Rentemestervej 8

2400 Kbenhavn NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk

6. december 2016 J.nr.: NMK-10-00908 og NMK-34-00448 KlageID: 67266, 64546, 67255, 67258, 67262, 67259, 67804, 67106,
67860, 67864, 67840, 67789 Ref.: ANJAK-NMKN

AFGRELSE
i sag om klage over tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form
af skyllevand fra kaverner

Natur- og Miljklagenvnet har truffet afgrelse efter miljbeskyttelseslovens 91, stk. 1, jf. 33,
stk. 1 1, og planlovens 58, stk. 1, nr. 3, jf. 11 g 2.
Natur- og Miljklagenvnet ophver Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 19. december 2014
om tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse til Energinet.dk A/S, Ll. Torup Gaslager, til overgang til
driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner.
Natur- og Miljklagenvnets afgrelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljklagenvnet3. Eventuel retssag til prvelse af afgrelsen skal vre
anlagt inden seks mneder, jf. miljbeskyttelseslovens 101, stk. 1, samt planlovens 62, stk. 1.
Afgrelsen er truffet af cand. jur. Pernille Christensen (formand), kotoksikolog K. Ole Kusk, marinbi olog Jan Frydensberg Nicolaisen, civilingenir Uffe Snderhousen o g marinbiolog Stig Helmig (beskikkede medlemmer), jf. 5 i lov om Natur- og Miljklagenvnet.

Jf. lovbekendtgrelse nr. 1189 af 27. september 2016 om miljbeskyttelse (miljbeskyttelsesloven).

Jf. lovbekendtgrelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlgning (planloven).

Jf. Lovbekendtgrelse nr. 1205 af 28. september 2016 om Natur- og Miljklagenvnet.

1. Klagen til Natur- og Miljklagenvnet

Miljstyrelsens tillg til miljgodkendelse af 19. december 2014 til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner, samt Naturstyrelsens
VVM-tilladelse af 19. december 2014 til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup ,
er pklaget til Natur- og Miljklagenvnet af Brge Hermansen, Fjordvenner.dk, Virksund Lystbdehavn, Fritidsfiskerne Vesthimmerland & Han Herred (nu Limfjordens Fritidsfiskere), Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.
Der klages navnlig over flgende:

Vurderingen efter habitatbekendtgrelsens4 6:

o At tilladelsen ikke er i overensstemmelse med habitatreglerne, Natura 2000-planen for omrdet og den gldende vandplan.
o At de grnsevrdier, der ligger til grund for vurderingen efter habitatreglerne, ikke kan anvendes til miljvurdering af udledning af metaller.
o At grnsevrdierne for udledning af metaller er angivet for den oplste mngde og ikke for
den totale mngde metaller.
o At grnsevrdierne for udledning af metaller ikke tager hjde for, at udledning vil finde sted
over en syvrig periode.
o At egenkontrolmlingerne af miljfremmede stoffer er vsentligt lavere end registreret
ved tidligere mlinger og rapporteringer.
o At konsekvenserne af udledning af metaller ikke er vurderet kumulativt med vrige menneskebetingede udledninger.
o At der ikke er foretaget kotoksikologiske effektvurderinger af udledningen.
o At modelgrundlaget for miljvurdering af metallernes betydning ikke er tilstrkkeligt dokumenteret.
o At de anvendte modelberegninger ikke tager hjde for relevante lokale processer.
o At miljgodkendelsen ikke regulerer frigivelse af strre mngder kvikslv fra oppanollag i to
kaverner.
o At blandingszoner ikke er begrnset mest muligt ved hjlp af BAT.

Miljgodkendelsen efter miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1:

o At bedst tilgngelig teknik (BAT) fravlges i miljgodkendelsen uden at have vurderet rensemetoden MetClean kvantitativt eller kvalitativt.
o At miljgodkendelsen ikke regulerer udfldning af okker som konsekvens af udledningen.
o At miljgodkendelsen ikke indeholder vilkr om overvgningsprogram, kontrol og konsekvenser ved vilkrsbrud.

VVM-redegrelsen efter planlovens 11 g:

o At udledningen af suspenderet stof er strre end antaget i VVM-redegrelsen.
o At der ikke er taget hjde for andre farlige stoffer, som kan skade kosystemet og give udslet, blrer og eksem hos mennesker.
o At nedgang i visse fiskebestande under pilotprojektet ikke kan begrundes i naturlig variation.
o At der ikke er et net til tilbageholdelse og beskyttelse af fisk og fiskeyngel.
o At teknisk svigt kan medfre udledning af ufortyndet brine med fatale konsekvenser for fisk.

At projektets overordnede forml er ndret undervejs.

At udledningen vil have en negativ virkning p rekreative interesser.

At udledningen fra kavernerne br betragtes som affald og ikke spildevand.

Bekendtgrelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelse somrder samt beskyttelse af visse arter.

At fortynding af et forurenet produkt med en uforurenet mngde er en omgelse af gldende

regler.

2. Sagens oplysninger
2.1 Beskrivelse af det ansgte projekt
Energinet.dk A/S har i september 2009 ansgt om miljgodkendelse til udvidelse af Ll. Torup naturgaslager. Gaslageret er etableret i 1986-1995 ved udskylning i salthorste i undergrunden, som nu benyttes til
opbevaring af naturgas. Salthorstene er opstet ved inddampning af havvand for omkring 200 millioner r
siden.
Gaslageret bestr af et underjordisk lager og et overjordisk behandlingsanlg. Det underjordiske lager
bestr af syv kaverner, som er skyllet ud i salthorsten ca. 1.500 m under jordoverfladen. Over hver kaverne findes en kaverneplads med en brndinstallation, som er forbundet til behandlingsanlgget. Det overjordiske behandlingsanlg bestr af et anlg til indpumpning af gas i det underjordiske lager og et anlg
til udtrk og tilbagelevering af gassen til transmissionssystemet.
Det ansgte projekt omfattede oprindeligt ogs udskylning af ni nye kaverner, men blev i forbindelse med
Miljstyrelsens og Naturstyrelsens behandling af sagen ndret til kun at omfatte genudskylning af de syv
eksisterende kaverner. Genudskylningen har til forml at sikre ndvendigt sikkerhedsmssigt vedligehold
samt at retablere det volumen, som er tabt ved krympning.
Den frste udskylning af kavernerne fandt sted inden vedtagelsen af habitatdirektivet 5 i 1992 og den
efterflgende danske udpegning af habitatomrder. Ved den frste udskylning af kavernerne i 1986-1995
blev der etableret et udskylningsanlg. Dette anlg reetableres til genudskylning af kaverner i forbindelse
med udvidelsen. Udskylningsanlgget bestr af to 9 km lange rrledninger mellem Virksunddmningen
og behandlingsanlgget ved Ll. Torup, en pumpestation ved Virksunddmningen og en pumpestation p
behandlingsanlgget. Til udskylning anvendes vand fra Hjarbk Fjord, som via pumpestationen ved
Virksund pumpes gennem den ene rrledning til gaslageret og ned i den pgldende kaverne. Vandet fr
saltet i kavernen til at oplses, og dermed udvides lagerkapaciteten. Det mttede saltvand (brine) pumpes
via den anden rrledning tilbage til Virksund, hvor det fortyndes med vand fra Hjarbk Fjord, inden det
ledes ud i Lovns Bredning nord for Virksunddmningen. Udledningen kan indeholde forskellige salte,
suspenderet stof, TOC, glycolforbindelser, metaller, kulbrinter samt organisk og uorganisk kvlstof
og fosfor.
Det ansgte projekt er inddelt i to faser, hvor frste fase er et pilotprojekt (driftstilstand 1), som bestr af
genudskylning af n kaverne samt monitering af projektets miljpvirkning. Anden fase (driftstilstand 2)
omfatter genudskylning af de vrige seks kaverner. Det tager ca. t r at udskylle hver kaverne, og projektet forventes at strkke sig over syv r.
Driftstilstand 1 (pilotprojektet) med udvidelsen af den frste kaverne er afsluttet. Udvidelse af den anden
kaverne (dvs. den frste kaverne i driftstilstand 2) blev afsluttet i december 2015. Pfyldning af vand i den
tredje kaverne er fuldfrt. Med delafgrelse af 26. maj 2016 har Natur- og Miljklagenvnet besluttet, at
klagen over Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om tillg til miljgodkendelse af 28. oktober
2011 til Energinet.dk A/S tillgges opsttende virkning. Tilladelse til direkte udledning af spildevand i
form af skyllevand fra kaverner er sledes suspenderet, indtil Natur- og Miljklagenvnet har truffet
endelig afgrelse i sagen.

Rdets Direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

2.2 Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af 20. december 2013

Natur- og Miljklagenvnet traf den 20. december 2013 a fgrelse om miljgodkendelse af og VVMtilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, tilladelse til udledning af skyllevand fra genudskylning af
kaverner til Lovns Bredning, samt drift af pumpestation. 6 Ved afgrelsen stadfstede nvnet Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 28. oktober 2011 med flgende ndringer:

Miljgodkendelsen
Vilkr 26 i miljgodkendelsen tilfjes flgende:
Drifttilstand 2 kan ikke igangsttes, frend der er gennemfrt modelberegninger til belysning af, hvorledes de miljfarlige stoffer kvikslv, cadmium, bly og strontium sedimenterer, og om udledningen af
tungmetaller fra projektet vil give anledning til forgede koncentrationer i sedimentet i vandomrderne.
Drifttilstand 2 kan ikke igangsttes, frend det er undersgt om der kan udlgges en blandingszone
for tin og blandingszonen for uran gres strre, og sledes, at det sikres, at der ikke vil forekomme
uacceptable negative effekter p vandkosystemet.
Drifttilstand 2 kan ikke igangsttes, frend det er undersgt om der kan udlgges blandingszoner for
slv og bor eller om de generelle udlederkrav for stofferne kan ndres sledes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter p vandkosystemet.
Drifttilstand 2 kan ikke igangsttes, frend der i vilkr 29 er fastsat generelle og maksimale udlederkrav for hhv. mangan og strontium.
Varighed af drifttilstand 2: 7 r.
VVM-tilladelsen
Vilkr 17 i VVM tilladelsen tilfjes flgende:
Der skal analyseres for de vsentligste ioner, der udgr saliniteten p stationerne P7 og P13 i Lovns
Bredning. De analyserede ioner skal vre lig de ioner, der analyseres for efter vilkr 30 i miljgodkendelsen.
Vilkr 19 i VVM tilladelsen tilfjes:
Sr, V
Vilkr 20 i VVM tilladelsen tilfjes:
B, Sn, Sr, U, Va
Om baggrunden for ndringerne fremgr det bl.a. af afgrelsen side 50-51:

"- at miljgodkendelsens tilladelse til udledning af fortyndede brine fra udskylning af kaverne i

Ll. Torup vil give mulighed for en get forurening med tungmetaller, som muligvis kan ophobes
i sediment og biota,
- at kvikslv, cadmium, bly og arsen er farlige miljgifte,
- at udskylningen af den fortyndede brine sker til Lovns Bredning, som er Natura 2000 -omrde,
6

Natur- og Miljklagenvnet afgrelse af 20. december 2013, j.nr. NMK 10-00471 og NMK-34-00135.

- at Natura 2000-omrdet omfatter flere arter og naturtyper, der er i ugunstig bevaringsstatus,

- at sedimentet i det marine omrde har et indhold af arsen, cadmium og nikkel, som er over
den af OSPAR fastsatte koncentration, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter.
Nvnet finder ikke, at der er redegjort for, om der sker en ophobning i sedimentet af tungm etaller fra den udledte brine. Nvnet lgger i denne forbindelse vgt p, at udledningen af
tungmetaller mngdemssigt kan vre af en strrelsesorden, der kan udgre en vsentlig
del af de tungmetaller, der tilfres omrdet, p trods af at koncentrationerne af de udledte
tungmetaller overholder vandkvalitetskravene.
P den baggrund mener nvnet ikke, at der p det foreliggende grundlag kan tages endelig
stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af
tungmetaller til omrdet, indebrer en risiko for skade p Natura 2000-omrdets integritet.
Nvnet finder, at en sdan stillingtagen m forudstte, at der p baggrund af modelberegni nger foretages en nrmere vurdering af, om tungmetallerne sedimenterer og ophobes i Natura
2000-omrdet. Modelberegningerne og vurderingen skal foretages, fr der gives tilladelse til
overgang til projektets driftstilstand 2 (fase 2). Vurderingen skal vise, at det ud fra et vide nskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan udelukkes, at projektet vil skade det internat ionale
naturbeskyttelsesomrdes integritet under hensyn til bevaringsmlstningen for dette.
Dette indebrer samtidig, at styrelsernes afgrelse om overgang til driftstilstand 2 m trffes
som egentlige afgrelser efter henholdsvis miljbeskyttelsesloven og planloven med vejledning
om klageadgang til Natur- og Miljklagenvnet. "
ndringen af vilkr 26 i miljgodkendelsen havde dermed sin begrundelse i, at nvnet ikke fandt, at der i
tilstrkkelig grad var redegjort for, om der med projektet ville ske en ophobning i sedimentet af metaller
fra den udledte brine. Nvnet mente derfor ikke, at der p det foreliggende grundlag kunne tages endelig
stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af metaller til
omrdet, indebar en risiko for skade p Natura 2000-omrdets integritet.
Nvnet udtrykte i denne sammenhng ogs kritik af det i VVM-tilladelsen fastsatte overvgningsprogram (side 44):

Nvnet finder, at det er vigtigt, at moniteringsprogrammet, som indgr som vilkr i VVM-tilladelsen,
er i stand til at detektere eventuelle ndringer med statistisk sikkerhed. Nvnet finder sledes, at det
er afgrende, at det tilknyttede moniteringsprogram gr projektet effektivt i stand til at detektere og
kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer, bde i sediment og organismer (her muslinger). Nvnet finder, at dette krver et strre prvetagningsprogram, hvor ogs den geografiske variation tages i betragtning og hvorefter statistiske tests formelt kan afgre udenfor rimelig tvivl, hvorvidt
mlevrdierne har ndret sig fra mletidspunkt til mletidspunkt og fra station til station.
Nvnet finder derfor, at det inden der gives tilladelse til ivrksttelse af drifttilstand 2 br vurderes om der skal stilles vilkr i VVM-tilladelsen, hvorefter overvgningen af indholdet af metaller i sedimentet suppleres med et antal ekstra stationer, sledes at den geografiske variation sikres. Nvnet
finder, at den efterflgende nvnte modellering med fordel kan benyttes til udlgning af stationer,
hvor akkumulering er mest sandsynlig. Nvnet finder derfor, at sprgsmlet herom m tages op i forbindelse med styrelsernes stillingtagen til drifttilstand 2.
I forlngelse heraf anfres i afgrelsen (side 46):

Det er p baggrund af ovenstende nvnets opfattelse, at der br gennemfres modelberegninger af,

om udledningen af kvikslv, cadmium, bly og arsen fra projektet vil give anledning til forgede koncentrationer i sedimentet i vandomrderne. Nvnet finder derfor, at der inden, der gives tilladelse til
ivrksttelse af drifttilstand 2, skal gennemfres en modelberegning til belysning af, hvorledes de miljfarlige stoffer, som kvikslv, cadmium, bly og arsen sedimenterer. P baggrund af den forventede
store udledning af strontium, finder nvnet endvidere, at modelberegningerne br belyse i hvilket omfang, udledningen af strontium vil medfre forhjet indhold i sedimentet.
Srligt hvad angr overvgningen i forhold til biota anfres i afgrelsen (side 48):

Nvnet finder sledes, som ovenfor anfrt, at det er afgrende, at det tilknyttede moniteringsprogram
effektivt er i stand til at detektere og kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer i muslingerne. Nvnet finder, at dette krver et strre prvetagningsprogram, hvor ogs den geografiske variation tages i betragtning og hvorefter statistiske tests formelt kan afgre udenfor rimelig tvivl hvorvidt
mlevrdierne har ndret sig fra mletidspunkt til mletidspunkt og fra station til station. Endvidere er
det afgrende, at muslingerne fra alle stationer og p alle indsamlingstidspunkter, har samme middelstrrelse. Dette kan ikke altid opns, og stationernes placering m derfor tage hensyn til, hvor der rent
faktisk findes muslinger i rimeligt antal i omrdet. Det vil i denne sammenhng ogs vre hensigtsmssigt at indsamle muslinger fra i hvert fald to strrelsesklasser (30-40 mm og 40-50 mm), hvor fx
30-40 mm (NOVANA) analyseres og den anden fryses. Hvis der i en periode eller p en lokalitet ikke
findes 30-40 mm muslinger, har man mulighed for at analysere den anden strrelseskategori ogs med
tilbagevirkende kraft. Derved sikres det, at man altid vil kunne sammenligne vrdier mellem tidspunkter og omrder p baggrund af muslinger i samme strrelsesklasse.
Nvnet finder derfor, at det inden der gives tilladelse til ivrksttelse af drifttilstand 2 skal vurderes om der br stilles vilkr i VVM-tilladelsen hvorefter overvgningen af indholdet af metaller i muslinger suppleres med et antal ekstra stationer, sledes at den geografiske variation sikres. Nvnet finder
derfor, at sprgsmlet herom m tages op i forbindelse med styrelsernes stillingtagen til drifttilstand 2.
Nvnet finder sledes p det foreliggende grundlag ikke, at Naturstyrelsens vurdering af, at udledningen af miljfremmede stoffer, herunder kvikslv, ikke vil pvirke de marinbiologiske forhold, er tilstrkkeligt dokumenteret. Nvnet finder, at dette skal dokumenteres inden der gives tilladelse til
igangstning af fase 2 af projektet.
For s vidt angr projektets betydning for fiskebestandene i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning b emrkede nvnet flgende i afgrelsen (side 49):

Nvnet finder p baggrund af ovenstende ikke anledning til at tilsidestte Naturstyrelsens vu r-

dering af, at pvirkningerne ved udledning af fortyndingsvandet i drifttilstand 1 (pilotprojektet)

vurderes at vre af mindre betydning for fiskebestandene i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning.
Nvnet bemrker dog, at det p baggrund af resultaterne fra fiskeundersgelser er ndvendigt
med en opdateret vurdering af projektets pvirkning p fiskebestandene i Lovns Bredning og
Hjarbk Fjord, inden der gives tilladelse til igangsttelse af fase 2 af projektet med genudsky lning af de resterende 6 kaverner.
Nvnet vil ligeledes bemrke, at det p det foreliggende grundlag ikke har vret muligt at vu rdere betydningen af udledningen af tungmetaller for fiskebestandene. Nvnet finder, at dette
skal vurderes inden igangsttelse af fase 2 af projektet .

