sundhed og

livskvalitet i naturen
- et idekatalog

sundhed og livskvalitet i naturen

- et idekatalog
Hftet er udgivet af Sundhedsnetvrket
under Naturvejlederordningen i 2013.

Indhold

Forfatter:
Eva Skytte, Dansk Skovforening

Hvorfor natur og sundhed? ..................................................... 4

Sundhedsnetvrket og forfatteren

Hvad er srligt ved naturen? ................................................. 6

1.udgave, 1. oplag
Oplag: 2000

Hvorfor virker naturen?............................................................. 8

Svan
em

XXXX

Kom godt i gang ............................................................................ 10

X
rke
t tryksag

ISBN 978-87-87058-13-1 (tryk)

ISBN 978-87-87058-14-8 (elektronisk)
Layout og grafik:
Tina Lindstam, Ideas4you
Fotos:
Henrik S. Jrgensen, Naturstyrelsen
Conny Ogareck, Naturstyrelsen
Kari Hald, Avn Naturcenter
Center for krft og sundhed Kbenhavn
Lotte Varder, Kge Boligselskab
Mariendals Haver, rhus Kommune
Christian Schwartzbach
Jrgen Stoltz
Sren Paludan
Malene Bendix
Eva Skytte

Natur for dem som kan selv .................................................. 11

Eksempler .......................................................................................... 12
Stress af i naturen ........................................................................... 14
Skovhjlpere ...................................................................................... 15
Demente .............................................................................................. 16
Rygestop i naturen ......................................................................... 17
Udeskole og naturklasser ........................................................... 18
Dagpengemodtagere .................................................................... 19

Hftet er udgivet med sttte fra

Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet.

Brnehaven i naturen ................................................................... 20

Trivsel i Krehave ........................................................................... 21
Krftramte .......................................................................................... 22
Friluftsliv for mennesker med funktionshmning .......... 23

Hftet kan rekvireres hos eller hentes

gratis som pdf p www.natur-sundhed.dk
stor tak til...
Malene Bendix, Susanne Rosenild,
Nina B. Schriver og Martin Einfeldt
for gennemlsning og kritisk og
konstruktiv dialog, til Sren Fodgaard
for korrekturlsning og til fotograferne.

Genoptrning i naturen .............................................................. 24

P tvrs af etnicitet ....................................................................... 25
Referencer ........................................................................................ 26
Mere info............................................................................................ 27

Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. en undersgelse viser, at borgere der bor under en kilometer
fra grnne omrder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og
livskvalitet end borgere, der bor lngere fra grnne omrder (stigsdotter, 2011).
i hftet finder du viden om og ideer til, hvordan natur og grnne omrder
kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet bde i
forbindelse med forebyggelse, helbredelse og rehabilitering.
Hftet er opdelt i to dele. i frste del prsenteres teori p omrdet, mens
anden del er en rkke eksempler p, hvordan man forskellige steder i landet
og for forskellige borgergrupper har grebet sundhedsarbejde i naturen an.
Hftet henvender sig til alle landets kommuner p tvrs af forvaltninger, til
ledere, politikere, planlggere og medarbejdere, som arbejder med sundhed
og trivsel for borgerne - og til mulige samarbejdspartnere, fx patientorganisationer, idrtsklubber m.fl.
mlet er at inspirere til, at mange flere mennesker i fremtiden kan bruge
naturen og de grnne omrder i dagligdagen, bde p egen hnd og i forskellige kommunale, private og frivillige tilbud.
Det kommer ikke af sig selv, hvis mlet skal ns. Der er brug for udveksling
af ideer og erfaringer, udvikling af aktiviteter og tiltag, koordinering og
planlgning, dokumentation og forskning og ikke mindst samarbejde p
tvrs af kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessenter.
Hensigten er ikke at sige, at naturen er det eneste der virker, og at det virker
for alle. Det er derimod at stte fokus p det store potentiale, der ligger i
at bruge naturen til sundhedsfremme og forebyggelse bde for den enkelte
og gennem en mere mlrettet indsat p politisk og kommunalt niveau.
Hftet er udgivet af sundhedsnetvrket under Naturvejlederordningen, som
stiller sig til rdighed for yderligere viden. Formlet med hftet er at pege p
at ophold i natur og grnne omrder har en positiv sundhedsmssig betydning for det enkelte menneske og dermed ogs effekt for udgifterne p
sundhedsomrdet.
Fr vi bevger os ind i naturen med sundhedsbriller p, skal vi lige have
begrebet sundhed p plads. i dette hfte arbejder vi ud fra det brede sundhedsbegreb, som blev defineret af WHo i 1948, hvor sundhed, trivsel og
livskvalitet hrer tt sammen: sundhed er en tilstand af fuldstndig fysisk,
mental og socialt velbefindende, og ikke kun fravr af sygdom og svkkelse.
som supplement anbefales hfterne Friluftslivets Samfundsvrdi udgivet af
Miljministeriet og Frisk i naturen udgivet af det nordiske samarbejdsprojekt
af samme navn. Her finder du yderligere argumentation og dokumentation.
Begge publikationer findes som pdf-filer p internettet.

De fleste ved, at det er sundt at vre ude. Men hvor

stor betydning det faktisk har at bevge eller opholde
sig i natur og grnne omrder, er vi frst ved at f jnene
op for. Inden for de sidste 20-30 r har forskningen vist,
at naturen kan have betydning for mennesker, bde fysisk,
psykisk og socialt.

Hvorfor natur
og sundhed?

Forskning viser blandt andet at naturen

kan have betydning for:
Fysisk aktivitet
Motorik
Relationer og social kontakt
Social ulighed
Voldelig adfrd
Lring og koncentration
Afslapning og ro
Sygdom og heling
Hndtering af egen livssituation
Stress og kriser
Naturen kan bruges og opleves p mange mder.
Hvad vi hver isr kommer efter og hvad vi fr ud af at
vre i naturen afhnger bl.a. af hvem vi er, hvor vi str
i livet og hvilken sammenhng vi er i. Er du barn, ung,
voksen eller ldre? Er det i en pdagogisk sammenhng,
er du af sted alene eller med familien p tur? Plukker du
hyldeblomster, trner til en maraton, cykler du til skole
eller nyder du roen og stilheden?
Der er dog ingen tvivl om at ophold og aktiviteter i naturen
kan virke bde sundhedsfremmende og forebyggende. Det
betyder ikke at alle skal ud og lave det samme. Tvrtimod.
Det handler i hj grad om at det enkelte menneske eller
grupper af mennesker skal kunne vre i og bruge naturen
p en mde som forbedrer og vedligeholder den enkeltes
sundhed. Mange gr det allerede uden at tnke s meget
over det. Dr hvor der isr er noget at hente er for den
enkelte i hverdagen, men ogs i sundhedspdagogisk,
kommunal sammenhng.

