Você está na página 1de 21

-UGEBREV

Nr. 82
Tirsdag d. 15.5. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Tak for de mange e-mails som er strøm-
Kai Pedersen (ansvh.)
met ind til AKT4U. De fleste er i denne
Email: AKT4U@stofanet.dk
uge gået på den eventuelle lukning af
Telefon: 20 40 80 57
AKT4U. Tak det varmer med de mange
positive ord. Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Fagfordelingen er i gang. Vi har været i Postadresse: ”Frederikshøj”,
gennem omgangen hvor man kunne skrive Banevej 22, 4180 Sorø.
ønsker til næste skoleår. Måske kan man
så i næste uge komme på kontoret og se
hvad man så har fået eller ikke fået. Det
er altid spændende. Der er stor forskel
på, hvordan man gør det fra skole til sko-
le.
Også en tak til Unge Pædagoger og Ole
Løw for at vi må bringe artiklen ”Intern
konsultation”. Det er så positivt at andre Kai Pedersen Charlotte Andersen
stiller deres artikler til rådighed for Stillinge skole Supportteam
AKT4U. Jeg ville ønske at vi kunne betale Slagelse Gladsaxe

artikelleverandørerne. I dag kom der en


e-mail fra undervisningsministeriet i Sve-
rige angående rettighederne til at over-
sætte nogle svenske artikler og i sidste
uge kom der tilsvarende fra Norge. En
gang i mellem kan det virke overvælden-
de.
Bare lige en servicemeddelelse: Hvis du
er en af dem der gerne vil være med i
AKT4U redaktionen — så hold dig ikke
tilbage. Måske tror du at din kollega har
tilmeldt sig - det er ikke rigtigt. Efter
opråbet i sidste uge har vi ikke fået hen-
vendelser desangående.
Mange varme tanker til dig
fra
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Intern konsultation 1
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

forbundne med at varetage konsulentrollen i et


”Vær nyttig, ikke hjælpsom”
system, som man selv arbejder indenfor. Imid-
(Gianfranco Cecchin) lertid handler det følgende om lærere, der er
Oversættelse efter Gianfranco Cecchin: The Cybernet-
konsulenter for lærere.
ics of Prejudices in the Practice of Psychotherapy. Kar-
nac Books, London: 1994, p. 38.
Når støttecenterlæreren er intern konsulent
(han) for en kollega (hun), bruger han sine
Gennem de seneste ti-femten år har der kun- særlige kompetencer til at hjælpe hende med
net registreres brydninger i forståelsen af at håndtere udfordringer i forhold til en eller
den professionelle hjælperrelation. Den kom- flere elever. Konsultation er med andre ord
plementære relation mellem hjælpsøgende og en indirekte arbejdsform, idet konsulenten
hjælper kan siges oftest ikke har
at være blevet direkte kontakt
udspændt med ”klienten” –
mellem anvisende her eleven eller
(monologiske) og klassen som kon-
autoritative for- sulent
holdemåder og (Johannesen, Eva
samarbejdende m.fl.:1994/2001).
(dialogiske) og Det at skulle va-
faciliterende for- retage en position
holdemåder. Disse som konsulent på
bevægelser eller skift i professionelle inter- en
ventionsformer ses i en skolesammenhæng for skole, hvor man også er lærer, vil nok forekom-
eksempel i det forhold, at lærernes rolleud- me nogle specialundervisningslærere vel udfor-
øvelse i forbindelse med specialundervisning i drende. Det vil nok i høj grad afhænge af sam-
Danmark har været under markant forandring menhængen, om det er mulighederne eller be-
(Egelund, N.:1996/4). Det giver sig i PPR regi grænsningerne, som er i forgrunden. Men for
blandt andet til udtryk i en øget interesse for at gå ind i en sådan afvejning vil det være nyt-
konsultative metoder og forholdemåder (PPR tigt med en præcisering af begrebet konsulta-
:1996/2, 2000/1, 2001/3 , 2002/1, 2003/5&6 tion.
og 2004/2& 3).
1. Begrebet konsultation og intern konsulta-
Denne artikel skal handle om konsultation som tion
professionel arbejdsrelation mellem kollegaer, Konsultation har fælles træk både med super-
altså om at være intern konsulent. Jeg ønsker og intervision (kollegial supervision). Konsulta-
på den måde at bidrage til afklaringen og ud- tion vil jeg definere som et forhold mellem
viklingen af konsultative metoder og forholde- konsulent og konsultant (”consultee”), hvor
måder. sidstnævnte søger hjælp til at løse en ar-
Mange psykologer har sikkert erfaringer med bejdsrelateret problemstilling. Det er en hjæl-
de udfordringer og dilemmaer, som kan være peproces baseret på en kontrakt eller aftale,

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Intern konsultation 2
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

se vejen i lighed med supervisor, til proceskon-


og som forløber gennem flere områder eller
sulenten, som stiller spørgsmål og hjælper kon-
faser.
sultanten med at finde sin vej i lighed med in-
Konsulenten har som regel en anden faglig bag-
tervision. Den vigtigste principielle forskel
grund eller et speciale indenfor det samme el-
mellem konsultation og undervisning - forstået
ler beslægtede fagområde, som det er tilfæl-
som formidling - kan siges at være spørgsmå-
det i nærværende sammenhæng. Konsultation
let om, hvem der bestemmer,
er, som allerede fremhævet, hovedsageligt en
hvad vi er sammen om – det fælles tredje.(2)
indirekte metode i lighed med super- og inter-
Det er ikke usædvanligt, at konsultationsrela-
vision. Den direkte interventions-form vil ikke
tionen har elementer af undervisning, men det
blive behandlet
er konsultantens
her(1). Konsulen-
ønsker og dilem-
ten forholder sig
maer, der danner
som udgangspunkt
udgangspunkt.
til konsultantens
Yderpunkterne i
oplevelser af van-
relationsdefine-
skeligheder i rela-
ringen har jeg ne-
tion til et barn, en
denfor illustreret
klasse, et foræl-
med et kontinuum
drepar. Konsulen-
mellem henholds-
ten kommer ty-
vis vejvisning/
pisk udefra, men
vejsøgning og svar/spørgsmå l(3).
brug af konsultative metoder mellem kollegaer
Konsultation har jeg placeret i midten for at
synes at vinde frem i flere organisationer i
anskueliggøre udspændtheden mellem de to
disse år. Konsulenten har som hovedregel ikke
poler, som jeg skitserede ovenfor. Polariserin-
nogen kontrolfunktion eller noget formelt an-
gen mellem forskellige positioner – ekspert- og
svar overfor konsultantens opgaver i lighed
proceskonsulent kan også beskrives som for-
med intervision, men til foskel fra supervision.
skellige forholdemåder, nemlig en autoritativ
Den interne konsulent kan anskues som en su-
(monologisk)og en faciliterende (dialogisk) for-
pervisor, der indtager en konsulentposition og
holdemåde. Intern konsultation har jeg der-
altså ikke har nogen kontrollerende eller dikte-
imod placeret mere til højre i figuren blandt
rende opgave. Derimod har konsulenten et an-
de undersøgende og faciliterende forholdemå-
svar for konsultationsprocessen. Netop for at
der, da positionen som rådgivende ekspert net-
foregribe afhængighedsforhold og uklare an-
op her er nedtonet.
svars- og magtforhold tillægges kontraktfor-
Jeg lægger i de følgende afsnit op til at se re-
holdet mellem deltagerne stor betydning i kon- lationen mellem den interne konsulent og kon-
sultation (Wenche Fjeldstad: red.1995, side
sultanten som et samarbejde med henblik på
111ff). Kontraktforhandlingen kan resultere i
etablering af en samskabende samtale
relationsdefineringer, der strækker sig fra (Anderson, H. & Swim, S.: 1995).
fagkonsulenten, der kender svaret og kan anvi-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Intern konsultation 3
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