Endelig fandt Natur- og Miljklagenvnet anledning til at prcisere kravet om anvendelse af BAT
(side 51):

Under henvisning til det, der er anfrt ovenfor om omfanget og karakteren af tungmetaludledningen til
Lovns Bredning, skal nvnet endvidere prcisere, at det flger af svel vandkvalitetsbekendtgrelsens
13 som af miljbeskyttelseslovens godkendelsesregler, at forurening i forbindelse med udledning af
brinen til Lovns Bredning skal begrnses ved hjlp af bedste tilgngelige teknik. Det betyder, at hvis
det ivrksatte pilotforsg med MetClean-anlgget viser, at det er teknisk og konomisk muligt at reducere indholdet af kvikslv, cadmium, bly og vrige tungmetaller i brinen, s skal en sdan reduktion
gennemfres som betingelse for myndighedernes accept af projektets overgang til fase 2.

2.3 De pklagede afgrelser

Miljstyrelsen har den 19. december 2014 truffet afgrelse om tillg til miljgodkendelse af 28. oktober
2011 efter miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1, til Energinet.dk A/S, Ll. Torup Gaslager, til overgang til
driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner.
Naturstyrelsen har samme dato truffet afgrelse om VVM-tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup.
Begge de pklagede afgrelser vedrrer fase to den skaldte driftstilstand 2 af projektet om udvidelse af Ll. Torup naturgaslager, der er nrmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.

2.3.1 Tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 til overgang til driftstilstand 2
En lang rkke vilkr fastsat i miljgodkendelsen af 28. oktober 2011 er viderefrt med tillg til
miljgodkendelse og glder sledes fortsat i undret form. Tillgget omfatter dog vilkrsndringer/tilpasninger som flge af kontrol- og overvgningsresultaterne fra pilotprojektet (driftstilstand 1),
samt Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af 20. december 2013.
Tillgget omfatter blandt andet vilkr om placering og indretning af udledningsarrangementet, placering
af prveudtagningssteder og program for udtagning af dokumentationsmlinger og egenkontrolprver.
Som betingelse for udledning af fortyndet brine fra fortyndingskarret til Lovns Bredning faststtes desuden vilkr om udlederkrav for vandmngde og salinitet, suspenderet stof, COD, ilt, glycolforbindelser samt
en rkke metaller.
Sammenfattende vurderer Miljstyrelsen i afsnit 3.1 (side 33-35) i tillg til miljgodkendelsen:

At Energinet.dk har truffet de ndvendige foranstaltninger til at forebygge og begrnse forureningen ved anvendelse af BAT, og at virksomheden kan drives p stedet uden at pfre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes srbarhed og kvalitet.

At habitatvurderingen af ophobning af metaller i sedimentet har vist, at det samlet set kan konkluderes, at koncentrationerne af de udledte metaller til sedimentet ikke vil variere mere end det, der
er observeret i omrdet som naturlig variation.

At der i nromrdet iflge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller,
men at udledningen kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for omrdets fiskebestande.

At pvirkningen som flge af udledningen vil ske i et s relativt lille omrde, at det ikke vil pvirke
Natura 2000-omrdets integritet som helhed.

At projektet ikke hindrer en opfyldelse af de relevante vandplaners miljml, og at retningslinjerne

i de relevante vandplaner er opfyldt.

2.3.2 VVM tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup
Det fremgr af Naturstyrelsens afgrelse af 19. december 2014, at vurderingen af svel det faglige som
det juridiske grundlag for VVM-tilladelsen til projektets fase 2 er baseret p VVM-redegrelsen fra december 2009 med tilhrende materiale7, samt en opflgning p fase 1 af projektet som nrmere redegjort for
i Naturstyrelsens notat af 9. december 20148.
VVM-tilladelsen er betinget af, at projektet ikke vil pvirke omgivelserne vsentligt, herunder at der ikke
sker skade p Natura 2000-omrder. For at kontrollere projektets forudstninger og for lbende at sikre,
at der ikke sker en vsentlig miljpvirkning, er der i VVM-tilladelsen fastsat vilkr om overvgning af
omgivelserne. Det er en forudstning for VVM-tilladelsen, at denne overvgning dokumenterer, at der
ikke sker vsentlig pvirkning af omgivelserne herunder pvirkning af det berrte Natura 2000-omrde i
form af uforudset merudledning eller opkoncentration af metaller i sediment og/eller biota.
Overvgningsprogrammet der er udvidet i forhold til overvgningen under pilotprojektet indeholder en
lbende overvgning af de fysisk/kemiske forhold i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning, en rlig bestemmelse af sedimentets indhold af en rkke metaller, samt prvetagning og analyser af indholdet af en
rkke metaller i muslinger fr, under og efter hver kaverneudskylning.
Det fremgr af Naturstyrelsens notat af 9. december 2014, at DCE (Nationalt Center for Milj og Energi,
Aarhus Universitet) har godkendt det fastlagte overvgningsprogram, og at det iflge DCE vil kunne detektere en 20 % ndring af koncentrationen af metaller i muslinger med 80 % sikkerhed.
Det fremgr desuden, at DCE konkluderer, at sedimentovervgning ikke er et fornuftigt redskab til overvgning af en evt. pvirkning fra udledningen. Iflge DCE ville et sedimentprogram med en styrke, der
svarer til det fastlagte muslingeprogram, krve, at der udtages mere end 500 sedimentprver.
Sammenfattende vurderer Naturstyrelsen i VVM tilladelsen (side 1 og side 5), at supplerende beregninger
og vurderinger, sammen med det fastlagte prvetagningsprogram, medfrer, at der kan gives VVMtilladelse til de resterende kaverneudskylninger, idet det ud fra bedste videnskabelige grundlag kan konkluderes, at projektet ikke vil skade de berrte Natura 2000-omrder.

2.4 Natur- og planforhold

Ll. Torup Gaslager er beliggende i landzone ved Ll. Torup i Viborg Kommune. Vandomrderne Hjarbk
Fjord og Lovns Bredning, som anvendes til udskylning af kaverner, er beliggende ca. 6 km vest for naturgaslageret. Lovns Bredning er et stort lavvandet fjordafsnit, og Hjarbk Fjord, der i 1966 blev adskilt fra
Lovns Bredning ved en slusedmning, er en lavvandet fjordarm. Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er en
del af Natura 2000 omrdet N30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dale, samt
Skravad Bk9, som omfatter habitatomrde H30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og

Ll. Torup lagerudvidelse Miljrapport og VVM-redegrelse. December 2009 (udgivet 22. januar 2010 af

Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 vedr. opflgning p Natur- og Miljklagenvnets afgrelse vedr.

Miljcenter rhus).
udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks rapport. Notatet er bilag M til
tillg til miljgodkendelse og omtales nrmere nedenfor i afsnit 2.5.
9

Jf. bekendtgrelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskytte lsesomrder samt beskyttelse af visse arter.

Nrre dale, samt Skravad Bk samt fuglebeskyttelsesomrder F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbk
Fjord. Det tilstrbes derfor at opn gunstig bevaringsstatus for en rkke udpegede arter og naturtyper.

2.4.1 Natura 2000-plan 2010-2015 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre
dale samt Skravad Bk
Ved afgrelse om henholdsvis tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse har Natura 2000-plan 20102015 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dale samt Skravad Bk10 udgjort
administrationsgrundlaget for de pgldende miljmyndigheder.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet er en lang rkke naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Vadeflade (1140), Bugt (1160), Rev (1170) og den srligt prioriterede naturtype
Lagune (1150)11. De marint relaterede arter p udpegningsgrundlaget for habitatomrdet er flodlampret,
stavsild, spttet sl og odder. Det fremgr endvidere af Natura 2000-planen for omrdet, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, blishne, rrdrum,
engsnarre, klyde, hjejle, toppet skallesluger og stor skallesluger.
I Natura 2000-planen er det angivet, at miljfarlige stoffer anses som en trussel for det pgldende
Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er en del af udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-omrdet. Det fremgr af Natura 2000-planens afsnit om vurdering af bevaringsstatus og
prognose, at prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de fire marine naturtyper primrt p grund
af stor belastning med nringsstoffer fra oplandet. For habitatnaturtypen Rev (1170) glder, at prognosen desuden er vurderet ugunstig som flge af fiskeri med bundslbende redskaber. Endvidere er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for taffeland, troldand og blishne p grund af det reducerede fdegrundlag som flge af nringsstofbelastning i Hjarbk Fjord.
Den overordnede mlstning i Natura 2000-planen er, at naturtyperne i Hjarbk Fjord, Lovns Bredning
og de strre ser i omrdet prioriteres at opn en gunstig bevaringsstatus, hvilket bl.a. forudstter en god
vandkvalitet. At opn gunstig bevaringsstatus vil tilfredsstille livbetingelserne for de vigtige forekomster af
trkkende vandfugle som bl.a. sangsvane og troldand.
En af de konkrete mlstninger i Natura 2000-planen for naturtyper og arter er, at de skal have en gunstig bevaringsstatus. Denne konkrete mlstning glder ogs for naturtyper og arter uden tilstandsvurdering og/eller med en ukendt prognose, herunder de marine naturtyper. Det betyder, at tilstanden og det
samlede areal af levestederne for omrdets udpegede arter skal stabiliseres eller ges, sledes at der er
grundlag for de i Natura 2000-planen angivne bestandstal eller, for arter uden bestandstalsml, grundlag
for tilstrkkelige egnede yngle- og fourageringsomrder. Desuden er det en konkret mlstning i Natura
2000-planen, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for sangsvane, engsnarre og vrige ynglefugle ges, sledes at der er tilstrkkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder inden for fuglebeskyttelsesomrdet. Ydermere er det en konkret mlstning, at tilstanden og det samlede areal af levesteder for trkfugle stabiliseres eller ges, sledes at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande p
10.000 taffelnder, 9.000 troldnder, 10.000 toppet skallesluger, 3.000 stor skallesluger, 15.000 blishns
og 400 klyder.
I Natura 2000-plan 2010-2015 anfres endvidere, at Natura 2000-planen er koordineret med Vandplan for
Limfjorden, at tilstanden for vandomrderne iflge Vandrammedirektivet ikke m forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt vil forbedre den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og
kystvande. Det fremgr af Natura 2000-planen, at forbedringen sker ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer. Det anfres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser
10

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68768/030Plan.pdf

11

Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter i habitatbekendtgrelsens bilag
9, der henviser til habitatdirektivets bilag 1.

forventes at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhngige habitatnaturtyper og i levestederne for

de arter, der er tilknyttet vand.

2.4.2 Natura 2000-plan 2016-2021 for Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre
dale samt Skravad Bk
Natura 2000-plan 2010-2015 er efter afgrelse om henholdsvis tillg til miljgodkendelse og VVMtilladelse erstattet af Natura 2000-plan 2016-2021 12, der blev offentliggjort den 20. april 2016.
Iflge Natura 2000-plan 2016-2021 udgr udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet en lang
rkke naturtyper og arter. De marine habitatnaturtyper omfatter Vadeflade (1140), Bugt (1160), Rev
(1170) og den srligt prioriterede naturtype Lagune (1150). De marine arter omfatter flodlampret,
stavsild, spttet sl og odder. Det fremgr endvidere af Natura 2000-planen, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand , hvinand, blishne, rrdrum,
engsnarre, fiskern og plettet rrvagtel.
Den nye plan indebrer en viderefrelse af den tidligere Natura 2000 -plans overordnede mlstning
om at skulle opn gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Endvidere er det en overordnet
mlstning, at omrdets kologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmssig
drift/pleje og hydrologi, en lav nringsstofbelastning og gode sprednings - og etableringsmuligheder
for arterne. Det anfres endvidere i den nye Natura 2000-plan for omrdet, at de konkrete mlstninger for omrdet fortsat er, at naturtyper og arter p sigt skal opn en gunstig bevaringsstatus.
Endelig fremgr det af den nye Natura 2000-plan, at indsats til bedring af vandkvaliteten i overfladeog grundvand gennemfres som led i vandplanlgningen, ligesom reduktion af kvlstofdeposition
sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og sledes
ikke er en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Dette indebrer, at det herefter udelukkende
er Vandplan for Limfjorden nu Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn 13
der regulerer indsatsen for en forbedring af vandkvaliteten i omrdet, og i vrigt indeholder de
vandkvalitetsrelaterede mlstninger, som er relevante for Natura 2000-omrdet.

2.4.3 Vandplan 2010-2015 Limfjorden

Ved afgrelse om henholdsvis tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse har Vandplan 2010-2015 Limfjorden14 udgjort administrationsgrundlaget for de pgldende miljmyndigheder. I Vandplan 2010-2015
Limfjorden er det anfrt, at miljmlet for de marine vandomrder i Hovedvandopland Limfjorden er
fastsat til 'god kologisk tilstand'. Miljmlet omfatter kologisk og kemisk tilstand. I miljmlet for kologisk tilstand indgr miljkvalitetskrav for visse miljfarlige forurenende stoffer. Miljmlet for kemisk
tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der p
fllesskabsniveau er fastsat miljkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer15). Alle marine vandomrder i
hovedvandoplandet skal iflge vandplanen opfylde god kemisk tilstand.
Det fremgr endvidere af vandplanen, at Hjarbk Fjord er en slusefjord, hvor der sker vandudveksling
med Lovns Bredning gennem en sluse i vejdmningen ved Virksund, og omrdet er som flge heraf
udpeget som strkt modificeret. Kunstige og strkt modificerede vandomrder defineres i vandplanen

12

http://naturstyrelsen.dk/media/189262/30_n2000plan_2016-21.pdf

13

http://svana.dk/media/202856/revideret-jylland-fyn-d-28062016.pdf

14

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66578/1_2_Limfjorden_dec_2011.pdf

15

Stoffer, der er omfattet af relevante datterdirektiver under Europa -Parlamentet og Rdets direktiv
2006/11/EF om forurening, der er forrsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fllesskabets vandmilj.

10

som overfladevand, der som resultat af fysiske ndringer som flge af menneskelig aktivitet, i vsentlig
grad har ndret karakter i forhold til et naturligt plante- og dyreliv. Plante- og dyrelivet i fjorden er iflge
vandplanen i hj grad negativt pvirket af den fysiske modifikation.
I vandplanen er der konstateret miljfarlige stoffer i en mngde, der overskrider vandplanens anvendte
vurderingskriterier. Dette glder for metallerne cadmium, bly, nikkel, kobber, zink, arsen og chrom, hvor
de mlte niveauer i delomrderne generelt er p et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske
effekter. Dette glder bde for niveauerne i muslinger og sediment. Indholdet af miljfarlige forurenende
stoffer i vandomrdet kan sledes iflge vandplanen have en negativ indflydelse p bundlevende dyr og
planter16. Indholdet af stofferne i sediment og biota er i vandplanen vurderet i forhold til OSPAR's vejledende kotoksikologiske kriterier (Ecological Assesment Criteria, EAC; OSPAR, 1998). Desuden er de
vurderet i forhold til 75 % - og 90 % -fraktilen for tilsvarende landsdkkende analyser for sediment og
biota, for s vidt der foreligger sdanne vrdier.
Det er i vandplanen angivet, at vandplanens indsatsprogram generelt skal udvirke en ndvendig forbedring
af vandkvaliteten i strre ser, vandlb, fjorde og kystvande. Forbedringen skal blandt andet ske ved
reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer fra oplandet til fjorden. Det fremgr ydermere
af vandplanen, at konkrete vandomrder er tildelt indsatskategori 2 og 3 p baggrund af overskridelser af
midlertidige vurderingskriterier for enkelte stoffer 17. Dette er blandt andet sket p baggrund af de fundne
niveauer af kobber i muslinger samt metallerne arsen, cadmium og nikkel i sediment 18.
Det fremgr endelig af vandplanen, at vandomrder med en kendt betydende belastning fra punktkilder
placeres i kategori 2 'under observation'. I de resterende omrder, dvs. Halkr Bredning samt Skive Fjord,
Lovns og Risgrde Bredning, Hjarbk Fjord og omrdet vest for Mors, kan den kemiske tilstand ikke
vurderes p grund af manglende data, og den kemiske tilstand er dermed ukendt i disse omrder.
I Natura 2000-plan 2010-2015 anfres, at denne plan er koordineret med vandplanen, og at tilstanden for
vandomrderne iflge Vandrammedirektivet ikke m forringes, og at vandplanens indsatsprogram generelt
skal udvirke en ndvendig forbedring af den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og
kystvande. Forbedringen skal ske ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer. Det
anfres endvidere i Natura 2000-planen, at vandplanens indsatser forventes at bidrage til at forbedre
tilstanden i de vandafhngige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand.

2.4.4 Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015 Limfjorden er efter afgrelse om henholdsvis tillg til miljgodkendelse og
VVM-tilladelse erstattet af Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn 19, der
blev offentliggjort den 27. juni 2016.
I vandomrdeplaner for anden planperiode (2015-2021) er den kemiske og kologiske tilstand for
miljfarlige forurenende stoffer vurderet p baggrund af dels EU-fastsatte og dels nationalt fastsatte

16

Jf. Vandplanens s. 160-161.

17

P baggrund af tilstandsvurderingen og vurdering af evt. kilder til stoftilfrsel er kystvandene inddelt i fire
indsatskategorier. Kategori 1 omfatter "Vandomrder uden problem", kategori 2 omfatter "Vandomrder under observation", Kategori 3 vedrrer "Vandomrder med behov for stofbestemt indsats" og kategori 4 o mfatter "Vandomrder med ukendt tilstand/belastning".

18

Jf. s. 210 ff. og tabel 2.3.10 i Vandplanen.