Fordele ved at bruge naturen er at:

Det virker - viser forskningen
Det er forholdsvis enkelt at g til og komme i gang
- der skal ikke bygges eller udvikles, det vil ofte vre
billigere end alternativet, naturen ligger for mange lige
udenfor dren, stort set alle danskere kan komme dertil
Folk kan i mange tilflde gre det p egen hnd eller
i frivillige/lokale netvrk
Der kan vre flere sidegevinster bl.a. natur og kulturoplevelser, natur og miljforstelse og besparelser p
sundhedsbudgettet
er der nogen ulemper?
De er umiddelbart svre at f je p, men der
er en rkke sprgsml, man kan stille sig selv:
Hvad skal der til for at vi opnr de sundhedseffekter
vi nsker, er der en rigtig mde at gre det p, og er
der noget som virker bedre end andet?
Hvordan etableres samarbejde p tvrs af forvaltninger
og mellem forskellige aktrer?
Hvordan udvikles samarbejdsaftaler med lodsejer
om benyttelse af skov og naturomrder?
Hvordan er vgtningen mellem naturbeskyttelse
og benyttelse?
Naturoplevelser kontra installationshelvede
er der grnser for hvor mange faste installationer
som skal etableres i naturen for at trkke folk ud?
Kan naturen blive en naturlig del af hverdagen for alle
bde de som allerede bruger naturen, men ogs
for dem som ikke kommer?
Hvis naturen Sund-ificeres gr naturen s tabt
eller mister sin betydning?

FaKta
Forskning viser, at patienter fler mindre smerte,
kommer sig hurtigere og bruge mindre medicin,
hvis de har udsigt til natur (Jensen, 2012).

Det FYsisKe
Naturen pvirker vores krop p mindst to mder:
Naturen lgger op til at vi bde bevger os mere og
ogs mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag
som har strst effekt p vores sundhed, ikke kun nr
vi snakker om f.eks. overvgt og fedme men ogs
nr det glder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at
fysisk aktivitet kan hjlpe mennesker ud af angst og
depression (Miljverndepartementet, 2009).
Naturen rammer os fysisk, nr vi mrker vinden i
hret, kulde om nse eller solens varme strler p
ryggen. Udover sansepvirkningerne giver det en
rkke biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset
positiv indvirkning p depression, svnproblemer,
dgnrytme og aggressivitet. Selv korte ophold udendrs giver nedsat puls og muskelspndinger, stabilt
blodtryk og get optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011
og Adhemar, 2008).
Forskning viser desuden at motion i grnne omgivelser
har strre effekt end motion i bylandskaber p blodtryk,
puls, selvvrd og positive sindstilstande (Adhemar, 2008).

Hvad er srligt ved naturen?

Naturen har det hele. Her er hjt til loftet, mange forskellige oplevelsesmuligheder, rum og sanseoplevelser.
Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos og meget,
meget mere. Desuden er der plads til bde individuelle
og flles aktiviteter og udfoldelse, og aktiviteterne kan
vre med hj puls og store armbevgelser eller meget
stille og fordybende.

i naturen er mange ting i spil, f.eks.:

Sanseoplevelser
Bevgelse og fysisk aktivitet
Det sociale og at vre sammen om noget
At vre en del af noget der er strre end n selv
Minder og tidligere oplevelser
At vre uden at skulle tnke og prstere
WHO opdeler sundhedsbegrebet i en fysisk, psykisk og
social dimension, som vi her tager udgangspunkt i: Health
is a state of complete physical, mental and social well-being,
and not merely the absence of disease or informity.

Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykologiske virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse,
leg og glde, get velvre efter aktivitet, overskud og
energi, bedre svn, reduceret forbrug af beroligende
medicin, kreativ tnkning, bedre selvflelse, bedre forhold til egen krop og oplevelse af mestring (Miljverndepartementet, 2009).

Det psYKisKe
I naturen er der mulighed for at vre nrvrende og
sanseligt tilstede. Det er svrt ikke at vre det, nr vi
f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt,
forundres over et blad eller en bille, mrker vindens blide
berring p kinden eller stenens varme p en solskinsdag
og forundres over hvor lnge den har ligget eller hvor
langt den mon har rejst, eller nr vi fler en form for
genkendelighed med tret der str fast forankret i jorden
og breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen med de omkringstende trer.

naturen kan iflge hortonom Johan ottosson

(ottosson, 2011):
Give flelse af sammenhng
Give flelsen af at vre en del af noget
der er strre end n selv
Give rum og rammer for at reflektere over sit liv
og den situation man str i
Vre symbolsk for mennesker
Virke stttende p mennesker i krise
Hvilken type natur mennesker foretrkker at opholde sig
i og om det skal vre sammen med nogen eller p egen
hnd afhnger iflge professor og landskabsarkitekt Patrik
Grahn af vores behov og sindstilstand. Grahn mener, at
det sker i et samspil mellem menneske og natur, og at det
enkelte menneske i et grnt omrde kan finde mening og
betydning som hjlper dem i deres situation (Grahn, 2010).

det soCiaLe
Iflge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson pvirkes
vores adfrd udendrs mere af gruppens sammenstning
end af det fysiske milj. Men vi bruger en kombination af
egne erfaringer, det fysiske milj og andre mennesker til
at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have
(Ivarsson, 2011).
at vre sammen med andre i naturen
giver bl.a. mulighed for:
At blive inspireret af andre og selv prve af
At vre flles om noget og at kunne trkke sig
Ndvendigt samarbejde f.eks. om at tnde et bl
Uformelle samtaler
At se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker
som ikke ellers var synlige
At vre sammen
Det sociale kan vre det element som gr at borgerne
fortstter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder Karin Krogstrup p Ls og sundhedscentret i
Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv
fortstter forlb efter introduktioner af 12 ugers varighed.

Hvorfor virker naturen?

Der er flere teorier som forklarer de positive effekter

af ophold i naturen. Her nvner vi et par. Teorierne er
inddelt i to grupper: en biologisk-genetisk og en psykologisk-relationsmssig.

