1.

årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig

Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 1 af 17
forår 2004

Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne.

Indhold
Indledning
Oprids, teser og fokus
Propaganda
Begrebsdefinition, oplysningskampagner og specialisering af propagandaapparatet
Elitekultur
Congress for Cultural Freedom, Europabevægelsen og CIA
Massekultur
Massemedier, køleskabsdebatten og Coca Cola i Frankrig
Diskussion
Opsummering og debat
Konklusion
Litteratur

Bilag
Bilag 1, fra http://www.odci.gov/csi/studies/95unclass/Warner.html
Bilag 2, fra http://www.odci.gov/csi/studies/vol46no1/article08.html
Bilag 3, fra http://www.europabevaegelsen.dk/index.asp?id=30

Praktisk info: Opgavens størrelse, fraregnet indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag, med

mellemrum, ca. 26.350
Indledning
Oprids, teser og fokus

Denne opgave vil omhandle amerikansk propaganda i Vesteuropa i 1950’erne-’60’erne samt en

overvejelse af dennes betydning.
Både den amerikanske pop- og elitekultur har haft stor indflydelse på Europa, men spørgsmålet er
hvilken af dem der har indvirket mest på den europæiske kulturarv? Er det Hollywood-filmene eller
de CIA-finansierede kulturkonferencer? Er det den politisk styrede amerikanisering eller er det
markedskræfter med hvad dertil hører af udbud og efterspørgsel?
Var Congress For Cultural Freedom, den økonomiske støtte til tidsskrifter over hele Europa og
kunstudstillinger, CIA’s påfund eller var det et modsvar på USSR’s kulturelle koldkrig? Min tese er,
at USSR begyndte kulturkampen og USA svarede tilbage med førnævnte tiltag.
Hvem var modstandere af denne amerikanisering der unægtelig har fundet sted i Europa især i løbet
af ’50’erne og 60’erne? Hvorfor og hvem var det som kastede sig over de nye amerikanske
masseproducerede varer der indeholdt drømmen om det frie valg?
Det er min tese, at den amerikanske politisk besluttede propaganda har haft mindre indflydelse på
Vesteuropa, end de populærkulturelle reklamekampagner for læskedrikke, hårde hvidevarer og
Hollywood film.
Den amerikanske kulturelle indflydelse på Europa har fungeret i flere grader, tempi og åbenhed.
Overordnet kan det siges, at der er to former for kultur man bør holde sig for øje, når der diskuteres
propaganda; finkultur og massekultur.
I denne opgave skelner jeg ikke mellem masse- og populærkultur, der begge forstås som Coca-Cola
reklamer, Hollywood film, musikindustrien samt enkelte konferencer som den der blev holdt
mellem Nixon og Khrustjev i Moskva 19591.
Konferencen omhandlede hvad historikere har valgt at kalde ”køkken-debatten”; drømmen om den
amerikanske husmor med opvaskemaskine versus den arbejdende sovjetiske kvinde som ikke havde
nogle af de køkkenmaskiner der kunne lette det huslige arbejde for hende. Kvinderne var altså et
vigtigt led i den konsumeristiske og massekulturelle kamp, hvilket jeg vil komme ind på i løbet af
opgaven.
Det finkulturelle aspekt af denne propaganda er i denne opgave forstået som den intellektuelle
kultur.

