Retorik og argumentation

Retorik

1) Lren om at formidle hensigtsmssigt.

2) Lren om, hvordan man overbeviser (retorisk
argumentationslre).

Lren om, hvordan man formidler og overbeviser eller

kunsten at kommunikere overbevisende.
Dvs. retorik er et fag, der beskftiger sig med, hvordan
man skriver og taler godt for at n ud til og overbevise
eller pvirke sine tilhrere/lsere.

To modstridende betydninger af ordet retorik

Joseph Goebbels

1) En forudstning for, at mennesker kan

leve som frie borgere i et socialt og politisk
fllesskab.
2) Overfladisk forfrelseskunst
(propaganda)
Joseph Goebbels: Propaganda har kun
t forml at erobre masserne; alle midler
er gode, nr de blot fremmer dette forml.
3

Retorik eller propaganda?

Retorik eller propaganda?

Klik for at tilfje en titel

http://www.youtube.com/watch?v=M4wGb0PRn
http://www.youtube.com/watch?v=LwtoQjNRHg

Forkert opfattelse af retorik eller

retorik, der misbruges?

Det resultat, man gerne ville opn med argumentationen om

at renholde blodet er: den typiske ariske familie. Men det er
egentlig en forkert opfattelse af retorik eller det er et
eksempel p, nr retorikken misbruges. Men hvis man afviser
retorikken p det grundlag, at den kan misbruges, s skulle
man jo ogs forbyde knive, fordi de ogs kan bruges til mord.
Retorik har jo netop ogs den positive betydning, at den er
ndvendig for et demokratisk samfund. Man kan forsge at
overbevise sin modtager, men det str ham frit for, om han vil
tilslutte sig eller ej og herved adskiller retorik sig fra
propaganda, for det str modtager frit for, om han vil tilslutte
sig et argument eller ej.

Hvorfor retorik?

For at blive bedre til kritisk at vurdere

argumentation i skrift og tale.
For at blive bedre til at argumentere
skriftligt som mundtligt.
For at blive bedre til at formidle skriftligt
som mundtligt.

10

Verdens frste kommunikationsmodel

blev skabt af den romerske taler, jurist

og filosof, Cicero (106-43 f.v.t.).
Den beskriver de fem faktorer, der spiller
sammen i enhver formidling, dvs. forholdet
mellem afsender, modtager og
omstndighederne (situationen, mediet)
det, der bestemmer den genre og dermed
det sprog, vi kommunikerer i:
11

12

Formlet med argumentation:

To overordnede former for argumentation

at overvinde tvivl.

Bag enhver argumentation ligger derfor et 'hvorfor'.

'Kvinder, der brer trklde er drligt
integrerede'.
'Islam medfrer civilisationernes sammenbrud'.
13

Demonstratio:
Videnskabelig
bevisfrelse efter
matematisk
forbillede:
Reglerne skildres i
'logikken'
Forml: at n frem til
sand viden

Argumentatio:
Rsonnementer
mellem mennesker i
konkrete situationer:
Reglerne skildres i
'retorikken'
Forml: at opn
tilslutning til en id/et
synspunkt
14

Retorisk argumentation

Definition p et argument
Retorisk argumentation: kommunikation, hvor
afsender sger at vinde modtagers tilslutning
til et begrundet synspunkt.

15

Rsonnement, hvori der indgr

mindst to informationer, og den ene
begrunder den anden.

16

Argumentets dele

Argumentmodel

Et gyldigt argument indeholder:

1) Pstand: Den specifikke information, som
afsender sger modtagers tilslutning til derfor
(s).
2) Belg: Den specifikke information, som
afsender sger at vinde modtagers tilslutning med
fordi (da).
3) Hjemmel: Det generelle princip, der bygger bro
mellem pstand og belg (er ofte implicit), dvs.
eftersom (i henhold til).

Belg (B)

Pstand (P)
Hjemmel (H)

17

18

Identifikation af P,B og H, dvs. de

enkelte dele i et argument

Eksempel

B: (fordi) jeg har ikke gjort det,

jeg er anklaget for.

