Analysenoter Final

Dan Beltoft og Klaus Thomsen
Aarhus Universitet 2009

Talflger og -rkker
Introduktion til Matematisk Analyse
Zenons paradoks om Achilleus og skildpadden
Achilleus lber om kap med en skildpadde. Achilleus
lber 10 gange hurtigere end skildpadden, s den
fr et forspring p 100 fod. Nr Achilleus har tilba-
gelagt de frste 100 fod, vil skildpadden have bev-
get sig 10 fod. Efter yderligere 10 fod for Achilleus vil
skildpadden stadig fre med 1 fod, og s fremdeles.
Achilleus kan aldrig overhale skildpadden.
Talflger og -rkker
Introduktion til Matematisk Analyse
Dan Beltoft og Klaus Thomsen
Aarhus Universitet 2009
Indholdsfortegnelse
Forord iii
Indledning v
Kapitel 1 Talflger 1
1.1 Flger af tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
1.2 Konvergens af talflger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1.3 Regneregler for grnsevrdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
1.4 Cauchy-flger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
1.5 Monotone flger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
1.6 Supremum og inmum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
1.7 Limes superior og limes inferior . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
1.8 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Kapitel 2 Uendelige rkker 49
2.1 Denition og konvergens af talrkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
2.2 Addition og multiplikation af rkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
2.3 Geometriske rkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
2.4 Alternerende rkker og absolut konvergens . . . . . . . . . . . . . . 57
2.5 Konvergenskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
2.6 Potensrkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
2.7 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Appendikser
Appendiks A De komplekse tal 93
Appendiks B De reelle tal 99
B.1 Uendelige decimalbrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
B.2 Mngder og talomrder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
B.3 Fuldstndighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
B.4 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
i
Indholdsfortegnelse
Appendiks C Logik og bevisteknik 111
C.1 Udsagn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
C.2 De logiske operationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
C.3 Regneregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
C.4 Beviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
C.5 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Appendiks D Om limsup og liminf 125
Litteratur 129
ii
Forord
Disse noter er blevet til i lbet af forret 2009 og udgr den centrale del af undervis-
ningsmaterialet til kurset Introduktion til Matematisk Analyse ved det naturviden-
skabelige fakultet p Aarhus Universitet. Ambitionen har vret at lave en lrebog
der passer til mlgruppen som udgres af frstersstuderende optaget p Matematik-
og Matematik-konomi-indgangene. Hensigten er at give en introduktion til teori-
en om uendelige rkker, p en sdan mde at lseren samtidig tilegner sig nogle
vigtige og centrale begreber og metoder i den matematiske analyse. Det drejer sig
isr om at introducere matematiske beviser og bevismetoder, som er en uundvrlig
del af den moderne matematik. Tilegnelsen af disse metoder er mindst lige s vigtig
som kendskabet til teorien for talflger og rkker. Vi har derfor valgt at supplere
fremstillingen af de matematiske emner med en rkke bemrkninger, der fremhver
vigtige og generelle trk ved de anvendte metoder. Disse bemrkninger er markeret
med en lille advarselstavle i marginen. Desuden har vi medtaget en mindre serie
appendikser som bl.a. omhandler bevismetoder og logik.
Strstedelen af teksten udgres af denitioner, stninger og beviser samt en
stor portion eksempler. Nogle stninger har status af lemma, dvs. hjlpestning,
andre kaldes korollar eller flgestning. Et lemma er typisk et resultat som ikke
er interessant i sig selv, men som bruges i beviset for en senere stning. Et korollar
er et resultat som let flger af en netop bevist stning. Lseren vil ogs stde p
propositioner. En proposition er et resultat som er vigtigere end et lemma men ikke
vigtigt nok til at blive kaldt en stning. Til hjlp for lseren markeres afslutningen
af et bevis med en lille rkant . Eksempler afsluttes med og bemrkninger med .
Visse af bogens afsnit afsluttes med en lille sand/falsk quiz, markeret med en op-
lysningstavle i marginen. Hver af disse quizzer omhandler den teori der er behandlet
siden den sidste quiz, dvs. materiale fra t eller to afsnit. Lseren opfordres til at
prve krfter med quizzerne under lsningen af noterne for at styrke forstelsen af
de nye begreber der introduceres.
Vores fremstilling er p ere punkter inspireret af Ebbe Thue Poulsens bog Funk-
tioner af en og ere variable (Gads Forlag, 2001) som hidtil er blevet brugt ved un-
dervisningen i Introduktion til Matematisk Analyse, selvom det kun er en begrnset
del af emnerne fra denne vi behandler her. Mange af vores opgaver er hentet direkte
iii
Forord
fra Thue Poulsens bog, og vi er ham taknemlig for tilladelsen til at anvende dette
materiale. I Indledningen til Funktioner af en og ere variable har vi fundet flgende
formulering, som vi mener beskriver et meget vsentligt forhold, og som vi derfor
gerne gentager her fordi det ogs glder for disse noter:
Der er i prsentationen af stoet lagt mere vgt p prcision og beviser,
end der er tradition for i gymnasiet. Faktisk er mange af beviserne gennemfrt
med s mange detaljer, at nogle givetvis vil kalde fremstillingen pedantisk. [. . .]
Formlet med den [. . .] pedantiske fremstilling er at minde lseren om, at
alle matematiske beviser principielt skal vre fuldstndige. Dette krav er imid-
lertid et ideal, som matematikere ofte vlger at g p kompromis med, fordi
kravet om fuldstndighed gr beviserne lngere og ofte ogs mindre overskue-
lige. Nr man skriver for lsere med mere erfaring og strre overblik, udelader
man derfor tit en del af detaljerne [. . .]. I s fald er det underforstet, at for-
fatteren for sig selv har gennemtnkt disse detaljer, og at lseren br gre det
samme.
Vi har lagt et stort arbejde i at udradere fejl i disse noter. Det vre sig matemati-
ske svel som typograske. Rune Esdahl-Schou har lst nogle forelbige versioner af
noterne og har p denne mde hjulpet os med at rette en rkke fejl og mangler. Lars
Madsen har stillet sin store L
A
T
E
Xniske ekspertise til rdighed. Vi undskylder p
forhnd for de fejl, der med garanti stadig er at nde. De er alle den anden forfatters
skyld!
Dan Beltoft og Klaus Thomsen, Juni 2009
iv
Indledning
En uendelig sum af tal
a
0
+a
1
+a
2
+a
3
+
kaldes ogs for en uendelig rkke. Fx kan det vre rkken
1 + 2 + 4 + 8 + 16 + (1)
eller rkken
1
2
+
1
4
+
1
8
+
1
16
+
1
32
+ (2)
Denne bog handler om den matematik der skal bruges for at give mening til og
anvende sdanne uendelige rkker af tal.
Egentlig handler det alts blot om at lgge uendeligt mange tal sammen. Men
det er ikke s enkelt, og giver let anledning til mrkelige resultater hvis man ikke
passer p. Et helt naivt forsg p at bestemme summen af leddene i rkken (1) kunne
best i at hndtere den som en almindelig endelig sum, og argumentere p flgende
mde: Vi kender ikke summen af rkken s lad os betegne den x. Hvis vi ganger (1)
med 2 og tillader os at anvende sdvanlige regneregler for endelige summer nder
vi, at
2x = 2 1 + 2 2 + 2 4 + 2 8 + = 2 + 4 + 8 + 16 + , (3)
hvilket er den samme rkke som (1), men med frste led, 1, udeladt. Det leder os
til, at x br opfylde ligningen
2x = x 1,
der som bekendt kun har lsningen x = 1. S hvis vi tror p at uendelige sum-
mer kan hndteres efter samme principper som endelige summer nr vi frem til det
urimelige resultat at summen af rkken (1) br vre 1. Hvis vi derimod benytter
samme fremgangsmde p (2) og kalder summen y, nder vi at
2y = 2
1
2
+ 2
1
4
+ 2
1
8
+ 2
1
16
+ = 1 +
1
2
+
1
4
+
1
8
+ ,
v
Indledning
der jo er det samme som (2), men med det ekstra led 1. Alts br y vre lsning
til ligningen 2y = 1 + y, og dermed y = 1. Hvilket jo de este kan se er et uhyre
rimeligt bud p hvad summen af (2) m vre. Alligevel kan det faktum at summen
af rkken (2) giver et endeligt resultat, for tilstrkkeligt lososk anlagte personer
opfattes som et paradoks.
Under alle omstndigheder br disse enkle eksempler mane lseren til forsig-
tighed i sin omgang med uendelige rkker og tjene som legitimation for den meget
grundige tilgang som den moderne matematik foreskriver, og som er emnet for denne
bog. Udgangspunktet er i den moderne tilgang de skaldte afsnitssummer
s
n
= a
0
+a
1
+a
2
+ +a
n
som fremkommer ved at addere de frste n + 1 led. For den frste rkkes vedkom-
mende, alts (1), ser man let at disse afsnitssummer s
1
, s
2
, s
3
, osv. vokser ud over alle
grnser og ikke nrmer sig noget endeligt tal. Derimod nder man uden de store
problemer at afsnitssummerne for den anden rkkes vedkommende vil vre givet
ved formlen
s
n
= 1
1
2
n+1
,
der jo nrmer sig 1 mere og mere nr n vokser. S en hel del tyder p, at den
afgrende forskel p de to eksempler kan ases af, hvordan afsnitssummerne opfrer
sig. Og at det afgrende synes at vre, hvorvidt flgen af afsnitssummer
s
1
, s
2
, s
3
, s
4
, osv.
nrmer sig et tal nr n vokser. For at forflge dette synspunkt, at en uendelig rkkes
opfrsel skal afgres af hvorledes afsnitssummerne opfrer sig, m vi frst udvikle
noget teori om flger af tal, og om hvordan vi p sikker grund kan give mening til
at en flge af tal nrmer sig noget.
vi
Kapitel 1
Talflger
1.1 Flger af tal
Frst den formelle denition af, hvad en talflge er for noget:
Denition 1.1. En flge af tal er en funktion a: N C.
Her betegner N de naturlige tal, inklusive 0, og C de komplekse tal. De reelle tal
betegner vi med R og vi opfatter dem som en delmngde af C. I Appendiks A ndes
en kort gennemgang af hvad de komplekse tal er og hvordan man regner med dem.
Sdvanligvis anfrer man flgen a: N C ved at angive vrdierne af funktionen
a i den naturlige rkkeflge: a
n
n=0
= a
0
, a
1
, a
2
, a
3
, a
4
, . . . , hvor
a
n
= a(n).
Tallet a
n
siges at have indeks n. I notationen a
n
n=0
er det uden betydning hvilket
symbol der bruges for indekset. Talflgen kunne lige s vel skrives a
i
i=0
eller
a
=0
.
Eksempel 1.2. Flgen
a
n
=
1
n
,
n = 1, 2, 3, . . . , svarer til funktionen a: N C som sender n N til
1
n
. Bemrk at
a ikke er deneret for n = 0.
Som ovenstende eksempel viser er det nogle gange naturligt at begynde indi-
ceringen af en flge andre steder end med n = 0. Vi vil generelt kun interessere os
for talflgers opfrsel nr n vokser mod uendelig, og derfor er det ikke vigtigt hvor
nummereringen starter.
1
Kapitel 1 Talflger
Eksempel 1.3. De naturlige tal N kan opfattes som en flge:
a
n
= n,
n = 0, 1, 2, 3, . . . , som svarer til funktionen a: N N givet ved at a(n) = n.
Eksempel 1.4. Lad i =
1 C. Vi denerer en talflge a
n
n=0
ved at
a
n
= i
n
.
Alts er a
n
tallet i oplftet til nte, alts ganget med sig selv n gange. S a
0
= i
0
= 1,
a
1
= i, a
2
= i i = 1, a
3
= i
3
= i i i = 1 i = i, a
4
= i
4
= i
2
i
2
= (1)
2
= 1,
osv. Mere formelt:
a
n
=
_
_
1 nr n 0 modulo 4
i nr n 1 modulo 4
1 nr n 2 modulo 4
i nr n 3 modulo 4
Flgen er periodisk, idet tallene 1, i, 1, i gentages i det uendelige.
Eksempel 1.5. Funktioner kan ogs give anledning til flger. Fx kan sinus-funk-
tionen bruges til at denere flgen
a
n
= sin n.
Ved brug af en lommeregner kan man s bestemme approksimative vrdier for a
n
:
a
0
= sin 0 = 0
a
1
= sin 1 0, 814709848078965066525023216303
a
2
= sin 2 0, 909297426825681695396019865911
a
3
= sin 3 0, 141120008059867221007448028081
a
4
= sin 4 0, 7568024953079285137263909451183
a
5
= sin 5 0, 95892427466313846889315440615599
a
6
= sin 6 0, 27941549819892587281155544661189
a
7
= sin 7 0, 65698659871878909039699909159364
og s videre.
Eksempel 1.6. Flger kan vre konstante. For ethvert komplekst tal z kan vi
denere en flge a
n
n=0
ved at
a
n
= z
for alle n.
Eksempel 1.7. Flger kan deneres rekursivt. Et bermt eksempel er Fibonacci-
flgen a
n
n=1
som deneres ved at
a
1
= a
2
= 1
og
a
n
= a
n1
+a
n2
, n 3.
Alts er a
3
= 2, a
4
= 3, a
5
= 5, a
6
= 8 osv.
2
1.2 Konvergens af talflger
Denition 1.8. En talflge a
n
n=0
er konvergent nr der ndes et tal a C
som opfylder, at der for ethvert > 0 ndes et naturligt tal N N sledes at
[a
n
a[
nr n N.
Betingelsen i Denition 1.8 kan ogs skrives ved brug af kvantorer:
> 0 N N: [a
n
a[ n N. (1.1)
Denne smre af matematiske symboler kan lses p flgende mde: For alle
epsilon strre end nul ndes der et naturligt tal N, sledes at afstanden mellem a
n
og a ikke er strre end epsilon, nr n er strre end eller lig med N. En alternativ
formulering kunne vre: For alle epsilon strre end nul ndes der et naturligt tal
N, sledes at nr n er strre end eller lig med N, er afstanden mellem a
n
og a ikke
strre end epsilon. P matematisk ville dette skrives
> 0 N N n N : [a
n
a[ . (1.2)
Hvilken af de to matematiske skrivemder der benyttes er mest en smagssag.
I disse noter vil vi oftest benytte kvantorer som forkortelser for sproglige formulerin-
ger, og ikke som logiske symboler. I Appendiks C kan du lse mere om kvantorer.
I helt jvne ord kan betingelsen i Denition 1.8 fx beskrives ved at sige, at
elementerne i flgen fra et vist trin alle skal ligge s tt p a som vi mtte nske.
Hvis vi tnker p de komplekse tal som en plan kan betingelsen beskrives ved, at
enhver cirkelskive af radius med centrum i punktet a C indeholder alle de tal i
flgen, som har index N eller hjere. Der er alts kun endeligt mange tal i flgen
som ikke ligger indenfor en sdan cirkel. Se Figur 1.1.
Figur 1.1: Konvergens af en talflge
Et N N som opfylder (1.1) for et givet > 0 siges at afparere dette . Nr
betingelsen i Denition 1.8 er opfyldt kalder vi a for flgens grnsevrdi, og vi
siger at flgen konvergerer mod a. Dette skrives kort:
lim
n
a
n
= a.
En talflge der ikke er konvergent kaldes divergent.
3
Kapitel 1 Talflger
Eksempel 1.9. Flgen a
n
=
1
n
fra Eksempel 1.2 konvergerer mod 0, og har alts
grnsevrdien 0. For at vise det, skal vi iflge Denition 1.8 for ethvert positivt
gre rede for, at der ndes et naturligt tal N s
[a
n
0[ (1.3)
for alle n N. Nu er
[a
n
0[ =
1
n
0
=
1
n
,
s kravet er, at der skal ndes et N s
1
n
nr n N. Men
1
n
n
1
, s vi
ser, at hvis blot N er et naturligt tal strre end
1
, s vil (1.3) vre opfyldt for alle

n N.
n
=
1
n
2
konvergerer ogs mod 0: Lad > 0 vre givet.
Iflge Eksempel 1.9 kan vi nde et N N s
1
n
for alle n N. Men s er
1
n
2
0
=
1
n
2

1
n

for alle n N. Se ogs Opgave 1.27.
n
=
n+1
n
konvergerer mod 1. Dette kan indses p flgende
mde:
[a
n
1[ =
n + 1
n
1
1 +
1
n
1
=
1
n
. (1.4)
Fra Eksempel 1.9 ved vi at lim
n
1
n
= 0, s for ethvert > 0 kan vi nde et N N
s
1
n
nr n N. Og s fortller (1.4) os, at [a
n
1[ nr n N.
Ikke alle flger har en grnsevrdi. Fx er det ikke svrt at indse at flgen a
n
= n
fra Eksempel 1.3 ikke har en grnsevrdi. Men hvis der er en grnsevrdi, er den
entydigt bestemt:
En flge kan ikke have mere end n grnsevrdi.
Et bevis for denne pstand kan forlbe som flger ved brug af et modstridsargu-
ment: Antag a og b begge opfylder betingelsen i Denition 1.8 og antag for modstrid
at a ,= b. S er [a b[ > 0 og vi kan anvende betingelsen med
=
1
3
[a b[ (1.5)
til at nde N
a
, N
b
N sledes at
[a
n
a[ (1.6)
nr n N
a
og
[a
n
b[ (1.7)
nr n N
b
. Nr n er strre end bde N
a
og N
b
kan vi bruge bde (1.6) og (1.7), og
nder s ved brug af trekantsuligheden (A.17), at
[a b[ = [a a
n
+a
n
b[ [a a
n
[ +[a
n
b[

3
+

3
=
2
3
.
Det er i modstrid med (1.5), og derfor m antagelsen om at a ,= b, vre forkert.
4
n
= i
n
fra Eksempel 1.4 er ikke konvergent. Den skifter
jo hele tiden mellem tallene 1, i, 1, i, og kommer ikke vilkrligt tt p noget andet
tal. Men lad os give et formelt bevis for, at denne flge ikke konvergerer:
Antag for modstrid at der ndes et tal a C sledes at vi for ethvert > 0 kan
nde et N N med den egenskab at [a
n
a[ nr n N. Et sdant N skal vi
alts specielt kunne nde nr =
2
3
. Alts m vi have, at
[a
n
a[
2
3
nr n N. Heraf flger s, at
[a
n
a
n+1
[ = [a
n
a +a a
n+1
[ [a
n
a[ +[a a
n+1
[
2
3
+
2
3
=
2
2
3
(1.8)
nr n N. Men det kan ikke vre rigtigt, for uanset hvilket n vi betragter er
[a
n
a
n+1
[ = [i
n
i
n+1
[ = [i
n
(i 1)[
= [i
n
[[i 1[ (jvf. (A.10))
= [i[
n
[i 1[ = 1
n
[i 1[ = [i 1[
=
_
1
2
+1
2
=
2.
(1.9)
i modstrid med (1.8). Alts kan flgen ikke vre konvergent.
Bemrkning. Bde i Eksempel 1.12 og i beviset for entydigheden af en grnse-
vrdi har vi en antagelse om at konvergensbetingelsen (1.1) er opfyldt. Og det er
jo et krav, der omfatter alle > 0. Som det er tilfldet i de to eksempler, bruger
man ofte sdan en antagelse ved at vlge et srlig snedigt og s udnytte at man,
iflge (1.1), skal kunne nde et N der virker for netop dette valg af . Valget af det
rette krver naturligvis at man analyserer situationen frst. Da forfatteren fandt
p Eksempel 1.12 lavede han fx vurderingen i (1.9) frst, og valgte derefter sit .
Eksempel 1.13. Lad t ]0, 1[ og st a
n
= t
1
n
, n = 1, 2, 3, . . . . Denne flge kon-
vergerer mod 1:
lim
n
t
1
n
= 1. (1.10)
Dette kan vises p flgende mde. Funktionen f(x) = x
1
n
= e
1
n
ln x
er dierentiabel
p intervallet ]0, [ og
f
(x) =
1
nx
e
1
n
ln x
.
Fra dierentialregningens middelvrdistning (side 279 i [S]) ved vi, at der ndes et
s [t, 1] s
f(1) f(t) = f
(s)(1 t). (1.11)

Da ln s 0 er e
1
n
ln s
1 og derfor er
[f
(s)[
1
ns

1
nt
.
Indsttes dette i (1.11) fr vi estimatet
1 t
1
n
= [f(1) f(t)[ = [f
(s)[[1 t[
1 t
nt
. (1.12)
5
Kapitel 1 Talflger
Lad s > 0 vre givet. Vlg N N s stor at N
1t
t
. Nr n N er n
1t
t
og
dermed er
1t
nt
. Ved brug af (1.12) nder vi, at
1 t
1
n

nr n N. Dermed har vi vericeret (1.10).
Eksempel 1.14. Lad z C. Flgen
a
n
= z
n
,
n = 0, 1, 2, . . . , er konvergent med grnsevrdi 0 nr
[z[ < 1.
For at vise det skal vi for et givet > 0 nde et N s
[z
n
0[ = [z
n
[ (1.13)
nr n N. Til det forml kan vi antage, at < 1. Thi hvis vi har vist, at vi kan
afparere ethvert ]0, 1[ kan vi ogs afparere et 1: Vi vlger blot et N som
afparerer
1
2
. S vil (1.13) vre opfyldt for alle n N. Vi antager alts, at > 0 og
at < 1. Iflge Eksempel 1.13 er lim
n
1
n
= 1, s der ndes at N N s stort at
1
n
1
1 [z[
nr n N. Heraf flger specielt, at
1
n
[z[
nr n N, og derfor ogs at [z[
n
nr n N. Da [z
n
[ = [z[
n
(iflge (A.10)) ser
vi at (1.13) er opfyldt nr n N.
Bemrkning. I det foregende eksempel argumenterede vi for, at det er nok at
vericere betingelsen (1.1) for alle er mindre end 1. Dette er et generelt princip,
som ofte anvendes. For at vericere at konvergensbetingelsen (1.1) er opfyldt, er det
tilstrkkeligt at betragte er som er mindre end et eller andet fast tal, fx alle > 0
som er mindre end 10
23
, hvis man foretrkkker det.
Eksempel 1.15. Talflgen
a
n
=
_
n 1
n
_1
n
,
der begynder med tallene a
1
= 0, a
2
=
_
1
2
, a
3
=
3
_
2
3
, a
4
=
4
_
3
4
osv., konvergerer
mod 1. Dette kan vises ved at sammenligne med flgen fra Eksempel 1.13: Nr n 2
er
1
2

n 1
n
1,
s da funktionen s s
1
n
= exp
_
1
n
ln s
_
er voksende flger at
_
1
2
_1
n
_
n 1
n
_1
n
1
1
n
= 1
6
nr n 2, og dermed er
[a
n
1[
_
1
2
_ 1
n
1
. (1.14)
Nr vi s har givet et > 0 kan vi iflge Eksempel 1.13 nde et N 2 s
_
1
2
_ 1
n
1

nr n N. Og s flger det fra (1.14) at
[a
n
1[
nr n N.
Quiz 1. Afgr hvorvidt udsagnene er sande eller falske. Giv beviser for de pstande
du mener er sande, og nd modeksempler til dem du mener er falske. Lad a
n
n=0
vre en kompleks talflge.
Udsagn Sand Falsk
(1) Hvis N N afparerer > 0 i betingelsen (1.1), s
vil 2N afparere

2
.
vil N
2
afparere 2.
vil ethvert N
N ogs afparere .
(4) En konstant talflge er konvergent.
(5) Hvis en flge af heltal er konvergent, s er grnse-
vrdien et heltal.
(6) Hvis en flge af rationale tal er konvergent, s er
grnsevrdien et rationalt tal.
(7) Hvis en flge af irrationale tal er konvergent, s er
grnsevrdien et irrationalt tal.
(8) Enhver rekursivt deneret flge er konvergent.
(9) Hvis der ndes et a C som opfylder at
N N > 0 n N: [a
n
a[ ,
s er a
n
konvergent med grnsevrdi a.
(10) Hvis a
n
n=0
er en konvergent flge og f : N N
er en bijektion, s er flgen a
f(n)
n=0
ogs konver-
gent.
7
Kapitel 1 Talflger
1.3 Regneregler for grnsevrdier
Indtil videre har vi kun pvist konvergens af talflger ved at bevise direkte, at be-
tingelsen i Denition 1.8 er opfyldt. Vi skal i dette afsnit bevise en stribe resultater
som giver os viden om konvergens af nye talflger bygget op af kendte flger ved fx
addition og multiplikation.
Stning 1.16. Lad a
n
og b
n
vre konvergente talflger med grnsevr-
di a, hhv. b, og lad s C. S er talflgen
a
n
+sb
n
konvergent med grnsevrdi a +sb.

Bevis. Lad > 0 vre givet. Vi skal vise, at der ndes et N N s
[a
n
+sb
n
(a +sb)[
for alle n N. Til det forml laver vi frst vurderingen
[a
n
+sb
n
(a +sb)[ = [a
n
a +s(b
n
b)[
[a
n
a[ +[s(b
n
b)[ = [a
n
a[ +[s[ [b
n
b[
(1.15)
Da lim
n
a
n
= a kan vi nde et N
1
N s
[a
n
a[

1 +[s[
for alle n N
1
. Og da lim
n
b
n
= b kan vi nde et N
2
N s
[b
n
b[

1 +[s[
for alle n N
2
. St N = maxN
1
, N
2
. Nr n N er
[a
n
a[ +[s[[b
n
b[

1 +[s[
+[s[

1 +[s[
= .
Iflge (1.15) betyder det, at [a
n
+sb
n
(a +sb)[ for alle n N, som nsket.
Den korte udgave af Stning 1.16 er
lim
n
a
n
+sb
n
= lim
n
a
n
+s lim
n
b
n
. (1.16)
Eksempel 1.17. Lad a
n
vre talflgen givet ved a
n
=
n+2n
2
i
n
2
. Lad b
n
=
1
n
og
c
n
= i for alle n. S er lim
n
b
n
= 0 iflge Eksempel 1.9 og lim
n
c
n
= i. Da
a
n
= b
n
+ 2c
n
for alle n fortller Stning 1.16 at lim
n
a
n
= 2i.
Eksempel 1.18. Ved hjlp af Eulers formler (side A81 i [S]) har vi at
e
i
n
= cos
1
n
+i sin
1
n
. (1.17)
8
Vi kan derfor undersge konvergensforholdene for flgen
_
e
i
n
_
ved at undersge
konvergensforholdene for flgerne
_
cos
1
n
_
og
_
sin
1
n
_
. Dette kan gres p flgende
mde: Da cos
= sin giver dierentialregningens middelvrdistning (side 279 i

[S]) at for alle t R ndes et s R s
cos t 1 = cos t cos 0 = (t 0)(sin s) = t sin s.
Da [sin s[ 1 giver dette os estimatet
[cos t 1[ [t[
for alle t R. P tilsvarende mde nder man, igen ved brug af dierentialregningens
middelvrdistning, at
[sin t[ [t[.
Indstter vi t =
1
n
i de to sidste ligninger fr vi at
cos
1
n
1

1
n
(1.18)
og at
sin
1
n

1
n
(1.19)
for alle n N. Fra (1.18) flger, at lim
n
cos
1
n
= 1 og fra (1.19) at lim
n
sin
1
n
= 0.
Ved brug af (1.17) flger nu fra Stning 1.16 at
lim
n
e
i
n
= lim
n
cos
1
n
+i lim
n
sin
1
n
= 1 +i0 = 1.
Stning 1.19. Lad a
n
og b
n
di a, hhv. b. S er talflgen
a
n
b
n
konvergent med grnsevrdi ab.

Bevis. Beviset overlades til lseren som Opgave 1.22.
Den komprimerede udgave af Stning 1.19 skrives
lim
n
a
n
b
n
=
_
lim
n
a
n
__
lim
n
b
n
_
(1.20)
Stning 1.20. Lad a
n
og b
n
di a, hhv. b. Hvis b ,= 0 ndes et K N s b
n
,= 0 for n K, og flgen
_
a
n
b
n
_
n=K
er konvergent med grnsevrdi
a
b
.
9
Kapitel 1 Talflger
Bevis. Da
|b|
2
> 0 ndes et K N s [b
n
b[
|b|
2
nr n K. Ved brug af (A.24)
flger s at
[b[ [b
n
[ [b b
n
[
[b[
2
nr n K. Alts er
[b
n
[ [b[
[b[
2
=
[b[
2
> 0 (1.21)
nr n K. Dermed er det frste udsagn i stningen bevist.
For at vise at lim
n
a
n
b
n
=
a
b
lader vi > 0 vre vilkrlig. Nr n K er
a
n
b
n
a
b
a
n
b ab
n
b
n
b
=
[a
n
b ab
n
[
[b
n
[[b[
(ved brug af (A.12) og (A.10))
[a
n
b ab
n
[
|b|
2
2
(ved brug af (1.21))
=
2[a
n
b ab +ab ab
n
[
[b[
2
2[a
n
b ab[
[b[
2
+
2[ab ab
n
[
[b[
2
(ved brug af (A.17))
= [a
n
a[
2
[b[
+[b b
n
[
2[a[
[b[
2
(1.22)
Da lim
n
a
n
= a pr. antagelse, kan vi nde N
1
N s
[a
n
a[
[b[
4
, (1.23)
nr n N
1
og da lim
n
b
n
= b kan vi nde N
2
N s
[b b
n
[
[b[
2
4([a[ + 1)
(1.24)
nr n N
2
. St N = maxN
1
, N
2
. Nr n N kan vi bruge bde (1.23) og (1.24)
i (1.22) og nder p den mde, at
a
n
b
n
a
b

[b[
4
2
[b[
+
[b[
2
4([a[ + 1)
2[a[
[b[
2

2
+

2
= .
Stning 1.21. Lad a
n
og b
n
vre konvergente reelle talflger. Antag, at
der ndes et N N s
a
n
b
n
(1.25)
for alle n N. S er
lim
n
a
n
lim
n
b
n
. (1.26)
10
Bevis. St a = lim
n
a
n
og b = lim
n
b
n
. For at vise, at a b er det nok at
vise, at a b for ethvert > 0 (hvis lseren har problemer med at indse dette,
opfordres han/hun til at placere a og b p en tal-akse).
Da a = lim
n
a
n
og b = lim
n
b
n
kan vi nde N
a
, N
b
N s
[a a
n
[

2
(1.27)
nr n N
a
og
[b b
n
[

2
(1.28)
nr n N
b
. Vlg s n maxN, N
a
, N
b
, sledes at vi har bde (1.25), (1.27) og
(1.28) til rdighed. S er
a a
n
+

2
= a
n

2
b
n

2
b +

2

2
= b (ved brug af (1.28)),
prcis som vi nskede.
Korollar 1.22. Lad a
n
vre en konvergent reel talflge, og lad t R. Hvis a
n
t
for alle n er lim
n
a
n
t. Hvis a
n
t for alle n er lim
n
a
n
t.
Bevis. Antag frst a
n
t for alle n. Lad b
n
vre den konstante flge b
n
= t. S
flger det fra Stning 1.21 at lim
n
a
n
lim
n
b
n
= t. Det andet tilflde, hvor
a
n
t for alle n, vises p samme mde.
Stning 1.23. Lad z
n
vre en flge af komplekse tal, og lad a
n
= Re z
n
og b
n
= Imz
n
vre real- hhv. imaginrdelen af z
n
. S er z
n
konvergent hvis
og kun hvis flgerne a
n
og b
n
begge er konvergente. Nr dette er opfyldt er
lim
n
z
n
= lim
n
a
n
+i lim
n
b
n
. (1.29)
Bevis. Antag frst at z
n
er konvergent, med grnsevrdi z. St a = Re z og
b = Imz. S er
z z
n
= (a a
n
) +i(b b
n
).
S er [a a
n
[ [z z
n
[ og [b b
n
[ [z z
n
[. S nr > 0 er givet nder vi et
N N s [z z
n
[ nr n N, hvilket vi kan fordi lim
n
z
n
= z. Men s er
ogs [a a
n
[ og [b b
n
[ nr n N, hvilket viser at
lim
n
a
n
= a og lim
n
b
n
= b.
Alts er [a
n
[ og [b
n
[ begge konvergente, og (1.29) flger.
Den omvendte implikation, at z
n
er konvergent nr bde a
n
og b
n
er det,
flger fra Stning 1.16, anvendt med s = i.
Vi skal senere ere gange f brug for g.
11
Kapitel 1 Talflger
Lemma 1.24. Lad a
n
vre en konvergent talflge med grnsevrdi a = lim
n
a
n
.
S er er flgen [a
n
[ konvergent og lim
n
[a
n
[ = [a[.
Bevis. Beviset er et direkte check som bruger uligheden fra Korollar A.2: Lad > 0
vre givet. Da lim
n
a
n
= a ndes et N N s |a
n
a| for alle n N.
Uligheden fra Korollar A.2 medfrer s, at
[[a
n
[ [a[[ [a
n
a[
nr n N.
Eksempel 1.25. Lad t > 1 vre et reelt tal strengt strre end 1. Ved brug af
Stning 1.19 og Eksempel 1.13 kan vi let vise at
lim
n
t
1
n
= 1.
Vi stter blot a
n
= 1 og b
n
=
_
1
t
_ 1
n
. Iflge Eksempel 1.13 er
lim
n
b
n
= 1,
s da lim
n
a
n
= 1 nder vi ved brug af Stning 1.19 at
lim
n
t
1
n
= lim
n
a
n
b
n
=
1
1
= 1.
Eksempel 1.26. Lad z C vre et komplekst tal med lngde [z[ < 1. Vi viser at
lim
n
n
k
z
n
= 0 (1.30)
for ethvert k = 0, 1, 2, . . . . Da dette udsagn er trivielt nr z = 0 antager vi at z ,= 0.
Vlg et vilkrligt k N og st
a
n
= n
k
z
n
.
S er
[a
n+1
[
[a
n
[
=
_
n + 1
n
_
k
[z[. (1.31)
Da lim
n
n+1
n
= lim
n
1 +
1
n
= 1 flger det fra Stning 1.19 at
lim
n
_
n + 1
n
_
k
= 1.
Ved brug af (1.31) fr vi dermed at
lim
n
[a
n+1
[
[a
n
[
= [z[. (1.32)
St =
1
2
(1 [z[). Det flger s fra (1.32) at der ndes et N N s
[a
n+1
[
[a
n
[
[z[
[a
n+1
[
[a
n
[
[z[
=
1
2
(1 [z[)
12
nr n N. Alts er
[a
n+1
[
[a
n
[
[z[ + = [z[ +
1
2
(1 [z[)
nr n N. St r = [z[ +
1
2
(1 [z[) og bemrk at r < [z[ + (1 [z[) = 1. Da
[a
n+1
[
[a
n
[
r
nr n N ser vi at
[a
m
[ r [a
m1
[ r
2
[a
m2
[ r
3
[a
m3
[ r
mN
[a
N
[ (1.33)
nr m N + 1. Da 0 r < 1 ved vi fra Eksempel 1.14 at
lim
m
r
m
= 0.
Ved at bruge (1.33) flger det s fra Stning 1.21 at lim
n
[a
n
[ = 0. Dermed er
(1.30) bevist.
Eksempel 1.27. I dette eksempel viser vi at der for alle reelle x R glder, at
flgen
_
1 +
x
n
_
n
, n = 1, 2, 3, 4, . . .
er konvergent, og at
lim
n
_
1 +
x
n
_
n
= e
x
. (1.34)
Tilfldet x = 0 er let, s vi antager, at x ,= 0.
Lad > 0. Da
d
dt
ln(1 +t) =
1
1 +t
kan vi anvende dierentialregningens middelvrdistning (side 279 i [S]) p funk-
tionen t ln(1 +t) til at vise, at der for alle t > 1, t ,= 0, ndes et s mellem 0 og
t s
ln(1 +t)
t
=
1
1 +s
.
Nr t
1
2
er