Allerede i opstarten, som ofte kaldes kon- i forhold til hans andre opgaver i syste-
traktfasen, ses forskellen mellem den ekster- met samt afklaring af ansvarsforhold.
ne og interne konsulent tydeligt. Den først • Rammekontrakten, som kan defineres
nævnte er typisk tilkaldt udefra for at bidra- som en aftale mellem de konkrete delta-
ge med hans særlige kompetencer i forhold til gere – konsulent og konsultant(er). Der
den rejste arbejdsmæssige problemstilling. skal for eksempel aftales mål, midler og
Den interne konsulent er måske nok kendt tidsramme for konsultationsrelationen
som sådan, men også og måske først og frem- samt om evaluering af forløbet - hvordan
mest som kollega. Han bliver af ledelsen eller og hvornår det skal ske. Det er sådanne
af en kollega bedt om at påtage sig en konsu- specificeringer af hensigten med relatio-
lentopgave på ”egen” arbejdsplads. Jeg ser det nen og af parternes gensidige rettighe-
som en afgørende forudsætning for at interne der og forpligtigelser, som er særligt
konsulentopgaver kan lykkes, at der tilveje- vigtige, når konsulenten selv er en del af
bringes kontraktforhold på tre niveauer systemet.
(Willert & Madsen: 1996): • Proceskontrakten, som kan ses som et
• Grundkontrakten, som netop indholdsde- redskab i konsulentens løbende regule-
finerer positionen som intern konsulent. ring af selve processen mellem deltager-
Det indebærer ledelsens anerkendelse af ne.
funktionen som konsulent og afgrænsning
Det ligger i min definition af konsultationsrela-
tionen, at den er frivillig, idet jo konsultanten
søger eller beder om hjælp. Jeg skal i det føl-
gende nærmere præcisere den komplementæ-
re relation mellem konsulent og konsultant .
Intern konsultation kan sammenfattende be-
skrives som en relationel proces, hvor både
konsultant og konsulent er bidragydere, og
hvor konsulenten forholder sig undersøgende
og ”fordomsfri”, hvilket defineres af Jerome
Bruner som ”en parathed til at opfatte viden
og værdier fra en mangfoldighed af perspekti-
ver uden tab af sin forpligtethed på egne vær-
dier”.(4)

2. Konsultationsrelationen – position og rol-


leudøvelse
Relationen mellem konsulent og konsultant kan
beskrives som komplementær.
Den komplementære relation fremstår struk-
turelt som præget af ulighed.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Intern konsultation 4
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

Positionerne som konsulent og konsultant for- samme måde, som de øvrige gør. Hvis han deler
udsætter altså gensidigt hinanden. konsultantens og de øvrige systems problem-
Selv om det er en relation som forudsætter en forståelse og måske fastlåste opfattelser, vil
ekspertposition og en position som hjælpsø- han som intern konsulent vanskeligt kunne bi-
gende, er der ikke tale om et hierarkisk for- drage med nye spørgsmål, perspektiver eller
hold, hvor den ene er overordnet, og den anden ideer. Han vil på den ene eller anden måde altid
er underordnet. Men det, de er sammen om, er være en del af systemets hierarki og have et
konsultantens problemer og ikke konsulentens forhold til og meninger om, hvordan opgaverne
eller dennes interesse i at opnå et bestemt skal håndteres, hvilket kan gøre det vanskeligt
resultat. Konsultations-relationen tilstræber i fuldt og helt at have konsultantens ønsker som
forhold til det udgangspunkt for
processuelle konsulentarbej-
aspekt egalitære det. En intern
eller ligeværdige konsulent med
procesformer. stor interesse i
Konsultation kan og stærke menin-
altså karakterise- ger om, hvad der
res som en samar- skal gøres ender i
bejdsorienteret en talsmandsrela-
forholdemåde tion (Hanne Haa-
præget af en lige- vind ifølge Wen-
værdig rolleudøvelse inden for rammen af den che Fjeldstad: red.,1995, side 130) i stedet
komplementære relation. for i en konsultationsrelation. En sådan konsu-
Det fremføres ofte, at det er nemmere at ind- lent vil have vanskeligt ved at se sit eget even-
tage en sådan position og forvalte sådanne pro- tuelle bidrag i forhold til at opretholde proble-
cesformer for en ekstern end en intern konsu- merne.
lent. Det forekommer måske lettere at aner- Den betydning, konsulenten tilskriver en given
kende den eksterne konsulents særlige kompe- social situation, afhænger af det perspektiv,
tencer, end at anerkende en ny position som han ”vælger”. Der er selvsagt tale om valg, der
intern konsulent hos en kollega, hvis arbejds- er begrænset af de erfaringer og den viden,
område og kompetencer man allerede mener at han har og af den kultur, han er en del af. Men
kende. Det kan selvfølgelig også vendes til en opmærksomheden på at vi automatisk anlæg-
fordel for den interne konsulent, at han er ger en ramme for vores iagttagelser, kan åbne
kendt, og tillid allerede er etableret. Den in- vores øjne for, at den samme situation kan op-
terne konsulents måske mest åbenlyse fortrin fattes på forskellige måder. Når vi skal forstå
er hans nærhed og kendskab til systemets op- en situation, må vi med andre ord både iagtta-
gaver, resurser og begrænsninger. Men dette ge hændelsen og vores egen iagttagelse. Man
systemkendskab kan på den anden side også kan sige, at situationen skabes i relationen
udgøre en begrænsning. Den interne konsulent mellem situationen og min iagttagelse af den.
kommer nemt til at se og forstå systemet på Både eksterne og interne konsulenter må for-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Intern konsultation 5
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

Der argumenteres dog i den aktuelle pædago-


holde sig til, hvordan de selv påvirker og bliver
giske debat også for, at læreren netop skal
påvirket af den kultur, de indgår i
træde ud af rollen og blive sig selv, som det
(Campbell,D.:1998, side 29f). De har begge de-
hedder. Med denne optik sættes brugen af
res ”blinde pletter” (5), men på dette område
rollebegrebet lig med ”den uautentiske lærer”
er faldgruberne ofte størst for den interne
og brug af personlighedsbegrebet siges at be-
konsulent.
tegne ”den autentiske lærer”. Her ses rollebe-
grebet analogt med de roller, som skuespille-
Den interne konsulent må skabe sin fagperson-
ren spiller på scenen og ikke som et socialpsy-
lige rolleudøvelse eller stil i interaktion med
kologisk begreb, der refererer til typehandlin-
konsultanterne indenfor det spillerum, kontek-
ger og altså ikke kan tages af og på som en
sten muliggør.
overfrakke (6). De typer af handlinger og situ-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Intern konsultation 6
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

