mitt AU Pe Le a scanned by Amarantaa RACE etaHOBAKOBUY A. C. YCKOB A. H. YEKAHCKMH A. H. YUEBHHK JAIGHOID ASbDIKA Pexomensosano Tocynapcrsenmbim Komurerom PocciiicKoit enepausn no wiicuremy oGpasonannio B Kauecrne yueOunKa jas ctyaeHTos Buicumnx yueGHHX sanereHuii, o6y¥aIoULXcH nO Manpannenio «uxoxornsi», cheusarbHoctaM «buOTOrHs> 1 ‘cmurayeraka. b MOCKBA, 1996Hayunesti pedaxmop Anne-Mapepeme Cepencen-Kasamo. Anropexuit KounexTae suipaxaet ry6oKy!0 MpusHaTeNDHOCTS BROBE A.C. Hosaxosia H. A. Hosaxosm u B. TI. Paftnosy 3a moGcarto BPe- goctapicHHble MaTepHayibl 1 NOMOULb B paGoTe HAN PYKONHCHIO. ‘Qco6ax GnaronapHocTs — BunycKHuKam MEMO MIJL PO pasnnx er, snaroxam narcxoro asuKa Anexcastipy JhoGuwony, {Optio Kasape ny w Baxury Ceneukomy, 6e3 wopaxowoh w warepwambHoit HOneD- for KOTOpHIX HACTOsMICe HIAAHHMe He MOTO GtITD ocyMLECTRCHO, Flamm yueGnux maserca SwavirenbHo repepa6oraHNBim M Paci: pennant naxannen, *Tpaxruuecroro xypea nareroro souKa” A. C. He" BAKOBHYA, NOATOTOBCHHbIM Ha Katbempe CKAHTMHABCKHX 93bIKOB Mr- MO MMII P®. YucGumx npeanasnauer ® Teppy!0 O4Eperb Ais HCHO Sonanus p yXeOHMX SaBCNENUSX, a TAKA JA CAMOCTOSTEBHOTO H2Y- Neua, Tea» yueSnnka — nipwewrie HaBuKo ycrHorO OGImeHHa 1a arexom sauike ® mpeseax oGHxoRH0-GHTORMX H HEKOTOPHX O6ule- renmo-nosHaparenbHbix Tem. OK cOnePKHT Bpoauo-dowerueck Hit ype IpHAOXCHHE K HEMY, COCTOAULCE H GOHeTHNeCKHX H EKCHKO” TpaMMaTHECKHX NPOrpaMMUpoBanHAX YMPAxHCHHHL C KINOMAMM K MM; TrMoaHolt KYpC ¢ HOCTEAOBATENUDIM HSTOKCHVEM JICKCHKO-rpAMMaTH- ccceore MarepHana Hero 3aKpemineHMeM ¢ HOMOUKDIO cucTeMD KOMMY- HMKATHBHLIX YMPOKHEHHL M TIOYPOMHMIMH KOMMEHTApHAMI, 2 TAKE vvperomuyee 3 TIpOrpaMMMMPOBAHHDIX 1eKCHKO-TpaMMaTi- ax yueOnmKa coneprKat- *Tpamnatiika naTcKo- mpwoxeHne, weckHX ympaxxnennii c kmoyanat x Him. B YPOK: ca CCHKH Ha coOTRETCTRYIOUINe MYHKTH passed To sabKa", HOMEMLeHHOTO B KONIC KHHITH © Honaxom H. A. Yenon A. H. Mexanoeuit A. H., 1996 ISBN 5-86298-114-4 TIPEMCIOBHE Harexmi : porn eee 361K 9TO rocyyal cnnbii, sank Jlanum mw Ha- toned souk sansa. Ha em ronopi cose nari aan pean a o6pasom B npenenax camoiit Janam, i naar: IK OTHOCHTCS K CKAHJMHABCKOl (HM CeBeporepMancKoil) Hoye Fepuaucorx sBunO9, » TOPO ALOU sake ese pyime 1 E XE UBeAEKH ropsenconl, ueraiaceak w dapepoat sacs, Cansunancene stouiKit . OcobeHHo nesko Cxoxerm mse : 0 3 mopaexcki saa. onono aoe aeRO ‘TATOUHO, HANPHMep, HSY4HTD AaTCKHIL me nit 3nix, TOG 2 XYAOKCCTBCHH e] aa Zosorcerscnyn meparpy n eps He Toxo Ha aro, 3 28 HOPRERCKO, np HeKOTOpOM HARE wna mBeAEKOM AaHKe Staite Jarcxoro raixa MomeT npoxraicexn Oecreutrh sKOD0e O6- -M BCEX.CKANANAHABCKH meme € crpax, ecm npmst sc, sro w Duna weexoasxo cor TseHM WEAOSEK Tovope ne MIBCACKOM sI3KIKe, a MHOrMe oxUTeAM McnaNAMM x DapepcKHx ocrpanon { ie xurenH Yue6umk gareKor 0 aK MocRaMAeTes na ha matin AneKcal = a Hosaxosnua, MSBECTHOTO AMHTBHCTA, aBTOpAa MHOI wes feria m yueGuaix nanannit, maaan ag 169 0 eee re MM ObUI BHINymeH B CReT "TIpaxtwueckuii ype natcKo- ae wee meannare wer cayxupumniit 6azonnm yueGunxom IX NOKONCHHI CheyManMCTOB B oto OGacTH el ee GuGanorpadnueckoit peaKocrHio, fappena = CTeCTBEHHC " so ESTEEM, "TO € TOO NPE MOMENUENHES He TOMbEO Pena sero sh 0 w Hep peonoprg sane saa Hen pe ea Aaxke NpaBonncanne HeKOTOpMXx Cros. Msmenwn aon BAHN, NPCKSIBATEMBE K NenATOrMYeCKOlt mMTepaTy os Huo ABhIaM. ByueGuow mpouecce cram yneante, Gormine 3BHIMANHA 2HBOMY pasrOBOPHOMY ISKIKY, AKTHBHEE McMOADsOBATS CO- apemensine Texauueckme cpenersa, A.C. Honaxonnt rorosia "TIpaxrnveckmit ype” x nepensnanmno, Ho, K cOxamIeHKIO, He yenen sToTO CHEAT. C paspemterHst cro BAOBHI, H. A. Honaxonny, soGesno coracunutelics npexocrasnr ce He06xo- aMbe Marepuant, paGoty MponomKHAM ero yueHHKH. B wonom yueGunke coxpaiieno KosmMsecTso ypoKos. TeKcrs! HeKoTO- Pux 3 HX SaMCHeHBL Ha Gone cospemeHHne. He ocTanzennt Ges BiH Manus 4 oSulecTReHHO-NOAWTHYeCKMe