1
1+s
2. Heraf fr vi estimatet
ln(1 +t)
t
1
1
1 +s
1
s
1 +s
2[s[ 2[t[ (1.35)

nr t
1
2
. Vlg N
1
N s stor at
x
n

1
2
og 2
x
2
n
1 nr n N
1
. Ved at stte
t =
x
n
fs fra (1.35) at
nln
_
1 +
x
n
_
x
x
ln
_
1 +
x
n
_
x
n
x
= [x[
ln
_
1 +
x
n
_
x
n
1
2
x
2
n
(1.36)
nr n N
1
. Fra (1.36) ser vi at
nln
_
1 +
x
n
_
x + 1
13
Kapitel 1 Talflger
nr n N
1
. Anvender vi dierentialregningens middelvrdistning p funktionen
t e
t
ser vi at der for ethvert t R ndes et s mellem x og t s
e
t
e
x
= e
s
(t x).
Nr t x + 1 giver det os estimatet

e
t
e
x
e
x+1
[t x[. Specielt fr vi, at
e
nln(1+
x
n
)
e
x
e
x+1
nln
_
1 +
x
n
_
x
for alle n N
1
. Da e
nln(1+
x
n
)
=
_
1 +
x
n
_
n
fr vi ved udnyttelse af (1.36) at
_
1 +
x
n
_
n
e
x
2e
x+1
x
2
n
for alle n N
1
. Men lim
n
2e
x+1 x
2
n
= 0 s vi kan nde N N
1
s 2e
x+1 x
2
n

for alle n N. Og s er ogs
_
1 +
x
n
_
n
e
x

for alle n N. Dermed er (1.34) bevist.
n
n=0
og b
n
n=0
vre komplekse talflger.
Udsagn Sand Falsk
(1) Konvergensforholdene for en kompleks talflge er
fuldstndig bestemt af konvergensforholdene for
real- og imaginrdelen.
(2) Hvis lim
n
a
n
= a, s er flgen a
2
n
ogs konver-
gent, med grnsevrdi a
2
.
(3) Hvis lim
n
a
n
= a, s er flgen a
1
n
ogs kon-
vergent, med grnsevrdi a
1
.
(4) Hvis a
n
er konvergent og b
n
er divergent, s er
a
n
+b
n
divergent.
(5) Hvis a
n
er konvergent og b
n
er divergent, s er
a
n
b
n
divergent.
(6) Hvis a
n
er reel og konvergent og a
n
< t for alle n,
s er lim
n
a
n
< t.
(7) Hvis a
n
er konvergent, A C og a
n
A for alle
n, s er lim
n
a
n
A.
(8) Hvis P og Q er komplekse polynomier af samme
grad og Q(n) ,= 0 for alle n, s er flgen
_
P(n)
Q(n)
_
n=0
konvergent. 14
Udsagn Sand Falsk
(9) Der ndes en talflge c
n
n=0
med c
n
,= 0 for alle
n, s lim
n
a
n
c
n
= 0.
(10) Hvis a
n
R for alle n og flgen i
n
a
n
er konver-
gent, s er dens grnsevrdi 0.
15
Kapitel 1 Talflger
1.4 Cauchy-flger
Nr man ved brug af Denition 1.8 vil vericere at en given flge er konvergent, m
man ndvendigvis kende grnsevrdien p forhnd. Den optrder jo eksplicit i be-
tingelsen (1.1). Men i mange tilflde, og isr i forbindelse med teoretiske overvejelser,
har man ikke mulighed for at vide hvilke tal der kan tnkes at vre grnsevrdien,
og det er derfor ikke muligt at bruge Denition 1.8 direkte. I dette afsnit beskriver
vi en ndvendig og tilstrkkelig betingelse for konvergens af en talflge, som ikke
refererer eksplicit til grnsevrdien.
n
er begrnset nr der ndes et positivt tal K 0
s [a
n
[ K for alle n.
En talflge der ikke er begrnset kaldes ubegrnset.
Proposition 1.29. En konvergent flge er begrnset.
Bevis. Lad a
n
n=0
vre en konvergent flge med grnsevrdi a. Anvendes betin-
gelse (1.1) med = 1 ses det at der ndes et N N s [a
n
a[ 1 for alle n N.
Heraf flger s, ved brug af trekantsuligheden (A.17), at
[a
n
[ = [a
n
a +a[ [a
n
a[ +[a[ 1 +[a[
nr n N. St K = max 1 +[a[, [a
0
[, [a
1
[, . . . , [a
N
[. S er [a
n
[ K for alle n.
Proposition 1.29 giver en ndvendig betingelse for, at en flge kan vre kon-
vergent. Betingelsen er langt fra tilstrkkelig. Fx er flgen a
n
= (1)
n
begrnset,
men ikke konvergent. Flgen fra Eksempel 1.4 er et andet eksempel p det samme
fnomen, at en flge sagtens kan vre begrnset uden at vre konvergent.
Eksempel 1.30. Lad z C vre et komplekst tal af lngde [z[ > 1. Vi pstr
s, at flgen z
n
n=0
er ubegrnset, og beviser det ved et modstridsargument.
Antag alts, at der ndes et K 0 s
[z
n
[ K (1.37)
for alle n N. Fra Eksempel 1.25 ved vi, at lim
n
(K +1)
1
n
= 1. Da [z[ > 1 flger
heraf, at der ndes et N N s (K + 1)
1
N
[z[. Ved brug af (A.10) flger s at
z
N
= [z[
N
K + 1,
i modstrid med (1.37).
Bemrkning. Et modstridsargument som det vi brugte i Eksempel 1.30, og ivrigt
ogs da vi viste at en talflge hjest kan have n grnsevrdi, kaldes ogs med en
latinsk betegnelse for reductio ad absurdum.
Reductio ad absurdum is one of a mathematicians nest weapons. It is a far
ner gambit than any chess gambit: a chess player may oer the sacrice of a
pawn or even a piece, but a mathematician oers the game.
G.H. Hardy (18771947), engelsk matematiker
Modstridsbeviser bliver brugt rigtig ofte, ogs i situationer hvor det ikke er strengt
ndvendigt. I Appendiks C kan du lse mere om modstridsbeviser.
16
1.4 Cauchy-flger
Eksempel 1.31. Lad a
n
vre Fibonacci-flgen som blev indfrt i Eksempel 1.7.
Alts er a
1
= a
2
= 1 og
a
n
= a
n1
+a
n2
, n 3. (1.38)
I dette eksempel vil vi vise at uligheden
a
n

n
2
(1.39)
glder for alle n 1. Dette viser bl.a. at Fibonacci-flgen er ubegrnset. Men
vigtigere er metoden vi vil bruge, idet vi vil bevise (1.39) ved et induktionsbevis.
Til det forml lader vi for ethvert n 2, p(n) betegne udsagnet at
a
n

n
2
og a
n1

n 1
2
.
Alts er p(2) udsagnet at a
2

2
2
= 1 og a
1

1
2
, p(3) udsagnet at a
3

3
2
og a
2

2
2
= 1, p(4) udsagnet at a
4

4
2
= 2 og a
3

3
2
osv. Udsagnet p(2) er benlyst korrekt
idet a
2
= 1 og a
1
= 1. Denne observation udgr det, der kaldes induktionsstarten
i induktionsbeviset. For at kunne konkludere at p(n) er sand for alle n 2 er det
nok at vise implikationen
p(n) = p(n + 1).
Denne del af beviset kaldes for induktionstrinnet. I den aktuelle situation kan vi
hndtere induktionstrinnet p flgende mde: Vi antager at p(n) er sand, dvs. at
a
n

n
2
og a
n1

n1
2
. Heraf flger s ved brug af rekursionsformlen (1.38) at
a
n+1
= a
n
+a
n1

n
2
+
n 1
2

n + 1
2
fordi
n1
2

1
2
nr n 2. Dermed har vi vist at p(n + 1) er sand nr p(n) er
det. Vi har vist den afgrende implikation i induktionstrinnet, og dermed afsluttet
induktionsbeviset for (1.39).
Bemrkning. I afnit C.4 nder du en lidt mere generel beskrivelse af induktions-
beviser baseret p det skaldte induktionsprincip, som er et af aksiomerne for de
naturlige tal.
Denition 1.32. Vi siger, at en talflge a
n
klumper sig sammen nr der for
ethvert > 0 kan ndes et N N s
[a
n
a
m
[ (1.40)
for alle n, m N.
En flge der klumper sig sammen kaldes for en Cauchy-flge.
At en flge klumper sig sammen kan ogs formuleres p g. mde:
Lemma 1.33. En talflge a
n
klumper sig sammen hvis og kun hvis der for ethvert
> 0 ndes et N N s
[a
n
a
N
[ (1.41)
for alle n N.
17
Kapitel 1 Talflger
Bevis. Antag frst at a
n
klumper sig sammen. S ndes der alts for ethvert > 0
et N N s (1.40) er opfyldt for alle n, m N. Ved at vlge m = N ser vi, at
(1.41) er opfyldt for alle n N.
Antag s, at der for ethvert > 0 ndes et N N s (1.41) er opfyldt for alle
n N. Lad s > 0 vre givet. Der ndes s ogs et N N s
[a
n
a
N
[

2
(1.42)
for alle n N. For ethvert par n, m N glder s, at
[a
n
a
m
[ [a
n
a
N
[ +[a
N
a
m
[

2
+

2
= .
Dermed har vist, at (1.40) er opfyldt for alle n, m N, og alts vericeret at a
n
klumper sig sammen.

Stning 1.34. En konvergent flge er en Cauchy-flge.
Bevis. Lad a
n
vre en konvergent flge. Vi skal s vise, at den klumper sig sam-
men. Til det forml lader vi > 0 og skal s nde et N N s (1.40) er opfyldt
nr n, m N. Lad a = lim
n
a
n
vre flgens grnsevrdi. S ndes et N N s
[a
n
a[

2
nr n N. Ved brug af trekantsuligheden (A.17) flger s, at
[a
n
a
m
[ = [a
n
a +a a
m
[ [a
n
a[ +[a a
m
[

2
+

2
=
nr n, m N.
Det er et meget vigtigt faktum, at den modsatte implikation af Stning 1.34 ogs
er rigtig:
Stning 1.35. En Cauchy-flge af tal er konvergent.
Beviset for Stning 1.35 er noget svrere end beviset for Stning 1.34 og kan
ndes i Appendiks B.
1.5 Monotone flger
n
af reelle tal er voksende nr
a
n
a
n+1
(1.43)
for alle n, og aftagende nr
a
n
a
n+1
(1.44)
for alle n.
En reel talflge som enten er voksende eller aftagende kaldes monoton. Bemrk
at flgen a
n
er voksende nr a
n
er aftagende og vice versa.
18
1.5 Monotone flger
Stning 1.37. En monoton reel talflge er konvergent hvis og kun hvis den
er begrnset.
Bevis. Lad a
n
vre en monoton reel talflge. Vi skal vise at a
n
er begrnset,
hvis den er konvergent, og at a
n
er konvergent, hvis den er begrnset. Den frste
implikation, at konvergens medfrer begrnsethed, blev ppeget i Proposition 1.29
(og har ikke noget med monotonien at gre). Den anden implikation derimod, at be-
grnset medfrer konvergent, er kun rigtig fordi vi antager, at flgen er monoton.
Da a
n
er konvergent hvis og kun hvis a
n
er konvergent kan vi uden tab af
generalitet antage, at a
n
er voksende. For at konkludere at a
n
er konvergent er
det iflge Stning 1.35 nok at vise, at a
n
er en Cauchy-flge. Vi skal alts bevise
at
a
n
er begrnset = a
n
er Cauchy. (1.45)
Det er imidlertid lettere at bevise den kontraponerede implikation:
a
n
er ikke Cauchy = a
n
er ikke begrnset. (1.46)
De to udsagn er logisk kvivalente, s vi kan frit vlge om vi vil bevise det ene eller
det andet.
Antag alts at a
n
ikke klumper sig sammen, jvf. Denition 1.32. Det betyder,
at der ndes et > 0 sledes at (1.40) ikke er opfyldt for noget N N. Alts kan vi
for ethvert n
0
N nde n
1
, m
1
n
0
s [a
n
1
a
m
1
[ > . Lad os antage at n
1
er det
strste af tallene n
1
og m
1
. Da a
n
er voksende er a
n
0
a
m
1
og derfor er
a
n
1
a
n
0
a
n
1
a
m
1
> .
Vi gentager s argumentet med n
0
erstattet af n
1
: Der ndes n
2
> m
2
n
1
s
[a
n
2
a
m
2
[ > . Heraf flger s, at
a
n
2
a
n
1
a
n
2
a
m
2
> .
Herefter gentager vi argumentet med n
0
erstattet med n
2
og fr p denne mde et
n
3
> n
2
s
a
n
3
a
n
2
> .
Vi skal bevise at a
n
ikke er begrnset, det vil sige, for alle K R ndes et
n N s [a
n
[ > K. Lad alts K R vre vilkrlig, og vlg L N s L +a
n
0
> K.
Nr vi har gentaget argumentet ovenfor L gange har vi skaet os naturlige tal n
0
<
n
1
< n
2
< < n
L
s
a
n
j
a
n
j1
>
for alle j = 1, 2, . . . , L. Dette giver os s, at
a
n
L
= a
n
L
a
n
L1
+a
n
L1
a
n
L2
+a
n
L2
a
n
L3
+ +a
n
1
a
n
0
+a
n
0
L +a
n
0
> K.
Dermed har vi vist at hvis a
n
ikke er Cauchy, s er den heller ikke begrnset,
hvilket beviser (1.45) og dermed stningen.
19
Kapitel 1 Talflger
Bemrkning. I beviset for Stning 1.37 brugte vi begrebet kontraponering af
en implikation. kvivalensen af de to udsagn (1.45) og (1.46) er ren logik og har
ikke noget med talflger, konvergens eller begrnsethed at gre. Hvis P og Q er to
udsagn, glder det altid at
_
P = Q
_

_
Q = P
_
.
Ls mere om kontraponering i Appendiks C.
Eksempel 1.38. Dener flgen a
n
n=1
ved at a
1
= 1 og
a
n+1
=
6 +a
n
, (1.47)
n 1. Bemrk at a
2
=
6 + 1 =
7 > 1. Vi kan s bevise ved induktion at

a
k+1
> a
k
(1.48)
for alle k = 1, 2, 3, . . . . Lad p(k) vre udsagnet, at (1.48) er opfyldt. Da a
2
=
7 >
1 = a
1
er p(1) sand. Antag s at p(k) er sand. Da har vi ved brug af bde (1.47) og
(1.48) at
a
k+2
=
_
6 +a
k+1
>
6 +a
k
= a
k+1
.
Denne ulighed viser, at p(k + 1) holder og dermed har vi bevist at p(k) er sand for
alle k N 0, dvs. vi har bevist at flgen a
n
er strengt voksende.
For at se, at flgen ogs er begrnset konstaterer vi, igen ved et induktionsargu-
ment, at
a
k
3. (1.49)
Dette er tydeligvis sandt for k = 1, og fra (1.47) flger at
a
k+1
=
6 +a
k

6 + 3 = 3
nr a
k
3. P denne mde flger det ved induktion at (1.49) er sand for alle k.
Alts er flgen a
n
bde voksende og begrnset. Iflge Stning 1.37 er den s
ogs konvergent, og vi lader a vre grnsevrdien. For at nde a kvadrerer vi frst
(1.47) og nder, at
a
2
n+1
= 6 +a
n
. (1.50)
Da a = lim
n
a
n+1
nder vi ved brug af Stning 1.19 at
lim
n
a
2
n+1
= lim
n
a
n+1
a
n+1
= aa = a
2
.
Anvender vi dernst Stning 1.16 p (1.50) fr vi, at
a
2
= lim
n
a
2
n+1
= 6 + lim
n
a
n
= 6 +a. (1.51)
Ved at lse ligningen (1.51) nder man at
a = 3 eller a = 2.
Men da vi ved at 1 = a
1
a
k
3 for alle k, flger fra Korollar 1.22, at 1 a 3.
S a = 3.
20
1.5 Monotone flger
Eksempel 1.39. Lad A vre et reelt tal strre end eller lig med 1. Dener talflgen
a
n
n=1
rekursivt ved at a
1
= A og
a
n
=
1
2
_
a
n1
+
A
a
n1
_
, n 2. (1.52)
Bemrk at denne rekursive formel kan bruges fordi a
1
> 0 og fordi formlen (1.52)
har den egenskab at
a
n1
> 0 = a
n
> 0.
Dette sikrer at alle a
n
erne er forskellige fra 0 sledes at vi ikke kommer til at dividere
med 0 i (1.52). Vi vil vise, at a
n
lim
n
a
n
=
A. (1.53)
Dette gres i tre trin:
(i) Vi viser frst at a
n
er aftagende.
(ii) Vi viser dernst at a
n
er begrnset.
(iii) Fra (i) og (ii) flger det ved brug af Stning 1.37 at a
n
er konvergent. Til
sidst viser vi at grnsevrdien er

A, alts at lim
n
a
n
=
A.
Denne fremgangsmde er ofte brugbar nr det glder rekursivt denerede talflger,
hvis ellers flgen er monoton og begrnset.
(i) Ved brug af (1.52) fr vi
a
n
a
n+1
= a
n

1
2
_
a
n
+
A
a
n
_
=
1
2
_
a
n

A
a
n
_
=
1
2a
n
_
a
2
n
A
_
(1.54)
Vi regner s videre p a
2
n
A, og bruger igen (1.52):
a
2
n
A =
1
4
_
a
n1
+
A
a
n1
_
2
A =
1
4
_
a
2
n1
+
A
2
a
2
n1
+ 2A
_
A
=
1
4
_
a
2
n1
+
A
2
a
2
n1
2A
_
=
1
4
_
a
n1

A
a
n1
_
2
(1.55)
Af (1.55) ser vi at a
2
n
A 0 og nr dette indsttes i (1.54) fr vi s at a
n
a
n+1
0
eller a
n
a
n+1
. Dermed har vi vist, at a
n
er aftagende.
(ii) Da a
n
er aftagende har vi ogs at a
n
a
1
= A. Da vi ved at a
n
> 0 for alle
n har vi alts at [a
n
[ A for alle n.
(iii) Vi ved nu fra Stning 1.37 at a = lim
n
a
n
ndes. Desuden flger fra (1.52)
at
a
n
a
n1
=
1
2
_
a
2
n1
+A
_
. (1.56)
Ved brug af Stning 1.19 nder vi, at lim
n
a
n
a
n1
= a
2
= lim
n
a
2
n1
. Fra
Stning 1.16 og (1.56) flger at
a
2
= lim
n
a
n
a
n1
= lim
n
1
2
_
a
2
n1
+A
_
=
1
2
_
a
2
+A
_
.
Lser man ligningen a
2
=
1
2
_
a
2
+A
_
fs at a =
A eller a =
A. Men da a
n
0
for alle n fr vi fra Stning 1.21 at a 0. Alts er a =
A.
21
Kapitel 1 Talflger
n
n=0
vre en kompleks talflge.
Udsagn Sand Falsk
(1) En ubegrnset flge er divergent.
(2) En divergent flge er ubegrnset.
(3) En Cauchy-flge er begrnset.
(4) En reel Cauchy-flge er monoton.
(5) En reel talflge kan ikke vre bde aftagende og
voksende.
(6) Hvis en reel flge er bde begrnset og divergent,
s er den hverken voksende eller aftagende.
22
1.6 Supremum og inmum
Udsagn Sand Falsk
(7) Hvis a
n
n=0
klumper sig sammen og f : N N er
en funktion, s klumper flgen a
f(n)
n=0
sig ogs
sammen.
(8) Hvis a
n
n=0
er en Cauchy-flge og f : N N er en
bijektion, s er flgen a
f(n)
n=0
ogs en Cauchy-
flge.
(9) Hvis flgen [a
n
[ er aftagende, s er den konver-
gent.
(10) Hvis flgen [a
n
[ er aftagende, s er a
n
konver-
gent.
I dette afsnit skal vi bruge de opnede resultater om talflger til at generalisere begre-
berne maximum og minimum. Der er som bekendt ingen ordning p de komplekse
tal, s vi holder os til de reelle tal i dette afsnit.
Lad A vre en delmngde af de reelle tal R. Et tal a A er maximum for A
nr a er det strste element i A. Mere formelt er kravene til a at
(i) a A, og
(ii) b a for alle b A.
Nr A har et maximum betegnes det ofte
max A.
Tilsvarende kan A have et minimum, hvilket s er et tal a, der skal opfylde at,
(i) a A, og
(ii) b a for alle b A.
Der er selvflgelig delmngder A af R som ikke har noget maximum, og del-
mngder der ikke har et minimum. Fx har delmngden A = N ikke noget maximum,
simpelthen fordi A indeholder vilkrligt store tal. Det mindste vi m forlange om en
delmngde A R for at vi kan gre os hb om, at max A ndes, er at A skal vre
opadtil begrnset, dvs. at der skal vre et K R s a K for alle a A. Men
det er jo heller ikke nok: Mngden
A = x R [ x < 2 (1.57)
er ganske vist opadtil begrnset, men har intet maximum. Der er jo intet tal i A som
er strre end alle andre tal i A. Der er ganske vist et tal som strkt kandiderer til
at vre max A, nemlig 2. Men 2 er ikke selv element i A, og derfor ikke et maximum
for A.
23
Kapitel 1 Talflger
Vi indfrer nu et begreb, der prciserer den relation tallet 2 har til mngden
(1.57). Lad B R vre en delmngde af de reelle tal. En flge i B er en talflge
x
i
i=0
s x
i
B for alle i.
Stning 1.40. Lad B R vre en ikke-tom opadtil begrnset delmngde
af de reelle tal. S ndes et reelt tal, som vi betegner sup B og kalder for
supremum af B, som opfylder, at
(i) sup B er grnsevrdi for en flge i B, og
(ii) b sup B for alle b B.
Bevis. Lad k N. Da B er opadtil begrnset er
_
j
k
,
j + 1
k
_
B =
for alle tilstrkkeligt store j Z. Lad
j
k
= max
_
j Z
_
j
k
,
j + 1
k
_
B ,=
_
og vlg et tal
b
k

_
j
k
k
,
j
k
+ 1
k
_
B. (1.58)
Ved hjlp af en tegning (se gur 1.2) overbeviser man sig let om, at
b
n

_
j
k
1
k
,
j
k
+ 2
k
_
(1.59)
nr n k.
Et mere analytisk argument for (1.59) kan forlbe som flger: Bemrk frst at
der ikke kan vre nogle elementer fra B i intervallet
_
j
k
+ 1
k
,
_
=
_
t R : t
j
k
+ 1
k
_
.
S nr vi for et andet n N end k stter
j
n
= max
_
j Z :
_
j
n
,
j + 1
n
_
B ,=
_
m
j
n
n

j
k
+ 1
k
. (1.60)
For ellers kan der jo ikke ligge noget fra B i
_
j
n
n
,
j
n
+1
n
_
.
Af samme grund (byt om p k og n) er
j
k
k

j
n
+ 1
n
. (1.61)
(1.59) flger nu p g. mde: Da b
n

_
j
n
n
,
j
n
+1
n
_
er b
n

j
n
+1
n
. Nr n k er
1
n

1
k
s ved brug (1.60) fr man at
b
n

j
n
+ 1
n
=
j
n
n
+
1
n

j
k
+ 1
k
+
1
n

j
k
+ 1
k
+
1
k
=
j
k
+ 2
k
(1.62)
24
nr n k. Desuden er b
n

j
n
n
fordi b
n

_
j
n
n
,
j
n
+1
n
_
. S ved brug af (1.61) nder vi,
at
b
n

j
n
n
=
j
n
+ 1
n

1
n

j
k
k

1
n

j
k
k

1
k
=
j
k
1
k
(1.63)
nr n k fordi s er
1
n

1
k
. Ved kombination af (1.62) og (1.63) fr vi nu (1.59):
b
n

_
j
k
1
k
,
j
k
+ 2
k
_
nr n k.
Fra (1.59) flger at
[b
n
b
m
[
3
k
(1.64)
nr n, m k. Fra (1.64) flger s, at b
k
k=1
klumper sig sammen: Lad > 0, og
vlg N N s stor at
3
N
. S giver (1.64) at
[b
n
b
m
[
3
N

nr n, m N. Alts er b
n
en Cauchy-flge, og dermed konvergent, iflge St-
ning 1.35. St sup B = lim
n
b
n
. S er (i) opfyldt pr. konstruktion.
For at vise, at (ii) ogs er opfyldt lader vi b vre et element i B. For ethvert
k N er der nu kun to muligheder, enten er b
_
j
k
1
k
,
j
k
+2
k
eller ogs er b <

j
k
1
k
.
Antag frst at der ndes et k N s b <
j
k
1
k
. Da b
n

_
j
k
1
k
,
j
k
+2
k
for alle n k
iflge (1.59) flger det, at
sup B = lim
n
b
n

j
k
1
k
> b,
jvf. Korollar 1.22. S b < sup B nr der ndes et k N s b <
j
k
1
k
. Antag s, at
et sdant k ikke ndes. S er b
_
j
k
1
k
,
j
k
+2
k
for alle k, og da b
k

_
j
k
k
,
j
k
+1
k

_
j
k
1
k
,
j
k
+2
k
iflge (1.58), har vi at

[b b
k
[
3
k
for alle k N. Heraf ser vi, at b = lim
k
= sup B. S b = sup B i dette tilflde.
Under alle omstndigheder er (ii) opfyldt.
I Opgave 1.53 skal du bevise at sup B er entydigt bestemt, dvs. at der ndes
prcis t tal som opfylder (i) og (ii) i Stning 1.40. Et overtal for B er et tal t R
som opfylder at b t for alle b B. Supremum for B kaldes ogs for det mindste
overtal for B entydigheden sikrer at vi kan tale om det mindste overtal.
Figur 1.2: Mngden B og intervallet
_
j
k
k
,
j
k
+1
k
med b
k
markeret.
25
Kapitel 1 Talflger
Bemrkning. Eksistens- og entydighedsbeviser i stil med Stning 1.40 og Opga-
ve 1.53 er meget udbredte. Mange matematiske problemer handler om hvorvidt et
objekt med visse foreskrevne egenskaber eksisterer, og hvis det gr, om der ndes
ere af dem eller kun t. Det sgte objekt kan vre et tal, en mngde, en funktion
eller noget mere eksotisk, men i princippet er sprgsmlet det samme hver gang:
Eksisterer det, og er det entydigt?
Den tilsvarende generalisering af minimum deneres i den nste stning, som
bevises p helt samme mde som stningen ovenfor.
Stning 1.41. Lad B R vre en ikke-tom nedadtil begrnset delmng-
de af de reelle tal. S ndes et reelt tal, som vi betegner inf B og kalder for
inmum af B, som opfylder, at
(i) inf B er grnsevrdi for en flge i B, og
(ii) b inf B for alle b B.
Bevis. Vi overlader til lseren at justere beviset for Stning 1.40, idet vi gr op-
mrksom p, at B er nedadtil begrnset nr der ndes et K R s K b for
alle b B.
Et undertal for B er et tal t R som opfylder at b t for alle b B. Inmum
for B kaldes ogs for det strste undertal for B.
En delmngde af R som er bde opadtil og nedadtil begrnset kaldes blot be-
grnset.
1.7 Limes superior og limes inferior
Da ikke alle flger har en grnsevrdi, er det nyttigt at kunne tale om den strst
mulige og den mindst mulige grnsevrdi af en flge af reelle tal. For at f en ide
om hvordan man kan indfre disse begreber, kigger vi frst p et par eksempler.
Eksempel 1.42. Flgen x
n
= (1)
n
er som bekendt ikke konvergent. For lige n er
x
n
= 1 og for ulige n er x
n
= 1. Hvis man meningsfyldt skal kunne tale om den
strst mulige og den mindst mulige grnsevrdi for denne flge, m det vre 1, der
er den strste og 1, der er den mindste.
Eksempel 1.43. Flgen
x
n
= (1)
n
+
1
n
, n = 1, 2, 3, . . . ,
bestr af to grupper tal. Den ene gruppe er x
n
[ n ulige, der ligger og klumper
sammen lige til hjre for 1 mens den anden gruppe, x
n
[ n lige, klumper sammen
lige til hjre for 1.
Igen er det rimeligt at sige, at den strst mulige grnsevrdi for flgen er tallet 1.
Der er ganske vist uendeligt mange x
n
er, der er strengt strre end 1, men p den
anden side vil der om ethvert tal strre end 1 glde, at det kun er endeligt mange af
x
n
erne, der er strre. Tilsvarende er 1 den mindst mulige grnsevrdi for flgen.
26
Figur 1.3: Approksimativ placering p den reelle akse af de frste seks tal i flgen.
Ganske vist er alle tal i flgen strre end 1, og uendeligt mange af dem er endda
strre end 1, men p den anden side er der uendeligt mange af x
n
erne, der ligger
vilkrligt tt p 1.
Lad x
n
vre en begrnset flge af reelle tal. Et frste bud p, hvordan man
kunne denere den strst mulige grnsevrdi for x
n
, ville mske vre
supx
n
[ n N.
Det er ret klart, at ethvert tal der er strengt strre end supx
n
[ n N ihvertfald
ikke kan vre grnsevrdi for x
n
. Tilsvarende er
supx
n
[ n 7
ogs et rimeligt bud, idet en eventuel grnsevrdi af x
n
kun afhnger af, hvordan
x
n
opfrer sig nr n vokser mod uendelig, og tallene x
1
, x
2
, x
3
, . . . , x
6
spiller ingen
rolle i den forbindelse. Faktisk ville
supx
n
[ n k
vre et bud for ethvert k N. Det er let at se, at supx
n
[ n k generelt afhnger
af k. Til eksempel kan lseren se p flgen x
n
=
1
n+1
. S vi ser, at helt naive
overvejelser om, hvordan man kan indfre begrebet den strst mulige grnsevrdi
for en flge af reelle tal, kan give anledning til en hel stribe kandidater, heriblandt
supx
n
[ n k,
k = 1, 2, 3, . . . Bemrk nu at
supx
n
[ n k + 1 supx
n
[ n k
for alle k N, idet x
n
[ n k + 1 x
n
[ n k. S tallene
supx
n
[ n k , k = 1, 2, 3, . . . , (1.65)
udgr en aftagende flge af reelle tal. Desuden er flgen (1.65) begrnset fordi x
n
er det, og den er er dermed konvergent iflge Stning 1.37. Grnsevrdien m vel

siges at vre et rigtig serist bud p titlen den strst mulige grnsevrdi for x
n
.
Denition 1.44. Lad x
n
vre en begrnset flge af reelle tal. Vi denerer limes
superior af flgen x
n
som grnsevrdien
lim
k
_
supx
n
[ n k
. (1.66)
Limes superior af en flge betegnes kort ved
limsup
n
x
n
.
27
Kapitel 1 Talflger
Som det burde vre fremget af det foregende er det en god ide at tnke p
limsup
n
x
n
som den strst mulige grnsevrdi af flgen x
n
. I Appendiks D bliver
denne id uddybet og prciseret. Lad os sammenligne ovenstende denition med
et af eksemplerne ovenfor.
Eksempel 1.45. Vi kigger atter p flgen
x
n
= (1)
n
+
1
n
, n = 1, 2, 3, . . . ,
fra Eksempel 1.43. Vi nder, at
supx
n
[ n 1 = x
2
= 1 +
1
2
,
supx
n
[ n 2 = x
2
= 1 +
1
2
,
supx
n
[ n 3 = x
4
= 1 +
1
4
,
supx
n
[ n 4 = x
4
= 1 +
1
4
,
supx
n
[ n 5 = x
6
= 1 +
1
6
,
og helt generelt at
supx
n
[ n k =
_
1 +
1
k+1
, nr k er ulige
1 +
1
k
, nr k er lige.
Heraf ses let, at
limsup
n
_
(1)
n
+
1
n
_
= lim
k
_
supx
n
[ n k
= 1,
hvilket jo ogs var det eneste rimelige bud p titlen den strst mulige grnsevrdi
for flgen.
Vi skal naturligvis ogs have givet mening til begrebet den mindst mulige grnse-
vrdi. Det er imidlertid ingen sag, nr man ved hvordan limes superior skal deneres.
Bemrk at for en begrnset flge x
n
er
infx
n
[ n k infx
n
[ n k + 1
for alle k, fordi x
n
[ n k + 1 x
n
[ n k. P baggrund af denitionen af
limes superior er det derfor naturligt at lave flgende denition.
Denition 1.46. Lad x
n
vre en begrnset flge af reelle tal. Vi denerer limes
inferior af flgen x
n
som grnsevrdien
lim
k
_
infx
n
[ n k
.
Limes inferior af en flge betegnes kort ved
liminf
n
x
n
.
Man kan ogs denere limes superior og limes inferior af reelle talflger som ikke
er begrnsede. Lad x
n
vre en vilkrlig reel talflge. Hvis x
n
ikke er opadtil
begrnset, stter vi
limsup
n
x
n
= .
28
Hvis x
n
er opadtil begrnset, kigger vi p flgen (1.65). Hvis den er nedadtil
begrnset kan vi gre som fr og stte limsup
n
x
n
= lim
k
sup x
n
[ n k, og
hvis (1.65) ikke er nedadtil begrnset stter vi limsup
n
x
n
= .
P en tilsvarende mde kan man give mening til limes inferior for en vilkrlig reel
talflge: Hvis x
n
ikke er nedadtil begrnset, stter vi
liminf
n
x
n
= .
Hvis x
n
er nedadtil begrnset, kigger vi p flgen inf x
n
[ n k som vok-
ser med k. Hvis denne flge er opadtil begrnset kan vi gre som fr og stte
liminf
n
x
n
= lim
k
inf x
n
[ n k, og hvis den ikke er opadtil begrnset stter
vi liminf
n
x
n
= .
x
n
=
_
1 nr n er lige
n nr n er ulige
er ubegrnset. Og sup x
n
[ n k = 1 for alle k, s limsup
n
x
n
= 1. Da x
n
ikke
er nedadtil begrnset er liminf
n
x
n
= .
Bemrk at vi altid har, at
liminf
n
x
n
limsup
n
x
n
. (1.67)
Eksempel 1.48. Lad os atter kigge p flgen
x
n
= (1)
n
+
1
n
, n = 1, 2, 3, . . . ,
fra Eksempel 1.43, men nu med henblik p at nde limes inferior. Vi nder, at
infx
n
[ n N = 1.
Faktisk er
infx
n
[ n k = 1
for alle k, s liminf
n
_
(1)
n
+
1
n
_
er grnsevrdien af den konstante flge 1. Alts
er liminf
n
_
(1)
n
+
1
n
_
= 1.
En meget vsentlig grund til at indfre limsup og liminf er, at man kan bruge
dem til at afgre, om en given flge er konvergent, ogs i situationer hvor der ikke
a priori er nogen benlys kandidat til en grnsevrdi. Dette skyldes den flgende
stning, som siger at en flge er konvergent, hvis og kun hvis limes superior og
limes inferior er ens. Som matematisk udsagn er dette lidt rigeligt uprcist, men
for de este praktiske forml er det godt nok, og det er under alle omstndigheder
en god huskeregel. Bemrk ivrigt hvor nt formuleringen stemmer med ideen om
limes superior og limes inferior som den strst mulige henholdsvis den mindst mulige
grnsevrdi: En talflge har naturligvis en grnsevrdi, netop nr den strst mulige
grnsevrdi ogs er den mindst mulige.
29
Kapitel 1 Talflger
Stning 1.49. Lad x
n
vre en begrnset flge af reelle tal. Lad t R.
S er x
n
konvergent med grnsevrdi t hvis og kun hvis liminf
n
x
n
=
limsup
n
x
n
= t.
Bevis. Antag frst at x
n
konvergerer mod t. Lad > 0. S ndes et N N, som
opfylder at
[x
n
t[ for alle n N. (1.68)
Heraf flger, at x
n
t for alle n N, og dermed er
t infx
n
[ n k (1.69)
for alle k N. Samtidig medfrer (1.68), at x
n
t + for alle n N. Derfor er
supx
n
[ n k t + (1.70)
for alle k N. Desuden er det klart, at
infx
n
[ n k supx
n
[ n k (1.71)
for alle k, og nr vi stter (1.69), (1.70) og (1.71) sammen, fr vi at
t infx
n
[ n k supx
n
[ n k t + (1.72)
for alle k N. Lader vi k g mod uendelig i (1.72), nder vi at
t liminf
n
x
n
limsup
n
x
n
t +.
Da > 0 er vilkrligt, konkluderer vi at liminf
n
x
n
= limsup
n
x
n
= t.
Antag nu omvendt at liminf
n
x
n
= limsup
n
x
n
= t. Da er
lim
k
_
supx
n
[ n k
= t,
s der ndes et N
1
N, som opfylder at
supx
n
[ n k t

for alle k N
1
. Specielt er
supx
n
[ n k t + k N
1
,
og dermed er
x
m
t + m N
1
. (1.73)
Men vi har ogs, at
lim
k
_
infx
n
[ n k
= t,
s der ndes et N
2
N, som opfylder at
t infx
n
[ n k
k N
2
.
30
Det medfrer at
t infx
n
[ n k k N
2
,
og dermed ogs at
t x
m
m N
2
. (1.74)
St nu N = maxN
1
, N
2
. Ved kombination af (1.73) og (1.74) ser vi, at
t x
m
t +,
nr m N, og dermed er
[t x
m
[ m N.
Alts har vi vist, at lim
n
x
n
= t.
x
n
=
1
2 + (1)
n
, n = 0, 1, 2, 3, . . . ,
har liminf
n
=
1
3
og limsup
n
x
n
= 1. Dette flger af, at x
n
= 1 nr n er ulige, og
x
n
=
1
3
nr n er lige. Thi s er sup
n
x
n
[ n k = 1, og infx
n
[ n k =
1
3
for alle
k N.
Vi slutter dette afsnit af med en vigtig teoretisk anvendelse af limes superior og
limes inferior.
Lemma 1.51. Lad x
n
n=1
vre en flge af ikke-negative reelle tal som opfylder,
at
x
n+m
x
n
+x
m
(1.75)
for alle n, m. S er flgen
_
x
n
n
_
n=1
(1.76)
konvergent og lim
n
x
n
n
= inf
_
x
n
n
[ n = 1, 2, 3, . . .
_
.
Bevis. Vi viser, at limes superior og limes inferior af flgen (1.76) begge er lig med
inf
_
x
n
n
[ n = 1, 2, 3, . . .
_
. Til dette forml lader vi > 0 vre vilkrligt, og vlger
dernst et vilkrligt m N. Vlg s N N s stor at
m
N
max
_
x
1
,
x
2
2
, . . . ,
x
m
m
_
. (1.77)
Hvis n N kan vi skrive
n = lm+r
31
Kapitel 1 Talflger
hvor l N og r 1, 2, . . . , m. S er
1
n
x
n