1 Rosenberg p. 448 (dette behandles nærmere under “massekultur”)

1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 3 af 17
forår 2004
I Frankrig var der eksempelvis mange intellektuelle, som direkte frygtede den amerikanske
massekultur og dens konsekvenser. Der har været heftige debatter herom i franske tidsskrifter i
løbet af ’50’erne og ’60’erne og to af de mere kendte debattører var Sartre og De Beauvoir, som
begge havde besøgt USA, og forholdt sig meget kritisk til amerikaniseringen af det franske
samfund.
I denne opgave har jeg valgt at fokusere på det finkulturelle, da det er på dette område USA med
hjælp fra bl.a. CIA og Ford Foundation har gjort en aktiv indsats.
Generelt kan det siges, at eftersom det var eliten den amerikanske regering ville appellere til, var det
ikke skræmmekampagner om de onde kommunister, åbenlyse tilbud fra amerikansk side eller
deslige der blev benyttet som redskab i denne proces. Det var mere skjulte metoder i form af
økonomisk støtte til tidsskrifter, oprettelse af tidsskrifter med amerikansk forbillede (Eks: Der
Spiegel) og kulturelle konferencer. Da det er svært at finde materiale uden bias omkring denne
skjulte støtte, vil konklusionen af effekten blive gisninger. Selvfølgelig velbegrundede og logisk
argumenterede, men ikke desto mindre er der stadig meget uklarhed på dette område, da mange af
de CIA akter der behandler dette emne først i disse år er ved at blive åbnet for offentligheden.
Jeg har valgt ikke at behandle CIA’s støtte til fagforeninger, politiske ungdomsorganisationer og
andre forhold som ikke er i direkte forbindelse med det kulturelle aspekt af den Kolde Krig. Dette er
fordi min opgave omhandler den kulturelle koldkrigsperiode og ikke CIA’s virke i nævnte periode
som sådan.

Propaganda
Begrebsdefinition, oplysningskampagner og specialisering af propagandaapparatet

”Systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med

suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagerens
holdning og adfærd”2

Propaganda har eksisteret siden tidernes morgen med det formål at lokke, skræmme eller på anden
måde manipulere med menneskers anskuelse af forskellige forhold. Denne organisering af
menneskets tanker og adfærd ser vi i dag som noget yderst negativt, i hvert fald når vi kalder det
propaganda. Den propaganda amerikanerne benyttede under Anden Verdenskrig kaldte de selv

2 Encyk, opslag: propaganda

”krigsorientering” – da det er et mere flatterende udtryk for den måde at føre politik. Det kan også
have andre navne som oplysningsarbejde, undervisning, vejledning mfl. Alle disse kan bruges som
alternative udtryk for det lidet idealiserende propaganda.
Hvad definerer propaganda? Er et undervisningsforløb i den anden verdenskrig antinazistisk
propaganda eller er det historisk oplysning? Er avertissementer propaganda for et bestemt produkt
og dermed en bestemt livsstil? Til en vis grænse vil man i et undervisningsforløb om Anden
Verdenskrig benytte antinazistisk propaganda3 som undervisningsmateriale. Ligeledes er reklamer
for forskellige produkter propaganda for disse. I begge tilfælde opfyldes definitionen jeg
indledningsvis gav. Selvfølgelig er hvad der definerer propaganda er en gråzone. Jeg vil i denne
opgave forholde mig til den definition jeg gav indledningsvis i dette afsnit dvs., at eksempelvis
reklamekampagner godt kan betegnes som propaganda. Under den Kolde Krig blev
reklamekampagner ikke blot propaganda for et produkt, men for en livsstil, en drøm – ”the
American dream” som mange selskaber, velvidende hvor mange potentielle forbrugere der var på
det europæiske marked, forsøgte at sælge i Vesteuropa.
Propaganda i 1950’erne er særligt interessant, da det nystartede CIA blev kraftigt professionaliseret
på få år, blev bedre organiseret og skulle være USA’s hovedaktør i den kulturelle kolde krig. At
efterretningstjenesten inddrages i en propagandakrig i den grad man får fornemmelse af igennem
opgaven er ligeledes et udtryk for, at propaganda var noget man tog endnu mere alvorligt end
nogensinde før, hvorfor dette skulle føres ud i livet professionelt, diskret og tiltalende.
Som Gary D. Rawnsley skriver i sin bog, Cold War Propaganda in the 1950’s, førte man nu en
kulturkamp,

”not only as a way of sustaining the new Cold War, but also as a method of making
sense of it”4

Denne propagandakrig var altså en måde at forhindre en “Varm krig”, hvorfor strukturen og
organiseringen af propaganda blev så meget forbedret og professionaliseret i disse år. Endvidere
skriver Rawnsley i samme afsnit, at man ved at undersøge lige præcis ’50’erne får en fornemmelse
af, hvordan propaganda og udenrigspolitik integreres bedre med hinanden, end de har været hidtil.
Fordi den Kolde Krig skulle udkæmpes i idéverdenen såvel som i den materielle verden blev

3 forudsat man skal lære om Anden Verdenskrig for bl.a. at lære hvorfor nazisme er en forkastelig ideologi, hvilket er
moralen i mest historieundervisning om dette emne.
4 Rawnsley p. 2
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 5 af 17
forår 2004
propaganda følgelig et vigtigt punkt på de to stormagters udenrigspolitiske dagsordener. Praksis i
internationale relationer var

”no longer the preserve of governments and foreign policy elites, but reqired the
moblization of entire populations”5.