MepeMeHs, MpoHsoMIemUHe % Mi pe B nocneaHne roaM. [1% pasBMTHA HABKIKOB YCTHO! pew BRCACHD TporpaMMuponaxiHnie YnPAKHCHMS, BAINOAHEHHBE B BHe ABYX MpHAO- XCHMl, COOTBETCTECHHO K BROAHO-OHCTHYCCKOMY HK OCHOBHOMY KYP- cam. Ori ynpaxxnenus, a TaKKE TeKCTA RROAHO-~poHETAMIECKOTO KYPCA sanucannt Ha ayaMoKacceTM M npenaraworest B KavecTRe JonOmHUTEAS- Horo maTepmaia. Tpuemn paGor: ¢ nporpamMMuposaMnuMa ynpaxkHeHHsIMM ONMCAHEL » KoHe pasiena "MeromuueckHe noscucHna”. Koperum o6pasom nepepaGorana cucrema TpancKpunuun. Baecro tak HaanBacMo# "ZaTcKOH”, npHOALKEHHOI K jaTcKOi opborpadan, Mcnlomaonana MexayHapoaHas TpaHcKpHMUMS, npuBenenHat » lar ‘exo-pycekom catoBape” non peraxuneit A. C. Hosaxosnya. Takas cucre- Ma TOUHee OTpaxaeT (OHeTHKY AaTCKOTO s3bIKA H MOKeT GbITh Nerue ocnoena Tes, KTO HayHA ApyTolk MHOCTPARHB ASHIK. HeoGxoqumnie Honpanki, cBsSaHHBIe C BHUIeYHOMSHYTHIMM HaMeHe- HUSIMHL B HOPME PASTOROPHOTO ATCKOTO ASBIKA, CHETAMIL B COOTBETCTBY- jomx Texcrax MB pasnene "TpamMatHKa aaTcKOTO s3BKA”. Asropst yueGuuka CrpeMiLmic coxpansrh crpyktypy M_ OcHOBHBIC METOANUCCKHE MOAXOMM, SATOKCHHHE B "TIPAKTHYECKOM KYPCC NATCKO- ro sig81Ka”. YueGnik aanckoro sauka MpemHAsHaYeH s11% uMPOKOTO Kpyra aM, BIepHMe MPHCTYMAIOUWX K MSYYHMIO AATCKOTO S#3HIKA _M >KENAROMIHX HaY'MTHCA TOROPHTS NO-AATCKM, @ TAKKE MTAT M MOHKMATI. AATCKYIO XYMOKECTBCHHYIO W OGMIECTREHHO-NOMHTHYECKYIO AMTepATYpY, raserhl Mt 2XYPHANB Ha RATCKOM s3BIKe. YueGunk Moxer GiTb HcnOnbsORAH WMI HIYNCHHS ATCKOTO 83BIKA B BHICUINX M CMEHMAHBIX YHEGHHIX SABECHHSX, B KPYIKKAX 77H CAMO- crosmremsHoro mayen. YueGunx paccunran npuGansurensHo Ha 300-350 wacom ayswropHott paGorm H Ha TaKOe xe KOAHUECTHO HaCOR caMocTOsTeAbHOH paGoTH, HO Tp HeOGxonMMOCTH. OH MOXeT OHITH NpoliAeH M 3a Goce CxaTIIe Cpo- kit. B mpouecce paGorit Han y¥eGHHKOM yuamuecs ROKHD npHOSpecrH HABHKM NpABHADHOTO NATCKOTO NPOMSHOMIEHHA M OBNAIeTS ycrHOI M 4 TMCHMeHHOM peubIO Ha AATCKOM a3MKE B MperenaX npoiieHHoi rpam- MaTHKH H J1eKCHKH. B yue6umke Gomsuioe nummanne o6pameHo a pagnuTHe NaBiKoR Pasrosopuoit peu. OrGop coxernueckoro, rpammaruueckoro M1 seKCH- NeckOTO MaTepwana, MOpsUOK ero MORAY M THT yrPAXxHCHMit 110380~ ASOT yXKE C MEPBHIX YPOKOB PagBHBATH HABLIKM YCTHOM peu HM BeCTH HECAOKHHE Gecess Ha AATCKOM sI3BIKe.METOJMYECKHE MOSICHEHUS Yuc6umx cocrour 13 20 ypoxon, H3 KOTOPHIX MepsDIe CeMb sIROTCH BROAHEIMH, ABYX MpHAOXCHMIL C MPOrpAMMMPOBAHHBIMM ynparKHeHMsMH W pasaena 0 rpaMMaTHKe aTCKOTO s3BIKa. Temaruxa Texcron yueGunKa rasHtim oGpasom GurTonas, oGule- crsenno-noammTnucckas. E10 onpeneaserca xapaxrep seKcuku. lpam- MarMueckMii Marepwan noquMHeH TeKcram. TeKCTH s*BAMIOTCH OCHOBOI yueGumKa, Kaxxabiit rexcr ypoxa pasenen, KaK mpasnio, a 3-4 uacrn. CoorsercrnenHo pagjenenbi noypounbiit cnosap M ynpaxucHus. Tep- HE YNPAXHeHNA KaxxAO! YACTH YPOKA sBASIOTeS rpaMMaTHKO-1eKCHC~ CKHMHt H CraBsT cBOci WemIbIO SAKPETLTEHMe HOROTO rpaMMaTHUecKOrO MaTepwasia H waCTH HOBO sIeKCHKM ypoKa. Bonpocuo-orserHmte yrpaxx- HeHM HaNpaneMs Wa AKTHNNSAIYHO EKCHKH H rpaMMaTHKKH, BBOIH~ Moii B JaHHOM ypoKe, # pasBHTHe pasroBOpHNX HaBEKoB. TocneaAHHe a YMPAKHEHNS, HOMCLICHHBIX B KOHUE YPOKOR (HaYNHASI C BOCbMOTO), OTHOcaTCH KO BCeM YACTAM TeKCTa M MpesIHasHAveME JIA pasBMTIIA Ha BBIKOB pasrOBOpHO!K peut Ha Gase MpoiineHHON ACKCHKH MH TpaMMaTHKH. Bee o6bsaCHeHMS TO TpaMMaTHKE BBIHECeHBI B CeuMaNbHbIi cripaBou- HK, TloMeMLeHHBIi B KOHe MOCOGHs, H cHCTeMaTHSMpoBans, CrnpaKou- HMK pas6uT Ha NYRKTH, KaxKquii M3 KOTOPHIX HMceT CBO HOMep, TOMe- menus na nomax crpanmusi. B ypoKax yue6umKa conepxaTca CCBUIKH Ma cooTBercrsyloume nyHKTH CnpasounMka. CucremaTH3sauMa rpamMMa- THYECKOTO MaTepHANA NOROARET YUANIEMYCH EIKO HaxOmITS HY>KuBIit pasilea npH nostopeHun Marepmasta. KAK PABOTATb C T1POrPAMMHPOBAHHBIMM YIIPA2KHEHMAMK TlporpamMuposannnte ynpaxxHeHMsa jaOT BOSMO>KHOCT» caMocTos~ ‘TeAbHOTO OBMAAEHHS