STEDSANS

Et hjem ved Sankt Joseph Klosteret

for mennesker med demens

Tilde Tolberg
Afgangsprogram 2016

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen
Institut for Bygningskunst og Kultur
Afgang vinter, 2016
Tilde Tolberg, 4258
Vejledere:
Christoffer Harlang
Nicolai Bo Andersen
Victor Boye Julebk

INDHOLD
Afst
4

prolog

demens

arkitektonisk intention
Sanserne

10

se

12

fle

14

hre

16

lugte

18

smage
Lys og farver

20

farver

22

lys og skygge

25

Sankt Joseph Klosteret

31

klosteret

33

korsgangen

35

provincialhuset

37

kirken

39

plejehjemmet
Projekt

41

metode

42

motiv

43

rumprogram

44

fremstilling

45

kilder

47

studieforlb

PROLOG
Da jeg var barn troede jeg, at mine bedsteforldre var fdt gamle. Jeg troede, at mine forldre
altid havde vret voksne og at jeg altid ville vre et barn. Jeg troede at verden omkring mig var
s lille, at den kunne vre inde i mig. Jeg troede at livet var et jeblik, der varede for evigt.
Men jeg blev ldre. Det samme gjorde alle andre.
. . .
Min mormor var en fin dame. Hun gik med pels og samlede p kongeligt porceln. Hun var
god til at stege frikadeller og bage boller, og hver morgen friserede hun alle frynserne p hendes
persiske tpper med en lille kam.
En af de sidste gange jeg besgte hende, var for et par r siden. Bordet var som altid dkket
fornemt op, nr jeg kom p besg. Der var friske blomster p bordet, og de hjemmehklede
servietter matchede den mrkebl dug. Vi havde kbt en jordbrtrte hos bageren - den med
et godt lag chokolade i bunden. Der var kaffe p kanden, og mens den gik fra kop til kop, blev
min mormor pludselig s stille. I hendes blik var det tydeligt at se, at hun forsgte at regne ud,
hvordan kagen skulle komme fra hendes tallerken og op i munden. Hun havde glemt, hvad den
lille ske til hjre for tallerkenen skulle bruges til. Da hun s hvordan vi andre gjorde, gjorde hun det
samme. Bagefter trrede hun munden i dugen og grinede.
Min mormor havde fet Alzeimers.
. . .
I takt med, at vi bliver ldre og ldre, bliver der ogs flere og flere demente. Tilstanden er ikke
et resultat af alderdom, men en risiko, der ges med alderen. Demens er derfor et voksende
samfundsproblem, som kommer til at ramme flere og flere af os. Iflge Videnscenter for Demens
vil antallet af demente danskere stige fra de nuvrende 90.000 til 160.000 i 2040. Ud af landets
mere end 84.000 ldreboliger, er blot 6000 decideret indrettet til beboere med demens.
Men hvordan skaber man et godt hjem til et menneske med s mange komplekse behov? Og
hvori ligger kunsten at skabe en institution, hvor man fler sig hjemme?

DEMENS
Demens er en svkkelse af hjernens kognitive funktioner, ud over hvad der normalt forventes
pga. alderdom. Demens er ikke en sygdom, men resultatet af sygdom. Der findes mere end
200 forskellige sygdomme, der kan forrsage demens. De hyppigst forekommende er de skaldte neurodegenerative sygdomme som Alzheimers, der er rsag til over halvdelen af demenstilfldene, og vaskulr demens, der bl.a. er forrsaget af blodpropper eller iltmangel i hjernen.
De mindre hyppige er Lewy body demens og frontotemporal demens.
Demens er en kompliceret, ubehagelig og tabubelagt tilstand, der langsomt frarver folk deres
kognitive evner, og skaber store ndringer bde fysisk og psykisk.
Frst svkkes evnen til at huske, siden evnen til at genkende, og tilsidst vil man ikke lngere
kunne genkende sit eget spejlbillede. Man mister evnen til at benvne ting, til at give udtryk
for meninger og flelser, og reagerer derfor ofte uhensigtsmssigt p forskellige situationer.
Koncentrationsevnen bliver forringet, man mister evnen til at udfre praktiske handlinger og til
at forst det, man sanser. Man mister sin stedsans, evnen til at orientere sig rumligt og fornemmelsen for tid og sted.
Normalt nr vi mder en udfordring, krydser vi den ved hjlp af en bro, der er bygget af de erfaringer, som vi har gjort os gennem livet. Hos mennesker med demens, kan disse broer nogle
gange forsvinde, men man ved aldrig hvor og hvornr dette sker. Nogle gange kan broerne
erstattes eller hjlpes p vej. Andre gange er de vk for altid.
. . .
Da jeg besgte min mormor for sidste gang inden hun dde, fandt jeg hende sovende i en
lnestol inde i fllesstuen. Jeg vkkede hende stille og sagde hej mormor, kan du se hvem der
er kommet for at besge dig? Min mormor smilede, og s glad og begejstret ud for mit besg.
S svarede hun jamen, det er jo Palle!. Senere i samtalen spurgte hun mig, hvordan det gik i
Kbenhavn, og derfor vidste jeg, at en lille del af mig stadig gemte sig i hendes hukommelse.
Det blev jeg glad for.

Demens er afledt af det latinske ord de-mens og

betyder sledes oprindeligt af-sind (afsindig).

Ankomst gennem muren der omkranser klostergrunden, 1:250

Provincialhus
mellemgang
Kloster

ARKITEKTONISK INTENTION
Nr det fles oplivende og helende at g en tur i skoven, akkurat som bgen er sprunget ud,
skyldes det, det konstante sammenspil mellem alle vores sanser.
Jeg tror p, at det er det samme der sker, nr vi oplever god arkitektur eller fler os hjemme et
sted.
Enhver betagende arkitekturoplevelse involverer mange sanser; rumlighed,
stoflighed og strrelsesforhold mles bde med jnene, rerne, nsen, huden,
tungen, knoglerne og musklerne. Arkitekturen bekrfter vores tilstedevrelse,
menneskets oplevelse af at vre i verden, som grundlggende er en oplevelse
af selvet.
Juhani Pallasmaa

