
versel som faktisk fænomen – den
er elevens
er at finde i bestemte situationer,
situation da også blevet radikalt
i bestemte oplevelser.
ændret. Eleverne er ikke længere
Kontekstbegrebet kan derfor an-
spillebrikker i skolens
vendes som betegnelse for en
og samfundets univers, men er ble-
dynamisk dialektik mellem
vet medspillere, hvilket i høj grad
læringsprocesser, omgivelser og
kommer til udtryk i
læringsresultater. Definitionen af
den aktuelle lovgivning for folkesko-
konteksten må til stadighed være
len. Alle elever har fået medindflydel-
åben, da konteksten er ny i nye situ-
se på deres eget liv og læring i skolen.
ationer.
Udfordringen ligger i at indrette skolen, så
alle elever oplever glæde ved at gå i skole og
Skolens tankesæt – fra eks- profiterer af undervisningen.
klusion til inklusion
Historisk set har det imidlertid været et pro-
Tanken om at isolere eleven fra de almindelige
blem, at mange af de svage elever er blevet
undervisningsmiljøer begrundet i normafvigel-
søgt ’integreret’ i en struktur og sammenhæng,
ser og defekter og med en pædagogisk indsats
der var givet, og som man grundlæggende ikke
direkte på disse afvigelser og defekter er af-
lavede om på. Samme problematik synes i nogen
løst af tanken om at lade eleven indgå i skolens
udstrækning at gælde for princippet om un-
almindelige undervisningsmiljøer.
dervisningsdifferentiering.
Mange lærere oplever undervisningsdifferenti-
Det er sket med baggrund i en ændret norma-
ering som en umulig opgave. Det skyldes i høj
litetsopfattelse med et langt mere nuanceret
grad, at mange skolers måde at indrette sig på

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Begrebet rummelighed 6
gør undervisningsdifferentiering vanskelig. somhed.
Opgaven kan kun løses, hvis man organiserer Graden af åbenhed over for omverdenen er i
undervisningsmiljøet anderledes. dag meget forskellig fra skole til skole og vil i
Lovgivningen giver mulighed for og anbefaler afgørende grad være bestemt af de fremher-
holddannelse som en af løsningerne på det skende holdninger hos skolens pædagogiske
overordnede begreb ’undervisningsdifferen- personale. Åbenhed og dialog, erkendelsen af,
tiering’. Men ofte får denne løsning karakter at man på samme tid vil påvirke og lade sig på-
af en eller anden form for niveaudeling i til- virke, er nødvendige kvaliteter at stræbe ef-
stræbt homogene grupper, og så har man ikke ter i den rummelige og inkluderende skole.
opnået det løft, som inklusionen i fællesskabet Det er så at sige forudsætningen for, at sko-
skulle give både den stærke og den svage. len kan udvikle fleksibilitet og tænke fremad-
rettet og anderledes i forhold til elevernes
Det har været vanskeligt for skolen – og sam- læring.
fundet i øvrigt – at vende fokus fra det, Derved kan man bedre udnytte kommunikation
eleverne ’ikke kan’, en parameter, der i og dialog i forbindelse med fx skolehjem
nyere tid har været afgørende for samarbejde, samarbejde med eleverne,
en deling af lærersamarbejde, samarbejde med an-
eleverne i homogene grupperinger dre faggrupper, samarbejde med an-
og samtidig har været en hindring dre skoler etc.
for at udvikle de Dette medfører endelig en åbenhed
menneskelige ressourcer hos bå- og beredvillighed til dialog og samar-
de lærere og elever. bejde, en øget forandringskompeten-
Fremtidens skole må nødvendigvis ce, så man kan gennemføre ændrin-
sætte fokus på det, eleverne kan, ger i skolens måde at organisere un-
og beskrive, hvordan dervisningen på.
aktuelle kompetencer kan udbygges Den relationelle tilgang til vurderinger
i den sociale kontekst. Her er hetero- og undervisningsaktiviteter betyder, at
gene fællesskaber skolen og
af afgørende betydning, fordi udfordringerne dens rådgivere må være parate til kontinuer-
bliver realistiske og livsnære for både stærke ligt at analysere og beskrive nye eller ændrede
og svage elever og fremmer frigørelse af de kontekster, nye eller ændrede situationer og
menneskelige ressourcer hos eleverne. nye eller ændrede relationer.

Skolen i udvikling – fra lukket Der vil ikke være elementer, man på forhånd
kan tage for givet, eller som er gældende
eksistens til dialogcenter under alle forhold, fx karakteristik af handi-
Uddannelsesinstitutioner har en tendens til at capgrupper, organisationsformer eller enkelt-
være bundne af traditioner og opretholde en personers kompetencer.
lukket eksistens. Derved går institutionen glip
af en mængde inspiration udefra, som kunne De dynamiske aspekter drejer sig derfor ikke
være med til at øge kvaliteten af skolens virk- alene om vurdere og beskrive elever på en