HOBKIM JICKCHUCCKHM M TpaMMaTHMecKHM MaTepHa- JOM, HaBLIKAMH YCTHOI pew. Yuauuiies jomken cHavasa npoctymars sayanue M 3aTeM Ha OcHORe 6 oGpasita BINOAHHTS ero, sanMcaB OTReT Ha BTOPY!O HOPOKKY KacceTHl. Has ocymecraenus caMoKoNTpoxs Kaxsoe yMpaxneHne coxepxur KOHTPOAbHKIE OTBCTH B MarHUTOdoHHO! sanucH. Kpome Toro, KoHT- PonbHBe OTRETH (KOH) HaneaTaHM B yueGHNKe NOce ynpaxKnertt TpamMaraeckwe ynpaxHeHmst m npwioxeHHM nocte 7-70 ypoKa paccunTaHst Ha MOCTemORATEMHY!O paGOTY BO BPEMS HayYeHUA MaTepH- ama, wa10xeHnoro Bo 2-om — 7-0M ypoKax. Tpamaaraueckme nporpamauponanuste ynpaxnenua miocne 20-ro ypoka paccumransi Ha NOCTeTIeHHOE ORAAACHHe MaTepHAIOM BCeTO yue6- HMKa, Mpexse ncero, no Teme "Taaroa” — ogHol u3 HaMGonee C10x- HBX B aTCKOit rpamMaTHKe.YPOK 1 Ppaduxa: Marckmit axpasur. @®onermxa: Jloarme Kparkne cormacune. Taacuute syxu [i], fi:] fe], fe:1, fo], (ul, {u:}, fal. Cortacuste snyxm [ml], {n], [5], (1, (vl, (hI, (fl. OGume npanuza wrenMs raacHBx GyKB (oT Kpuirbtii M saKpiTstii corm). MATCKMM A@ABAT B COBpeMCHHOM @TCKOM SI3bIKe, KaK HM B aHTAHiiCKOM, HEMCIKOM, cbpanuyscKoM M MHOrHX ApyrHx eBpONeHCKHX A3NKAX, MCHOMbSYOTCA Gyxsm aarnncKoro anapura. JarcKwik ambasur acuntusaer 29 6yxi Tourn nce Gykeit narcKoro ambanura, 3a ucKmoNeHHeM Tpex 6yKB — HE x, Oo, Ra — nerpeuaorea » anpansTax anramiicKoro, MeMeLKOrO u chpanmtysckoro s35iKOR. 'BYKBHI C, Gy Wy X, Z HCHODSYIOTCR TOABKO B CHOBAX MHOCTPAHHOTO nponicxoxaeHust m8 Ghansntnsx. Byxea 4 Gia Beenena » yatcKuit axbasut nocie pecopmet opcbor- pacmut, nposexenuoit 8 1948 roay. Jo store spemcHu sMecro GyKnn & Mcnombs0BaNOCh CoueTaHHe aa. HexoTopbic AATCKHE M3ayaTeEAPCTBA MB HACTOMIIEC BPEMA NPOAOLKAIOT MCHON3OBATH Aurpach aa. Kaxxslat Gykea uMcer choc amhanurHoe Hasnanmte, KOTOpO He ciIe~ ayer cmeumpar c oGosHavaemumn Gyxnoii snykamn. Hanpuwep, 6yxsa Sumcer anasurnoe Hasnane <9c>, Ho OSosHawaer aByx [c], OyKBa Ww HasnisacTea , HO OGosHaviacT sByK [8], GyKBa f nasKiBacTes a bande — pyrareca gemme —npsrarp {klema}] klemme cxnmar» [glemo]glemme —saGstsar» [kalo] kalde —snar [gala] galde =~ >xeu» td) tekke — mpenect [dega] dackke —_Haxpstnar» Tine Tune (uma) [disno]-— dine tB0n tie Momwarb [dis] die KopMuts tamme npupyyat» — [dema]_ daemme caepxunats tue KouKa [dua] due ——rony6» TACHI 3BYK [a:] Snyk Byxea {at} a Toariit rxacnuis [a:] mpencrasaser coGoit neuro cpeatiee Mexay pycekumn ”a” "9", Tp mponsnecenun [a:] 31K npoasMAyT Brepen, CHMHKa s98Ka npHnoaHaTa, MiCKHsIA HemOcTh onymena. Hs pyccKHx anykon GniKe scero x [a:] orreHox sByxa “a” Meaty MarkiMn corac~ Bt Hunt, Hanpumep B c7one nas, Seyx [a:] mdxox Ha anraticKsii raac- uit [a] B Cope Man, HO NpoMsHOCHTCa NpoTsAKHO. TIpousnecute [a: ha: la: maz] Ynpaxnenue 8. Tpowrnre creayiouue 6.108: tale rosopurs have can hale xnocr lave aenaTs sale sami stave mucate sagde — cxasan mave —xMBOT bane nyt» male puconars Ynpaxnenue 9. Tlpowrmre nonapxo caenyroume caoBa: te] Theva] have — moauumars have can {essa} leese — uurar» sale saat male peu male puconar hele ka6nyku hale ——xnocr PIACHBIE 3BYKH [e:] [e] Say Bykra le] e Tloarnit racist spyx [e:] mpowsHocures Kak HeYTO cpemHEE MeExKIy PYCCKHM yaapHHm [1] B cnOBE niIH H yaapHEI [9] B cTOBAX ceTH, e~ ™. Toxoxense opraios peust npHmepHo TaKoe 2e, KaK Tip MponsHece- Hun pyccKoro ynapHoro [1], Ho CnHHKa s3HKa HecKOAbKO onyuteHa, Jarexwit sayk [e:] Goxee saxpwiriiih, vem GansKnit K Hemy 3ByK [e:] B HEMEHKOM sisbiKke B CTOBaX Beet, Erde. Aarexwit [e:] mponsnocures nanpwKeHHo H npoTs>KHO. Tpousnecure [e: se: le: he:) Ynpaxnenue 10. Vipowrnre caenyrouye croBa: le:] [me:na} mene aymars dele eant» leno} ene on hele wens [se:na]sene nosh leve —xure Veni} enig —_coracnssit evig ——eunaii asBsyx | Byxsn fel ei Kparknit racist [e] ormuaerea or aosroro [e:] TomKo cHocit kparkoctsio. 