1
n
x
lm
+
1
n
x
r
l
n
x
m
+
1
n
x
r
(ved l anvendelser af (1.75))
=
lm
n
1
m
x
m
+
r
n
1
r
x
r
=
1
m
x
m
+
r
n
1
r
x
r

r
n
1
m
x
m
1
m
x
m
+
m
N
max
_
x
1
,
x
2
2
, . . . ,
x
m
m
_
_
fordi
r
n
1
m
x
m
0 og
r
n

m
N
_
1
m
x
m
+ (takket vre (1.77)).
Bemrk at denne vurdering bl.a. fortller os at flgen (1.76) er begrnset. Desuden
flger det at
limsup
n
1
n
x
n
sup
nN
1
n
x
n

1
m
x
m
+.
Da m N var vilkrlig fr vi at
limsup
n
1
n
x
n
inf
_
1
m
x
m
m = 1, 2, 3, . . .
_
+.
Da > 0 var vilkrlig giver det os estimatet
limsup
n
1
n
x
n
inf
_
1
m
x
m
m = 1, 2, 3, . . .
_
.
Og fordi inf
_
1
m
x
m
[ m = 1, 2, 3, . . .
_
liminf
n
1
n
x
n
kan vi konkludere fra St-
ning 1.49 at lim
n
1
n
x
n
= inf
_
x
n
n
[ n = 1, 2, 3, . . .
_
.
Lemma 1.51 bruges i forbindelse med eksponentiel vkst. Hvis b
n
er en flge
af tal strre end 1, som opfylder at
b
n+m
b
n
b
m
,
s fortller Lemma 1.51 at grnsevrdien
= lim
n
1
n
ln b
n
(1.78)
eksisterer. Denne grnsevrdi kaldes den eksponentielle vkstrate af flgen. Be-
mrk at (1.78) er en prcisering af, at
b
n
e
n
for store n.
32
n
n=0
vre en reel talflge. Med a(N) menes i det flgende mngden a
n
[ n N.
Udsagn Sand Falsk
(1) Supremum for en mngde er ogs maximum for
mngden.
(2) Maximum for en mngde er ogs supremum for
mngden.
(3) Supremum for intervallet [a, b] er b.
(4) Mngden w C [ w
17
= 51 har et supremum.
(5) Mngden w C [ w
2
= 4 har et supremum.
(6) En endelig delmngde af de reelle tal har bde et
supremum og et inmum.
(7) Hvis limsup
n
a
n
,= liminf
n
a
n
, s er mngden a(N)
uendelig.
(8) Hvis a
n
n=0
er voksende, s er sup(a(N)) =
lim
n
a
n
, forudsat begge sider af ligningen er de-
nerede.
(9) Hvis a(N) indeholder uendeligt mange negative tal,
s er liminf
n
a
n
0.
(10) Hvis a
n
er konvergent og a(N) indeholder bde
uendeligt mange positive og uendeligt mange nega-
tive tal, s er lim
n
a
n
= 0.
33
Kapitel 1 Talflger
1.8 Opgaver
1.1 Lad a
n
n=1
vre Fibonacci-flgen fra Eksempel 1.7. Find a
8
.
1.2 Lad a
n
= i
n
. Find a
17
.
1.3 Lad a
n
vre en talflge. Vis at a
n
er konvergent med grnsevrdi a hvis og kun
hvis flgen a
n
a er konvergent med grnsevrdi 0.
Eller p matematisk: Vis at lim
n
a
n
= a lim
n
a
n
a = 0.
1.4 For hver af de efterflgende talflger, afgr om den er konvergent og nd i bekrf-
tende fald grnsevrdien.
(i)
_
7+n
2
n1
_
n=2
.
(ii)
_
i
n
n
_
n=1
.
(iii)
_
i
n
+7n
in
_
n=1
.
1.5 Lad a
n
vre en reel talflge. Vis at a
n
er konvergent hvis of kun hvis der ndes
et reelt tal a R med egenskaben, at der for ethvert > 0 ndes et N N s
a
n
]a , a +[
for alle n N.
1.6 (a) Giv eksempler p divergente flger a
n
og b
n
s flgen a
n
+b
n
er kon-
vergent.
(b) Giv eksempler p divergente flger a
n
og b
n
s flgen a
n
b
n
er konvergent.
(c) Giv eksempler p konvergente flger a
n
og b
n
s b
n
,= 0 for alle n N og
flgen
_
a
n
b
n
_
er divergent.
1.7 Lad a
n
vre en konvergent talflge med grnsevrdi a.
(i) Lad m N0. Gr rede for at mngden
_
k N : [a
n
a[
1
m
n k
_
har et mindste element n
m
.
(ii) Antag at flgen n
m
m=1
, deneret ved brug af (i), er konvergent. Gr rede
for at flgen a
n
er konstant fra et vist trin i den forstand, at der ndes et
N N s
a
n
= a
for alle n N.
1.8 Dener talflgen x
n
n=0
ved at x
0
= 1 og
x
n
=
1
10
x
n1
+x
n1
sin x
n1
nr n 1. Vis at x
n
er konvergent og nd grnsevrdien.
34
1.8 Opgaver
1.9 (a) Vis at flgen
_
n7
n+7
_
er konvergent med grnsevrdi 1.
(b) Find det mindste N N med den egenskab at
n 7
n + 7
1

1
1000
for alle n N.
(c) Flgen
_
3n+4ni
n+3
_
er konvergent med grnsevrdi a. Find a.
(d) Find det mindste N N med den egenskab at
3n + 4ni
n + 3
a

1
1000
for alle n N.
1.10 Lad a
n
n=0
vre en talflge.
(a) Antag at der for ethvert positivt R > 0 ndes et n N s [a
n
[ R. Vis at
a
n
er divergent.
(b) Antag at der ndes et r > 0 og et L N s [[a
n
[ [a
n+1
[[ r for alle n L.
Vis at a
n
er divergent.
1.11 a) Gr udfrligt rede for hvert af trinene i g. vurdering, hvor w, z C:
[w +z[
2
= (w +z) (w +z)
= ww +zz +wz +zw
= [w[
2
+[z[
2
+ 2 Re (wz)
[w[
2
+[z[
2
+ 2 [wz[
= [w[
2
+[z[
2
+ 2[w[[z[
= ([w[ +[z[)
2
.
b) Udled trekantsuligheden
[w +z[ [w[ +[z[
for komplekse tal. (Sammenlign ivrigt med Stning A. 1. p side 88 i Talflger og
rkker.)
1.12 Lad x, y R vre reelle tal, og dener en flge a
n
n=0
ved at
a
n
= xn +y.
Find x og y s a
0
= 1, a
1
= 3, a
2
= 5 og a
3
= 7.
35
Kapitel 1 Talflger
1.13 Lad a
n
vre en talflge med grnsevrdi 0. Vis at lim
n
(1)
n
a
n
= 0.
1.14 Lad a
n
n=0
vre en talflge. Lad K N vre vilkrlig, og lad b
0
, b
1
, . . . , b
K
C
vre frit valgte tal. Dener en ny flge c
n
n=0
ved at
c
n
=
_
b
n
, n = 0, 1, 2, . . . , K
a
n
, n K + 1.
(a) Vis at a
n
n=0
er konvergent hvis og kun hvis c
n
n=0
er konvergent.
(b) Antag at a
n
n=0
er konvergent. Vis at lim
n
a
n
= lim
n
c
n
.
Moralen er at konvergensforholdene for en talflge kun afhnger af flgens uendelige
hale. Man kan fx ndre de frste 10
23
tal i flgen uden at konvergensforholdene
ndres.
1.15 Betragt flgen a
n
n=0
fra Eksempel 1.4 givet ved a
n
= i
n
.
(a) Ls om negation af udsagn med kvantorer p side 118 og opskriv (med kvan-
torer) denitionen af at flgen ikke er konvergent.
(b) Vis at flgen ikke er konvergent ved at give et bevis for udsagnet fra (a).
1.16 Vis at lim
n
1
n
3
= 0 .
1.17 Vis at lim
n
1
n
= 0.
1.18 Lad
a
n
=
n +i
1 in
.
Vis at flgen a
n
n=1
er konvergent og nd lim
n
a
n
.
1.19 Find flgende grnsevrdier:
(a) lim
n
n
n
(b) lim
n
_
1
7
_
n
+i
n + 1
n
(c) lim
n
1
n
_
1 +
3
n
_
n
(d) lim
n
n
3
2
n
(e) lim
n
n
7
_
3
4
+
i
2
_
n
(f) lim
n
cos(n) sin(n)
1.20 Lad a
n
vre Fibonacci-flgen som blev indfrt i Eksempel 1.7. Det blev vist i
Eksempel 1.31 at a
n

n
2
for alle n, og vi kan derfor denere en ny flge b
n
ved at
stte
b
n
=
a
n+1
a
n
for n = 1, 2, 3, . . . .
(a) Vis at
b
n
= 1 +
1
b
n1
for alle n 2.
36
1.8 Opgaver
(b) Dener f : ]0, [ ]0, [ ved at f(t) = 1 +
1
t
. Gr rede for, at
f
_
1 +
5
2
_
=
1 +
5
2
og at
[f
(t)[
4
9
nr
t
1+
5
2

1+
5
2

3
2
.
(c) Vis at
b
n+1

1+
5
2

4
9
b
n

1+
5
2
nr n 3.
(d) Gr rede for, at b
n
er konvergent og nd lim
n
b
n
.
1.21 Lad a
n
vre en talflge, og a C. Vis at a
n
er konvergent hvis og kun hvis
a +a
n
er konvergent.
1.22 Bevis Stning 1.19.
1.23 (a) Vis at flgen
e
ni
2n1
, n = 1, 2, 3, . . .
er konvergent, og nd grnsevrdien.
(b) Find grnsevrdien af flgen
e
nki
2n1
, n = 1, 2, 3, . . .
for ethvert k N.
1.24 Hvis t er et reelt tal lader vi t| betegne det strste heltal som er mindre lig t, alts
t rundet ned.
(a) Lad > 0 vre et reelt tal. Vis at
n
n
for n .
(b) Lad x > 0 vre et reelt tal. Konstruer to talflger a
n
n=0
og b
n
n=0
som
opfylder
a
n
+b
n
= n for alle n og
a
n
b
n
x for n .
1.25 Afgr om hver af flgende flger er konvergent eller ej. Find i bekrftende fald
grnsevrdien.
(a)
_
2n
2
n
2
+ 1
_
(b)
_
2n
n
2
+ 1
_
(c)
_
4
(1)
n
n
_
(d)
_
_
n
2
+n n
_
1.26 Lad a
n
n=0
vre en flge af rationale tal som er konvergent med grnsevrdi a.
For hvert n har vi a
n
=
p
n
q
n
for et p
n
Z og et q
n
Z 0.
(a) Antag at flgen q
n
er konvergent. Vis at a Q.
37
Kapitel 1 Talflger
(b) Er det rigtigt at hvis q
n
for n , s er a / Q? Er det ndvendigt at
antage at brken
p
n
q
n
er uforkortelig for alle n?
1.27 I denne opgave skal du bevise det klassiske klemmelemma for reelle talflger.
(a) Lad a
n
vre en talflge som konvergerer mod 0. Lad x
n
vre en talflge
som opfylder, at
[x
n
[ [a
n
[
for alle n. Vis at lim
n
x
n
= 0.
(b) Lad nu b
n
, c
n
og y
n
vre reelle talflger som opfylder at
b
n
y
n
c
n
for alle n N
og antag at talflgerne b
n
og c
n
er konvergente med den samme grnse-
vrdi s. Vis at s er y
n
ogs konvergent med grnsevrdi s.
1.28 Lad a
n
n=1
vre en talflge og lad talflgen b
n
n=1
vre deneret ved
b
n
=
a
1
+a
2
+ +a
n
n
.
(a) Antag at a
n
0 for n , og vis at s glder ogs b
n
0 for n .
Udnyt fx at hvis n > N, s er b
n
=
a
1
++a
N
n
+
a
N+1
++a
n
n
.
(b) Antag nu i stedet at a
n
a for n . Brug talflgen x
n
= a
n
a til at vise
at s glder ogs b
n
a for n .
1.29 Hvilke af flgende flger er opadtil begrnset? Nedadtil begrnset? Konvergent?
(a)
_
n
1
n
_
(b)
_
3 +
n + 1
n
3
_
(c)
_
sin
_
n
7
__
(d)
_
nsin
_
n
7
__
1.30 Find grnsevrdierne af g. konvergente talflger:
1) a
n
=
14n3
7n+3
, n = 1, 2, 3, . . . .
2) a
n
=
3ni+i
7n+2
, n = 1, 2, 3, . . . .
3) a
n
=
sin n
n
, n = 1, 2, 3, . . . .
4) a
n
=
14n+i sin n
7n+3
, n = 1, 2, 3, . . . .
1.31 Lad z C, [z[ = 1. Antag at flgen a
n
= z
n
er konvergent. Vis at z = 1.
1.32 Lad P vre et polynomium. Vis at
lim
n
e
n
P(n) = 0
1.33 Dener talflgen a
n
n=0
ved at
a
n
=
1
n
+ 2
n
+ 3
n
+ 4
n
1
n+1
+ 2
n+2
+ 3
n+3
+ 4
n+4
for alle n N. Vis at den er konvergent og nd grnsevrdien.
38
1.8 Opgaver
1.34 (a) Vis ved induktion at 1 +
1
2
+
1
4
+ +
1
2
k
2 for alle k N.
(b) Lad n, k N, n k 1. Vis at
1
(k + 1)!
+
1
(k + 2)!
+ +
1
n!

1
2
k
+
1
2
k+1
+ +
1
2
n1
.
(c) St a
n
= 1 +
1
2!

1
3!
+ + (1)
n 1
n!
. Vis at a
n
n=1
er en Cauchyflge, og
dermed konvergent.
1.35 Afgr for hver af nedenstende talflger om de er konvergente, og nd i bekrftende
fald grnsevrdien:
1) a
n
= n +i,
2) a
n
= n +
i
n
,
3) a
n
=
n+i
ni
,
4) a
n
= i sin
1
n
+ cos
1
n
.
1.36 I denne opgave vil vi vise, at flgerne sin n
n=1
og cos n
n=1
begge er divergente.
St
z
0
= cos 1 +i sin 1.
a) Vis at Im z
k
0
= sin k for alle k Z.
b) St G =
_
z
k
0
: k Z
_
. Vis at [z[ = 1 for alle z G, og at
x, y G xy
1
G.
St
= inf [z 1[ : z G, z ,= 1 .
c) Antag at > 0. Vis at [z
1
z
2
[ nr z
1
, z
2
G og z
1
,= z
2
.
d) Brug b) og c) til at konkludere, at G kun indeholder endeligt mange elementer
hvis > 0.
e) Stadig under antagelse af at > 0, vlg z G s [z 1[ = . (Husk at G er
endelig iflge d).) Vis at der ndes et n N s
G =
_
1, z, z
1
, z
2
, z
2
, . . . , z
n1
, z
n+1
_
og
z
n
= 1.
f) Vis at der ndes et m N s z
m
0
= 1 hvis > 0.
g) Vis at hvis > 0 er sin n : n N en endelig mngde (= indeholder kun
endeligt mange tal), og at der glder at for alle N N ndes n N s
sin n = 0 mens sin(n + 1) = sin 1.
39
Kapitel 1 Talflger
h) Vis at flgerne
_
(sin n)
2
_
og
_
(cos n)
2
_
begge er divergente hvis > 0.
(Man kan vise at > 0 er umuligt. Men ovenstende konklusion er nok for os
her.)
Antag nu at = 0.
i) Vis at for ethvert > 0 og ethvert N N ndes n, m N s
(sin n)
2
1

og
(sin m)
2
.
j) Vis at limsup
n
(sin n)
2
= 1 og liminf
n
(sin n)
2
= 0.
k) Vis at flgerne sin n
n=1
og cos n
n=1
er divergente.
1.37 (a) Bevis at
n + 1
n =
1
n + 1 +
1
2
n
for alle n N.
(b) Bevis ved induktion at
1
1
+
1
2
+ +
1
n
2
_
n + 1 1
_
for alle n N.
1.38 Denne opgave fortstter temaet fra Eksempel 1.25.
(a) Bevis at
_
n
_
1
n
1 for n
ved at betragte x
n
= (
n)
1
n
1 og bruge Bernoullis ulighed fra Opgave C.3
til at give en vurdering af x
n
.
(b) Konkluder at
n
n 1 for n .
1.39 Giv eksempler p monotone reelle talflger som ikke er konvergente.
1.40 Vis at flgerne
a
n
= (1 n)
2
og b
n
=
1
(1 n)
2
, n = 2, 3, 4, . . .
begge er monotone.
1.41 Vis at hvis en monoton reel talflge har en konvergent delflge, s er den selv kon-
vergent.
1.42 St
a
n
=
1
n + 1
+
1
n + 2
+
1
n + 3
+ +
1
2n
.
(a) Vis at a
n
n=1
er begrnset.
(b) Vis at a
n
n=1
er konvergent.
40
1.8 Opgaver
Ved hjlp af lidt integrationsteori kan man bevise at grnsevrdien af flgen er ln 2.
1.43 Dener talflgen x
n
n=1
ved at
x
1
= 0
x
n
=
1
2
+
_
5
4
+x
n1
for n > 1.
(a) Bevis at x
n
< 1 for alle n.
(b) Bevis at flgen er voksende.
(c) Bevis at flgen er konvergent og bestem grnsevrdien.
1.44 Dener flgen a
n
n=1
ved at
a
1
= 1
a
n+1
=
1 + 2a
n
for n 1.
Vis at a
n
er konvergent, og nd lim
n
a
n
.
1.45 Lad u, v R med u < v. Dener talflgen a
n
n=1
ved at
a
1
= u, a
2
= v, og a
n
=
a
n1
+a
n2
2
, n 3.
(a) Tegn de frste 6 elementer i flgen ind p en tallinie. Vis derefter at
a
2k1
< a
2k+1
< a
2k+2
< a
2k
for alle k 0.
(b) Vis at talflgen a
1
, a
3
, . . . er voksende og opad begrnset og at talflgen
a
2
, a
4
, . . . er aftagende og nedad begrnset.
(c) Vis at [a
n
a
n1
[ =
1
2
[a
n1
a
n2
[ og vis derefter at a
n
er konvergent.
(d) Vis at 2a
n
+a
n1
er konstant og nd lim
n
a
n
, udtrykt ved u og v.
1.46 Lad u, v R med 0 < u < v. Dener talflgerne a
n
n=1
og b
n
n=1
ved at
a
1
= u, b
1
= v,
a
n
=
2a
n1
b
n1
a
n1
+b
n1
og b
n
=
a
n1
+b
n1
2
for alle n 2.
(a) Vis at a
n
< b
n
for alle n 1.
(b) Vis at a
n
er voksende og b
n
er aftagende.
(c) Vis at a
n
og b
n
begge er konvergente og at grnsevrdierne er ens.
(d) Vis at a
n
b
n
er konstant, og nd derefter den flles grnsevrdi for talflgerne
a
n
og b
n
, udtrykt ved u og v.
41
Kapitel 1 Talflger
1.47 Dener funktionen f : R
+
R ved
f(x) =
_
x
2
3
+
18
x
.
(a) Vis at f
har prcis t nulpunkt, gr rede for fs monotoniforhold og skitser

grafen for f.
Lad nu a vre et positivt reelt tal og dener talflgen x
n
n=0
ved at
x
0
= a og x
n+1
= f(x
n
), n 1. (1.79)
(b) Vis at x
n
3 for alle n 1.
(c) Vis at talflgen x
n
n=1
, alts flgen der fremkommer ved at slette x
0
fra
flgen (1.79), er aftagende.
(d) Vis at flgen x
n
n=1
er konvergent og bestem grnsevrdien.
1.48 Betragt talflgen x
n
n=1
givet ved
x
1
=
1
2
og x
n+1
= 1 x
2
n
, n 1.
(a) Udregn de frste 5 elementer i flgen.
(b) Vis at x
n
er nedadtil begrnset af 0 og opadtil begrnset af 1.
Betragt nu talflgerne
n
n=1
og u
n
n=1
givet ved
n
= x
2n
og u
n
= x
2n1
.
Flgen
n
bestr alts af tallene med lige indeks i x
n
, og u
n
bestr af tallene
med ulige indeks.
(c) Vis at
n+1
=
4
n
+ 2
2
n
(1.80)
for alle n 1, og at den samme rekursionsligning glder for flgen u
n
.
Dener polynomiumsfunktionen p(t) = t
4
+ 2t
2
t, t R.
(d) Vis at
n+1

n
hvis og kun hvis p(
n
) 0. Vis ogs at u
n+1
u
n
hvis og
kun hvis p(u
n
) 0.
(e) Find alle rdder i p og bestem fortegnet for p(t) for alle t R.
(f) Vis at u
n
er aftagende og at
n
er voksende.
(g) Vis at u
n
og
n
er konvergente, nd grnsevrdierne, og konkluder at
flgen x
n
er divergent.
1.49 (Mandelbrotmngden) For hvert c C kan vi denere funktionen P
c
: C C
givet ved P
c
(z) = z
2
+ c. I denne opgave skal vi undersge talflgen z
n
n=0
der
fremkommer ved at iterere P
c
startende i 0, alts flgen
z
0
= 0, z
1
= P
c
(0) = c og z
n+1
= P
c
(z
n
) = z
2
n
+c for n 1
Vi husker p at z
n
afhnger af c, selvom det ikke fremgr af notationen.
42
1.8 Opgaver
(a) Udregn de frste 67 elementer i flgen for c = 0, c = 1 og c = i. Ser flgen
konvergent ud? Er den begrnset?
Mngden af cer som giver en begrnset flge,
M = c C [ flgen z
n
hrende til c er begrnset
kaldes Mandelbrotmngden, opkaldt efter den franske matematiker Benot Man-
delbrot (1924).
(b) Vis at hvis [c[ > 2 s er z
n
ubegrnset. Antag fx at [c[ = 2 + med > 0,
og vis ved induktion at [z
n
[ 2 +n for alle n 1.
(c) Konkluder at M ligger indenfor cirklen i den komplekse plan med centrum i 0
og radius 2.
I de nste tre opgaver skal du bestemme hvilke reelle tal der ligger i Mandelbrot-
mnden.
(d) Antag at c R og at 2 c
1
4
. St r =
1 4c + 1 og vis at P
c
afbilder
intervallet
_
r
2
,
r
2
til sig selv.

(e) Brug metoden fra (b) til at vise at hvis c >
1
4
s er z
n
ubegrnset.
(f) Konkluder at M R =
_
2,
1
4
.
Det sidste sprgsml afslrer en stor bid af Mandelbrotmngden, nemlig en del af
den skaldte kardioide af cer, som giver anledning til en konvergent flge.
(g) Lad C med [[ <
3
4
, og st c =

2

2
4
. Vis at z
n

2
for n , fx ved
at give et induktionsbevis for at

z
n

2
<
1
4
(1 )
n1
, hvor =
3
4
[[.
Det er ikke muligt at give en fuldstndig beskrivelse af Mandelbrotmngden, forstet
som en metode til at konstruere hvert punkt i mngden i stil med hvad vi har gjort
i det ovenstende. P trods af sin simple denition er Mandelbrotmngden et uhyre
komplekst objekt. Dens rand er et eksempel p en fraktal, en type geometrisk gur
som i en vis forstand er uendeligt kompliceret uanset hvor meget man forstrrer
den, bliver den aldrig pn, i modstning til fx en cirkel, som ligner en ret linje
mere og mere, hvis man zoomer ind p et punkt.
1.0 0.5 0 0.5
0.8
0.6
0.4
0.2
0.2
0.4
0.6
0.8

Figur 1.4: Hovedkardioiden i Mandelbrotmngden (indenfor kurven).

43
Kapitel 1 Talflger
1.50 Lad a
n
n=0
vre en reel talflge som er positiv og strengt aftagende med grnse-
vrdi 1. Dener talflgen x
n
n=0
ved at
x
0
= 1 og x
n
=
_
a
n
x
n1
for n ulige
1
a
n
x
n1
for n lige
(a) Vis at flgen y
n
= x
2n
er voksende, og at flgen z
n
= x
2n+1
er aftagende.
(b) Vis at flgen x
n
er begrnset.
(c) Vis at flgen x
n
er konvergent, og at grnsevrdien er strengt strre end 1.
(d) Vis at hvis a
n
= 1 +
1
n
, s er x
n
lig produktet af de frste n faktorer i det
uendelige produkt
2
1