Det er igennem sanserne at vi oplever verden, og mrker vores egen tilstedevrelse. Personer
med demens har i hjere grad en nedsat evne til at sanse og til at mrke egen krop. Netop derfor
er det s vigtigt, at skabe en arkitektur, der stimulerer sanserne og som kroppen kan relatere sig
til. En arkitektur, der forstrker oplevelsen af kroppen og den grundlggende flelse af at vre
i verden. Ved at vre bevidst om vores sanseindtryk, og hvad der sker med dem nr vi bliver
ldre, vil man aktivt kunne artikulere dem gennem arkitekturen.
Mit afgangsprojekt tager udgangspunkt i matriklen ved Sankt Joseph Klosteret, hvor jeg, med
afst og i relation til klosteret, vil addere et hjem for menensker med demens. Jeg vil igennem
mit projekt undersge hvordan sanserne, lyset og farverne pvirker os gennem arkitekturen,
og herigennem bruge det som et redskab til at afhjlpe de problemstillinger, som er en del af
hverdagen for mennesker med demens. Jeg har ikke en intention om at skabe et hjteknologisk
hjem med trygflsomme gulve og satellit gpser. Min intention er at bruge arkitekturen som et
analogt redskab, til at skabe rammerne om et trygt og vrdigt hjem.

AT S E
Synet opdeles overordnet i et centralt syn og et perifert syn. Det perifere syn hjlper os med at
aflse bevgelser og orientere os. Det integrerer os i rummet og omgivelserne omkring os, uden
at vi behver nrstudere det. Det centale syn stiller skarpt p omgivelserne, s vi ser detaljer,
farver og former, men samtidig skubber det fokuserede syn os ogs ud af rummet og reducerer
os til tilskuere. Det periferere syn, er derfor mindst lige s vigtigt som det centrale syn, for at
opleve og forst et rum. jnene kan p afstand fortlle os, om facadens rytme, gentagelse eller
variation. jenene aflser rummets bevgelse, fortller os hvor dren er, og srger for, at vi
ikke snubler over drtrinet. Vi bruger flesansen til at mrke kroppens tyngde, men synet til at
finde balancen.
Vi kobler vores synsindtryk sammen med funktioner og steder. Komfuret fortller os, at vi er i
kkkenet, og vi forbinder den murede facade med at vre ude. Det kan derfor vre forvirrende
for en person med demens, hvis denne facade pludselig er inde. Det kan endda f den gamle
arbejdsmand, som var vant til at sl en streg op ad muren i frokostpausen, til at gre det samme
indenfor. Det er jnene, der fortller os, hvordan verden ser ud, og hvordan vi skal agere i forhold
til den.
Hvis tingene ikke er synlige, kan det vre svrt for personer med demens, at overskue rummene
og orientere sig, da deres stedsans og rumopfattelse bliver kraftigt reduceret. Hvis ikke dren til
toilettet er synlig bde fra sovevrelset og stuen, kan det vre svrt selv at finde derud. Hvis
ikke fllesstuen er synlig nr man gr ud p gangen, findes den nok heller ikke, og hvis alle dre
er ens, hvilken dr er s den rigtige? Glasset opfattes hos nogle som ingenting, og vinduer kan
derved blive forvekslet med bninger eller dre. Nogle kraftige mnstre kan opleves som insekter
eller snavs, og kan derfor skabe forvirring eller uro. Mange med demens har ofte hallucinationer,
og bliver bange nr de ikke forstr, hvad de ser i deres omgivelser. Store glaspartier der blnder,
mrke kroge, moderne teknologi som de ikke forstr og deres eget spejlbillede, som de ikke
lngere kan genkende.
I virkeligheden deler de demente mange af de samme synsproblemer med andre ldre, forskellen er bare, at de demente har svrt ved at fortolke det de ser.

10

AT F L E
Flesansen kaldes ogs berringssansen eller den taktile sans. Huden aflser materialers stoflighed, tyngde og temperatur med en uhrlig stor prcision, og giver kroppen information om
tekstur, form og strrelse p objekterne, der er i vores omgivelser. Man kan betragte flesansen,
som den ubevidste side af synet. Vores jne berrer fjerne overflader, konturer og kanter, og den
ubevidste flesans afgr, om oplevelsen er behagelig eller ubehagelig. Flesansen er den sans,
der relaterer sig til arkitekturen i 1:1. Det er herigennem, at kroppen aflser materialernes tekstur,
form og fotlling.
Det er rart at gribe om et blankt drhndtag, der vidner om de tusindvis af hnder,
der har bnet dren fr os; denne blankhed fra mange rs brug er blevet et billede
p velkomst og gstfrihed. Drhndtaget er bygningens hndtryk.
Juhani Pallasmaa
Bygningens trovrdighed og relation til kroppen bliver forstrket, hvis vi kan se og mrke hvordan kroppen har pvirket den, bde over tid i form af slid af patina, men ogs hvordan den som
udgangspunkt og i sin tilblivelse, er blevet skabt af menenskehnder.
Flesansen har ogs stor betydning for vores flelse af at bo og fle os hjemme. Vi sger
automatisk efter hjrner og kroge, som vi kan stte os behageligt til rette i, og hvor vi kan fle os
omsluttet og trygge. Der er en nr sammenhng mellem huden og flelsen af at vre hjemme.
Oplevelsen af hjemmet er grundlggende en oplevelse af intim varme og tryghed. Den varme
zone omkring kaminen er derfor stedet med den strste intimitet og velvre.
Nr hukommelsen hos demente svigter, bliver flesansen utrolig vigtig i forbindelse med erindring
og hukommelse, da vi husker lige s meget med kroppen, som med hjernen. Flesansen er med
til at skabe indre billeder og associationer, til rum og steder vi fr har oplevet.