BioLoGisk-Genetiske teorier
En biologisk forklaring tager udgangspunkt i, at mennesket
er fysiologisk udviklet til en helt anden tilvrelse, end
den vi lever i i dag. Takket vre den fantastiske
evne til at tilpasse sig og lre, har vi p f
hundrede r gennemget en samfundsmssig, teknologisk og kulturel revolution.
Men genetisk set har vi ikke udviklet
os meget i mange, mange tusinde r,
s vi er biologisk stort set
identiske med de mennesker, der levede i
stenalderen.

Opmrksomheds/restitutions teorien er udviklet af forskerparret Rachel og Stephen Kaplan. De mener, at vi har to

typer opmrksomhed - en rettet og en spontan. Den
rettede opmrksomhed krver energi og koncentration
og er den vi primrt benytter i bymiljer. Den spontane
opmrksomhed er derimod ikke energikrvende, og den
er ofte i spil i naturen. Det betyder at hjernen kan slappe
af, rekreere og restituere, nr vi er i naturen.
Professor Roger Ulrich er en af fortalerne for den
stetisk-affektive teori. Han mener at vi instinktivt p
brkdele af et sekund bedmmer omgivelserne ud fra
et overlevelsesmssigt perspektiv. Naturlige omgivelser
giver stetiske oplevelser som vi instinktivt vurderer
som trygge. Vores positive flelser ges, blodtrykket,
stresshormonniveauet og muskelspndingerne falder.
Det modsatte sker i miljer med meget lidt natur, hvor
vi ikke kan stole p vores affekter (kropslige reaktioner
som sker ubevidst og instinktivt).

Biofili-teorien, som er fremsat af Edward O. Wilson, gr

p at vi har en srlig medfdt, genetisk prference for
natur og levende organismer.

PsYkoLoGisk
- reLationsmssiGe teorier
Naturens bne tiltale kalder dr. Scient. Bjrn Tordsson, det
srlige ved naturen. Iflge Tordsson, har naturen ikke nogen
intention med os eller nogen iboende mening. Alligevel
er den fuld af udtryk. Det betyder bl.a. at vi i naturen kan
vre som vi nu engang er. Det er et rum vi kan tolke os
ind i, og vi kan hver isr vlge vores projekt i naturen.
Den svenske hortonom og forsker Johan Ottosson har
beskftiget sig med mennesker i krise, og han har et andet
udgangspunkt i teorien om relationstrappen. Mennesker
i krise har svrt ved at klare komplicerede relationer.
De har brug for mere grundlggende og enkle relationer
som er tilpasset deres flelsesmssige tilstand for at
komme gennem krisen.

Ottosson har 4 trin p relationstrappen: dde ting som

f.eks. sten, vkster f.eks. trer, dyr og mennesker. Nederst
p trappen er dde ting, som vi kan have de enkleste relationer til, og verst ligger andre mennesker med de mest
komplicerede relationer. Hvor langt nede p trappen man
skal starte afhnger af krisen karakter.

Ls mere
ottosson, J., Lundqvist, s. og Johnson, L. (2011).
Grn Entreprenr, naturupplevelse och hlse - forskningen visar vgen.
sveriges lantbruksuniversitet.
Wilson, e. e. (1984). Biophilia:The human bond with other species.
Harvard University press.
kaplan, r. og s. (1989). The experience of nature: A psychological perspective.
Cambridge University Press
tordsson, B. (2003). svare p naturens pne tiltale. En underskelse
af meningsdemensjoner i norsk friluftsliv p 1900-tallet og en drftelse
af friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Dr, scient avhandling
Ulrich, r. (1983). Aesthetic and affective responses to natural environments.
in altman & ohlwill (eds.) Human Behavior and environment, vol 6.
plenum press, New York

10

11
Hvordan kan naturen bruges i arbejdet for at fremme
sundhed og trivsel?
Samarbejde p tvrs af kommunale forvaltninger og
med ikke-kommunale aktrer, institutioner, foreninger
og frivillige er en velafprvet mulighed. Du finder forskellige eksempler p de nste sider.
Hvis man vil skabe de bedste rammer for sundhedsfremme og forebyggelse i naturen, br sundhed ligge som en
rd trd gennem alle kommunens forvaltninger. Centrale
aktrer er svel de forvaltninger der tager sig af borgerne
(ldre, sundhed, brn, social, unge og kulturforvaltningen)
som miljforvaltningen og teknisk forvaltning, der str for
den overordnede planlgning af naturomrderne samt er
vigtige aktrer. Derudover er der en rkke andre oplagte
samarbejdspartnere:

Kom godt
i gang...

Natur for dem som kan selv

For de borgere, der selv kommer
afsted, er der mange tilbud og
muligheder. For at f flere ud,
er det en mulighed at etablere
forskellige tilbud som aktiviteter
og stttepunkter. Dem er der
mange eksempler p. Herunder
finder du nogen af dem.

Naturvejledere (www.natur-vejleder.dk) - har stor

erfaring med aktiviteter i naturen og kan bl.a. hjlpe
med egnede naturomrder, natur- og friluftsaktiviteter,
lokalkendskab og lokale netvrk samt kurser.
Private lodsejere - aftaler med skovejere, landmnd
og andre jordejere omkring brug af naturen.
Naturstyrelsen (www.nst.dk) - forvalter af statsskovene.
Har samarbejde med mange kommuner og organisationer omkring sundhedsaktiviteter.
Organisationer, foreninger og klubber - bde grnne,
patienter, frivillige, velgrende, idrt og interesse
organisationer/foreningen/klubber kan vre mulige
samarbejdspartnere. De kan afhngig af hvem det
er bidrage med kendskab og kontaktmulighed til
srlige mlgrupper, netvrk, frivillig arbejdskraft,
lokal og naturkendskab.
Virksomheder, erhvervsdrivende og andre private
aktrer.

KURSER
Der er flere eksempler p at kommuner, forvaltninger, institutioner, foreninger og frivillige har fet hjlp til at starte
eller udvikle egen praksis med et kursusforlb tilpasset
deltagerne. Sundhedsnetvrket (www.natur-sundhed.dk)
eller den lokale naturvejleder (www.natur-vejleder.dk)
kan evt. hjlpe med kontakt til relevante kursusholdere.

NETVRK
Der findes flere regionale og lokale netvrk som beskftiger sig med natur og sundhed. Sundhedsnetvrket
(www.natur-sundhed.dk) er et af dem. Netvrket er landsdkkende og bent for alle interesserede. P netvrkets
sider kan du bl.a. finde henvisninger til andre netvrk.