2
3

4
3

4
5

6
5

6
7

8
7
(1.81)
Det kan vises at grnsevrdien af flgen x
n
i dette tilflde er

2
. Produktet (1.81),
som med produktnotation kan skrives

i=1
(2i)
2
(2i1)(2i+1)
, kaldes Wallis produkt
efter den engelske matematiker John Wallis (16161703). Se Opgave 2.31 for mere
om uendelige produkter.
1.51 (Delflger) Lad a
n
n=0
vre en talflge. En delflge af a
n
er en flge b
k
k=0
givet ved b
k
= a
n
k
, hvor n
k
er en strengt voksende flge af naturlige tal. Med andre
ord, en delflge er en talflge som bestr af visse af tallene i flgen a
n
, i samme
rkkeflge som de forekommer i a
n
. En delflge skrives ofte a
n
k
k=0
. For eksempel
er flgen 2, 4, 6, . . . en delflge af flgen 1, 2, 3, 4, 5, 6, . . . af naturlige tal. I praksis
deneres delflger ofte rekursivt, dvs. man specicerer hvad n
1
skal vre, og angiver
hvordan indekset n
k
vlges, givet at indekset n
k1
allerede er valgt. I denne opgave
skal vi se lidt p egenskaberne ved delflger.
(a) Vis at hvis a
n
er konvergent, s er enhver delflge ogs konvergent, med
samme grnsevrdi.
(b) Vis at hvis en talflge a
n
har to konvergente delflger med forskellige grn-
sevrdier, s er a
n
selv divergent.
Antag fra nu af at a
n
er en reel talflge. Til brug i det flgende denerer vi begrebet
en top:
a
n
er en top a
n
a
m
for alle m n
En top er alts et element som er strre end alle de efterflgende elementer i flgen.
(c) Antag frst at der er uendelig mange toppe i flgen a
n
. Vis at delflgen af
toppe udgr en aftagende delflge.
(d) Antag nu i stedet at der kun er endelig mange toppe. Vis at a
n
har en
voksende delflge.
(e) Vis at enhver begrnset reel talflge har en konvergent delflge.
Punkt (e) er kendt som Bolzano-Weierstrass stning. Den ihrdige lser kan
prve at udvide stningen til begrnsede komplekse talflger ved at vise at realdelen
og imaginrdelen af flgen hver isr har konvergente delflger, og p passende vis
kombinere disse til en konvergent delflge af den komplekse flge.
44
1.8 Opgaver
1.52 Lad A C og lad f : A C vre en funktion. Vi minder om at f er kontinuert i
et punkt a A hvis
> 0 > 0 z C: [z a[ = [f(z) f(a)[ .
Lad a
n
n=0
vre en konvergent talflge med grnsevrdi a A. Vis at hvis f er
kontinuert i a, s er talflgen f(a
n
)
n=0
konvergent med grnsevrdi f(a).
1.53 Vis at supremum af en ikke-tom opadtil begrnset mngde af reelle tal er entydigt
bestemt. Antag fx at der ndes to tal b
1
,= b
2
som begge opfylder betingelsen i
Stning 1.40, og udled en modstrid heraf.
1.54 Find inmum og supremum for flgende mngder:
(a) A = 1, 2, 3 (b) B = [5, 8] (c) C =
_
1
1
n
n = 2, 3, 4, . . .
_
(d) D = [0, 1[ (e) E =
_
t R
t
2
< 2
_
(f) F =
_
x
1
2 < x < 1
_
1.55 Find supremum og inmum af flgende begrnsede delmngder af de reelle tal:
(a) A = t R [ 0 t 1 (b) B = t R [ 0 < t 1
(c) C = t Q [ 0 t 1 (d) D = t R Q [ 0 t 1
Hvilke af disse mngder har et maximum, og hvilke et minimum?
1.56 Lad a
n
n=0
vre en monoton begrnset flge. Vis at
lim
n
a
n
= sup a
k
[ k = 0, 1, 2, 3, . . .
nr flgen er voksende, og at
lim
n
a
n
= inf a
k
[ k = 0, 1, 2, 3, . . .
nr den er aftagende.
1.57 Lad A R vre en ikke-tom begrnset delmngde.
(a) Vis at sup A inf A.
(b) Hvor mange elementer har A hvis sup A = inf A?
1.58 Lad A R vre en ikke-tom og begrnset delmngde af de reelle tal.
(a) Lad B A vre en ikke-tom delmngde. Vis at sup B sup A og at inf B
inf A.
(b) Lad r > 0 og betragt mngden rA = ra [ a A. Vis at rA har et supremum
og at sup(rA) = r sup A.
(c) Lad A = a [ a A vre spejlingen af mngden A omkring 0. Vis at
sup(A) = inf A og at inf(A) = sup(A).
45
Kapitel 1 Talflger
1.59 Lad A og B vre to ikke-tomme opadtil begrnsede delmngder af R.
(a) Vis at
sup(A B) = max(sup A, sup B).
Mngden A+B deneres ved
A+B = a +b [ a A, b B,
alts mngden af summer af et element fra A og et fra B.
(b) Vis at A+B er ikke-tom og opadtil begrnset.
(c) Vis at sup A+ sup B er et overtal for A+B.
(d) Vis at sup(A+B) = sup A+ sup B.
1.60 Lad A R vre en ikke-tom opadtil begrnset delmngde, og lad b R vre et
overtal for A, dvs. a A: a b. Vis at b er supremum for A hvis og kun hvis b
opfylder betingelsen
> 0 a A: a > b .
1.61 Lad a
n
n=1
vre en aftagende flge af positive reelle tal. Gr rede for, at
lim
k
1
k
k
n=1
a
n
= inf a
n
[ n = 1, 2, 3, . . . .
1.62 Find limes inferior og limes superior for flgende flger af reelle tal:
(a) 3 (1)
n
(b)
_
3
(1)
n
n
_
(c)
_
e
(n)
n
_
(d)
_
3 (1)
n
+ 7 (1)
n+1
_
(e)
_
cos
_
n
2
__
(f)
_
1 +n
2
2n 5
_
(g)
_
(1)
n+1
+
(1)
n
n
_
(h)
_
n
3
+n
2
n + 1
n
2
+ 2n + 5
_
(i)
_
n(1 + (1)
n
) +n
1
((1)
n
1)
_
(j)
_
ln(n + 1) ln n
_
(k)
_
n
_
ln(n + 1) ln n
__
(l) y
n
/n hvor y
n
n=1
er begrnset
1.63 Find limsup og liminf af flgende begrnsede reelle talflger:
(a) a
n
= (1)
3n
+ (1)
n
(b) b
n
= Re e
ni
(c) c
n
= 7 + (1)
n
1.64 Lad x
n
vre en flge af reelle tal. Vis at
liminf
n
(x
n
) = limsup
n
x
n
og at
limsup
n
(x
n
) = liminf
n
x
n
.
46
1.8 Opgaver
1.65 Find limes superior og limes inferior for hver af flgerne
a
n
= [1 +i
n
[ og b
n
= [2 + (1)
n
+i
n
[.
1.66 Formuler og bevis en stning, der svarer til Stning 1.49, for vilkrlige reelle talflger.
1.67 Lad x
n
og y
n
vre flger af reelle tal. Vis at ulighederne
limsup
n
(x
n
+y
n
) limsup
n
x
n
+ limsup
n
y
n
liminf
n
(x
n
+y
n
) liminf
n
x
n
+ liminf
n
y
n
,
holder i alle tilflde pnr nr hjresiden har formen eller + . Vis
ved eksempler at ingen af ulighederne generelt kan forbedres til identiteter.
1.68 Lad x
n
og y
n
vre flger af reelle tal. Antag at x
n
er konvergent med grn-
sevrdi x ]0, [. Vis at limsup
n
(x
n
y
n
) = xlimsup
n
y
n
.
1.69 Lad x
n
vre en flge af reelle tal. Vis at lim
n
x
n
= 0 hvis og kun hvis
limsup
n
[x
n
[ = 0.
1.70 Lad a
n
vre en flge af positive tal. Gr rede for, at
liminf
n
a
n+1
a
n
liminf
n
a
1
n
n
limsup
n
a
1
n
n
limsup
n
a
n+1
a
n
.
1.71 Konstruer en flge x
n
af reelle tal, sledes at mngden x
n
[ n N netop er
mngden af alle rationale tal mellem 0 og 1. Find limes superior og limes inferior af
en sdan flge.
1.72 Find limes superior og limes inferior af flgen
a
n
= cos n.
1.73 Lad n N. Lad os sige, at et tal x mellem 0 og 1 har n-periodisk decimalbrksfrem-
stilling nr der ndes tal a
1
, a
2
, a
3
, . . . , a
n
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 s
x = 0, a
1
a
2
a
3
. . . a
n
a
1
a
2
a
3
. . . a
n
a
1
a
2
a
3
. . . a
n
a
1
a
2
. . . . . . . . . .
Eller i komprimeret selvforklarende notation:
x = 0, (a
1
a
2
. . . a
n
)
.
(a) Lad P
n
betegne antallet af tal mellem 0 og 1 med n-periodisk decimalbrks
fremstilling. Vis at
P
n
P
m
P
nm
for alle n, m N.
(b) Find den eksponentielle vkstrate af P
n
.
47
Kapitel 1 Talflger
1.74 Lad b
n
n=0
vre en flge af positive reelle tal som opfylder at
lim
n
b
n+1
b
n
= .
Antag at > 0.
(a) Vis at lim
n
1
n
ln b
n
= ln .
(b) Lad a
n
n=0
vre Fibonacci-flgen fra Eksempel 1.7. Vis at a
n
a
m
a
n+m
for
alle n, m N.
(c) Brug resultatet fra Opgave 1.20 til at nde den eksponentielle vkstrate af
Fibonacci-flgen.
1.75 Lad V
n
vre antallet af ord af lngde n der kan forekomme i et sprog med alfabet
a, b.
(a) Vis at V
n
= 2
n
, og at den eksponentielle vkstrate af V
n
er ln 2.
Lad nu S
n
vre antallet af ord af lngde n der kan forekomme i et sprog med alfabet
a, b, med den klausul at bogstavkombinationen baaa ab kun m forekomme hvis
antallet af aer er lige.
(b) Vis at den eksponentielle vkstrate af S
n
ndes, og at den er > 0, men
mindre end eller lig ln 2.
Lad nu W
n
vre antallet af ord af lngde n, der kan forekomme i et sprog med
alfabet a, b, c, med den klausul at b altid skal efterflges af c.
(c) Vis at den eksponentielle vkstrate af W
n
ndes, og at den er > 0, men
mindre end eller lig ln 3.
48
Kapitel 2
Uendelige rkker
2.1 Denition og konvergens af talrkker
Denition 2.1. Lad a
n
n=0
vre en talflge. Den uendelige rkke med leddene
a
n
er flgen s
k
k=0
af afsnitssummer
s
k
= a
0
+a
1
+a
2
+ +a
k
=
k
n=0
a
n
.
Denne uendelige rkke, der alts blot er afsnitssummerne af den givne flge a
n
,
betegner vi kort ved symbolet
n=0
a
n
.
Hvis talflgen s
k
er konvergent siger vi, at rkken

n=0
a
n
er konvergent, og vi
skriver s
n=0
a
n
= s
hvor s = lim
k
s
k
. I denne situation kalder vi s for rkkens sum. Hvis derimod
s
k
ikke er konvergent siger vi, at

n=0
a
n
er divergent.
Eksempel 2.2. Lad a
n
n=0
vre flgen (1) fra indledningen. S er
s
k
= a
0
+a
1
+ +a
k
= 1 + 2 + 4 + 8 + 16 + + 2
k
og den uendelige rkke kan skrives
n=0
2
n
. (2.1)
49
Kapitel 2 Uendelige rkker
Da s
k
2
k
er flgen s
k
af afsnitssummer ikke begrnset, og derfor heller ikke
konvergent iflge Proposition 1.29. Alts er rkken (2.1) divergent. Fordi leddene er
positive i dette eksempel anfres divergensen ved blot at skrive
n=0
2
n
= .
Eksempel 2.3. Lad a
n
=
1
2
n
, n = 1, 2, 3, . . . , vre flgen (2) fra indledningen. S
er
s
k
= a
0
+a
1
+ +a
k
= 0 +
1
2
+
1
4
+
1
8
+
1
16
+ +
1
2
k
og den uendelige rkke kan skrives
n=1
2
n
. (2.2)
Da s
k
= 1
1
2
k
og lim
k
1
1
2
k
= 1 er rkken (2.2) konvergent og rkkens sum
er 1. Vi skriver
n=1
2
n
= 1.
Eksempel 2.4. Rkken
n=1
1
n(n + 1)
=
1
2
+
1
6
+
1
12
+
1
20
+
er konvergent med sum 1. Dette kan indses p flgende mde: For ethvert n 1 er
1
n(n + 1)
=
1
n

1
n + 1
,
s den kte afsnitssum s
k
=
k
n=1
1
n(n+1)
af rkken er
s
k
=
k
n=1
_
1
n

1
n + 1
_
= 1
1
2
+
1
2

1
3
+
1
3

1
4
+ +
1
k

1
k + 1
= 1
1
k + 1
.
Da lim
k
1
1
k+1
= 1 flger pstanden. Rkker af denne type, hvor leddene spiser
hinanden to og to kaldes en teleskoperende rkke.
Flgende stning giver et simpelt ndvendigt kriterium for at en rkke er kon-
vergent.
Stning 2.5. Antag at rkken

n=0
a
n
er konvergent. S er
lim
n
a
n
= 0.
50
2.1 Denition og konvergens af talrkker
Bevis. Lad a vre rkkens sum, alts a =
n=0
a
n
, og lad s
k
vre flgen af
afsnitssummer. For ethvert > 0 ndes s et N N sledes at
[s
k
a[

2
(2.3)
nr k N. Da
s
n
s
n1
= a
0
+a
1
+ +a
n
(a
0
+a
1
+ +a
n1
) = a
n
flger s, at
[a
n
[ = [s
n
a +a s
n1
[ [s
n
a[ +[a s
n1
[

2
+

2
=
nr n N + 1.
Nr man fr stukket er uendelig rkke ud, og bliver bedt om at afgre om den er
konvergent, er det frste man br gre, at afgre om leddene i rkken konvergerer
mod 0. Hvis det ikke er tilfldet ved man med det samme, ved brug af Stning 2.5,
at rkken er divergent.
Eksempel 2.6. Ved brug af Stning 2.5 flger det, at rkken
n=0
i
n
er divergent fordi [i
n
[ = [i[
n
= 1 for alle n N.
Hvis derimod leddene gr mod 0 er der en chance for at rkken er konvergent.
Som flgende bermte eksempel viser, er der dog ingen garanti for, at rkken er
konvergent blot fordi leddene gr mod 0. Stning 2.5 giver en ndvendig betingelse
for konvergens, men langtfra en tilstrkkelig betingelse.
Bemrkning. Denne sprogbrug er meget udbredt. Med Q er en ndvendig betin-
gelse for P eller P er en tilstrkkelig betingelse for Q menes simpelthen P Q.
Ls mere om implikationer og biimplikationer i Appendiks C.
Eksempel 2.7. Rkken
n=1
1
n
= 1 +
1
2
+
1
3
+
1
4
+
1
5
+ (2.4)
kaldes den harmoniske rkke. Da lim
n
1
n
= 0 kan vi ikke bruge Stning 2.5
til at afgre om den harmoniske rkke er konvergent eller ej. Divergensen af (2.4)
kan ses af, at afsnitssummerne s
k
udgr en ubegrnset flge, og derfor ikke kan
vre konvergent, jvf. Proposition 1.29. Vi har nemlig, at
1
n + 1
+
1
n + 2
+ +
1
2n

n
2n
=
1
2
(2.5)
for alle n N. Fra denne vurdering flger at
s
2
j
j
2
(2.6)
51
for alle j 1. Denne ulighed kan formelt etableres ved et induktionsargument: Lad
p(m) vre udsagnet at (2.6) er korrekt for j = m. Da
s
2
= s
2
1 =
3
2

1
2
,
er p(1) sand, og dermed har vi klaret induktionsstarten. Antag s at p(m) er sand.
Da
s
2
m+1 = s
2
m +
1
2
m
+ 1
+
1
2
m
+ 2
+ +
1
2
m+1
nder vi ved brug af (2.5) at s
2
m+1 s
2
m +
1
2
. Da vi antager, at p(m) er sand, er
s
2
m
m
2
, s vi har alts ogs at s
2
m+1
m
2
+
1
2
=
m+1
2
. Alts er p(m + 1) sand
og vi har gennemfrt et fuldstndigt induktionsbevis for at (2.6) er opfyldt for alle
j 1.
Eksempel 2.8. Rkken
n=2
1
ln n
er divergent selvom lim
n
1
ln n
= 0. Thi vi ved jo, at
ln x x
nr x > 0, s derfor har vi at
1
ln n

1
n
nr n 2. Dette medfrer at
j
n=2
1
ln n

j
n=1
1
n
1.
Ved brug af (2.6) flger at
2
j
n=2
1
ln n

j
2
1
for alle j, og heraf ses, at flgen af afsnitssummer af rkken

n=2
1
ln n
ikke er be-
grnset. Rkken er derfor ikke konvergent.
2.2 Addition og multiplikation af rkker
Da uendelige rkker jo blot er talflger i forkldning, kan vi hste et par simple
regneregler om rkker fra de tilsvarende regneregler for talflger.
Stning 2.9. Lad

n=0
a
n
og

n=0
b
n
vre konvergente rkker. Lad c C.
S er rkken
n=0
a
n
+cb
n
52
2.2 Addition og multiplikation af rkker
konvergent og
n=0
a
n
+cb
n
=
n=0
a
n
+c
n=0
b
n
.
Bevis. Pr. antagelse udgr afsnitssummerne
s
k
=
k
n=0
a
n
og t
k
=
k
n=0
b
n
to konvergente flger. Da
k
n=0
a
n
+cb
n
= s
k
+ct
k
flger stningen fra Stning 1.16.
Udsagnet i Stning 2.9 glder ikke generelt den modsatte vej: Selvom vi ved
at

n=0
a
n
+ cb
n
er konvergent, kan vi ikke sige noget om hvorvidt

n=0
a
n
eller
n=0
b
n
konvergerer. Fx er rkkerne

n=1
n og

n=1
n tydeligvis divergente
mens deres sum er rkken

n=1
0, som er s konvergent som de fs.
Hvis der specikt er tale om realdelen hhv. imaginrdelen af en kompleks rkke,
glder dog flgende resultat.
Stning 2.10. Lad
n=0
z
n
(2.7)
vre en rkke med komplekse led, og lad a
n
= Re z
n
og b
n
= Imz
n
vre real-
og imaginrdelen af z
n
, hhv. S er rkken (2.7) konvergent hvis og kun hvis
rkkerne
n=0
a
n
og
n=0
b
n
(2.8)
begge er konvergente. Nr det er tilfldet er
n=0
z
n
=
n=0
a
n
+i
n=0
b
n
.
Bevis. Antag frst at de to rkker (2.8) begge konvergerer. Vi anvender s Stning
2.9 med c = i til at konkludere, at

n=0
z
n
=
n=0
a
n
+ ib
n
n=0
z
n
=
n=0
a
n
+i
n=0
b
n
.
Tilbage er s at vise, at rkkerne (2.8) er konvergente nr (2.7) er det. Til det
forml observerer vi, at
k
n=0
z
n
=
k
n=0
a
n
+i
k
n=0
b
n
.
Stning 1.23 fortller os nu at afsnitsflgerne
_
k
n=0
a
n
_
k=1
og
_
k
n=0
b
n
_
k=1
er
konvergente fordi
_
k
n=0
z
n
_
k=1
er det. Alts er begge rkkerne i 2.8 konvergente
fordi

n=0
z
n
er det.
53
Stning 2.10 kan fx bruges til at nde summen af en genstridig reel rkke ved at
opfatte den som real- eller imaginrdel af en kompleks rkke som mske er lettere at
hndtere. Omvendt kan stningen ogs bruges til at afgre konvergens af komplekse
rkker ved at anvende reelle metoder p real- og imaginrdel hver for sig. Se
Eksempel 2.13 for en anvendelse af den frstnvnte type.
du mener er sande, og nd modeksempler til dem du mener er falske. Lad

n=0
a
n
vre en uendelig rkke.
Udsagn Sand Falsk
(1) Til enhver kompleks talflge x
n
ndes en uende-
lig rkke med afsnitsflge x
n
.
(2) Hvis flgen a
n
er konstant, s er rkken

n=0
a
n
konvergent.
(3) Hvis afsnitssummerne s
k
=
k
n=0
a
n
udgr en kon-
stant flge, s er rkken

n=0
a
n
konvergent.
(4) Hvis a
2n+1
= a
2n
for alle n N, s er

n=0
a
n
konvergent.
(5) Rkken

n=0
a
n
er divergent hvis og kun hvis
rkken

n=0
a
1
n
er konvergent.
(6) Hvis a
n
er reel og lim
n
a
n
= 1, s er rkken
n=0
ln a
n
konvergent.
(7) Hvis talflgen a
n
n=0
er konvergent, s er rkken
n=1
a
n
a
n1
det ogs.
(8) Hvis Ima
n
> 0 for alle n, og rkken

n=0
a
n
er
konvergent med sum s, s er Ims > 0.
(9) Hvis rkkerne

n=0
a
n
og

n=0
b
n
er divergente,
s er rkken

n=0
a
n
b
n
ogs divergent.
(10) Hvis rkken

n=0
a
n
er konvergent og f : N
N er en strengt voksende funktion, s er rkken
n=0
a
f(n)
ogs konvergent.
54
2.3 Geometriske rkker
2.3 Geometriske rkker
Denition 2.11. Lad t C. En rkke af formen
n=0
t
n
= 1 +t +t
2
+t
3
+t
4
+ (2.9)
kaldes for en geometrisk rkke.
Rkkerne (1) og (2) fra indledningen er eksempler p geometriske rkker, sva-
rende til t = 2 og t =
1
2
.
Stning 2.12. Lad t C. Den geometriske rkke
n=0
t
n
(2.10)
er konvergent nr [t[ < 1 og divergent nr [t[ 1. Nr [t[ < 1 er summen
n=0
t
n
=
1
1 t
. (2.11)
Bevis. Lad
s
k
=
k
n=0
t
n
= 1 +t +t
2
+ +t
k
vre den kte afsnitssum af (2.10). Nr [t[ 1 nder vi ved brug af (A.10) at
[t
n
[ = [t[
n
1
for alle n. Dermed kan flgen t
n
ikke konvergere mod 0, og s er (2.10) divergent
iflge Stning 2.5.
Vi antager s, at [t[ < 1. Da
ts
k
= t +t
2
+t
3
+ +t
k
+t
k+1
= s
k
1 +t
k+1
.
nder vi ved division med 1 t at
s
k
=
1 t
k+1
1 t
,
og dermed er
1
1 t
s
k
t
k+1
1 t
.
Ved brug af (A.10) nder vi s, at
1
1 t
s
k
=
[t[
k+1
[1 t[
. (2.12)
Nr [t[ < 1 flger det fra Eksempel 1.14 at lim
k
|t|
k+1
|1t|
= 0, og s viser (2.12) at
lim
k
s
k
=
1
1t
.
55
Eksempel 2.13. Anvender vi Stning 2.12 med t =
i
2
fr vi konklusionen, at
n=0
_
i
2
_
n
=
1
1
i
2
. (2.13)
Da
_
1
i
2
__
1 +
i
2
_
= 1 +
1
4
=
5
4
nder vi, at
_
1
i
2
_
1
=
4
5
+
2
5
i.
Alts fortller (2.13) os, at
n=0
_
i
2
_
n
=
4
5
+
2
5
i. (2.14)
For at nde real- og imaginrdelen af rkken

n=0
_
i
2
_
n
observerer vi frst, at
_
i
2
_
n
= 2
n
_
_
1 nr n 0 modulo 4
i nr n 1 modulo 4
1 nr n 2 modulo 4
i nr n 3 modulo 4
Alts er
Re
_
i
2
_
n
= 2
n
_
_
1 nr n 0 modulo 4
0 nr n 1 modulo 4
1 nr n 2 modulo 4
0 nr n 3 modulo 4
mens
Im
_
i
2
_
n
= 2
n
_
_
0 nr n 0 modulo 4
1 nr n 1 modulo 4
0 nr n 2 modulo 4
1 nr n 3 modulo 4
S er
n=0
Re
_
i
2
_
n
= 1 + 0 2
2
+ 0 + 2
4
+ 0 2
6
+ =
k=0
(1)
k
2
2k
og
n=0
Im
_
i
2
_
n
= 0 + 2
1
+ 0 2
3
+ 0 + 2
5
+ 0 2
7
+ =
k=0
(1)
k
2
2k1
.
Ved brug af Stning 2.10 nder vi s, at
k=0
(1)
k
2
2k
= Re
1
1
i
2
=
4
5
,
mens
k=0
(1)
k
2
2k1
) = Im
1
1
i
2
=
2
5
.
56
2.4 Alternerende rkker og absolut konvergens
2.4 Alternerende rkker og absolut
konvergens
Vi begynder dette afsnit med at se p en af de simpleste typer af rkker, nemlig
dem med ikke-negative led.
Denition 2.14. En positiv rkke er en rkke
n=0
a
n
hvor a
n
R og a
n
0 for alle n.
Positive rkker er p ere punkter lidt lettere at ha med at gre end generelle
rkker, hvor leddene kan skifte fortegn eller vre komplekse tal.
Stning 2.15. En positiv rkke

n=0
a
n
afsnitssummerne
s
k
=
k
n=0
a
n
udgr en begrnset flge s
k
.
Bevis. Antag frst at

n=0
a
n
er konvergent. Det betyder, pr. denition, at flgen
s
k
af afsnitssummer er konvergent. Men s er s
k
ogs begrnset iflge Proposi-
tion 1.29.
Antag omvendt at s
k
er begrnset. Da leddene i rkken er ikke-negative er
s
k
s
k+1
for alle k. Dvs. at s
k
er en voksende flge. Det flger s fra Stning
1.37 at s
k
er konvergent. Alts er

n=0
a
n
konvergent.
For en positiv rkke

n=0
a
n
formulerer man ofte udsagnet, at rkken er kon-
vergent, ved kort at skrive
n=0
a
n
< ,
og divergens af rkken ved
n=0
a
n
= .
I Opgave 2.26 skal du vise at konvergensforholdene for en positiv rkke ikke ndres
ved ombytning af leddene i rkken, og summen heller ikke. Opgave 2.35 giver et
eksempel p at summen af en rkke med bde positive og negative led i nogle
tilflde kan ndre sig, hvis rkkeflgen af leddene ndres!
Vi skal nu se p en anden type af reelle rkker, med led som skifter fortegn hele
tiden. Den prcise denition er som flger.
Denition 2.16. En rkke af formen
n=0
(1)
n
a
n
med a
n
R og enten a
n
0 for alle n, eller a
n
0 for alle n, kaldes en alterne-
rende rkke.
57
Om alternerende rkkers konvergens glder flgende praktiske stning.
Stning 2.17. Lad

n=0
(1)
n
a
n
vre en alternerende rkke og antag at
a
n
a
n+1
0 for alle n. S er den alternerende rkke

n=0
(1)
n
a
n
konver-
gent hvis og kun hvis lim
n
a
n
= 0.
Bevis. Hvis

n=0
(1)
n
a
n
er konvergent ved vi fra Stning 2.5 at lim
n
a
n
= 0.
Vi skal alts vise, at vores antagelser om, at a
n
erne er en aftagende flge som
konvergerer mod 0, sikrer at den modsatte implikation ogs er rigtig. Antag derfor
at lim
n
a
n
= 0. Vi skal vise at afsnitssummerne
s
k
=
k
n=0
(1)
n
a
n
= a
0
a
1
+a
2
+ (1)
k
a
k
udgr en konvergent flge s
k
. Iflge Stning 1.35 er det nok at vise, at s
k
er en
Cauchy-flge. Lad k N. Vi viser frst at
(1)
n
a
n
+ (1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
n+k
a
n+k
2a
n
(2.15)
for alle k = 0, 1, 2, 3, . . .. Ved at stte (1)
n
udenfor parentes fr vi at
(1)
n
a
n
+ (1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
n+k
a
n+k
a
n
a
n+1
+a
n+2
a
n+3
+ a
n+k
(2.16)
hvor fortegnet for a
n+k
afhnger af, om k er lige eller ulige. Nr k er lige har vi, at
a
n
a
n+1
+a
n+2
a
n+3
+ a
n+k
= a
n
(a
n+1
a
n+2
) (a
n+3
a
n+4
) (a
n+k1
a
n+k
) , (2.17)
hvoraf flger at
0 a
n
a
n+1
+a
n+2
a
n+3
+ a
n+k
a
n
fordi a
j
a
j+1
0 for alle j. Sammenholdt med (2.16) viser dette, at
[(1)
n
a
n
+ (1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
n+k
a
n+k
[ a
n
(2.18)
nr k er lige. Nr k er ulige er k 1 lige og derfor er
[(1)
n
a
n
+ (1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
n+k
a
n+k
[
[(1)
n
a
n
+ (1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
n+k1
a
n+k1
[ +a
n+k
a
n
+a
n+k
2a
n
(fordi a
n+k
a
n
)
(2.19)
Dermed har vi vist, at (2.15) glder for alle k.
Vi kan nu hurtigt afslutte beviset ved at vise, at s
k
er en Cauchy-flge. Lad
> 0. Da lim
n
a
n
= 0 ndes et N N sledes at
a
n

2
(2.20)
58
nr n N. Nr m n N har vi s, at
[s
n
s
m
[ = [(1)
n+1
a
n+1
+ (1)
n+2
a
n+2
+ + (1)
m
a
m
[
2a
n+1
(ved brug af (2.15) og (2.20))
Dette viser at s
k
klumper sig sammen og derfor er en Cauchy-flge.
Bemrkning. Der er ikke nogen entydig korrekt mde at prsentere et matema-
tisk bevis p. Dette har at gre med, at mens selve det matematiske indhold i et
bevis i princippet er objektivt og behageligt tmt for menneskelige hensyn, er pr-
sentationen (eller beskrivelsen) af argumentet i beviset underlagt samme vilkr som
al anden kommunikation, og m ndvendigvis tage hjde for ting som fx modtage-
rens forudstninger og generelle baggrund. For at illustrere dette har vi nedenfor
anfrt et bevis for Stning 2.17 som er identisk med det vi netop har givet, men som
adskiller sig ved den anvendte notation.
Bevis for Stning 2.17, nu med . Hvis
n=0
(1)
n
a
n
er konvergent ved vi fra St-
ning 2.5 at leddene gr mod nul. S glder det samme om deres numeriske vrdier,
s vi konkluderer at lim
n
a
n
= 0. Vi skal alts vise, at vores antagelse om at a
n
er aftagende og har grnsevrdi 0, sikrer at den modsatte implikation ogs er rigtig.

Antag derfor at lim
n
a
n
= 0. Vi skal vise at afsnitssummerne
s
k
=
k
n=0
(1)
n
a
n
udgr en konvergent flge s
k
. Iflge Stning 1.35 er det nok at vise, at s
k
er en
Cauchy-flge. Vi er alts interesserede i dierensen [s
k
s
l
[, og vi vil begynde med
at vise at [s
k
s
l
[ 2a
l+1
for alle naturlige tal k l.
[s
k
s
l
[ =
n=0
(1)
n
a
n

l
n=0
(1)
n
a
n
n=l+1
(1)
n
a
n
kl
n=1
(1)
n
a
l+n
(2.21)
Vi deler op i to tilflde, alt efter om k l er lige eller ulige. Hvis k l = 2m + 1
er ulige, kan vi omskrive yderligere p udtrykket ved at gruppere leddene to og to,
bortset fra det frste:
[s
k
s
l
[ =
a
l+1

m
j=1
_
(1)
2j
a
l+2j
+ (1)
2j+1
a
l+2j+1
_
a
l+1

m
j=1
(a
l+2j
a
l+2j+1
)
(2.22)
Antagelsen a
n
a
n+1
medfrer at hvert led i summen i (2.22) er positivt, s vi
konkluderer at [s
k
s
l
[ a
l+1
2a
l+1
som var det vi nskede at vise.
Antag nu i stedet at k l er lige. S er (k 1) l ulige, og vi kan genbruge hvad
vi viste ovenfor:
[s
k
s
l
[ =
n=l+1
(1)
n
a
n
k1
n=l+1
(1)
n
a
n
+[a
k
[
= [s
k1
s
l
[ +a
k
a
l+1
+a
k
2a
l+1
59
Dermed har vi vist at [s
k
s
l
[ 2a
l+1
for alle k l 0.
Vi kan nu hurtigt afslutte beviset ved at vise, at s
k
er en Cauchy-flge. Lad
> 0. Da lim
n
a
n
= 0 ndes et N N sledes at
a
n

2
nr n N. Nr k l N har vi s, at
[s
k
s
l
[ 2a
l+1

Dette viser at s
k
klumper sig sammen og derfor er en Cauchy-flge.
Det er ikke svrt at se, at metoden i de to beviser er helt identiske, og at forskellen
alene beror p anvendelsen af summationssymbolet . Den matematiske litteratur
indeholder masser af eksempler p en eller ere forskellige fremstillinger af det samme
bevis, hvor forskellene i fremstillingen er meget strre end i eksemplet ovenfor.
Eksempel 2.18. Rkken
n=1
(1)
n+1
n
= 1
1
2
+
1
3

1
4
+
1
5
,
som tydeligvis er alternerende, kaldes for den alternerende harmoniske rkke.
Da
1
n

1
n+1
flger det fra Stning 2.17 at rkken er konvergent. Vi rber at summen
er ln 2, alts den naturlige logaritme af 2, men det har vi endnu ikke redskaber til at
kunne bevise.
Eksempel 2.19. Betragt rkken
n=1
(2)
n
n!
. (2.23)
Da (2)
n
= (1)
n
2
n
er rkken tydeligvis alternerende. Nr n 2 er
2
n
n!

2
n+1
(n + 1)!
og desuden er lim
n
2
n
n!
= 0. Det flger fra Stning 2.17 at (2.23) er konvergent.
Summen er
e
2
1
hvor e er grundtallet for den naturlige logaritme, men det bevis krver lidt mere end
hvad vi har til rdighed her.
Det er et karakteristisk trk ved de alternerende rkker hvis konvergens er sikret
ved brug af Stning 2.17, at det meget ofte ikke er helt enkelt at bestemme summen
af rkken.
De skiftende fortegn gr at alternerende rkker i en vis forstand oftere er konver-
gente end tilfldet er med generelle rkker. Den harmoniske rkke er jo for eksempel
divergent, mens dens alternerende ftter fra Eksempel 2.18 faktisk er konvergent.
Forelagt en konvergent alternerende rkke kan man derfor sprge om det kun er p
grund af de skiftende fortegn at rkken konvergerer, eller om den stadig konvergerer
hvis vi tager den numeriske vrdi af leddene. Samme sprgsml er relevant for en
generel kompleks rkke.
60
Denition 2.20. En rkke

n=0
a
n
er absolut konvergent nr

n=0
[a
n
[ er
konvergent.
Eksempel 2.21. En positiv rkke

n=0
a
n
er absolut konvergent hvis og kun hvis
den er konvergent. Det er fordi a
n
= [a
n
[ nr a
n
0.
n=1
(1)
n+1
n
fra Eksempel 2.18 er konvergent, men ikke absolut konvergent. Thi rkken
n=1
(1)
n+1
n
n=1
1
n
er den harmoniske rkke som ikke er konvergent, jvf. Eksempel 2.7.
Det foregende eksempel viser, at ikke alle konvergente rkker er absolut kon-
vergente. Det modsatte er derimod altid tilfldet: En absolut konvergent rkke er
automatisk konvergent.
Stning 2.23. En absolut konvergent rkke

n=0
a
n
er konvergent, og
n=0
a
n
n=0
[a
n
[. (2.24)
Bevis. Vi viser, at afsnitssummerne
s
k
=
k
n=0
a
n
udgr en Cauchy-flge. Til det forml bruger vi, at rkken

n=0
[a
n
[ er konvergent.
Det medfrer nemlig, ved brug af Stning 1.34, at dens afsnitssummer
t
k
=
k
n=0
[a
n
[
udgr en Cauchy-flge. S for vilkrligt > 0 kan vi nde N N s
l
n=k+1
[a
n
[ = t
l
t
k
(2.25)
for alle l k N. Men fra trekantsuligheden (A.17) flger at
n=k+1
a
n
n=k+1
[a
n
[
og ved indsttelse i (2.25) ser vi s, at
[s
l
s
k
[ =
n=k+1
a
n