ationer, som positionen, som konsulent identifi- tildelt af andre, og hvilke har jeg selv skabt?
ceres ved, udvikles og forhandles i den sociale Hvilke elementer af rolleudøvelsen er i over-
praksis. Når du forhandler og efterfølgende ensstemmelse med hinanden, og hvilke synes
indtager en position som intern konsulent, får svære at forene?
du samtidig et bestemt perspektiv på virkelig- Nedenstående Marguerit-figur (inspireret af
heden. Fjeldsted:1995,side 179 & Hasselbo:2004, side
Læreren kan selvfølgelig rolleforvalte sin posi- 144) kan måske være nyttig i forhold til at
tion som intern konsulent forskelligt inden for skabe klarhed over forskellige rolleudøvelses-
de mere eller mindre fastlagte rammer. Det er muligheder. Den kan være udgangspunkt for
i denne sammenhæng særlig vigtigt at frem- selvevaluering af ens aktuelle konsulentvirk-
hæve forskellen somhed. Hvad gør
på person og rolle. jeg mest af, og
Det er aldrig ønsker jeg det
identiske størrel- skal være sådan?
ser, om end be- Fremadrettet
greberne gensi- kunne man formu-
digt forudsætter lere og udfylde
hinanden. sætninger som:
Konsulenten kan Hvis jeg som kon-
udfordre konsul- sulent ønsker at
tanten på hendes være mere facili-
rolleudøvelse, uden at det fører til personlig terende og mindre talsmand, så må
belastning, og hun kan lære sig kompetencer, jeg……………….. Oversigten kan på organisations-
der i endnu højere grad sætter hende i stand niveau
til at varetage de opgaver, som rollen også bruges til at drøfte og eventuelt ændre
foreskriver. Men udfordres læreren på sin grund- eller rammekontrakten.
person, ser jeg det som overskridelse af hen-
des grænser eller ”urørlighedszone”(7). Det er
med andre ord afgørende at kunne kende for- 3. Kommunikative kompetencer - kongruens
skel på person og rolleudøvelse, hvis konsulen- Jeg indledte denne artikel med et motto for
ten skal kunne forholde sig refleksivt til sin konsulenter. Dette afsnit kan passende indle-
arbejds-relaterede position og kunne mestre des med endnu et: ”Alt hvad du gør er en in-
en socialt afstemt rolleudøvelse, der balance- tervention”, som Edgar Schein skulle have sagt.
rer mellem involvering og distance. I mellemmenneskelige sammenhænge vil vi in-
I udforskningen af og refleksionen over egen teragere, uanset om vi ønsker det eller ej. Man
funktion må den interne konsulent stille sig kan ikke udvise ikke-adfærd – det modsatte af
selv en række spørgsmål, så som: Hvad er mine adfærd findes ikke (Watzlawick, Paul et.al.:
særlige kompetencer som intern konsulent? 1967). Set i dette perspektiv har al adfærd
Hvad er mit mål med konsulentvirksomheden? kommunikativ betydning, hvilket indebærer, at
Hvilke dele af min rolle-udøvelse har jeg fået uanset hvor meget man forsøger, kan man ikke

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Intern konsultation 7
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

Men risikoen for inkongruens er overhængen-


ikke-kommunikere. Selv når jeg ikke ønsker at
de, hvis der i forvejen er problemer i den in-
kommunikere med nogen, kommunikerer jeg.
terpersonelle relation(Madsen, B.: 1997). Hvis
Min tavshed giver den anden person et bud-
den interne konsulent for eksempel indgår i en
skab om noget – måske afvisning. Den interne
uklart defineret relation, vil relationskommuni-
konsulent, der undlader at medvirke til at klar-
kation overskygge indholds-kommunikationen,
gøre et konfliktfyldt tema i et lærerteam,
og de vil måske ende op i en kamp om define-
kommunikerer måske, at han finder problemet
ringen af relationen. I en sådan situation må
uløseligt eller for ømtåleligt. Vi kommunikerer
konsulenten gøre relationen til samtalens ind-
med andre ord på forskellige niveauer samti-
hold. Han må med andre ord metakommunikere
digt. Der findes under- og overordnede bud-
direkte om deres indbyrdes relation og om
skaber, hvor nogle refererer til andre budska-
nødvendigt genforhandle eller tydeliggøre
ber og dermed klassificerer dem. Man kan si-
grund- eller proceskontrakten.
ge, at al kommunikation har såvel et budskab
Det er konsulentens ansvar at tilstræbe kon-
som et metabudskab dvs. et budskab om, hvor- gruens mellem de forskellige samtidige
dan budskabet kan opfattes(8).
budskaber i kommunikationen, altså at mestre
Et ”ja” er vel et ”ja”? Tja, hvis det verbale ud-
et metaperspektiv på samarbejdsrelationen.
tryk siges tøvende og ledsages af et tilsynela-
dende skuffet ansigtsudtryk, er budskabet
4. Proceskompetencer - progression
noget dobbelt eller tvetydigt. Et ”ja” kan både
Det er allerede fremgået, at konsultation er
kommunikeres kongruent, altså med understøt-
en proces, som forløber gennem et antal områ-
tende budskaber eller inkongruent, som det er
der eller faser. Den måde, konsultationspro-
tilfældet i eksemplet, hvor budskaberne peger
cessen opdeles i faser på, varierer i de for-
i forskellige retninger.
skellige fremstillinger (for eksempel Fjeld-
Den faciliterende og samarbejdsorienterede
sted:1995, Hansson:1995, og Johannesen
konsulent er særlig opmærksom på kommunika-
m.fl.:1994), men progressionen i samtalen sy-
tionens forskellige niveauer, og på hvor let der
nes at være den samme. Lidt skematisk kan
kan opstå uoverensstemmelser mellem for ek-
selve forløbet opdeles i følgende fire områder
sempel verbal(digital) og nonverbal(analog)
eller faser, som dog ikke skal forstås som
kommunikation eller indholds- og relationsbud-
klart afgrænsede fra hverandre i tid og ind-
skaber. Dette interpersonelle kongruensbe-
hold: afklarings- & kontraktfasen, kortlæg-
greb(9) vil jeg kort uddybe i forhold til ind- nings- & undersøgelsesfasen, planlægnings- &
holds- og relationskommunikationen. Når kon-
håndteringsfasen og evaluerings- & afslut-
sulent og konsultant taler sammen om sidst
ningsfasen.
nævntes dilemma, vil de parallelt med indholds-
Jeg har allerede understreget vigtigheden af
kommunikationen også udveksle kommentarer
kontraktafklaring flere gange, så lad mig blot
om deres indbyrdes forhold. Men denne relati-
nævne et par kommunikative kompetencer i
onskommunikation foregår nonverbalt – som
den første fase.
indirekte metakommunikation. Denne samtidige
Det er vigtigt at kunne håndtere situationer
relations-kommunikation vil ofte være befor-
med modsatrettede behov og varierende grad
drende for indholdskommunikationen.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Intern konsultation 8
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

af motivation hos deltagerne. Konsulenten må håbentligt illustrativt eksempel. En kollega til