Ls mere
Hansen, K.H.J (2012).
Inspiration til friluftsplanlgning
- 46 ideer fra Danmarks
Friluftskommune.
Friluftsrdet
Kramer, U. (2012).
Udearealer for alle - sdan planlgges et tilgngeligt udemilj.
DS-hndbog 105:2012.
Forlaget Dansk Standard.
Lindemann, C. (2011).
Stier - inspiration til planlgning
og forvaltning. Friluftsrdet
(findes ogs som pdf)

12

13

Eksempler
At bruge naturen pdagogisk stiller krav til den som skal
gre det, og der findes ingen opskrift. Hensigten kan vre
meget forskellig f.eks. afslapning og rekreation, trning
og genoptrning, lring og formel uddannelse eller terapi.
Samtidig er det komplekst at udnytte de muligheder som
ligger i naturen, fordi mange faktorer spiller ind og bliver
afgrende for kvaliteten af oplevelsen.
Der er mange eksempler p forlb og tilbud i naturen
rettet mod forskellige borgergrupper. Vi har her forsgt
at give et bredt billede af mulighederne med 12 eksempler,
som mske kan inspirere til aktiviteter i din kommune.

14

Vil du se flere eksempler og tilbud til andre borgere, s klik

ind p www.natur-sundhed.dk. Her kan du bl.a. lse om
uddannelse af trivselsambassadrer i et udsat boligomrde
ved Roskilde, lommeruter ved Vordingborg, en mobil app
produceret af spejderne, som skal lokke unge ud i naturen,
sommerlejr for traumatiserede flygtningefamilier i Odense,
Outdoor-mums ved Vejle, natur-ture for psykisk syge,
certificering af SFO til at bruge uderummet i Fredensborg,
sundhedssamtaler i naturen ved Hjrring, faldforebyggelse
for ldre og meget, meget mere.

Ls om...
Stress af i naturen........................................................................... 14
Skovhjlpere..................................................................................... 15

16

20

21

Demente............................................................................................. 16
Rygestop i naturen......................................................................... 17
Udeskole og naturklasser........................................................... 18
Dagpengemodtagere.................................................................... 19

Brnehaven i naturen................................................................... 20

23

17

Trivsel i Krehave........................................................................... 21
Krftramte.......................................................................................... 22
Friluftsliv for mennesker med funktionshmning......... 23

Genoptrning i naturen............................................................. 24
P tvrs af etnicitet....................................................................... 25

15

18

19

22

24

25

14

Skovhjlpere
Arbejdsopgaver i naturen rummer ofte mange andre
muligheder og udfordringer end dem, udviklingshmmede
normalt stilles overfor. Skovhjlperne fr get selvtillid og
selvvrd, de fr rrt sig mere, de fungerer bedre socialt, og
de fr bnet deres jne for, at der ogs er brug for dem.
Desuden bidrager de udviklingshmmede med gte interesse
og godt humr som smitter af p skovens andre brugere.
Skovhjlperne startede i 2004 p Naturcenter Herstedhje som et samarbejde mellem naturvejleder Stephan
Springborg fra Naturstyrelsen og Christian Schwartzbach
fra Skov, Natur og Friluftsvrkstedet. Ideen har nu bredt
sig til mange andre steder i landet.
Skovhjlpere er psykisk udviklingshmmede, som arbejder med praktiske opgaver i skoven. De er kontraktansat

Stress af
i naturen
Der er forskellige eksempler p projekter for stressramte i
naturen. Et af dem krer p Mariendals Haver under rhus
Kommune, Arbejdsmarkedscenter Syd. Her kommer ca. 75 %
af de langvarigt stress-sygemeldte videre med arbejde eller
omskoling.Tallet er hjt sammenlignet med tilsvarende tilbud.
De frste resultater af evalueringen viser, at borgerne fr
det bedre og mestrer langt mere end ved start, ligesom deres
egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed er signifikant stigende viser undersgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik, rhus.

ligheder der sttter bedst muligt op om det mlrettede

arbejde med hver enkelt deltager. P Mariendal bruger
de aktivt de stress-reducerende muligheder naturen giver.
Stort set al aktivitet foregr udendrs i skoven, ved
stranden og i haverne.
Forlbet er en blanding af undervisning og praktiske
velser i uderummet. Bl.a. indgr fysisk aktivitet og trning
som er tilpasset deltagerne samt mindfulness som en del
af vrktjskassen.
Forlbet er p 10 uger med efterflgende virksomhedspraktik. Der er ca. 12 deltagere som mder hver dag
mellem kl. 8.30-12.30.

Mere info
www.amcsyd.dk (sg p Mariendal)

Mindfulnessinstruktr Sren Thoby og jobkonsulent

Mogens Andersen har siden 2007 krt forlbet i samarbejde med kommunens psykologer, fysioterapeuter og
sociallgen. Medarbejderne er reprsenteret med fag-

Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt

stressramte. Delrapport 1, november 2012.
Udgivet af rhus Kommune.

15
normalt 28 timer om ugen til at udfre forskellige arbejdsopgaver, som sttter andre borgeres brug af naturen.
Det kan f.eks. vre at srge for brnde og lave bl, lettere
skovarbejde, oprydning og rengring, gre grej klar, reparationer, udfre og understtte formidlingsopgaver og hjlp
til aktiviteter og arrangementer.
Arbejdsopgaverne er med til at kompetenceudvikle den
enkelte, og fokus er bde p skovhjlperens personlige
udvikling og p gruppens udvikling. Nr kompetencerne
udvikles, vokser selvvret, og selvtilliden fr et lft, men
ogs skovhjlpernes sundhed forbedres ved det fysiske
arbejde og den friske luft. Desuden fr de et netvrk p
arbejdspladsen igennem de mange forskelligartede opgaver,
og ikke mindst udfordres deres psykiske aktivitet i et
hurtigt arbejdende samfund.