Som følge af, at regeringer og politiske eliter ikke længere var de eneste vigtige aktører i det
internationale politiske spil tyede man til propagandaapparatet i sit forsøg på at få hele befolkninger
med sig til. Grunden til at det var nødvendigt at få hele befolkninger med i stedet for at løse
problemerne udelukkende på højere politisk niveau var, at den Kolde Krig var en krig om sindet.
Modsat borgerkrige, territoriale krige og andre konventionelle krige var den Kolde Krig en kamp
mellem to stridende hovedideologier; kommunismen og liberalismen. Verden befandt sig på dette
tidspunkt i en ideologisk bipolaritet.

Elitekultur
Congress for Cultural Freedom, Europabevægelsen og CIA

Den tyske kommunist Willy Münzenberg havde allerede i 1930’erne udtalt at den Kolde Krig ville
blive udkæmpet som

”a struggle between ideas, societies and ways of life, played out as much in the fields
of trade unionism, litterature and music as in the world inhabited by diplomats and
politicians”6

Den strategi han lagde for dagen tog Sovjet til sig, og dannede herunder en masse forskellige
organisationer med sociale og kulturelle formål7. Sovjet var følgelig langt foran USA, når det gjaldt
alternative måder at udkæmpe den begyndende koldkrigsperiode, og ikke mindst organisering af de
organer der skulle stå for de kulturelle aspekter. I første omgang forsøgte USA at undergrave de
kommunistiske organisationer, men efter fejlslagne forsøg valgte man at lave vestlige pendanter til
disse. Fra 1946 oprettedes sammenslutninger som International Student Conference, World Veteran
5 Rawnsley p. 2
6 Kritik p. 38 2. spalte
7 Herunder World Federation of Democratic Youth, International Union of Students, World Federation of Active
Women, World Federation of Trade Unions, International Federation of Resistance Fighters og World Peace Council.
Association, International Confederation of Free Trade Unions og endeligt CCF. Umiddelbart var
CCF’s vigtigste aktiv tidsskrifter over hele Europa, herunder: Encounter (England), Preuves
(Frankrig), Tempo Presente (Italien), Cuardernos (Spanien), Das Forum (Østrig) og endeligt
Perspektiv i Danmark, som her var knyttet til Selskabet for Frihed og Kultur8. Dog var CIA
indblandet i mange andre foretagender med tilknytning til CCF.
CCF blev dannet i 1950 med det primære formål at

”imødegå Sovjetunionens kulturelle offensiv blandt europæiske intellektuelle og at få

Vestens intellektuelle til at vende sig bort fra kommunismen og neutralismen”9

I 1953 fik denne en dansk afdeling med navnet Selskabet for Frihed og Kultur.
Dannelsen skete ved en kongres i Berlin 1950 med intellektuelle og politikere hovedsageligt fra
Europa og USA

”Blandt deltagerne var der flere af tidens store navne: Arthur Koestler, James
Burnham, Ignazo Silone, Stephen Spender, Sidney Hook, Arthur Schleisinger Jr.,
Magrethe Buber-Neumann, Raymond Aron Haakon Lige og Willy Brandt - for blot at
nævne nogle”10.

Kongressen blev finansieret af CIA med $50.00011 og desuden støttede de amerikanske militære
myndigheder Berlin arrangementet med DM 100.00012.
CCF var ikke CIA’s påfund, men redaktøren på Der Monat13 Melvyn Laskys. Lasky fremlagde
idéen, og efter en vis tøven indvilgede CIA i at støtte konferencen i Berlin, som ifølge målsætningen
skulle være et modstykke til den kommunistiske14 kultur. På det billedkunstneriske plan var det den
moderne kunst CIA igennem CCF valgte at støtte. Dette pga., at man så det som en diametral
modsætning til den socialrealistiske kunst i USSR, selvom den moderne kunst blandt mange blev
anset som værende noget progressivt, valgte CIA at støtte CCF i sine kunstneriske prioriteringer.
Tesen var, at det var bedre at støtte kulturradikale kunstnere og tidsskrifter, for på den måde at gøre

8 Kritik p. 18 2. spalte - 39 2. spalte

9 Kritik p. 38 1. spalte
10 Kritik p. 38 1. spalte
11 Kritik p. 38 2. spalte
12 Kritik p. 38 2. spalte
13 Tysk tidsskrift
14
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 7 af 17
forår 2004
dem mindre USA kritiske, end at risikere at kunstnere med marxistiske tendenser begyndte at
sympatisere med Sovjets finkulturelle scene.