3nyk [e] Hanomusaer Kparkuit anrauiicmih spyx [i] # cone bit. To crenenn nommema sisinka sayxu [e] [e:] pacnonararores mexay asyKamt [i] [iz] ¢ oxuoit croports m [e} [e:] ¢ apyroit croponsi. Tipousnecure [e en et ve fel Ynpaxnenue 11. Tipowrure caenyioumne cx0Ba: tel tel [eno] inde uytpi. [vena] vinde—suurpoisare [ego] ikke ner [fena} finde Haxoamns {hens} hende —eé [pens] pinde —nanouxa [semle] simle Gyzouxn [lego] lige nexarb [bens] binde nagar [sgeno] skinne cera TPJIACHBIE 3BYKH [>:] [>] Ssyx | Byxau fo: 4,0 Tloarii raacumtit [9:] 6ansox K pycckomy yaapHomy [o] B CORE TO- Bop, HO MponsHocurca nporsxxHo. CaeayeT HOAMePKHYTS, TO ecaM Pyc- cxoe fo] syuur Kak aubrouroma, aatcKnit snyx [o:] mponsHocutes omHaKonO Ha BCeM nporsxxcHun. 'yGbI CAerKA OKPYRICHDL H BBIBHHY- ‘ret Bepea, CHMHKa sigbIKa Cerka MpHMORHTa. TIpousnecure [9: :n9 az o:ba] Ynpaxnenue 12. Tpowrnre cxenyioue cx08a: [o:1 boil [mo:lo] male smepate [ho:ba] habe —Hanesrsca [oda] ote —_noceat [o:bna]_Abne = orkpnipars [mo:no} méne ayn line sanumar» [:bon] ben orxpurritit tale ‘reper [torbo] ibe = raynen. love oGemar» | Bayx | Byxes bl a,o Kparkuit rnacustit [2] oramuaetes or soaroro snyKa [9:] He TomKO KparKocthio, HO M KayectReHNo. 3ayk [9] HanomunaeT pyccKoe Ges- ynapnoe [a] » cnose nora, Ho ryGk HeCKOTKO BHIABMHYTH BHepeH Ht oxpyrenst, Crimxa sighika cnerka npinoxusra, Ho MeHbuIe, “eM pit (or) Tipoustiecute [9 abo on9 ad9} Vnpaxnenue 13. [posture caenyioumne cova: bo] bl [ono] Ande auimmar {komo} komme — npaxoaurs [got] godt. xopomto [moda] matte moun [ofda]ofte acto [nok] nok —_loctarouno [obo] oppe-—awepxy [hols] olde xepxare [oma] omme —_Goanoit [toma] tomme —_nycroit JM@TOHTH, B qaTcKOM si3biKe, B OTAMUMe OT PyCCKOTO, uMcIOTCH AMdpTOHTH — coweTanue ABYX PACHBIX, NPOHSHOCHMI CATHO, B O;HOM ciore. B mavckx qMcprourax OCHOBHBIM CAOTOOGpasyIOWIMM SBYKOM stB.IsICT- ca neppitli aaeMenr, KOTOpt MPONSHOCHTES CHO H ETKO; TOPO! 91C~ Ment zu» npuMbKaer K epsomy H any¥T c7a60. Ha ncome upronru cera oGosnasaiorea conerannem 6yKs. AMTOHE [ai] Byxani fail ej, eg, ig Juprour [ai] wanowmuaer coveranme [aii] 8 cone naiiKa, Ho npo- uanocures cantHo. Bropoit snement adroura uecorosoe i} He A0mx- Ho 9By'aTb KAK pyccKMil any [ii], AA 9TOTO He CHeAYET BKICOKO MOA- HHMaTs cpeqtOW NaCTH sS1IKA. Mpowsnecure fai aio sai} 23Ynpaxnenue 14. Tpowrnre caeaywourne cx0Ba: fail mig ue [fai] —feje = ecru dig tebe Ieje —arpars sig ce6e veje —nanemmmnar» je MMeTB. stege -Kapurs moje KOcHTD dejlig _mpexpacrsit COPIACHDIM 3BYK [i] Sayk Byxsa lil i Tarekuit coraacnisit [j] noxox Ha pycckuit snyk [i], mponsnocn- Molii nlepe PaCHBIMH B HaNane cnoBa, HanpMMep, B cnOnaX sMa [iiama}, &1xa [iionxa),, wo navcxmit [j] mponsocTca c uyT® Gombunn IyMOM, TAK KAK CpCHAA “ACT s3MKA TOAHsTA HEMHOTO BHIMKIC, WeM px pyceKom [ii]. Tiponstecure [ja je ju jp] Ynpaxnenue 15. Tpowrure caeayioumne cova: til til lial) ieg s fjago) jake | rmpxax [jema] —hjemme oma [jet] jet peaxrupnbiit jens} Jens Enc [jelbo] —hjzetpe nomorar» [lo] jolle. sax [jublo] juble ~—ankonans «TOOK» Osuoit u3 wanGonee xapakrepHiNx ocoGeHHocreit cbouerHuecKoro crposi COBpeMeHHOTO AATCKOTO ABHKA ABAKETCA «TF O 1 WO K» — cHOCOE- pasnoe yaapenne (nonvepKuBaHMe) SByKA, Mpowcxoasmtee 3a cueT MrHoBeHHOTO OcnaGCHHs, a 3aTEM YoHsICHHA BOBAyMINO!L CrpyH BO Bpe- ‘Ma MpousHecenus sByka. Toxocosnic CBASKM HaNpsararorcs! H c6nmxator- ca. Bosaymmaa crpys, werpevas npensrcrane, ysenuumnacr AanzcHHe Ha CBASKM, @ KAK TOABKO Hanps>KenMe CBsISOK OcsaGenaer, CrPys BOBAY- Xa TOAYKOM BUIPHIBACTCA Hapyxy, MpoMsHOAX TOTYKOOOpasHIoe NOAYEP- xupane 3nykKa. B pycekom ssike eroauka» Her, Ho B peust ere! BerpevaeTeH MOXO- 4 xe amacune. He cornamascs ¢ 4em-1nGo, neTH BMecTo «Her» MoryT ckasare [a-a]. B oTom Orpmanu uMeeres noxo6ue «rom¥Ka>. y2%xaTbfol bl [ono] onde 0 [ona] | Ande bia [lofd} luft_ ——eosdyx. [fd] loft nomo.oK [komo] kumme wana [komo] komme —npaxonurn COPJIACHBIM 3BYK [y] Saye | Byxnw tol ng, n (K), B pycekom