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Begrebet rummelighed 7
føre til et bedre samspil mellem elevens fagli-
måde, der er i overensstemmelse med hold-
ge udvikling og dennes alsidige, personlige ud-
ningsmæssige ændringer i samfundet, men
vikling.
også om at få det til at ’slå igennem’ i skoler-
Argumenter for homogene grupperinger ville
nes praksis. Derfor er det centralt at se på
pege tilbage på udgangspunktet for et halvt
lærerrollens udvikling.
århundrede siden, men en sådan udvikling ville
være helt uforenelig med samfundsudviklingen
Med de ændringer, der er sket med elevens
og de kompetencer, vi kan se, at den næste
rolle og position i skolen og fremkomsten af
generation får brug for.
et nyt læringsparadigme, hvor der lægges
Når man underviser elever på hold, skal de
vægt på at udvikle den enkeltes kompetencer
derfor ikke være sammensat ud fra et homo-
og potentialer i et interaktivt og dynamisk læ-
genitetsprincip, men ud fra en vurdering af,
ringsmiljø, er forventningerne til lærerens
hvordan disse elever kan arbejde sammen,
rolle blevet ændret væsentligt.
hvad de hver især kan bidrage med, og hvordan
en bestemt holddannelse kan medvirke til at
Lærerprofessionen ændrer sig fra at
fremme den enkeltes faglige, sociale og
formidle informationer og viden til
personlige udvikling.
at fremme læringsprocesser i in-
teraktive læringsmiljøer eller fra
envejs-kommunikation til dialog Rummelighedens vision
med eleverne med henblik på at Visionen er fleksible, heterogene
beskrive deres læringsbehov, øge holddannelser/grupperinger sammen-
deres kompetencer og garantere sat efter formålet
deltagelse i det fælles skoleliv. med og indholdet i undervisningen.
Læreren kommer således til bl.a. Sådanne grupperinger kan rumme ele-
også at fungere som hjælper, koor- ver med stærkt
dinator, administrator, rådgiver og varierende kompetenceprofiler og kan
igangsætter. være vekslende sammensat – alt efter op-
gavens
Undervisnings- og læringsmil-
eller arbejdets art og de enkelte elevers be-
jøerne hov med henblik på at udnytte det relationelle
- fra idealet om homogenitet til visionen om perspektiv, dvs. de muligheder, der ligger i et
heterogenitet samspil og samarbejde mellem elever på for-
Det er vigtigt, at alle aktører i skolen opnår skellige udviklingstrin.
den forståelse, at idealet om homogenitet i De heterogene grupperinger rummer et
elevgruppen er forladt og uanvendeligt i en stærkt element af ’mesterlære’, hvor kompe-
rummelig, inkluderende undervisning. I stedet tencer kan udvikles i samspil med kammerater,
sættes idealet om heterogenitet og samarbej- der befinder sig på andre alders- og kompe-
de mellem elever med vidt forskellige kompe- tenceniveauer og/eller besidder andre kompe-
tenceprofiler. tencemønstre. De heterogene grupper rummer
Mangfoldighed, læringsstile samt læring i fæl- også et stærkt element af ’iværksætter-
lesskaber kommer derved i højsædet. Det vil

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Begrebet rummelighed 8
kultur’, især hvis grupperne kommer til at ar- der beskrives i de enkelte elevers ’lærings-
bejde med tværfaglige temaer eller projekter, profiler’, hvor lærerne i samarbejde med den
der naturligt lægger op til samarbejde og giver enkelte elev
plads for forskellige indfaldsvinkler og udvik- • sammenfatter elevens personlige og faglige
ler fantasi, virkelyst, samarbejdsevne, fleksi- udvikling (status).
bilitet mm. • giver eleven indsigt i, hvad der kan øge hans
eller hendes faglige og sociale kompetencer
Alle organisationsformer kræver et sæt nor- (sigtepunkter og mål).
mer for generel social adfærd, for samspil i • beskriver, hvilke fællesskaber der på den
de aktuelle undervisningsmiljøer og for læ- baggrund – her og nu – er mest udviklende
ringsadfærd i miljøet. Det er noget, eleverne for eleven (midler).
skal lære. Især læringsadfærden stiller andre
krav end tidligere, fx at eleverne kan arbejde Det relationelle perspektiv indebærer bl.a., at
selvstændigt efter en synopsis, som de har undervisningen bliver tilpasset eleven, at ele-
aftalt med læreren. ver, lærere og det lærende miljø ses som en
Som eksempel på en sådan metalæring helhed, og at det er det normale lærer-
i fleksible grupperinger kan man tage team,
den gradvise der løser opgaven. Den specialpædago-
indslusning i skolen, efterhånden giske viden og indsigt skal til gengæld
som børnene opnår skolealderen. være indbygget i teamets samlede
Her er der hele tiden et socialt viden og knowhow.
sammenrystet læringsmiljø til at I de heterogene fællesskaber vil ud-
tage sig af de børn, der drypvis fordringerne blive realistiske og livs-
påbegynder skolegangen. De ’nye’ nære og fremme
børn nyder på den måde godt af, frigørelse af elevressourcer, fordi
at der allerede er etableret et sæt der her er indbygget langt større dy-
normer for socialt samvær og læ- namisk potentiale
ring, og at de ’erfarne’ elever kan støt- end i homogene grupperinger.
te de ’grønne’. Dette kan medvirke til at fremme elevernes
I praksis kan afsættet til at etablere hetero- udvikling, uanset om de besidder stærke
gene og fleksible fællesskaber på tværs af fx eller svage potentialer og kompetencer, og
to eller tre klasser tages i et eksisterende desuden er det de heterogene fællesskaber,
samarbejde mellem klasserne Det vil så også der vil blive virkeligheden i arbejdslivet, når
betyde, at de lærere, der er tilknyttet disse eleverne engang træder ind på arbejdsmarke-
klasser, indgår i et samlet lærerteam, hvor der det.
også er en repræsentant for specialundervis- Det betyder også , at ’klassen’ efterhånden vil
ningen. miste sin betydning som organisatorisk enhed
Ud fra et relationelt perspektiv overvejer og og vil opleves som en begrænsning og en hin-
beslutter lærerne løbende fællesskabernes dring for at udnytte de muligheder, der ligger i
antal, sammensætning, varighed, ændringer at etablere fleksible fællesskaber.
mm. på baggrund af de forskellige elevbehov, Når man organiserer skolen og undervisningen