12

AT H R E
Alt nder fred og ro; det eneste der bryder stilheden, er lyden af det kogende
vand i jernkedlen. Kedlen synger smukt, for der er anbragt nogle jernstykker i
bunden af den, der frembringer en mrkelig melodi ligesom ekkoet af et vandfald indhyllet i tgedis eller et fjernt hav, hvis blger brydes mod klipperne, eller
en storm, der fejer gennem bambusskoven, eller vindens susen i fyrretrerne
p en fjern bakketop.
Kakuzo Okakura, The book of Tea

Hrelsen understtter og artikulerer oplevelsen og forstelsen af et rum. Den er med til at danne
en serie af billeder p nethinden og skabe associationer til genstande, begivenheder, og vkke
andre sanseindtryk. Hrelsen er med til at definere strrelsen p det rum vi befinder os i, og
bevgelserne omkring os. Larmen fra det bne vindue gr os bevidste om gaderummet udenfor,
ekkoet af lydene fra fortorvet fortller os, at gaden er smal og lang, og fuglenes skrppen giver
os en fornemmelse af hjde.
Enhver bygning og ethvert rum, har sin egen karakteristiske lyd, som kan vre intim eller monumental, gstfri eller fjendtlig. Akkustikken kan fortlle os, om gulvet er marmorbelagt eller
lavet af tr, om der er hjt eller lavt til loftet, og om det er et stort eller lille rum. Lydene brydes
i et mbleret og beboet hjem, og den behagelige akkustik giver os en flelse af ro og tryghed.
Akkustikken i et umbleret hjem, vil vkke en flelse af tomhed og virke afvisende.
Ligesom de andre sanser bliver pvirket af forstelsen og fortolkningen af det demente oplever,
bliver hrelsen det ogs. Pludselig bliver det svrt at kunne forst, hvor lydene kommer fra, og
hvad de er blevet skabt af. Derfor kan en dr der smkker, lyde som et skud fra en pistol eller
lyden fra fjernsynet kan virke skrmmende og angstfremkaldende, hvis den ikke kan identificeres. Materialernes lydabsorbering, lydenes oprindelse og rummenes akkustik bliver derfor vigtigt
for, at personen med demens kan sortere i lydene og derved forst det hrte.

14

AT L U G T E
Der skal kun otte molekyler af et stof til at give os en duftimpuls i en nervespids, og vi kan opfatte
mere end 10.000 forskellige lugte. Det mest varige minde om et sted er ofte lugten.

Jeg kan ikke huske, hvordan hoveddren i min bedstefars bondehus s ud,
men jeg husker, hvordan dens vgt gjorde modstand, og hvordan dens overflade var arret af rtiers brug, og frst og fremmest mindes jeg den duft af
hjemme, der ramte mit ansigt som en usynlig vg p den anden side af
dren. Enhver bolig har sin srlige duft af hjemme.
Juhani Pallasmaa

Lugteindtryk kan huskes og har indflydelse p vores tankevirksomhed, flelser og hukommelse.

Vi elsker alle den friske luft og duften som rammer os nr vi bner et vinue. Det kan vre duften
af regn, der fremhver lugten af asfalt eller duften af havens blomster der lige er sprunget ud og
som minder os om, at det snart at forr.
En bestemt duft kan f os til ubevidst at vende tilbage til et rum eller et sted, som synet fuldstndig har glemt; det kan vre lugten af tr, der minder os om de gode stunder i sommerhuset
eller duften af krydderier der sender os tilbage til maroccos hektiske gader, hvor vi

pludse-

lig kan genkalde os de snrklede gadeforlb og det pulserende liv p markespladsen. Nsen
vkker et glemt billede, og vi hensttes til en livagtig dagdrm. Nsen fr jnene til at huske.

16

AT S M AG E
Vi er udstyret med omkring 10.000 smagslg, der hver er dannet af 50 til 150 smagsreceptorer
der findes p tungen, bagtungen, i ganen og i larynx, hvor stemmen dannes. Disse smagslg kan
differentiere mellem fem forskellige smage: salt, surt, sdt, bittert og umami.
Smagssansen hrer uadskilleligt sammen med de andre sanser, deraf ordsproget at spise med
jnene - bare ved at lse restaurantens menukort, kan vi smage og forestille os hele middagen
foran os. Visse farver vkker ogs vores smagssans. Nr vi bner for slikposen, ved vi instinktivt,
at de gule vingummier smager af citron og de rde af jordbr eller kirsebr.
Det kan dog vre svrt at stte ord p koblingen mellem smagssansen og arkitektur, men hver
gang vi trder ind i et rum, bliver vi ramt af en ny lugt. Lugtesansen og smagssansen er tt
forbundet, og hver gang vi lugter, stimuleres smagssansen ogs - derved kan man sige, at de
fleste rum ogs fr deres egen smag.
Nogle materialer, former eller visse overflader vkker dog ogs fornemmelser i munden. En
smukt poleret flise af sten eller marmor, bliver ubevidst sanset med tungen. Selv mrker jeg en
kold fornemmelse i munden, og den spejlblanke overflade der reflekterer rummets lys, minder
mig om, at jeg er trstig. Nr jeg kigger p en radiator, kan jeg ogs genkalde smagen af jern.
Den kender jeg kun, fordi jeg som barn i smug smagte p en radiator. Denne sanseoplevelse
stammer oprindeligt fra vores orale udgangspunkt, hvor man som barn skulle smage p alt. Man
kan derfor ogs sige, at det arkitektoniske rum har sin oprindelse i mundhulen.
ldre mennesker har desvrre ogs ret, nr de siger, at maden ikke smager som i gamle dage.
Vores lugtesans bliver drligere med alderen, og derfor smager maden ikke lige s godt som i
de gode gamle dage.

18

kkkenbl
duebl
grbl
lavendel
petroleumsbl
kkkengrn
grnjord
stvgrn
emerald grn
hollandsk grn
guldokker
lys guldokker
gammel rosa
lys jernoxidrd
jernoxidrd

citron gul
elfenben
kridt, varm
kold gr, lys
kold gr, mrk
samme kulrtone,

Denne side viser en oversigt over udvalgte

men forskellig

pigmenter og klassiske blandingsfarver,

farveluminans

som horisontalt er inddelt i kulrtoner og

vertikalt i farveluminanser.

forskellig kulr-

(OBS gengivelse af pigmenter i tryk vil

tone og forskellig
farveluminans

aldrig vre fuldstndig korrekt).