først og fremmest stille direkte spørgsmål om vores interne konsulent ønsker hjælp med en
disse forhold. ”Jeg oplever, at vi har svært dreng, som hedder Emil og går i den 5. klasse,
ved at finde frem til en fremgangsmåde, som vi som hun er klasselærer for. Hun beskriver ham
begge er tilpas med, kan du hjælpe mig med at på følgende måde:
finde ud af, hvad der går galt?” Man kan sige
at konsulenten bliver ”model” (Hansson:1995) ”Emil er en dreng, der ikke kan sidde stille på
for åbenhed og for at også konfliktfyldte te- sin plads i timerne. Han forstyrrer dem foran
maer kan rejses. Hans procesansvar og den ved til stadighed at tale til dem eller prikke
dermed forbundne procesautoritet må dog ik- dem i ryggen med en blyant. Han afbryder mig
ke forveksles med og andre lærere
indholdsautoritet. og svarer igen
Konsulenten skal med blandt andet
selvfølgelig også påstande om, at
kunne stille timerne er ”jævnt
spørgsmål til af- kedelige” eller
klaring af opgaven ligefrem
og formulering af ”dødssyge”. Han
en kontrakt. Det har et
kunne være voldsomt tempe-
spørgsmål som: rament og er ofte
”Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvad ser du i slagsmål med andre elever. Emil kan ikke kon-
som problemet? Hvordan ser andre involverede centrere sig om de stillede opgaver og laver
situationen? Hvem er det her mest et problem sjældent sit hjemmearbejde.”
for? Hvilke forandringer ønsker du
eller andre? Hvad skulle der gerne være kom- Klasselæreren beskriver sine problemer med
met ud af det, når jeg slutter? Hvad tror du Emil med henvisning til hans personlige egen-
dine kollegaer gerne vil have, der sker? Hvad skaber. Han karakteriseres som værende uro-
ser du helst, jeg gør eller måske netop ikke lig, forstyrrende, voldsom og ukoncentreret.
gør?” Læreren beskriver Emil, som hun ser ham, men
I den følgende kortlægnings- og undersøgel- hendes beskrivelse er ikke virksom i forhold til
sesfase skal der blandt andet foretages en at gøre noget ved problemadfærden. Her kan
problemafklaring og tages stilling til omfanget den interne konsulent være nyttig ved blandt
og karakteren af undersøgelsen. andet at invitere til at se problemet fra mange
Skal kortlægningen alene ske gennem dialog forskellige synsvinkler. Den anlagte fortolkning
med konsultanten eller vælger konsulenten for med henvisning til indre årsager, kan suppleres
eksempel at interviewe andre involverede eller med mulige fortolkninger med henvisning hen-
at foretage klasserumsobservationer? holdsvis til ydre årsager (forældre, voldsfilm,
Med mit fokus på kommunikative kompetencer med mere), til hverdagsteori (opmærksom-
vil problemafklaringen kunne tjene som et for- hedssøgende, med mere) og til relationer og

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Intern konsultation 9
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

kontekst – sammenhæng (Johannesen m.fl.:


1994/2001, side 120f.). 5. Konsultative forholdemåder – perspektiv
og anerkendelse
Konsulenten kan blandt andet gennem spørgs- Det er afgørende for konsultationens forløb,
mål åbne for sådanne nye synsvinkler og for- at det lykkes konsulenten at skabe en atmo-
tolkninger. Han kan for eksempel stille spørgs- sfære baseret på gensidig respekt og nysger-
mål i den hensigt at få klarlagt de relationer, righed. Det forudsætter blandt andet, at den
Emil er en del af. Han spørger måske, ”Hvem er interne konsulenten undgår alliancer, betoner
det Emil oftest snakker med i timerne? Hvor- ressourcer og positive sammenhænge og for-
dan reagerer de på hans henvendelser? Hvad holder sig anerkendende.
tænker du (læreren) om Emil, når han ikke føl- Det betyder i nærværende sammenhæng
ger med i timerne” ? Hvad tror du, Emil tæn- blandt andet, at konsulenten accepterer og
ker om dig?(11) forstår det, konsultanten præsenterer, som
Jeg har i anden sammenhæng formuleret for- meningsfuldt og som resultat af en social prak-
skellige forholdemåder, der i forhold til en ca- sis, hvor alle gør deres bedste ud fra deres
se som ovenstående tilbyder andre perspekti- perspektiv.
ver og måske kan være befordrende i konsu- Men lad os vende tilbage til ovenstående case-
lentens arbejde med at facilitere nye forståel- historie om Emil. Lærerens tolkning har bag-
ser og handlemuligheder. Det vil jeg kort an- grund i de historier, hun livshistorisk har med
skueliggøre i det følgende gennem inddragelse sig. Den mening, hun tilskriver Emils handlin-
af en perspektivistisk og en anerkendende for- ger, sker med baggrund i hendes erfaringstolk-
holdemåde(12). ning, hendes professionelle begreber og anta-
De to resterende faser indeholder fra et kom- gelser samt de aktuelle relationer, hun indgår
munikationsperspektiv ikke afgørende nye i. Der kunne med andre ord have været anlagt
kompetencer. Jeg vil derfor begrænse mig til andre forståelsesrammer og fortalt andre hi-
at nævne et særligt aspekt af relevans for in- storier. Dette kunne hjælpes på vej ved at op-
tern konsultation i forbindelse med evaluering give troen på en objektiv iagttagelse og gengi-
og afslutning. Det kan være vanskeligt tydeligt velse af den sociale verden. En sådan åbning
af markere afslutningen af konsultationsrelati- mod andre fortolkninger kalder jeg en per-
onen, også selv om der er forhandlet kontrakt spektivistisk forholdemåde.
med tydelig tidsafgrænsning. Når partnerne Læreren har med hendes position et professi-
mødes i det daglige, sker det nemt, at konsu- onelt ansvar for, hvilken forståelsesramme hun
lentrelationen bare fader ud uden afsluttende sætter om livet i klassen. Den måde, hun defi-
evaluering og tydelig ophør af den særlige kon- nerer situationer på, afspejler hendes per-
sultationsrelation. spektiv og er afgørende for, hvordan hun
Det er imidlertid den interne konsulents an- handler. ”Hvis man definerer situationer som
svar at sikre afslutningen og tydeliggøre, at en virkelige, er de virkelige i deres konsekven-
eventuelt senere fortsættelse eller genopta- ser” (William Isaac Thomas).
gelse af relationen alene kan sker efter forud Læreren kan med andre ord arbejde med,
indgået aftale. hvordan hun definerer konkrete sociale situa-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Intern konsultation 10
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