Mere info
www.nst.dk (sg p Skovhjlper)

16

Demente
Samvr og aktiviteter i Skovdagcentret Eghjorten under
Hillerd Kommune bidrager til at styrke og vedligeholde
dementes mentale, sociale og fysiske ressourcer. Spadsereture
i naturen giver motion og trner balanceevnen og sttter
samtidig op om udvikling af nre, sociale relationer.Tilbuddet
giver desuden aflastning til de nrmeste familiemedlemmer,
mere ligevrdige samtaler i familien, og personalet oplever
get velbefindende efter en dag p Skovcenteret.
Samvrsgruppen er et tilbud til hjemmeboende demente,
hvor der er et milj som bde fysisk, psykisk og socialt er
skabt til den dementes behov og nsker.
Samvrsgruppen mdes 2 gange 3 timer ugentlig p
skovdagcentret Eghjorten. Der er plads til 8 borgere i
gruppen og 2 personaler fra Kirsebrbakkens plejedagcenter deltager hver gang. Deltagerne hentes og bringes
med dagcenterets bus. Aktiviteter er primrt gture i
naturen, sang, musik og bevgelse og forskellige spil.
Formlet med tilbuddet er at styrke fysiske, psykiske og
sociale frdigheder, evner og ressourcer, stimulere livsglde og tryghed, hindre ensomhed og isolation og aflaste
prrende.
Et forskningsprojekt viser at dagene i Skovdagcentret giver
deltagerne oplevelser af srlig positiv kvalitet, og at skoven
og naturen skaber et vld af sansemssige impulser. Det
fysiske nrvr stimulerer til samtaler p kryds og tvrs.
Isr kvinderne frer mange dybe samtaler med hinanden
og med personalet p spadsereturene i skoven og rundt
p legepladsen (Swane 2004).

Mere info

Rygestop
i naturen
58 % af deltagerne er stadig rgfrie 6 mneder efter de
har deltaget p rygestopkurset Rygestop - 100% frisk luft
i Vordingborg Kommune. Det er nsten tre gange s mange
som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforlb.
Kursister oplever, at deres abstinenser er mildere og anderledes end ved tidligere traditionelle rygestop.
Naturvejleder Susanne Rosenild og rygestopkonsulent
Karen Hemmingsen har udviklet rygestopkonceptet,
der foregr forskellige steder i kommunens natur.
Kurset lber over 6 mdegange 2 time fordelt p
8 uger. Efterflgende er der netvrksmder i naturen
for alle tidligere deltagere samt opflgende samtaler
efter 3 og 6 mneder.
Kurset bygger p walk-and-talk konceptet, hvor deltagerne gr og fr pulsen op samtidig med, at de snakker.
Derudover bruges bl.a. mountainbikes til adrenalinboost
og motivation af fysikken, og der er bl og stillestunder
til sociale grupperum og stressaflastning.
Dagens program er bygget op omkring:
en deltagerrunde, hvor alle kan bidrage med deres
erfaringer, bekymringer og positive oplevelser i for bindelse med rygestoppet
information om emner som hvordan bryder vi vaner,
fristelsesjeblikke, brug af nikotinprodukter, sund kost,
mellemmltider som et redskab til varigt rygestop,
hvordan man fastholder nye vaner
Dagens rute og smags- og duftoplevelser samt hvor dan naturen kan bruges som motivation p vejen til
rygestop.
Erfaringerne viser at Rygestop 100% frisk luft bl.a. giver
forbedret smags- og lugtesans, sanseoplevelse der hjlper
med til at fastholde motivationen for rygestoppet, mildning af abstinenser, humr, energi, overskud og bedre svn.

www.hillerod.dk (sg p Egehjorten)

Swane, C. (2004).
Skovdagcentret Eghjorten i Hillerd
- naturens betydning for mennesker med demens
i relation til eksisterende forskning.
Rapport udgivet af Hillerd Kommune.

Mere info
www.vordingborg.dk (sg p Rygestop i naturen)

17

18

Udeskole
og naturklasser
Udeskole er en pdagogisk arbejdsform, hvor undervisningen
regelmssigt foregr udenfor skolens mure ofte i naturen
og grnne omrder. Forskning viser at udover at eleverne arbejder med fagene og lrer, s har udeskole betydning bde
fysisk, psykisk og socialt. F.eks. har eleverne p en udeskoledag
mindre stresshormon i kroppen, de bevger sig lige s meget
som p en skoledag med dobbeltlektion i idrt, de har flere
relationer bde mellem og p tvrs af kn, de bruger sproget
mere varieret, har mere taletid omkring faget end i inderummet og s har bde elever og lrere mere overskud og er
gladere efter en udeskoledag (Mygin,2005, Herholt, 2003
og Szczepanski, 2006).
En udeskoledag er faglig undervisning i skolens fag i uderummet. Her supplerer ude- og indeundervisning hinanden.

19
Eleverne afprver den teoretiske viden og de frdigheder,
de fr indendrs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet. P den mde sttter og styrker undervisningen
ude den almindelige undervisning i klassen.
En undersgelse viser at 300 skoler i Danmark arbejder
med udeskole p et eller flere klassetrin. (Bentsen, 2010).

Et engelsk studie viser, at borgere der er fysisk

aktive i naturen (f.eks. gr, cykler eller lber)
forbedre deres mentale sundhed op til 50 %
mere end de som trner indendrs (Mitchell, 2013)

Mere info
www.udeskole.dk
Bendix, M. og Barfod, K. (2012)
Udeskole viden i virkeligheden.
En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik
udgivet af Skoven i Skolen og VIA University College
(findes ogs som pdf)
Bendix, M. og Gretoft, H. (2003)
Slip dem ud en vejledning om udeskole og naturklasser
udgivet af Skoven i Skolen og Kbenhavns Kommune
(findes ogs som pdf)

Dagpengemodtagere

Udeskole eller naturklasse?

Naturklassen tager udgangspunkt i naturen og
bruger den som pdagogisk rum, mens udeskolen
arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger
bde naturen og kulturen som pdagogisk rum
(Bendix, 2003).

Vordingborg kommunes Arbejdsmarkedssekretariat og

Sundhedssekretariat har i 2011 gennemfrt og evalueret
aktiveringsforlbet Aktive Skridt for borgere tilknyttet
Jobcentret. Her indgr motion, ture i naturen og sundhedscoaching som en del af tilbuddet i et aktiveringsforlb, der
skal hjlpe borgere tilbage p arbejdsmarkedet.Tilbuddet
er primrt rettet mod sygemeldte. Formlet er, at deltagerne
nrmer sig raskmelding og styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forlbet varer seks uger med mdepligt hver dag.
Det bestr af en individuel, coachende samtale, naturog oplevelsesture ( bl, stilleture, cykling, etc.) let motion,
kostvejledning, fysioterapeutisk trning, psykoedukation,
mindfulness og ressourcecafe.
Arbejdsmarkedssekretariatet byder ind med den erhvervsrettede del, mens Sundhedssekretariatet str for
den sundhedsfaglige del. I sundhedstilbuddet trkkes p
forskellige fagligheder f.eks. fysioterapeuter, psykologer,
naturvejleder og kost- og motionskonsulent.

Forlbet tager udgangspunkt i den enkelte borger.