P: (derfor) jeg
skal frifindes.

H: (eftersom) er man ikke skyldig i anklagen, skal

man frifindes.

19

P: findes ved at sprge: Hvad vil afsender

have modtagers tilslutning til? P er som
regel eksplicit.
B: findes ved at sprge: Hvad bygger
afsenderen P p? B kan nogle gange vre
implicit.
H: findes ved at sprge: Hvordan kommer
man fra B til P? H er som regel implicit.
20

Identifikation af et helt argument

Find P, B og H

Der er to mder at identificere et argument p:

1) Se efter om teksten/eller talen indeholder
argumentmarkrer som fx derfor, s, alts og
sledes.
2) Tag hver stning og sprg: Er der givet en
begrundelse for det i teksten (belg)? Hvis svaret
er ja, s er der tale om et argument.
Hvis svaret er nej, s er der blot tale om en
pstand, dvs. det er ikke et argument.

Du skulle holde op med at ryge. Det er

usundt. Man skal ikke gre, hvad der er
usundt.
Kr langsommere, da vi ellers fr en bde.
Lise kan lse, for hun er student.
Lise er student, for hun kan lse.
Dan fra Danmark siger: Alle danskere lyver.

21

22

Argumenttyper

Syv argumenttyper

Nr vi argumenterer for et synspunkt, kan vi

vlge mellem forskellige belg for vores
pstand. Belgget kan hentes forskellige
steder fra, og det sted vi henter belgget
fra, fremgr af hjemlen.

23

1) Tegn
2) rsag
3) Klassifikation
4) Generalisering
5) Sammenligning
6) Autoritet
7) Motivation
24

1) Tegn

2) rsag

Hjemlen indeholder en regel om, at

belgget er symptom eller tegn p det
anfrte i pstanden. Der er alts et
sammenfald mellem to ting i hjemlen.
Eksempel: Sofie har mslinger (P), fordi
(B) hun har rdt udslt p kroppen. Rdt
udslt er tegn/symptom p mslinger (H).

Hjemlen indeholder en regel om, at en ting

bevirker eller medfrer en anden. Der er
tale om en flgevirkning.
Eksempel: Kantinen slger ikke lngere
gulerdder (P), fordi salget var for smt (B).
Drligt salg af en vare medfrer, at den
tages vk (H)

25

26

3) Klassifikation

4) Generalisering

Hjemlen indeholder en regel om, at hvad

der glder for alle, glder for en
(deduktion).
Eksempel: Sokrates er et menneske (B)
Han er ddelig (P). Alle mennesker er
ddelige (H).

27

Her glder det omvendte af klassifikation,

nemlig at hvad der glder for en, glder
alle (induktion).
Eksempel: Kartoflerne er frdige (P), fordi
den jeg stak i, var mr (B). Hvad der
glder den ene kartoffel, glder alle (H).

28

5) Sammenligning

6) Autoritet

Hjemlen indeholder en regel om sammenligning enten

sammenligning af to ensartede strrelser (analogi) eller
forskelligartede strrelser (parallel). Der er alts flles trk
(lighedspunkter) mellem to ting.
Eksempel (Analogi): Jeg kommer frst hjem fra festen kl. 2
(P), for det gr Peter ogs (B). Nr Peter m, s m jeg ogs
(H). (Retfrdighedsprincippet)
Parallel: viceforstanderen p et gymnasium skal vre lige s
kvalificeret som forstanderen (P), fordi de skal vre lige
dygtige (B). Bde forstanderen og viceforstanderen skal
kunne lede en skole (H).

Hjemlen indeholder en regel om en kildes

plidelighed.
Eksempel: Det er godt at vre spejder (P),
for det siger Anders And (B). Hvad Anders
And siger, er rigtigt (H).

29

Appelformer

7) Motivation

30

Hjemlen indeholder en regel om indre

bevggrund eller tilbjelighed hos
modtager.
Eksempel: Tilgiv Jeppe, at han drikker (P),
for det er synd for ham (B). Vi vil gerne
tilgive den, vi har medlidenhed med (H).