Der er en ikke særligt kendt sammenhæng mellem Europabevægelsen og CCF. - Dermed også
Europabevægelsen og CIA – dermed det amerikanske propagandaapparat under den Kolde Krig;
Europabevægelsen blev dannet efter Haag-konferencen i 1948.

”En paraplyorganisation med navnet International Commitee of the European

Movements for European Unity blev i december 1947 dannet med henblik på at
koordinere bestræbelserne. Således indkaldte komitéen til en stor Europakongres i
Haag den 7.-10 maj 1948. Cirka 800 personer fra næsten alle Europas land[e] mødte
op heraf mange fremtrædende politikere og erhvervsfolk”15

Formålet med Europabevægelsen var en samling af Europa16, hvilket man igennem

propagandakampagner ville sørge for at skabe stemning for iblandt de europæiske befolkninger.
Hovedkampagnerne blev European Youth Campaign og Free Europe Committee, som var nogle
mere mainstream-mindede kampagner, hvis fondsmidler hovedsagligt kom fra ACUE17, som var
blevet dannet af Allen Welsh Dulles og William J. Donnovan18. Både European Youth Camapign,
Free Europe Committee og Congres for Cultural Freedom var sponserede af CIA19, og nogle af de
kulturelle initiativer de stod bag var flg.:

- 1951: the Association of Institutes for European Studies

- 1951: the European Association of Music Festivals
- 1952: the Associated European Press Agencies
- 1953: the European Bureau of Adult Education

I 1966 blev der skabt et stærkt negativt billede omkring CCF, da det i en artikel i Ramparts
(amerikansk tidsskrift) kom frem, at CCF var finansieret af CIA.
Det kan altså konkluderes, at der foregik mange tiltag på det elitekulturelle plan i disse år. Desuden
15 I Danmark kendt som Europabevægelsen, som i dag er en EU-venlig organisation man kan melde sig ind i,
www.europabevaegelsen.dk samt bilag 3
16 Rawnsley p. 183
17 American Committee for United Europe
18 Rawnsley p. 184
19 Rawnsley p. 183
er der ingen tvivl om de politiske motiver for disse, samt at CIA var indblandet i det meste af det.

Massekultur
Massemedier, køleskabsdebatten og Coca Cola i Frankrig

Et område som ikke i samme grad har været politisk vedtaget, men alligevel havde stor betydning
for amerikaniseringen af Vesteuropa i 1950’erne-’60’erne er massekulturen. Massekulturen forstået
som jazz, Coca Cola, det amerikanske husmor-ideal og generelt de ting hr. og fru. Europa selv
mødte i deres dagligdags liv, selv skulle tage stilling til i hverdagen.
Mens det hovedsageligt var intellektuelle mænd CIA igennem tidsskrifter, kunstudstillinger og
musikarrangementer prøvede at appellere til, er det her i høj grad almindelige mennesker. Især
kvinder blev her som konsumerister et vigtigt instrument i kampen for ”the American dream”. De
kanaler man bruger i denne sammenhæng er massemedier.

”Ved «massemedier» forstås i dagligtale radio, fjernsyn og aviser; I mere omfattende

forstand dækker begrebet endvidere (uge)blade, billigbøger, film, grammofonplader…
Fælles for dem er, at de er kommunikationsmedier der søger massemarkeder ved at
præsentere sig som husholdningsvarer til konsum i enhver familie, uanset teknisk
indsigt, familieøkonomi eller vidensniveau”20.