Det er primrt borgere med lettere psykiske lidelser
som depression og stress samt borgere med ryg, skulder
og knproblemer.
Evalueringen viser bedre trivsel, mere humr og energi,
samt en bedring i selvvurderet aktuel arbejdsevne. Iflge
deltagerne er det vsentligste udbytte motivation, hb,
selvtillid, socialt fllesskab og (gen)opbygning af sociale
kompetencer.
Erfaringerne viser at dialogen p tvrs af sektorerne
er essentiel. Det tvrsektorielle samarbejde, som i alle
kommuner kan vre svrt at implementere bl.a. grundet
forskellige lovgivningsmssige omrder, er p.t. under
strukturel omlgning.

Mere info
www.sundhed.vordingborg.dk

20

Brnehaven
i naturen

Trivsel i
Krehave

Forskning viser at brn der leger i naturlige omgivelser har

bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlring, er mere fantasifulde og selvstndige og mindre syge.
(bl.a. Grahn, 2000 og Milj-verndepartementet, 2009).
Der findes mange forskellige eksempler p skov- og naturbrnehavekoncepter. I Lemvig Kommune har de haft en srlig
indsat rettes mod at inkludere fokusbrn I Lemvig kommunes
institutioner har de siden 2006 brugt naturen i indsatsen p
at inkludere fokusbrn.

Krehaveprojektet ved Ringsted er et eksempel p et samarbejde mellem en privat lodsejer og en kommune om at skabe
bedre trivsel for borgerne ved brug af natur. De forelbige
erfaringer viser, at besgstallet i skoven er steget voldsomt,
at besgene ligger jvnt fordelt over ugens dage og mange
forskellige borgergrupper benytter sig af de nye faciliteter og
tilbud. Projektet startede i 2012 som demonstrationsprojekt
og gennemfres i samarbejde mellem Ringsted Kommune,
Dansk Skovforening og skovejer Sren Paludan med involvering af lokale organisationer, foreninger og frivillige.

I Lemvig kommune har de fra 2006-2010 arbejdet med

udviklingsprojektet Helt ude i skoven. Projektet har fokusbrn som srlig mlgruppe. Det er brn som i kortere
eller lngere perioder krver et ekstraordinrt pdagogisk fokus. Erfaringen fra et tidligere projekt var at nogen
fokusbrn fungerede bedre ude end inde. Srligt fysisk
aktive brn (ofte drenge) som har det svrt med stille
indeaktiviteter, stille brn som ikke deltager ret meget,
viser svage initiativer og sjldent er med i lege og brn
som har drligt udviklet motorik og derfor kommer til
at vlte og delgge ting.

Kernen i projektet er Krehave skov som ligger 3 km

fra Ringsted centrum. I skoven er etableret en lang rkke
faciliteter, der sttter borgernes brug af skoven, bl.a. et
udbygget, handicapvenligt stisystem, en naturfitnessbane,
blhytter, en grejbank, borde, bnke og hvilesteder, forskellige rum i skoven og afmrkede ruter.
En stor del af kommunens borgere kommer i skoven p
egen hnd. Projektet har srligt fokus p de borgergrupper,
som er afhngige af at andre tager dem med i skoven,
dvs. brn, elever, ldre og handicappede.

Projektet havde 5 delprojekter: Natur og inklusion, Marte

Meo, AKT - adfrd, kontakt, trivsel, Forldresamarbejder
og Overgange. Hvert delprojekt bestod af et kort og et
lang uddannelsesforlb for institutionspersonale efterfulgt
af en udvikling af den pdagogiske praksis.
Mlet med projektet var at nedbringe antallet af fokusbrn men undervejs i forlbet ndrede det sig, fordi
institutionerne blev i stand til at klare flere problemer
og udfordringer selv, s de ikke behvede visitere fokusbrnene videre i systemet.
Projektet gav et fagligt lft p institutionerne, get handlekompetence og en vrdifuld lokal udvikling af deltagernes
faglighed. Antallet af fokusbrn steg dog i projektperioden
sandsynligvis som flge af den gede opmrksomhed.

En vigtig del af projektet er rskurser i skoven for pdagoger, lrere, pleje- og sundhedspersonale, andre hjlpere
ansat i kommunen og frivillige. Her lrer deltagerne at bruge
skoven til ekstra lring, motion, socialt samvr og opladning
af batterierne for vidt forskellige grupper af borgere.

Milliarder
at spare
En svensk undersgelse viser
at 6 mia. sek. kan spares hvert
r p livsstils- og aldersrelaterede sygdomme, hvis den svenske
befolkning var mere fysisk aktive (Svenskt friluftsliv, 2007)

Mere info
Mere info
Grundahl, T.H. og Larsen, J.P. (2010).
Helt ude i skoven. ViaSystime

Skytte, E. og Einfeldt, M. (2012). Privat skov skal ge

Ringsteds trivsel udgivet p www.skovforeningen.dk
www.kaerehave-skov.dk

21

22

23

...uanset hvad der sker i

verden med mig eller andre,
er naturen altid dr, og den
fortstter sin gang. Det giver
en flelse af sikkerhed, nr alt
andet er kaos. Bladene falder
af og nye vokser ud, og et eller
andet sted findes der en puls,
som altid slr...

Krftramte
Center for krft og sundhed Kbenhavn har siden 2009 haft
et fast tilbud om naturaktiviteter og forlb for krftramte.
Erfaringen er at fysisk aktivitet og trning forlnger den
sygdomsfri overlevelse for patienter med visse krftformer,
at trning i naturen tilfjer en ekstra dimension af frihed og
livsglde som ellers kan vre svr at finde i hverdagen og at
brug af naturen som trningsrum inspirerer til at fastholde
de gode vaner, deltagerne forsger at tillgge sig under
krftrehabilitering.
Fysioterapeut Jeanette Sander og Ditte Marie Olsen har i
samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard, Naturstyrelsen,
Kajakhotellet og Moutain bike tours udviklet tilbuddene.
Der er to typer tilbud:
1-2 naturaktiviteter med forskellige temaer hver mned
lngere forlb over 1-3 mneder med kajak eller
mountainbike
Kombinationen mellem aktiviteter og forlb giver mulighed
for at deltage p det niveau man formr uanset arbejdstid,

alder eller begrnsningen i forbindelse med behandlingsforlb. Naturaktiviteterne byder primrt p nye oplevelser
fra by- og naturomrder og man melder sig fra gang til
gang. Forlbene giver derimod mulighed for fordybelse,
mestring og et fast holdepunkt som bevirker, at flere efterflgende fortstter med aktiviteten.
At vre sammen med andre krftramte, skaber forforstelse og giver en oplevelse af at kunne vre sig selv og
deltagerne fler sig trygge, fordi der altid er sundhedsfagligt
personale med, som har kendskab til deres sygdomsforlb.
Turene planlgges, s deltagerne bliver udfordret fysisk f.eks.
ved at komme p ture i kuperet terrn p mountainbike,
prve at klatre i trer eller forsge sig i en havkajak. Naturaktiviteterne har haft stor tilslutning, og har for mange deltagere flyttet grnser for deres tro p egen fysiske formen.
Deltagerne reetablere modet og tilliden til egen bevgelse og
fr nye indsigter og dermed en ny mde at forst sig selv p.