61
nr l k N. Dermed har vi vist, at s
k
udgr en Cauchy flge, sledes at rkken
er konvergent.
Lad s betegne rkkens sum, alts
s = lim
k
s
k
=
n=0
a
n
.
Fra Korollar A.2 flger, at
[s
k
[ [s[
[s
k
s[
og dermed at
[s[ = lim
k
[s
k
[. (2.26)
Fra trekantsuligheden (A.17) flger ogs at
[s
k
[ =
n=0
a
n
n=0
[a
n
[,
og ved brug af Stning 1.21 at
lim
k
[s
k
[ lim
k
k
n=0
[a
n
[ =
n=0
[a
n
[. (2.27)
Fra (2.27) og (2.26) fr vi (2.24).
Absolut konvergente rkker opfrer sig p ere mder pnere end generelle kon-
vergente rkker. I Opgave 2.26 og 2.32 skal du for eksempel vise at konvergens-
forholdene for absolut konvergente rkker ikke ndres ved ombytning af leddene.
Opgave 2.35 viser derimod et eksempel p at situationen er noget mere eksotisk for
rkker som er konvergente men ikke absolut konvergente, skaldt betinget kon-
vergente rkker. Den tyske matematiker Bernhard Riemann (18261886) viste
flgende resultat om betinget konvergente reelle rkker:
Hvis a
n
R for alle n, rkken

n=0
a
n
er betinget konvergent, og S R er
vilkrlig, ndes en bijektion f : N N s rkken

n=0
a
f(n)
er konvergent med
sum S. Med andre ord, leddene i en betinget konvergent reel rkke kan ombyttes p
en sdan mde at den fremkomne rkke har vilkrligt givet sum! Et bevis for denne
pstand kunne forlbe som flger.
Lad S R vre et givet tal, og lad os se p hvordan vi omorganiserer leddene
i en given betinget konvergent rkke

n=0
a
n
for at lave den om til en rkke med
sum S. Lad os fx sige at S er positiv. Fra Opgave 2.38 ved vi at bde de positive
og negative led i

n=0
a
n
hver for sig udgr divergente rkker. Vi kan alts tage
positive led fra den oprindelige rkke og lgge sammen indtil vi akkurat nr op
over S. Derefter tager vi negative led med indtil vi akkurat nr ned under S. Da
vi kun har taget endeligt mange af de positive led indtil videre, er der stadig en
uendelig sum at tage af, s vi fortstter ved at tage de nste positive led i rkken
med, indtil vi igen fr en afsnitssum som er strre end S. P denne mde bliver vi
ved i det uendelige. Resultatet i Opgave 2.38 sikrer at vi aldrig lber tr for hverken
positive eller negative led. Eftersom rkken vi startede med er konvergent, ved vi at
leddene gr mod nul. Det betyder at det stykke vi gr for langt bliver mindre og
mindre jo lngere vi bliver ved. Man kan p denne mde bevise at den nye rkke
bliver konvergent med sum S.
62

n=0
a
n
Udsagn Sand Falsk
(1) Hvis en geometrisk rkke er alternerende, s er den
konvergent.
(2) Hvis [t[ < 1 og Imt ,= 0, s er Im
_
n=0
t
n
_
,= 0.
(3) Hvis

n=0
a
n
er positiv og konvergent, og der gl-
der a
n
1 for alle n, s er rkken

n=0
a
2
n
ogs
konvergent.
(4) Hvis rkkerne

n=0
a
n
og

n=0
b
n
er konvergente,
s er rkken

n=0
a
n
b
n
ogs konvergent.
(5) Hvis en rkke er bde positiv og alternerende, s er
den konvergent.
(6) Hvis afsnitssummerne af en alternerende rkke ud-
gr en begrnset flge, s er rkken konvergent.
(7) Hvis en reel rkke er absolut konvergent, s er dens
sum ikke-negativ.
(8) Hvis rkken

n=0
(1)
n
[a
n
[ er absolut konvergent,
s er rkken

n=0
a
n
det ogs.
(9) Hvis der om en reel talflge b
n
n=0
glder at
lim
n
b
n
= 0 og b
n
> b
n+1
fra et vist trin, s
er rkken

n=0
(1)
n
b
n
konvergent.
(10) Hvis den alternerende rkke

n=0
(1)
n
b
n
er di-
vergent, s gr flgen b
n
ikke mod 0 for n .
63
2.5 Konvergenskriterier
I dette afsnit skal vi bevise en rkke stninger som giver kriterier for at en given
rkke er konvergent, vel at mrke uden at beregne dens sum.
Flgende stning giver en simpel og meget anvendelig metode til at afgre kon-
vergens af positive rkker ud fra andre rkker hvis konvergensforhold er kendt.
Stning 2.24 (Sammenligningskriteriet). Lad

n=0
a
n
og

n=0
b
n
v-
re to positive rkker. Antag at
a
n
b
n
(2.28)
for alle n N.
(i) Hvis

n=0
b
n
er konvergent er

n=0
a
n
ogs konvergent, og der glder,
at
n=0
a
n

n=0
b
n
. (2.29)
(ii) Hvis

n=0
a
n
er divergent er

n=0
b
n
ogs divergent.
Bevis. (i) Nr

n=0
b
n
er konvergent udgr afsnitssummerne
k
n=0
b
n
, k = 0, 1, 2, . . .
en begrnset flge iflge Stning 2.15. Dvs. at der ndes et K 0 s
k
n=0
b
n
K
for alle k. Men s flger fra (2.28) at
k
n=0
a
n

k
n=0
b
n
K (2.30)
for alle k, og s sikrer Stning 2.15 at ogs

n=0
a
n
er konvergent. Uligheden (2.29)
flger fra (2.30) ved brug af Stning 1.21.
(ii) Hvis

n=0
a
n
er divergent udgr denne rkkes afsnitssummer en ubegrnset
flge, og det samme gr s afsnitssummerne for rkken

n=0
b
n
, som dermed er
divergent iflge Stning 2.15.
Bemrkning. Bemrk at udsagnet (ii) i Stning 2.24 blot er det kontraponerede
til (i). Da et udsagn altid har samme sandhedsvrdi som sin kontraponering er det
faktisk ikke ndvendigt med et separat bevis for (ii), hvis man ellers stoler p at
beviset for (i) er korrekt.
n=1
cos
_
7
n
_
n
(2.31)
64
er divergent. Dette kan ses ved sammenligning med den harmoniske rkke p fl-
gende mde: Nr n 7 er
cos
_
7
n
_
cos 1
og derfor er
cos
_
7
n
_
n
cos(1)
1
n
for alle n 7. Som vi s i Eksempel 2.7 er

n=7
1
n
divergent. Og da cos 1 > 0 flger
heraf, at ogs rkken

n=7
cos 1
n
er divergent. Punkt (ii) i Stning 2.24 fortller os
s, at
n=7
cos
_
7
n
_
n
er divergent. Men s er (2.31) ogs divergent.
n=1
1
2
n
n
(2.32)
er konvergent. Dette kan ses sammenligning med den geometriske rkke

n=1
1
2
n
som er konvergent iflge Stning 2.12.
Bemrkning. Som Eksempel 2.25 og 2.26 antyder, er Sammenligningskriteriet
et utroligt nyttigt redskab at have i vrktjskassen, nr konvergens og divergens
af rkker skal afgres. For at bruge Sammenligningskriteriet skal man naturligvis
have noget at sammenligne med, s det er en god ide at huske p en samling af
standardrkker hvis konvergensforhold er kendte. Den harmoniske rkke er fx et
godt sted at starte sin samling, og rkken af reciprokke kvadrattal samt familien af
geometriske rkker br ogs st p listen.
Sammenligningskriteriet har flgende korollar om absolut konvergens af talrkker
med vilkrlige (dvs. ikke ndvendivis positive) led.
Korollar 2.27. Lad

n=0
a
n
og

n=0
b
n
vre to rkker. Antag at
[a
n
[ [b
n
[ (2.33)
for alle n N.
(i) Hvis

n=0
b
n
er absolut konvergent er

n=0
a
n
ogs absolut konvergent.
(ii) Hvis

n=0
a
n
ikke er absolut konvergent er

n=0
b
n
det heller ikke.
Bevis. Dette flger direkte fra denitionen p absolut konvergens ved brug af Sam-
menligningskriteriet. Vi overlader detaljerne til lseren.
Den nste stning er ogs en anvendelse af Sammenligningskriteriet til absolut
konvergente rkker.
65
Stning 2.28. Lad

n=0
a
n
og

n=0
b
n
vre absolut konvergente rkker,
og lad c C. S er rkken
n=0
a
n
+cb
n
absolut konvergent.
Bevis. Fra Stning A.1 nder vi, at
[a
n
+cb
n
[ [a
n
[ +[c[[b
n
[.
Sammenligningskriteriet og Stning 2.9 medfrer s at
n=0
[a
n
+cb
n
[ er konvergent,
og alts at

n=0
a
n
+cb
n
er absolut konvergent.
Eksempel 2.29. Lad

n=0
a
n
vre en absolut konvergent rkke og b
n
n=0
en
begrnset flge. S er rkken
n=0
b
n
a
n
(2.34)
absolut konvergent.
Det kan indses p flgende mde: Da b
n
er begrnset ndes et K 0 s
[b
n
[ K for alle n, og s er
[b
n
a
n
[ K[a
n
[ = [Ka
n
[.
Da

n=0
Ka
n
er absolut konvergent iflge Stning 2.28 ser vi fra Korollar 2.27 at
(2.34) er absolut konvergent.
P denne mde ser man for eksempel let, at rkken
n=1
cos n
2
n
er absolut konvergent. Den nysgerrige lser kan jo fundere over hvad summen af
denne rkke er. Forfatterne har ingen anelse!
Stning 2.30 (Kvotientkriteriet). Lad a
n
n=0
vre en talflge som er
forskellig fra 0 fra et vist trin, dvs. der ndes et N N s a
n
,= 0 for alle
n N. Antag at flgen
_
|a
n+1
|
|a
n
|
_
n=N
er konvergent og st
q = lim
n
[a
n+1
[
[a
n
[
.
(i) Hvis q > 1 er rkken

n=0
a
n
divergent.
(ii) Hvis q < 1 er rkken

n=0
a
n
absolut konvergent.
Bevis. (i) Vlg et r ]1, q[. Da lim
n
|a
n+1
|
|a
n
|
> r kan vi nde et M > N s
[a
n+1
[
[a
n
[
r
66
for alle n M, og dermed ogs sledes at
[a
n+1
[ r[a
n
[ (2.35)
for alle n M. Fra (2.35) flger frst at [a
M+1
[ r[a
M
[, dernst at [a
M+2
[
r[a
M+1
[ r
2
[a
M
[, osv. Ved et formelt induktionsbevis, som vi overlader til lseren,
kan man p denne mde vise at
[a
n
[ r
nM
[a
M
[ (2.36)
for alle n M. Da r
nM
[a
M
[ [a
M
[ > 0 flger fra (2.36) at flgen a
n
ikke
konvergerer mod 0. Det flger s fra Stning 2.5 at rkken

n=0
a
n
er divergent.
(ii) Hvis q < 1 vlger vi et r ]q, 1[. Samme argument som ovenfor viser s, at der
ndes et M N s
[a
n+1
[
[a
n
[
r
for alle n M, og et induktionsargument magen til det vi overlod til lseren ovenfor
viser s at
[a
n
[ r
nM
[a
M
[ (2.37)
for alle n M. Da r < 1 er den geometriske rkke
n=M+1
r
n
konvergent, jvf. Stning 2.12, og da r
nM
[a
M
[ =
|a
M
|
r
M
r
n
flger at ogs
n=M+1
r
nM
[a
M
[
er konvergent. Men s flger fra (2.37), ved brug af Korollar 2.27 at

n=0
a
n
er
absolut konvergent.
Eksempel 2.31. Det flger fra Kvotientkriteriet at rkken
n=0
z
n
n!
(2.38)
er absolut konvergent for alle komplekse tal z. Thi vi har jo, for z ,= 0, at
z
n+1
(n+1)!
z
n
n!
=
[z[
n + 1
som gr mod 0 for n .
n=2
1
ln 2 ln 3 ln 4 ln n
er konvergent. Dette flger af Kvotientkriteriet, idet
lim
n
1
ln 2 ln 3 ln 4 ln nln(n+1)
1
ln 2 ln 3 ln 4 ln n
= lim
n
1
ln(n + 1)
= 0.
67
Stning 2.33 (Rodkriteriet). Lad

n=0
a
n
vre en rkke og antag at
grnsevrdien
q = lim
n
n
_
[a
n
[
eksisterer.
(i) Hvis q > 1 er rkken

n=0
a
n
divergent.
(ii) Hvis q < 1 er rkken

n=0
a
n
absolut konvergent.
Bevis. (i) Lad r ]1, q[. S ndes der et N s
n
_
[a
n
[ r for alle n N, og dermed
er
[a
n
[ r
n
1
for alle n N. Heraf flger at leddene a
n
i rkken ikke gr mod 0, og rkken er
derfor ikke konvergent iflge Stning 2.5.
(ii) Lad r ]q, 1[. S ndes der et N s
n
_
[a
n
[ r for alle n N, og dermed er
[a
n
[ r
n
for alle n N. Ved sammenligning med den geometriske rkke flger heraf, at
n=0
a
n
er absolut konvergent, jvf. Korollar 2.27.
n=1
2
n+1
n
n
(2.39)
er konvergent. Det kan vises ved brug af Rodkriteriet p flgende mde:
n
_
2
n+1
n
n
=
2
n+1
n
n

2
2
n
=
4
n
for alle n, s vi ser, at
lim
n
n
_
2
n+1
n
n
= 0,
og Stning 2.33 sikrer at (2.39) konvergerer.
Eksempel 2.35. Ved hjlp af Rodkriteriet er det let at vise at rkkerne
n=1
_
sin
1
n
_
n
og
n=2
1
(ln n)
n
begge er konvergente.
Vi slutter dette afsnit med et lidt anderledes konvergenskriterium, som giver en
forbindelse mellem integrationsteori og rkketeori. Det er et af de kraftigste vrk-
tjer til at afgre konvergens og absolut konvergens for mange rkker.
68
Lad f vre en ikke-negativ funktion deneret p [1, ), dvs. for alle positive tal
strre lig 1. Restriktionen af f til de positive naturlige tal giver anledning til rkken
n=1
f(n).
Fx fremkommer rkken
n=1
1
n
2
p denne mde ved at bruge funktionen f(t) =
1
t
2
. Som det er tilfldet med den-
ne funktion, antager vi i den flgende stning udover kontinuitet, at f skal vre
aftagende, dvs. opfylde implikationen
x y = f(y) f(x).
Stning 2.36 (Integralkriteriet). Lad f : [1, ) [0, ) vre en konti-
nuert og aftagende funktion. S er rkken
n=1
f(n) (2.40)
konvergent hvis og kun hvis flgen
__
k
1
f(x) dx
_
k=1
er konvergent.
Bevis. For ethvert n N glder uligheden
f(n + 1) f(x) f(n)
for alle x [n, n + 1] fordi f er aftagende. Det flger s fra elementre egenskaber
ved bestemte integraler (se fx side 363 i [S]) at
_
n+1
n
f(n + 1) dx
_
n+1
n
f(x) dx
_
n+1
n
f(n) dx.
Da
_
n+1
n
f(n + 1) dx = f(n + 1) og
_
n+1
n
f(n) dx = f(n) fr vi ved summation at
k
n=1
f(n + 1)
k
n=1
_
n+1
n
f(x) dx
k
n=1
f(n) (2.41)
for alle k. Ved brug af indskudsreglen for integraler (se fx nederst side 362 i [S])
nder vi at
k
n=1
_
n+1
n
f(x) dx =
_
k+1
1
f(x) dx.
Ved indsttelse i (2.41) fr vi ulighederne
k
n=1
f(n) +f(k + 1) f(1)
_
k+1
1
f(x) dx
k
n=1
f(n) (2.42)
69
Figur 2.1: Grafen for en funktion f som i Integralkriteriet.
for alle k. Se gur 2.1. Fra (2.42) flger det, at flgen
__
k
1
f(x) dx
_
k=1
er begrnset
hvis og kun hvis flgen
s
k
=
k
n=1
f(n)
af afsnitssummer for rkken (2.40) er begrnset. Iflge Stning 1.37 betyder det at
__
k
1
f(x) dx
_
k=1
er konvergent hvis og kun hvis s
k
er det.
Bemrkning. Beviset for Stning 2.36 er atypisk i og med at det er et bevis for
en biimplikation som ikke bestr i at vise de to implikationer en ad gangen. Det
skyldes at vi kan etablere dobbeltuligheden (2.42), og p den mde sl to uer med
t smk. Hver af de to uligheder beviser en af retningerne i biimplikationen
flgen
__
k
1
f(x) dx
_
k=1
er begrnset flgen
k
n=1
f(n) er begrnset.
Hvilken ulighed viser hvilken implikation?
Eksempel 2.37. Det flger fra Stning 2.36 at rkken
n=1
1
n
2
(2.43)
er konvergent: Frst noterer vi os, at funktionen f(t) =
1
t
2
er kontinuert og aftagende
p [1, ) sledes at f(t) =
1
t
2
er en af de funktioner Stning 2.36 handler om. For
ethvert n har vi at
_
n
1
1
x
2
dx =
_
1
x
_
n
1
= 1
1
n
.
Da flgen
_
1
1
n
_
n=1
tydeligvis er konvergent (med grnsevrdi 1) fortller St-
ning 2.36 os at (2.43) er konvergent.
Vi har endnu ikke gennemget metoder til at bestemme summen af (2.43). For
at pirre lserens nysgerrighed skal vi allerede nu rbe at
n=1
1
n
2
=

2
6
.
(Her br den matematik-mindede lser, der stadig har en smule af sin medfdte
nysgerrighed i behold, udbryde (eller i det mindste tnke): Hvad pokker har summen
af de reciprokke kvadrat-tal med forholdet mellem omkreds og diameter i en cirkel
at gre?)
70
2.6 Potensrkker
n=1
1
nln(n + 1)
(2.44)
er divergent. Det kan vises ved brug af Integralkriteriet p flgende mde: Funktionen
f(t) =
1
t ln(t+1)
er kontinuert p [1, ) og da
f
(t) =
ln(t + 1) +
t
t+1
t
2
ln(t + 1)
2
0
for alle t 1 ved vi, at f ogs er aftagende p [1, ). Alts er f en af de funktioner
Stning 2.36 handler om.
Som det frste udregner vi integralet
_
n
1
1
(x+1) ln(x+1)
dx ved at foretage substitu-
tionen s = ln(x + 1):
_
n
1
1
(x + 1) ln(x + 1)
dx =
_
ln(n+1)
ln 2
1
s
ds
=
_
ln s
ln(n+1)
ln 2
= ln(ln(n + 1)) ln(ln 2).
(2.45)
Da flgen
_
ln(ln(n + 1))
_
n=1
er ubegrnset ser vi fra (2.45) at flgen
__
n
1
1
(x + 1) ln(x + 1)
dx
_
n=1
er ubegrnset. Vi ved ogs, at
0
1
(x + 1) ln(x + 1)

1
xln(x + 1)
for alle x 1, og det medfrer som bekendt at
0
_
n
1
1
(x + 1) ln(x + 1)
dx
_
n
1
1
xln(x + 1)
dx
for alle n. Heraf slutter vi, at ogs flgen
__
n
1
1
xln(x + 1)
dx
_
n=1
er ubegrnset og derfor divergent. Iflge Stning 2.36 er det samme derfor tilfldet
for rkken (2.44).
2.6 Potensrkker
En potensrkke er en rkke af formen
n=0
a
n
(z a)
n
(2.46)
hvor a og a
0
, a
1
, a
2
, a
3
, . . . er komplekse tal, og z er en kompleks variabel. Man kan
tnke p en potensrkke som et polynomium af uendelig grad. Den kte afsnitssum
k
n=0
a
n
(z a)
n
71
af (2.46) er jo et polynomium af orden k. Den mest fundamentale potensrkke er
den geometriske rkke
n=0
z
n
(2.47)
som vi allerede er stdt p.Vi ved fra Stning 2.12 at den geometriske rkke er
konvergent nr [z[ < 1 og divergent nr [z[ 1. S rkken (2.47) er alts konvergent
nr z ligger indenfor cirklen med centrum i 0 og radius 1, og divergent nr z ligger p
cirklen eller udenfor. Ved at bruge dette kan vi ogs bestemme konvergensforholdene
for rkken
n=0
(z a)
n
(2.48)
som fremkommer fra den geometriske rkke ved at erstatte z med za. Det er nemlig
klart, at (2.48) konvergerer i punktet z = z
0
hvis og kun hvis (2.47) konvergerer i
punktet z = z
0
a. Alts er (2.48) konvergent for alle z indenfor cirklen med centrum
i a og radius 1 og divergent for alle z p eller udenfor denne cirkel.
Det viser sig at konvergensforholdene for en generel potensrkke i det store hele
er som for rkken (2.48). Der ndes en cirkel i den komplekse plan med centrum i a,
kaldet konvergenscirklen, sdan at potensrkken konvergerer nr z ligger indenfor
konvergenscirklen, og divergerer nr z ligger udenfor konvergenscirklen. I eksemplet
med den geometriske rkke havde konvergenscirklen radius 1, men generelt kan radi-
us vre et hvilket som helst positivt tal R. I Eksempel 2.31 s vi p en potensrkke
som konvergerer for alle komplekse tal z. I dette tilflde stter vi R = .
Figur 2.2: Rkken (2.46) konvergerer nr z ligger indenfor cirklen med centrum i a og
radius R.
Det der afgr hvor stor radius konvergenscirklen har, er koecienterne a
0
, a
1
, . . .
i (2.46). I (2.48) er alle disse koecienter lig 1. Hvis for eksempel [a
n
[ = n! eller
[a
n
[ = n
n
, sledes at absolutvrdien af a
n
erne vokser usympatisk hurtigt, vil det
generelle led a
n
(z a)
n
i rkken (2.46) ikke g mod nul, nr n gr mod uendelig,
med mindre z = a. I sdanne tilflde konvergerer rkken (2.46) kun for en enkelt
vrdi af z nemlig z = a, og vi siger at konvergenscirklen har radius 0.
Eksempel 2.39. Lad os se p flgende eksempel:
n=0
(in)
n
(z 2)
n
.
72
2.6 Potensrkker
Denne potensrkke konvergerer benlyst for z = 2, men hvad med andre z-vrdier?
Bemrk at
[(in)
n
(z 2)
n
[ = [i
n
n
n
(z 2)
n
[ = [i
n
[[n
n
[[(z 2)
n
[
= [i[
n
n
n
[z 2[
n
= n
n
[z 2[
n
= (n[z 2[)
n
for alle n N. Hvis z ,= 2 er [z 2[ > 0, og nr n > 1/[z 2[, er n[z 2[ > 1. S
[(in)
n
(z 2)
n
[ = (n[z 2[)
n
> 1
for alle n > 1/[z 2[. Derfor er

n=0
(in)
n
(z 2)
n
divergent for z ,= 2, thi rkkens
led gr ikke mod 0, jvf. Stning 2.5.
Eksempel 2.40. Betragt potensrkken
n=0
2
n
z
n
(2.49)
der fremkommer fra (2.46) ved at stte a = 0, a
0
= 1, a
1
= 1/2, a
2
= 1/4, a
3
= 1/8,
og s videre. Denne potensrkke konvergerer, nr [z[ < 2, og divergerer nr [z[ 2.
For at overbevise lseren om det, er det nok at omskrive (2.49) en lille smule :
2
n
z
n
=
_
z
2
_
n
for alle n N s
n=0
2
n
z
n
=
n=0
_
z
2
_
n
.
Men det er jo den geometriske rkke svarende til variabel-vrdien z/2. S vi ser,
at rkken

n=0
_
z
2
_
n
konvergerer, nr

z
2
< 1 og divergerer, nr

z
2
1. Ved at
gange igennem med 2 ser vi alts, at (2.49) er konvergent for [z[ < 2 og divergent
for [z[ 2 som pstet.
Vi skal nu formulere og bevise en stning som prciserer vores observationer om
konvergensforhold for potensrkker. Givet en potensrkke

n=0
a
n
(z a)
n
, stter
vi
R =
1
limsup
n
[a
n
[
1
n
, (2.50)
idet vi benytter konventionen, at
1
0
= og
1
= 0. S er R et element i [0, ],
kaldet konvergensradius for potensrkken. Det at vi tillader som vrdi for
konvergensradius br ikke friste lseren til at begynde at regne med som et
almindeligt tal. Man kan tnke p som et ekstra punkt fjet til mngden R, som
opfylder at > x for alle x R, men som ikke kan bruges til plus, gange og s
videre. Man kan til nd denere at fx + = , men s stopper festen ogs.
Udtryk som og

er ikke denerede, og man br generelt ikke jonglere rundt

med -symbolet. Lseren kan som en opgave gennemg beviset for den flgende
stning med R = i tankerne, og overbevise sig om at ingen af disse ulovligheder
nder sted.
73
Stning 2.41. Lad R [0, ] vre konvergensradius for potensrkken
n=0
a
n
(z a)
n
. (2.51)
S er (2.51) absolut konvergent, nr [z a[ < R, og divergent nr [z a[ > R.
Bevis. Antag frst at [z a[ < R. Vi skal vise, at (2.51) er absolut konvergent, og
det er trivielt nr z = a. S vi kan antage at z ,= a. Da [z a[ <
1
limsup
n
|a
n
|
1
n
, er
[z a[ limsup
n
[a
n
[
1
n
< 1.
Vi kan vlge et t ]0, 1[ s tt p 1, at
[z a[ limsup
n
[a
n
[
1
n
< t < 1, (2.52)
hvorved vi ogs opnr, at
limsup
n
[a
n
[
1
n
<
t
[z a[
. (2.53)
Da limsup
n
[a
n
[
1
n
= lim
k
_
sup
_
[a
n
[
1
n
n k
_
fr vi fra (2.53), at der ndes et
K N, s
sup
_
[a
n
[
1
n
n K
_
<
t
[z a[
.
Men s er [a
n
[
1
n
[z a[ < t for alle n K, og dermed er [a
n
[[z a[
n
< t
n
for alle
n K. Heraf flger at
[a
n
(z a)
n
[ < t
n
, n K. (2.54)
Da

n=K
t
n
n=0
t
n
=
1
1t
giver Sammenligningskriteriet (Stning 2.24) sam-
menholdt med (2.54), at rkken

n=K
[a
n
(z a)
n
[ er konvergent. Men s er ogs
n=0
[a
n
(z a)
n
[ konvergent, og det betyder jo netop at

n=0
a
n
(z a)
n
er absolut
konvergent.
Antag dernst at [z a[ > R. S er
limsup
n
[a
n
[
1
n
>
1
[z a[
.
Da sup
_
[a
n
[
1
n
n k
_
limsup
n
[a
n
[
1
n
for alle k N, har vi, at
sup
_
[a
n
[
1
n
n k
_
>
1
[z a[
for alle k N. Heraf ser vi, at vi for ethvert k N kan nde et m
k
k, som opfylder
at
[a
m
k
[
1
m
k
>
1
[z a[
,
og dermed ogs at
[a
m
k
(z a)
m
k
[ = [a
m
k
[[z a[
m
k
> 1.
74
2.6 Potensrkker
Vi har alts vist, at vi til ethvert k N kan nde et m
k
k, s
[a
m
k
(z a)
m
k
[ > 1. (2.55)
Heraf flger det, at a
n
(z a)
n
ikke gr mod 0, thi i s fald skulle vi kunne nde et
N N, som opfylder, at [a
n
(z a)
n
[ < 1 for alle n N i modstrid med (2.55). Vi
har alts vist, at leddene i rkken (2.51) ikke gr mod 0, og dermed kan (2.51) ikke
vre konvergent, jvf. Stning 2.5.
Stning 2.41 siger, at der til en potensrkke

n=0
a
n
(z a)
n
ndes en cirkel
med centrum i a, evt. med radius 0 eller , sledes at potensrkken er konvergent
nr z ligger indenfor cirklen, og divergent nr z ligger udenfor. Konvergensradius er
netop radius for denne cirkel. Funktionen
z
n=0
a
n
(z a)
n
, z C
kaldes for potensrkkens sumfunktion. Med mindre andet bliver angivet, lader vi de-
nitionsmngden vre cirkelskiven z C [ [z a[ < R. Ved brug af potensrkker
kan man p denne mde denere en mangfoldighed af nye spndende funktioner.
Bemrk at Stning 2.41 intet siger om konvergensen af potensrkken for z C
med [z a[ = R. Det er ofte en kompliceret are at afgre hvorvidt en given
potensrkke konvergerer i et punkt p konvergenscirklen. Det kan sagtens forekomme
at rkken konvergerer i t punkt p denne cirkel, men ikke i et andet. Hele denne
matematisk interessante problemkreds vil vi dog ikke g ind p i disse noter.
Eksempel 2.42. Hvis a, b C er faste tal, kan man betragte potensrkken
n=0
b
n
(z a)
n
. (2.56)
Potensrkken i Eksempel 2.40 er et specialtilflde, svarene til b =
1
2
og a = 0.
Konvergensradius for (2.56) er ikke svr at nde ud fra denitionen:
R =
_
limsup
n
[b
n
[
1
n
_
1
=
_
limsup
n
([b[
n
)
1
n
_
1
=
_
limsup
n
[b[
_
1
=
1
[b[
.
Det er ikke altid, at formlen (2.50) er den letteste mde at bestemme konvergens-
radius for en potensrkke. Det illustreres nt af den vel nok vigtigste potensrkke
i matematikken overhovedet, nemlig
n=0
z
n
n!
. (2.57)
Det er ikke ganske ligetil at nde limsup
n
_
1
n!
_ 1
n
. Til gengld kan man bruge Kvo-
tientkriteriet (Stning 2.30) som vi gjorde i Eksempel 2.31, til at vise at

n=0
z
n
n!
er konvergent for alle z C. Det flger s fra Stning 2.41 at konvergensradius for
potensrkken (2.57) er . Det kan vises, at sumfunktionen z

n=0
z
n
n!
faktisk er
den komplekse exponentialfunktion.
Inspireret af dette eksempel har vi flgende stning som er en specialisering af
Kvotientkriteriet til brug for potensrkker.
75
Stning 2.43. Lad

n=0
a
n
(za)
n
vre en potensrkke og antag at a
n
,= 0
fra et vist trin. Hvis grnsevrdien
R = lim
n
[a
n
[
[a
n+1
[
ndes, evt. som , s har potensrkken

n=0
a
n
(z a)
n
konvergensradius R.
Bevis. Nr z ,= a giver antagelserne, at
lim
n
[a
n+1
(z a)
n+1
[
[a
n
(z a)
n
[
=
[z a[
R
Det flger fra Kvotientkriteriet at

n=0
[a
n
(z a)
n
[ konvergerer nr
|za|
R
< 1, dvs.
nr [z a[ < R, og divergerer nr
|za|
R
> 1, dvs. nr [z a[ > R. Alts m R vre
konvergensradius for potensrkken

n=0
a
n
(z a)
n
.
Eksempel 2.44. Vi sger konvergensradius for potensrkken
n=0
(2n + 7)(z 3)
n
. (2.58)
Lad os frst prve om ikke Stning 2.43 klarer rterne:
2n + 7
2(n + 1) + 7
=
2n + 7
2n + 9
konvergerer mod 1 nr n gr mod uendelig. Stning 2.43 fortller os s at (2.58)
har konvergensradius R = 1.
Eksempel 2.45. Vi sger konvergensradius for potensrkken
n=0
n
3
(z 3)
n
. (2.59)
Atter stter vi frst vores lid til Stning 2.43, og sger at nde grnsevrdien for
kvotienterne
n
3
(n + 1)
3
.
Efter omskrivningen
n
3
(n + 1)
3
=
1
(1 +
1
n
)
3
ser man straks at lim
n
n
3
(n+1)
3
= 1. S (2.59) har alts konvergensradius 1.
76
2.6 Potensrkker

n=0
a
n
Udsagn Sand Falsk
(1) Hvis lim
n
n
_
[a
n
[ = 0, s er rkken
n=0
10
100n
a
n
konvergent.
(2) Hvis lim
n
|a
n+1
|
|a
n
|
= 0, s er rkken

n=0
n!a
n
konvergent.
(3) Hvis f, g : [1, ) [0, ) er to aftagende kon-
tinuerte funktioner med f(t) g(t) for alle t, og
flgen
__
n
1
g(t) dt
_
n=1
er konvergent, s er rkken
n=1
f(n) ogs konvergent.
(4) Hvis f : [1, ) [0, ) er aftagende og kontinu-
ert, og f har et nulpunkt, s er rkken

n=1
f(n)
konvergent.
(5) Hvis potensrkken

n=0
a
n
(z a)
n
er konvergent
for z = a+i men divergent for z = a1, s har den
konvergensradius 1.
(6) Konvergenscirklen for en potensrkke er entydigt
bestemt.

n=0
a
n
(za)
n
har konvergens-
radius 4, s har potensrkken

n=0
(2a
n
)(z a)
n
konvergensradius 2.

n=0
a
n
(za)
n
har konvergens-
radius 4, s har potensrkken

n=0
a
n
(2z a)
n
konvergensradius 2.

n=0
a
n
(z a)
n
har konver-
gensradius R = , s glder det samme om po-
tensrkken

n=0
(a
n
+ 1)(z a)
n
.
(10) Hvis grnsevrdien R = lim
n
n
_
[a
n
[ eksisterer, s
har potensrkken

n=0
a
n
(za)
n
konvergensradius
1
R
.
77
2.7 Opgaver
2.1 (Endelige summer) I det flgende reprsenterer k, l, m, n, p og q hele tal. Antag
at k l m. Lseren er formentlig bekendt med sumnotationen
l
n=k
a
n
= a
k
+a
k+1
+a
k+2
+ +a
l1
+a
l
, (2.60)
hvor a
n
erne er komplekse tal, deneret for alle n Z. Hvilke af flgende formler er
korrekte?
Formel Korrekt Forkert
(a)

m
n=k
a
n
=
l
n=k
a
n
+
m
n=l
a
n
(b)

m
n=k
a
n
=
l
n=k
a
n
+
m
n=l+1
a
n
(c)

l
n=0
a
q
=
l
n=0
a
n
(d)

l
q=0
a
q
=
l
n=0
a
n
(e)

l
n=0
a
q
= (l + 1)a
q
(f)

l
n=0
a
q
= la
q
(g)

lp
n=kp
a
n
=
l
n=k
a
n
(h)

lp
n=kp
a
n
=
l
n=k
a
np
(i)

lp
n=kp
a
n
=
l
n=k
a
n+p
(j)

l
n=k
a
n
= a
k
+
l1
n=k1
a
n
(k)

l
n=k
a
n
= a
k
+
l
n=k+1
a
n
(l)

l
n=k
a
n
= a
l
+
l1
n=k
a
n
2.2 (Binomialformlen) Hvis n, j N og n j deneres binomialkoecienten
_
n
j
_
ved formlen
_
n
j
_
=
n!
j!(n j)!
.
Bemrk at 0! = 1 pr. konvention. Binomialkoecienten
_
n
j
_
angiver antallet af mu-
ligheder for at vlge j objekter ud af en pulje p n.
(a) Vis at
_
n
j
_
+
_
n
j 1
_
=
_
n + 1
j
_
for alle hele tal n j 0.
(b) Vis ved induktion at binomialformlen
(r +s)
n
=
n
j=0
_
n
j
_
r
nj
s
j
(2.61)
holder for alle r, s C og n N.
78
2.7 Opgaver
2.3 Lad r, s C og lad n N.
(a) Giv et induktionsbevis for formlen
r
n
s
n
= (r s)
n1
j=0
r
j
s
nj1
. (2.62)
(b) Giv et direkte bevis for (2.62) ved at omskrive hjresiden.
2.4 Hvilke af g. rkker er konvergente?
1)

n=1
4
n
.
2)

n=1
4
n
.
3)

n=1
4+n
7+n
4)

n=1
3
n
.
5)

n=1
(1)
n
_
(1)
n
n

(1)
n+1
n
_
.
2.5 Find summen af g. konvergente uendelige rkker:
1)

n=1
z
n(n+1)
, hvor z er et vilkrligt komplekst tal.
2)

n=0
_
1
2
i
1
2
_
n
.
3)

n=7
t
n
, hvor t C og [t[ < 1.
2.6 a) Find summen af rkken

n=1
_
i
2
_
2n
, idet du gr rede for hvordan du brer
dig ad.
b) Find summen af rkken
1
1
+
1
1 + 2
+
1
1 + 2 + 3
+
1
1 + 2 + 3 + 4
+
1
1 + 2 + 3 + 4 + 5
+. . . . . .
idet du gr rede for hvordan du brer dig ad.
c) Gr rede for, at rkken
n=0
n
n
2
+1
er divergent, og at rkken
n=0
(1)
n n
n
2
+1
er konvergent.
2.7 (Teleskoperende rkker) Lad a
n
n=1
vre en talflge. Antag at a
n
er kon-
vergent med grnsevrdi 0, og st b
n
= a
n
a
n+1
.
(a) Brug prik-prik-prik-notation til at vise at rkken

n=1
b
n
er konvergent.
(b) Gr det samme ved brug af sumnotation.
(c) Vis at
1
3n
2
+3n
=
1
3n
1
3(n+1)
, og udnyt dette til at vise, at rkken

n=1
1
3n
2
+3n
er konvergent. Find rkkens sum.
2.8 Flgende rkker er teleskoperende. Find deres sum.
(a)
n=1
1
2n
2
+ 2n
(b)
n=0
e
n1
(e 1) (c)
n=1
2n + 1
n
2
(n + 1)
2
79
2.9 Betragt rkken
n=1
1
4n
2
1
. (2.63)
(a) Udregn de frste tre afsnitssummer s
1
, s
2
og s
3
, og skriv dem som uforkortelige
brker.
(b) Formuler er hypotese om hvordan s
k
kan beskrives, og bevis den, fx ved et
induktionsbevis.
(c) Vis at rkken (2.63) er konvergent med sum
1
2
.
2.10 (Halelemmaet) En rkke af formen

n=N+1
a
n
for et n N kaldes en hale af
rkken

n=1
a
n
.
(a) Vis at hvis rkken

n=1
a
n
har en konvergent hale, s er den selv konvergent.
(b) Vis at hvis rkken
n=1
a
n
er konvergent, s er enhver hale af rkken ligeledes
konvergent.
(c) Vis at i tilflde af konvergens glder at
n=1
a
n
=
N
n=1
a
n
+
n=N+1
a
n
2.11 Giv eksempler p divergente rkker