ssiike nogo6Horo apyka ner. TIpu npousecenmm [9] 803- AYX NpOXOMHT Yepes HOCoBYIO MIONOCTs, KaK NM MpoMsHeceHUH pyccKO- 1O 1, HO ASHIK TIpH 9TOM 3aNHMAeT MOTOXEHHe, KAK MIpH MIpowaHeceHMM pycckoro x. Mepeniast vacrh s3bika 1exKHT y HWKHHX TMepeAHAX sy6os, 8 3aqhaa CrMHKa ssbiKa noAHaTA K MarKOMy HEGy mM chMbIKaeTCA C HIM. Bey [g] npousnocures Kak anyk, avanoruumnit [p] 8 axrawitcKom HW Hemeuxom signikax. Taacnste ssykm nepex [gj] mpousnocsres nceraa xparko. Ynpaxnenue 4, Tpowrwre caenyroume crona: {ol tol seng [sey] Kponarh mink ——[meg’g]_ HopKa ring [rey’]—_Kombuo lenge [lea] doazo ung [on'] Mononoi. = penge — [perp] dennew munk — [mon’g] _ Monax henge — [hepa] oucemo mungo [‘morp] manrycra teenke [tenga] yam TVIACHDI 3BYK [a] Say Bykra lal a Kparkwit raacustii [a] spasetcs napnantom cbonempi [a]. On Gmms0K x pycckomy [a] B cose mar HIM sByKonoapaxkanmM "ra-ra-ra” 46 ‘Qrot anyk ACTpeYaeTes ToABKO B MomOxeHNN MepeN HK HocAe [x] {ul, a raxxe meper [9]. Tipousnecure [ra raz au vas] Lago ange ap’) Ynpaxnenue 5. Tpowrwre cxexyioue cxoBa: {al fal [raprap] rap-rap Kps-Kpa [vas] var Gun {rat} rat pyab [pas] par mapa [rama] ramme = paMKa {has} har ¥MeIO [rasg] rask —_snoposusit [aino] Arne Apute (uns) Ynpaxnenue 6. Tipourare nonaprio cxenyioume c108a: {a} fel [traf] traf mona [wef] tref —- monananne {brano] brande noxapu [brena] braende ropers Ynpaxnenue 7. Tpostute cxenyioume cs108a: [mayo] mange xnoeue [sag] sang ecu [bayo] bange Goxsauewd — {baygo] banke —crywarb [lays] lange dnunnouit [ango] anke —>«a106a {gay’] gang x00 [plage] planke — nocka flag’) lang nunneeut [tango] tanke bie COPIACHBIM 3BYK [3] Ssyx Byxput (3) dt B pyccxom ssnke noxo6Horo ssyKa Her. IIpm npousuecenuu sByKa [0] sasuiK pacnmactan w HeHanpaxen. TlepeqHsaa vacTh s3bIKa npu6am- xxaerea K epeRHMM BepXHHM sy6aM, OOpasys YaKYI0 MOCKYIO WEN. Yepea ory mens ¢ cHxoK npoxomu crpys nosnyxa. Sayk [3] — sxon- xuit, On 6mma0x x syky [0] B aHTAMlicKOM si3KKe, HO B OTAHUHE OT TOcAeAHETO MPOKSHOCHTCA MEHee HANPHKEHHO, a KONUNK S3HKA HE Ha xomurea Mexaty syGan. Tipu npoxsnecenmm [2] s9sK He AOAKCH NACTHO MPHXHMATHCH K syGam (Haye noazysurcs [a]), HHOKHSS ry6a He WomKHAa KacaThCa BEp- a‘Hux syGo8 (uHaye Hoy4NTCa [B]), NepenHss CHMHKa si3HKa He DOWKHA sbirnGarecs Keepxy (uHaye nonyunres [3]). Ynpaxnenue 8. Tpowrure caenyroumne c10Ba: 181 [gado] gade — ynuya [sda] sidde ude» gode — xopouuti {heda] hedde —naseieamoca uden Ges [fred] fred wup, side empanuya _—{sded]_— sted eco made cnoco6 {mo:nod]_maned —ecay tid opens. [bo's98] bordet moa god xopowuit [o's] ordet e000 hvid Get Thu’ssd] huset dom bred wupoxuit [ko1dad]kortet_ —xapma TIPABMJIA YTEHUA BYKB o, u, a, jn, d M BYKBOCOYETAHMS ng Bykpa 0 uwraeres kax [o:] — 8 orxpsitom yaapHom caore, Hanpumep skole [sgo:la] wxo- 2a; [2] — 8 orkpurrom yaapHom crore oraenbHEX crloB, NponsHoULeHHE KOTOPKIX cHeayer sartomunats, Hanpumep love [lo:va] odemamb; [o] — & saxpurrom yaapHom core, Hanpumep komme [komo] npu- xodums fo] — 8 saxpsrrom yaapatom cnore ormembinix con, mpousHome- Me KOTOPHIX CHeayeT sanOMMHATS, HanpAMEp ost [osd] comp; fo] — 8 neyzapuom crore, Hanpumep Kommune [ko’mu:na] xom- yn. Byxea a uuraeres Kak [a] — » saxpsirom yaapHom core nepex » mocae r, HanpuMep, rat [rat] pyas, har thas] mmew, a raxxe nepea 9, Hanpumep, sang [say’], tanke [tango] bic. Bykea u unraerest xax {o] — » saxpurrom yaapuom crore, Hanpumep luke [logo] saxpsi- amp; [u] — 8 saxpsitom yaapHom crore orgeabHEIX CroB, nponsHomeHne KOTOpHIX cnenyer sanomuHars, Hanpumep kunne [kuna] ywemn. 