tioner. Konsulenten kan i processen med at virker vis-á-vis Emil. Hvordan er du anderledes
formulere nye perspektiver stille spørgsmål i de problemfrie situationer?
som:
Den samarbejdsorienterede konsultationsrela-
o Hvad sker i problemsituationen – hvem gør tion har sam-skabelse (Anderson, H. og Goo-
hvad, hvornår gør de det, hvem er involveret? lishian, H.A. :1992 & Schilling, B. :1997) af nye
o Hvordan reagerer du sædvanligvis vis-á-vis beskrivelser, forståelser og handlemuligheder
på problemadfærden, og hvad plejer at være som hovedformål. Deltagerne i konsultations-
resultatet? processen lærer, mens de deler og udforsker
o Hvad er din(e) nuværende forklaring(er) på, hinandens tanker og følelser. En sådan genere-
hvorfor Emil handler på denne måde? rende sam-tale er med andre ord ikke blot er
o Hvilke positive alternative forklaringer kunne en udveksling af to monologer. Den genereren-
der være på situationen? de samtale fordrer en samtalekontekst, hvor
o Hvordan kunne du udfra én af de positive der billedligt talt er højt til loftet!
forklaringer handle anderledes, end du hidtil
har gjort? Hvad ville du sige eller gøre med Noter
baggrund i den alternative forklaring, du
(forsøgsvis) har valgt? 1 Konsulenten kan også vælge at kombinere
En anden måde hvorpå læreren kan afprøve den direkte og indirekte arbejdsform, hvilket
andre forståelsesrammer og historier er ved kan siges at være tilfældet, hvis han for ek-
at forholde sig anerkendende. Lærerens aner- sempel inddrager klasserumsobservationer i
kendende forholdemåde viser sig ikke ved ros forhold til sit arbejde med konsultantens di-
til eleverne for konkrete handlinger, men gen- lemma.
nem en fremtidsrettet væremåde, der er præ- 2 Underviseren ses som proceskonsulent i
get af en grundlæggende respekt for og aner- Frank Iversen og Henrik Pedersens inspireren-
kendelse af den enkelte elevs ret til at have de de artikel i antologien: ”Anerkendelse i børne-
tanker og synspunkter, som han eller hun nu højde”. Psykologisk Forlag:2004, side 147-172.
engang har(13). Hun er for eksempel særligt 3 Jeg har udviklet modellen henover en årræk-
optaget af det, der fungerer. Ideen er at gøre ke med den seneste version i Hermansen, Løw
mere af det, der lykkes, i stedet for at gøre og Petersen (2004), side 100-104. Jeg har
mindre af det, der ikke virker. Konsulenten kan blandt andet ladet mig inspirere af modeller
i arbejdet med at finde undtagelser for ek- hos Carlberg m.fl. (1984), side 44; Fjeldstad,
sempel foreslå følgende(14): W. (red.,1995), side 129; Johannesen E. m.fl.
o Lav en liste over situationer, hvor Emil ikke (1994/2001), side 16; og Lauvås & Handal
viser den adfærd, som du synes er et problem (1990/1997), side 38.: udviklings- &
o Prøv at identificere forskelle mellem de pro- 4 Min oversættelse efter Jerome Bruner:
blematiske og de problemfrie situationer Acts of Meaning, Harvard University
o Lav en liste over handlinger og kvaliteter, Press:1990, side 30. Dansk udgave: Mening i
som du ikke ønsker at forandre hos Emil handling, Klim: 1999, side 41-42.
o Prøv at identificere det, du allerede gør, som 5 ”Blind plet” er kybernetikeren Heins von

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Intern konsultation 11
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

Foersters betegnelse for det forhold, at vi rumsarbejde i systemisk perspektiv” –


ikke kan iagttage vores egen iagttagelse. Løw:1997.
6 Se til drøftelsen af position/rolle for ek-
sempel Katzenelson, B.:1994, side 139ff. og
Haslebo, Gitte: 2004, side 141ff.. Referencer.
7 Jf. K.E. Løgstrup: Opdragelse og etik. I tids- Anderson, H. & Gooslishian, H. (1992): Från
skriftet Pædagogik:1972/1-2/9-17 samt Løg- påverkan till medverkan. Forlaget Mareld,
strup:1996, side 17ff.. særligt side 40-92.
8 Kommunikationsteorien fremstilles uddyben- Anderson, H. & Swim, S. : Supervision as Col-
de i Hermansen, M.; Løw, O. & Petersen, V. loborative Conversation: Connecting the
(2004), 54-69 & 104-122. Voices of Supervisor and Supervisee. In Jour-
9 Carl Ransom Rogers klassiske brug af kon- nal of Systemic Therapies: 1995, Vol. 14, No.
gruensbegrebet fra ”On Becoming a Person” 2, p. 1-13.
handlede om at være i overensstemmelse med Bateson, Gregory (1972) : Steps to an Ecology
sig selv, om åbenhed og gennemsigtighed. of Mind. Ballantine Books:2000, særligt Part
10 Skandinaviske eksempler på komplekse for- III.
ståelser af socialt samspil kunne være Stein Bruner, Jerome (1990): Mening i handling,
Bråten (2003): Kommunikation og samspil. Fra Forlaget Klim: 1999
fødsel til alderdom. Karsten Hundeide (2003): Campbell, David m.fl. (1998): Systemisk kon-
Barns livsverden. Sosiokulturelle rammer for sultation. Forlaget Munksgaard, særligt side
barns utvikling. Dion Sommer (2003): Barn- 18-66.
domspsykologi. Udvikling i en forandret verden. Carlberg, M. m.fl. (1981) Konsulentarbejde i
11 Der kan læses uddybende om aktiv spørgen daginstitutioner. Dansk psykologisk For-
og lytten i Hermansen, M.; Løw, O. & Petersen, lag:1984.
V. (2004), side 107-122 & 142-153. Kommunika- Egelund, Niels (1996): Ændringer i lærernes
tive redskaber i relation til arbejdet med børn roller. In tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 4,
præsenteres hos for eksempel Merete Holm- side 242-251.
sen (2002): Samtalebilleder. En vej til bedre Fjeldstad, Wence (Red.): Konsultasjon – Mo-
kommunikation med børn. Gyldendal. deller og erfaringer. Forlaget Tano:1995.
12 Der er tale om følgende seks forholdemå- Hansen, K.V. (2000) : Konsultation – en nødven-
der: ”en perspektivistisk, en samarbejdende, dig metode i det pædagogiske-psykologiske
en undersøgende, en anerkendende, en fortæl- arbejde. In tidsskriftet Psykologisk pædago-
lende og en eksternaliserende forholdemåde”. gisk rådgivning, årg. 37, nr. 1, side 81-95.
Se for eksempel: ”Undervisnings-relationen i Hansson, Ulla (1993): Konsultation som psyko-
centrum” in tidsskriftet Unge Pædagoger: logisk metode i skolen. Dansk psykologisk
2003, nr. 1, side 2-14. Forlag :1995.
13 Løvlie Schibbye (2002) ser lytning, forstå- Haslebo, Gitte (2004): Relationer i organisa-
else, accept, tolerance og bekræftelse som tioner. En verden til forskel. Dansk psykologisk
afgørende ingredienser i anerkendelse. Forlag.
14 Frit efter min artikel: ”Lærerens klasse- Hasselbo, Gitte & Nielsen, K.S. : Konsultation i

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Intern konsultation 12
– konsulent i mellemkollegiale relationer.
Af Ole Løw