19

http://svana.dk/media/202856/revideret-jylland-fyn-d-28062016.pdf

11

miljkvalitetskrav i bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskr av for vandomrder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet 20.
Miljkvalitetskrav, for bde de nationalt fastsatte miljfarlige forurenende stoffer i bekendtgrelsens
bilag 2 og de EU-fastsatte miljfarlige forurenende stoffer i bekendtgrelsens bilag 3, er overvejende
fastsat for stoffers koncentration i vand, mens der i mindre omfang er fastsat miljkvalitetskrav for
stoffers koncentration i organismer (fisk og muslinger) og sediment. Det angives i vandplanen, at
overvgningen ofte er vurderet mere hensigtsmssig at gennemfre i sedimentet, fisk eller musli nger, hvorfor en rkke af disse miljkvalitetskrav ikke har kunnet anvendes i vandomrdernes ti lstandsvurdering. Vandomrdeplanerne 2015-2021 findes dels som plandokumenter og dels p MiljGIS-kort 21. Det fremgr af MiljGIS-kortet, som viser vandomrdernes tilstand, at:
-

den kemiske tilstand, vurderet for stoffer optaget p EUs liste over prioriterede stoffer, er i
Lovns Bredning og Hjarbk Fjord god.
den kologiske tilstand vurderet p baggrund af de miljfarlige forurenende stoffer, for hvilke der
er fastsat nationale miljkvalitetskrav, er i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ukendt.
den kologiske tilstand for kvalitetselementet legrs er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns Bredning ringe.
den kologiske tilstand for kvalitetselementet klorofyl er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns Bredning ringe.
den kologiske tilstand for bundfauna er i Hjarbk Fjord ukendt og i Lovns Bredning moderat.
den samlede kologiske tilstand er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns Bredning ringe.

Det fremgr af vandomrdeplanen (side 52), at de miljfarlige forurenende stoffer, der konkret er
anvendt i vurderingen af den kemiske tilstand i de marine omrder i vandomrdedistriktet Jylland og
Fyn, er benz(a)pyren, fluoranthen og dioxiner i muslinger, og kvikslv, BDE ( bromerede diphenylethere/flammehmmere), PFOS (perfluoroctansulfonsyre), dioxiner og hexachlorbenzen i fisk.

2.4.5 Viborg Kommunes naturhandleplan

De kommunale myndigheder har p baggrund af Natura 2000-plan 2010-2015 og Vandplan 20102015 defineret miljfarlige stoffer som en trussel i deres naturhandleplan for det pgldende Natura
2000-omrde 22.
Den kommunale indsats vil p baggrund af planerne overvejende dreje sig om at begrnse tilfrslen
af nringsstoffer til naturtyperne, sikre hensigtsmssig hydrologi og sikre velegnede levesteder for
alle arter p udpegningsgrundlaget.
Det anfres endvidere i handleplanen, at indsatsen for hovedparten af arterne p udpegningsgrun dlaget vil ske gennem den generelle naturtypeindsats for lysbne naturtyper og skovnaturtyper, og at
det forventes, at tilstanden og det samlede areal af levesteder stabiliseres eller ges sledes, at der

20

Der henvises i vandplanen til bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet , uanset at denne bekendtgrelse er ophvet. Jf. nugldende bekendtgrelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledni ng af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet, samt bekendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af
miljml for vandlb, ser, overgangsvande, kystvande og grundvand.

21

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016

22

http://kommune.viborg.dk/Borger/Natur,-miljoe-og-affald/Mose,-hede-og-andrearealer/Natura2000/Naturhandleplaner

12

er grundlag for planens langsigtede bestandstal for fuglene og grundlag for tilstrkkelige egnede
yngle- og fourageringsmuligheder for de vrige arter.
Viborg Kommune er p vej med 2. generation af kommunens otte naturhandleplaner . De kommunale
handleplaner blev offentliggjort torsdag den 20. oktober 2016 og sendt i otte ugers offentlig hring.

2.5 Habitatvurdering

2.5.1 Habitatvurderingen forud for godkendelse af pilotprojektet

Projektet om udvidelse af Ll. Torup Gaslager indebrer vandindtag fra Hjarbk Fjord samt udledning af
fortyndet brine til Lovns Bredning. Svel Hjarbk Fjord som Lovns Bredning er, som beskrevet ovenfor i
afsnit 2.4, en del af Natura 2000-omrdet N30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre
dale samt Skravad Bk. Udledningen af fortyndet brine (udskyllevandet) sker sledes direkte til et Natura 2000-omrde, hvorfor der, i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgrelsens23 6 og 7, er
foretaget en konsekvensvurdering af projektets virkninger herp forud for projektets godkendelse. Denne
konsekvensvurdering fremgr af Ll. Torup lagerudvidelse Miljrapport og VVM-redegrelse. December
2009 (udgivet 22. januar 2010 af Miljcenter rhus).
Rapporten er udarbejdet p baggrund af eksisterende data for omrdet indhentet fra amternes Limfjordsovervgning (overtaget i 2007 af Miljcenter Aalborg og Miljcenter Ringkbing), herunder de nationale
DEVANO24 og NOVANA25 programmer, samt fra Danmarks Miljundersgelsers database MADS26.
Der er i tillg hertil gennemfrt interviews med lokale fiskere og fiskeriorganisationer samt indsamlet
fangststatistik fra Fiskeridirektoratet for at indsamle information om fisk og fiskeri i Lovns Bredning og
Hjarbk Fjord27.
I rapporten beskrives en hydraulisk model anvendt til belysning af opblandingsforhold og ndringer i
salinitet, herunder haloklin, og til vurdering af mulige pvirkninger af de fysiske og kemiske forhold i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord. Den hydrauliske modellering er baseret p data fra 2005, som vurderes at
vre reprsentative. Modellen beskriver sledes forholdene for en specifik historisk periode. Da vind og
vejr ikke kendes under det fremtidige udskylningsscenarie, viser modelleringen ikke de specifikke forhold,
der vil forekomme, men typiske forhold som de forventes at fremtrde.
Det fremgr af miljrapporten, at der ikke foreligger veldokumenterede analyser af indholdet af miljfarlige stoffer i skyllevandet i forbindelse med udskylningerne af de eksisterende kaverner i perioden fra 1983
til 1996. Vurderingen af den forventede sammenstning af det mttede saltvand fra kaverneudskylningerne er derfor baseret p analyser af saltser i bunden af de eksisterende kaverner samt analyser af
stikprver af seks opslmmede saltborekerner fra Ll. Torup udtaget fr etablering af de eksisterende
kaverner. Disse analyser viser, at der kan forekomme miljfremmede stoffer, metaller, samt organiske
stoffer (glycoler28), som vil oplses i skyllevandet. Det vurderes i rapporten, at en stor del af disse stoffer
23

Bekendtgrelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelse s-

24

DEVANO: Decentral Vand- og Naturovervgning.

25

NOVANA: Det nationale program for overvgning af vand og natur.

26

For yderligere information henvises i miljrapporten til Rambll. Ll. Torup lagerudvidelse. Fysiske, kemiske og

27

For yderligere information henvises i miljrapporten til Krog Consult A/S . Ll. Torup lagerudvidelse. Konse-

28

Tilstedevrelsen af glycoler skyldes gaslagerets drift i de eksisterende kaverner, og er sledes ikke naturligt

omrder samt beskyttelse af visse arter.

marinbiologiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord. April 2009.

kvenser for fisk og fiskeri. 2008.
forekomne i en salthorst i modstning til metaller, der sammen med salte er inddampet fra havvand under
dannelsen af salthorstene for millioner af r siden.

13

(op til ca. 90 % af salthorstens metalindhold) vil adsorbere til suspenderet stof, bl.a. overmttet udfldet
gips, som bundfldes i selve kavernen. En fraktion af stofferne vurderes dog at vre at finde i det mttede saltvand, som fortyndes og udledes til Lovns Bredning.
Det fremgr ligeledes af rapporten, at de forventede koncentrationer af nogle af stofferne i den mttede
saltvandsoplsning vil ligge over de gldende miljkvalitetskrav efter opblanding i recipienten. Koncentrationen af stofferne vurderes imidlertid at ville blive reduceret som flge af bundfldning i afgasningskarret
samt fortynding dels i fortyndingskarret og dels under opblanding i recipienten. Inden udledning til Lovns
Bredning fortyndes skyllevandet med vand fra Hjarbk fjord (fortyndingsvand), og det er beregnet, at en
fortynding p mellem 9,6 og 16,7 gange er ndvendig for at opretholde de ndvendige udledningssaliniteter. Indholdet af de miljfarlige stoffer vil sledes ogs blive fortyndet mellem 9,6 og 16,7 gange inden
udledning til Lovns Bredning. P baggrund heraf er det i rapporten vurderet, at koncentrationer af metaller
og glycoler i det udledte saltvand ikke vil overstige de gldende miljkriterier, hvorfor der ikke vil vre
hverken akutte eller kroniske effekter.
Det er i den forbindelse forudsat, at Lovns Bredning og Hjarbk Fjord vurderes at vre relativt upvirket af metaller, hvorfor et evt. baggrundsindhold af miljfremmede stoffer i fortyndingsvandet fra Hjarbk
Fjord er minimalt og derfor kan negligeres29. Det fremgr sledes af rapporten, at undersgelser af sediment og muslinger fra Lovns Bredning og Hjarbk Fjord foretaget i 2006 og 2007 viser, at omrdet ikke er
betydeligt pvirket af metaller, idet koncentrationen af strstedelen af metaller ligger under baggrundskoncentrationer fastsat for uforstyrrede omrder. Dog ligger koncentrationen af kobber og cadmium over
disse fastsatte baggrundsniveauer.
For habitatomrdets naturtyper er det i rapporten vurderet, at ingen af habitatomrdets terrestriske og
ferske naturtyper og arter vil blive pvirket af projektet. Det samme glder i forhold til de marine naturtyper, hvor det dog vurderes at kunne vre ndvendigt at stille vilkr for visse parametre, sfremt projektet
gennemfres med maksimal skyllehastighed (op til 600 m3/time). Projektet vurderes tilsvarende ikke at
ville medfre pvirkning af bevaringsstatus p lokalt niveau for de potentielt berrte marine arter eller for
udpegningsgrundlagets fuglearter. Det er i den forbindelse i rapporten forudsat, at udledning af suspenderet stof og metaller vil vre under de fastsatte udlederkrav, hvorfor der hverken vil vre akutte eller
kroniske effekter. Det fremgr i forlngelse heraf i miljrapporten side 211, at:

Sfremt pilotforsget viser, at der vil vre tungmetaller over de fastsatte udlederkrav i det udledte
saltvand, s vil der, sfremt det er teknisk muligt, blive ivrksat rensning af udledningsvandet. Sfremt
det ikke er teknisk muligt m projektet revurderes.
I tilknytning til udarbejdelsen af VVM redegrelsen blev der ivrksat et baseline-moniteringsprogram.
Programmet blev pbegyndt i marts 2009 og afsluttet i december 2010, og inkluderede parametrene
vandkvalitet, plankton, bundfauna, fisk og skaldyr, samt miljfremmede stoffer (glycoler) og visse grundstoffer (herunder metaller).30 Der blev i forbindelse hermed indhentet vandprver tre gange i maj og
september 2009 samt i maj 2010 p fire stationer; n nr vandindtaget i Hjarbk Fjord og n nr
vandudlbet i Lovns Bredning, samt to referencestationer i henholdsvis Hjarbk Fjord og Lovns Bredning.
Herudover blev der i maj 2009 indsamlet sedimentprver p de samme fire stationer, som ved indhentelse
af vandprver. Endelig blev der i juni 2010 indsamlet 300 blmuslinger i et mindre lavvandet kystnrt
omrde i Lovns Bredning, lige nord for Virksund. Efter en analyse af sediment- og muslingeprverne fra

29

Se uddybende herom side 28-29, 86-90 og side 102-103 i Rambll. Ll. Torup lagerudvidelse. Fysiske, kemiske

30

Se hertil Rambll. Ll Torup lagerudvidelse. Baselinemonitering 2009-2010. Juni 2011.

og marinbiologiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord. April 2009.

14

baseline moniteringen var konklusionen31, at Lovns Bredning og Hjarbk Fjord kan karakteriseres som
relativt uforurenede omrder med hensyn til metaller.
P baggrund af den udarbejdede miljrapport og VVM redegrelse (konsekvensvurdering) traf Miljstyrelsen og Naturstyrelsen den 28. oktober 2011 afgrelse om miljgodkendelse af og VVM-tilladelse til udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder udledningstilladelse for skyllevand til Lovns Bredning, samt drift af
pumpestation. Herefter igangsatte Energinet.dk genudskylning af kaverne TO-8 (pilotprojektet), og den
20. december 2013 stadfstede Natur- og Miljklagenvnet Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser
med visse ndringer, se nrmere ovenfor i afsnit 2.2.

2.5.2 Habitatvurderingen forud for ivrksttelse af driftstilstand 2

Pilotprojektet, der indebar genudskylning af n kaverne, blev igangsat den 20. december 2011 ved vandindtag fra Hjarbk Fjord og afsluttet i september 2013 efter ca. 1 rs udledning af spildevand/skyllevand
til Lovns Bredning. I forbindelse med pilotprojektet blev der foretaget overvgning af Lovns Bredning og
Hjarbk Fjord, samt overvgning af selve udledningen32. Overvgningen inkluderede fysiske og kemiske
parametre, metaller og glycoler, pelagiske larver og g, samt yngel og fisk.
For at kunne vurdere mulige pvirkninger af de fysiske og kemiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbk
Fjord blev der udfrt mlinger af salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens (indholdet af planteplankton)
og turbiditet (vandets uklarhed/partikelindhold) p 13 stationer i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord. Mlingerne blev udfrt ca. hver 14. dag i perioden 17. november 2011 til 15. september 2013. P baggrund af
disse mlinger konkluderes det i overvgningsrapporten33, at der ikke kan pvises nogen ndring i salinitetsniveauet, hverken i bundvandet eller i overfladevandet, ligesom det heller ikke har vret muligt at
pvise en get hyppighed af lagdeling eller get iltsvind under pilotprojektet. Der vurderes desuden ikke at
vre nogen tydelig pvirkning p den overordnede tidslige udvikling i turbiditet, ligesom der ikke ses
pvirkning af fluorescens i overfladevandet under pilotprojektet. Der observeres dog enkelte forhjede
vrdier af indholdet af planteplankton i bundvandet, hvilket antages at skyldes indholdet af planteplankton i overfladevandet i Hjarbk Fjord, der er anvendt til fortynding.
Til analyse for metaller og glycoler blev der indhentet vand-, sediment- og muslingeprver. Vand- og
sedimentprvetagningen blev udfrt p fire stationer n nr vandindtaget i Hjarbk Fjord og n nr
vandudlbet i Lovns Bredning, samt to referencestationer i henholdsvis Hjarbk Fjord og Lovns Bredning
(de samme stationer som blev anvendt i forbindelse med baseline moniteringen). Muslingeprverne blev
indsamlet i et mindre lavvandet kystnrt omrde i Lovns Bredning, lige nord for Virksund (det samme
omrde, som blev anvendt i forbindelse med baseline moniteringen). Der blev indsamlet sediment-,
muslinge- og vandprver n gang fr udledningen af spildevand/skyllevand blev pbegyndt (i maj/juni
2012). Herudover blev der indsamlet prver af sediment og muslinger n gang efter start af udledning (i
februar/april 2013), og yderligere n gang umiddelbart fr afslutning af pilotprojektet (i september 2013).
P baggrund af analyserne af de indsamlede prver konkluderes det i overvgningsrapporten, at glycoler
ikke anses som problematisk for omrdet, da glycoler p intet tidspunkt er detekteret i hverken vandfase
eller sediment.

31

Jf. side 47 i Rambll. Ll Torup lagerudvidelse. Baselinemonitering 2009-2010. Juni 2011.

32

Resultater fra denne overvgning er prsenteret i to rapporter: Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholde lsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmlinger for pilotprojektet. Maj 2014, samt Rambll. Ll.
Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifm pilotprojektet .
Juni 2014.

33

Jf. Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifm
pilotprojektet. Juni 2014.

15

Metallerne arsen, barium, bly, bor, cadmium, chrom, jern, kobber, kvikslv, mangan, molybdn, nikkel,
selen, strontium, uran og zink blev alle detekteret i en eller flere vandprver, mens der p intet tidspunkt
blev detekteret slv, tallium, tin eller vanadium heri. Der blev ved en fejl ikke analyseret for antimon.
Fra pilotprojektet haves kun enkeltmlinger og et rsgennemsnit kan derfor ikke udregnes. Det
bemrkes dog i overvgningsrapporten, at koncentrationerne af bly, cadmium, kvikslv og nikkel,
der i henhold til EUs vandrammedirektiv 34 er defineret som prioriterede stoffer, p intet tidspunkt
under pilotprojektet overskrider de i bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet 35
fastsatte miljkvalitetskrav 36.
Bekendtgrelse om fastlggelse af miljml 37 indeholder tillige miljkvalitetskrav for indholdet af visse
metaller i sediment og biota (muslinger). For sediment glder dette blandt andet stofferne vanadium,
strontium og slv. Koncentrationen af vanadium og strontium er imidlertid ikke analyseret i sediment i
forbindelse med pilotprojektet, men for slv er der p intet tidspunkt i forbindelse med overvgningen
konstateret en overskridelse af det generelle miljkvalitetskrav.
For at f et generelt billede af tilstanden i omrdet sammenholdes i rapporten de mlte koncentrationer af
metaller i sedimentet med de i klapvejledningen38 fastsatte nedre aktionsniveauer. Der er i klapvejledningen fastsat vrdier for arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kvikslv, nikkel og zink. Koncentrationerne i
sedimentet for arsen, bly og zink mlt i forbindelse med pilotprojektovervgningen overskrider p intet
tidspunkt klapvejledningens nedre aktionsniveau, hvorfor det i rapporten konkluderes, at koncentrationerne m anses som vrende p baggrundsniveau. For cadmium, chrom, kobber, kvikslv og nikkel er der
imidlertid under pilotprojektet registreret enkelte overskridelser af det nedre aktionsniveau.
Herudover sammenholdes i rapporten de mlte koncentrationer under pilotprojektet med kriterier for
indholdet af metaller i sediment fastsat af de norske miljmyndigheder (SFT, Statens Forurensningstilsyn39). For s vidt angr mlte koncentrationer af metaller i muslinger (biota) adskiller prverne fra februar
2013 sig markant fra de vrige mlinger. Den mlte koncentration af kvikslv er sledes hjere end de
andre mlinger, og vrdien overskrider det generelle miljkvalitetskrav. Den samme tendens ses for
arsen, chrom og nikkel. Hertil bemrkes i overvgningsrapporten, at sfremt udledningen i forbindelse med pilotprojektet medfrte forhjede koncentrationer af metaller i muslinger, skulle indholdet
stige kontinuert, hvilket ikke er observeret i forbindelse med overvgningen. Det vurderes derfor, at

34

Europaparlamentets og Rdets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlggelse af en ramme for

35

Miljkvalitetskravene fremgr nu af bekendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for

36

Et miljkvalitetskrav er defineret som den koncentration af et bestemt stof, som ikke m overskrides af

Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

vandlb, ser, overgangsvande, kystvande og grundvand.
hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljet. I bde EU og national lovgivning angives miljkvalitetskrav som henholdsvis Maksimum Annual Average Concentration (AA -EQS) og Maximum Acceptable
Concentration (MAC-EQS). AA-EQS er sledes et generelt miljkvalitetskrav udtrykt som et rsgennemsnit,
mens MAC-EQS er defineret som et korttidskvalitetskrav udtrykt som den hjeste tilladte koncentration i en
enkeltmling.
37

Jf. dengang gldende bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet nugldende bekendtgrelse nr. 439 af
19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser, overgangsvande, kystvande og grundvand .