Kønsrollerne var på dette tidspunkt meget forskellige på de to sider af Atlanten, hvorfor især
kvinderollen nu skulle tages op til revision. I USA udviklede dette nye kvindeideal sig især efter
Første Verdenskrig til at nærme sig den amerikanske drøm endnu mere. Diskursen var det
heteroseksuelle, patriarkalske forhold med en hjemmegående kvinde som

”symbolized the expansion of consumption, greater independence, and the power to

command relatively unsupervised leisure time”21

kvinden var simpelthen symbol på den nye æra, konsumerismens æra. Med et kvindeideal
konstrueret til at forbruge og en masse nye produkter specielt udviklede til den moderne kvinde var

20 Soli, opslag: massemedie. Hvad jeg har klippet ud af citatet er eksempler på medier der ikke fandtes eller blev brugt i
udpræget grad på dette tidspunkt.
21 Rosenberg p. 440
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 9 af 17
forår 2004
forbrugerrevolutionen begyndt22.
Rosenberg har lavet et skema som er meget dækkende for, hvordan hendes syn på kvindens rolle i
udbredelsen af den amerikanske drøm var:

”America = modernity = consumption = modern women”23

Med fokus på den berømte køkken-debat blev dette kvindebillede ikke blot distribueret gennem
massemediernes mange kanaler, men også emnet, da Khrustjev og Nixon mødtes i Solonki Park i
Moskva 195924. Her var Nixons argumenter, at frihed var lig med frihed til hvad man ville
forbruge25. Dvs. en fri kvinde var en hjemmegående kvinde med det nyeste indenfor
køkkenmaskiner; et ”Freedom Kitchen”26. De to kvinde billeder der ble diskuteret på koferencen var
førnævnte, versus at kvinder skulle arbejde på lige fod med mændene, hvilket var linien i USSR.
Denne debat om køkkener kan virke som en dråbe i havet i forhold til de mange ressourcer ($) CIA
havde brugt i sin kulturelle koldkrigskamp, men ikke desto mindre mente Katherine Howard27 at
debatten om moderne køkkener var et af de vigtigste våben i det

”Psychological battle to win the uncomitted nations to the free way of life…It is one
of the wonders of the world that Americans in every econoic strata have kitchens with
labor-saving devices which free the American woman from drudgery, which make the
kitchen the heart of the home”28

Et andet eksempel på at konsumerisme, især kvinder som konsumenter, blev brugt i kampen for den
amerikanske kultur er, "People’s Capitalism”29. En kampagne som allerede under Eisenhower var
besluttet under USIA30. Modsat de intellektuelle kampagner CIA kørte, skulle ”People’s Capitalism”
henvende sig til almindelige mennesker. Året før den nævnte køkkendebat blev der i Bruxelles
afholdt en international udstilling hvor bl.a. det berømte dameblad Vouge i centret af den

22 Rosenberg p. 440
23 Rosenberg p. 442
24 Rosenberg p. 448
25 Rosenberg p. 448
26 Rosenberg p. 448
27 Prominent republikaner
28 Rosenberg p. 449
29 Rosenberg p. 448
30 United States Information Agency
amerikanske stand lancerede ”the Young American Look”31. Det mest hotte indenfor dametøj i USA
blev her fremvist

”Directed at a non-elite audience, this exhibit was the fourth international show that
Vouge had arranged for the U.S. govenment’s Cold War campaigns on behalf of
people’s capialism”32

Dette var to eksempler på, hvordan kvinder blev brugt i den amerikanske kommercielle
propagandistiske kamp for at gøre Vesteuropæerne til konsumerister, og dermed leve i harmoni med
den amerikanske drøm. Altså blev kvinderne brugt som et vigtigt våben imod kommunismen. Hele
køkkendebatten og støtten til Vouge var også et udtryk for en værdikamp, en kamp for opretholdelse
husmoridealet og kvinden som et objekt der skifter personlighed alt efter hvad hun tager på.