forskellig kulrtone, men samme

farveluminans

19

FA RV E R
Farver har stor betydning for vores sindstilstand og velvre. De stter kulr p tilvrelsen, og
pvirker vores sanser. Farver kan vkke minder og give os associationer til vores vrige sanser,
ssom flesansen og smagssansen. Vi bruger faverne til at udtrykke vores identitet og flelser,
f.eks. ved at male vores stue grn eller bruge bestemte farver i et maleri.
Sttes farverne op imod hinanden, opleves de forskelligt. En lys genstand vil f.eks. virke lysere
p en mrk baggrund end p en lys. En grn genstand ser ogs forskellig ud alt efter, om den er
anbragt p en bl, rd eller gul baggrund. En mrk genstand vil desuden virke mindre end en lys
genstand, selvom de har den samme strrelse.
I den perifere del af synsfeltet, som har meget stor betydning for bde synet og opfattelsen af
bevgelse og rum, opfatter vi kun luminanser. Jo mere mttede farverne er, og jo strre luminansforskellen er mellem farverne, desto mere synlig er kontrasten. En kontrast er ogs effektiv,
nr den bestr mellem en mrk og en lys farve, dvs. hvor farverne har forskellige luminanser. Hvis
man kniber jnene sammen, eller konverterer farverne til grtoner, vil man tydeligt kunne se luminanskontrasterne. I et meget lyst rum med hvide vgge, kan lyshedskontrasten til de mbler der
er i rummet blive s stor, at tingene helt mister deres kulrintensitet. P Fborg Museum, har de
kalket vggene i kraftige farver, netop for at fremhve farverne i malerierne. Sttes farverne eller
genstandende op mod deres komplimentrfarver, trder de tydeligere frem i deres omgivelser.
Det er det samme der sker, nr den okkergule mur, mder himlens ultramarinbl.
I lbet af dagen pvirkes farverne af solens lys. Et hvidt rum fremstr derfor ikke altid som hvidt.
Farven afhnger af lysets, og derved ogs skyggens, farve, som ndres fra solen str op, til
solen gr ned. Farve kan derfor ikke opleves uden lys. Det betyder, at jo mindre lys, jo svagere
opleves farven. Det er ogs derfor, at vi oplever natten i grtoner.
jets evne til at se og opfatte farver bliver svagere jo ldre vi bliver. Det samme glder for
personer med demens, hvis kontrastflsomhed ogs bliver forringet. Derfor betyder farvekontraster og farvernes luminanskontrast utroligt meget, nr det glder om at kunne skelne
mellem de forskellige farver. Farvekontrasten har betydning for forstelsen af, hvad man ser, fordi

20

farver ogs indeholder koder, som anvendes i vores omgivelser. Luminanskontrasten er vigtig,
fordi den hnger sammen med vores evne til at opfatte dybde og bevgelse.
Farver tiltrkker vores opmrksomhed, og kan derfor bruges til orientering, og til at skabe
genkendelighed. Jeg bor i et hus med en bl facade - en flot bl, der ikke ses i resten af gaden.
Nr jeg krer p min cykel, kigger jeg efter den bl farve - nr jeg kan se den ved jeg, at jeg
nsten er hjemme.
Farver er ogs et effektivt hjlpemiddel for demente til at finde vej og genkende steder. De
fleste plejehjem indeholder utroligt mange dre, hvilket gr den demente forvirret og urolig. Dette
problem kan bl.a. afhjlpes ved at afstemme drene, til f.eks. rengringsrum, personalerum og
opbevaringsrum, i samme farve som baggrunden, s de ikke ses. Deres egne dre, br derimod
vre ijenfaldende, s de ikke tager fejl og gr forkert. Farverne kan her vre med til at hjlpe
dem med at finde hjem, og samtidig forstrke deres personlige identitet. Selv at kunne finde
hjem, skaber flelsen af tryghed og hjemlighed.
Ved at fremhve rummenes former med farver eller luminanskontraster, kan man desuden
underbygge rumfornemmelsen, og mindske rumforvirring. Hvide vgge fr rummet til at flyde ud,
mens farven er med til at holde p rummet. Overflader ssom lofter, vgge, dre og gulve br
adskille sig fra hinanden i farvekontrast og farveluminans. Det samme glder for vigtige detaljer
som hndtaget p dren, hndlisten, fodpaneler og lyskontakten. Man kan bruge farverne til at
understrege hvad der er stort og hvad der er smt, men ogs hvad der er op og ned.

21

LYS O G S K YG G E
Lyset har en oplftenede virkning p os. Det giver os energi og glde, og skaber en flelse af
tilstedevrelse. Vi kan ikke leve uden solens lys, og vi kan ikke se uden lys. Vi bliver draget af
lyset, og hvis vi selv kan vlge, foretrkker de fleste at sidde tt ved vinduet. Lyset kan ikke
optrde uden skygge. Det er skyggen der gr, at vi kan se former og afstande prcist. Uden
skygge ville lyset optrde som n stor tge uden former og dybde. I solskin fremhves husets
relief, rummets strrelse og vinduets profil. jets mde at arbejde p, er at skelne mellem lys og
skygge.
Den klige og forfriskende skygge under et tr eller en solstrles krtegnende
varme bliver til oplevelser af rum og sted.
Juhani Pallasmaa

Lyset er med til at fortlle os, om det er dag eller nat, om vi skal sove eller vre vgne. Tidspunktet for, hvornr vi modtager lys er utroligt vigtigt, da det bde kan underbygge dgnrytmen
og modarbejde dgnrytmen. Lys tidligt om morgenen fremmer trthed og svnbehov nste nat,
imens lys sent p dagen og om aftenen forsinker trthed og svnbehov, og kan dermed virke
kontraproduktivt rent sundhedsmssigt. For lidt svn betyder drligere restituering og get risiko
for sygdom. Lys kan alts bde understtte dgnrytme og sundhed, men ogs underminere
1

begge dele.