38

Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning (klapningsvejledningen).

39

Statens Forurensningstilsyn (SFT). 2007. Revidering av klassifisering av metaller og organiske miljgifter i

vann og sedimenter. Rapport TA-2229.

16

det ikke p baggrund af disse prver kan konstateres, at der er sket en pvirkning forrsaget af
udledningen under pilotprojektet.
De mlte vrdier af metalindholdet i muslinger sammenholdes tillige i rapporten med de af EU fastsatte
fdevaregrnsevrdier for indholdet af bly, cadmium og kvikslv i muslinger, og i den forbindelse konstateres, at der p intet tidspunkt er mlt vrdier over disse fdevaregrnsevrdier.
Herudover sammenholdes i rapporten de mlte koncentrationer af metaller i muslinger under pilotprojektet
med kriterier fastsat af OSPAR40. For cadmium og kvikslv er ingen af de mlte koncentrationer hjere end
BAC41, og koncentrationerne vurderes dermed at vre tt p baggrundsniveau, hvorfor omrdets miljstatus karakteriseres som vrende acceptabel. For bly overskrider en enkelt mling (fra maj 2012, alts
fr udledningen) imidlertid BAC. Koncentrationen er her lavere end EUs fdevaregrnse, men hjere end
baggrundskoncentrationen. Risikoen for forurening er for denne miljtilstand ukendt.
Endelig sammenholdes i rapporten indholdet af metaller i muslinger tillige med kriterier herfor fastsat af de
norske miljmyndigheder (Statens Forurensningstilsyn, SFT). Sammenfattende anfres i overvgningsrapporten, at der ikke ses at vre en tendens til kontinuert stigende koncentration af metaller i
hverken muslinger eller sediment i lbet af perioden med udledning. Der vurderes derfor ikke at
vre indikation p en pvirkning forrsaget af udledningen i overvgningsperioden.
I forhold til Natura 2000-omrdet bemrkes i rapporten (side 136), at:

Der har sledes overordnet vret overholdelse af de fastsatte miljkvalitetskrav for udledning af metaller og miljfremmede stoffer, og dermed ventes det at pilotprojektet ikke har medfrt en vsentlig
pvirkning p Natura 2000 omrdet. Dog er der konstateret enkelte overskridelser for fire stoffer (bor,
slv, tin og uran).
I notat af 5. december 2014 har Naturstyrelsen p baggrund af overvgningsrapporten foretaget en vurdering af pilotprojektet og overvgningsresultaterne heraf42.
I relation til analyser af metaller i vand, sediment og muslinger bemrker Naturstyrelsen (side 6), at
de mlte koncentrationer af metaller er vurderet p baggrund af f data, hvorfor vurderingen af overvgningsdata, hvor det har vret muligt, er suppleret med mlinger udfrt af Naturstyrelsen i omrdet i
forbindelse med det nationale overvgningsprogram (NOVANA).
I relation til metaller i sediment bemrker Naturstyrelsen (side 7), at vurderingen af de mlte koncentrationer ikke i overvgningsrapporten er sammenholdt med de af OSPAR43 fastsatte kriterier pga. en manglende normalisering til 5 % Aluminium. Naturstyrelsen har derfor foretaget denne normalisering p baggrund af egne aluminiumsanalyser foretaget i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning i hhv. 2012 og 2013. Som
flge heraf konstaterer styrelsen i notatet, at der i bde Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er koncentratio-

40

OSPAR. 2009. Background Document on CEMP assessment criteria for the QSR 20 10.

41

OSPAR benytter et kriterium ved hvilken koncentrationen af metal anses at skifte fra baggrundsniveau til
mulig pvirkning, kaldet BAC (background assessment criteria). Derudover benyttes EU's fdevaregrnse
som et vre kriterium, over hvilket pvirkning p milj og menneskers sundhed kan forekomme.

42

Jf. Notat af 5. december 2014 vedr. afrapportering af pilotprojektovervgningen udfrt i forbindelse med Ll.
Torup Gaslagers vedligeholdelsesprojekt, hvori der henvises til Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt,
Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifb pilotprojekt, Rambll, marts 2014. Nvnet antager, at
rapporten af samme navn fra juni 2014 er en opdatering/revidering heraf, og har sledes alene taget hjde
for juni udgaven.

43

OSPAR 2012. CEMP 2011 Assessment Report.

17

ner af flere metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, kvikslv og zink), der overskrider OSPARs overgangskriterium, hvor miljtilstandens status gr fra acceptabel til uacceptabel.
I relation til metaller i muslinger ppeger Naturstyrelsen (side 13), at der i forbindelse med vurderingen af
de mlte koncentrationer ikke i overvgningsrapporten er anvendt det nyeste datagrundlag fra OSPAR44.
Naturstyrelsen har derfor opdateret vurderingsgrundlaget, og det konstateres p baggrund heraf, at der
for metallerne bly, kobber, kvikslv og zink er mlt koncentrationer over OSPARs overgangskriterie, der
placerer omrdet i miljtilstanden Risiko for forurening er ukendt for de mlte stoffer. Det bemrkes
desuden (side 17), at det for arsen ser ud til, at niveauet er steget, hvis man sammenligner perioden fr
og efter udledningens start. En tilsvarende stigning af koncentrationen i sedimentet er imidlertid ikke
observeret, ligesom de i miljgodkendelsen fastsatte udlederkrav p intet tidspunkt ses at have vret
overskredet.
Sammenfattende konkluderer Naturstyrelsen i notatet (side 21-22), at:

Som der fremgr af nedenstende finder Naturstyrelsen generelt ingen vsentlig pvirkning fra udledningen. I de tilflde hvor der er registreret ndringer i forholdene, vurderes det, at det ikke kan tilskrives udledningen.
()
I bde Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er konstateret koncentrationer af flere metaller i sedimentet,
der overskrider OSPARs overgangskriterium ERL hvor miljtilstandens status gr fra acceptabel til uacceptabel. Naturstyrelsen vurderer, at de mlte vrdier er p niveau med de vrdier, vi ellers har set
og ser i omrdet. Endvidere er Naturstyrelsen enig i, at der ikke ses nogen stigende tendens i metalkoncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvgning.
For metallerne bly, kobber, kvikslv og zink er der i muslinger mlt koncentrationer over OSPARs overgangskriterie, der placerer omrdet i miljtilstanden Risiko for forurening er ukendt for de mlte stoffer. Naturstyrelsen vurderer, at de mlte vrdier er p niveau med de vrdier, vi ellers har set og ser i
omrdet, ligesom der for de fleste metallers vedkommende ikke ses nogen stigende tendens i koncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvgning. I de tilflde hvor der ses en ndring af
koncentrationerne, vurderes det, at ndringerne ikke kan tilskrives udledningen.
Som flge af Natur- og Miljklagenvnet afgrelse af 20. december 2013 (jf. afsnit 2.2 ovenfor) er der
foruden pilotprojektovervgning foretaget supplerende beregninger og vurderinger i forhold til projektets
pvirkning p sediment, biota, fiskebestande samt Natura 2000-omrdet45. Analyserne, der er foretaget af
Rambll for Energinet.dk, er gennemfrt p baggrund af en indledende opsummering af den samlede
udledning for hvert af de relevante metaller baseret p data fra pilotprojektet46, og en opgrelse af den
eksisterende mngde af metal i det verste sedimentlag i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord (baggrundskoncentrationen). Herefter er der gennemfrt modelberegninger for spredning af partikulrt bundet
metal for to scenarier: driftstilstand 1 svarende til pilotprojektet (genudskylning af n kaverne ved maksimal skyllehastighed p 120 m3/t), og driftstilstand 2 svarende til samtidig genudskylning af to kaverner
(dvs. en udledningsrate p 240 m3/t brine).
44

OSPAR 2012. CEMP 2011 Assessment Report.

45

De supplerende beregninger og vurderinger er prsenteret i to rapporter: Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Sedimentation af visse metaller. Juni 2014, samt Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeho ldelsesprojekt. Opflgning p NMK afgrelse vurdering ift sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000.
Juni 2014.

46

Det bemrkes hertil, at der ikke er mlt p strontium i sediment eller muslinger under pilotprojektet.

18

Det vurderes i forlngelse af analyseresultaterne47, at den modellerede ophobning i begge driftstilstande

er i en strrelsesorden, som ligger indenfor den mlte naturlige variation for arsen, bly og cadmium. For
strontium sker der imidlertid i driftstilstand 2 potentielt en stigning p 80 % af koncentrationen i sedimentet. Data fra basisovervgningen viser dog et spnd p fra 54 til 308 mg strontium/kg TS for de fire
undersgte stationer, med de hjeste koncentrationer lngst fra udledningen centralt i Lovns Bredning.
Det understreges desuden, at omrdet, hvor station P7 ligger, er strmeksponeret og pvirket af skibstrafik, hvilket kan pvirke resuspension og omlejring af sediment og udledt partikulrt stof.
P baggrund af den udfrte modellering anbefales det ikke at etablere yderligere moniteringsstationer i
nromrdet for at pvise sedimentation som flge af udledningen. Til gengld anbefales det, at anvende
metoder med bedre detektionsgrnser for kvikslv og cadmium, for at sikre reelle mlinger af kvikslv og
cadmium indholdet til sammenligning med de forventede stigninger. Desuden anbefales det fremadrettet,
at der foretages tre mlinger per station i stedet for n mling, og at der tilfjes mling af lithium og
aluminium for normalisering eller vurdering af lersilt indholdet for de enkelte prver, da det vil kunne
danne et grundlag for statistisk analyse af resultaterne.
Naturstyrelsen foretager i notat af 9. december 2014 en vurdering af, hvorvidt de udfrte supplerende
beregninger og vurderinger er foretaget tilfredsstillende, og om der p baggrund heraf kan gives tilladelse
til projektets fase 248. I den forbindelse er data fra det nationale overvgningsprogram medtaget i den
udstrkning, det er fundet relevant.
Samlet set konkluderer Naturstyrelsen, at koncentrationerne af de udledte metaller til sedimentet ikke vil
variere mere end det, der er observeret i omrdet som naturlig variation. Den naturlige variation er bl.a.
betinget af influx af havvand fra Vesterhavet, som ogs indeholder de metaller, der er lagt vgt p i
habitatvurderingen. I den sammenhng anfrer Naturstyrelsen, at strontium er den femte mest forekommende metalion i havvand og kan forekomme i koncentrationer op til 14 mg/L. Endvidere, at der i nromrdet iflge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller, men at udledningen
kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for omrdets fiskebestande, og at
forgelsen af koncentrationer er modelleret p et konservativt grundlag. Der lgges desuden vgt p,
at udledningen fra hele projektet ikke vil give anledning til en ophobning i sedimentet, der overskr ider klapvejledningens 49 nedre aktionsniveau for arsen, bly og kvikslv. For cadmium, hvor dette
niveau er overskredet i nromrdet, er det vurderet, at den ophobning, som udledningen vil kunne
give anledning til, ligger inden for den naturlige variation.
Desuden vil pvirkningen ske i et s relativt lille omrde, at det ikke vil pvirke Natura 2000-omrdets
integritet som helhed. De marine naturtyper i Natura 2000-omrdet udgr i alt ca. 94 km, og sedimentationsomrdet vil sledes kun udgre ca. 1,8 % af det samlede areal.
P baggrund af overvgningsresultaterne fra driftstilstand 1 (pilotprojektet), samt de supplerende beregninger og vurderinger, traf Miljstyrelsen og Naturstyrelsen den 19. december 2014 afgrelse om tillg til
miljgodkendelse til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand,
samt VVM tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll. Torup.

2.6 Nye oplysninger under nvnets behandling af klagen

Efter Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 19. december 2014, er driftstilstand 2 blevet indledt
ved genudskylning af kaverne TO-9. Udledning fra TO-9 foregik i perioden fra 14. juli til 18. december
47

Jf. Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Opflgning p NMK afgrelse vurdering ift sedi-

48

Jf. Notat af 9. december 2014 vedr. opflgning p Natur - og Miljklagenvnets afgrelse vedr. udvidelse af

49

Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsm ateriale klapning.

ment, biota, fiskebestande og Natura 2000. Juni 2014.

naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks rapport.

19

2015. Der er i forbindelse med genudskylningen af kaverne TO-9 foretaget overvgning af miljet i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord50. Overvgningen i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord startede i juli 2015 og
blev afsluttet i februar 2016. Overvgningen inkluderer fysiske og kemiske parametre, vsentlige ioner
samt metaller i sediment og muslinger.
I forbindelse med overvgningen er der indsamlet sedimentprver to gange den 26. maj 2015 (alts fr
udskylningen af kavernen) og den 23. november 2015 (under udledningen fra TO-9). Ved begge prvetagninger er der indsamlet prver fra fire stationer i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord n nr vandindtaget i Hjarbk Fjord og n nr vandudlbet i Lovns Bredning, samt to referencestationer i henholdsvis
Hjarbk Fjord og Lovns Bredning (de samme stationer, der blev anvendt i forbindelse med svel baselinesom pilotprojektovervgningen). Indenfor hver af stationerne er der indsamlet 2 sedimentprver, dvs. i alt
8 sedimentprver for hver af de to datoer. Prverne er efterflgende analyseret hos DCE for indholdet af
en rkke metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn), samt kulstof/TOC, trstof og gldetab.
Herudover er der indsamlet muslingeprver p 12 tidspunkter i perioden fra den 27. januar 2015 til den
29. februar 2016 (dvs. fr, under og efter udledningen fra TO-9). Der er tilstrbt mnedlig prvetagning
med undtagelse af december 2015 og januar 2016. De frste 6 indsamlinger reprsenterer baseline
perioden og de sidste 6 indsamlinger reprsenterer en potentiel pvirkningsperiode under og kort efter
udskylning af kavernen. Prverne er indsamlet p fire stationer i Lovns Bredning to pvirkningsstationer,
n nr vandudlbet og n i et mindre lavvandet kystnrt omrde lige nord for Virksund (det samme
omrde som anvendt i forbindelse med svel baseline- som pilotprojektovervgningen), samt to kontrolstationer lngere ude i Lovns Bredning 51. Der er udtaget tre prver p hver af de fire stationer i to strrelsesklasser for alle prvetagninger med undtagelse af den 29. februar 2016, hvor der blev indsamlet fem
muslingeprver i fire strrelsesklasser p hver station. Der er sledes indsamlet 12 muslingeprver for de
frste 11 prvetagninger og 20 ved den seneste prvetagning, hvilket har resulteret i 152 muslingeprver i
alt. Muslingerne i prverne er efterflgende undersgt hos DCE for indholdet af en rkke metaller (Ag, As,
Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn, Sr, Sn, Ba, U, V, B) samt lngde, vgt, lipid og trstof.
P baggrund af de indsamlede sediment- og muslingeprver, og den efterflgende statistiske bearbejdning
heraf, konkluderes flgende i overvgningsrapporten52 side 46:

Metalkoncentrationer i sedimenter viste bde stigende og faldende tendenser i pvirkningsomrdet

under udskylning i forhold til kontrolomrdet. Den statistiske analyse tog ikke hjde for tidslige variationer, som vil forge den samlede tilfldige variation og dermed reducere styrken og signifikansen af
de statistiske test. Endvidere er analysen baseret p et spinkelt datagrundlag, hvilket sammenholdt
med strrelsen af de tilfldige variationer ikke gr det muligt at konkludere p den potentielle effekt af
kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sediment.

50

Resultater fra denne overvgning er prsenteret i tre rapporter: Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmlinger for kaverne TO-9. Marts 2016, Rambll. Ll. Torup
Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Bilagsrapport. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmlinger for kaverne
TO-9. Marts 2016, samt Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning
og Hjarbk Fjord ifm TO-9. Maj 2014.

51

I rapporten Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk
Fjord ifm TO-9. Maj 2014, side 12, anfres, at der er indsamlet muslingeprver p fire stationer i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord (P2, P14, K1 og K2). Det er nvnets opfattelse, at det anfrte er en fejl, eftersom alle fire prvestationer er placeret i Lovns Bredning.

52

Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifb TO 9. Maj 2016.