i organisationer. Kommuneinformation:1997.
organisationer. Dansk psykologisk Forlag:
Pallazzoli, Selvini M. m.fl(1981): De skjulte
1997
psykologiske spil i virksomheder og instituti-
Hermansen, Mads; Løw, Ole & Petersen, Vibe-
oner. Hans Reitzels Forlag:1991.
ke: Kommunikation og samarbejde i professi-
Reichelt og Haavind (red.): Aktiv psykoterapi.
onelle relationer. Forlaget Alinea: 2004.
Perspektiver på psykologisk forståelse og be-
Johannesen Eva., Kokkersvold E. og Vedelser
handling. Forlaget ad Notam, Gyldendal: 1996.
L.: Rådgivning. Tradisjoner, teoretiske per-
Schilling, B. (1997) : Systemisk supervisions-
spektiver og praksis. Universitetsforlaget Oslo
metodik. Et sprogspil for professionelle, der
1994/2001.
anvender supervision. Dansk psykologisk For-
Katzenelson, Boje (1994): Homo Socius. Grund-
lag.
laget for menneskeligt samkvem. Gyldendal.
Schibbye, Løvlie (2002): En dialektisk re-
Lauvås & Handal (1990): Vejledning og prak-
lasjonsforståelse i psykoterapi med individ, par
tisk fagteori. Forlaget Klim: 1997.
og familie. Universitetsforlaget. Akademiske
Løgstrup, K.E. (1956/1991): Den etiske for-
forlag
dring. Samlerens bogklub: 1996, særligt del 1,
Watzlawick, Paul et.al. (1967) : Pragmatics of
side 17-39.
Human Communication: A Study Of Interac-
Løw, Ole (1993) : Temacentreret interakti-
tional Patterns, Pathologies and Paradoxes.
onsmetode (TCI). En psykologisk-pædagogisk
New York: W.W. Norton.
interaktionsmodel. In tidsskriftet Psykologisk
Willert, S. og B. Madsen. (1996): Kontraktens
Pædagogisk Rådgivning, årg. 30, nr. 3, side
funktion i supervision. In: Psykologisk Pædago-
190-199.
gisk Rådgivning: nr. 2. - Et temahæfte om su-
Løw, Ole (1997) : Lærerens klasserumsarbej-
pervision – konsultation – kollegavejledning,
de i systemisk perspektiv. In tidsskriftet
side 99-107.
Unge Pædagoger, nr. 1, side 23-33 og nr. 2,
side 3-16.
Ole Løw, autoriseret psykolog og specialist og
Løw, Ole (1999) : Kollegial supervision i syste-
supervisor i pædagogisk psykologi.
misk perspektiv. Århus Dag- & Aften seminari-
Han er lektor ved Århus Dag- & Aftensemina-
um forlag, 2.udgave.
rium. Underviser på diplomuddannelserne i psy-
Løw, Ole og Svejgaard, E, (2002): Psykologiske
kologi og vejledning & supervision på JCVU,
grundtemaer. Forlaget KvaN.
Århus. Ole Løw har skrevet artikler og bøger
Løw, Ole (2004): Læreren som konsulent –
om professionelle relationer, kommunikation,
konsultation i mellemkollegiale relationer. In
konflikthåndtering, vejledning, supervision,
tidsskriftet Specialpædagogik: 2004, in print
konsultation & skole-hjem samtaler.
Løw, Ole (2005) : Vejledningssamtaler mellem
lærer & elev(er). - Vejledningskompetencer i
en narrativ og mestringsorienteret vejledning.
Under forberedelse – foråret 2005
Billedet som ses i artiklen er lavet af . Chan-
Madsen, Benedicte: Dialog og gensidig for-
ming Meng i 1999. Det oprindelige billede må-
ståelse. Om klar kommunikation
ler 60x120 cm.Jeg

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Til AKT4U
Fra Unge Pædagoger 1

kunne tage stilling til forskellige pædagogiske


Nr. 1-2007 med to artikler om metoders egnethed som indsats mod mobning i
AKT: skolen:
Ole Løw: ”Den måde læreren definerer barnet Ud fra denne grundige analyse kan de argu-
på, kan i sin konsekvens blive til virkelighed!” – mentere for at klassemødemetoden afgjort er
om AKT-medarbejderen som intern konsultati- den mest holdbare metode mens at mæglings-
on mellem servicerende og faciliterende for- metoden og metoden:anerkendende samtaler
holdemåder. indeholder stærkt problematiske elementer i
Ole Gade interviewer fire AKT-lærere i Farum forhold til at modvirke mobning – men kan væ-
kommune: Det individuelle og det relationelle – re velegnede til brug i andre sammenhænge.
et spændingsfelt i enhver klasse og for AKT- Herudover kritiseres DCUMs Mobbenøglen
funktionen i praksis. som håbløst uegnet som redskab (det er bl.a.
(For at læse denne artikel må nummeret købes på baggrund af denne kritik siden hen fjernet
hos UP) fra DCUMs hjemmeside).
Praktiserende AKT-lærere beskriver det ar- Temanummeret starter med en særdeles grun-
bejde, der ligger i at udfordre traditionen ved dig gennemgang af en alvorlig mobbesag, hvor
– via en eksemplarisk case – at få flyttet fokus brugen af klassemødemetoden beskrives ned i
fra den enkelte elevs egenskaber til hele klas- mindste detalje. Ole Gade har interviewet psy-
sens relationer: til relationerne mellem elever kolog Helle Højby og klasselæreren.
og lærere og mellem eleverne indbyrdes. AKT-
lærerne har ladet sig inspirere af Ole Løws Nr. 5-2006 TEMA: Konflikthånd-
definition af AKT-funktionen som en pædago- tering
gisk intervisionsform, der ved hjælp af konsul- Lotte Christy: Konfliktmægling – en sag for
tative metoder udfører en professionel ar- skolen? Artiklen beskriver hvad der konkret
bejdsrelation kolleger imellem. sker i en mæglingsproces. Mægling kan gøre
skolelivet sjovere men samtidig advares der
Nr. 6/7-2005 TEMA: Mobning i mod at betragte mæglingsmetoderne som en
folkeskolen – praksis og analyser værdifri værktøjskasse, der anvendes ukri-
tisk.
af metoder
Et godt sted at være er et godt sted at lære.
Dette temanummer er et modspil til UVM og
På Hjortespring skole kan eleverne selv mægle.
DCUMs indsatser mod mobning, især udgivel-
Korte kurser og grundig introduktion giver et
sen ”Er du med mod mobning – 42 veje til bed-
trygt miljø i hverdagen og i skolegården. Ele-
re trivsel”. (Dansk Center for Undervisnings-
verne stifter tidligt bekendtskab med rollen
Miljø). Her beskrives alle metoder som væren-
som mægler, hvilket fører til en tryggere
de lige lige gode, men sådan er det ikke ifølge
hverdag og et bedre læringsmiljø.
to RUC-studerende
Bodil Weirsøe: Giraffen gaffen guffen – volden
Anja Sixhøj Sørensen og Anna Elizabeth
ned i skuffen. Her diskuteres hvorledes ”ikke-
Thomsen. De tager udgangspunkt i den kritiske
voldelig kommunikation” kan benyttes som red-
psykologi for netop at skabe et grundlag for at

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Til AKT4U Fra Rødekro Skole

Fra Unge Pædagoger Hvad er en AKTèr?


På Rødekro Skole er vi to AKT-lærere; nemlig Mette

2 S. Nielsen og Hanne P. Palle.


Hanne Palle arbejder med elever og klasser fra ind-
skolingen og mellemtrinnet, og Mette Nielsen arbejder
med elever og klasser fra overbygningen.
skab i det pædagogiske professionelle arbejde.
At være AKT-lærer betyder, at man arbejder med
Den konflikthåndterende skole – AKT-arbejdet elever, der har problemer med Adfærd, Kontakt eller
på Tuse skole. Trivsel. Eller sagt på en anden måde børn der ikke tri-
Connie Stendal Rasmussen og Annette Kastrup ves / ikke har det godt i skolen.
Pedersen: Kaos i klassen – eller kommunikation Der kan være mange årsager til, at et barn ikke tri-
og konflikthåndtering. Hvordan sikrer vi børns ves. Det kan f.eks. være mobning, problemer hjemme,
ensomhed, følelsen af at være anderledes, oplevelsen
sociale kompetencer i skolen? Hvordan udvikler
af at være udenfor fællesskabet, lavt selvværd, dårli-
vi demokratisk dannede mennesker i skolen? ge vaner, alkohol og meget mere.
Anna Vadgaard: På H.C. Andersen Skolen skal En AKT-lærer arbejder med eleven, mens eleven er i
man træde varsomt … for her bliver menne- skole. Det betyder, vi koncentrerer os mest om situa-
sker til! Instrumentel undervisning i konflikt- tionen i skolen og prøver at hjælpe her.
håndtering fungerer ikke tilfredsstillende.
Hvordan kommer man i kontakt med en AKT-lærer?
Løsningen er snarere ”konsistente, relations-
Først taler vi med den voksne, typisk læreren, der
kompetente og nærværende voksne”. Skolen
kommer med en bekymring. Læreren tager derefter
beskriver erfaringer med egnede redskaber, kontakt til forældrene for at høre, om de accepterer
bl.a. skriftlighed, omkring begreberne rumme- deres barn taler med os. Så starter vi med den først
lighed mv. samtale.
Annie Elmegaard og Ole Fessel: Konflikten i Forældre er også velkomne til at henvende sig til en
selvet – selvet i konflikten. En teoretisk og AKTèr. Selvfølgelig bør man først kontakte klasselæ-
reren. Jeg vil så informere læreren om, hvad foræl-
praktisk artikel (casebaseret) beskrives en
drene og jeg har talt om, og forældrene vil vide, hvad
lærers konflikthåndtering. jeg siger til læreren.