Nr vi bliver udsat for lys, hmmes produktionen af svnhormonet melatonin. Melatonin udskilles
fra koglekirtlen og definerer det, som kaldes den biologiske nat. Samtidig stimulerer lyset dannelsen af serotonin. Serotonin er et lykkehormon der er med til at regulere humr, appetit, glde
og hukommelse, og er et af de vigtigste hormonstoffer mod depession. Serotonin og melatonin
2

gr hnd i hnd, da serotonin omdannes til melatonin, nr det bliver mrkt. Det hnger ogs
sammen med, at vi ofte er mere trtte og sover dybere om natten, efter en lang dag udenfor i
sollyset - jo mere serotonin, des mere malatonin, og omvendt.
Tidpunktet for udsttelsen af lys er derfor helt essentielt. Lys i tidsrummet mellem kl. 6.00 til
kl. 18.00 fremrykker svnperioden, imens lys i tidsrummet kl 18.00 til kl 6.00 forsinker svn-

22

perioden. Begge af disse hormoner bliver stimuleret af det kortblgede bl lys, ogs kaldet
himmellyset. Det ses ofte, at dgnrytmen forstyrres jo ldre vi bliver. Det skyldes, at jet ikke i
samme omfang lukker det kortblgede bl lys ind, da hornhinden med alderen guldnes.
For demente spiller lys en ekstra stor rolle. Udover at der sker det samme med jnene som hos
andre ldre, mister de ogs deres fornemmelse for tid. Derfor har de i langt hjere grad brug
for lyset til at fortlle dem, hvornr det er nat og dag, og samtidig hormonstoffet melatonin, til at
opretholde dgnets naturlige rytme. Dertil kommer, at opimod halvdelen lider af en depression.

Hos nogle demente ses en agiteret depression, hvor uro, rastlshed, irritabilitet og vredladenhed
er mere fremtrdende, end de klassiske depressive symptomer med tristhed og nedtrykthed.
Pvirkningen af hormonstoffet serotonin er derfor vigtig, i forebyggelsen mod depression. Bygningens orientering og den rette placering af vinduerne, spiller sledes en vigtigt rolle, for at udnytte dagslyset og det vigtige himmellys optimalt. En anden grund til, at personer med demens
bytter om p dag og nat, kan vre angsten for mrket. Derfor er der nogle der er vgne hele
natten, og frst sover nr det er lyst og de kan hre liv omkring dem. Det kan derfor i nogle
tilflde vre ndvendigt, at have en vgelampe i form af en lille bordlampe, som giver tryghed
om natten.
Der er derfor mange fordele ved, at arbejde med vinduets placering og at indtnke lyset i arkitekturen. Dog skal man vre opmrksom p, at direkte sollys kan virke blndende, eller skabe
for store kontraster mellem lys og skygge. Hos personer med demens oplever man bl.a. nedsat
dybdeperception hvilket gr, at mrke skygger eller flader i gulvet kan opfattes som huller eller
niveauforskelle. Samtidig kan lyset opleves som vand, hvis det rammer en blank overflade.

23

SANKT JOSEPH KLOSTRET

Klosteret er beliggende p ydre sterbro tt ved Svanemllen station, og omkranses af Vangehusvej, Svanemllevej, Rosbkvej og Strandvejen. Nord for klosteret ligger Kbenhavns
Pdagogseminarium, og mod vest den iranske ambasade. I omrdet omkring klosteret,
finder man ldre villabebyggelser og enkelte bebyggelser med rkkehuse. Der er umiddelbart
ingen sammenhng mellem klosteret og de andre bygninger langs Strandvejen. Hjde- og
strrelsesmssigt, kan klosteret genfindes i andre bygningsvolumener, men ellers fremstr det
som et veldefineret og enkeltstende anlg, der brer prg af, at det oprindeligt er opfrt i et
langt mere bent landskab med udsigt over Svanemllebugten.
Klosteret bestr af en kirke, et kloster, et provincialhus og et plejehjem. Grunden er ialt p
10.102 m2 og afgrnses af en mur med en oprindelig og en nyere portbning mod Strandvejen.
Bygningen er vurderet som bevaringsvrdig.
Sankt Joseph Sstrene tilhrer oprindeligt et fransk katolsk ordenssamfund, som blev grundlagt
i Syd-Frankrig i 1650. I 1856 kom sstrene til Danmark, hvor de gjorde sig synlige i deres arbejde
med isr syge og ldre. Sankt Joseph Klosteret blev opfrt i 1904 af arkitekt Christian Mandrup
Poulsen, hvorefter det i 1970 blev udvidet med et plejehjem i n etage. Idag bor der 7 sstre i
klosteret og 18 ldre plejekrvende sstre p det tilhrende plejehjem. Derudover udlejes en del
af lokalerne til pdagog seminariet, samt 14 af vrelserne til kvindelige studerende.
I takt med at antallet af sstre de seneste r har vre faldende, valgte man ved rskiftet 2015,
at slge klosteret til Lejerbo Kbenhavn og Kbenhavns Kommune. Her er planen, at Lejerbo Kbenhavn, Sankt Joseph Sstrene, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Kbenhavns
Kommune vil g sammen om et projekt, der skal skaffe ca. 20 seniorboliger og ca. 100 nye
plejeboliger. Deres planer er, at fjerne de nuvrende plejeboliger og i stedet opfre et moderne plejehjem, hvor sstrene senere vil blive genhuset. Klosteret bevares, men skal gennemrenoveres og bl.a. skabe rammerne om de kommende seniorboliger. Planen er, at kirken skal
indg i kulturelle forml, og fungere som samlingspunkt for kvarteret. Det fremtidige projekt
indledes med en indbudt totalentreprisekonkurrence, og det frdige byggeri forventes indflytningsklart ved rsskiftet 2019 / 2020.
Disse fremtidige planer vil ikke danne grundlaget for min opgave, men vil blive brugt som
inspiration.

25

26

Situationsplan, 1:750
1

ankomst gennem muren der omkranser sitet

cykelskur

parkeringsplads

hovedindgang, ny tilbygning fra 1970 (tilbygning udgr)

kloster, 1904

klostergrd og korsgang, 1904

kirke, 1904

sakristi, opfrelsesr vides ikke

plejehjem, 1970 (udgr)

10

mellemgang, ny tilbygning fra 1970 (tilbygning udgr)

11

provincialhus, 1904

12

skur
Grundareal 10.102 m2

27

12

8
7

9
6
4

5
10
1
11

28

3
2

Facade mod st, 1:250

Provincialhuset
mellemgang, med bekldning og udhng fra 1970
Klosteret, med hovedindgang fra 1970
Kirken