Mere info
www.kraeftcenter-kbh.dk
(under Aktiviteter/Fysisk aktivitet)

Friluftsliv for mennesker

med funktionshmning
P Korup Skole i Odense har elever med indlringsvanskeligheder siden sommeren 2010 holdt skole ude i skoven hver
anden uge. Erfaringerne viser at eleverne har fet lettere ved
at koncentrere sig og huske det de lrer, de er blevet roligere,
de har udviklet sig bde grov- og finmotorisk, der er frre
konflikter og det sociale milj i klassen er blevet meget bedre.

Eleverne havde fr svrt ved at koncentrere sig og at

overfre den viden de fik, til andre emner. Sdan er det
ikke lngere. Det fag-faglige niveau vurderes at vre
mindst lige s godt som for tilsvarende klasser. Udgangspunktet er at give eleverne konkrete erfaringer og succesoplevelser, som giver lyst til at lre mere.

Alle dage i heldagsklassen begynder med en times faglig

undervisning indendrs. Her er der ikke lngere problemer med at arbejde koncentreret og sidde stille. Efter frste
time rykker resten af skoledagen udendrs. Hele ret er de
omkring 10 elever fra 4-7 klasse, 2 lrere og 1 pdagog
i skoven, hvor de bliver undervist i skolens fag kombineret
med en lang rkke friluftsaktiviteter som bl, jagt p smdyr
i skovbunden og trklatring.

Elever arbejder ogs bedre sammen end tidligere. De lrer

af hinanden, hjlper og tage ansvar for hinanden.

Mere info
TV indslaget Udeskole er en succs fra TV2 Fyn,
28. december 2011 (ligger p nettet).
Soulie, T og Therkildsen, B. (2011).
En antologi om rehabilitering, habilitering,
specialpdagogik, socialpdagogik og fritid
udgivet af Handicapidrttens Videnscenter.

24

Genoptrning
i naturen

P tvrs
af etnicitet

Odsherred Sundhedscenter, Naturstyrelsen og Odsherred

Naturskole startede i 2010 projektet: Natur og Sundhed i
Odsherred. Mlet var at inddrage naturen bde til rehabilitering, genoptrning og arbejdet med sociale interventioner.
Et af de tilbud som er blevet videreudviklet i projektet er
G med livsstilsteamet. Erfaringerne er at sundhedspersonalet har fet motivation og inspiration til at inddrage andre
elementer i gturen, end konditionstrning, at deltagerne opdager at trning ikke behver at foreg i et trningscenter,
at alle kan vre med i eget tempo og udfre velserne i det
omfang de kan samt at der opstr et godt fllesskab.

I Hastrupparken ved Kge er etableret 13 nye nyttehaver.

De ligger som en grn oase mellem lejlighedsbygningerne i
boligkomplekset. Nyttehaverne, som er hjbede i solidt tr,
er startet op i 2012 af Kge Boligselskab under projektet
Hastrupparken ser grnt. Her kombineres milj, udeliv,
fllesskab, integration, gode hjemmedyrkede rvarer, kost og
sundhed. Projektet skal bidrage til det sociale liv i omrdet og
styrke interessen for kologi og sund livsstil.

G med livsstilsteamet er Sundhedscenterets tilbud til

borgere i kommunen, som er tilknyttet Livsstilsteamet,
Rygcenteret eller Misbrugsteamet. Deltagerne mdes en
gang om ugen. Foruden gturen er der flles opvarmning
og afslutning med en kop kaffe og evt. frokost, som kan
kbes i Sundhedscafen. Deltagerne opfordres til selv at
gr to gange mere i ugens lb og til at bruge naturen som
trningsredskab i egen have, p stranden eller i skoven.
Gturen har med projekt natur og sundhed udviklet sig
til en anderledes gtur, hvor det ikke lngere kun handler
om gangdistance, tempo og konditionstrning. Nu inddrages leg og sjov, psykisk sundhed og trning af muskler
og balance. Det er ogs blevet en naturlig del af gturen
at bruge trstammer, kantsten og bakker i terrnet til
velser og at inddrage sansning af farver, lys, lyd og lugte i
skoven og elementer af mindfuldness, vejrtrningsvelser
og afspnding.
Sundhedspersonalet arbejder desuden mlrettet p at
holdene bliver selvkrende efter en periode.

Nyttehaverne bruges og passes af familier i boligomrdet.

11 familier og 16 brn er forelbig med i projektet. Der
er venteliste til flere bede og til forret udvides med 13
ekstra hjbede. Gruppen af engagerede beboere spnder
bredt over bde alder og etnisk baggrund. De yngste gartnere er Hastrupparkens unge beboere mellem 8 og 13 r,
som passer to nyttebede med hjlp fra aktivitetsmedarbejderen i Kge Boligselskab, Osama Mohamad.

Britiske studier viser, at etniske

minoriteter med ikke-vestlig
baggrund bruger naturen
mindre hyppigt.Tendensen
kan vendes, men det krver,
at man identificerer barriererne
og finder strategier til at minimere dem (Jensen, F.S., 2012).