Det var dog ikke udelukkende når det angik køkkener og modetøj at der igennem massemedier og
kommercialisering foregik en propagandistisk amerikanisering af Vesteuropa. Et godt eksempel på
dette er indførelsen af Coca-Cola i Frankrig. Hvad der i den forbindelse foregik, eksemplificerer
hvordan markedskræfterne fik det sidste ord i udbredelsen af den amerikanske drøm,
franskmændenes kritiske holdning overfor den amerikanske populærkultur og de intellektuelles
frygt for et kommercielt kulturliv i Frankrig.
Læskedrikselskabet blev for alvor indblandet i koldkrigspolitik, da den glødende antikommunist og
formand for Coca-Cola Export Cooperation, James Farley, i 1950 udtalte:

”We find ourselves in danger from an enemy more subtle, more ruthless, more fanatic
than any we have ever faced. The challenge has come for Americans to challenge the
aggressive, godless and treasonable practises of totalitarian communism33”

På næsten alle de markeder i efterkrigstidens Europa hvor Coca-Cola prøvede at vinde indpas, blev
læskedrikken mødt af modstand og mistro. Især i Frankrig, hvor kommunisterne stod stærkt, og der
var en lang anti-amerikansk tradition var det en kamp at komme ind på markedet. i L’Humanité34
kunne man 8. november 1949 læse om frygten for en cocacolonisering af Frankrig, Coca-Cola
31 Rosenberg p. 449
32 Rosenberg p. 449-50
33 Kuisel p. 54
34 Kommunistisk tidsskrift
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 11 af 17
forår 2004
invasionen. Der blev bl.a. teoretiseret over hvorvidt Coca Cola var et led i amerikansk spionage af
Europa og snart efter gik rygtet, at

”Coca-Cola intended to advertise on the facade of Notre Dame”35

Det var ikke blot kommunisterne som frygtede denne Coca-Cola invasion. I både Le Monde og
Progressiste36 blev der i flere artikler antydet en frygt for det amerikanske selskab.37 Den franske
regering blev yderligere presset af lobbyisme fra frugt- og vinavler, mineralvandsfabrikanter og
andre branchefæller. Avisartikler, rygter og lobbyisme var ikke de eneste våben i kampen mod coca-
coloniseringen;

”The Confédération des fruits et legumes38, the syndicat national du commerce en gros
des vins et spiriteux39, and similar associations charged the American soft drink with
endangering public health and domestic industry.”40

Desuden advarede Confédération générale de l’agriculture41 om, at pågældende soft drink kunne
medføre

”addiction analogus to that observed in the use of drugs and tobacco”42

Der var altså mange som kæmpede ubøjeligt for ikke at få Coca-Cola ind på det franske marked, og
argumenterne var mange;
- Sundhedsmæssige; de såkaldte ”7X” ingredienser som er hemmelige og gør Coca-Cola til hvad
den er, blev af mange anset for at være farlige, siden ingen måtte vide hvad det var. Desuden
blev det høje koffeinindhold og det faktum at Coca-Cola er vanedannende anset for at være
farlige sager.
- Økonomiske; frygten for at franske mineralvandsfabrikker, vin- og frugtavlere, ølbryggere mm.
Ville miste deres eksistensgrundlag i konkurrencen mod selskabet fra Atlanta.
35 Kuisel p. 55
36 Kristent tidsskrft
37 Kuisel p. 56
38 Forbundet for frugt- og grøntsagsbønder
39 Det nationale engroshandelsselskab for vin og spiritus
40 Kuisel p. 56
41 Det almene landbrugsforbund
42 Kuisel p. 57
- Politiske; traditionelt er franskmændene meget imod en amerikanisering og kommercialisering
af det franske samfund. Desuden var kommunister, som på dette tidspunkt havde meget magt,
imod et stort multinationalt selskab fra USA.

Et udmærket eksempel på, hvor meget man frygtede en yderligere amerikanisering af det franske
samfund kommer til udtryk hos en ung kommunist i Nationalforsamlingen

”We’ve seen successively the French cinema and litterature attacked. We’ve watched
the struggle over our tractor industry. We’ve seen a whole series of our productive
sectors, industrial, agricultural, and artistic, successively attacjed without the public
authorities defending them” 43

Dette måtte ikke også ske, hvad gjaldt de franske spise- og drikkevaner!