20

Og samme rapport side 54:

Koncentrationen for de fleste af de undersgte metaller i muslinger steg relativt mere under udskylningen i pvirkningsomrdet sammenholdt med kontrolomrdet. Disse sammenfaldende tendenser
kunne indikere en generel effekt af udskylningen, men datamaterialet er for spinkelt til at kunne konkludere noget signifikant om disse effekter, p grund af en stor rstids variation.53
Natur- og Miljklagenvnet sendte den 27. maj 2016 et udkast til afgrelse i hring hos sagens
parter, hvoraf det fremgr, at det er nvnets forelbige vurdering, at Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 19. december 2014 om tillg til miljgodkendelse og VVM-tilladelse, br ophves,
idet den habitatvurdering, der ligger til grund for afgrelserne, vurderes at vre utilstrkkelig. Der
er indkommet bemrkninger hertil fra Fjordvenner.dk, Limfjordens Fritidsfiskere, Brge Hermansen, Danmarks Naturfredningsforening, Miljstyrelsen og Naturstyrelsen (flles hringssvar), samt
fra Energinet.dk.
Hringssvarene angr navnlig fortolkningen af habitatreglerne, herunder habitatvurderingen, den
anvendte modelberegning i relation til ophobning af metaller i sediment og biota og de indsamlede
data, samt forholdet mellem nvnets tidligere afgrelse af 20. december 2013 og afgrelsen i den
verserende klagesag.
De vsentligste bemrkninger til nvnets udkast til afgrelse kommenteres i forbindelse med
nvnets bemrkninger nedenfor.

3. Natur- og Miljklagenvnets bemrkninger

I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljklagenvnets medlemmer: cand. jur. Pernille Christensen
(formand), kotoksikolog K. Ole Kusk, marinbiolog Jan Frydensberg Nicolaisen, civilingenir Uffe Snderhousen og marinbiolog Stig Helmig (beskikkede medlemmer).

3.1 Den verserende klagesag og forholdet til Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af

20. december 2013
Miljstyrelsen har den 19. december 2014 truffet afgrelse om tillg til miljgodkendelse til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand . Naturstyrelsen har
samme dato truffet afgrelse om VVM-tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved
Ll. Torup. Begge de pklagede afgrelser vedrrer den skaldte driftstilstand 2, det vil sige udledning af spildevand fra seks af de i alt syv kaverner til Lovns Bredning, som er en del af Natura 2000 omrde nr. 30.
Som det fremgr af afsnit 2.2, har Natur- og Miljklagenvnet den 20. december 2013 (i det flgende omtalt som 2013-afgrelsen) truffet afgrelse om stadfstelse af Miljstyrelsens afgrelse om
miljgodkendelse og Naturstyrelsens afgrelse om VVM-tilladelse til projektet som sdan, 54 dog
sledes at nvnet har forudsat, at der gennemfres en nrmere vurdering af, hvorvidt projektets drifts53

Se desuden: Effekter af kaverneudskylning ved Ll. Torup. ndringer i metalkoncentrationer i sediment og

muslinger. Notat fra DCE - Nationalt Center for Milj og Energi. Dato: Rev 2016-05-10 (bilag 8 i Ll. Torup
Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol-, dokumentations- og driftsmlinger for kaverne TO-9. Rambll. Marts 2016).

54

Jf. Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af 20. december 2013, j.nr. NMK -10-00471 og NMK-34-00135.

21

tilstand 2 i sig selv eller i sammenhng med vrige udledninger af metaller til omrdet, indebrer en
risiko for skade p Natura 2000-omrdets integritet, frend der gives tilladelse til overgang til projektets
driftstilstand 2. P den baggrund blev det i afgrelsen fastslet, at styrelsernes afgrelser om overgang til
driftstilstand 2 skal trffes som egentlige afgrelser efter henholdsvis miljbeskyttelsesloven og planloven
med klageadgang til Natur- og Miljklagenvnet. Desuden blev godkendelsens vilkr 26 formuleret sledes, at en rkke forudstninger skal vre opfyldt, fr driftstilstand 2 kan igangsttes.
Den verserende klagesag omhandler sledes alene projektets driftstilstand 2, herunder navnlig
sprgsmlet om, hvorvidt forudstningerne i vilkr 26, som anfrt i 2013-afgrelsen, er opfyldt.
I det flgende gennemgs frst det retlige grundlag for meddelelse af tillg til miljgodkendelse efter
miljbeskyttelseslovens 33 samt afgrelse om VVM-tilladelse efter planlovens 11 g, stk. 1 (afsnit 3.2).
Dernst behandles sprgsmlet om, hvorvidt de forudstninger, der i vilkr 26 i 2013-afgrelsen er
opstillet for igangsttelse af driftstilstand 2, er opfyldt (afsnit 3.3), herunder om den iflge vilkret
pkrvede modelberegning er tilstrkkelig.
Et vsentligt klagepunkt i sagen er udfaldet af den seneste habitatkonsekvensvurdering og i afsnit
3.4 behandles derfor sprgsmlet, om der med Energinet.dk's nu fremlagte dokumentation samt
Miljstyrelsens miljgodkendelse og Naturstyrelsens VVM-tilladelse under hensyn til den bedste
videnskabelige viden p omrdet og til bevaringsmlstningen for lokaliteten, er opnet vished for,
at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for lokalitetens integritet.
Endelig behandles i afsnit 3.5 enkelte af sagens vrige klagepunkter samt visse synspunkter, fremsat
af Milj- og Naturstyrelsen i hringsfasen.

3.2 Det retlige grundlag

3.2.1 Miljbeskyttelsesloven
Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 til
overgang til driftstilstand 2, herunder med tilladelse til direkte udledning af spildevand er meddelt i
medfr af miljbeskyttelseslovens 33, stk. 1, der har flgende ordlyd:

33. Virksomheder, anlg eller indretninger, der er optaget p den i 35 nvnte liste (l istevirksomhed), m ikke anlgges eller pbegyndes, fr der er meddelt godken delse heraf.
Listevirksomhed m heller ikke udvides eller ndres bygningsmssigt eller driftsmssigt,
herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, p en mde, som indebrer forget forur ening, fr udvidelsen eller ndringen er godkendt.
Den i miljbeskyttelseslovens 35 nvnte liste fremgr af bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtg relsen 55. Naturgaslagre, dvs. anlg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder p de
kystnre dele af sterritoriet, er optaget under listepunkt C 206 i bilag 2 (tidligere listepunkt C102).
Miljstyrelsen er godkendende og tilsynsfrende myndighed, jf. godkendelsesbekendtgrelsens 5,
stk. 2.

55

Nu bekendtgrelse nr. 514 af 2. december 2016 om godkendelse af listevirksomhed.

22

3.2.2 Planloven VVM

Miljcenter rhus' afgrelse af 22. januar 2008 om, at naturgaslageret er VVM -pligtigt, er meddelt i
medfr af planlovens 11 g, stk. 1, der har flgende ordlyd:

11 g. Enkeltanlg, der m antages at pvirke miljet vsentligt, m ikke pbegyndes, fr

der er udarbejdet en redegrelse for anlggets miljmssige konsekvenser (VVM -pligt).
Anlg oplistet p VVM-bekendtgrelsens 56 bilag 1 er VVM-pligtige, og kan som flge heraf frst
pbegyndes, nr den kompetente myndighed skriftligt har meddelt en VVM -tilladelse til at pbegynde
anlgget efter en vurdering af anlggets virkning p miljet (V VM-procedure).
Oplaget af naturgas over 200 tons var omfattet af 5 i dagldende bekendtgrelse nr. 1666 af 14.
december 2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer (risikobekendtgrelsen), og var
dermed optaget p bilag 1, punkt 26 i dagldende bekendtgrelse nr. 1335 af 6. december 2006 om
vurdering af visse offentlige og private anlgs virkning p miljet (VVM) i medfr af lov om pla nlgning (VVM-bekendtgrelsen). Naturgaslagret var sledes omfattet af VVM-pligt.
Naturstyrelsen meddelte den 19. december 2014 VVM-tilladelse til fase 2 af genudskylningen af
naturgaslageret ved Ll. Torup. VVM-tilladelsen blev meddelt i medfr af dagldende 2, stk. 4, nr.
2, i henhold til bestemmelserne i 9, stk. 1, jf. 3, stk. 1, i dagldende bekendtgr else nr. 1510 af
15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlgs virkninger p miljet (VVM) i
medfr af lov om planlgning.
Den dagldende bekendtgrelses 2, stk. 4, nr. 2, der svarer til bestemmelsen i 2, stk. 8, nr. 2, i
den nugldende VVM-bekendtgrelse, havde flgende ordlyd:

Et anmeldt anlg m ikke pbegyndes, fr kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen henhold svis Miljstyrelsen skriftligt
[]
2) har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at pbegynde anlgget efter en vurdering af anlggets virkning p miljet (VVM-procedure) i henhold til bestemmelserne i 9, stk. 1, jf. 3, stk. 1
eller 2.

3.2.3 Habitatbekendtgrelsen
Det flger af habitatbekendtgrelsens 57 6, stk. 1, jf. 7, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, nr. 6, at der,
forinden der trffes afgrelse om VVM-tilladelse efter planlovens 11 g, samt afgrelse om miljgodkendelse efter miljbeskyttelseslovens 33, skal gennemfres en vurdering af, om det ansgte
projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan pvirke et Natura 2000omrde vsentligt.
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan pvirke et Natura 2000 -omrde vsentligt, skal der
gennemfres en konsekvensvurdering af projektets virkninger p Natura 2000 -omrdet under hensyn
56

Nu bekendtgrelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlgs virkning p
miljet (VVM) i medfr af lov om planlgning.

57

Bekendtgrelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelse somrder samt beskyttelse af visse arter.

23

til bevaringsmlstningen for det pgldende omrde, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 1.

pkt. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade Natura 2000 -omrdet, kan der ikke meddeles godkendelse til det ansgte, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen i habitatbekendtgrelsens 6 implementerer bl.a. habitatdirektivets 58 artikel 6, stk. 3,
der har flgende ordlyd:

Stk. 3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller ndvendige for l okalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
kan pvirke en sdan lokalitet vsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger p lokal iteten under hensyn til bevaringsmlstningerne for denne. P baggrund af konklusion erne af
vurderingen af virkningerne p lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente
nationale myndigheder frst deres tilslutning til en plan eller et projekt, nr de har sikret sig,
at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og nr de hvis det anses for ndvendigt har
hrt offentligheden.
EU-domstolen fortolker bestemmelsen sledes, at myndigheden skal foretage en vurdering af, om
det kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan pvirke opnelse af gunstig bevaringsstatus for det udpegede omrde vsentligt , herunder om bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper, som omrdet er udpeget for at beskytte (kaldet udpe gningsgrundlaget), vil blive pvirket vsentligt. Hvis en sdan pvirkning p baggrund af objektive
kriterier ikke kan udelukkes, skal der, sfremt projektet nskes fremmet, gennemfres en nrmere
vurdering (konsekvensvurdering). Denne vurdering skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan
pvirke den omhandlede lokalitet, og vurderingen skal udfres p baggrund af den bedste videnskabelige viden p omrdet.
Denne fortolkning af habitatreglerne flger blandt andet af EU Domstolens dom af 7. september
2004 i sag C-127/02 (Hjertemuslingedommen), prmis 61, og dommens punkt 4:

En vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 af en plan eller et projekts virkninger
p den omhandlede lokalitet indebrer, at alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne pvirke bevaringsmlstningen
for lokaliteten, skal identificeres fr godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabel ige viden p omrdet. De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet
som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger p betingelse af, at de, ud fra konklusionen p vurd eringen af denne aktivitets virkninger p den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsm lstningen for denne, har opnet vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den
pgldende lokalitets integritet. Det forholder sig sledes, nr det ud fra et videnskabeligt syn spunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at der ikke er sdanne virkninger.
Der kan herefter kun gives tilladelse til et projekt, sfremt det ud fra et videnskabeligt synspunkt
uden rimelig tvivl kan fastsls, at projektet ikke har skadelige virkninger p den omhandlede lokalitets integritet.
Se ogs EU Domstolens dom af 24. november 2011 i sag C-404/09 (kommissionen mod Spanien),
prmis 99:

58

Rdets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

24

En passende vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, af en plan eller et projekts
indvirkninger p den omhandlede lokalitet indebrer, at alle de aspekter af en plan eller et pr ojekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne pvirke bevaringsmlstningen for lokaliteten, skal identificeres fr godkendelsen heraf under hensyn til den be dste videnskabelige viden p omrdet. De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse
til en aktivitet p den beskyttede lokalitet p betingelse af, at de har opnet vished for, at aktiv iteten ikke har skadelige virkninger for den pgldende lokalitets integritet. Det forholder sig s ledes, nr det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at der ikke er sdanne virkninger (jf. bl.a. dommen i sagen Kommissionen mod Irland, prmis 243).
EU-domstolen har endvidere fastslet, at en vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
ikke kan anses for tilstrkkelig, sfremt den er mangelfuld og ikke indeholder fuldstndige, prcise
og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for s
vidt angr virkningerne af de arbejder, som er ptnkt i den omhandlede lokalitet.
Sledes anfres i EU Domstolens dom af 11. april 2013 i sag C -258/11 (Sweetman-dommen) prmis
44 59, at:

For s vidt angr vurderingen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, m det prciseres,
at den ikke m medfre lakuner, og den skal indeholde fuldstndige, prcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for s vidt angr vir kningerne af de arbejder, der er ptnkt i den berrte beskyttede lokalitet (jf. i denne retning dom
af 24.11.2011, Kommissionen mod Spanien, prmis 100 og den deri nvnte retspraksis).
At forsigtighedsprincippet er centralt i konsekvensvurderingen fremgr ligeledes af Naturstyrelsens
vejledning til habitatbekendtgrelsen 60, side 31-32:

Viser den forelbige vurdering, at der er behov for en konsekvensvurdering, finder forsigtighed sprincippet ogs anvendelse i forhold til tolkningen af selve konsekvensvurderingen. Forsigtighed sprincippet indebrer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan
udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-omrder til gode. Hensynet til de udpegede omrder skal vgtes hjest.
Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilflde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldst ndige, forelbige eller usikre, samt i tilflde, hvor en forelbig videnskabelig vurdering viser, at
der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger p arter eller naturtyper.
()Forsigtighedsprincippet krver, at den kompetente myndighed skal have vished for, at planen
eller projektet ikke kan skade Natura 2000-omrdet, fr planen kan vedtages, eller projektet kan
tillades. Det vil sige, at en plan eller et projekt frst m vedtages eller tillades, nr det ud fra et
videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at planen eller projektet ikke skader Natura 2000-omrdet (omvendt bevisbyrde).
59

Hvori der henvises til EU Domstolens dom af 24. november 2011 i sag C-404/09 (kommissionen mod Spanien), prmis 99.

60

Vejledning til bekendtgrelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale natu rbeskyttelsesomrder samt beskyttelse af visse arter, juni 2011.

25

Endeligt bemrkes, at der i henhold til EU domstolens praksis m antages at vre en meget snver
margin for, hvad der skal betragtes som skade p et Natura 2000-omrdes integritet. Det fremgr
sledes af ovennvnte Sweetman-dom, at et projekt, der medfrte et varigt og uopretteligt tab af
ca. 0,5 % af en prioriteret naturtypes areal, i sig selv var at betragte som en skade, der burde have
udlst en fravigelsessag i henhold til artikel 6, stk. 4 61. Det fremgr sledes af dommens prmis 46:

Hvis den nationale kompetente myndighed efter en passende vurdering af virkningerne af en

plan eller et projekt p en lokalitet i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, frste punkt um,
sledes konkluderer, at planen eller projektet medfrer et varigt og uopretteligt tab af hele eller
en del af en prioriteret naturtype, hvis bevaring har ligget til grund for udpegelsen af lokaliteten
med henblik p optagelse p listen over lokaliteter af fllesskabsbetydning, m planen eller projektet anses for at skade den pgldende lokalitets integritet.
Under disse betingelser m der ikke gives tilladelse til planen eller projektet i henhold til den
nvnte bestemmelse. Imidlertid kan den pgldende myndighed i en sdan situation i givet fald
udstede en tilladelse i medfr af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for s vidt som de betingelser,
der er fastsat i bestemmelsen, er opfyldt (jf. i denne retning dommen i sagen Waddenvereniging
og Vogelbeschermingsvereniging, prmis 60).

3.2.4 Habitatbekendtgrelsen mulighed for at fravige beskyttelsen i helt srlige tilflde

Det flger af habitatbekendtgrelsens 9, som blandt andet implementerer habitatdirektivets artikel
6, stk. 4, at myndigheden kan meddele godkendelse til et ansgt projekt, selvom vurderingen efter
habitatbekendtgrelsens 6 viser, at projektet vil skade et Natura 2000 -omrde. Dette kan alene
ske, nr der foreligger bydende ndvendige hensyn til vsentlige samfundsinteresser, herunder af
social eller konomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ lsning. Det te forudstter, at der
trffes alle ndvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhngen i Natura
2000bevares, og EU-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger der
trffes.
Sfremt en plan eller et projekt agtes gennemfrt, p trods af at virkningerne p lokaliteten vurderes
negativt, er myndigheden sledes forpligtet til at g frem efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
Projektet kan i s fald kun gennemfres, hvis de kvalificerede betingelser i stk. 4 er opfyldt, og EUKommissionen i den forbindelse underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger der trffes,
samt at disse kompensationsforanstaltninger ivrksttes forud for den ansgte aktivitet.

3.3 Forudstningerne for ivrksttelse af driftstilstand 2

Som redegjort for i afsnit 3.1, blev miljgodkendelsens vilkr 26 med Natur- og Miljklagenvnets
afgrelse af 20. december 2013 formuleret sledes, at en rkke forudstninger skal vre opfyldt,
fr driftstilstand 2 kan ivrksttes. I det flgende vurderer nvnet, hvorvidt dette er tilfldet.

61

Se ogs EU domstolens dom i sag C-521/12 (Briels-dommen).

