Side 1 af 2

Analysemodel til kortfilm.

Der skal afleveres et styk skriftlig besvarelse pr. gruppe.

Brug – powerpoint om kortfilm. Den ligger på hjemmeside.
Brug også gerne http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2

HUSK AT BEGRUNDE DINE SVAR.

• Præsentation (titel, længde produktionsår og instruktørens navn).

• Genre (hvilken genre tilhører filmen?)
a. Fiktionsfilm – opdigtet (realistisk, fantastisk)
b. Dokumentarfilm – handler om virkeligheden
c. Faktionsfilm – blanding af opdigt og virkelige hændelser
d. Kortfilm varighed under 34 min. – Spillefilm – Novellefilm varighed 15 – 60 min.
e. Animationsfilm, stumfilm, dogmefilm, propagandafilm, reklamefilm……
• Et fyldestgørende referat.
• Persongalleri (hvilke personer er med i filmen og hvad er deres evt. filmnavne).
• Personkarakterstik af de vigtigste personer (ydre, indre, samspil med sig selv, familie,
venner, job, fritid, miljø…..Sker der en udvikling med personen?).
• Miljø (hvilket miljø er vi i?) – er med til at fortælle om personernes livssituation (On
location – på stedet uden brug af kulisser og/eller studieoptagelser – kulisser bygget i et
atelier/studie
• Historisk tid (i hvilket årstal foregår historien?)
• Tidsforhold (hvor lang tid udspiller handlingen sig over).
• Komposition (berettermodel, aktantmodel, kontraktmodel, Plot-pointmodel)
• Tema(er).

Udvælg en sekvens til filmteknisk analyse:

Billedudsnit/beskæring - er der steder hvor dette har speciel betydning (supertotal, total,
halvtotal, nær og ultranær, nakkeskud(person ses bagfra))?

Synsvinkel - er der steder, hvor dette specielt har betydning (fugl, normal- frøperspektiv,
objektivt (vi er tilskuere), subjektivt (over skulderen, vi ser hvad en af personerne ser))?

Kamerabevægelse - er der steder, hvor denne har speciel betydning - panorering (fra side
til side) og tiltning (op og ned), zoom, travelling, håndholdt?

Lys - er der steder, hvor lyset har speciel betydning - belysning af motiver, belysning af
helheder, stærkt lys, blødt lys, mørkt lys, skyggevirkning

Lyd (vigtig del af filmens fortælling)

- Synkron lyd: lyd og billede følges ad (real, effektlyd, speak (der tales ind i kameraet))
- Asynkron lyd: lyden er ikke en del af billedernes indhold (underlægningsmusik, voice-
over, Off-screen (varsel om noget vil ske))

Klipning - Er der få klip!! Mange klip!! Ingen klip!!

- kontinuitetsklip (usynlige klip) – klip i "bevægelses- eller blikretningen"
- montageklip (synlige klip) – brud i handlingen (Mand – Pistol = mord)
- match-cut (Klip mellem ting i billedet, der matcher)
- krydsklip (der klippes mellem to samtidige handlinger, som vil mødes til sidst)
- parallelklip (der klippes mellem to samtidige handlinger, som ikke forenes til sidst)
 Side 2 af 2

Klipperytme (høj hastighed / hurtige klip i dramatiske højdepunkter, lange

indstillinger / lange indstillinger, der næsten får handlingen til at gå i stå)

Budskab:
• Instruktørens budskab(er) (ofte kan man finde instruktørens budskab ved at kigge på
filmens temaer; kærlighed, pubertet m.m.).
• Egen vurdering af filmen
• Perspektivering (set i forhold til) til fx andre film, den historiske periode, verdens
situation i dag eller dit eget liv.

Hvis du vil op at ringe: Raskin

1. Person-fokus kontra en klarhed ang. hvis historie der fortælles, forsyner tilskueren
person-interaktion med et solidt ståsted i filmen, mens vedkommendes
interaktion med historiens øvrige personer skaber liv i
fortællingen og formindsker faren for statisk portrættering.

2. Kausalitet kontra valg årsagssammenhæng er central i fortællingen og stammer fra

valg truffet af hovedpersonen/hovedpersonerne~ som får ting
til at ske, idet han/hun/de griber chancerne for at handle;
initiativ/respons-figurer kan hjælpe til at sikre at kausaliteten
udspringer af personernes vilje.

3. Konsekvens kontra personerne bliver defineret tidligt i filmen, og derefter handler

overraskelse de i overensstemmelse med de egenskaber de får tilskrevet;
men selv om de forbliver "in character," er deres handlinger
aldrig forudseelige og bliver ved med at overraske tilskueren
gang på gang.

4. Billede kontra lyd i stedet for at fortælle en historie hvor lyd danner en auditiv
baggrund for udelukkende billedbaserede handlinger, kan en
kortfilm lade personerne producere og reagere på lyde, således
at lyd udløser og selv er en del af handlingerne.

5. Person kontra ting Fremfor at personerne svæver i et ubestemt rum kan de

interagere med særprægede fysiske omgivelser og med
enkelte genstande som har stor betydning for dem, således at
der opstår et samspil mellem personernes subjektivitet og
ydre, materielle ting.

6. Enkelhed kontra dybde
en historie der er tilstrækkeligt enkel kan give plads til
tilskueren, som fra et ståsted inde i fortællingen kan være med
til at udforske og konstruere dens betydningsmæssige dybde,
mens en historie der er så kompleks at den overvælder eller
forvirrer, holder tilskueren på afstand og paradoksalt
resulterer i en fornemmelse af historien som værende flad.

7. Økonomi kontra helhed
kortfilmen kan være skåret ind til benet med alle "darlings"
fjernet, således at kun det absolut nødvendige er tilbage, uden
at fortællingen virker skrabet eller ufuldstændig; alle
ovennævnte samspilsformer samt en slutning der lukker
fortællingen (fx ved hjælp af en tilbagevenden til tidligere
begivenheder og/eller symbolske handlinger der gør de sidste
øjeblikke særligt betydningsfulde) kan bidrage til tilskuerens
oplevelse af filmen som en fuldendt helhed.