Foruden etablering og drift af nyttebedene, er der afholdt

sund-kost arrangementer med madskole, gstekokke og
flles-spisning. Arrangementerne har resulteret i udgivelsen
af en kogebog med beboernes egne sunde opskrifter. Udover sundhedsinitiativerne har en gruppe af brn og unge
dannet en miljgruppe, der mdes en gang om ugen og
samler affald i boligomrdet.
Mlet med projektet er, at styrke det sociale liv i omrdet
og sammenholdet i de enkelte familier, at tilfre boligomrdet flere faciliteter og give det et visuelt og mentalt lft,
at gre de voksne i Hastrupparken mere synlige for deres
brn og at inspirere til en sund og bredygtig livsstil.
Nyttehaven er bygget af beboere og unge fra produktionsskolen i Kge. Der er nedsat en bestyrelse af interesserede
beboere, som har ansvar for organisering af ventelister,
indkb af redskaber, lsning af evt. opstede problemer
mv. Samarbejdsparterne i projektet er bl.a. naturvejledere
fra Det Grnne Hus, Kge Kommune, produktions-skolen,
beboerrdgiver og medarbejdere fra boligselskabet.

mere info
Udviklingsprojekt Natur og Sundhed i Odsherred.
Rapport og bilag udgivet af Odsherred Kommunes
Sundhedscenter p www.sundhedscenterodsherred.dk
(under Projekter)

mere info
http://www.kbs.dk (sg p Nyttehaver)

25

26

27

Mere Info
P www.natur-sundhed.dk finder du bl.a.:
flere eksempler p aktiviteter og projekter
for forskellige borgergrupper
henvisning til anden relevant litteratur
link til hvor du kan finde flere ideer og inspiration
kontakt til Sundhedsnetvrket

Fakta og forskning
om sundhed og natur
Friluftslivets samfundsvrdi. Oplevelser og aktiviteter
i naturen er vigtige goder af Jensen, F. S. m.fl.
Udgivet af Miljministeriet (2012).
Frisk i naturen. Et nordisk projekt.
Udgivet af det nordiske projekt Frisk i naturen
og deres samarbejdspartnere (2012).

Referencer
Adhemar, A. (2008).
Nature as clinical psychological intervention:
evidence, applications and implications.
Kandidat afhandling, Psykologisk Institut,
rhus Universitet.

Ivarsson, C.T. (2011).

Frsta och utveckla platser fr goda upplevelser. I: Ottosson, J. m.fl. Grn Entreprenr,
Naturupplevelse och hlse - forskningen visar
vgen. Sveriges Landbruks-universitet.

Bendix, M. og Gretoft, H. (2003)

Slip dem ud en vejledning om udeskole
og naturklasser udgivet af Skoven i Skolen
og Kbenhavns Kommune i 2003.

Jensen, F. S. m.fl. (2012).

Friluftslivets samfundsvrdi. Oplevelser
og aktiviteter i naturen er vigtige goder.
Udgivet af Miljministeriet.

Bentsen, P. (2010).
Udeskole: outdoor teaching and use of green
space in Danish schools. Ph.d.-afhandling.
Kbenhavns Universitet, Denmark.

Miljverndepartementet (2009).
Naturoplevelse, friluftsliv og vr psykiske helse.
Rapport fra det nordiske miljprosjektet
Friluftsliv og psykisk helse.
Miljvern-departementet i samarbejde
med Nordisk Ministerrd.

Grahn,P. (2000).
Brns Udeleg - Betingelser og betydning.
Brn og Unge.
Grahn, P. (2010).
Drfr mr vi bra I natur och trdgrd.
I: Grahn, P m.fl. Alnarpsmetoden. Trdgrdsterapi. Att ta hjlp av naturen vid stress och
utmattning. Bokfrlaget Bonnier Existens.
Herholdt, L. (2003).
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
- en undersgelse af det danskfaglige
potentiale i udeundervisningen i naturklassen
p Rdkilde Skole. Danmarks Pdagogiske
Universitets Forlag.

Mitchell, R. (2013)
Is physical activity in natural environments better
for mental health than physical activity in other
environments? Social Science and Medicine.
ISSN 0277-9536 (doi:10.1016/j.socscimed.
2012.04.012) (In Press)
Mygin, E. (2005).
Udeskoleundervisning i folkeskolen.
Et casestudie om en naturklasse p Rdkilde
Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag p yngste klassetrin i perioden
2000-2003. Museum Tusculanums forlag og
Institut for Idrt, Kbenhavns Universitet.

Ottosson, J. m.fl (2011).

Grn Entreprenr, Naturupplevelse och hlse forskningen visar vgen. Sveriges Landbruksuniversitet.
Stigsdotter, U. m.fl. (2011).
Stressed individuals preferences for activities
and environmental characteristics in green
spaces. Urban Forestry & Urban Greening,
vol 10, nr. 4, s. 295-304
Svenskt Friluftsliv (2007)
Brist p motion kostar samhllet
6 miljarder om ret. Folder udgivet
p www.svensktfriluftsliv.se
Swane, C. (2004).
Skovdagcentret Eghjorten i Hillerd
- naturens betydning for mennesker med
demens i relation til eksisterende forskning.
Rapport udgivet af Hillerd Kommune.
Szczepanski, A. (2006).
Sundhed og udendrspdagogik.
I: Akselsen, K. & Koch, B. (red.),
Sundhed, udvikling og lring:
Professionelle perspektiver p brn
og unges sundhed (s. 105-130).
Kbenhavn: Billese og Baltzer.

Naturen som kraftklla.

Om hur och varfr naturen pverkar hlsan
Udgivet af Naturvrdsverket (2006).
Publikation om fakta om friluftslivet udgivet af
Friluftsrdet (2013). In press. (Findes som pdf p
www.friluftsraadet.dk/fakta efter 20. april 2013).
SUSY Grn: Brug af grnne omrder og folkesundhed
i Danmark opsummering af et tvrvidenskabeligt
forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens
Institut for Folkesundhed. Bentsen, P. m.fl. (2011)
Skov & Landskab
Naturoplevelse, friluftsliv og vr psykiske helse.
Rapport fra det nordiske miljprosjektet
Friluftsliv og psykisk helse.
Udgivet af Miljverndepartementet
i samarbejde med Nordisk Ministerrd (2009).
Grn Entreprenr, Naturupplevelse och hlse
- forskningen visar vgen.
Af Ottosson, J. m.fl (2011).
Sveriges Landbruksuniversitet.

Dette hfte giver viden om naturens betydning for

vores sundhed og livskvalitet og inspiration og ideer
til hvordan naturen kan bruges til bedre sundhed
og trivsel for mange forskellige borgergrupper.
Aktiviteter i naturen kan bde vre stillesiddende
eller meget aktive, og de kan stimulere bde fysisk,
psykisk og social sundhed.
Hftet henvender sig primrt til alle landets
kommuner p tvrs af forvaltningerne, til mulige
samarbejdspartnere f.eks. patientorganisationer,
idrtsklubber og andre frivillige i organisations
eller privat sammenhng samt til ledere, politikere,
planlggere og medarbejdere der arbejder med
sundhed og trivsel for borgerne.