26

3.3.1 Modelberegning og moniteringsprogrammet til belysning af ophobning og sedimentering af

metaller
Det er i Natur- og Miljklagenvnet afgrelse af 20. december 2013 opstillet som forudstning for ivrksttelse af driftstilstand 2, at der er gennemfrt modelberegninger til belysning af, hvorledes de miljfarlige stoffer kvikslv, cadmium, bly og strontium sedimenterer, og om udledningen af metaller fra projektet
vil give anledning til forgede koncentrationer i sedimentet i vandomrderne.
Nvnet finder ikke, at den modelberegning, der ligger forud for de pklagede afgrelser, i tilstrkkelig
grad belyser, hvorledes de pgldende metaller sedimenterer. Beregningerne er baseret p overvgningsdata fra pilotprojektet, der af nvnet i 2013-afgrelsen blev vurderet som utilstrkkelige, se nrmere i afsnit 2.2 og 2.5.
Nvnet fremhver i 2013-afgrelsen, at det er afgrende, at det tilknyttede moniteringsprogram gr
projektet effektivt i stand til at detektere og kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer, bde
i sediment og organismer, sledes at moniteringsprogrammet, som indgr som vilkr i VVM-tilladelsen, er i
stand til at detektere eventuelle ndringer med statistisk sikkerhed.
Nvnet bemrker udtrykkeligt, at dette krver et strre prvetagningsprogram, hvor ogs den geografiske variation tages i betragtning og hvorefter statistiske tests formelt kan afgre udenfor rimelig tvivl,
hvorvidt mlevrdierne har ndret sig fra mletidspunkt til mletidspunkt og fra station til station. Ej
heller den seneste overvgning af genudskylningen af kaverne TO-9 (frste kaverne i driftstilstand 2), der
er gennemfrt p baggrund af det i den pklagede VVM-afgrelse fastsatte udvidede overvgningsprogram, bekrfter, at der er et tilstrkkeligt fagligt grundlag for afgrelserne. Sledes fremgr det af den
seneste overvgningsrapport62 side 46:

Metalkoncentrationer i sedimenter viste bde stigende og faldende tendenser i pvirkningsomrdet

under udskylning i forhold til kontrolomrdet. Den statistiske analyse tog ikke hjde for tidslige variationer, som vil forge den samlede tilfldige variation og dermed reducere styrken og signifikansen af
de statistiske test. Endvidere er analysen baseret p et spinkelt datagrundlag, hvilket sammenholdt
med strrelsen af de tilfldige variationer ikke gr det muligt at konkludere p den potentielle effekt af
kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sediment.
Og samme rapport side 54:

Koncentrationen for de fleste af de undersgte metaller i muslinger steg relativt mere under udskylningen i pvirkningsomrdet sammenholdt med kontrolomrdet. Disse sammenfaldende tendenser
kunne indikere en generel effekt af udskylningen, men datamaterialet er for spinkelt til at kunne konkludere noget signifikant om disse effekter, p grund af en stor rstids variation.
Nvnet hfter sig desuden ved, at det seneste overvgningsprogram blev ivrksat p trods af, at DCE p
forhnd havde tilkendegivet, at sedimentovervgning ikke er et fornuftigt redskab til overvgning af en
evt. pvirkning fra udledningen, og at et sedimentprogram med en styrke, der svarer til det fastlagte
muslingeprogram, iflge DCE ville krve, at der udtages mere end 500 sedimentprver.

62

Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifb TO 9. Maj 2016.

27

Sammenfattende er det derfor Natur- og Miljklagenvnets opfattelse, at det tilvejebragte datagrundlag

fortsat som ogs ppeget af Rambll i seneste rapport fra maj 201663 er s spinkelt, at det ikke er
muligt p baggrund heraf at konkludere p den potentielle effekt af kaverneudskylningen.

3.3.2 Blandingszoner og udlederkrav

Det er i Natur- og Miljklagenvnet afgrelse af 20. december 2013 opstillet som forudstning for
ivrksttelse af driftstilstand 2, at det er undersgt, om der kan udlgges en blandingszone for tin
slv og bor, og om blandingszonen for uran kan gres strre, eller om de gen erelle udlederkrav for
slv og bor kan ndres, sledes at det derved sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative
effekter p vandkosystemet. Det er ligeledes forudsat, at der faststtes generelle og maksimale
udlederkrav for hhv. mangan og strontium.
Det fremgr af vilkr 29 i tillg til miljgodkendelse, at udledningen af fortyndet brine skal ske
under betingelse af, at de i vilkret oplistede udlederkrav overholdes. Der er i overensstemmelse
med forudstningerne i nvnets 2013-afgrelse fastsat dels et generelt udlederkrav og dels et
maksimal udlederkrav for en rkke stoffer, herunder mangan og strontium. Udlederkravene er for
bly, thallium og tin fastsat, s det generelle kvalitetskrav er opfyldt i randen af en blandingszone,
hvilket er i overensstemmelse med 15 i bekendtgrelse om krav til udledning af forurenende stoffer
til vandlb, ser eller havet 64. Formlet med faststtelse af miljkvalitetskrav er, at den mest flsomme art er beskyttet. Formlet med de i tillg til miljgodkendelse fastsatte udlederkrav er
sledes at forhindre uacceptable negative effekter p vandkosystemet .
Det er side 38-39 i tillg til miljgodkendelse om udlederkravene nrmere anfrt, at :

De fleste miljkvalitetskrav for vand (vandkvalitetskrav) for metalle rne er fastsat med en vrdi
tilfjet den naturlige baggrundskoncentration. Kvalitetskriterier/krav for metallerne faststtes
som udgangspunkt som tilfjet, nr risikovurderingen af det pgldende stof viser, at vrdien
af kvalitetskriteriet er meget tt p eller ligger under den naturlige baggrundskoncentration. Den
naturlige baggrundskoncentration hidrrer fra grundstoffernes naturlige forekomst i det konkrete
vandomrde uden menneskeskabte pvirkninger og er bl.a. afhngig af vandomrdets og opla ndet geologi samt den overordnede opblanding af kystnrt vand med havvand/oceaniske vand.
Der er forud for opstart af pilotprojektet jf. vilkr 8 i VVM-tilladelsen foretaget en bestemmelse af
den i forvejen forekommende koncentration for metaller, bde som tota lindhold og oplst fraktion. Mlingerne er foretaget p station P12 0g P8 i Hjarbk Fjord og p P7 og P13 i Lovns Bre dning. Den i forvejen forekommende koncentration er den koncentration af stofferne, der kan m les i vandfasen. For metallerne vil det vre summen af den naturlige baggrundskoncentration og
de koncentrationsbidrag, der stammer fra eksisterende menneskeskabte kilder til vandomrdet.
Mlinger er foretaget i juni 2012, og kan give et jebliksbillede af niveauet i vandomrdet. Resu ltaterne af mlingerne afspejler sledes ikke eventuelle variationer henover ret. Der er tidligere i
63

Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ifb TO 9. Maj 2016, hvori det henvises til Effekter af kaverneudskylning ved Ll. Torup. ndringer i metalkoncentr ationer i sediment og muslinger. Notat fra DCE - Nationalt Center for Milj og Energi. Dato: Rev 2016-05-10
(bilag 8 i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol-, dokumentations- og driftsmlinger for kaverne TO-9. Marts 2016).

64

Bekendtgrelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller
havet.

28

forbindelse med basismonitering i maj 2010 foretaget mlinger i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning
af den totale og oplste koncentration af metaller, men med generelt hjer e detektionsgrnser
ved mlingerne i juni 2012.
Der er ved revurdering af udlederkravene foretaget en sknsmssig bestemmelse af den naturl ige baggrundskoncentration for metaller i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning. Vurderingen bygger
p de oplysninger, der findes i Miljstyrelsens datablade for faststtelse af miljkvalitetskriterier
for de enkelte stoffer, desuden fra oplysninger fra litteraturen i vrigt samt endeligt fra result aterne fra mlingerne i selve vandomrdet.
Det fremgr af bekendtgrelse om miljkvalitetskrav (BEK nr. 1022/2010), at man ved vurdering
af overvgningsresultater og beregnede koncentrationer i et vandomrde kan tage hensyn til den
naturlige baggrundskoncentration, hvis det gr det umuligt at overholde miljkvalitetskravet.
De revurderede udlederkrav faststtes som i miljgodkendelsen af 28. oktober 2011 gldende
for den forhjelse af koncentrationen i den udledte vandmngde, som skyldes stoffer fra den ti lledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige udtagne dgnprver af fortyndingsvand fra Hjarbk Fjord og udledt fortyndet brine.
Som flge heraf fremgr der af miljgodkendelsens vilkr 35, at

Udlederkravet for metaller (As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Se, Ag, Tl , Sn, Va, U, Zn)

glder for den forhjelse af koncentrationen i den udledte vandmngde, som skyldes stoffer
fra den tilledte brine fra gaslageret.
Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige prver af fortynding svandet fra Hjarbk Fjord og udledt fortyndet brine.
Nvnet er enigt med Miljstyrelsen i, at udlederkrav for metaller kan faststtes som naturlige baggrundkoncentrationer af disse tilfjet de fastsatte miljkvalitetskriterier , som det fremgr af bekendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser, overgangs vande, kystvande og grundvand, bilag 2, Del B, note 5. Nvnet er imidlertid ikke enigt med Miljstyrelsen i, at de sledes fastsatte udlederkrav alene glder den forhjelse , der kan beregnes som differensen mellem indholdet af de enkelte metaller i fortyndingsvandet fra Hjarbk Fjord og indholdet
heraf i den udledte fortyndet brine.
En sdan fremgangsmde vil betyde, at den i forvejen forekommende koncentration ikke vil have
nogen indflydelse p vurderingen, der kun baserer sig p en koncentrationsforskel (en forgelse af
koncentrationen), og ikke p den reelt forekommende koncentration i den fortyndede brine, som
udledes, og derved sikres ikke, at vandkvalitetskriterierne overholdes. Fremgangsmden sikrer sledes ikke mod, at signifikante effekter p miljet i recipienten kan forekomme, jf. 15, stk. 1, i b ekendtgrelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet. For at illustrere problemstillingen henvises til tabel 4-12, side 26, i Ramblls rapport, Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmlinger for kaverne to-9 af 18. marts 2016.
Tabellen viser eksempelvis for slv, at indholdet i fortyndingsvandet fra Hjarbk Fjord er 0,52 g/L.
Indholdet af samme i den fortyndede brine er 0,53 g/L. Stigningen i koncentration er sledes 0,01

29

g/L. Det i vilkr 29 i miljgodkendelsen fastsatte generelle udlederkrav p 0,20 g/L synes derfor
overholdt med den beregning/anvendelse af udlederkravene, der er skitseret men indholdet af slv
i udledningsvandet/den fortyndede brine (0,53 g/L) overholder netop ikke hverken det i vilkr 29
fastsatte udlederkrav (p 0,20 g/L), eller for s vidt det generelle miljkvalitetskrav, jf. be kendtgrelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser, overgangsvande, kys tvande og grundvand, der tillige er 0,2 g/L 65.
For arsen ophves blandingszonen p trods af, at det maksimale udlederkrav er p 1,1 g/L, det
generelle udlederkrav er p 0,25 g/L, og koncentrationerne i Hjarbk Fjord er 0,68-11,5 g/L og i
Lovns Bredning er 0,55-12,5 g/L 66. Kun ved at tage forskellen mellem fortyndingsvand og fortyndet
brine kan man hvde, at der ikke er brug for fortynding. I realiteten ville det ikke vre muligt at
udlgge en blandingszone, da koncentrationen i Lovns Bredning allerede ligger over miljkvalitetskravet (vandkvalitetskriteriet tilfjet den naturlige baggrundskoncentration 1,11 g/L) 67.
Det flger af 15, stk. 2, i bekendtgrelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forur enende stoffer til vandlb, ser eller havet, at et stofs eventuelle i forvejen forekommende koncentr ation i det vandomrde, der udledes til, skal indg i beregningerne, nr det efter bekendtg relsens
15, stk. 1, skal eftervises, at miljkvalitetskrav kan opfyldes for det pgldende vandomrde. Vilkr,
der stilles i en udledningstilladelse, m derfor tage udgangspunkt i, om der til vandomrdet sker eller
er sket andre udledninger af samme stoffer og dermed i forvejen er forhjede lokale koncentrationer,
sledes at der derved bliver mindre rderum for, hvad det kan till ades udledt til omrdet.
Nvnet bemrker desuden, at det p baggrund af det senest mlte indhold i den udledte fortyndede brine af en rkke metaller (arsen, barium, bor, cadmium, slv og uran) 68 kan konstateres, at
indholdet i den udledte fortyndede brine for disse stoffers vedkommende ikke overholder de fastsatte
miljkvalitetskrav. Signifikante skadelige biologiske effekter p om rdet dyre- og planteliv kan derfor
ikke udelukkes. Hertil kommer, at indholdet i den udledte fortyndede brine for ti metaller (arsen,
barium, cadmium, chrom, molybdn, nikkel, strontium, slv, uran og vanadium) ikke overholder de i
tillg til miljgodkendelse fastsatte generelle udlederkrav, mens de mlte koncentrationsniveauer for
yderligere fem metaller (bly, bor, cobolt, mangan og zink) kun delvist overholder de fastsatte udlederkrav. 69
Endeligt bemrker nvnet, at analyseresultater fra svel overvgning en af pilotprojektet 70 som
frste udskylning i driftstilstand 2 71, viser, at fortyndingsvandet fra Hjarbk Fjord indeholder forh-

65

P tidspunktet for afgrelse om tillg til miljgodkendelse fremgik de generelle miljkvalitetskrav af bekendtgrelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljkvalitetskrav for vandomrder og krav til udledning af fo rurenende stoffer til vandlb, ser eller havet. De generelle miljkvalitetskrav fremgr nu af bekendtgrels e
nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlggelse af miljml for vandlb, ser, overgangsvande, kystvande og
grundvand.

66

Jf. tabel 2, side 48 i tillg til miljgodkendelse.

67

Jf. tabel 5-3, side 97 i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns Bredning og

68

Jf. tabel 4-12, side 26, i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations -

69

Jf. tabel 4-12, side 26, i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations -

70

Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations - og driftsmlinger for

Hjarbk Fjord ifm Pilotprojekt. Juni 2014.

og driftsmlinger for kaverne to-9. Marts 2016.
og driftsmlinger for kaverne to-9. Marts 2016.
pilotprojektet. Maj 2014, samt Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord ifm pilotprojektet. Juni 2014.

30

jede koncentrationer af metaller, og at forudstningen i VVM redegrelsen, jf. afsnit 2.5.1, dermed ikke
er opfyldt.

3.4 Natura 2000 og habitatkonsekvensvurdering

Sfremt det vurderes, at et projekt kan pvirke et Natura 2000-omrde vsentligt, skal der gennemfres en konsekvensvurdering af projektets virkninger under hensyn til bevaringsmlstningen for
det pgldende omrde, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 1. pkt. Viser konsekvensvurderi ngen, at projektet vil skade Natura 2000-omrdet, kan der ikke meddeles godkendelse til det ansgte,
jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, 2. pkt.
I det flgende gennemgs frst de relevante Natura 2000-planer og vandplaner (afsnit 3.4.1), deres
tilstand (afsnit 3.4.2) og projektets mulige pvirkning heraf (afsnit 3.4.3)
Dernst flger nvnets bemrkninger til den foreliggende habitatkonsekvensvurdering herunder
navnligt sprgsmlet, om der med Energinet.dk's nu fremlagte dokumentation samt Miljstyrelsens
tillg til miljgodkendelse og Naturstyrelsens VVM-tilladelse under hensyn til den bedste videnskabelige viden p omrdet og under hensyn til bevaringsmlstningen for lokaliteten, er opnet vished
for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for denne lokalitetens integritet (afsnit 3.4.4).

3.4.1 Natura 2000-planer og Vandplan for Limfjorden

Som beskrevet i afsnit 2.3.1 og 2.3.2 bestr Natura 2000 -omrde N30 af et habitatomrde (H30) og
to fuglebeskyttelsesomrder (F14 og F24). Lovns Bredning og Hjarbk Fjord udgr den marine del af
omrdet. De marine habitatnaturtyper i Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag, omfatter Vadeflade
(1140), Bugt (1160), Rev (1170) og den srligt prioriterede naturtype Lagune (1150). De marine arter p
udpegningsgrundlaget for habitatomrdet er flodlampret, stavsild, spttet sl og odder. P udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesomrderne er sangsvane, taffeland, troldand , hvinand, blishne,
rrdrum, engsnarre, fiskern og plettet rrvagtel.
I Natura 2000-planen for 2010-2015 er det angivet, at miljfarlige stoffer anses som en trussel for det
pgldende Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for de fire marine naturtyper og for taffeland, troldand og blishne. Den overordnede mlstning i Natura 2000-planen er at sikre eller genoprette
gunstig bevaringsstatus for naturtyperne i Hjarbk Fjord, Lovns Bredning og de strre ser i omrdet.
Det flger af habitatdirektivet artikel 1, litra e, at en naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, nr det
naturlige udbredelsesomrde og de arealer, det dkker inden for dette omrde, er stabile eller i udbredelse, og den srlige struktur og de srlige funktioner, der er ndvendige for dets opretholdelse p lang
sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil vre det i en overskuelig fremtid, samt nr bevaringsstatus for
de arter, der er karakteristiske for den pgldende naturtype, er gunstig efter litra i).
Natura 2000-planen for 2016-2021 indebrer en viderefrelse af den tidligere Natura 2000-plans
overordnede mlstning, om at skulle opn gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Endv idere er det en overordnet mlstning, at omrdets kologiske integritet sikres i form af en for
naturtypen hensigtsmssig drift/pleje og hydrologi, en lav nringsstofbelastning og gode spre dnings- og etableringsmuligheder for arterne. Det anfres endvidere, at de konkrete mlstninger for
omrdet fortsat er, at naturtyper og arter p sigt skal opn en gunstig bevaringsstatus .

71

Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol-, dokumentations- og driftsmlinger for

kaverne TO-9. Marts 2016, samt Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Overvgning i Lovns
Bredning og Hjarbk Fjord ifb TO-9. Maj 2016.