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Begrebet rummelighed 9
ud fra princippet om heterogenitet får det terne foregår både på skolen, i forskellige mil-
den effekt, at alle elever stilles lige, alle del- jøer i lokalsamfundet og i hjemmet med opkob-
tager i skiftende gruppedannelser, alle er til ling til fællesskabet via en computer.
stede, når storgruppen samles til fælles aktivi-
teter, og støtten til alle elever, der har brug
Rummelighedens fundament
for det, er indbygget i måden at tænke skole
Undervisningens faglige indhold
på.
– fra en snæver til en bred indholdsopfattelse
Incitamentet til dette vil ligge i professionel
Traditionelt har man primært tænkt ’fag’, når
ansvarlighed over for forældrene og skolen
man har skullet definere undervisningens ind-
som helhed og de forventninger om pædago-
hold, men også alsidig personlig og social udvik-
gisk udvikling og økonomisk selvforvaltning,
ling. Også i de senere år har en opprioritering
skolen har formuleret.
af det faglige indhold været fremherskende,
Det er vigtigt, at der for alle involverede par-
hvilket også er vigtigt, men uden en ledsagende
ter er let adgang til nødvendig ekspertviden.
debat om, hvad det faglige egentlig betyder,
Dette gælder ikke mindst for skoler og
er der en fare for, at man vægter et be-
kommuner, når de skal løse nye, kom-
stemt indholdsområde i skolen, nemlig
plekse opgaver i de nære undervis-
skolens faglige målsætninger, mere,
ningsmiljøer.
end man lægger vægt på at sætte
Der er brug for, at skolen og kom-
’hele scenen’ for elevernes udviklings-
munen prioriterer bl.a. lærernes
muligheder.
efteruddannelse, samarbejde og
Fokus på fagdidaktik og faglige me-
erfaringsudveksling i netværk
toder har i de sidste mange år ikke
med andre lærere og vejlednings-
været tilstrækkelig.
instanser med henblik på at åbne
Den almene pædagogiske tænkning er
skolen for incitamenter udefra.
den store ramme, den faglige udvikling
Visionen om at udvikle en rummelig
skal rummes i.
og inkluderende skole ved at organi-
Det betyder for det første, at definitio-
sere undervisningen
nen af ’det faglige’ indhold i skolen udvides til
anderledes med udgangspunkt i elevgruppens
at blive et indholdsområde, hvor hver enkelt
mangfoldighed bygger på den opfattelse, at
elev har sin egen målsætning i forhold til fa-
forskellighed er en grundforudsætning for
gets målsætning og i forhold til personlige
vækst, både fagligt og socialt, og at den bed-
kompetencer, interesser, læringspotentialer
ste læring sker gennem fællesskaber, der er
og læringsmåder.
fleksible i form og opbygning, og som skaber
For det andet betyder en sådan mere omfat-
rum for den enkelte og støtter dem, der har
tende opfattelse af det faglige indhold, at un-
særlige behov.
dervisningens og læringens indhold defineres
meget bredere som alt, hvad der påvirker ele-
I et videre perspektiv omfatter visionen, at
verne.
alle børn i fremtiden undervises i heterogene
I indholdsparadigmet indgår derfor også sko-
fællesskaber eller grupperinger og i et åbent,
lens og lærernes syn på opdragelse, undervis-
flerdimensionalt læringsmiljø, hvor aktivite-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Begrebet rummelighed 10
ning, læring, lærer-elev samarbejde, samspil kan finde et udtryk for elevens
mellem elever, undervisningens organisering, ’realkompetence’.
fysisk miljø, arbejdsmiljø, skole-hjem samar-
bejde, undervisningsmidler etc. Når man tager udgangspunkt i den enkelte
Heraf følger tillige en opøvelse i vurdering af elevs potentialer og ønsker at udvikle disse
situationer og sammenhænge og analyse af de potentialer optimalt, sker det dels i forhold til
faktorer, der indgår i dem. Dette har afgøren- eleven selv og dels i forhold til nogle mål i sko-
de betydning for skolens evne til at løse opga- len. Det er fortsat fornuftigt at fastholde
ver i forbindelse med de ’særlige behov’, der fælles mål og faglige trinmål som sigtepunkter
opstår i undervisningsmiljøerne, når man skal og noget, man er forpligtet til at stræbe efter
beslutte sig for pædagogiske strategier i for- i undervisningen.
hold til undervisningens organisering og de en- Der skal nødvendigvis være indbygget en flek-
kelte elever med deres forskelligartede kom- sibilitet, der tillader at sætte den enkelte
petence- og læringsprofiler. elevs potentialer på et givet fagligt område i
Dette fører frem til den påstand, at debat- relation til opnåelse af målet. Også af den
ten om det faglige indhold i skolen un- grund bør elevernes resultater ses i sam-
dertiden er uigennemskuelig. Når menhæng med en evaluering af under-
man taler om ’faglighed’ i skolen, er visningen.
det nødvendigt at præcisere, om Som en konsekvens af bl.a. disse
man fx taler om skolens faglige synspunkter bør der udvikles en form
trinmål og fælles mål, elevernes for ’relative standarder’ i forhold til
faglige niveau, lærernes fagdi- elevens potentialer ved siden af/i
daktiske kompetencer, lærernes stedet for mere normativt prægede
almenpædagogiske faglighed og målemetoder.
holdninger eller om alt det andet, Der er brug for centrale initiativer
der påvirker eleverne i skolen. for at tilpasse prøve-/
En præcisering er påkrævet, fordi evalueringssystemet til det kontinuum
alle disse elementer hænger sammen i af elevprofiler, der befinder sig i de inklu-
en helhed, som derende undervisningsmiljøer.
tilsammen har indflydelse på, hvor vores folke-
skole er på vej hen, og fordi det er alle de It som værktøj
andre elementer uden om det faglige pensum, Det er en vigtig erkendelse, at kendskab til og
der skal bære skolen frem mod en virkeliggø- anvendelse af informations- og kommunikati-
relse af beslutningstageres og fagfolks vision onsteknologi ikke er et mål i sig selv, men at
om større rummelighed og inklusion i undervis- det er et redskab, der skal bruges i undervis-
ningen. ningen til at støtte visionen om fleksibel og in-
kluderende undervisning, interaktiv læring,
Evaluering af elevers resultater og udvikling kommunikation og teamsamarbejde.
bør ses i sammenhæng med en evaluering af It er desuden et velegnet redskab til at imø-
undervisningen. Desuden bør langt flere kom- dekomme forskelligartede individuelle potenti-
petenceområder indgå i evalueringen, så man ale- og kompetenceprofiler i en inkluderende