48 Byxwa j swrraerea xax [i] — mepea raacmuma, anpumep jeg [jai] 2, hjeelpe [jelba] noxo- amb; [i] — amprourax, wanpumep rejse [raiso] esdumb. Byxsa d unraetea Ka [0] — mexay raacuum snyxom # neynapHum [9], 8 KOE cro nocae raachoro, Hanpumep gade [ga:da] yxuya, god [go’d] xopowut Byksa n unraerea Kax [5] — nepex k, wanpumep taenke [teggo] dymamo. Coueranne ng wwraeres Kax [5] — 0 ncex cayuanx, wanpumep, mange [maga] swozo. Ynpaxnenue 9. Tpowrnre cxenyioune cx0na: [o:] lo} fo) (a) (0) skole luke komme side mange stole smukke holde — gade lange 1 kone luft’ ~—blomme mide —harnge MHOMHHTHB I Bonbummerso narexnx raaronos » unisurine oKanunnawres Wa neyaapnoc -e. Tepex uncbmauranom crout HeygapHad wacratta at, KO- ‘Topas nponsuocures Kax [4] wm [ad]: at tale [9 ta:lo) [ad ta:lo} zosopum at kese [p le:so] [ad le:so] wumams Pan raaronon 8 uncbunuruse oKanuMBAeTCS Ha yaapHyi0 racHyto: at bo [9 bo'} [ad bo’) um at forst& [9 fox'sdo"] [ad fou'sdo"] — nonumams HACTOSINEE BPEMA ®opma nacrosmcro spemenu oGpasyerca nyrem npuGanzerus x HH qumrmny rnarona eydxbuxca -r: at tale — jeg taler at bo — jeg bor 49Traron coxpanser cydhcpuKe -r no Bex mHuax (244). %& Pnaromst ¢ AOATHM KOPHEREIM FIACHBIM WIN COHOPHBIM COrmACHAIM B cbopMe Hacroamlero BpeMeHM OGEIMHO MpoHsHOCHTCA ¢ TOMTKOM: at tale [ta:lo} jeg taler [ta’loa) at komme [komo] jeg kommer [kom’o4] Vnpaxnenue 8. Tpowrare nonapHo caexyioune caona m mpes.10- 2KeHMS: (€ romuxom) at tale jeg taler at sige [sizo] jeg siger at lese jeg keser at bo [bo'] jeg bor at komme jeg kommer at forst [fos’sdo'] jeg forstir at skrive jeg skriver (es ronuKa) at lere jeg laerer at huske jeg husker TEKCT 1 Hyor! bor du? Leerer du engelsk? Hyad? leerer du? ‘Taler du dansk? Jeg bor i Moskva. Nej, jeg lerer ikke engelsk. Jeg laerer dansk. Ja, lidt. Jeg taler endnu ikke si godt dansk’, Jeg laver mange fejl'. Nej, det kan jeg endnu ikke. Jeg kan kun lese. Min ven Jens. Han kommer og hjeelper mig. Han leerer mig dansk. Ja, jeg hjelper ham med at kere russisk. Ja, men ikke s& godt endnu. Nej, han kommer ikke i dag. Han har travit. Jeg leser en dansk avis. Nej, det er hans avis. Kan du skrive dansk? Hvem* hjeelper dig med at lere® dansk? Hieelper du Jens? ‘Taler Jens russis Kommer Jens i dag? Hyad laser du? Er det din avis? 50 Caosa u sipaxenns hhvor (vo"s] rae bo [bo"] rr, npoxnsars mange [mage] saoro en fej! {fail} oum6xa; lave en fejt cesar omGxy, omnGirrecs; lave mange fel nenare maoro oun6ox. skrive [sgrivva] mca» engelsk [eq'alsg) anruniicnnti; kkun {kon} ronxo, svn anrunfickiit ea fhvem [vem") x10 ‘men {men} 10, a i dag {i’da"} ceromx 8 so] rax; ikke s& godt ne oven xopowo have travit [ha’trauld] Gsrrs sansa, ‘endnu [e’nu} ewe; ikke sa godt endaw cneumrs; jeg har travit « sans, y mens ‘emte ne oven xopomio esa, 9 enemy lave {la:vo) ears cen avis [a'v's} rasera cen ven [ven} apyr, romapint facre fle:419] yours MIOACHEHMS K TEKCTY 1, Bonpocurespuoe c1oso hvor ede ynorpeSnsercs » nonpoce x o6- crosrempcrsy mecra. Mopsox C108 B BONpOCHTeNBHBIX MpemTOKeHHIX ¢ hvor 0 6 par HH ii, ckasyemoe cron nrlepenH noxexamtero: Hyor bor du? Toe mot xusew ? 2. Bonpocurensioe cxoso hvad «mo Moxer ynorpe6nsrbca Bonpo- ce K aononHenmo. B noxoGHtix sonpocHTeAbHKIX MpeATOXeHUSX nops~ OK ca08 o6paranii: Hyad leerer du? Hyad laser du? Ymo mot usywaeu ? Ymo mot wumaeuto ? 3. Jeg taler endnu ikke s& godt zosop10 no-damcxu euye ne ovens dansk. xopowo. OGpatute suuManMe, TO Hapeune endnu exe B MpeAIOKeHHN Haxo- AMTEH MexaLy TArOOM M OTpMILAHHEM. Jaa pasrosoproit peu xapaxrepiia nosuuua endnu nocne orpuna- nua, T. e. ikke endnu. OGpature TaKxe BHMMAHHE Ha OTCyTCTBMe MpemIOrA B coveraHHAX: tale (lese, skrive) dansk eosopump (uumams, nucams ) no-damcxu. 4, Jeg laver mange fejl. 8 denato unoz0 owuGor. Cyutecrsnrennoe fejl owu6xa He uMceT OKOHYAHHS MHOXeCTRCHHO- ro nena. 5. Bonpocurenbioe mecroumenme hvem (kmo, Kozo, KoMY MT. 2.) Moxer ynorpeGasirbca KaK BOTOC K NOMMIEXaleMy JonOnHEHMO, Ecam wonpoc nocramien x nonnexamemy, NOpsAOK cos m mpen10- >2keHMM COXpansieTes MpsMoit: Hyem hjelper dig? Kmo me6e nomozaem ? "aEcam sompoc mocranaen K AONOmHEHMIO, MOPHAOK cHIOR B MpEsTO*KE- unin oGpara Hyem hjelper du? 6. Ecam rxaron hjelpe nomocamb wmcer npy ce6e aonomHeHHe, Bt paxennoe raroxoM, 10 mepea AONOANeHMeM crasHTca peor med, KoTOpbiii Ha PYCCKMi ASHIK He MepeBO_MTCS. Tlocae mpeanora med cac- ayer raron 8 chopme MHpHHHTHBA C uacruueit at [9]: Han hjelper mig med at lere On nomozaem mune yaumb dansk. Oamckuii 23bIK. Koay mot nomocaeut ? Ynpaxnenue 1, Hanmumre npextoxenns 8 oTpunatesbHolt bop- Me H nepenenmre HX Ha PyCCKHit sabIK: 1. Hun bor i Novgorod.2. Jeg lerer engelsk. 