31

I Vandplan for Limfjorden 2010-2015 er der i vandomrdet konstateret miljfarlige stoffer i en mngde,
der overskrider de fastlagte grnsevrdier. Dette glder for metallerne cadmium, bly, nikkel, kobber,
zink, arsen og chrom, hvor de mlte niveauer i delomrderne generelt er p et niveau, hvor der er risiko
for skadelige biologiske effekter. Dette glder bde for niveauerne i muslinger og sediment.
I Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er det de fundne niveauer af kobber i muslinger og de fundne niveauer af arsen, cadmium og nikkel i sediment, der er over vandplanens anvendte vurderingskriterier for
stofferne. Indholdet af miljfarlige forurenende stoffer i vandomrdet kan sledes iflge vandplanen have
en negativ indflydelse p bundlevende dyr og planter. Stofferne udgr derfor en trussel for opnelse af
gunstig bevaringsstatus i de marine naturtyper i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord.
Det er i vandplanen angivet, at vandplanens indsatsprogram generelt vil forbedre den eksisterende vandkvalitet i strre ser, vandlb, fjorde og kystvande. Forbedringen sker ved reduktion i tilfrslen af nringsstoffer og miljfarlige stoffer fra oplandet til fjorden.

3.4.2 Aktuel status for habitatomrdet

Som det fremgr af vandplanen, er der i konkrete vandomrder konstateret overskridelser af vandplanens vurderingskriterier for enkelte stoffer, herunder kobber i muslinger samt metallerne arsen,
cadmium og nikkel i sediment.
I Natura 2000-plan 2010-2015 er det endvidere angivet, at miljfarlige stoffer generelt anses som en
trussel for det pgldende Natura 2000-omrde i form af pvirkninger af naturtyper og arter, der er
p udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.
Det fremgr af Natura 2000-plan 2010-2015, at prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for d e
fire marine naturtyper primrt p grund af stor belastning med nringsstoffer fra oplandet. Det
fremgr ikke af Natura 2000-plan 2016-2021, hvorvidt prognosen for de pgldende naturtyper og
arter er ndret, hvorfor det m lgges til grund, at prognoserne som anfrt i Natura 2000-plan
2010-2015 fortsat er gldende.
Det fremgr af vandomrdeplanerne 2015-2021 at:

den kemiske tilstand, vurderet for stoffer optaget p EUs liste over prioriterede stoffer, i
Lovns Bredning og Hjarbk Fjord er god
den kologiske tilstand vurderet p baggrund af de miljfarlige forurenende stoffer, for hvilke
der er fastsat nationale miljkvalitetskrav, er i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord ukendt
den kologiske tilstand for kvalitetselementet legrs er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns
Bredning ringe
den kologiske tilstand for kvalitetselementet klorofyl er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns
Bredning ringe
den kologiske tilstand for bundfauna er i Hjarbk Fjord ukendt og i Lovns Bredning moderat
den samlede kologiske tilstand er i Hjarbk Fjord drlig og i Lovns Bredning ringe.

3.4.3 Projektets udledninger og mulige pvirkninger af habitatomrdet

Udledningen af vand fra de syv kaverner vil ske direkte til Natura 2000 -omrdet N30 Lovns Bredning,
Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dale, samt Skravad Bk . Dette Natura 2000-omrde
omfatter habitatomrde H30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dal e, samt
Skravad Bk og fuglebeskyttelsesomrderne F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbk Fjord.
Det fremgr af det ansgte projekt, at det mttede saltvand i kavernerne (brinen) blandes med
fortyndingsvand fra Hjarbk Fjord, hvorefter den fortyndede brine ledes ud i Lovns Bredning nord
for Virksunddmningen. Udledningen kan indeholde forskellige salte, suspenderet s tof, TOC, glycol-

32

forbindelser, metaller, kulbrinter samt organisk og uorganisk kvlstof og fosfor. Godkendelsen af

projektet bygger blandt andet p en antagelse om, at en opblanding af skyllevandet med vand fra
Hjarbk Fjord er tilstrkkeligt til at sikre, at udledningen af stoffer i skyllevandet er fortyndet i
ndvendigt omfang inden udledning til recipienten.
Den mulige pvirkning af Natura 2000-omrdet kan ske p grund af udledning/udskylning af spildevand,
der kan pvirke Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag; dels ved pvirkning af saliniteten, dels p
grund af indhold af miljfarlige stoffer.

Metaller
Metaller er grundstoffer og findes naturligt i det marine milj. De er kemisk set stabile og akkumulerer i hj grad i bde sediment og organismer (bioakkumulerbare). Alle metaller er giftige over en
bestemt koncentration, som afhnger af den pvirkede organisme, og om metallet er oplst eller
partikelbundet.
Kvikslv og cadmium anses for de mest giftige af metallerne, men ogs kobber, slv, arsen, zink,
nikkel, bly, chrom, aluminium, selen, thallium, tin, uran og kobolt hrer til blandt de mest giftige.
Marine organismer optager metaller direkte fra vandet og indirekte via fdekden, og metaller kan
bioakkumulere i marine organismer. Forhjede koncentrationer af metaller kan give vvsskader,
vkst- og reproduktionshmning, DNA-skader og strre mortalitet.
Metaller kan direkte pvirke alle arterne p Natura 2000-omrdets udpegningsgrundlag: Stavsild,
spttet sl, odder, flodlampret og fugle (bl.a. sangsvane, taffeland og troldand). Arterne kan desuden
blive pvirket indirekte via akkumulering, eller hvis deres fdegrundlag ndres p grund af metalforgiftning.

3.4.4 Habitatkonsekvensvurderingen
Som beskrevet i afsnit 2.5 har styrelserne forud for de pklagede afgrelser af 19. december 2014
foretaget en konsekvensvurdering af det ansgte projekt, hvori det ud fra bedste videnskabelige
grundlag konkluderes, at projektet ikke kan skade Natura 2000-omrdet N30 Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Skals, Simested og Nrre dale, samt Skravad Bk .
Naturstyrelsen anfrer i notat af 9. december 2014, at denne vurdering understttes af de suppl erende beregninger, der er foretaget som flge af Natur- og Miljklagenvnets afgrelse af 20. december 2013 og p baggrund af kontrol- og overvgningsresultaterne fra pilotprojektet (driftstilstand
1). Naturstyrelsen vurderer, at udledningen er beregnet at bidrage til kon centrationsniveauer for
miljfremmede stoffer, der ligger indenfor den naturlige variation, hvorfor der ikke kan forventes en
mlbar effekt p Natura 2000-omrderne som flge heraf. Naturstyrelsen anfrer yderligere, at
udledningen vurderes at f marginal betydning, blandt andet fordi den naturlige variation i hj grad
er betinget af influx af havvand fra Vesterhavet, der naturligt har hjere koncentrationer af de p gldende stoffer. Hertil kommer, at pvirkningen vil ske i et s relativt lille omrde, at d et ikke vil
pvirke Natura 2000-omrdets integritet som helhed. De marine naturtyper i Natura 2000 -omrdet
udgr i alt ca. 94 km, og sedimentationsomrdet vil udgre ca. 1,8 % af det samlede areal.
At det videnskabelige grundlag er tilstrkkeligt, fastholdes af Miljstyrelsen og Naturstyrelsen i deres
samlede hringssvar af 29. juni 2016:

Styrelserne har gennemget nvnets kritikpunkter og mener, at det faglige grundlag for uden

rimelig tvivl at udelukke en skade p Natura 2000-omrdet Lovns Bredning, Hjarbk Fjord og Ka-

33

rup dal er til stede i denne sag. Baggrunden herfor er en samlet vurdering af kombinationen
(navnlig) af verificerede modelberegninger, baseret p et meget konservativt beregningsgrundlag
med stor sikkerhedsmargin, krav til udledningernes overholdelse af miljkvalitetskrav og kriterier,
vandplanernes og vandomrdeplanernes tilstandsvurdering samt overvgningsdata, dels fra fr
afgrelsestidspunktet i 2014, dels fra den overvgning, der er gennemfrt efter godkendelsen
blev givet og som bekrfter, at der er tilstrkkeligt fagligt grundlag for afgrelserne .
Nvnet finder ikke, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastsls, at
projektet ikke har skadelige virkninger p den omhandlede lokalitets integritet.
Nvnet er sledes ikke enigt i, at resultaterne af den modellering, der er foretaget forud for de
pklagede afgrelser, og p baggrund af resultaterne fra pilotprojektets overvgningsprogram, giver
en tilstrkkelig klar indikation af, hvordan og hvor de udledte m etaller fordeler sig i vandmiljet. Det
bemrkes, at nvnet allerede i 2013-afgrelsen udtrykte betnkeligheder ved, om pilotprojektets
overvgningsprogram p sigt ville vre tilstrkkeligt til at detektere eventuelle ndringer med
statistisk sikkerhed, herunder belyse den geografiske variation.
Nvnet konstaterer i vrigt, at modelberegningerne viser, at der for strontium potentielt sker en
stigning p 80 % af koncentrationen i sedimentet , og at der ikke er foretaget analyser af metaller i
vandfasen i Lovns Bredning.
Nvnet er desuden ikke enigt i, at overvgningen af genudskylningen af kaverne TO-9 (frste kaverne i driftstilstand 2), der er gennemfrt p baggrund af det i den pklagede VVM -afgrelse fastsatte udvidede overvgningsprogram, bekrfter, at der er et tilstrkkeligt videnskabeligt grundlag
for konsekvensvurderingen, idet datagrundlaget fra overvgningen i overvgningsrapporterne vurderes at vre for spinkelt til, at der med statistik sikkerhed kan konkluderes p den potentielle effekt
af kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sediment og muslinger, se ovenfor i afsnit
3.3.1.
I hringssvaret henviser styrelserne dernst til, at krav til udledningernes overholdelse af miljkvalitetskrav vil medvirke til at forhindre skade p Natura 2000-omrdet.
Nvnet er enigt med styrelserne i, at overholdelsen af de i tillgget til miljgodkendelsen fastsatte
generelle og maksimale udlederkrav samt fastsatte blandingszoner, som udgangspunkt vil sikre, at
der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter p vandkosystemer. Som uddybet i afsnit
3.3.2 er den i miljgodkendelsens vilkr 35 fastsatte anvendelse af udlederkravene, som en koncentrationsforskel mellem fortyndingsvand fra Hjarbk Fjord og fortyndet brine , i strid med bekendtgrelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller
havet. Anvendelsen medfrer, at den i forvejen forekommende koncentration ikke medtages i vurd eringen og at den reelle udledningskoncentration ikke vurderes i forhold til miljkvalitetskravene,
hvorved der ikke sikres mod, at signifikante effekter p miljet i recipienten kan forekomme jf. 15,
stk. 1, i bekendtgrelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandlb, ser eller havet. En
sdan anvendelse medfrer desuden, at udlgningen af blandingszoner sker p et forkert grundlag.
Konkret har dette udmntet sig i, at blandingszonen for arsen er ophvet p trods af, at indholdet af
arsen i bde fortyndingsvandet fra Hjarbk Fjord og i recipienten Lovns Bredning allerede overstiger
gldende miljkvalitetskrav. Nvnet bemrker, at for det tilflde, at udlederkrav ikke kan overho ldes, anfres i VVM redegrelsen side 211 at:

Sfremt pilotforsget viser, at der vil vre tungmetaller over de fastsatte udlederkrav i det udledte saltvand, s vil der, sfremt det er teknisk muligt, blive ivrksat rensning af udledningsva ndet. Sfremt det ikke er teknisk muligt m projektet revurderes.

34

Endeligt henviser styrelserne i hringssvaret til vandplanernes og vandomrdeplanernes tilstandsvurdering. Det fremgr af vandomrdeplanen 2015-2021, at den kemiske tilstand i omrdet vurderes
god, hvorimod den kologiske tilstand i en rkke henseender er vurderet drlig eller ringe, samt at
den samlede kologiske tilstand i Hjarbk Fjord er drlig og i Lovns Bredning er ringe.
Allerede fordi udledningen for en rkke metallers vedkommende ikke overholder miljkvalitetskrit erierne, kan omrdets tilstand efter Natur- og Miljklagenvnets opfattelse ikke tillgges afgrende
betydning for habitatkonsekvensvurderingen. Overskridelsen af miljkvalitetskriterierne betyder, at
signifikante skadelige biologiske effekter p omrdets dyre - og planteliv ikke kan udelukkes.
Nvnet hfter sig dog ved, at resultaterne af overvgningen i forbindelse med pilotprojektet har
vist, at koncentrationen af flere metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, kvikslv og zink) i sedimentet i bde Lovns Bredning og Hjarbk Fjord overskrider OSPARs overgangskriterium, hvor miljti lstandens status gr fra acceptabel til uacceptabel, at koncentrationen af metallerne bly, kobber,
kvikslv og zink i muslinger i Lovns Bredning overskrider OSPARs overgangskriterium, der placerer
omrdet i miljtilstanden Risiko for forurening er ukendt for de mlte stoffer, at det for arsen ser
ud til, at niveauet er steget, hvis man sammenligner perioden fr og efter udledningens start og at
modelresultater viser, at der for strontium potentielt sker en stigning p 80 % af koncentrationen i
sedimentet.
Dertil bemrkes, at den overordnede mlstning i Natura 2000 -planen er at sikre eller genoprette
gunstig bevaringsstatus for naturtyperne i Hjarbk Fjord, Lovns Bredning og de strre ser i omr det, at miljfarlige stoffer generelt anses som en trussel for Natura 2000-omrdet i form af pvirkninger af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter, samt at prognosen er ugunstig eller vurderet
ugunstig for de fire marine naturtyper. Nvnet finder, at muligheden for at opn gunstig bevaring sstatus for Natura 2000-omrdet allerede p nuvrende tidspunkt er forringet og truet, og at udle dning af spildevand indeholdende miljfarlige stoffer, herunder metaller, til omrdet alt andet lige vil
indebre en risiko for yderligere forringelse af og trussel mod bl.a. fdegru ndlaget for de fugle, som
udpegningsgrundlaget beror p og de fiskearter, der ligeledes fremgr af udpegningsgrundlaget .
Nvnet bemrker i vrigt, at det ikke ses at vre relevant for habitatvurderingen i nrvrende
sag, at omrdets kemiske tilstand i de seneste vandomrdeplaner 2015-2021 er vurderet som god,
idet vurderingen er baseret p en rkke organiske stoffer, der ikke ses at vre relevante for habitatvurderingen i denne konkrete sag 72.
Naturstyrelsen anfrer, at udledningen vurderes at f marginal betydning, blandt andet fordi den
naturlige variation i hj grad er betinget af influx af havvand fra Vesterhavet, der naturligt har hjere
koncentrationer af de pgldende metaller. Nvnet bemrker, at Vesterhavsvand m antages at
have koncentrationer svarende til naturlige baggrundskoncentrationer, som for adskillige af metallerne ligger lavere end det koncentrationsniveau, som findes i Hjarbk fjord og Lovns Bredning.
Naturstyrelsen konkluderer endvidere, at pvirkningen vil ske i et s relativt lille omrde, at det ikke
vil pvirke Natura 2000-omrdets integritet som helhed, da sedimentationsomrdet alene vil udgre
ca. 1,8 % af det samlede areal. Natur- og Miljklagenvnet skal dertil bemrke, at det forhold, at
den mulige pvirkning alene vedrrer en relativt lille del af det samlede Natura 2000-omrde, ikke er
ensbetydende med, at der ikke kan vre tale om en skade p omrdets integritet . I Sweetmandommen 73 fastslog EU domstolen, at et varigt og uopretteligt tab af ca. 0,5 % af en prioriteret naturtypes areal i sig selv var at betragte som en skade, der burde have udlst en fravigelsessag i he n72

Jf. side 52 i Vandomrdeplan 2015-2021 for Vandomrdedistrikt Jylland og Fyn.

73

EU Domstolens dom af 11. april 2013 i sag C-258/11. Se ogs EU domstolens dom i sag C-521/12 (Brielsdommen).

35

hold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Af Naturstyrelsens orienteringsskrivelse af 22. december

2014 (j.nr. NST-4105-00002) om nyere EU-domme om beskyttelse af Natura 2000-omrder fremgr,
at EU kommissionen har tilkendegivet, at princippet i Sweetman-dommen ogs m formodes at
glde i forhold til ikke-prioriterede dele af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 -omrde. Naturstyrelsen anfrer i orienteringsskrivelsen, at dommen synes at skrpe opmrksomheden p, hvornr en sag mtte krve, at den srlige fravigelsesprocedure skal bringes i anvendelse, og at do mmen bidrager til at definere niveauet for, hvad der kan betragtes som en skade .

3.4.5 Nvnets konklusion om habitatvurderingen

Det er en forudstning for meddelelse af miljgodkendelse, at det med tilstrkkelig sikkerhed kan
udelukkes, at habitatet lider skade, jf. habitatbekendtgrelsens 6, stk. 2, og 7, stk. 2. Da denne
forudstning ikke er opfyldt, m nvnet ophve Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om
tillg til miljgodkendelse af 28. oktober 2011 vedrrende overgang til driftstilstand 2, herunder
tilladelse til direkte udledning af spildevand. Da nvnet ophver Miljstyrelsens afgrelse, fordi
habitatvurderingen ikke er tilstrkkelig, m nvnet tillige ophve Naturstyrelsens afgrelse om
VVM-tilladelse af 19. december 2014.
Nvnet har alene taget stilling til, om Miljstyrelsens afgrelse af 19. december 2014 om tillg til
miljgodkendelse af 28. oktober 2011 og Naturstyrelsens afgrelse om VVM-tilladelse af 19. december 2014 kunne meddeles p det foreliggende grundlag, herunder den foreliggende habitatvurdering.
Det er herefter op til ansger at vurdere, om ansger nsker at ind give en fornyet ansgning om
godkendelse af et projekt enten stttet af supplerende undersgelser og dokumentation eller i form
af et alternativt projekt.
Nvnet finder anledning til at fremstte bemrkninger til nogle vrige klagepunkter. Bemrkni ngerne flger nedenfor.

3.5 vrige klagepunkter og bemrkninger

Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1, stadfstede Natur- og Miljklagenvnet med afgrelsen af 20.
december 2013 Miljstyrelsens afgrelse af 28. oktober 2011 om miljgodkendelse og Naturstyrelsens afgrelse af samme dato om VVM-tilladelse med de ndringer, der fremgr af nvnets afgrelse.
Flere af klagepunkterne i den verserende klagesag ses allerede at vre behandlet i 2013-afgrelsen.
Natur- og Miljklagenvnet har dog flgende bemrkninger til klagepunkterne vedrrende rensning
af brine med BAT (afsnit 3.5.1), udledning af suspenderet stof (afsnit 3.5.2), og pvirkning af visse
fiskebestande (afsnit 3.5.3).
Nvnet finder endvidere anledning til at fremstte bemrkninger til det i Naturstyrelsen s og Miljstyrelsens hringssvar af 29. juni 2016 anfrte vedrrende nvnets sammenstning (afsnit 3.5. 4)
og inddragelse af proportionalitetsovervejelser samt hensyntagen til berettigede forventninger (afsnit
3.5.5).
Nvnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til sagens vrige klagepunkter, jf. herved 12 a i
lov om Natur- og Miljklagenvnet.