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Begrebet rummelighed 11
undervisning. Der skal derfor ikke blot være bejdsopgaverne i forskellige sektorer er ble-
fokus på, at eleverne har let adgang til compu- vet løst parallelt med hinanden, idet tværfag-
tere, men også på, hvad computerne anvendes ligt og tværsektorielt samarbejde har været
til. I skolerne er der brug for, at man til sta- begrænset.
dighed reflekterer over anvendelsen af it som
et redskab til at skabe en inkluderende under- Visionen er et samarbejde på tværs af fag og
visning. sektorer – i stedet for at arbejde parallelt –
It er et udmærket redskab til at åbne skoler- og fælles beslutninger om, hvem der i den giv-
nes undervisningsmiljøer mod omverdenen. ne sammenhæng er ansvarlig for koordinering
Det kan ske ved elektronisk kontakt med det og/eller opgaveløsning i stedet for et
omgivende miljø, med forældre, med eksperter ’flydende’ ansvar for dette.
og med andre lærere på andre skoler. Mener man noget med at arbejde ud fra en re-
Et vigtigt område er lærernes efteruddannel- lationel synsvinkel, er et sådant samarbejde
se, der kan finde sted som it-støttet kursus- tvingende nødvendigt, fordi det så drejer sig
virksomhed, der desuden kan forbinde om rummelighed i de nære miljøer og even-
de deltagende lærere i elektroniske tuelle ændringer i disse miljøer, hvad
netværk med enten de udgøres af daginstitution,
henblik på erfaringsudveksling. skole, hjem, fritid uden for skole og
I skolerne er der brug for, at man hjem – eller andet.
til stadighed reflekterer over
anvendelsen af it som et I et relationelt perspektiv drejer
redskab til at støtte lærernes det sig således om at se barnet/den
professionelle udvikling og kvalifi- unge, familien, de
cere deres undervisning. professionelle og læringsmiljøerne
som en helhed – i modsætning til kun
I en stadigt mere digitaliseret ver- at sætte fokus
den må man forvente mange flere an- på barnet/den unge, måske endda uaf-
vendelsesmuligheder hængigt af hinanden i skole- og fritidssektor.
på det administrative område, herunder også Det kommer til udtryk i de professionelles ob-
administration af personoplysninger fx digitale servation, vurdering, konklusion, rådgivning og
sagsmapper, som er tilgængelige på tværs af vejledning.
sektorer. Dette vil kræve øget opmærksomhed I et videre perspektiv er det de heterogene
om personoplysninger og etiske forhold, og lov- læringsmiljøer og disses rummelighed, fleksibi-
ændringer vil måske blive nødvendige. litet og muligheder, der står i centrum for
samarbejdet.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Der er derfor behov for at samarbejde med
– fra parallelitet til fællesskab i arbejdet andre på tværs af fag- og sektorgrænser for
Den inkluderende tænkning på skole- og fri- at nå frem til helhedsbetonede løsninger og
tidsområdet er ikke ny, men er ofte – når den større fleksibilitet i det daglige arbejde, og
er blevet praktiseret – blevet udført på de ek- for at viden og erfaringer fra den ene sektor
sisterende strukturers betingelser, hvor ar- kan overføres og anvendes i den anden.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Begrebet rummelighed 12
rende skole.
Derfor må PPR-medarbejderne være i stand til
Kommuner kan med stort udbytte etablere et
at samarbejde med lærerne om et bredt spek-
fast samarbejde med skoler, daginstitutioner
trum af problemstillinger i den inkluderende
og fritidstilbud i distriktet, idet et sådant
undervisning og i det hele taget om opgaver,
samarbejde vil kunne fremme helhedsbetonede
der følger af åbne undervisningsmiljøer og læ-
løsninger og øge rummeligheden generelt.
rernes ønsker om, at PPRmedarbejderen i peri-
Gennem et samarbejde på tværs af fag-, insti-
oder følger undervisningen og kan indgå i drøf-
tutions- og sektorgrænser kan man styrke de
telser af helt konkrete forhold, ændringsfor-
faglige ressourcer og gøre indsatsen mere ef-
slag mv. i forbindelse med undervisningens til-
fektiv.
rettelæggelse, holddannelser, vurdering af
Der er brug for en kommunal opprioritering af
elevpotentialer o.l.
dette samarbejde og en eksplicit tilkendegivel-
Dette stiller nye krav til PPR-rådgiverne. Der
se af, hvad formålet er.
er derfor brug for centrale initiativer med
henblik på en ændret prioritering af PPRs op-
Skolens eksperter og rådgivere
gaver, så de bliver bragt i overensstem-
– fra udskillelsesfaktor til inklude-
melse
ringsfaktor
med fremtidige behov.
I praksis har PPR nogle ’skal-
Kommunerne bør allerede på nuvæ-
opgaver’: Henvisninger, undersø-
rende tidspunkt være opmærksomme
gelser og forslag; og nogle
på dette og udnytte muligheden for
’kan-opgaver’: Vejledninger, su-
at prioritere arbejdsopgaver på bag-
pervisioner og observationer.
grund af det eksisterende regelsæt
De obligatoriske opgaver, som det
samt tilskynde PPR til som rådgiv-
aktuelle regelsæt foreskriver, er
ningsenhed at kvalificere sig til de nye
medvirkende til, at
opgaver, fx i form af efteruddannelse
den proces, der fører til udskillelse,
af PPR-personalet.
bliver påbegyndt, hvorimod de ikke-
obligatoriske
Forældreinddragelse
PPR-opgaver er dem, som pædagoger, lærere
– fra orientering om beslutninger til involvering
og ledere af institutioner og skoler efterspør-
og medbestemmelse
ger, og som kan medvirke til, at elevernes un-
Det hørte med til ’skolen af i går’, at foræl-
dervisning i større grad finder sted i almene
drene blev orienteret i henhold til systemets
omgivelser.
behov, men et dynamisk samspil var der ikke
Det er vigtigt at være opmærksom på nye,
tale om i en tid, hvor man let kunne træffe
nødvendige kompetencer hos PPR-rådgiverne
beslutninger, som forældrene ikke havde andel
og andre specialiserede, pædagogiske vejled-
i.
ningsinstanser, der kan være med til at frem-
Efterhånden er forældrenes position blevet
me en rummelig folkeskole.
styrket som følge af generelle holdningsæn-
Udgangspunktet for disse vejledningsopgaver
dringer i samfundet og som et led i demokrati-
skal være en inkluderende og ikke en segrege-
seringsprocessen. Forældrene er med tiden