Tidsskrifterne er på 64 sider og koster 80 Hvordan arbejder en AKT-lærer?


kr. Vi udarbejder forskellige forløb alt afhængig af ele-
Se www.u-p.dk om andre numre af tidskrif- verne og problematikken.
Vi kan f.eks. have samtaler med elever enkeltvis, grup-
tet og de forskellige bøger.
pevis eller klassevis.
Vi kan også komme ind i en klasse og ”være en flue på
væggen” og observere. Disse observationer vil så dan-
ne baggrund for det videre arbejde med klassen.
Typisk aftaler vi forskellige ting, eleverne eller klas-
serne skal arbejde med til næste gang.

AKT-centeret
Cafeen ved biblioteket er vores AKT-center.

Tavshedspligt
En AKTér har tavshedspligt. Det betyder, vi ikke for-
tæller andre, hvad eleven har fortalt med mindre, det
er aftalt med eleven. Vi har selvfølgelig underret-
ningspligt ligesom alle andre ansatte på skolen.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Referat af AKT-interessegruppemøde
mandag den 30. april 2007 i Roskilde

Reserver allerede nu datoen. Dagsorden og


KAT-kassen tilmelding efter sommerferien. Husk at in-
Diana Holm fra Korsør, præsenterede os teressegruppen er for absolut alle som inte-
for KAT-kassen. resserer sig for børn, relationer og trivsel.
Vi så bl.a. en video, hvor vi kunne se og høre,
hvordan man kan bruge redskaberne i prak-
sis.
Alle ønskes en rigtig god
sommerferie!
Besøg fra BUPL og DLF
Hanne Kraul Jensen fra BUPL og Lotte Lan- Ref. Lene Kjøller Jensen
ge fra DLF kom og lyttede og kommentere- AKT-lærer PPR Roskilde
de på de forskellige indlæg, der var omkring
AKT-pædagoger og lærers arbejdsvilkår.
Lærerne gav udtryk for et ønske om, at
fagforeningen ville arbejde for et centralt
forhandlet løntillæg for AKT funktionen.
Det var tilfredsstillende at få fokus på de
forskellige områder, vi tidligere har disku-
teret på vores møder. Lotte og Hanne sag-
de, at de ville returnere til deres bagland
med opmærksomhed på de punkter, der blev
givet udtryk for på mødet.

Ugebladet AKT4U
Vi er rigtig kede af, at Kai fra Slagelse og
redaktør af ugebladet AKT4U, har tænkt
sig at slutte til sommerferien med at udgive
bladet.
Flere forslog at Kai skulle have meget me-
get mere anerkendelse i form af timer og
løn, men hvem kan trylle??
Det blev også foreslået, at ugebladet even-
tuelt kun skulle udkomme en gang pr. må-
ned?? Det er jo alt sammen op til Kai. Har
du tid, lyst og overskud, så er jeg sikker på,
at der stadig er brug for en hånd på redak-
tionen i Slagelse.

Næste møde
Tirsdag den 18. september kl. 14.00-17.00
i Roskilde

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


Flerkulturel rummelighed i skolen 2003 – 2006.
Rapport og evaluering fra et Udviklingsprojekt.

"Flerkulturel rummelighed i skolen" er et pæ- samarbejdspartnere.


dagogisk udviklingsprojekt, udarbejdet i perio- . At formidle erfaringer fra projektet til brug
den 2003-2006, Målet har været at styrke for skoler, der ønsker at igangsætte tilsvaren-
børn og unge mennesker i at håndtere konflik- de initiativer for folkeskolens ældste klasser,
ter og agere inkluderende på tværs af kultu- samt alle andre interesserede. Der er lagt
relle forskelle. Projektet integrerer teorier og vægt på: at formidle en oversigt over projek-
metoder fra tre forskellige fagområder: Kon- tets praktiske realisering på de enkelte skoler
flikthåndtering, anerkendende pædagogik og ved en gennemgang af skolernes handleplaner
kulturforståelse. Projektet har involveret læ- og aktiviteter.
rerteam fra fire folkeskoler over en periode . At bringe en samlet evaluering af projektet
på halvandet år - og er resultatet af et samar- som forløb.
bejde mellem Statens Pædagogiske Forsøgs-
center, Dansk Flygtningehjælp og Center for Udgives og distribueres af:
Konfliktløsning. Center for Konfliktløsning
Nørrebrogade 32
I denne forbindelse er rapporten "Flerkulturel 2200 København N
rummelighed i folkeskolen" blevet publiceret. tlf. 35 20 05 50
Rapportens formål er: e-mail: center@konfliktloesning.dk
www.konfliktloesning.dk
. At give en samlet og let tilgængelig beskrivel-
se af projektforløbet til initiativtagere, pro- Rapporten kan downloades her:
jektets deltagere samt interne og eksterne http://www.dafolo.dk/ref.aspx?id=4196