Argumenterne for indførelse af Coca-Cola på det franske marked var færre og udelukkende
økonomiske;
- Som tak for Marshall var det mindste Frankrig kunne gøre at være mere åben overfor
amerikanske produkter
- Især fordi Frankrig efter krigen havde en meget dårlig økonomi var det vigtigt med et godt
forhold til Washington

Der var megen tovtrækkeri, forsøg på at forbyde den amerikanske soft drink, Coca-Cola ansatte
nogle meget dygtige pr-folk og den amerikanske læskedrik endte da også med at tage sit indtog på
det franske marked. En holdning som sandsynligvis var udslagsgivende for, at Coca-Cola endte med
at få adgang til det franske marked, var frygten for, at man ville blive yderligere beskyldt for at
være imod Coca-Cola af politiske grunde, Farley lægger ikke skjul på sin holdning i følgende
udtalelse:

”You can’t spread the dotrines of Marx among people who drink Coca-Cola…The
dark principles of revolution and a rising proletariat may be expounded over a bottle
of vodka on a scarred table, or even a bottle of brandy; but it is utterly fantastic to

43 Kuisel p. 61
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 13 af 17
forår 2004
imagine two men stepping up to a soda foundation and ordering a couple of Cokes in
which to toast to the downfall of their capitalist oppressors.”44

Det er hans argument, at et land hvor man kan købe Coca-Cola aldrig vil blive kommunistisk,
hvilket kan være et meget hårdtslående argument, da et land, som ikke har Coca-Cola på markedet
derfor kan blive beskyldt for at være kommunistisk.
Hele denne ballade om indførelse af Coca-Cola på det franske marked er meget sigende for hvordan
amerikaniseringen og den amerikanske massekulturelle propaganda af den ene eller anden art har
slået igennem, selv i meget USA kritiske lande.

Diskussion
Opsummering, debat og perspektiver

I løbet af denne opgave har jeg igennem de forskellige afsnit stillet spørgsmål og til dels svaret på
dem. Indledningsvis stiller jeg teserne, at USA’s professionalisering af propagandaapparatet og
deltagelse i den kulturelle kolde krig er et modsvar på USSR’s kulturpolitik, som fandtes i forvejen,
og at CIA’s deltagelse i kulturkampen under den Kolde Krig, havde mindre indflydelse på
amerikaniseringen af Vesteuropa, end reklamekampagner, Hollywood-film og en bestemt læskedrik.
Jeg vil holde fast ved den holdning, med reference til mit afsnit om elitekultur, hvor jeg beskriver
hvordan den tyske kommunist Willy Münzenberg, allerede i 1930’erne havde beskrevet hvordan
den kolde krig ville udmønte sig. Ikke som en kamp med hverken A-bomber eller konventionelle
våben, ikke nlot som en kamp på storpolitisk plan, men som en kamp om idéer og en kamp om
kultur. Eftersom CIA, den vigtigste aktør på det elitekulturelle koldkrigsplan, først blev dannet i
1947 er det mig ganske utænkeligt, at man havde planlagt den kulturelle kamp lige så vel fra
amerikansk side, som man havde fra sovjetisk. Det var først i den periode at det amerikanske
propagandaapparat blev proffessionaliseret og begyndte at benytte de samme medier som
reklamebranchen brugte. Først på dette tidspunkt blev den amerikanske propaganda lokkende
modsat skræmmende og gik på kompromis med den konservative linie i Det Hvide Hus for at få
større opbakning og tog sit indtog på Louvre’s bonede gulve.
Hvad angår effekten af de mange ressourcer, for ikke at nævne store summer af penge den
amerikanske regering igennem CIA har brugt på at få de europæiske befolkninger til at vælge