KLOSTERET
Klosteret bestr af et firlnget bygningsvrk opfrt i tre etager. Kirken udgr den fjerde lnge,
som fr klosteret til at lukke sig omkring en klostergrd med en korsgang. Hele Klosterets udformning er enkel og harmonisk, med facader i rd blank mur i krydsforbandt, og saddeltag
bekldt med skifer. P begge sider af tagryggen, ses en lang rkke karnapper med klverbladsbuer i grntmalet tr. Det vides ikke, om dette er den originale farve.
I klosterets facade ses en utrolig hj detaljering i murvrket. En af de mest fremtrdende detaljer
ses omkring vinduerne. Disse indrammes af murede relieffer udformet i spidsbuer, udfyldt med
forskellige mnstre i tegl. Vinduerne er i tidens lb blevet udskiftet fra trvinduer til plasticvinduer,
p nr nogle enkelte vinduer p verste etage. Klosterets tekniske tilstand fremstr overordnet
set god. Dog har hele klosteret gennem de sidste mange r gennemget en del indvendige
renoveringer, og det er derfor kun f af rummene, der str tilbage i deres oprindelige stand. Nedhngte lofter, moderne skillevgge og linoleumsguvle ses i de fleste af rummene. I forbindelse
med opfrelsen af plejehjemmet i 1970, fik klosteret ogs en ny hovedindgang. De mest originale
og velbevarede rum, er trappeopgangene. Her er gulvene belagt med terrazzo, som brydes af
en mosaikfrise. Gelnderet er udskret i tr og undersiden af trappen er udfrt med hvlv i
trappetrinenes takt. De fleste steder finder man stadig de originale fyldningsdre.
Da jeg bevgede mig rundt i klosteret, blev jeg hurtigt bevidst om lysets diversitet. Nogle steder
var lyset bldt og roligt, og andre steder kraftigt og nsten dramatisk. Lyset understregede
rummenes karakter og husets detaljer; fyldningsdrens profil, gelnderets svaj og terazzogulvets spil, som er nogle af de elementer, der er med til at bevare klosterets oprindelige historie
og atmosfre. Desvrre virker de nyere plasticvinduer fremmede i forhold til resten af bygnigens
udtryk og fr klosteret til at miste sin autencitet. Vinduerne virker kunstige og klodsede, og vil ikke
kunne flge med resten af facadens patinering. Det samme glder for den nyere hovedindgang.
Her virker det som om, den er taget ud af en anden kontekst, og placeret tilfldigt p klosterets
stside. Dog er den gamle indgang kun blevet pakket ind, og str derfor delvist stadig i sin
originale form.
I min opgave vil jeg bevare klosteret, men en restaurering vil ikke indg. Mine anbefalinger er,
at hovedindgangen fres tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, og at vinduerne udskiftes til
trvinduer. Derudover br alle restaureringer udfres nnsomt, og med respekt for den oprindelige arkitektur, historie og detaljering.

31

32

KO RS G A N G EN
Korsgangen lgger sig ind i resten af bygningskroppen og binder klosteret sammen. Den bestr
af en indvendig buegang med hvidkalkede krydshvlv, der holdes op af dvrghalvsjler i mrk
granit. Korsgangen skaber en direkte forbindelse mellem de tre lnger og kirkerummet, og oven
p korsgangen i den nordlige ende dannes en tagterrasse. Detaljerne i murvrket og variationen
af teglens mnstre, ses tydeligt i klostergrden, hvor de kommer i jenhjde. Det indre grdrum
blev frhen brugt som gravplads for hjtstende nonner og provincialpriorinder. Nu fremstr den
som en flisebelagt grn oase med beplantning.
Der opstr et fint spil i kontrasten mellem den rene kalkede flade og den taktile rde tegl. Den lyse
korsgang understreger sit forlb og skaber en forbindelse/overgang mellem ude og inde. Teglens
detaljering giver facaden liv og refererer til den haptiske skala. Korsgangens lethed, fremhver
grdens tyngde, og man efterlades med en flelse af ro og stilhed. Korsgangen og klostergrden
er med til at give stedet en markant karakter, og str som et af de vigtigste elementer for stedets
arkitektur og historie. I min opgave bevarer jeg korsgangen, og vil bruge dette karakteristiske
sted, som inspiration og reference i mine arkitektoniske overvejelser.

33

34

PROVINCIALHUSET
Klosteret bliver i den sydlige ende forbundet med provincialhuset, som er opfrt i to etager. Huset
str i rd blank mur i krydsforbandt ligesom resten af klosteret. Her bor provincial priorinden,
den hjeste myndighed indenfor ordenen i den pgldende provins. Husets vinduer og facaderytme bliver en gentagelse af klosterets, og fremstr, i samspil med resten af klosteret, som en
helhed. Huset omkranses af en klosterhave, som er grn og frodig. Haven vender mod syd, og er
derfor solrig det meste af dagen. Klosteret og provincialhuset er forbundet af en mellembygning
i blank mur, med en port der skaber en forbindelse til haven p den anden side. Samtidig med
plejehjemmets opfrelse, bekldte man mellemgangen og byggede et udhng. Under bekldningen findes porten og det originale murvrk dog stadigvk.
Bygningens strrelse bryder med resten af klosterets monumentalistiske bygningskrop. Skalaspringet skaber en nrhed og tryghed, i kraft af kroppens relation til den mindre skala. Klosterhaven omfavner huset, og skaber sm grnne lommer med mulighed for ophold. Det lille grsareal syd for huset, fr en til at fle, at man er p besg i en have hos en man kender. Den grnne
have der omkranser provincialhuset, er en stor kvalitet p stedet, og der br derfor tages hjde
for bevarelsen af havens beplantning og trer i lige s hj grad, som til klosterets historie og
arkitektur.
I min opgave vil jeg bevare provincialhuset, men en restaurering vil ikke indg.