3. Han taler dansk. 4. Min ven kommer i dag. 5. Han har travit. Ynpaxuenue 12. Tlepenenwre wa narcwit 361K: 1. Moit apyr xuser 8 Mocxse. 2. A yay auraniickuit a3biK. 3. On xopowo rosopt no-anranlickn, 4, Ona yMeer micaT TlO-naTcKH, HO ovia enact MHoro oumnGox. 5. Ou uuraer rasery. 6. Tit xopomto roxo- pins no-atcku. 7. 5 yuy ero aarexomy sauiKy. 8. 51 He Mory ceromHs npuitrn, 9. Ox rosopuT m0-aHTaAMiICKH cule He O4CH XOPOUIO. 10. A no- Moraio eMy yunr® artraniicxuit 38K. Vnpaxnenue 13, Oreerbre Ha caenyiouMe Bonpocnt (8 yTBepAH- ‘reabHoii H oTpHuaTerBHO! dopMe ): 1. Bor din yen i Moskva’? 5. Hjeiper du ham? 2. Leerer han engelsk? 6. Hizlper han dig? 3. Taler han dansk? 7. Kommer han i dag? 4, Laver han mange fejl? 8. Har du travit? Ynpaxnenue 14, Bevanwre BMECTO TOYEK MOAXO/SIIME 110 CMBICTY BOMPOCHTEABHBIE C08: La... laerer du? 2.... leser du? 3.... laser han? 4.... hjelper dig? 5.... hjeelper du? 6.... bor Deres ven? 7.... eser Deres avis? 8.... kommer i dag? 9.... taler godt dansk? 10.... bor du? I1.... laver han? 12.... er det? TEKCT 2 Ja, jeg kender ham godt. Ja, jeg kender hende. Ja, hun kender mig ogsa. Kender du Jens? Kender du Else? Kender hun dig? 52. Kender du Lars? Kender du ham ikke?! Kender Lars di Kender du ikke Jens? Kender Jens dig ikke? Forstar du mij Forstar du Lars? Forstar du Tine? Forstir du dem? Forstar de dig? Forstar du os?* Forstar I mig? Forstar De mi Forstar De mig ikke? Hyad siger Jens? Hyad siger Else? Hyad siger Tine? Hyad siger Lars? Siger han ogsd farvel? Nej, jeg kender ikke Lars. Nej, jeg kender ham ikke? Nej, han kender mig heller ikke. Jo’, jeg kender ham. Jo, han kender mig ogsa. Ja, jeg forstir dig. Nej, jeg forstir ham ikke. Nej, hende forstar jeg heller ikke. Nej, jeg forstir dem ikke. Nej, de forstar mig heller ikke. Ja, jeg forstar jer godt? Ja, vi forstar dig. Ja, jeg forstir Dem. Jo, jeg forstir Dem godt. Han siger goddag. Hun siger ogsia goddag. Hun siger farvel. Ja, det siger han ogsi. Casa 4 sbipaxenns kkende: {kena} sxame de {di own jo {jo') {jo} er (npu eospaxenuu ) heller {helos] ikke raxxxe ner (ne) sige [si:o} romopuers, cxaaarn ae ae soddag [g0"da') sxpancreyii (re), so6puit stew; sige goddag anoponarsca farvel {fa.'vel] 10 comsarues, npoutaih (re); sige farvel npomarnca dem [dem] x (is, woe ot 2.1.) ° as, seas 1. a) jer Led] ac (an, sass 301.3.) MOACHEHUSA K TEKCTY 1, Bonpocurespioe npeanoxenne, conepxauiee oTpHuanne, BHIpaxKa- eT YABXeHMe WIM CoMHeHHe. B RONPocHTEAHDIX NpEATOKEHMSX OTpH- uanne ikke Hukorga He BBHOCHTCS BMecTe c rmaronOM: Kender du ham ikke? (Cp. Jeg kender ham ikke). Kender du ikke hans ven? (Cp. Jeg kender ikke hans ven), Passe moi eo He snaeu ? Pasée moi ne snaews ezo opyea? 332, Ecam nonoMeHne upaxeio mecroumenuem, TO orpananne ikke Moxer crasiTica nloce nonomHeHs: Jeg kender ham ikke. I e20 ne snato. Jeg kender ikke hans ven. ne sna1o eco dpyea. 43, Ecan oGmuti Bonpoc sanan 8 orpuyareruoit copme, 70 8 orBeTe ynorpeSamorca wapeuns jo nm nej (Hapeune ja we ynorpeGasieres ). Hapeume jo nem, noweuy xe ynorpeGasercs mpl BoapaxcHHM, HO B forsere py 9TOM He cOAepKHTCH OTPHUaNHA, TO CCT OTHET AaeTeA B nonoxsrenbHoit opée; Hapeune ne] nem ynorpeGaseTcs,, ecm OTRCHA- oui He BOspaxaeT M NOATBEPATIAET BOTPOC, OHAKO B OTHETE COneP- 2xures. OTpHMaHe: Bor han ikke i Moskva? On ne xuoem @ Mocxse ? Jo, han bor i Moskva. Hem, on xuaem 6 Mockse. Nej, han bor ikke i Moskva. Hem, on ne xuoem 6 Mockee. Cpannure omer Ha Tor xe nonpoc, samanmuit B ronoxuTerbHOM ‘ope: Bor han i Moskva? Ou xuaem 6 Mocxse ? Ja, han bor i Moskva. Ala, on xusem 6 Mocxee. Nej, han bor ikke i Moskva. ‘Hem, on ne xueem 6 Mockee. ‘CreqonarenbHo, npw orsere caenyer OOpanjarb BHUMaHMe Ha cbopMy nompoca: conepaKirest i 8 Bonpoce orpuuaTe, 4, Mecroumenue vi aot meer chopmy oGneKrHoro naexa Os. 5. Tp nannunn » npenioxennm oGcrosrerscrsa m yonomHens 06- crostemscrno crasuTes noce ZonomHeHs: Vi forstar dig godt. Mbt nonumaem me6s xopowo. 