36

3.5.1 Rensning af brine med BAT

Klagerne har anfrt, at rensning af udledningen ved brug af eksempelvis MetClean er BAT (Bedst
tilgngelig teknik), og at der ikke er fremfrt kvantificerede og kvalificerede grunde til at fravige
BAT.
Krgers rapport over forsgene med MetClean er langt fra entydig, og der opns tilsyneladende
ingen eller kun en meget moderat fjernelse af de enkelte metaller, hvilket skyldes, at metalkoncentrationerne i den testede brine er meget lave, og at detektionsgrnsen for flere metaller er hj. For
nogle metaller er detektionsgrnsen s hj, at der ikke kunne pvises metaller i brinen. Rensemetodens effektivitet kan derfor ikke mles for disse metaller.
I Krgers budgetestimat fra juli 2013 er anfrt konomiske overslag over investering, og der er
endvidere angivet tal for kemikalieforbrug og affaldsproduktion. Det anfres, at der produceres 200
kg afvandet slam med 20 % suspenderet stof om dagen ved rensning af 100 m 3 brine pr. time.
Forbrugstallene antyder dog, at der forbruges 160 tons jernsulfat per r. Forudsttes det, at jern
udfldes som Fe(OH) 3, giver det 1,2 tons suspenderet stof per uge eller 6 tons filterk age med 20 %
suspenderet stof. Hertil kommer, at filterkagen ogs vil indeholde ca. 10 % sand. Den reelle affald smngde vil sledes vre ca. 6,7 tons per uge og ikke 1 ton per uge, som anfrt i Krgers budge testimat.
Forsgsresultaterne indikerer, at der kan fjernes 50-100 g metal per liter brine svarende til cirka
50-100 mg/m eller cirka 1 kg per uge. Krger har estimeret, at et anlg til rensning af 100 m 3/h,
koster ca. 15 millioner DKK. Fjernes der 1 kg metal per uge, svarende til ca. 50 kg per r, giver hver
million DKK investeret sledes kun en oprensning af 3,3 kg metal per r. Dette er 200-1000 gange
mindre, end man typisk fjerner ved rensning af metalholdigt spildevand i industrien for hver million
investeret.
Nvnet vurderer, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke er dokumenteret, at der kan opns
en betydelig fjernelse af metaller ved rensning af den koncentrerede brine med MetClean. Tvrtimod
er der for flere metaller ikke mlt nogen renseeffekt, og for nogle af de vrige metaller er rens eeffekten beskeden. Nvnet bemrker samtidig, at der skal tilsttes store mngder kemikalier for at
opn resultater, og der dannes store mngder affald med et meget beskedent indhold af metaller.
For det konkrete projekt foreligger der ikke nogen relevant BAT-konklusion, som kan danne grundlag
for en faststtelse af et generelt accepteret udledningsniveau svarende til BAT. Det er derfor n dvendigt at foretage en individuel vurdering af mulighederne for at begrnse udledninger samme nholdt med konsekvenserne af disse.
I relation til en vurdering af hvilke lsninger, som kan betragtes som BAT definerer IE -direktivet 74
tilgngelig teknik som: " teknik udviklet i en mlestok, der medfrer, at den pgldende teknik kan

anvendes i den relevante industrisektor p konomisk og teknisk levedygtige vilkr, idet der tages
hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pglde nde medlemsstat eller ej, nr blot driftslederen kan disponere over teknikken p rimelige vilkr. "
BAT-konklusioner, som p EU-niveau fastlgger BAT absolut (som udledningsgrnsevrdi eller
fastsat metode/teknik) er sledes fastsat ud fra en generel europisk afvejning af "omkostninger og
fordele" (for miljet).
Nr der ikke foreligger en relevant BAT-konklusion, skal BAT i det konkrete tilflde tilsvarende
faststtes ud fra en tilsvarende afvejning, som m foretages ud fra de konkrete omkostninger og
miljmssige forhold, som er gldende p stedet for det ansgte projekt. Vurderingen af BAT skal

74

IE-direktivet (2010/75/EU), artikel 3 punkt 3 c.

37

flge kriterierne i bilag 5 til godkendelsesbekendtgrelsen 75. Forudstningen for, at en lsning kan
betegnes som BAT er, at alle kriterier her skal vre opfyldt. En de l af kriteriet for BAT er sledes

behovet for at forhindre eller begrnse emissionernes samlede risiko for pvirkning af miljet til et
minimum", hvor behovet relaterer til forholdene i den konkrete recipient.
I lyset af, at udledningerne sker et sted, hvor det ikke er godtgjort, at miljet kan tle yderligere
belastning, finder nvnet, at det i IE-direktivet omtalte hensyn til omkostninger og fordele og godkendelsesbekendtgrelsens kriterium om behovet for at begrnse emissioner taler for at vgte
fordele (for miljet) hjt. Samtidigt skal det dog indg i vurderingen, hvorvidt den pgldende
teknik kan anvendes p konomisk og teknisk levedygtige vilkr.
MetClean har ikke vret anvendt i stor skala til en lignende opgave og Krger udtrykker samtidig
usikkerhed om design af et fuldskala-anlg og foreslr derfor en trinvis opbygning. MetClean kan p
denne baggrund ikke betragtes som teknik udviklet i en mlestok, der medfrer, at den pgldende
teknik kan anvendes i den relevante industrisektor.
Da metoden samtidig vil generere forholdsvis store mngder affald med en lille metalkoncentration,
vil metoden totalt set heller ikke frembyde nogen entydig miljforbedring, og den opfylder derfor
heller ikke ntydigt miljkriteriet for BAT. Endelig er metoden uforholdsmssig dyr, nr investering
og driftsudgifter ses i forhold til den forholdsvis beskedne tungemetalmngd e, som kan fjernes, og
den opnede miljforbedring. Derfor opfylder MetClean-lsningen til rensning af brine ikke det konomiske kriterium for BAT.
P baggrund heraf finder Nvnet, at der er tilstrkkelig dokumentation for, at MetClean ikke kan
anses som BAT.

3.5.2 Udledning af suspenderet stof

Klagerne har anfrt, at mngden af suspenderet stof, der udledes ti l Lovns Bredning, er strre end
antaget i VVM-redegrelsen, og at miljkonsekvenserne af denne udledning ikke er belyst p det
rette grundlag.
Nvnet bemrker, at der i pilotprojektet blev konstateret gennemsnitligt 70 mg/l suspenderet stof i
brinen ved udlb fra kavernen, og gennemsnitligt 49 mg/l i brinen inden tilledning til blandekarret.
Faldet i koncentration fra kavernen til blandekarret antages at skyldes oplsning og bionedbrydning
af en del af det suspenderede stof i vandet undervejs i rrledningen.
En koncentration p 49 mg/l er brugt som grundlag for en ny modellering af sedimentation af s uspenderet stof og metaller. Denne modellering tager sledes hjde for den faktiske koncentration af
suspenderet stof mlt under pilotforsget, som var hjere end antaget i VVM -undersgelsen. Pvirkningen af biota og fisk er vurderet p baggrund af de fremkomne resultater.
P baggrund af erfaringerne med pilotprojektet er der med de pklagede afgrelser fastsat supplerende krav til total mngde af suspenderet stof, og samtidig blev placeringen af rrstrengen til
skyllevandet ndret. Resultaterne af overvgningen udfrt efter styrelsernes seneste afgrelser
viser, at det gennemsnitlige indhold af suspenderet stof i den fortyndede brine er 22,3 mg/l 76.
Nvnet bemrker i tilknytning hertil, at 10 mg/l suspenderet stof medfrer flugtadfrd hos pelag iske fiskearter som sild og torsk, og at denne adfrd i laboratorieforsg udvises ved vrdier helt ned
til 3 mg/l. Tilsvarende, at 50 mg/l suspenderet stof medfrer flugtadfrd hos bundlevende arter som

75

Bekendtgrelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed.

76

Jf. tabel 4-14, side 28 i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations og driftsmlinger for kaverne to-9 af 18. marts 2016.

38

skrubbe, og at vrdier over antages at forhindre udbredelsen af legrs 77. Indholdet af suspenderet
stof er sledes p et niveau, der m forventes at vre begrnsende for de fisk, der vandrer i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning og for dybdeudbredelsen af legrs. Nettobidraget fra den tilfrte
brine modvirker alt andet lige en forbedring af vandsjlens turbiditet og dermed opnelsen af gunstig
bevaringsstatus eller god kologisk tilstand.
Endelig bemrkes, at der ikke er foretaget mlinger af suspenderet stof i vandfasen og at vurderingerne ikke tager hjde for det suspenderede stof som helhed, men udelukkende visse af indhold sstofferne, f.eks. metaller. Nvnet finder derfor ikke, at pvirkningen af bundvegetation, bundfauna
og fisk fra en forhjet koncentration af suspenderet stof i vandfasen og fra sedimentation af den
forhjede mngde suspenderet stof er tilfredsstillende vurderet. Vurderingen af suspenderet stof br
vurderes yderligere i forbindelse med en eventuel ny ansgning.

3.5.3 Pvirkning p visse fiskebestande

Klagerne har anfrt, at nedgangen i antallet af skrubber i pilotprojektet ikke, som det er tilfldet i
forbindelse med de pklagede afgrelser, kan forklares med naturlig variation.
Som anfrt ovenfor i afsnit 2.2 er det som flge af Natur- og Miljklagenvnet afgrelse af 20.
december 2013, en forudstning for igangsttelse af driftstilstand 2, at der forinden foretages en
opdateret vurdering af projektets pvirkning p fiskebestanden i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord,
herunder en srskilt vurdering af betydningen af udledningen af metaller.
En eventuel effekt p fiskebestande i Lovns Bredning og Hjarbk Fjord som flge af projektet kan
relatere sig dels til indtaget af betydelige vandmngder fra Hjarbk Fjord, dels til udledningen af
fortyndet saltbrine til Lovns Bredning, herunder mulige afledte effekter i forhold til salinitets- og
iltforhold samt metaller.
Naturstyrelsen har efter pilotprojektet foretaget en fornyet vurdering af projektets pvirkning p
omrdets fiskebestande 78 og det er styrelsens konklusion, at de foretagne fiskeundersgelser ikke
giver anledning til mistanke om strre pvirkning end forudsat. Det ppeges dog, at vurderingen af
udskylningens pvirkning p fisk bygger p relativ korte tidsserier, hvilket betyder , at variationen
betinget af r til r variationer i forhold til klima, fiskebestande i nrliggende omrder mv. ikke
kendes, og at sdanne naturlige variationer gr det vanskeligt at afdkke mindre ndringer i
forhold til udledningen. Dermed vil kun markante ndringer som flge af pilotprojektet kunne forventes detekteret. Naturstyrelsen ppeger desuden, at der ikke er udfrt undersgelser i omrdet i
forbindelse med det nationale overvgningsprogram, der kan styrke vurderingsgrundlaget.
Naturstyrelsen vurderer endvidere, at metaludledningen samlet set kun kan have marginal betydning
for fiskebestandene. I konklusionen er der lagt vgt p, at overholdelse af miljkvalitetskrav vil
sikre, at der ikke sker en negativ pvirkning p fiskebestande som flge af indholdet af metaller i den
udledte fortyndende brine (spildevandet/skyllevandet).
Natur- og Miljklagenvnet bemrker, at Naturstyrelsens vurdering er baseret p undersgelser af
fiskebestandene i Hjarbk Fjord og Lovns Bredning, hvoraf ingen ses at vre foretaget senere end

77

Jf. Environmental Impact Assessment (EIA) of Sand Extraction at Rnne Banke . Draft 2012 Femern A/S.

78

Jf. Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 vedr. Opflgning p Natur- og Miljklagenvnets afgrelse
vedrrende udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder vurdering af Energinet.dks rapport, hvori der henvises
til Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Opflgning p NMK afg relse vurdering ift sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000. Juni 2014.

39

2013 79. Der er dermed efter nvnets opfattelse ikke tale om en i forhold til nvnets 2013afgrelse opdateret vurdering. Hertil kommer, at vurderingen af udskylningens pvirkning p fisk
bygger p relativ korte tidsserier, hvilket som allerede ppeget af Naturstyrelsen indebrer, at
naturlige variationer gr det vanskeligt at afdkke mindre ndringer i forhold til udledningen .
Hvad angr Naturstyrelsens vurdering af betydningen af udledningen af metaller for fiskebestanden i
Lovns Bredning og Hjarbk Fjord antager nvnet, at denne beror p en forkert anvendelse af udlederkravene, jf. ovenfor i afsnit 3.3.2. Idet det kan konstateres, at miljkvalitetskravene for en rkke
metaller sledes ikke er overholdt, vil der vre risiko for biologiske effekter p alle habitatets organismetyper isr p g og yngel (tidlige organismestadier) af fisk, krebsdyr skaldyr m.v. og p
alger og andre planter.

3.5.4 Nvnets sammenstning

Miljstyrelsen og Naturstyrelsen har i det flles hringssvar af 29. juni 2016 anmodet nvnet om at
genoverveje nvnets sammenstning i nrvrende sag, idet styrelserne finder, at sagen omhan dler forhold af vsentlig samfundsmssig betydning, der gr det relevant at inddrage reprsenta nter, som kan varetage samfundsmssige forhold.
Det flger af miljbeskyttelseslovens 91, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med VVM-bekendtgrelsens
14, stk. 1, 2. punktum, at den foreliggende klagesag i sin helhed skal behandles af Natur- og
Miljklagenvnet i den sagkyndige sammenstning (det sagkyndige nvn), jf. 5, stk. 1, nr. 1, i
lov om Natur- og Miljklagenvnet.
Iflge 7 i lov om Natur- og Miljklagenvnet kan formanden dog i ganske srlige tilflde beslutte,
at en sag skal behandles af nvnet med deltagelse af bde et eller flere sagkyndige medlemmer , og
de medlemmer, der er udpeget af Folketinget og Hjesteret (kombinationsnvn). Det er nvnets
opfattelse, at sagen overvejende indeholder komplicerede tekniske problemstillinger , der i overensstemmelse med den klare hovedregel bedst varetages af de beskikkede sagkyndige medlemmer.

3.5.5 Proportionalitetsovervejelser samt hensyntagen til berettigede forventninger

Miljstyrelsen og Naturstyrelsen har i det flles hringssvar af 29. juni 2016 anfrt, at det br fre mg af nvnets afgrelse, hvordan proportionalitet, vrdispildsb etragtninger og berettigede forventninger er indget i nvnets overvejelser af reaktion.
Energinet.dk valgte at ivrkstte driftstilstand 2 umiddelbart efter modtagelsen af de pklagede
afgrelser og status er, at den tredje kaverne TO -6 (dvs. den anden kaverne i driftstilstand 2) str
fyldt, idet Natur- og Miljklagenvnet den 26. maj 2016 traf delafgrelse om opsttende virkning.
Afgrelsen om opsttende virkning blev truffet med henvisning til, at det var nvnets forelbige
vurdering, at den bagvedliggende habitatvurdering var behftet med s vsentlige mangler, at
Miljstyrelsens afgrelse om tillg til miljgodkendelse burde ophves.
Det er nvnets opfattelse, at forsigtighedsprincippet i relation til habitatvurderingen vejer betydeligt
tungere end proportionalitets og vrdispildsbetragtninger.
Hvad angr et eventuelt hensyn til berettigede forventninger bemrker nvnet, at det af tillg til
miljgodkendelse (side 77) udtrykkeligt fremgr, at miljgodkendelsen vil kunne udnyttes, imens
Natur- og Miljklagenvnet behandler en eventuel klage, medmindre nvnet bestemmer andet, men

79

Jf. tabel 5-1, side 13 i Rambll. Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Opflgning p NMK afgrelse
vurdering ift sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000. Juni 2014.

40

at en sdan udnyttelse ikke indebrer begrnsninger i Natur- og Miljklagenvnets mulighed for at

ndre eller ophve godkendelsen.
Nvnet finder p baggrund heraf hverken at vrdispilds- og proportionalitetsbetragtninger eller
hensynet til berettigede forventninger kan fre til et ndret resultat.

4. Natur- og Miljklagenvnets afgrelse

Miljstyrelsens og Naturstyrelsens afgrelser af 19. december 2014 om miljgodkendelse af og VVM
tilladelse til Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager, til overgang til driftstilstand 2, herunder tilladelse til
direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner , ophves.

P Natur- og Miljklagenvnets vegne,

Ann Jakobsen
fuldmgtig

Afgrelsen er sendt pr. e-mail til:

1. Danmarks Naturfredningsforening, Att.: Henning Mrk Jrgensen, dn@dn.dk; hmj@dn.dk
2. Dansk Ornitologisk Forening, Nordvestjylland, Att.: Karsten Hansen samt Thorkild Lund,
dof@dof.dk; kikah38@gmail.dk; thorkildlund@dlgmail.dk
3. Fjordvenner.dk, Att.: Sigvald Fihl og Claus Skodborg Nielsen, gerdaogclaus@gmail.com, sigvaldfihl@gmail.com
4. Fritidsfiskerne Vesthimmerland, Att.: Erik Andersen, erik.andersen.epost@mail.tele.dk
5. Virksund Lystbdehavn, Att.: Martin Lindgaard, virksund-lystbaadehavn@privat.dk;
martin.lindgaard@hotmail.com
6. Brge Hermansen, bhtelepost@yahoo.com
7. Energinet.dk, info@energinet.dk
8. Miljstyrelsen, j.nr. MST-1270-01221, Att.: Karsten Borg Jensen, mst@mst.dk; kabje@mst.dk
9. Naturstyrelsen, j.nr. NST-131-00133, Att.: Gert Agger, nst@nst.dk; geagg@nst.dk

41