35

36

KIRKEN
Kirken er placeret i den nordlige del af klosteret, og karakteriserer sig ved det runde vindue
med et glasmaleri i stgavlen. Stilen er gotisk, og vinduerne, samt indgangspartiets udforming,
er spidsbuet. Kirkens facade er ligesom klosteret udfrt i rd blank mur i krydsforbandt med
strmskifte i gavlen. Fra kirken er der en direkte forbindelse til klosteret og klostergangen, samt
plejehjemmet. Kirkens stfag er delt i to etager, hvoraf den nederste del udgr et vbenhus,
og den verste orgelpulpituret. Resten af kirkerummet er i fuld hjde og dkket af krydshvlv.
Vggene og hvlvingerne er hvidkalkede, bortset fra gjordbuer og pilastre, som er i rd blank
mursten, samt drene som er grmalede. De samme farver gr igen i gulvets mosaikmnster,
som bestr af kvadratiske klinker i flere strrelser.
Kirkens alter, lsepult og tabernakel er senere blevet udskiftet med kannelerede sokler udfrt
i tr. Alle tre dele er placeret i koret. Over alteret hnger et trkrucifiks. Skibets bnke er de
originale i lakeret tr med rde hynder. Under de hjtsiddende vinduer er vggene i bde skib
og kor forsynet med en frise af dvrghalvsjler forbundet med klverbladsbuer. Fra loftet hnger
der timeglas formede lamper i brstet stl, som er af en nyere dato. Det brstede stl springer
i jnene og skiller sig ud i forhold til resten af kirkens materialer. Alle kirkens vinduer har fet forsatsruder p ydersiden. Ellers har kirken kun gennemget enkelte restaureringer, og str derved
hovedsageligt som den oprindeligt var tnkt. Kirken er vedligeholdt og den tekniske tilstand
overordnet set god. Dog er der fundet asbest i kirkens kor, i forbindelse med en restaurering af
gulvet.
Udefra bliver kirkens hovedindgang tydeliggjort og fremhvet af murens relief. Solens lys fr
relieffet til at trde tydeligt frem, og indgangspartiet synes strre og dybere end frst antaget.
jet drages af det runde vindue i gavlen, som to blikke der mdes. Forsatsruderne lgger sig i
vinduesnicherne som en hinde, og skaber en distance til de oprindeligt glasmalede vinduer, og
kirken mister derved noget af sin plasticitet og autoritet. Indenfor bliver kirkens kalkede hvlv
understreget af de rde tegl, der fremhver loftets form og konstruktion. Blikket drages af de
store vertikale glasmalerier, der trkker et farvet lys ind i kirkerummet. Kirkens mange detaljer,
lader blikket g p opdagelse, og skaber samtidig en flelse af nrvr. Kirken er bevaringsvrdig, og vil indg i min opgave, som et kulturelt og flles samlingpunkt.

37

38

PLEJEHJEMMET
Plejehjemmet er opfrt i 1970 af arkitekt Arne Madsen. Bygningen rummer 29 plejeboliger fordelt p n etage, og kan derfor ikke ses fra vejen. Plejehjemmet er placeret nord for klosteret,
og danner et indre grdrum i samspil med kirken. Fra plejehjemmet er der direkte adgang ind
til kirken. Plejehjemmet er opfrt som en built up konstruktion med fladt tag, bygget i rd blank
mur, som hviler p en sokkel i cement. Facaden der vender vk fra grdrummet, har kun sm
vertikale vinduer, og virker derfor lukket udadtil. Indadtil bner den sig op med strre vinduespartier. Plejehjemmet er bygget ligesom mange andre plejehjem i 70erne; de lange mrke gange
er dominerende og rummene lever ikke op til nutidens krav om tilgngelighed og indretning af
plejehjem. Der er fundet asbest i bygningen, og plejehjemmet er ikke bevaringsvrdigt.
Plejehjemmet virker i sit arkitektoniske formsprog fremmed i mdet med klosteret. De to bygningskroppe er uforenelige, og den sammensmeltning der sker i forbindelsen til kirken, virker
nsten gudsbespottende. Dog sker der noget interessant i det indre grdrum, som plejehjemmet skaber i samspil med kirken. Her optrder kirkens facade som grdrummets bagmur, og
fremhver derved kirkens magt og menneskets underlgning af Gud.
Plejehjemmet indgr ikke i min opgave, og da jeg ikke anser det for bevaringsvrdigt, vlger
jeg helt at fjerne det.

39

40

METODE
Med afst i klosterets historie, vil jeg integrere Sankt Joseph Klosteret i en moderne sammenhng, og p klostergrunden addere et hjem for mennesker med demens. Jeg vil fjerne
det nuvrende og utidssvarende plejehjem, men inddrage resten af stedets historie og rumlige kvaliteter i mine overvejelser omkring bygningens placering, arkitektoniske formsprog og
materialevalg. Jeg vil lade sanserne, farverne og lyset interagere i et holistisk greb, og herigennem
bruge arkitekturen som et analogt redskab til, at skabe rammerne om et trygt og vrdigt hjem.
Projektet deles op i tre faser: Blik, Kast og Projekt.
Blik
Frste fase tager afst i programmets analyse og vrdistning, samt programmets redegrelse
af sanserne, farverne og lyset. Projektsitet og klosteret undersges yderligere gennem tegning,
fotoregistrering og arkivstudier. Igennem studier og referencer til klosterets historie som institution, dannes et historisk grundlag, som vil blive brugt i projektets videre udfrelse.
Kast
Anden fase tager udgangspunkt i undersgelser, overvejelser og registreringer fra frste fase.
Her udvikles der et udkast til projektets udformning, placering og arealomfang.
Projekt
Tredje fase er en videreudvikling af anden fase. Her prciseres intentionerne i et sammenhngende arkitektonisk forslag.

41

MOTIV
Jeg vil igennem mit projekt forholde mig til tre skalaer; Landscape, Stillife og Portrait. Til hver
skala knytter jeg tre begreber, som hver isr har fokus p sin egen problemstilling.
Landscape | 1:500 | Bevgelse
Begrebet relaterer sig til den store skala, og bevgelsen rundt i huset. Fra at ankomme og til at
finde hjem. Ordet knytter sig til den hvilelse vandring som ses hos nogle demente, og til vigtige
problemstillinger som orientering, genkendelighed og stedsans.
Stillife | 1:50 | Ophold
Begrebet refererer til det enkelte rum, til boligen og boligens udformning. Ordet knytter sig til
kroppens aflsning af rum, og til den dementes rumforvirring og behov for overskuelighed. Boligen skal vre et sted hvor man fler sig tryg, og hvor man kan trkke sig tilbage hvis man har
brug for at vre alene.
Portrait | 1:5 | Ro
Ordet knytter sig til begreber som ophold, nichen og vinduet. Det er her man oplever den nre
skala og hvor kroppen og sanserne relaterer sig til bygningen i 1:1. Det er her den demente
trkker hen, hviler sig eller finder ro. Selve vinduet skaber en forbindelse mellem ude og inde,
og vinduets placering og orientering, har stor betydning for lysets pvirkning af rummet og
mennesket .