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Begrebet rummelighed 13
blevet særdeles vigtige og centrale samar- I de senere år har der været mange eksempler
bejdspartnere for de professionelle i de of- på, at det danske skolesystem har ’fået
fentlige systemer. karakter’ i internationale undersøgelser og
sammenligninger – ikke mindst har PISAunder-
Med en skole, der arbejder med relationer i søgelsen givet genlyd i den danske skoleverden,
det omgivende miljø, og som bl.a. som følge i politiske kredse og i medierne.
heraf må være kommunikations- og dialogori- Den har så at sige givet anledning til at se ud
enteret, forstærkes forældrenes position over de danske grænser for at finde forklarin-
som direkte involverede samarbejdspartnere, ger og modforklaringer og for at lære af om-
der sidder inde med en stor sum af viden verdenens erfaringer.
om deres barn, og som er eksperter på områ- Gode eksempler og gensidig læring på nationalt
der som: Barnets interesser, behov, reaktions- plan vil naturligvis fortsat have en meget stor
mønstre, almene adfærd, emotionel påvirkelig- betydning for udbredelsen af ideer, viden og
hed, kammeratrelationer etc., etc. knowhow, men internationalt samarbejde vil
Der er ikke altid overensstemmelse mellem helt sikkert få en stadig større betydning,
de professionelles og hjemmets vur- især hvis vi – åbne og reflekterende – vil
deringer, indgå i dette samarbejde.
men det er netop en vigtig grund Med hensyn til specialundervisning,
til, at fx hjem og skole skal tale rummelighed og inklusion i undervis-
sammen for måske at ningen kan vi hente megen inspiration
kunne trække på samme hammel i udefra. Som bekendt er begrebet
forhold til et barn, som befinder ’specialundervisning’ efterhånden
sig i en risikosituation, blevet forladt i verden omkring os.
eller i det mindste for at kunne I Italien er det over 30 år siden, man
forsætte samarbejdet i gensidig nedlagde alle offentlige specialskoler
respekt. og overførte undervisningen af deres
Med kommunalreformen ændres en elever til de almindelige skolemiljøer.
række forhold omkring specialundervis- Siden har man ikke anvendt begrebet spe-
ningen og forældrenes retsstilling. Alle elever cialundervisning.
har fortsat krav på at få hjælp og støtte ef- I Sverige har man ganske vist fortsat special-
ter behov skoler, men man taler ikke om specialundervis-
uanset ændrede procedurer, strukturer, ter- ning i de almindelige skoler. Man tager ud-
mer o.l. Men da specialundervisning ikke mere gangspunkt i, hvad det almindelige system kan
defineres som et fænomen, der er isoleret fra gøre for at tilgodese de – ofte svære – opga-
den almindelige undervisning, må man fremover ver, der skal løses i forbindelse med vidt for-
beskrive hjælp og støtte som en fleksibel faci- skellige elevprofiler.
litet, der er indbygget i den almindelige, rum-
melige undervisning. I begge de nævnte eksempler er der til skolen
knyttet lærere med særlige kompetencer til
Internationalisering støtte for inkluderingen, men udgangspunktet
– fra national til international spejling for opgavens løsning er altid det almindelige