n=0
a
n
og

n=0
b
n
med den egenskab at
n=0
a
n
+b
n
er konvergent.
2.12 Lad z C. Find en konvergent rkke

n=0
a
n
, hvis led alle er forskellige fra 0, s
n=0
a
n
= z.
2.13 Afgr om nogen af de flgende rkker er konvergente:
(a)
n=1
n
n + 7
(b)
n=1
(1)
n
2
n
(c)
n=1
ln n
n
2.14 Find summen af rkken

n=1
_
2
n
+
2i
n(n+1)
_
.
2.15 Lad k N, og lad z C, [z[ < 1. Vis at rkken
n=k
z
n
er konvergent, og nd summen.
2.16 Giv en matematisk forklaring p historien om Achilleus og skildpadden.
2.17 I Eksempel 2.13 fandt vi summerne
k=0
(1)
k
2
2k
=
4
5
og
k=0
(1)
k
2
2k1
=
2
5
ved brug af komplekse tal. Gr det igen, men uden brug af komplekse tal.
80
2.7 Opgaver
2.18 Lad z C vre et komplekst tal. Vis at der ndes en konvergent geometrisk rkke
n=0
t
n
med sum z hvis og kun hvis Re z >
1
2
.
2.19 Vis at rkken
n=1
_
1 +i
3 +i
_
n
er konvergent og nd dens sum.
2.20 Vis at en geometrisk rkke

n=0
t
n
er absolut konvergent hvis og kun hvis den er
konvergent.
2.21 Hvilke af flgende rkker er konvergente:
(a)
n=1
(1)
n
1
n
2
(b)
n=1
sin
_
(1)
n
1
n
2
_
(c)
n=1
cos
_
(1)
n
1
n
2
_
2.22 Vis at rkken

n=0
e
2n+in
er absolut konvergent og nd dens sum.
2.23 Lad
n=1
a
n
vre en absolut konvergent rkke. Hvilke af flgende rkker er absolut
konvergente?
(a)
n=1
i
n
a
n
(b)
n=1
a
n
arctan n (c)
n=1
a
n
cos[a
n
[
2.24 Find summen af rkkerne
n=0
1
2
n
cos
n
4
og
n=0
1
2
n
sin
n
4
.
2.25 (a) Vis at rkken
n=0
e
ni
2
n
er absolut konvergent og nd rkkens sum.
(b) Brug resultatet fra (a) til at nde summen af rkkerne
n=0
e
n
cos
n
2
og
n=0
e
n
sin
n
2
.
(c) Find summen af rkkerne
n=0
(1)
n
e
2n
og
n=1
(1)
n1
e
2n1
.
2.26 Lad

n=0
a
n
vre en positiv konvergent rkke.
(a) Vis at
n=0
a
n
= sup
_
jF
a
j
F N en endelig mngde
_
.
81
(b) Lad f : N N vre en injektiv afbildning. Vis at rkken

n=0
a
f(n)
er kon-
vergent, og at
n=0
a
f(n)

n=0
a
n
.
(c) Antag at f ogs er surjektiv. Vis at s er
n=0
a
f(n)
=
n=0
a
n
.
Med andre ord: Summen af en positiv konvergent rkke afhnger ikke af hvil-
ken rkkeflge leddene summeres i.
2.27 Vis at flgende rkker er konvergente:
(a)
n=1
(1)
n
n
2
(b)
n=1
(1)
n
n
(c)
n=1
sin
_
(1)
n
1
n
_
2.28 For hvilke reelle tal x er rkken
n=1
x
n
n
konvergent?
2.29 Lad a
n
n=0
vre en kompleks talflge med a
n
,= 0 for alle n N. Antag at
a
n
a
n+1
er reel og ikke-positiv (dvs. at
a
n
a
n+1
0) for alle n N, samt at flgen [a
n
[
n=0
er
aftagende med grnsevrdi 0. Vis at rkken

n=0
a
n
er konvergent.
2.30 Lad

n=1
a
n
og

n=1
b
n
vre to rkker med positive led.
(a) Antag at der ndes en positiv konstant c, sdan at a
n
cb
n
fra et vist trin.
Vis at hvis

n=1
b
n
er konvergent, s er

n=1
a
n
det ogs.
(b) Antag nu i stedet at grnsevrdien
q = lim
n
b
n
a
n
eksisterer og er positiv. Vis at
n=1
a
n
n=1
b
n
er det.
(c) Vis at rkken

n=1
n
3
2n
2
+5
4n
5
n
4
+6n
2
+1
er konvergent.
(d) Lad P vre et polynomium af grad k, og lad Q vre et polynomium af grad
m, med Q(n) ,= 0 for alle n N. Vis at rkken
n=1
P(n)
Q(n)
er konvergent hvis og kun hvis m k + 2.
82
2.7 Opgaver
2.31 (Uendelige produkter) I analogi til uendelige summer kan man betragte uende-
lige produkter, dvs. udtryk som
n=0
a
n
= a
0
a
1
a
2
(2.64)
Produktet (2.64) deneres til at vre konvergent hvis talflgen
_
k
n=0
a
n
_
k=0
er kon-
vergent med en grnsevrdi som er forskellig fra 0. I tilflde af konvergens betegner
symbolet

n=0
a
n
grnsevrdien, njagtig som med uendelige rkker.
(a) Antag at a
n
> 0 for alle n. Brug resultatet fra Opgave 1.52 til at vise at
produktet (2.64) er konvergent hvis og kun hvis rkken

n=0
ln a
n
er det, og
at i tilflde af konvergens er
ln
n=0
a
n
=
n=0
ln a
n
.
(b) Vis at en ndvendig betingelse for at (2.64) konvergerer, er at flgen a
n
er
konvergent med grnsevrdi 1.
(c) Antag at a
n
= 1 +x
n
med x
n
0 for alle n N. Vis at
1 +
k
n=0
x
n

k
n=0
a
n
exp
_
k
n=0
x
n
_
for alle k N. Konkluder at produktet

n=0
a
n
rkken

n=0
x
n
er det.
2.32 Lad

n=0
a
n
vre en absolut konvergent rkke, og f : N N en bijektion (alts en
injektiv og surjektiv afbildning). Vis at

n=0
a
f(n)
er absolut konvergent, og at
n=0
a
f(n)
=
n=0
a
n
.
P sloganform siger dette resultat, at vi kan summere en absolut konvergent rkke i
den rkkeflge vi har lyst til. Det er alts uvsentligt, i hvilken rkkeflge leddene
p forhnd er skrevet op, s vi kan indfre notationen
iI
a
i
for en absolut konvergent rkke hvis led er indiceret ved indeksmngden I. Mng-
den I kan fx vre de naturlige tal, som det er tilfldet med de este rkker i disse
noter, men den kunne ogs vre en delmngde af de naturlige tal, eller mske en
helt anden type mngde. Det eneste krav er at I skal vre tllelig, dvs. der skal
ndes en surjektiv afbildning N I, alts at der ndes en eller anden mde at stille
alle tallene a
i
op i rkkeflge.
2.33 Lad

n=0
a
n
vre en absolut konvergent rkke, og lad f : N N vre en strengt
voksende funktion.
83
(a) Dener talflgen b
j
j=0
ved at
b
j
=
_
a
j
hvis j f(N)
0 ellers
for hvert j N. Vis at hver af rkkerne

k=0
a
f(k)
og

j=0
b
j
er absolut
konvergente, og at rkkerne har samme sum.
Lad nu g : N N vre en strengt voksende funktion, og antag at f(N) g(N) = .
St B = f(N) g(N).
(b) Antag frst at B = N. Vis at
k=0
a
f(k)
+
k=0
a
g(k)
=
n=0
a
n
Drop antagelsen om at B = N. Lad h: N B vre strengt voksende og surjektiv.
(c) Vis at funktionerne

f : N N og g : N N givet ved
f = h
1
f og g = h
1
g
er veldenerede og strengt voksende, og at

f(N) g(N) = N.
(d) Vis at
nf(N)
a
n
+
ng(N)
a
n
=
nB
a
n
,
hvor vi benytter os af notationen som blev indfrt i Opgave 2.32. Du kan fx
betragte talflgen c
k
= a
h(k)
og udnytte at a
f(k)
= a
(hh
1
f)(k)
= c
f(k)
.
2.34 (Summen af de reciprokke primtal) I denne opgave skal du bevise at rkken
p primtal
1
p
(2.65)
hvis led er de reciprokke primtal, er divergent.
(a) Brug primtalsfaktorisering til at vise at ethvert naturligt tal kan skrives enty-
digt som produktet af et kvadrattal og et tal som ikke kan deles med noget
kvadrattal strre end 1 (et skaldt kvadratfrit tal).
(b) Lad k 1. Brug resultatet fra (a) til at vise at
k
n=1
1
n

_
pk
_
1 +
1
p
___
k
n=1
1
n
2
_
hvor produktet tages over alle primtal mindre lig k.
(c) Skriv ln(n +1) som et integral og brug indskudsreglen for integraler til at vise
at
ln(n + 1)
k
n=1
1
n
.
84
2.7 Opgaver
(d) Udnyt uligheden e
x
1 + x for alle x 0 sammen med Eksempel 2.37 eller
Opgave 2.9 til at vise at
pk
1
p
ln(ln(n + 1)) ln 2
hvor summen tages over primtal som er mindre lig k. Konkluder at rkken
(2.65) er divergent.
2.35 I Eksempel 2.18 beviste vi at den alternerende harmoniske rkke
n=1
(1)
n+1
n
(2.66)
er konvergent og pstod at summen er ln 2. Da vi ikke har bevist at summen er ln 2
betegner vi den i det flgende blot med S. For at f pointen med denne opgave frem
er det nok at vide, at S ,= 0. Vi beder derfor frst lseren om at indse at S > 0.
Rkken (2.66) er ikke absolut konvergent, for
n=1
(1)
n+1
n
er jo den sdvanlige
harmoniske rkke som er divergent iflge Eksempel 2.7. I denne opgave skal vi bytte
rundt p leddene i (2.66) og se at rkkens sum kan ndres.
(a) Dener funktionen f : N N ved
f(n) =
_
_
2k 1 hvis n = 3k 2
2(2k 1) hvis n = 3k 1
4k hvis n = 3k
Vis at f er en bijektion.
Vi er interesserede i rkken

n=1
(1)
f(n)+1
f(n)
som fremkommer ved at bytte om p
leddene i den alternerende harmoniske rkke efter opskriften givet ved f. De frste
par led i rkken er
n=1
(1)
f(n)+1
f(n)
= 1
1
2

1
4
+
1
3

1
6

1
8
+
1
5

1
10

1
12
+ (2.67)
Vi betegner afsnitssummerne for rkken (2.67) med s
m
, m N. Afsnitssummerne
for den alternerende harmoniske rkke (2.66) betegnes t
m
, alts t
m
=
m
n=1
(1)
n+1
n
.
(b) Vis at
s
3l
=
l
k=1
1
2k 1

1
2(2k 1)

1
4k
=
t
2l
2
for alle l 1.
(c) Vis at
1
2
t
2l
s
m

1
2
t
2l
+
1
2l1
, for l 1 og m 3l 2, 3l 1, 3l.
(d) Vis at (2.67) er konvergent med sum
S
2
.
Ved at bytte lidt rundt p leddene i (2.66) er det alts lykkedes os at f rkken til
at summere til det halve af den oprindelige sum!
85
2.36 Betragt rkken
n=1
1
n
x
=
n=1
n
x
(2.68)
hvor x > 0 er et reelt tal.
(a) Vis at rkken er divergent nr x 1, fx ved at sammenligne med den har-
moniske rkke.
(b) Giv et induktionsbevis for at afsnitssummerne s
2
m
1
opfylder at
s
2
m
1

m1
j=0
2
(1x)j
.
(c) Vis at rkken er konvergent nr x > 1.
For x > 1 afhnger summen naturligvis af x, s vi kan indfre funktionen
(x) =
n=1
n
x
,
deneret for x > 1. Denne funktion er kendt som Riemanns zetafunktion, ef-
ter den tyske matematiker Bernhard Riemann (18261866). Noget overraskende har
zetafunktionen en tt sammenhng med primtal (se Opgave 2.37), og spiller der-
for en vigtig rolle i talteori. Zetafunktionen kan ved hjlp af avanceret kompleks
funktionsteori udvides til hele den komplekse plan, bortset fra punktet 1. Et af ma-
tematikkens vigtigste ulste problemer er Riemannhypotesen, som siger at alle
skaldt ikke-trivielle nulpunkter for zetafunktionen ligger p linien Re z =
1
2
.
2.37 I denne opgave skal du bruge metoden kendt som Eratosthenes si til at bevise
Eulers produktformel for Riemanns zetafunktion. Lad p
k
k=1
vre flgen af primtal
(i den naturlige rkkeflge), alts p
1
= 2, p
2
= 3, p
3
= 5 og s videre. Dener for
hvert k 1 mngden B
k
= n N [ p
i
ni = 1, 2, . . . , k, dvs. mngden af
naturlige tal som ikke har nogen af de frste k primtal som faktorer. St B
0
= N0.
(a) Hvad er de to mindste tal i B
k
? Prv frst med k = 1, k = 2 og k = 3.
(b) Vis at
B
k
= B
k+1
p
k+1
B
k
og B
k+1
p
k+1
B
k
= ,
hvor p
k+1
B
k
= p
k+1
n [ n B
k
.
Lad nu s > 1 vre et reelt tal. Fra Opgave 2.36 ved vi at rkken

n=1
n
s
er
konvergent. Rkkens sum betegnes (s).
(c) Brug resultatet fra Opgave 2.33 til at vise at
nB
k
n
s
=
nB
k+1
n
s
+
nB
k
(p
k+1
n)
s
.
86
2.7 Opgaver
(d) Vis ved induktion at
(s)
k
j=1
(1 p
s
j
) =
nB
k
n
s
for alle k N og alle s > 1.
(e) Vis at det uendelige produkt

j=1
1
1p
s
j
er konvergent (jvf. Opgave 2.31) og
at
(s) =
j=1
1
1 p
s
j
.
2.38 Lad

n=0
a
n
vre en reel rkke som er konvergent, men ikke absolut konvergent,
og antag at a
n
,= 0 for alle n N. Dener for hvert n N:
a
+
n
=
a
n
+[a
n
[
2
og a
n
=
a
n
[a
n
[
2
(a) Vis at
a
+
n
=
_
a
n
hvis a
n
> 0
0 hvis a
n
< 0
og a
n
=
_
0 hvis a
n
> 0
a
n
hvis a
n
< 0
(b) Vis at
n=0
a
+
n
= og
n=0
a
n
= .
2.39 Lad a
n
n=1
vre en positiv, aftagende talflge, og betragt rkken
n=0
2
n
a
2
n (2.69)
med afsnitssummer t
l
=
l
n=0
2
n
a
2
n.
(a) Lad s
k
=
k
n=1
a
n
vre afsnitssummerne for rkken

n=1
a
n
. Vis ved induk-
tion at
s
2
m+1
1
t
m
og s
2
m
1
2
t
m
for alle m N.
(b) Vis at rkken

n=1
a
n
er konvergent hvis og kun hvis rkken (2.69) er det,
og at i tilflde af konvergens er
n=1
a
n

n=0
2
n
a
2
n 2
n=1
a
n
.
Dette resultat er kendt under navnet Cauchys forttningskriterium.
(c) Brug (b) til at give et nyt bevis for at rkken (2.68) fra Opgave 2.36 er kon-
vergent nr x > 1 og divergent nr x 1.
87
(d) Vis at det samme er tilfldet for rkken
n=2
1
n(ln n)
x
. (2.70)
2.40 Lad a
n
n=1
vre en flge af komplekse tal som opfylder at a
n
,= 0 for alle n, og
lim
n
a
n
= 0. Vis at rkken
n=1
a
1
a
2
a
3
a
n
er absolut konvergent.
2.41 Find konvergenscirklen for flgende potensrkker:
(a)
n=0
4
n
(z 2)
n
(b)
n=0
e
n
z
n
(c)
n=0
n
2
(z i)
n
(d)
n=1
3
n
(z + 2)
n
n(n + 1)
(e)
n=0
z
n
n + 1
(f)
n=0
((1)
n
+ 3)
n
(z 2i)
n
(g)
n=0
3
n
(z 4)
n
n!
(h)
n=1
ln(
n + 1
n
)z
n
(i)
n=0
1 2 3 (2n 1)
(n + 1)!
z
2n
2.42 Lad a C vre et vilkrligt komplekst tal og r et vilkrligt element i [0, ]. Kon-
struer en potensrkke som er konvergent for alle z C med [z a[ < r og divergent
for alle z med [z a[ > r.
2.43 Lad potensrkkerne

n=0
a
n
(z a)
n
og

n=0
b
n
(z a)
n
have konvergensradius R
a
og R
b
, hhv.
(a) Gr rede for at konvergensradius for potensrkken

n=0
(a
n
+ b
n
)(z a)
n
mindst er minR
a
, R
b
.
(b) Gr rede for at konvergensradius for potensrkken

n=0
(a
n
b
n
)(z a)
n
mindst er minR
a
, R
b
.
(c) Lad c
0
, c
1
, c
2
, . . . vre en flge af komplekse tal af lngde 1. Vis at konver-
gensradius for potensrkken

n=0
c
n
a
n
(z a)
n
er R
a
, og at potensrkken
n=0
(a
n
+c
n
b
n
)(z a)
n
har en konvergensradius, der er mindst minR
a
, R
b
.
2.44 Bevis flgende identiteter for alle z C med [z[ < 1.
(a)
1
1 +z
=
n=0
(1)
n
z
n
(b)
1
1 z
2
=
n=0
z
2n
(c)
1
(1 z)
2
=
n=0
(n + 1)z
n
(d)
z
2
1 z
3
=
n=0
z
3n+2
2.45 For ethvert naturligt tal n lader vi q
n
betegne antallet af naturlige tal, der gr op i
n, alts
q
n
= #k N [ k[n.
88
2.7 Opgaver
Find konvergensradius for flgende potensrkker:
(a)
n=1
q
n
z
n
(b)
n=1
q
n
3
z
n
(c)
n=1
q
n
z
n
(d)
n=1
(q
n
)
n
z
n
2.46 Afgr for hver af de flgende rkker, om den er absolut konvergent, betinget kon-
vergent eller divergent.
(a)
n=1
(1)
n1
n
(b)
n=1
(1)
n
n
2
+ ln n
(c)
n=1
cos(n)
(n + 1) ln(n + 1)
(d)
n=1
(1)
2n
2
n
(e)
n=0
(1)
n
_
n
2
1
_
n
2
+ 1
(f)
n=1
(3)
n
n!
(g)
n=1
(1)
n
n
n
(h)
n=0
n
n
2
+ 1
(i)
n=1
20n
2
n 1
n
3
+n
2
+ 33
(j)
n=1
100 cos(n)
2n + 3
(k)
n=1
n!
(100)
n
(l)
n=10
sin
_
(n +
1
2
)
_
ln ln n
2.47 Bestem de vrdier af det reelle tal x for hvilke hver af flgende rkker er absolut
konvergent, betinget konvergent eller divergent.
(a)
n=0
x
n
n + 1
(b)
n=1
(x 2)
n
n
2
2
2n
(c)
n=0
(1)
n
(x 1)
n
2n + 3
(d)
n=1
1
2n 1
_
3x + 2
5
_
n
(e)
n=2
x
n
2
n
ln n
(f)
n=1
(4x + 1)
n
n
3
(g)
n=1
(2x + 3)
n
n
1
3
4
n
(h)
n=1
1
n
_
1 +
1
x
_
n
89
Appendikser
Appendiks A
De komplekse tal
Dette appendiks indeholder en kort gennemgang af de komplekse tals basale egen-
skaber, heriblandt udsagn som er blevet brugt i kapitel 1 og 2, og som ikke, eller kun
delvist, er behandlet i [S]. Det er ment som en opfriskning af forhbentlig kendt stof.
Mngden af komplekse tal
De komplekse tal udgr en mngde C, hvorp er deneret en addition og en multi-
plikation (som betegnes med de sdvanlige + og ). Mngden C indeholder en kopi
af de reelle tal R, samt et srligt element i, og der glder
C = a +ib [ a, b R.
Hvis z = a + ib er et komplekst tal, med a, b R, kaldes a for realdelen, mens b
kaldes imaginrdelen:
a = Re z og b = Imz (A.1)
Som lseren formentlig er klar over, er tallet i en kvadratrod til 1:
i
2
= 1 (A.2)
Det tog ere hundrede r fra de komplekse tal frst blev opdaget i 1500-tallet,
og til de blev generelt accepteret. En ting som gjorde matematikerne nervse ved
kvadratrdder af negative tal, var udregningen
1 =
1
2
=
1 =
_
(1)
2
=
1 = 1.
Denne fejlagtige udregning viser det fornuftige i at indfre et srligt symbol for det
komplekse tal i fremfor blot at betegne det som

1. Pointen er at hvis i
2
= 1,
s er ogs (i)
2
= 1, s bde i og i er kvadratrdder til 1. Notationen

1 er
med et matematisk ord ikke veldeneret. Mere om komplekse kvadratrdder senere.
93
Appendiks A De komplekse tal
Regning med komplekse tal
Addition og multiplikation af komplekse tal sker efter forskrifterne
(a
1
+ib
1
) + (a
2
+ib
2
) = (a
1
+a
2
) +i(b
1
+b
2
) (A.3)
(a
1
+ib
1
)(a
2
+ib
2
) = (a
1
a
2
b
1
b
2
) +i(a
1
b
2
+b
1
a
2
). (A.4)
Addition er alts simpel vektoraddition, mens den ved frste jekast indviklede mul-
tiplikation faktisk blot er den distributive lov kombineret med ligheden i
2
= 1.
Komplekse tal p formen a + ib, hvor b = 0, udgr den nvnte kopi af de reelle
tal i C. Lseren kan let overbevise sig om at summen, henholdsvis produktet, af to
sdanne tal ikke afhnger af om de opfattes som reelle eller komplekse.
Subtraktion af komplekse tal sker ligesom addition koordinatvis, mens division
er lidt mere involveret. At dividere bestr som bekendt i at nde
1
z
for et komplekst
tal z ,= 0. Hvis z = a + ib viser det sig at vi med fordel kan forlnge brken med
aib. Herved opnr vi at nvneren bliver et reelt tal, og vi er p hjemmebane igen:
1
z
=
1
a +ib
=
a ib
(a +ib)(a ib)
=
a
a
2
+b
2
i
b
a
2
+b
2
(A.5)
Hvis man er bekymret om hvorvidt brken
1
z
i det hele taget er deneret, kan man
blot tage hjresiden af ovenstende lighed som denition. Hvis z = a +ib, kaldes
z = a ib (A.6)
det komplekst konjugerede til z. Pointen er at det ikke er ndvendigt at huske p
nogen indviklede formler nr man skal dividere komplekse tal man forlnger bare
brken med det komplekst konjugerede til nvneren.
Om kompleks konjugering glder flgende regneregler, som lseren let kan veri-
cere.
z = z z +z = 2 Re z z
1
+z
2
= z
1
+z
2
zz = a
2
+b
2
z z = 2i Imz z
1
z
2
= z
1
z
2
(A.7)
Geometrisk fortolkning
Man tnker ofte p de komplekse tal som en plan, den skaldt komplekse plan.
Hvis z = a+ib opfatter vi a og b som koordinater i et retvinklet koordinatsystem. Den
vandrette a-akse kaldes ofte for den reelle akse, mens den lodrette b-akse kaldes den
imaginre akse. Den geometriske synsvinkel har mange fordele, ikke mindst fordi
det viser sig at bde addition og multiplikation har pne geometriske fortolkninger.
Det kommer vi til.
Nr vi tnker p et komplekst tal som en vektor i planen kan vi nde dets lngde
og retning. Lngden af et komplekst tal z kaldes dets modulus og betegnes [z[.
Modulus er en udvidelse af begrebet numerisk vrdi for reelle tal. Iflge Pythagoras
er modulus af det komplekse tal z = a +ib givet ved
[z[ =
_
a
2
+b
2
. (A.8)
Modulus af komplekse tal opfylder den nyttige trekantsulighed, som bevises i St-
ning A.1 til sidst i dette appendiks.
94
For at specicere et komplekst tal ved hjlpe af dets modulus m vi ogs kende
dets retning, hvilket vi vil mle ved vinklen med den reelle akse. Mere prcist de-
neres et argument for det komplekse tal z ,= 0 til at vre et reelt tal v som opfylder
at
z = [z[(cos v +i sin v). (A.9)
Argumentet betegnes arg z, men man br huske p at dette kun er deneret op til
addition af et helt multiplum af 2. Ligningen (A.9) kaldes zs polarform.
Med disse betegnelser kan vi give den tidligere lovede geometriske fortolkning af
de komplekse regneregler. Addition er som nvnt blot sdvanlig vektoraddition. Det
viser sig at multiplikationen kan beskrives ved ligningerne
[z
1
z
2
[ = [z
1
[[z
2
[ (A.10)
arg(z
1
z
2
) = arg z
1
+ arg z
2
(A.11)
hvor (A.11) skal fortolkes p den mde, at hvis v
1
er et argument til z
1
og v
2
er et
argument til z
2
, s er v
1
+ v
2
et argument til z
1
z
2
. Bemrk ogs at det flger fra
(A.10) at
z
1
z
2
=
[z
1
[
[z
2
[
(A.12)
nr z
2
,= 0. Det var den danske matematiker og landmler Caspar Wessel, som
i artiklen Om directionens analytiske betegning fra 1799 frste gang beskrev den
geometriske fortolkning af de komplekse tal. Uheldigvis skrev Wessel p dansk, s
artiklen blev ikke opdaget af det internationale matematikersamfund fr andre havde
fet de samme ideer og taget ren for dem.
Potenser og rdder
Med kombinationen af polarformen (A.9) og den geometriske beskrivelse af multipli-
kationen i (A.10) og (A.11) kan vi give en snedig beskrivelse af potenser af komplekse
tal. Resultatet er kendt som de Moivres formel efter Abraham de Moivre (1667-
1754), og omhandler i frste omgang komplekse tal af modulus 1, dvs. tal p den
komplekse enhedscirkel. Formlen siger at
(cos v +i sin v)
n
= cos nv +i sin nv (A.13)
for alle reelle v R og n Z. I opgave C.8 skal du selv bevise formlen. Fra de
Moivres formel flger det straks at hvis z = r(cos v + i sin v), s er potenserne af z
givet ved
z
n
= r
n
(cos nv +i sin nv). (A.14)
Lseren kan som en opgave bruge (A.14) til at formulere en geometrisk beskrivelse
af inversion i C, alts en geometrisk regel for at nde z
1
givet z ,= 0.
Fra de Moivres formel kan vi ogs udlede reglerne for rdder af komplekse
tal. Lad os minde om at vi med en rod af et komplekst tal c mener en lsning til
ligningen z
n
= c. Lad os f det simpleste tilflde ud af verden frst, nemlig rdder
af 0. Ligningen z
n
= 0 har kun lsningen 0.
Lad os som det nste se p rdder af tallet 1, de skaldte enhedsrdder. Hvis
n N, s har ligningen z
n
= 1 prcis n forskellige lsninger, nemlig tallene
k
= cos
2k
n
+i sin
2k
n
, k = 0, 1, . . . , n 1. (A.15)
95
De nte enhedsrdder udgr hjrnerne i en regulr n-kant, indskrevet i enhedscirklen
med et af hjrnerne i punktet 1 (svarende til k = 0).
I det generelle tilflde har vi givet et c ,= 0, som vi skriver som c = r(cos v +
i sin v). Ligningen z
n
= c har prcis n lsninger, givet ved
z = r
1
n
_
cos
v + 2k
n
+i sin
v + 2k
n
_
, k = 0, 1, . . . , n 1. (A.16)
Bemrk at ethvert k Z giver en lsning ved indsttelse i (A.15) eller (A.16), men
det er nok med ker mellem 0 og n 1 for at f alle lsningerne med.
Trekantsuligheden
Som lovet kommer her en formulering af (og et bevis for) den praktiske trekantsulig-
hed, som bruges utallige steder i nrvrende noter.
Stning A.1. Lad z
1
, z
2
C. S er
[z
1
+z
2
[ [z
1
[ +[z
2
[, (A.17)
Bevis. Fr vi begynder p det egentlige bevis, noterer vi frst, at for reelle tal s, t R
er s
2
+t
2
2st = (s t)
2
0, eller
2st s
2
+t
2
. (A.18)
Lad z
1
= a
1
+ ib
1
, z
2
= a
2
+ ib
2
hvor a
1
, a
2
, b
1
, b
2
R. Hvis vi i (A.18) indstter
s = a
1
b
2
og t = a
2
b
1
nder vi at 2a
1
b
2
a
2
b
1
a
2
1
b
2
2
+a
2
2
b
2
1
og dermed at
(a
1
a
2
+b
1
b
2
)
2
= a
2
1
a
2
2
+b
2
1
b
2
2
+ 2a
1
a
2
b
1
b
2
a
2
1
a
2
2
+b
2
1
b
2
2
+a
2
1
b
2
2
+a
2
2
b
2
1
=
_
a
2
1
+b
2
1
_ _
a
2
2
+b
2
2
_
.
(A.19)
Tager vi kvadratroden af begge sider i (A.19) nder vi at
a
1
a
2
+b
1
b
2
[a
1
a
2
+b
1
b
2
[
_
_
a
2
1
+b
2
1
_ _
a
2
2
+b
2
2
_
. (A.20)
S begynder det egentlige bevis: Da z
1
+z
2
= (a
1
+a
2
) +i(b
1
+b
2
) nder vi, at
[z
1
+z
2
[ =
_
(a
1
+a
2
)
2
+ (b
1
+b
2
)
2
(jvf. side A75 i [S])
=
_
a
2
1
+a
2
2
+ 2a
1
a
2
+b
2
1
+b
2
2
+ 2b
1
b
2
Alts er
[z
1
+z
2
[
2
= a
2
1
+a
2
2
+ 2a
1
a
2
+b
2
1
+b
2
2
+ 2b
1
b
2
. (A.21)
Til sammenligning er
([z
1
[ +[z
2
[)
2
= [z
1
[
2
+[z
2
[
2
+ 2[z
1
[[z
2
[
= a
2
1
+b
2
1
+a
2
2
+b
2
2
+ 2
_
a
2
1
+b
2
1
_
a
2
2
+b
2
2
= a
2
1
+b
2
1
+a
2
2
+b
2
2
+ 2
_
_
a
2
1
+b
2
1
_ _
a
2
2
+b
2
2
_
(A.22)
96
Sammenligner man (A.22) med (A.21) nder man ved brug af (A.20) at
[z
1
+z
2
[
2
_
[z
1
[ +[z
2
[
_
2
. (A.23)
Uligheden (A.17) flger nu ved at tage kvadratroden af begge sider i (A.23).
Uligheden (A.17) kaldes ofte for trekantsuligheden p grund af den geometriske
fortolkning i gur A.1.
Figur A.1: Trekantsuligheden
Flgende variant af trekantsuligheden er ofte nyttig.
Korollar A.2. Lad z
1
, z
2
C. S er
[z
1
[ [z
2
[
[z
1
z
2
[. (A.24)
Bevis. Ved brug af (A.17) nder vi, at
[z
1
[ = [z
1
z
2
+z
2
[ [z
1
z
2
[ +[z
2
[.
Dette giver, at
[z
1
[ [z
2
[ [z
1
z
2
[. (A.25)
Bytter vi om p z
1
og z
2
fr vi ligeledes at
[z
2
[ [z
1
[ [z
1
z
2
[ (A.26)
og ulighederne (A.25) og (A.26) medfrer (A.24).
97
Appendiks B
De reelle tal
Dette appendiks indeholder en kort redegrelse for konstruktionen af og egenskaberne
ved de reelle tal, inklusive beviset for Stning 1.35. Det er tnkt som en smagspr-
ve til den interesserede lser, som gerne vil vide mere om det mngdeteoretiske
grundlag for den teori som gennemgs i Kapitel 1 og 2.
B.1 Uendelige decimalbrker
Til daglig tnker de este nok p et reelt tal som en uendelig decimalbrk: En
uendelig flge af cifrene 0, 1, 2, 3, . . . , 9, med et komma indsat p et passende sted, og
eventuelt med et minus foran. Hvis denne uendelige flge af cifre tilfldigvis slutter
med lutter 0er, udelader vi 0erne og taler om en endelig decimalbrk, fx
1
5
= 0,2.
Det kan ogs tnkes at den uendelige flge af cifre ender med at gentage fast mnster
af cifre, som fx i
2
7
= 0,285714285714 . . . eller
72
70
= 1,0285714285714 . . . . Sdanne
uendelige decimalbrker siges at vre pr-periodiske. De endelige decimalbrker
kan vi ogs tnke p som pr-periodiske ved at tilfje uendeligt mange nuller:
1
5
= 0,20000000000000000000000000000000000 . . .
Tal hvis decimalbrksfremstilling er pr-periodisk kalder vi rationale, (eller ratio-
nelle) og mngden af dem betegnes Q. Tal hvis decimalbrksfremstilling ikke er
pr-periodisk kaldes irrationale tal, (eller irrationelle) og omfatter eksempelvis
2, det gyldne snit

1+
5
2
, og e, grundtallet for den naturlige logaritme.
Bevis for Stning 1.35
I dette afsnit giver vi et bevis for Stning 1.35 ud fra prsentationen af de reelle tal
som decimalbrker. Vi beviser frst stningen for en srlig klasse af Cauchy-flger.
99
Appendiks B De reelle tal
Lemma B.1. Lad a
n
vre en Cauchy-flge af reelle tal som opfylder at 0
a
n
< 1 for alle n. S er a
n
konvergent.
Bevis. For ethvert n skriver vi a
n
som en uendelig decimalbrk:
a
n
= 0, a
n
1
a
n
2
a
n
3
a
n
4
. . .
Det er her vi bruger antagelsen om at a
n
< 1, for det sikrer at decimalopskrivningen
starter med et 0.
Hvert af tallene a
n
1
, n = 1, 2, 3, . . . er s et af tallene 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9. Der
m vre (mindst) et af disse tal, 3 fx, som forekommmer for uendeligt mange af
nerne. Alts at
a
n
1
= 3
for uendeligt mange ner. Eller mere formelt: Der ndes et tal
b
1
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
og en delmngde A
1
N med uendeligt mange elementer s
a
j
1
= b
1
j A
1
.
Tilsvarende m et af tallene fra 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 optrde uendeligt mange
gange blandt tallene
a
j
2
, j A
1
.
S der ndes alts et b
2
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og en delmngde A
2
A
1
med
uendeligt mange elementer s
a
j
2
= b
2
j A
2
.
Fortsttes rekursivt fr vi p denne mde en flge b
1
, b
2
, b
3
, . . . , af tal fra mngden
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og delmngder A
1
A
2
A
3
. . . af naturlige tal, alle
med uendeligt mange elementer, s
a
j
m
= b
m
j A
m
.
St
a = 0, b
1
b
2
b
3
. . . .
Bemrk at nr j A
m
stemmer a
j
og a overens p de frste m pladser efter
kommaet. Dette medfrer at
[a
j
a[ 10
m
(B.1)
for alle j A
m
.
Vi vil vise, at lim
n
a
n
= a. Til det forml lader vi > 0 vre givet. Da a
n
klumper sig sammen kan vi nde N N s