42

RUM PROGRAM
Jeg vil igennem projektets faser lbende opdatere og angive arealer, funktioner og kapacitet,
baseret p mine egne studier og undersgelser. Jeg vil bruge arealomfanget fra lokalplanens
startredegrelse, som et vejledende udgangspunkt, men vil samtidig forholde mig kritisk til den.
Mit rumprogram opdeles i fire omrder:
Bolig
bolig inkl. bad
Fllesarealer
spisestue, stue, kkken, bryggers, mindre opholdsrum, aktivitetsrum, toilet, vaskerum,
gang, elevator, trapperum.
Servicearealer
personalerum, omkldning, kontor, depot, rengringsrum, teknikrum, produktionskkken.
Udearealer
have, parkering, cykelparkering.
Hele grundens areal er p 10.102 m2, hvoraf klosterets etageareal inkl. klder, kirke og provincialhus, udgr ca. 4000 m2.
I lokalplanens startredegrelse, regner man med en bebyggelses procent p 110.

43

FREMSTILLING
Tegningsst
Landscape | 1:500 | bevgelse
Stillife | 1:50 | ophold
Portrait | 1:5 | ro
Model
Situationsmodel | 1:200
Processmodeller
Rids
Rumlige visualiseringer
Katalog
Projektets process og lbende overvejelser.
Fotografier, skitser, noter og referencer.
Program
Redegrelse for projektets intention og afst.
Analyse og vrdistning

Afleveringsformen er vejledende og kan ndres frem til projektets afslutning.

44

KILDER
Hjemmesider
www.demensnet.dk
www.videnscenterfordemens.dk
www.ldresagen.dk
www.socialstyrelsen.dk
www.sundhedsstyrelsen.dk
www.sbi.dk
www.lejerbo.dk
www.ois.dk
Besgte steder og samtaler
Sct. Joseph Klosteret
Flledgrden omsorgscenter, Kbenhavn N
Strandgrden, Assens kommune
Sndergrd Plejecenter, Ballerup
restad plejecenter, Kbenhavn S
Jgersborghave, Gentofte kommune
Handicaporganisationernes Hus i Hje-Taastrup
Byggesagsarkiv i Teknik- og Miljforvaltningen, Njalsgade
Bygherreforeningen, debat om fremtidens plejeboliger
Chefkonsulent ldresagen, Margrethe Khler
De Hogeweyk dementia care revolution i Holland, Yvonne van Amerongen
Informationsmde p Sct. Joseph Kloseret om fremtidige planer. 19. juni 2015
Kbenhavns Kommune
Lejerbo Kbenhavn
sterbro udvalg
Litteratur og arktikler
Startredegrelse for lokalplan, Sankt Joseph Klosteret, 2015

45

Byg demensboliger udgivet af ldresagen, 2013

Modelprogram for plejeboliger udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010
Demens i hjemmet - metode til afdkning af problemstillinger hos mennesker med demens
udgivet af Kolding Designskole, 2013
Indretning af plejecentre - for svage ldre og mennesker med demens af Mette
Therkildsen, 2004
Kommuner bygger plejehjem, hvor de gamle ikke kan bo artikel af Jon Gehlert, Kristeligt
Dagblad, 2012
Demens i hjemmet - et brugerdrevent innovationsprojekt udgivet af Teknologisk Institut,
Socialstyrelsen, 2013
Fokus p de meget ldre 75+ af Karin Skousbll, MAA og Aase Eriksen, MAA., 2006
Arkitekturen og sanserne af Juhani Pallasmaa, 2012
Lys, arkitektur og sundhed - en metode ph.d.- afhandling af Carlo Volf, MAA, 2013
Farven og Lyset - studier i Goethes farvelre af Lone Schmidt, 1995
Lys og Farver af Mette Terkildsen, 2003
Se p farver, om farvens teori, psykologi og anvendelse af Robert Cumming, 1994
Lysets farveskift pvirker din dgnrytme artikel af Bo Christensen, 2015
Den klassiske pigmentfarveskala af Sren Vadstrup MAA, udgivet af center for bygningsbevaring i Raadvad, 2010
Kildehenvisninger
1 Lys, arkitektur og sundhed - en metode s. 51, af Carlo Volf, MAA. Ph.d.-afhandling
2 Lys, arkitektur og sundhed - en metode s. 51, af Carlo Volf, MAA. Ph.d.-afhandling
3 Sleep - a very short indroduction s. 124, af Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep, Oxford
Univerity Press, 2012
4 Nationalt videnscenter for demens
Alle tegninger, illustrationer og fotos og er mine egne.
Illustrationer er lavet p baggrund af fotos fra stedet, arkivmateriale og opmlinger.

46

STUDIEFORLB
2014 - 2016

Kandidatstuderende: KTR - Kulturarv, Transformation og Restaurering

Afdelingsleder: Christoffer Harlang
Vejledere: Charlie Steenberg, Victor Boye Julebk, Nicolai Bo Andersen,
Thomas Kampmann, Sren Vadstrup, Hanna Talje og Julia With

2014

Kbenhavns Tekniske Skole

Snedker grundforlb

2014

Projektansttelse hos Entasis Arkitekter

Ny Frydenholm Plejecenter

2013

Praktik hos Entasis Arkitekter

Slund Plejecenter

2012

Kandidatstuderende: KTR - Kulturarv, Transformation og Restaurering

Afdelingsleder: Christoffer Harlang
Vejledere: Charlie Steenberg, Trude Mardal, Ask Anker Aistrup og
Victor Boye Julebk

2009 - 2012

Bachelorstuderende: Afd. 8 - Arkitektur, eksperiment og teknologi

Afdelingsleder: Frank Bundgaard
Vejledere: Kira Snowman, Agnes Amelie Kristina Nilsson, Rene Villaume,
Tom Mose, John Nicolas Gregersen og Kenneth Skytte
Opmling
Amalfi, Italien
Can Lin, Mallorca
Frederiksborg Slot, Hillerd
Vejledere: Thomas Kampmann og Sren Vadstrup
Studierejser
Japan, Finland, Frankrig, Berlin, Madrid, Ruhr distriktet, Frigiliana

47

48