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Begrebet rummelighed 14
undervisningsindhold og -miljø. undervisningen i en klasse og fokus på et nyt og
langt bredere syn på undervisningsdifferentie-
Opsummering af fokusområder ring.
• Opgør med fastlåste pædagogiske traditio-
– fra en segregerende til en rummelig og inklu-
ner og positioner og fokus på refleksioner over
derende skole
skolens praksis og kvalitetstænkning.
For fuldt ud at realisere visionen om den rum-
• Opgør med en traditionel og begrænsende
melige skole må der ske bevægelser på bl.a.
opfattelse af skolens fysiske rum og fokus på
følgende områder:
fysiske rammer, der tilgodeser mange forskel-
ligartede behov hos skolens aktører.
• Opgør med den traditionelle klasseundervis-
• Opgør med et lukket skole- og undervisnings-
ning, der har kendetegnet skolen gennem de
miljø, der virker hæmmende på skolens udvik-
sidste hundrede år, samt fokus på fleksible
ling, og fokus på åbne undervisningsmiljøer med
grupperinger.
samspil og dialog mellem skolens aktører og
• Opgør med fjernelse af elever fra det al-
med omverdenen.
mindelige undervisningsmiljø og fokus
• Opgør med den opfattelse, at for-
på at udskillelse kan være en handle-
udsætningen for elevens faglige udvik-
måde, der sikrer en bestemt un-
ling er bestemte niveauer af færdig-
dervisningstraditions
heder i grundlæggende kulturteknik-
overlevelse.
ker, samt fokus på at gøre undervis-
• Opgør med den traditionelle
ningens faglige indhold tilgængeligt i
praksis, at PPR-enhederne kun er
forhold til den enkelte elevs kompe-
koncentreret om specialundervis-
tenceprofil i grundlæggende kultur-
ningens opgaver og fokus på an-
teknikker.
vendelse af PPRs ressourcer i for-
bindelse med at tilpasse de almin-
delige undervisningsmiljøer til særli-
ge opgaver.
• Opgør med specialundervisning som udtryk
for symptombehandling og fokus på årsager i
de almindelige undervisningsmiljøer.
Du finder hele rapporten her:
• Opgør med et lærings- og opdragelsessyn,
http://www.kvis.org/import/central/omKVIS/
der gør eleven til en ’spillebrik’ og fokus på dia-
KVISmedia/artikler/2007-Hansen-
log og medbestemmelse, der gør eleven til
KVISperspektiver.pdf
’medspiller’ i sin egen læring.
• Opgør med at opfatte eleverne som ube-
skrevne blade, der skal tilpasse sig en forud-
bestemt undervisningskultur, samt fokus på at
tage udgangspunkt i erfaringer, de som livsba-
gage bringer med sig ind i skolen.
• Opgør med enelærerens differentiering af

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Rummelighed set i historisk perspektiv 1
Af Ole Hansen, KVIS-programmet

Udvikling af samfundets syn på skole og under-


visning kan illustreres med perler på en snor. Herefter gik der endnu ti år. Kommunalrefor-
Hver perle repræsenterer et historisk forank- men i 1970 havde i mellemtiden ændret det
ret tankesæt og en praksis, der karakteriserer danske landkort. Der var blevet færre kommu-
en bestemt periodes tidsånd. Den første perle ner, og landet blev opdelt i 14 amter samt
repræsenterer den såkaldte asylering i første Københavns og Frederiksberg Kommuner, der
del af 1900-tallet, som for en stor del var be- begge fik status som både amt og kommune.
grundet i aflastning af lokalsamfundet For så vidt angår uddannelsen af børn beholdt
(alumnerne betragtedes som syge, uundervi- staten ansvaret for særforsorgen, mens
selige og omsorgskrævende). kommunerne fik
ansvar for fol-
Næste perle repræsenterer se- keskolen.
gregering fra 1930’erne og
frem mod vor tid, fortrinsvis Med loven om
af særforsorgens
børn med lav IQ (bl.a. be- udlægning pr.
grundet i aflastning af 1. januar 1980
det almindelige skolesy- blev den tidligere sær-
stem). En ret stor forsorgs
gruppe børn betragte- opgaver overført til amtskommu-
des frem til 1970’erne nalt regi. De børn, der tidligere havde
som uunderviselige. modtaget opdragelse, undervisning, vejledning,
behandling og optræning efter Åndssvageloven
Fra 1959 begyndte af 1959, skulle nu undervises efter folkeskole-
man at tale om børns loven. De nye amter overtog ansvaret for den
rettigheder, idet FN vidtgående specialundervisning herunder ikke
vedtog en hensigtserklæring mindst ansvaret for driften af specialskolerne.
om barnets rettigheder. Heri står, at alle børn „Skolen for alle“ blev lanceret i 1980’erne både
har ret til undervisning, og at det „barn, der er i Nordisk Ministerråds regi og for Danmarks
fysisk, psykisk eller socialt hæmmet, skal have vedkommende også med baggrund i ændring af
den specielle behandling, uddannelse og pleje, folkeskoleloven (1978) i forbindelse med sær-
som dets særlige tilstand kræver.“ I Danmark forsorgens udlægning. Denne ændring medfør-
blev erklæringen i 1969 fulgt op af det såkald- te en normalisering af regelsættene, så al un-
te Ni-punktsprogram. Med denne reform af de dervisning af børn i undervisningspligtig alder
grundlæggende uddannelser opfordrede Folke- skulle ske i henhold til Undervisningsministeri-
tinget regeringen til, at „undervisningen af de ets regelsæt.
handicappede elever … søges udbygget på en
sådan måde, at børnene kan undervises i et al- Skolen for alle blev i 1990’erne ’omdøbt’ til den
mindeligt skolemiljø, såfremt forældrene øn- ’rummelige skole’.
sker det …“