31

De syv forskellige argumenttyper fordeler sig p

tre appelformer: en intellektuel (type 1-5: tegn,
rsag, klassifikation, generalisering,
sammenligning argumentet er baseret p
ydre relationer, dvs. ting man kan se) og to
emotionelle (type 6-7: autoritet, motivation
argumentet er baseret enten p modtagers tillid
(autoritet) eller indre bevggrund (motivation)
(ting man ikke kan se)
32

Logos, ethos, pathos

De tre appelformer: logos, ethos, pathos

Denne inddeling svarer til retorikkens tre

klassiske appelformer, hvorved man kan
vinde tilslutning til et synspunkt: logos,
ethos, pathos.
Med disse tre appelformer bevger vi os
op p et overordnet begrebsplan, der
dkker hele tekster/taler og ikke kun de
enkelte argumenterende dele af dem

Appelformerne logos (modtagerens intellekt),

ethos (modtagerens lngerevarende flelser)
og pathos (modtagerens jeblikkelige flelser,
der opstr i situationen) henviser til tre
forskellige retoriske midler til at overbevise
tilhrere p. Valget af appelform afhnger af
emne og omstndigheder (situation): Hvem er
taleren? Hvem er tilhrerne? Hvad vil taleren
overbevise tilhrerne om?

33

Logos:

34

Ethos:

har retning mod modtagernes intellekt

afsender appellerer til modtagers rationelle stillingtagen
afsender holder sig til sagen og koncentrerer sig om saglig,
objektiv og logisk bevisfrelse
primrt argumentation vha. de fem intellektuelle
argumenttyper: tegn, rsag, klassifikation, generalisering,
sammenligning
P det sproglige plan er logos kendetegnet af:
neutralt ordvalg og anonym stil
afdmpet og behersket fremfrelse

35

har retning mod modtagernes flelser (isr

lngerevarende flelser)
afsender appellerer til modtagers tillid til sin
person i kraft af sine personlighedstrk og
karakter (trovrdighed, image)
Iflg. Aristoteles bestr Etos af tre ting: Phronesis
(klogskab og sund dmmekraft), Aret (den
moralske karakter og gode menneskelige
egenskaber), Eunoia (velvilje over for tilhrerne)

36

De tre talegenrer

Pathos:

Har retning mod modtagerens spontane,

affektprgede flelser og stemninger i nuet
Afsender appellerer patos, som er den appelform,
der er mest bundet til den konkrete
kommunikationssituation
den appelform, som det er vanskeligst at
opbevare i den skrevne tekst
P det sproglige plan er patos kendetegnet af :
et vrdiladet ordvalg

37

Den informative
tale

Den politiske tale

Lejligheds-talen

Forml

Forstelse

Tilslutning

Oplevelse

Taleropgave

At ting er sket ikke sket.

Belre (informere)
Docere

At noget skal gres/ikke

gres.
Bevge (flytte
holdninger) Movere

At rose/dadle en
person/ting.
Behage (underholde)
Delectare

Talerressource

Logos: Viden

Ethos: Trovrdighed

Patos: Indfling

Sprogkrav

Prcision

Skarphed

Humor

Form

Foredrag

Indlg

Tale

Sted

F.eks. .retssal,
undervisningsinstitutioner

F.eks. rd og udvalg

F.eks. fest

Tilhrere

Jury, lrer, kursusholder

m.fl.

Beslutningstagere og
interesserede

Familie, venner og
kolleger

De fem arbejdsfaser:

Talens dele

1) Inventio: argumenter findes

2) disposito: talen disponeres
3) Elecutio: talen formuleres
4) Memoria: talen lres udenad
5) pronuntiatio: tales fremfres

1) Exordium: indledning
2) Narratio: redegrelse for sagen
3) Divisio: sagsforholdet
4) Argumentatio: bevisfrelse
5) Peroratio: afslutning

39

38

40