[a
n
a
m
[

2
(B.2)
for alle n, m N. Vlg derefter M N s 10
M

2
. Da A
M
indeholder uendeligt
mange naturlige tal m der ndes et j A
M
som er strre end N. Fra (B.1) flger
at
[a
j
a[ 10
M

2
, (B.3)
100
B.1 Uendelige decimalbrker
og fra (B.2) at
[a
n
a
j
[

2
(B.4)
for alle n N. Kombinerer vi (B.3) og (B.4) fr vi at
[a
n
a[ [a
n
a
j
[ +[a
j
a[

2
+

2
=
for alle n N. Alts er a = lim
n
a
n
som pstet.
Lemma B.2. Lad a
n
vre en Cauchy-flge af reelle tal. S er a
n
konvergent.
Bevis. Da a
n
klumper sig sammen ndes et N N s [a
n
a
m
[
1
4
for alle
n, m N. S er
a
N

1
4
a
n
a
N
+
1
4
for alle n N og dermed er
0 a
n
a
N
+
1
4

1
2
for alle n N. Da
a
j
a
N
+
1
4

_
a
i
a
N
+
1
4
_
= a
j
a
i
ser vi at flgen
_
a
n
a
N
+
1
4
_
n=N
er Cauchy fordi a
n
er det. Iflge Lemma B.1
er denne flge konvergent. Men s er ogs a
n
konvergent iflge Stning 1.16. Se
ogs Opgave 1.21.
Bevis for Stning 1.35. Vi skriver a
n
= b
n
+ ic
n
hvor b
n
R er realdelen af a
n
og
c
n
R er imaginrdelen af a
n
. S er a
n
a
m
= (b
n
b
m
) +i(c
n
c
m
) og
[b
n
b
m
[
_
(b
n
b
m
)
2
+ (c
n
c
m
)
2
= [a
n
a
m
[
[c
n
c
m
[
_
(b
n
b
m
)
2
+ (c
n
c
m
)
2
= [a
n
a
m
[
for alle n, m. Heraf slutter vi, at flgerne b
n
og c
n
begge er Cauchy fordi a
n
er
det. Iflge Lemma B.2 er disse flger begge konvergente og vi stter s b = lim
n
b
n
og c = lim
n
c
n
.
Lad a = b +ic. S er
[a
n
a[ = [b
n
b +i(c
n
c)[ [b
n
b[ +[c
n
c[
for alle n, og det flger let at lim
n
a
n
= a.
Stning 1.35 er ikke rigtig hvis vi kun betragter flger af rationale tal. Deni-
tionen p en Cauchy-flge virker nt for sdanne flger (vi tnker bare p som
et rationalt tal). I Opgave 1.20 s vi fx p flgen af rationale tal hvis elementer er
kvotienter mellem tallene i Fibonacci-flgen. Den flge er Cauchy, men ikke konver-
gent inden for Q. Grnsevrdien er jo det irrationale tal
1+
5
2
, ogs kendt som det
gyldne snit. Se ogs Eksempel 1.39.
Dette er en af de afgrende forskelle p Q og R, og er grunden til at vi i disse
noter beskftiger os med reelle (eller komplekse) tal. Mange af resultaterne bygger
p Stning 1.35, og en teori hvor denne stning ikke holder, er ikke s interessant.
101
B.2 Mngder og talomrder
Prsentationen af de reelle tal som uendelige decimalbrker har mange fordele. For
eksempel er det nemt at afgre, forelagt to reelle tal, hvilket af dem der er strst.
Fra et teoretisk synspunkt har denne model imidlertid ogs et par ulemper. Det er
fx meget besvrligt at beskrive multiplikation, ligesom opskrivningen som uendelig
decimalbrk ikke altid er entydig. Tallet 9,99999 . . . er fx lig med 10, hvilket let kan
vises ved at skrive det som en geometrisk rkke:
9,99999 . . . =
n=0
9 10
n
=
9
1
1
10
= 10
Hvis man tnker lidt over dette giver det faktisk god mening hvilket tal skulle
ligge mellem 9,99999 . . . og 10?
Stillet over for den slags ubehageligheder fr man som matematiker trang til at
konstruere en model for de reelle tal som giver overblik over hvornr to objekter
reprsenterer det samme tal, og som giver mulighed for en prcis denition af ad-
dition og multiplikation. Det mest naturlige er at tage udgangspunkt i de rationale
tal, men hvad er egentlig et rationalt tal? Eller et helt tal? Eller et naturligt tal? Vi
m starte fra bunden med at denere hvad vi i det hele taget forstr ved en mngde.
Zermelo-Fraenkel aksiomerne
Behovet for en prcis denition af hvad vi forstr ved en mngde kommer blandt
andet fra det bermte Russells paradoks, formuleret af den engelske matema-
tiker og losof Bertrand Russell (18721970). I jvne ord siger paradokset: Hvis
regimentsbarberen barberer alle, der ikke barberer sig selv, hvem barberer s regi-
mentsbarberen? I en matematisk sammenhng omhandler paradokset mngden
R = x [ x / x
alts mngden bestende af alle de mngder som ikke indeholder sig selv. Sprgs-
mlet er nu: Er R R? Hvis R er element i sig selv, er den jo per denitionen af R
ikke element i sig selv, s vi fres til en modstrid. P den anden side, hvis R / R,
s er R jo en af de mngder der indeholder sig selv, igen per denition af R. Det er
ikke s godt. Lsningen er ganske enkelt at udelukke R fra det gode selskab R kan
ikke vre en mngde. Alts er vi ndt til at denere hvad en mngde s kan vre,
og det er netop hvad de bermte Zermelo-Fraenkel aksiomer fortller. Aksiomerne
blev formuleret i de frste par rtier af det tyvende rhundrede, og er et almindeligt
accepteret fundament for den moderne matematik.
Vi vil ikke g i detaljer med alle aksiomerne, men lad os nvne et par eksempler.
Udvidelsesaksiomet To mngder er ens hvis og kun hvis de har de samme ele-
menter.
Eller med andre ord: En mngde er fuldstndigt bestemt ved sine elementer.
Specikationsaksiomet Hvis P(x) er et bent udsagn som glder elementer x i
en mngde A, s er x A [ P(x) er sand en mngde.
Heraf flger eksistensen af den tomme mngde: tag A til at vre en vilkrlig mngde,
og P til at vre et udsagn som altid er falsk. Bemrk at dette aksiom ikke tillader
102
B.2 Mngder og talomrder
os at konstruere Russells mngde vi skal p forhnd specicere hvilken mngde
A vi vlger elementer ud fra. Russells paradoks bygger netop p ideen om at der
ndes en mngde af alle mngder, men Zermelo-Frankel aksiomerne tillader os ikke
at konstruere en sdan.
Regularitetsaksiomet Enhver ikke-tom mngde B indeholder et element som er
disjunkt med B.
Bemrk at det nvnte element selv opfattes som en mngde i Zermelo-Fraenkel
aksiomernes verden er alting mngder! Dette aksiom udelukker eksistensen af uende-
lige kder af typen x
1
x
2
x
3
. Hvis en sdan kde fandtes, kunne vi danne
mngden X = x
1
, x
2
, x
3
, . . .. Iflge Regularitetsaksiomet ndes s et x
k
blandt
elementerne i X som er disjunkt fra X, dvs. X x
k
= . Men mngden x
k+1
ligger
jo i bde x
k
, pr. antagelse, og i X, pr. konstruktion af X. Modstrid. Dette udelukker
specielt at en mngde A kan vre element i sig selv, for s kunne vi danne kden
A A A .
Udover de nvnte ndes aksiomer til at sikre eksistensen af foreningsmngder,
potensmngder og uendelige mngder. I alt omfatter listen otte aksiomer samt det
til tider omstridte udvalgsaksiom. Den interesserede lser henvises til [BN].
De naturlige tal N
Fr man begynder at konstruere de naturlige tal, m man selvflgelig gre sig klart
hvad man forstr ved de naturlige tal. Den moderne denition er indkapslet i Pe-
anos aksiomer fra 1888, opkaldt efter den italienske matematiker Giuseppe Peano
(18581932). Afhngig af formulering er der re eller fem aksiomer, blandt andet
induktionsaksiomet som ligger til grund for induktionsbeviser. Vi skal ikke g i
detaljer med aksiomerne, men henviser igen til [BN].
Med Zermelo-Fraenkel aksiomerne i hnden kan vi konstruere de naturlige tal
p flgende mde: Den tomme mngde spiller rollen som 0. Derefter deneres
elementet 1 = 0 0 = , og p tilsvarende vis 2 = 1 1 = , = 0, 1,
og s videre. Uendelighedsaksiomet sikrer at der ndes en mngde bestende af alle
de elementer de fremkommer ved denne konstruktion. Man kan s bevise at denne
mngde sammen med efterflgerfunktionen n + 1 = n n opfylder Peanos
aksiomer. Desuden kan man konstruere regneoperationerne + og p snedig vis, og
bevise at de opfylder de velkendte regneregler, fx den kommutative lov a+b = b +a.
De hele tal Z
Bogstavet Z kommer fra tysk Zahlen, tal. P engelsk bruges ordet integer som stam-
mer fra det latinske ord for intakt. At konstruere de hele tal ud fra de naturlige tal
bestr naturligvis i at indfre negative tal, alts at give mening til minustegnet .
Dette gres ved at betragte par (a, b) af naturlige tal. Mngden af sdanne par be-
tegnes N N. Parret (a, b) skal reprsentere dierensen a b. For eksempel kan vi
reprsentere 7 ved parret (2, 9), men vi kunne ogs have valgt (4, 11). Tallet a b
kan alts reprsenteres af mange forskellige talpar, s vi m leve med at opskriv-
ningen (a, b) ikke er entydig. Fordelen er imidlertid at vi har fuldstndig styr over
hvornr to talpar reprsenterer den samme dierens. I det formelle sprog denerer
man en kvivalensrelation p mngden N N. En kvivalensrelation er en
formalisering af at vi tnker p to elementer som det samme element. Eftersom
103
vi er ved at denere hvad minus betyder, kan vi ikke s godt bruge minustegnet i
denitionen, s vi m ytte lidt rundt p leddene. Vi denerer at
(a, b) (a
, b
) a +b
= a
+b (B.5)
inspireret af at dette er tilfldet netop hvis a b = a
. Dermed har vi deneret

hvad vi forstr ved mngden af heltal, og vi kan s begynde at denere addition og
multiplikation samt den nye operation subtraktion. Denitionen af minus er heldig-
vis ganske simpel. Inspireret af at (a b) = b a kan minus deneres til at vre
ombytning af tallene i et talpar. Addition deneres ved at addere koordinatvis: Sum-
men af tallene reprsenteret af parrene (a, b), hhv. (c, d), er tallet reprsenteret af
parret (a +c, b +d). Man skal s vise at resultatet ikke afhnger af hvilke reprsen-
tanter vi valgte, eller med et nt ord at addition er veldeneret. Hvis for eksempel
(a
, b
) (a, b) er to kvivalente par, skal vi kontrollere at (a
+c, b
+d) (a+c, b+d),

dvs. iflge (B.5) at
a
+c +b +d = b
+d +a +c. (B.6)
Da (a
, b
) (a, b) ved vi at a + b
= a
+ b, og (B.6) flger. Multiplikation kan

deneres p lignende vis, og igen kan det kontrolleres at det er veldeneret.
De rationale tal Q
Bogstavet Q kommer af engelsk quotient. For at konstruere de rationale tal ud fra
heltallene bruger vi tricket med at danne par igen. De rationale tal deneres som
mngden af par af heltal (p, q), hvor q ,= 0, under en passende kvivalensrelation.
Vi tnker p parret (p, q) som tallet
p
q
. Ligesom fr skal kvivalensrelationen sikre
at fx parrene (1, 2) og (2, 4) reprsenterer det samme tal, eftersom vores viden
om brker fortller os at
1
2
=
2
4
. kvivalensrelationen som vi lgger p Z Z
siger at
(p, q) (p
, q
) pq
= p
q.
Som fr kan vi udvide plus, gange og minus til de rationale tal, og tilfje den nye
operation division.
De reelle tal R
Nu til det egentlige ml: konstruktion af de reelle tal. Denne gang er det ikke nok
med par af rationale tal, faktisk skal vi bruge uendeligt mange kopier af Q. Vi
betragter mngden af flger af rationale tal, eller mere formelt det uendelige produkt
QQQ . Ud af alle disse flger tager vi dem som klumper sig sammen, dvs.
alle flger a
n
n=0
som opfylder betingelsen
Q
+
N N m, n N: m, n N = [a
m
a
n
[ <
hvor Q
+
betegner de positive rationale tal. Uformelt er ideen nu at lade sdan en
flge reprsentere det reelle tal den konvergerer imod. Dette er ikke s langt ude som
det mske kan lyde. Hvis vi tnker p et reelt tal som en uendelig decimalbrk, er
der jo i en vis forstand ogs tale om at approksimere med rationale tal, nemlig de tal
der fremkommer ved at tage kun endelig mange af decimalerne med. Eftersom der er
mange Cauchy-flger der konvergerer mod det samme reelle tal, har vi igen brug for
en kvivalensrelation. Vi erklrer at hvis dierensen af to flger konvergerer mod
104
B.3 Fuldstndighed
nul, s reprsenterer de det samme reelle tal:
a
n
n=0
b
n
n=0
a
n
b
n
0 for n .
Det er ikke svrt at denere plus og gange. Summen af to reelle tal x og y, re-
prsenteret af flger x
n
og y
n
deneres til at vre tallet reprsenteret af flgen
x
n
+y
n
, og produktet deneres tilsvarende til at vre tallet reprsenteret af flgen
x
n
y
n
. Det er en rkke tekniske ting at bevise fr sdan en denition er i orden, i
dette tilflde skal man fx bevise at summen, henholdsvis produktet, af to rationale
Cauchy-flger igen er en rational Cauchy-flge, og at sum og produkt er veldene-
rede, dvs. x + y, henholdsvis xy, ikke afhnger af hvilke reprsentanter x
n
og
y
n
vi har valgt. Nr disse forhindringer er overstet har vi lst et af de oprindelige
problemer, nemlig at nde en god denition af multiplikation af reelle tal.
I den nye model for de reelle tal er det naturligvis ogs muligt at bevise Stning
1.35, alts at enhver Cauchy-flge af reelle tal er konvergent. Da et reelt tal selv
er reprsenteret ved en flge, ledes man sledes til at betragte flger af flger, og
flgelig bliver beviset en smule teknisk.
De komplekse tal C
For fuldstndighedens skyld skal de komplekse tal ogs nvnes. Konstruktionen af
de komplekse tal ud fra de reelle er i modstning til konstruktionen af R ud fra Q
rent algebraisk. De komplekse tal er simpelthen produktmngden R R udstyret
med koordinatvis addition og den srlige multiplikation
(x, y) (x
, y
) = (xx
yy
, xy
+x
y).
Udvidelsen R C sker for at gre det muligt at tage kvadratrdder af negative
tal, alts med andre ord at skae lsninger til ligningen x
2
+ 1 = 0 og andre reelle
polynomiumsligninger som ikke kan lses inden for R. Den er sledes mere beslgtet
med udvidelserne N Z Q (som motiveres af at vi vil lse ligningerne x+y = 0,
henholdsvis xy = 1), end med udvidelsen Q R. Det gode ved de komplekse tal er at
alle komplekse polynomiumsligninger kan lses! Dette bermte faktum er kendt som
algebraens fundamentalstning, og navnet er ganske fortjent de komplekse tal
har alt hvad vi skal bruge, bde til konvergens af talflger og rkker, og til lsning
af ligninger.
Er man stadig ikke tilfreds kan udvidelsen fortsttes til de mere eksotiske ta-
lomrder kvaternionerne H, eller endnu bedre oktonionerne O, som begge er
udvidelser af de komplekse tal. I analogi med at et komplekst tal er et par af reelle
tal, bestr en kvaternion af 4 reelle tal, mens der skal 8 reelle tal til at beskrive en
oktonion. Imidlertid besidder kvaternionerne og oktonionerne ikke de samme pne
egenskaber som C. Multiplikationen i H er ikke kommutativ, og multiplikationen i
O er ikke engang associativ!
B.3 Fuldstndighed
De reelle tal besidder en overod af struktur, hvilket er en af grundene til at de fr s
meget opmrksomhed. P sloganform siger man at de reelle tal udgr et fuldstn-
digt ordnet legeme. Her refererer legeme til de algebraiske egenskaber ved R, som vi
ikke har gjort s meget ud af. Kort fortalt betyder det at regneoperationerne plus og
105
gange er deneret og opfylder de sdvanlige love om kommutativitet, associativitet
og distributivitet, samt at subtraktion og division er deneret.
Ordet ordnet refererer naturligvis til ordningen p R, dvs. at der for hvert par
af reelle tal x, y altid glder enten x < y, x > y eller x = y, samt at denne ordning
er kompatibel med regneoperationerne, fx at
x < y = x +z < y +z
for alle x, y, z R.
Endelig refererer fuldstndig til egenskaben i Stning 1.35, alts at enhver
Cauchy-flge er konvergent. Der ndes ere forskellige kvivalente formuleringer af
denne egenskab.
Stning 1.37, som siger at en monoton reel talflge er konvergent hvis og kun
hvis den er begrnset. I afsnit 1.5 beviste vi Stning 1.37 ved at bruge Stning
1.35, men det er ogs muligt at g den anden vej og bevise Stning 1.35 under
antagelse af Stning 1.37.
En anden formulering af fuldstndighed er den der blev prsenteret i Stning
1.40 om supremum for en begrnset delmngde af R. Fuldstndigheden af
R kan formuleres: Enhver ikke-tom opadtil begrnset delmngde af R har en
mindste vre grnse.
En helt fjerde formulering af fuldstndigheden er Bolzano-Weierstrass st-
ning (Opgave 1.51), som siger at enhver begrnset reel talflge har en konver-
gent delflge.
Som almindelig nysgerrig matematiker fr man lyst til at undersge om andre
matematiske objekter besidder nogle af de samme pne egenskaber. Man kan for
eksempel overveje om andre mngder fortjener betegnelsen fuldstndig. Med et nt
ord nsker vi at generalisere begrebet fuldstndig til andre mngder end de reelle
tal. Nu kan vi jo ikke regne med at andre mngder besidder al den struktur som
R har, s det er ikke sikkert alle de forskellige formuleringer af fuldstndigheden
fungerer for generelle mngder. Det viser sig at formuleringen om Cauchy-flgerne
er bedst egnet til generalisering, da den forudstter mindre struktur end de andre
formuleringer. For eksempel bygger supremumsegneskaben p at R er ordnet. Man
vlger derfor i det generelle tilflde at denere begrebet fuldstndighed ved at
krve at Cauchy-flger skal vre konvergente.
106
B.4 Opgaver
B.4 Opgaver
B.1 (Periodiske decimalbrker)
(a) Da de to decimalbrker
0,538461538461 . . . og 1,857142857142 . . .
er periodiske, reprsenterer de rationale tal. Hvilke?
(b) Betragt den periodiske decimalbrk
a = 0, p
1
p
2
. . . p
k
p
1
p
2
. . . p
k
. . .
Skriv a som en geometrisk rkke og vis at a =
p
1
p
2
...p
k
99...9
, hvor tallet i nvneren
bestr af k nitaller.
(c) Opstil og bevis en tilsvarende formel for en generel periodisk decimalbrk
x = a
1
a
2
. . . a
m
, b
1
b
2
. . . b
l
p
1
p
2
. . . p
k
p
1
p
2
. . . p
k
. . .
med periode p = p
1
p
2
. . . p
k
.
B.2 Lad r og s betegne reelle tal.
(a) Vis at hvis r Q og s / Q, s er r +s / Q.
(b) Vis at hvis r
2
/ Q, s er r / Q.
(c) Vis at hvis r Q 0 og s / Q, s er rs / Q.
B.3 I denne opgave skal du bevise at ethvert interval ]a, b[ R indeholder uendeligt
mange rationale tal og uendeligt mange irrationale tal. Intervaller af denne type,
hvor endepunkterne ikke er med, kaldes bne intervaller.
(a) Antag frst at a > 0. Vlg et n N s n >
1
ba
. Iflge Opgave B.5 ndes der
et tal p N som er minimalt med den egenskab at
p
n
> a. Vis at
p
n
]a, b[.
(b) Lad ]a
, b
[ R vre et vilkrligt interval. Vis at det indeholder et rationalt

tal.
(c) Vis at ethvert bent interval indeholder uendeligt mange rationale tal.
(d) Brug resultaterne fra Opgave B.2 til at vise at ethvert bent interval indeholder
uendeligt mange irrationale tal.
B.4 Lad ]a, b[ R vre et begrnset bent interval.
(a) Bestem supremum og inmum af mngden A = ]a, b[ Q.
(b) Samme opgave for mngden B = ]a, b[ Q.
B.5 (Velordning) Vis at enhver ikke-tom delmngde A N har et mindste element.
Du kan fx bruge et induktionsbevis til at vise at udsagnet holder i tilfldet hvor A
er endelig, og derefter generalisere til en vilkrlig ikke-tom mngde.
En ordnet mngde med egenskaben at enhver delmngde har et mindste element
kaldes velordnet.
107
B.6 ( er irrationalt) I denne opgave skal du bevise at er et irrationalt tal. Dette
blev bevist frste gang i 1768 af den schweiziske matematiker Johann Heinrich Lam-
bert. Beviset som prsenteres her er fra 1946 og skyldes den canadisk-amerikanske
matematiker Ivan Niven.
Antag for modstrid at der ndes naturlige tal a og b ,= 0, sdan at
a
b
= . Lad
n N vre et naturligt tal og dener funktionen f : R R ved
f
n
(x) =
x
n
(a bx)
n
n!
.
(a) Vis at 0 < f
n
(x) sin(x) <

n
a
n
n!
for 0 < x < og for alle n N.
(b) Vis at

n
a
n
n!
0 for n .
Vi kan nu konkludere at integralet
_
0
f
n
(x) sin(x) dx er positivt men mindre end
n
a
n
n!
som gr mod nul nr n vokser. Resten af opgaven gr ud p at vise at vores
antagelse om at er rational medfrer at dette integral er et heltal! Til dette forml
denerer vi funktionen
F
n
(x) =
n
i=0
(1)
i
f
(2i)
n
(x)
hvor f
(j)
betegner den jte aedede af f.
(c) Vis at x F
n
(x) sin(x) F
n
(x) cos(x) er stamfunktion til x f
n
(x) sin(x)
og vis dernst at
_

0
f
n
(x) sin(x) dx = F
n
(0) +F
n
().
(d) Vis ved hjlp af binomialformlen (2.61) fra Opgave 2.2 at funktionen f
n
kan
skrives som
f
n
(x) =
1
n!
2n
j=n
_
n
j n
_
a
2nj
(b)
jn
x
j
.
(e) Vis at f
(j)
n
(0) er et heltal for alle j N.
(f) Vis at f
n
(x) = f
n
( x) for alle x, og konkluder at f
(j)
n
() er et heltal for alle
j N.
(g) Udled en modstrid med antagelsen om at =
a
b
.
B.7 (Rationale rdder i heltalspolynomier) I denne opgave skal du bevise at et-
hvert tal af formen
n
p, hvor p er et primtal og n 2, er irrationalt. Specielt viser

det at

2 er et irrationalt tal, et faktum som iflge overleveringen frste gang blev
opdaget af grkeren Hippasus under en sejltur, og som gjorde ham s upopulr at
hans venner smed ham overbord.
Vi minder om at to heltal siges at vre indbyrdes primiske hvis de ikke har
flles divisorer strre end 1. Hvis a og b er indbyrdes primiske, c er et helt tal og a
gr op i bc, s gr a op i c.
108
B.4 Opgaver
(a) Lad a
n
x
n
+a
n1
x
n1
+ +a
1
x +a
0
vre et polynomium med heltalskoe-
cienter, og antag at hverken a
n
eller a
0
er lig 0. Lad
p
q
Q og antag at p og q
er indbyrdes primiske, dvs. brken
p
q
er uforkortelig. Vis at p gr op i a
0
og at
q gr op i a
n
.
Denne regel kan vre vldig nyttig at huske p nr man leder efter rdder i et
polynomium med heltalskoecienter. Man behver jo kun at lede blandt brker hvis
nvner gr op i hjestegradskoecienten, og hvis tller gr op i konstantleddet.
(b) Lad p vre et primtal og lad n 2. Vis at
n
p er irrationalt.
B.8 (R er overtllelig) En mngde M siges at vre tllelig, hvis der ndes en
surjektiv afbildning N M. Mere konkret betyder det at mngdens elementer
skal kunne stilles op p en liste m
1
, m
2
, m
3
, . . . sdan at de alle sammen er med.
En mngde som ikke er tllelig kaldes overtllelig. Mngder med endelig mange
elementer er naturligvis tllelige, og de naturlige tal er det simpleste eksempel p
en uendelig tllelig mngde. Mere overraskende er det mske at de rationale tal Q
er tllelige. For at tlle alle positive brker sorterer man dem ganske enkelt efter
summen af tller og nvner, sekundrt efter tlleren. Brker som kan forkortes
hopper vi over der er ingen grund til at tage et tal med to gange. Her er starten af
listen:
1
1
,
1
2
,
2
1
,
1
3
,
3
1
,
1
4
,
2
3
,
3
2
,
4
1
,
1
5
,
5
1
,
1
6
,
2
5
,
3
4
,
4
3
,
5
2
,
6
1
, . . .
De negative brker kan tlles p samme mde, og de to lister kan s ettes sammen
til en liste over alle brker (vi kan passende starte listen med 0).
Formlet med denne opgave er at vise at de reelle tal er en overtllelig mngde,
dvs. at ingen reel talflge a
n
n=0
kan indeholde alle reelle tal. Lad alts a
n
n=0
vre en vilkrlig reel talflge. Vi skal vise at der ndes et x R, s a
n
,= x for alle
n. Flgende argument for dette skyldes Georg Cantor (18451918) og er kendt som
Cantors diagonalargument. Vi realiserer a
n
som en uendelig decimalbrk:
a
n
= b
n
, t
1
n
t
2
n
t
3
n
t
4
n
. . .
hvor b
n
N og t
i
n
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 for alle i = 1, 2, 3, 4, . . . (indekset i
er ikke en eksponent!). For ethvert t
i
n
vlger vi et tal s
i
0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
forskelligt fra t
i
n
.
Lad nu x R vre tallet
x = 0, s
1
s
2
s
3
s
4
. . .
Gr rede for, at a
n
,= x for alle n N.
B.9 (Karakterisation af intervaller) Lad A R vre en delmngde med mindst 2
elementer og antag at
_
x, y A og x < r < y
= r A
for alle x, y, r R. Antag i frste omgang at A er begrnset, og st = inf A og
= sup A.
(a) Vis at < og at A [, ].
109
(b) Vis at ], [ A.
Antag nu i stedet at A er nedadtil, men ikke opadtil begrnset. St = inf A.
(c) Vis at A [, [ og at ], [ A.
(d) Betragt endelig tilfldet hvor A er hverken nedadtil eller opadtil begrnset.
110
Appendiks C
Logik og bevisteknik
C.1 Udsagn
Matematikken omhandler objekter, typisk mngder, som er konstrueret ud fra et
st fundamentale aksiomer. Som matematiker er man interesseret i at fremstte og
bevise pstande om sdanne objekter. Et udsagn er en sdan pstand, som kan
tildeles en af sandhedsvrdierne sand eller falsk. Her kommer et par eksempler:
(i) I mngden af naturlige tal ndes der uendelig mange primtal er et udsagn.
(ii) Hvis n er et naturligt tal, og x, y og z er hele tal forskellige fra 0, s er
x
n
+y
n
= z
n
(C.1)
et udsagn.
(iii) Flgende er et udsagn om de reelle tal R og de rationale tal Q:
x R > 0 a Z b Z 0:
a
b
x
< . (C.2)
(iv) Hvis f : R R er en funktion, s er
> 0 > 0 x, y R:
_
[x y[ < [f(x) f(y)[ >
_
(C.3)
et udsagn.
Udsagnet i (i) er benlyst enten sandt eller falsk enten ndes der uendelig
mange primtal, eller ogs ndes der kun endelig mange. Euklid beviste omkring r
300 f.kr. at dette udsagn faktisk er sandt listen af primtal er uendelig lang.
Sandhedsvrdien af (C.1) afhnger derimod af vrdierne af x, y, z og n. Hvis fx
n = 2, x = 3, y = 4 og z = 5 er udsagnet sandt. Udsagn der som (C.1) indeholder n
eller ere variable (som kan reprsentere tal, funktioner, mngder eller noget helt
111
Appendiks C Logik og bevisteknik
fjerde) kaldes bne udsagn. Sandhedsvrdien af bne udsagn afhnger typisk af
vrdien af de frie variable, men behver ikke at gre det.
Udsagnet (C.2) indeholder en hel stribe variable, men er alligevel ikke et bent
udsagn alle de variable er bundet til en af kvantorerne eller . Sdanne bundne
variable spiller kun en rolle i prcis det udsagn de indgr i. Det giver ikke mening
at referere til dem uden for den sammenhng, specielt kan man ikke tilskrive dem
en vrdi. Sandhedsvrdien af (C.2) kan sledes afgres n gang for alle, og vi kan
afslre at udsagnet er sandt.
I (iv) har vi et udsagn med bde en fri variabel f og en samling bundne variable
der er alts tale om et bent udsagn. For den nysgerrige lser kan vi afslre at
udsagnet udtrykker at funktionen f ikke er uniformt kontinuert.
I det flgende vil vi betragte generelle udsagn, betegnet P, Q og s videre. Hvis
der er tale om et bent udsagn angiver vi det med fx P(n, x, y, z), som i tilfldet
(C.1). Om et generelt udsagn ved vi at det kan vre sandt eller det kan vre falsk
der er ikke andre muligheder. P latin tertium non datur. Princippet er fundamentalt
i klassisk logik, og kendes ogs under navnet principium tertii exclusi, det udelukkede
tredies princip.
Eksempel. Lad os bevise at der ndes irrationale tal a, b, sledes at a
b
er rationalt.
Da

2 er et irrationalt tal kunne vi jo prve at tage a = b =
2. Vi betragter alts
udsagnet
P :
2
er rationalt
Hvis P er sandt er vi frdige vores valg af a og b virkede. Hvis P ikke er sandt, er
det iflge udelukkelsesprincippet ndvendigvis falsk, dvs.