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


Rummelighed set i historisk perspektiv 2
Af Ole Hansen, KVIS-programmet

dimension og skolens forpligtelse til at skabe


En ændret lovgivning i år 2000 gav kommuner-
et undervisnings- og læringsmiljø og et fælles-
ne den fulde henvisningsret til vidtgående
skab, der sætter den enkelte elev i stand til at
specialundervisning. Det har fået nogle til at
udvikle sig både fagligt og socialt i samspil med
sætte lighedstegn mellem rummelighed og
andre elever.
sparsommelighed, fordi de økonomiske argu-
menter til tider opleves at veje tungere end
Det er altså ikke nok at ’placere’ eleven i fæl-
de faglige. Spørgsmålet er, om det forholder
lesskabet, eleven skal være ’medspiller’ i
sig sådan.
dette fællesskab.
Den rummelige folkeskole burde vel – hvis
ordene tages helt bogstaveligt – rum-
me alle
elever. Den burde i hvert fald
have det som ideal. Begrebet
inklusion fra 1990’erne, som
repræsenteres af den sid-
ste perle, er begrundet i en
uhensigtsmæssig grad af
segregering
kædet sammen med en
yderligere udvikling af
den demokratiske di-
mension i forhold til
børn og unge, som
herefter værdsæt-
tes som medspillere i
deres eget liv.

Der skal fortsat arbejdes med at udvikle det-


te område som udtryk for et tankesæt, der
svarer til samfundets politiske og faglige idea-
ler om, at eleverne ved skolegangens ophør
har forudsætninger for fortsat uddannelse,
erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden
beskæftigelse.

For at få praksis til at svare til idealet er der


behov for en øget erkendelse af, hvordan
skolen bedst kan fungere, når den skal prakti-
sere en rummelig og inkluderende pædagogik.
Termen ’inklusion’ understreger en dynamisk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


Bøger m.v. 1
gennem skabende processer kan opnå større
NY BOG: Se! Jeg sætter fordybelse, mening og ligeværd i det daglige
spor - om nærvær i pæda- samspil. Den inviterer børneinstitutionerne til
at eksperimentere med de fysiske rammer –
gogik hvad for eksempel med et udendørs atelier?
Af Ulla Steen Christiansen Gladere børn og større arbejdsglæde er bare
nogle af sidegevinsterne ved nærværets pæ-
Se! Jeg sætter spor er en invitation til pæda- dagogik.
goger om at bruge det skabende og spontane i
deres arbejde og samvær med børnene. Ulla Steen Christiansen er billedkunstner og
Bogen gør op med den tendens, at børn i dag diplompædagog, og hun har mange års erfaring
skal måles, testes og indpasses. I stedet fore- i at arbejde med kunstneriske processer som
slår den en levende pædagogik, der har bar- pædagogisk princip.
nets evne til forundring som sit udspring – nu
og her. Det sanselige, musiske menneske sæt- Titel: Se! Jeg sætter spor - om nærvær i pæ-
tes i centrum, komplementerende udviklingen dagogik
af de sproglige og matematiske evner. Forfatter: Ulla Steen Christiansen
Pris: 229 kr.
Se! Jeg sætter spor lægger ud med to over- Antal sider: 155
ordnede teoretiske kapitler, der fungerer som ISBN: 987-87-7887-469-6
metodisk ramme for de efterfølgende 11 es- Udgivet: April 2007
says, som eksemplificerer nærværets pædago- Forlag: Frydenlund
gik. Den viser, hvordan barnet og pædagogen

NY HÆFTE: Mit barn skal


til psykolog
Af Anna-Lisa Hyltén-Cavallius og Marie Gam-
meltoft

Som forældre kan man føle sig usikker og have


mange spørgsmål, når ens barn skal til psyko-
log:

- Hvad kan psykologen udrette?


- Vil barnet blive 'stemplet' som anderledes?
- Og hvad vil psykologen egentlig mene om os
som forældre?

Disse og andre hyppige spørgsmål bliver besva-


ret i dette hæfte, der henvender sig til alle

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19


Det stod i avisen
Bøger m.v.
2
forældre til psykolog-henviste børn.

At henvise et barn til psykolog er udtryk for, Kristeligt Dagblad


at nogen bekymrer sig om barnet. Vedkommen- Børn af religiøse forældre opfører
de mener, at barnet har brug for hjælp til at
sig bedre
overvinde sine problemer og komme videre i sin
En undersøgelse viser, at børn af religiøse for-
udvikling. For at det skal lykkes, er det vigtigt
ældre opfører sig bedre end andre børn. I un-
med et tillidsfuldt og godt samarbejde mellem
dersøgelsen, som er foretaget af sociolog ved
forældre, barn og psykolog.
Mississippi State University, John Bartkowski,
er forældre og lærere til mere end 16.000
Dette hæfte giver information om psykologens
børn blevet bedt om at vurdere børnene ud fra
arbejde, om jeres rettigheder som forældre,
kriterier om børnenes selvkontrol, hvor ofte
og hvordan I kan medvirke til, at barnet får
de opførte sig dårligt eller var ulykkelige og
den hjælp, det har brug for.
deres evne til at respektere og samarbejde
med deres jævnaldrende.
Mit barn går til psykolog er skrevet af psyko-
logerne Anna-Lisa Hyltén-Cavallius og Marie
Disse svar blev sammenlignet med, hvor ofte
Gammeltoft, der begge har mange års erfaring
forældrene deltog i gudstjenester, talte om
med psykologisk undersøgelse af børn.
religion med børnene eller ligefrem skændtes
om religiøse emner i hjemmet. Konklusionen
Mit barn går til psykolog er udgivet af Komite-
var, at både lærere og forældre fandt, at børn
en for Sundhedsoplysning med økonomisk støt-
af mere religiøst aktive forældre havde bedre
te fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
selvkontrol, bedre sociale evner og bedre ind-
Sygekassernes
læring.
Helsefond.