44 Kuisel p. 63
USA’s side i den ideologiske bipolaritet kan svaret blot blive hypotetisk. Min tese var fra
begyndelsen, at de CIA finansierede kampagner ikke har haft ligeså stor indflydelse på
amerikaniseringen, dermed anti-kommuniseringen, af Vesteuropa som de store selskabers
reklamekampagner for masseproducerede produkter. Der skal ikke herske tvivl om, at den
amerikanske kultur, både på elite- og et massekulturelt plan har haft indflydelse på Europa.
Omvendt benyttede CIA sine kanaler til at støtte hvad europæerne ville have. Så spørgsmålet kan
måske besvares kontrafaktisk, ville den moderne kunst ikke alligevel være populær i finkulturelle
kredse i 1950’erne og ’60’erne, hvis ikke CIA havde støttet den? Jeg vil mene, at den indflydelse
CIA har haft ved at skabe organisationer som CCF var, at tøjle kunstnerne, så de ikke bevægede sig
ud på et kommunistisk sidespor. Ved at tøjle kunstneren tøjler man kunsten og dermed beskuerens
mulighed for at tolke kommunistiske budskaber i kunsten. Omvendt, i det store spil vurderer jeg, at
den CIA finansierede finkulturkamp ikke har haft en nær så stor indflydelse på indførelsen af den
amerikanske drøm i Vesteuropa, som eksempelvis den berømte køkkendebat, støtte til Vouge og
Coca-Cola’s indtog på det europæiske marked. Hele køkkendebatten og forsøget på, igennem
reklamer for modetøj mv., at fokusere på kvinder og at gøre kvinder til konsumerister i amerikansk
forstand, har haft en stor indflydelse. Et køkken der sparer husligt arbejde i det daglige, muligheden
for at skifte stil som man vil med masseproduceret tøj og at kunne delikatere sig med samme
læskedrik som Elvis og alle de andre amerikanske ikoner har virkeligt ændret på europæernes
begrebsverden og opfattelse af USA. Fra at være en lidt skræmmende storebror man stod i gæld til
efter 2. verdenskrig blev USA igennem massemedier fremstillet som drømmelandet, mulighedernes
land samt én stor gavebod med sjov og ballade dagen lang45.

Konklusion

CIA har haft indflydelse på det intellektuelle miljø i Vesteuropa, og dermed er det også overvejende
sandsynligt at CIA’s indsats i den kulturelle koldkrigsperiodes højdepunkt, 50’erne-’60’erne, har
influeret på nutidens historiografiske diskurs, som er meget sovjetkritisk og på mange områder
minder om den konservative traditionalistiske historietolkning af den Kolde Krig.
De store selskabers indmarch på det Vesteuropæiske marked, i denne opgave eksemplificeret ved
Coca-Cola’s indførelse i Frankrig, har haft en indflydelse som vi stadig mærker i dag. Vesteuropa
er i dag meget præget af det kommercielle Amerika.

45 jvf.: Wagnleitner
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 15 af 17
forår 2004

Litteratur

Bøger
(Rawnsley) Rawnsley, Gary D., Cold War Propaganda in the 1950’s, Macmillan Press Ltd., 1999

(Berghahn) Berghahn, Volker R., America and the Intellectual Cold Wars in Europe, Princetion
University Press, 2. udg. 2002
(Kroes) Kroes, Rob, American Empire and Cultural Emperialism, I: The Ambigous Legasy
U.S. Foreign Relations in the ”American Century” pp. 500-520. red. Hogan, Michael J, Campbridge
University Press, 1999
(Kuisel) Kuisel, Richard F., Seducing the French, University of Californian Press, 1993
(Gary) Gary, Brett, The Nervous Liberals – propaganda anxieties from World War I to the
Cold War, Columbia University Press, 1999
(Rosenberg) Rosenberg, Emily S., Cosuming Women, I: The Ambigous Legasy U.S. Foreign
Relations in the ”American Century” pp. 437-462. red. Hogan, Michael J, Campbridge University
Press, 1999
(Saunders) Saunders, Frances Stonor, Who Paid the Piper? Granta Books, 1999
(Wagnleitner)Wagnleitner, Reinhold, The Empire of the Fun, I: The Ambigous Legasy U.S. Foreign
Relations in the ”American Century” pp. 463-499, red. Hogan, Michael J, Campbridge University
Press, 1999

Opslagsværker

(Encyk) Den Store Danske Encyklopædi, bd. 15 opslag: ”propaganda”, Danmarks

Nationalleksikon A/S, Nordisk BogCenter A/S, 1999
(Soli) Leksikon for det 21. århundrede, CD-Rom, Solidaritet, 2000

Tidsskrifter

(Kritik) Kritik bd. 158, 35. årgang, , Nordisk Forlag A/S, August 2002

Hjemmesider:

www.cia.gov CIA’s officielle hjemmeside

www.europabevaegelsen.dk Den danske afdeling af Europe Movement
1.årsprojekt (øvelsesopgave), Den Kolde Krig
Amerikansk propaganda i Vesteuropa, 1950’erne-’60’erne. Side 17 af 17
forår 2004
http://www.euromove.org.uk/ Europe Movement’s interantionale hjemmeside.