2
2
er irrationalt. Men
s kan vi jo tage a =
2
og b =
2 og undersge om a
b
er rationalt:
_
2
_
2
=
_
2
_
2
=
_
2
_
2
= 2
Uanset om P er sand eller falsk kan vi alts vlge a og b som nsket, og beviset er
fuldfrt.
Som det var tilfldet i dette eksempel mder vi ofte udsagn som vi ikke kan afgre
sandhedsvrdien af. I sdanne tilflde er vi ndt til at overveje hvilke konsekvenser
det har at udsagnet er sandt, og hvilket konsekvenser det har at udsagnet er falsk,
og s argumentere p passende vis i hvert tilflde.
C.2 De logiske operationer
Hvis P og Q er to udsagn kan vi danne nye udsagn ved at kombinere de to, for
eksempel til udsagnet enten P eller Q, men ikke begge. For at denere et sdant
sammensat udsagn skal vi specicere prcis hvornr det er sandt, og hvornr det
er falsk, afhngig af sandhedsvrdierne af P og Q. Udsagnet enten P eller Q, men
ikke begge er sledes sandt hvis t af udsagnene P eller Q er sandt, og det andet er
falsk. Man opstiller gerne sin denition i en lille tabel over sandhedsvrdierne:
112
P Q enten P eller Q, men ikke begge
S S F
S F S
F S S
F F F
Her flger en liste over de mest almindelige logiske operationer.
Negation P
Negationen af udsagnet P er udsagnet P som er deneret til at vre sandt hvis P
er falsk, og falsk hvis P er sandt. Symbolet P lses ikke P eller non P.
Eksempel. Hvis x betegner et heltal og P(x) er udsagnet x er et primtal, s er
negationen P(x) udsagnet x er ikke et primtal.
Konjunktion P Q
Konjunktionen af de to udsagn P og Q er udsagnet P Q som lses P og Q, og
som deneres til at vre sandt hvis P og Q begge er sande, og ellers falsk.
Eksempel. Konjunktionen af de to udsagn x er et primtal og x er lige er udsagnet
x er et lige primtal, som er sandt hvis x = 2, og ellers falsk.
Disjunktion P Q
Disjunktionen af P og Q er udsagnet P Q, som lses P eller Q, og som deneres
til at vre falsk hvis bde P og Q er falske, og ellers sandt.
Eksempel. Disjunktionen af de to udsagn fra ovenstende eksempel er udsagnet
tallet x er lige eller det er et primtal, eller begge dele.
Eksempel. Disjunktionen af et udsagn med dets negerede, dvs. udsagnet P P,
er iflge udelukkelsesprincippet altid sandt.
Kvantorer
Hvis P(x) er et bent udsagn som for hvert x i en mngde X er enten sandt eller
falsk, kan vi danne de to udsagn
x X: P(x)
og
x X: P(x)
som betyder P(x) er sand for alle x i X, henholdsvis der ndes et x i X som gr
P(x) sand. For at udtrykke at der eksisterer prcis t element x X som gr P(x)
sand bruger man undertiden notationen
!x X: P(x).
113
Symbolet kaldes al-kvantoren og kaldes eksistenskvantoren. Bemrk
slgtsskabet mellem og konjunktion: begge bruges til at udtrykke at ere udsagn
skal vre sande samtidig. Tilsvarende med og disjunktion, som bruges til at ud-
trykke at mindst t ud af given samling af udsagn er sandt.
Udsagnet P(x) er et bent udsagn dets sandhedsvrdi afhnger af x. Udsagnet
x X: P(x) er derimod ikke et bent udsagn. Den frie variabel x er bundet til
en kvantor.
Eksempel. Lad os se p udsagnet x
n
+ y
n
= z
n
fra eksempel (C.1) igen. Ved at
binde de frie variable til kvantorer kan vi fx danne udsagnet
n 3:
_
x, y, z Z 0: x
n
+y
n
= z
n
_
(C.4)
bedre kendt som Fermats sidste stning, bevist af Andrew Wiles i 1994.
Biimplikation P Q
Biiplikationen P Q er udsagnet P og Q har samme sandhedsvrdi. Denitionen
turde vre oplagt. Man bruger ogs udtrykket P og Q er ensbetydende, eller P
og Q er logisk kvivalente.
Implikation P Q
En implikation er en formalisering af det sproglige udtryk hvis P, s Q, eller P
medfrer Q. Det er derfor klart at udsagnet P Q skal vre sandt hvis bde P og
Q er sande, men falsk hvis P er sand mens Q er falsk. Men hvilken sandhedsvrdi
skal udsagnet tildeles hvis P er falsk? I det tilflde skal udsagnet P Q ikke give os
nogen information om Q, s sandhedsvrdien m ikke afhnge af Q. Vi fastlgger
derfor at P Q skal vre sand hvis P er falsk, uanset sandhedsvrdien af Q. Vi
opsummerer denitionen i en tabel:
P Q P Q
S S S
S F F
F S S
F F S
Med andre ord er implikationen P Q kun falsk nr P er sand mens Q er falsk,
dvs. netop hvis udsagnet
_
P Q
_
er sandt:
_
P = Q
_

_
P Q
_
(C.5)
Denne denition af implikation sikrer at udsagnet P Q er kvivalent til udsagnet
_
P Q
_
_
Q P
_
.
Advarsel I en matematisk sammenhng betyder en implikationspil hverken me-
re eller mindre end hvad denne denition siger. At en implikation er sand fortller
i sig selv intet om hvorvidt hvert af de to udsagn der indgr er sande, eller for den
sags skyld om nogen rsagssammenhng.
Man skal vre ppasselig med at tnke p en matematisk implikation som en
prcis afspejling af det sproglige udsagn hvis P s Q. For eksempel ligger der ikke
114
noget i den sproglige betydning om hvad der sker hvis P ikke er sand. Vi denerede
implikationen P Q til at vre sand i dette tilflde, s vi m acceptere at et
udsagn som hvis mnen er lavet af grn ost s er Jorden ad er sandt. Hvis P er
falsk, er udsagnet P Q jo altid sandt.
Denitionen af implikationspilen kan fre til udsagn som for det utrnede je
ligner paradokser. Betragt for eksempel udsagnet (P Q) R. Ved et par omskriv-
ninger (jvf. regnereglerne i afsnit C.3) kommer vi frem til
_
(P Q) = R
_

_
(P Q) R
_
P Q R
_
P R
_
_
Q R
_
_
P = R
_
_
Q = R
_
(C.6)
Vi har alts vist at P og Q medfrer R hvis og kun hvis P medfrer R eller Q
medfrer R. Dette kan virke paradoksalt. Hvis P er udsagnet x 2, Q er udsagnet
x 2 og R er udsagnet x = 2, s bryder det hele da sammen! Hvis x er bde
strre lig 2 og mindre lig 2, s er x naturligvis lig 2. Men det er i hvert fald ikke
rigtigt at det enten er sandt at hvis x 2 s er x = 2 eller at hvis x 2 s er
x = 2. Eller hvad? Faktisk er der intet galt i dette udsagn. Husk at denitionen p
implikationen ligger i tabellen over sandhedsvrdier. kvivalenserne i (C.6) siger
ikke andet end at hver gang vi vlger en vrdi af tallet x, s antager alle udsagnene
mellem kvivalenspilene samme sandhedsvrdi. Med mindre x = 2 vil enten P
eller Q vre falsk, s en af implikationerne P R eller Q R vil vre sand
fordi dens forudstning er falsk, som i eksemplet med den grnne ost ovenfor. Det
paradoksale ligger kun i at vi kommer til at fortolke implikationen som udtryk for
en rsagssammenhng.
Moralen er, at i en matematisk sammenhng betyder implikationspilen prcis
hvad der str i denitionen lososk fortolkning af implikationsudsagn sker for
egen regning.
Parenteser
Da hver af de logiske operationer (bortset fra negation) er deneret for sammen-
stning af prcis to udsagn, er det vigtigt at stte parenteser i store sammensatte
udsagn for at indikere i hvilken rkkeflge operationerne skal anvendes. Betragt for
eksempel udtrykket herunder, hvor a
n
n=0
er en reel talflge.
_
P : a
n
er divergent
_
_
Q: a
n
er begrnset
_
_
R: a
n
er monoton
_
Dette udtryk er ikke veldeneret, dvs. dets sandhedsvrdi kan ikke afgres entydigt.
Betragt for eksempel talflgen a
n
= sin n. Denne flge er begrnset og divergent, men
ikke monoton. Den gr alts udsagnet P (QR) sandt, mens udsagnet (P Q) R
er falsk for denne talflge.
Som udgangspunkt br man altid have i tankerne at et udsagn skal parentetiseres
s det ikke kan misforsts. Parenteser kan p den anden side gre udsagn uoversku-
elige, s man kan vlge at udelade dem hvis man sknner at meningen ikke kan
misforsts. Her er tre eksempler hvor parenteser normalt udelades:
Sandhedsvrdien af et udsagn af typen PQ R eller PQ R afhn-
ger ikke af parentetiseringen, og parenteserne udelades derfor. Operationerne
og siges at vre associative.
115
I et udsagn af typen P Q R T binder og tttere end . Man
udelader sledes parenteserne, hvis det man mener er (P Q) (RT). Hvis
det ikke var denne mening man havde havde i tankerne er det derfor meget
vigtigt at stte parenteser.
Man udelader ofte parenteserne i udsagn, hvor ere kvantorer flger efter hin-
anden. Strstedelen af nrvrende noter handler om et enkelt sdant udsagn,
nemlig denitionen p konvergens af talflger, s lad os se nrmere p det.
Denitionen p at en talflge a
n
n=0
er konvergent med grnsevrdi a C
er at for hvert > 0 ndes et N N, s [a a
n
[ < nr n N. Den helt
prcise formulering af dette med kvantorer er:
> 0:
_
N N:
_
n N: (n N = [a a
n
[ < )
_
_
Bemrk at hver parentes indeholder et velformuleret udsagn, og at hver af
kvantorerne binder en af de frie variable i den efterflgende parentes. Hele
udsagnet er et bent udsagn med de frie variable a
n
n=0
og a. Hvis nu man i
stedet er interesseret i udsagnet
_
> 0:
_
N N: (n N: n N)
_
_
= ([a a
n
[ < )
er det vigtigt at stte nogen parenteser, s lseren ikke tror at det handler om
kovergens af talflger.
C.3 Regneregler
Der glder en stribe regneregler for de logiske operationer. Beviset for hver regneregel
bestr i at opskrive en tabel over sandhedsvrdierne, og kontrollere at de to udsagn
altid har samme sandhedsvrdi.
Dobbelt negation
Det kommer nok ikke bag p nogen at to negationer ophver hinanden:
(P) P (C.7)
Kommutativitet af og
Det er heller ikke overraskende at konjunktion og disjunktion er kommutative, dvs.
P Q Q P og P Q Q P (C.8)
Distributivitet
Om og glder de distributive love
P (Q R) (P Q) (P R) (C.9)
og
P (Q R) (P Q) (P R) (C.10)
116
C.3 Regneregler
Bemrk at operationerne distribuerer over hinanden, i modstning til den sd-
vanlige distributive lov for (eksempelvis reelle) tal. Multiplikation distribuerer som
bekendt over addition, a(b + c) = ab + ac, mens addition ikke distribuerer over
multiplikation: a + (bc) er almindeligvis ikke lig (a + b)(a + c). Distributivitet er i
modstning til de to ovenstende regneregler ikke selvindlysende, s lad os give et
bevis for (C.9) i form af en tabel over sandhedsvrdierne.
P Q R Q R P Q P R P (Q R) (P Q) (P R)
S S S S S S S S
S S F S S F S S
S F S S F S S S
S F F F F F F F
F S S S F F F F
F S F S F F F F
F F S S F F F F
F F F F F F F F
Tabellen viser at de to udsagn i sjlerne til hjre har samme sandhedsvrdi
uanset hvilken sandhedsvrdi P, Q og R har. Dette beviser (C.9), og (C.10) kan
naturligvis bevises p samme mde.
De Morgans regler
Om negation af disjunktioner og konjunktioner glder De Morgans regler:
(P Q) P Q (C.11)
og
(P Q) P Q (C.12)
Reglerne siger at hvis ikke P og Q begge er sande, s m en af dem vre falsk, og
tilsvarende, hvis ikke en af P og Q er sande, s er de begge falske.
Negation af implikationer
Implikationspilen P Q er som bekendt deneret til at vre kvivalent med ud-
sagnet (P Q). Det er derfor oplagt at
_
P = Q
_
P Q (C.13)
Det modsatte af at P medfrer Q er sledes udsagnet P er sandt og Q er falsk.
Kontraponering
Med almindelig logik er det ikke svrt at indse at nr P medfrer Q, og Q samtidig
vides at vre falsk, s kan P umuligt vre sand. En klassisk brnesang udtrykker
det sledes:
Min hat den har tre buler,
tre buler har min hat,
og har den ikke tre buler,
s er det ej min hat.
117
Med andre ord, udsagnet hvis hatten tilhrer mig, s har den tre buler og udsagnet
hvis hatten ikke har tre buler, s tilhrer den ikke mig er to sider af samme sag.
Den matematiske formalisering af dette princip kaldes kontraponering. Deni-
tionen (C.5) af implikation kan omskrives p flgende mde:
_
P = Q
_

_
P Q
_

_
Q P
_

_
Q (P)
_
_
Q = P
_
Udsagnet Q P kaldes det kontraponerede til udsagnet P Q, og som
omskrivningen viser har de to udsagn altid samme sandhedsvrdi. Dette kan vre
nyttigt i beviser for implikationer nogen gange er det lettere at bevise den kontra-
ponerede udgave af et udsagn end at bevise udsagnet selv.
Negation af kvantorer
Udsagnet x X: P(x) betyder som bekendt at udsagnet P(x) er sandt for alle
elementer x i mngden X. Det modsatte af dette udsagn er sledes at der ndes et
x i X sdan at P(x) ikke er sand. I symboler:
_
x X: P(x)
_
x X: P(x) (C.14)
P tilsvarende vis indser vi at
_
x X: P(x)
_
x X: P(x) (C.15)
Det er heldigvis let at huske disse regler: Man negerer et udsagn der starter med
en kvantor ved at skifte kvantoren ud med den anden kvantor og negere udsagnet
bag kvantoren. I udsagn der indledes med ere kvantorer efter hinanden, skifter man
sledes alle kvantorerne ud og negerer det efterflgende udsagn:
_
x Xy Y z Z: P(x, y, z)
_

_
x Xy Y z Z: P(x, y, z)
_
C.4 Beviser
Matematiske stninger kan antage mange former. Der kan vre tale om en simpel
lighed mellem tal, funktioner eller mngder, det kan vre en implikation, en biimpli-
kation eller en kombination af ere udsagn, eventuelt krydret med et par kvantorer.
Som matematiker har man heldigvis en pn vrktjskasse af bevisteknikker til r-
dighed.
Modstridsbevis
Ogs kendt som indirekte bevis. Et modstridsbevis kan bruges til at bevise alle
typer af udsagn, men bruges typisk til udsagn som ikke naturligt formuleres som
implikationer, for eksempel
2 er irrationalt eller der ndes uendelig mange prim-

tal. Ofte kan et modstridsbevis for en implikation omformuleres til et bevis ved
kontraponering.
118
C.4 Beviser
I et indirekte bevis forsger man at bevise et udsagn U ved at bevise implika-
tionen U K, hvor K er et udsagn som vides at vre falsk. Det flger s ved
kontraponering at K U, s da K er sand, flger det at U ogs er sand. Ud-
sagnet K er typisk en benlys absurditet som fx P P, hvor P er et eller andet
udsagn. At udsagnet P P altid er falsk, kaldes modsigelsesprincippet og gr
tilbage til Aristoteles, men som flgende citat viser har det nydt udbredt popularitet:
Enhver som bengter loven om ikke-modsigelse skal tves og brndes indtil han
anerkender at det at blive tvet ikke er det samme som ikke at blive tvet, og
det at blive brndt ikke er det samme som ikke at blive brndt.
Abu Ali Sina Balkhi (
9801037), persisk losof

Bevis for en identitet
Et af de simpleste matematiske udsagn er en identitet a = b. Symbolerne a og b
kan reprsentere tal, funktioner, mngder eller noget helt fjerde. Hvis fx a og b
reprsenterer tal, kan man bevise at a = b ved at prsentere en kde af identiteter
a = u = v = = z = b,
hvor hvert lighedstegn flger af velkendte stninger eller regneregler. Dette virker
i princippet ogs for funktioner og mngder, men i praksis bruger man ofte andre
metoder.
For at vise at to mngder A og B er ens, skal man bevise at de indeholder prcis
de samme elementer, med andre ord at x A x B. Fremgangsmden er alts
frst at vise at hvis x A s er x ogs i B, dvs. bevise at A B, og derefter vise den
modsatte implikation, dvs. at B A. Denne metode benyttes i nsten alle beviser
for identiteter mellem mngder. For at vise at en given mngde A er tom, dvs.
A = , er fremgangsmden ofte et indirekte bevis: Antag at der ndes et element x
i A, og udled en modstrid heraf.
To funktioner f, g : A B er ens hvis og kun hvis de har den samme vrdi for
alle x A. Det er derfor oplagt at betragte et vilkrligt x A og vise at f(x) = g(x).
Afhngig af hvilken type funktioner der er tale om, kan andre metoder ogs tages i
anvendelse. Hvis fx f og g er dierentiable reelle funktioner kunne vi forsge at vise
at
d
dx
(f(x) g(x)) = 0 for alle x, dvs. at f g er konstant, og s nde et x
0
R
hvor f(x
0
) = g(x
0
).
Bevis for en implikation
Der er to grundlggende mder at bevise en implikation U V p. Eftersom
implikationen altid er sand hvis U er falsk, er det nok at kontrollere at hvis U er
sand, s er V det ogs. Et sdant bevis begynder alts med en antagelse om at U
er sand, og under brug af denne antagelse viser man s at V er sand. Dette kaldes
et direkte bevis. Nogen gange er det smart at nde en trdesten i sit bevis, dvs.
vise at U T og T V for et eller andet udsagn T. Hvis man viser implikationen
T V frst, bruger man ofte vendingen det er alts nok at vise at U T.
Den anden mulighed er et bevis ved kontraponering, dvs. at give et bevis for
den kontraponerede implikation V U ved at antage at V er falsk og udlede at
s m U ogs vre falsk.
119
Bevis for en biimplikation
Et bevis for en biimplikation U V bestr praktisk taget altid i et bevis for hver
af de to implikationer U V og V U. Denne metode har den fordel at man
kun skal tnke fremad i sin argumentation. Hvis man prver med et bevis af typen
U P Q V kommer man let til at lave fejl, fordi man skal overveje at
det nste udsagn i rkken bde flger af, og medfrer det foregende. Man gr livet
lettere for sig selv ved at gre n ting ad gangen.
Bemrk at ved kontraponering af den ene af implikationerne, fx V U, redu-
ceres beviset for biimplikationen U V til et bevis for de to udsagn: hvis U, s V
og hvis ikke U, s ikke V .
Bevis for en disjunktion
Ved et par simple omskrivninger fr vi ved hjlpe af de Morgans regler:
U V
_
U V
_

_
U = V
_
Et bevis for disjunktionen U V er alts det samme som et bevis for at hvis U er
falsk, s er V sand. Det stemmer jo nt overens med vores intuition for at vise at
mindst t af udsagnenene er sandt, er det nok at kontrollere at hvis det ene er falsk,
s er det andet sandt.
Bevis for et for alle-udsagn
Et bevis for et udsagn af typen x X: P(x) bestr i at betragte et vilkrligt element
x i mngden X og bevise at udsagnet P(x) holder for dette x. Man begynder ofte
beviset med en formulering i retning af lad x X vre vilkrligt.
Bemrk at et bevis for at udsagnet x X: P(x) ikke holder, dvs. et bevis for det
negerede udsagn x X: P(x), ganske enkelt bestr i at nde et modeksempel.
Bevis for et eksistensudsagn
Et bevis for et udsagn af typen x X: P(x) bestr i at give en prcis konstruktion
af et sdant element x. Man har ofte en rkke antagelser, fx kan man vre heldig at
have antagelser om eksistens af andre elementer, som kan bruges til at konstruere det
nskede x. Det er ikke vigtigt hvor mange sdanne xer man mener at kunne pvise
eksistensen af, det vigtige er at nde bare t. Et godt eksempel p et eksistensbevis
er beviset for Stning 1.40 om supremum for delmngder af R, hvor det nskede ele-
ment tilvejebringes gennem en sindrigt konstrueret talflge og pkaldelse af et andet
eksistensudsagn, nemlig Stning 1.35 som siger at Cauchy-flger er konvergente.
Et eksistensbevis kan ogs fres ved modstrid. Man antager i s fald negationen
x X: P(x) og viser at dette frer til en modstrid. Den skaldt konstruktivistiske
skole indenfor matematikken accepterer ikke sdanne indirekte eksistensbeviser. Ge-
nerelt foretrkker man et konstruktivt bevis, og det er under alle omstndigheder
interessant at konstruere objekter hvis eksistens kun er bevist indirekte.
Bevis for udsagn med ere kvantorer
Udsagn af formen
x Xy Y z Z: P(x, y, z) (C.16)
120
C.4 Beviser
optrder overalt i kapitel 1 og 2, eftersom konvergens af talflger og -rkker er
deneret ved et udsagn af den type. Lseren har derfor set utallige eksempler p
beviser for sdanne udsagn, men lad os for fuldstndighedens skyld sige lidt om dem
alligevel.
Nr man giver sig i kast med et bevis for et sammensat kvantorudsagn kan det
vre en god ide at tnke p det som en kogebog. Hver kvantor er et skridt p vejen
og fortller hvad der krves for at komme videre. Hvis udsagnet for eksempel begyn-
der med en al-kvantor ved vi straks at vores bevis skal begynde med en formulering
af typen Lad x X vre givet. Vi gr s videre til nste kvantor, som kunne vre
en eksistenskvantor. P dette trin i kogebogen skal vi producere et element med de
egenskaber der er speciceret efter eksistenskvantoren, s vi vil typisk lave en analy-
se af hvad der egentlig krves af dette element. Nr vi har konstrueret et passende
element, fortstter vi med nste kvantor, og s videre. Nr alle kvantorer p denne
mde er hndteret skal vi til sidst vise at de forskellige elementer vi har bragt p
bane opfylder udsagnet efter kvantorerne, alts udsagnet P(x, y, z) i (C.16).
Induktionsbevis
Et induktionsbevis bruges til at bevise at et bent udsagn P(n) som afhnger af et
naturligt tal n, er sandt for alle n N. Induktionsbeviser er baseret p det skaldte
induktionsprincip, som er et af aksiomerne for de naturlige tal.
Induktionsprincippet Hvis en delmngde A N besidder de to egenskaber
(i) Tallet 1 ligger i A
(ii) Hvis k A, s er k + 1 A, for alle k N,
s er A = N.
At bevise at P(n) er sandt for alle n, er naturligvis det samme som at vise at
mngden n N [ P(n) er sand udgr hele N. Iflge induktionsprincippet er det
sledes nok at vise at
(i) P(1) er sand.
(ii) Hvis P(k) er sand, s er P(k + 1) ogs sandt, for alle k N.
Beviset for at P(1) er sandt, kaldes for induktionsstarten, og beviset for im-
plikationen P(k) P(k + 1) kaldes induktionstrinnet.
Der ndes ogs en variant af induktionsbeviser, kaldet strk induktion, som
bestr i at bevise at hvis P(k) er sand for alle k < n, s er P(n) ogs sandt. I
denne variant er der ingen eksplicit induktionsstart, men bemrk at man specielt
skal bevise at P(1) er sand, uden yderligere antagelser, s induktionsstarten ligger
implicit i formuleringen.
Lseren kan let nde eksempler p korrekte induktionsbeviser, s her kommer
et eksempel p et forkert induktionsbevis, udtnkt af den ungarske matematiker
George Plya (18871985). Vi vil bevise at alle heste har samme farve. Da der er
kun ndes endeligt mange heste kan vi bevise stningen ved induktion, dvs. bevise
udsagnet i enhver mngde af n heste har alle hestene samme farve for alle n N.
Hvis der kun er n hest, har den selvflgelig samme farve som sig selv, s induktions-
starten er triviel. Antag nu at vi har bevist udsagnet for n = k, og lad os bevise den
for n = k + 1. Vi tager alts en ok bestende af k + 1 heste. Ud af dem vlger vi
121
k heste, og konstaterer at de m have samme farve iflge induktionsantagelsen. Vi
stter s en af hestene tilbage og tager den sidste hest med i stedet, s vi igen har
en ok p k heste. Disse har ogs den samme farve. Men de to mngder af k heste
overlapper jo, s alle hestene har den samme farve. Beviset er fuldfrt. Men hvor er
fejlen?
Hvornr er et bevis frdigt?
Med en ldre rhusiansk matematikprofessors ord, er et matematisk bevis i sidste
ende et overbevis. Mlet med et bevis for en pstand er at overbevise lseren (eller
tilhreren) om at pstanden er sand, ved at prsentere stringente, ubestridelige
argumenter. I princippet skal disse argumenter demonstrere hvordan pstanden kan
reduceres fuldstndigt til andre kendte pstande eller aksiomer. I praksis gr man
ofte p kompromis med detaljeniveauet og overlader dele af beviset til lseren i
forventning om at denne stter sig med papir og blyant og kontrollerer eventuelle
udeladte detaljer. Som tilhrer udsttes man sledes jvnligt for bevis ved energisk
viften med armene, men det er godt at holde sig for je at alle detaljer i princippet
skal kontrolleres.
Om intuition: Pas p!
Efterhnden som man fr sat sig ind i et matematisk omrde, som fx teorien om
uendelige rkker, udvikler de este en vis fornemmelse for hvilke udsagn der er san-
de og hvilke der ikke er. Man opnr en vis grundlggende intuition om emnet som
gr det muligt hurtigt at tage stilling til enkle udsagn. Med en sdan ballast bli-
ver det ofte smertefuldt, og ihvertfald kedeligt, at vre tvunget til at give beviser
i den detalje som de ideelle principper foreskriver. Man tillader sig derfor ofte at
udelade argumenter for pstande og udsagn som man har en intuitiv fornemmelse af
m vre sande. Det er netop p denne mde de mange fejl, der laves af selv meget
garvede matematikere, opstr. Faktisk laves der nok liges mange fejl af rutinerede
matematikere som af nybegyndere. Men karakteren af fejlene ndres. En nulevende
amerikansk matematiker har udtrykt det p flgende mde, i fri oversttelse: For-
delen ved at blive ldre er ikke at ens fejltagelser bliver frre, men at de bliver mere
interessante.
Alligevel er det bde nyttigt og vigtigt, og heldigvis ogs uundgeligt, at man
udvikler en solid intuition om de matematiske emner man beskftiger sig med. Det er
kun ved massiv brug af intuition at man kan lse problemer og opgaver, bde indenfor
og udenfor den rene matematik, som krver bestemte matematiske forudstninger.
Desuden ville kommunikationen om og med matematiske begreber vre uendelig
besvrlig, hvis man ikke kunne forudstte det mindste om modtagernes matematiske
intuition. Men det er farligt kun at lade sig lede af sin intuition, og i for hj grad
lade hnt om den stringente bevisfrelse.
Flgende lille hstorie fra det virkelige liv br tjene som advarsel mod at stole
blindt p sin intuition. Ved bningen af Center for Science Education ved det na-
turvidenskabelige fakultet i juni 2009 holdt fysikprofeesor Eric Mazur fra Harvard
University et foredrag om undervisningsformer. Under dette foredrag gav han det
tilstedevrende publikum flgende sprgsml: Lad os tnke os at jorden er kugler-
und, og at der er spndt en snor stramt rundt p kvator. Forlng snoren med
1 meter, og lft snoren jvnt s afstanden fra snoren til jordoveraden er ens hele
vejen rundt. Hvor hjt over jordoveraden vil snoren s vre? Publikum k flgende
122
C.4 Beviser
svarmuligheder:
(1) Nogle f ngstrm (dvs. som bredden af nogle molekyler).
(2) Nogle f millimeter.
(3) Cirka som hjden af en kantsten.
(4) En meter.
(5) Mere end en meter.
Efter 1 minuts betnkningstid, uden samtale, skulle de ca. 100 tilstedevrende give
et forelbigt svar ved at trykke p et uddelt tastatur. Dernst k de mulighed for
at konferere i et par minutter med deres sidemnd hvorefter de havde mulighed for
at korrigere deres svar. Efter andet forsg var 3/4 af de tilstedevrende blevet enige
om at (3) er det korrekte svar. Dette er ogs ganske rigtigt, som man hurtigt kan
overbevise sig om ved at bruge at omkredsen af en cirkel er 2 gange radius. P trods
af, at sprgsmlet lader sig lse let og smertefrit ved brug af en simpel matematisk
formel, som de stedevrende, der alle var professionelle naturvidenskabsfolk, havde
kendt i rtier, og som de este nok flte de havde fet ind med modermlken, var
der alts selv efter ere minutters fri tankevirksomhed og kommunikation stadig 1/4
som ikke havde det rigtige svar. Forklaringen er nok, at instinktet eller intuitionen
siger en, at fordi Jorden er s stor kan en enkelt meter ikke gre srlig megen forskel,
og snoren kan derfor kun lftes meget lidt op over jordoveraden. Hvilket alts er
helt forkert.
Moralen er at intuition er et vigtigt og uundvrligt vrktj som med tiden kan
udvikles til et srdeles potent redskab, men som i lighed med andre eektive virke-
midler m hndteres med forsigtighed.
123
C.5 Opgaver
C.1 Hvilke af flgende udsagn er bne?
(a) p er et primtal (b) > 0: n (c) > 0 n N: n
(d)
n=0
a
n
er konvergent (e)
_
a
n
0 for n
_
=
n=0
a
n
er konvergent
(f) x R: f(x) C (g) R indeholder et element x som opfylder x
2
=
C.2 Bevis De Morgans regler (C.11) og (C.12) ved at opstille sandhedstabeller.
C.3 Lad r 1. Bevis ved induktion at
(1 +r)
n
1 +nr (C.17)
for alle n N. Uligheden (C.17) er kendt som Bernoullis ulighed.
C.4 Bevis ved induktion at
1 + 2 + 3 + +n =
n(n + 1)
2
for alle n N.
1
2
+ 2
2
+ +n
2
=
n(n + 1)(2n + 1)
6
for alle n N.
C.6 Bevis ved induktion at tallet 2
n+2
+ 3
2n+1
er deleligt med 7 for alle n N.
1
1
1
+
1
2
2
+ +
1
n
2
2
1
n
for alle n N.
C.8 Lad v R. Bevis de Moivres formel
(cos v +i sin v)
n
= cos nv +i sin nv
for alle n Z.
124
Appendiks D
Om limsup og liminf
Vi har sgt at slge begrebet limes superior som en matematisk prcisering af den
strst mulige grnsevrdi. I dette appendiks vil vi prve at angribe den opgave fra
en anden vinkel ved brug af delflger. Lad os frst minde om hvad en delflge af
en talflge er for noget.
Hvis a
n
n=0
er en talflge, kan vi konstruere en ny talflge ved kun at tage
nogen af tallene i a
n
med, og smide de andre vk. Vi kan smide endeligt mange
eller uendeligt mange tal vk, men der skal stadig vre uendeligt mange tal tilbage.
Mere prcist er en delflge af a
n
en flge b
k
k=0
med b
k
= a
n
k
, hvor n
k
er
en strengt voksende flge af naturlige tal. Hvis for eksempel a
n
=
1
n
2
og vi vlger
n
k
= 2k fr vi delflgen b
k
= a
n
k
= a
2k
=
1
4k
2
.
I Opgave 1.25 beviste vi at enhver begrnset reel talflge har en konvergent delfl-
ge. Grnsevrdien for en sdan delflge m vel betragtes som en mulig grnsevrdi
for talflgen. Det synes derfor nrliggende at denere den strst mulige grnse-
vrdi for en begrnset flge af reelle tal som det strste tal, der er grnsevrdi
for en konvergent delflge. Tilsvarende m det mindste tal som er grnsevrdi for
en konvergent delflge vre et fornuftigt bud p en matematisk prcisering af den
mindst mulige grnsevrdi. Flgende stning viser, at denne alternative synsvinkel
giver det samme resultat, som den denition vi etablerede i afsnit 1.7.
Stning D.1. Lad x
n
vre en begrnset flge af reelle tal. S har mng-
den
L =
_
t R
x
n
har en delflge x
n
k
k=1
med lim
k
x
n
k
= t
_
et maksimum og et minimum. Der glder
limsup
n
x
n
= max L og liminf
n
x
n
= min L.
125
Appendiks D Om limsup og liminf
Bevis. Strategien i beviset er at vise begge ulighederne limsup
n
x
n
sup L og
limsup
n
x
n
sup L for at konkludere at limsup
n
= sup L. Undervejs konstrue-
rer vi en delflge af x
n
, som konvergerer mod limsup
n
x
n
, hvilket i kombination
med frnvnte lighed beviser limsup-delen af stningen. De tilsvarende udsagn for
liminf bevises naturligvis p samme mde.
Lad t R vre grnsevrdi for delflgen x
n
k
af x
n
. Lad > 0 og m N
vre vilkrlige. Da lim
k
x
n
k
= t, ndes et K N s stort, at
x
n
k
]t , t +[ nr k K. (D.1)
Da lim
k
n
k
= , ndes der et k K s n
k
m. Fra (D.1) fr vi s at
supx
i
[ i m x
n
k
> t .
Men m N var vilkrlig, s vi ser heraf, at
limsup
n
x
n
= lim
m
_
supx
i
[ i m
t .
Denne konklusion glder for alle > 0, s vi nder at
limsup
n
x
n
t. (D.2)
Vi har alts vist, at (D.2) glder for ethvert t R, som er grnsevrdi af en delflge
af x
n
, dvs. for alle t L. Ved at tage supremum t giver det os, at
limsup
n
x
n
sup L (D.3)
som var det frste vi ville vise.
Vi hvder nu, at der ndes en delflge x
n
k
af x
n
, som opfylder, at
lim
k
x
n
k
= limsup
n
x
n
.
For at vise dette bemrker vi frst, at s = limsup
n
x
n
< , da x
n
er begrnset.
Vi vil konstruere en flge n
1
< n
2
< n
3
< i N sledes, at
x
n
k
]s
1
k
, s +
1
k
[ (D.4)
for alle k N. Dette gres rekursivt p flgende mde: Da supx
i
[ i n konver-
gerer mod limsup
n
x
n
, kan vi nde et N, s
supx
i
[ i N ]s 1, s + 1[.
Der m derfor ndes et tal n
1
, som opfylder at n
1
N og at x
n
1
]s 1, s + 1[. Vi
vlger n
1
som det frste element i den flge af naturlige tal, vi er ved at konstruere.
Antag nu at vi har konstrueret n
1
< n
2
< n
3
< < n
k
, sledes at
x
n
i

s
1
i
, s +
1
i
_
, i = 1, 2, 3, . . . , k.
Ved atter at bruge at supx
i
[ i n konvergerer mod s, nder vi et M s stort at
supx
i
[ i m
s
1
k+1
, s +
1
k+1
_
(D.5)
126
Appendiks D Om limsup og liminf
for alle m M. Specielt kan vi vlge et m > n
k
sledes, at (D.5) er opfyldt. Fra
(D.5) flger det, at der m vre et n
k+1
m, sledes at
x
n
k+1

s
1
m+1
, s +
1
m+1
_
.
Da m > n
k
, har vi ogs n
k+1
> n
k
. Dermed har vi konstrueret n
1
< n
2
< < n
k+1
,
sledes at x
n
i

s
1
i
, s +
1
i
_
for alle i = 1, 2, 3, . . . , k +1. Ved fortsttelse af denne
procedure fr vi den nskede flge n
1
< n
2
< n
3
< , der opfylder (D.4). Fra (D.4)
flger, at lim
k
x
n
k
= s. Eksistensen af denne delflge viser at
limsup
n
x
n
L
og det flger at
limsup
n
x
n
sup L.
Vi konkluderer at der glder lighed i (D.3). Sammen med eksistensen af delflgen
x
n
k
med lim
k
x
n
k
= limsup
n
x
n
viser dette at sup L L, s supremet er et
maximum. Dermed har vi vist at
limsup
n
x
n
= max L.
Vi overlader til lseren at justere beviset p passende vis for at bevise de tilsvarende
pstande om liminf x
n
. For at konstruere en delflge x
n
k
af x
n
med grnse-
vrdi liminf
n
x
n
kan man fx udnytte resultatet fra Opgave 1.64, som fortller at
liminf
n
x
n
= limsup
n
(x
n
).
127
Litteratur
[S] James Stewart, Calculus, Concepts & Contexts, Thomson, 2006.
[BN] Jrgen Brandt, Knud Nissen, Q.E.D. En introduktion til matematisk bevis,
ABACUS, 1995
129

Analysenoter Final

Enviado por

Dados do documento

Direitos autorais

Formatos disponíveis

Compartilhar este documento

Compartilhar ou incorporar documento

Opções de compartilhamento

Você considera este documento útil?

Este conteúdo é inapropriado?

Direitos autorais:

Formatos disponíveis

Analysenoter Final

Enviado por

Direitos autorais:

Formatos disponíveis

Dan Beltoft og Klaus Thomsen

Aarhus Universitet 2009

, s vil (1.3) vre opfyldt for alle

(s)(1 t). (1.11)

konvergent med grnsevrdi a +sb.

= sin giver dierentialregningens middelvrdistning (side 279 i

konvergent med grnsevrdi ab.

2[s[ 2[t[ (1.35)

klumper sig sammen.

7 > 1. Vi kan s bevise ved induktion at

eller ogs er b <

iflge (1.58), har vi at

er det, og den er er dermed konvergent iflge Stning 1.37. Grnsevrdien m vel

har prcis t nulpunkt, gr rede for fs monotoniforhold og skitser

til sig selv.

Figur 1.4: Hovedkardioiden i Mandelbrotmngden (indenfor kurven).

er aftagende og har grnsevrdi 0, sikrer at den modsatte implikation ogs er rigtig.

er ikke denerede, og man br generelt ikke jonglere rundt

2, det gyldne snit

klumper sig sammen kan vi nde N N s

. Dermed har vi deneret

) (a, b) er to kvivalente par, skal vi kontrollere at (a

+d) (a+c, b+d),

+ b, og (B.6) flger. Multiplikation kan

[ R vre et vilkrligt interval. Vis at det indeholder et rationalt

p, hvor p er et primtal og n 2, er irrationalt. Specielt viser

2 er irrationalt eller der ndes uendelig mange prim-

9801037), persisk losof

Você também pode gostar