Dog var der en undtagelse. Hvis forældrene


Hæftet kan bestil-
ofte skændtes om religion i hjemmet, havde
les hos:
børnene større risiko for at få problemer.
Komiteen for
Sundhedsoplysning
- Religion kan skade, hvis troen er en kilde til
- Classensgade 71,
konflikt eller spændinger i familien, noterer
5. sal, DK-2100 Kø-
Bartkowski.
benhavn Ø
Telefon: 35 26 54
00 - Telefax: 35
43 02 13

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20


PROJEKTSTØTTE: Oversigt over fordelte tilskud fra
puljen til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Po Bev Bev Jour-
Ansøger Adresse st By Titel 2007 2008 nal nr.

Varde kommunes plan for forebyggelse af


Varde Kommune Bytoften 2 68 selvmord blandt unge 621.000 501.000 8651-
00 Varde 0079
Selvmordsadfærd blandt børn/unge under
Klinik for Selv- 15 år- en analyse af opfølgningsrutine,
mordstruede Jernbanegade 3, gruppens karakteristika og faktorer som
Børn og Unge 4 sal 50 beskytter mod recidiv 636.540 778.680 8651-
00 Odense C 0088

Behandlingskæde og klinik for selvmords-


truede børn og unge i Region Sjælland m.
pilotnetværk i Guldborgsund, Næstved og
Vordingborg kommuner - til forebyggelse
Psykiatrien Vor- Færgegårdsvej af selvmordsadfærd i aldersgruppen 0-18
dingborg 15, bygn.02 47 Vordingborg år 716.080 1.695.16 8651-
60 0 0094

Lægeforeningen Trondhjemsgade 21 København E-læringsprogram "Unge og selvmord" 8651-


598.750
9 00 Ø 0 0101

Socialministeriet har netop givet støtte til 15 risikogrupper, siger Eva Kjer Hansen, der også
projekter, der skal hjælpe unge piger, sindsli- er på vej med et forskningsprojekt, der skal
dende og ældre mænd, som er i højrisikogrup- sætte fokus på, hvordan man kan hjælpe unge
pen, når det gælder selvmord og selvmordsfor- piger, der skader sig selv.
søg.
De støttede projekter ligger i Hillerød, Ru-
Støtten går til udviklings- og forskningspro- dersdal, Greve, Vordingborg, København, Oden-
jekter samt undersøgelser, der har til formål se, Kolding, Randers, Varde og Århus. . Desu-
at forebygge selvmord og selvmordsforsøg. den henvises til Center for Selvmordsforsk-
nings hjemmeside www.selvmordsforskning.dk,
Der var i 2005 registreret 628 selvmord mod hvor det er muligt at følge udviklingen gene-
727 i 2002. Men socialministeren vil have tal- relt, og udviklingen i de projekter, der er støt-
let endnu længere ned. tet af Socialministeriet.

- Målet er i særdeleshed at knække den mar- Midlerne er en del af Satspuljeaftalen fra


kante stigning i selvmordsforsøg blandt unge 2005, hvor der over en 4- årig periode er sær-
kvinder i alderen 15-24 år, som er eskaleret ligt fokus på selvmord.
voldsomt fra 1990 til 2004. Desuden sættes
der ind med forebyggelse over for de to andre
26. juni 2007. Seminar. ”Forebyg professionelt

Kalenderen blackout”. Glostrup. Omtalt i ugebrev 80.

3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,


4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.

21.-22. maj 2007. Konference. ”Praktiske tiltag og 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
behandlingsmetoder i mødet med ADHD blandt børn kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
og unge”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 79. Ugebrev 64.

24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsda-
Omtalt i Ugebrev 71. ge. Kursus ”AKT-området. En grunduddannelse”.
København. Omtalt i Ugebrev 71.
24. maj 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Hø-
je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 78. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Om- brev 62.
talt i Ugebrev 71.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De
30. maj 2007. Kursus. ”Børn der er anderledes. Hvad udfordrende elever”. København. Omtalt i Ugebrev
er normalitet?” Ballerup. Omtalt i Ugebrev 79. 67.

4. juni 2007. Seminar. ”Når uroen dominerer i ind- 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
skoling og SFO”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 79. værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
talt i Ugebrev 63.
6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-
tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67
6.-7. juni 2007. Konference. ”Bag om problemet: Om-
sorgssvigtede børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge- Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbej-
brev 79. de.” København. Omtalt i Ugebrev 68.

7. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte barn”. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med
Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78. særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

7. juni 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Kol- Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
ding. Omtalt i Ugebrev 78. Informer os om kurser, konferencer og semina-
rer i din del af landet. Vær med til at informere
11. juni 2007. Seminar. ”Når uroen dominerer i ind- de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par
skoling og SFO”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 79. linjer eller et link.

14. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte Skriv til:


barn”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78.
akt4u@stofanet.dk
25. juni 2007. Seminar. ”Forebyg professionelt
blackout”. Silkeborg. Omtalt i ugebrev 80.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 81 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 22