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


Forældreansvarsloven vedtaget
Et enigt Folketing har vedtaget forældreansvars- forældremyndigheden – fremover orienteres om og
loven, som familie- og forbrugerminister Carina have adgang til at deltage i de generelle sociale ak-
Christensen fremsatte Folketinget i januar måned i tiviteter på skoler og i institutioner.
år og so vi tidligere har omtalt her i Ugebrevet. · Forældre, der flytter indenlands eller udenlands,
Loven betyder bl.a. at det fremover er barnets ret skal 6 uger inden flytningen varsle den anden for-
til begge sine forældre – og ikke forældrenes ret ælder herom. Dette gælder uanset, om der er fæl-
til barnet – der er det bærende element for afgø- les forældremyndighed eller ej. Varslingspligten
relser, om forældremyndighed og samvær. Det af- gælder også for en samværsforælder.
gørende er altså, at den nye lov lægger på til, at · Der kan i særlige tilfælde fastsættes samvær
forældrene har et fælles ansvar for deres barn – med barnet med andre end dets forældre, når der
uanset om samlivet mellem dem er ophævet. Loven ikke er samvær (eller kun begrænset samvær) med
træder i kraft den 1. oktober 2007. den anden forælder. Her tænkes f.eks. på samvær
Loven medfører, at forældre fremover som ud- med bedsteforældre, søskende eller lignende.
gangspunkt har fælles forældremyndighed efter en · Samværschikane skal imødegås ved en opstram-
skilsmisse eller samlivsophævelse, og den fælles ning af praksis for fastsættelse af erstatningssam-
forældremyndighed kan kun ophæves, hvis tungtve- vær og ved, at fogedretternes tvangsfuldbyrdelse
jende hensyn til barnet taler for det. Desuden skal af samværssager effektiviseres. Samværschikane
børn i højere grad inddrages i sager om forældre- skal have større vægt ved bedømmelsen af, hvad
myndighed og samvær, så afgørelser bliver truffet der er i barnets bedste, når der skal træffes afgø-
med udgangspunkt i, hvad der er bedst for det en- relse om barnets bopæl eller forældremyndigheden
kelte barn. over barnet.
· Det skal have betydning for afgørelser om foræl-
Som det er i dag, skal domstolene placere foræl-
dremyndighed og bopæl, hvem af forældrene, der
dremyndigheden hos den ene forælder, hvis der er
har bedst evne til at samarbejde og dermed sikre
uenighed. Det nye er, at domstolene fremover kan
barnets samvær med den anden forælder.
dømme til fortsat fælles forældremyndighed, selv-
· Domstolenes afgørelser om forældremyndighed,
om én af forældrene ønsker at få forældremyndig-
bopæl eller samvær skal begrundes bedre. Det skal
heden alene. Forældrene bliver ad denne vej gjort
således tydeligt fremgå, hvad forudsætningerne
ansvarlige for at samarbejde i forhold til beslutnin-
for en afgørelse er, således at der senere kan læg-
ger omkring barnet.
ges vægt herpå, f.eks. hvis en samværsaftale eller
afgørelse ikke overholdes.
Forældreansvarsloven indeholder desuden følgen- Loven støtter op om de ændrede sagsgange, som
de elementer: statsforvaltningerne har arbejdet efter siden 1.
· Børn skal inddrages i sager efter loven, så deres januar 2007, hvor strukturreformen på det familie-
perspektiv belyses. Dette kan ske ved samtaler, retlige område trådte i kraft. Nu skal alle sager om
børnesagkyndige undersøgelser eller på en anden forældremyndighed, skilsmisse og separation be-
for barnet skånsom måde. Barnet kan undlade at gynde i statsfor-valtningen, hvor der via tilbud om
udtale sig, hvis det ikke vil. f.eks. mægling og rådgivning arbejdes målrettet
· Forældrene har et fælles ansvar for, at et sam- for at opnå forlig mellem parterne.
vær kan lykkes. Forældrene deler som udgangs-
Læs mere om forældreansvarsloven på
punkt udgifterne til transporten af barnet til og
www.familiestyrelsen.dk.
fra et samvær.
· Det skal være muligt at fastsætte samværsord- For yderligere information:
ninger, hvor barnet er lige meget hos hver foræl- Kontakt til familie- og forbrugerministeren, kon-
der (deleordninger). takt pressemedarbejder Louise Stenstrup 25 40
· En forælder, der ikke har del i forældremyndig- 88 48
heden skal – på samme måde som indehaveren af

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19


Kurser, konferencer og seminarer 1

re og vedligeholde netværk. Studievejlednin-


DIPLOMUDDANNELSE: gen er desuden et tilbud til de studerendes
Børn og Unge arbejdspladser om rådgivning og vejledning
omkring uddannelsesplanlægning og om, hvor-
dan den viden den studerende får på uddannel-
sen bedst muligt nyttiggøres til gavn for både
Den nye diplomuddannelse er en videreudvik- den studerende og arbejdspladsen.
ling af den sociale diplomuddannelse, der alle- 
rede findes i dag. Videreudviklingen består i,  En vikarpulje. Styrelsen for Specialråd-
at 1. der er udviklet et nyt modul med særlig givning og Social Service har etableret en pul-
fokus på det at være myndighedssagsbehand- je, hvorfra kommuner kan søge tilskud til an-
ler og det at være leverandør af sociale ind- sættelse af vikarer for medarbejdere, der
satser overfor børn og unge og 2. de eksem- deltager på diplomuddannelsen.
pler og cases der anvendes igennem hele ud- 
dannelsen tager udgangspunkt i børne- og un- Pulje til forsknings- og udviklingsaktiviteter.
geområdet. For at sikre, at underviserne på uddannelsen
har et indgående kendskab til såvel forsknin-
Diplomforløbet består af følgende 6 moduler: gen som kommunernes praksis, har styrelsen
§ Videnskabsteori og teorier om sociale for- etableret en pulje, hvorfra uddannelsesinstitu-
hold tionerne kan søge tilskud til undervisernes del-
§ Teoretiske perspektiver i socialt arbejde tagelse i forsknings- eller udviklingsaktiviteter
med udsatte børn, unge og familier af relevans for undervisningen.
§ Metoder i arbejdet med udsatte børn, unge
og familier Tilmeldingsfrist til uddannelsesstart i septem-
§ Myndighed og leverandør på børne- og un- ber 2007 er 18.juni 2007. For tilmelding kon-
geområdet takt Berit Møller 63 11 32 26, mail: bem@dsh-
§ Projekt- og udviklingsarbejde, dokumenta- o.dk .
tion og evaluering
§ Afgangsprojekt Se mere på hjemmesiden:
www.boerneungediplom.dk
Modulerne kan vælges enkeltvis, men tilmelder
man sig samtlige moduler kan uddannelsen ta-
ges med tilskud fra Styrelsen for Specialråd-
givning og Social Service, så der bliver tale om
en meget lav deltagerbetaling på 6000 kr.
for den samlede uddannelse.

Til Diplomuddannelsen tilknyttes:


 En udvidet studievejledning. Studievejled-
ningen er et tilbud til de studerende om støtte
under uddannelsen samt om hjælp til at etable-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20


26. juni 2007. Seminar. ”Forebyg professionelt

Kalenderen blackout”. Glostrup. Omtalt i ugebrev 80.

3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,


4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.

21.-22. maj 2007. Konference. ”Praktiske tiltag og 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
behandlingsmetoder i mødet med ADHD blandt børn kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
og unge”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 79. Ugebrev 64.

24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. 4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsda-
Omtalt i Ugebrev 71. ge. Kursus ”AKT-området. En grunduddannelse”.
København. Omtalt i Ugebrev 71.
24. maj 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Hø-
je Taastrup. Omtalt i Ugebrev 78. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Om- brev 62.
talt i Ugebrev 71.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De
30. maj 2007. Kursus. ”Børn der er anderledes. Hvad udfordrende elever”. København. Omtalt i Ugebrev
er normalitet?” Ballerup. Omtalt i Ugebrev 79. 67.

4. juni 2007. Seminar. ”Når uroen dominerer i ind- 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
skoling og SFO”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 79. værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
talt i Ugebrev 63.
6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-
tering”. København. Omtalt i Ugebrev 67
6.-7. juni 2007. Konference. ”Bag om problemet: Om-
sorgssvigtede børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge- Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbej-
brev 79. de.” København. Omtalt i Ugebrev 68.

7. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte barn”. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med
Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78. særlige behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

7. juni 2007. Seminar. ”Barn i misbrugsfamilie”. Kol- Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
ding. Omtalt i Ugebrev 78. Informer os om kurser, konferencer og semina-
rer i din del af landet. Vær med til at informere
11. juni 2007. Seminar. ”Når uroen dominerer i ind- de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par
skoling og SFO”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 79. linjer eller et link.

14. juni 2007. Seminar. ”Det seksuelt misbrugte Skriv til:


barn”. Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 78.
akt4u@stofanet.dk
25. juni 2007. Seminar. ”Forebyg professionelt
blackout”. Silkeborg. Omtalt i ugebrev 80.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 82 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21