6. Forstar I mig? Bot nonumaeme mens ? Mecroumenme 2-ro amma muoxecrnemHoro uncia J obi (bopma 6% exrnoro rtanexa jer) ynorpeGaserca mpu oGpamleHuM x HeCKOABKHM 21H- ua, ecm rosopaiuit MoxeT K KAXNOMY M3-HHX B OTHENBHOCTH O6pa- rureca Ha Tet (105). ‘Mecroumesme I nuxoraa ne ynorpeGaserca mpi o6pamenim x OnHO- my enosexy. B 9ToM caywae Hcnombsyiorcd MecrouMeHHst du mox WAH De oot. Taxwm o6pasom, 8 HATCKOM I9KIKe, B OTIHUME OT PyCCKOTO, HMeeTCs 3 mecrommenust 2-ro anna (104). Ynpaxnenue 15. Hanumre crenyioue npernoxenna 8 OTpHtia- ‘reabHoit cbopme: 1. Jeg kender ham. 2. Han kender mig. 3. Hun kender dig. 4. De kender hende. 5. Vi kender dem. 6. Du kender os. 7. De kender jer. 8. I kender dem. 9. Jeg forstir Dem. 10. Vi forstar jer. 34 Ynpaxnenue 16. Tepeseaure Ha AaTckuik sobK: 1. A sua ero. 2, On mena He suaer. 3. HI ce He saw. 4. On pac auaer. 5. Uro om ronopnt ? A ero He nonMMaio. 6. OnM noHMMaIoT Bac xopomo. 7. Mit ux TaKxKe nonMMaem. 8. 51 Hx He TOMMMAIO, 9. OnM me- ust TaKxe He MonnMawor. 10. Yro oHM rosopar ? OnM npoularores. Ynpaxnenue 17. Orversre wa caexyioume Bonpocsr (8 yTBepaN- ‘TemHOl M OTPUATeNbHO! opMe ): i 1. Kender du ham? 5. Forstir du ham? 2. Kender du hende? 6. Forstar du mig? 3. Kender hun Dem ikke? 7. Forstar han Dem ikke? 4. Kender De dem ikke? 8. Forstir De dem ikke? Ynpaxnenue 18. Pacxpoitre cxo6ku M HanMUIMTe MecTOHMeHHA B sbopme oGvextnoro nanexa: 1. Jeg forstar (de) godt. 2. Vi forstir (hun) godt. 3. Vi forstir (1) ikke. 4. I forstér (vi) heller ikke. 5. Vi kan godt huske (de). 6. Han husker (du) ikke. Ynpaxnenue 19. Tlepesenwre na narcKnit ast: 1. Kro Te6e nomoraer ? 2. Komy ssi nomoraere ? 3. Kro emy mlomo- raer ? 4. Komy on nomoraer ? 5. Koro sit swacre ? 6, Kro suaer ac? 7. Ko noumsaer ero? 8. Koro on nonumaer ? 9. Koro sx nonmmacre ? 10. Koro sit He nonmmaere ? 11. Kro sac nonumaer ? 12. Kro sac we monnMaer ? Ynpaxnenue 20, Coctanbre npeloxenna 13 cxeRYIOUIHX C00: 1. godt, dem, vi, forstar; 4. De, ikke, forstir, hvem? 2. ikke, ham, kender, jeg; 5. Dem, forstar, hvem, ikke? 3. ikke, de, mig, heller, forstir; 6. ikke, dem, kan, hvem, huske? TEKCT 3 Har! du en mappe? Har du et haefte? Har Else en mappe? Har Jens et hafte? Ja, jeg har en mappe.” Ja, jeg har et haefte. Ja, hun har ogsé en mappe. Ja, han har ogsa et haefte. Har du en lampe? Ja, jeg har. Har Else ogs en lampe? Ja, det har hun ogs8.3 Har du et varrelse? Ja, jeg har. Har Jens ogsa et verrelse? Ja, det har han ogsa. Har du en wske? Nej, jeg har ikke nogen aske.* 55Nej, hun har heller ikke nogen wske. Nej, hun har ikke noget veerelse. Nej, han har heller ikke noget varrelse. Nej, jeg har ikke. Nej, det har hun heller ikke. Nej, jeg har ikke. Nej, det har han heller ikke. Har Else en aske? Har Tine et veerelse? Har Lars et veerelse? Har du en kai Har Else en kniv? Har du et kort? Har Jens et kort? Har du ikke nogen wske? Har Else ikke nogen wske? Nej, jeg har ikke nogen zske. Nej, hun har heller ikke nogen zske. Har du ikke nogen mappe? Jo, jeg har. Har du ikke noget veerelse? Jo jeg har. Har Jens ikke noget varelse? Jo, det har han ogsa. Cava hhave {hava} {ha"] were ikke nogen [eg9 no:n], ingen eon] hhar {ha} wwe: aecuts, wocer wr. A. mtkaxof (orpumante ) thar du..? y 126s ecrs..” ‘ikke noget [ego nor0d), intet fended) seixa~ xxoit (orpuuanine ) TIOACHEHMSA K TEKCTY 1. Casyemoe, supaxenHoe raronom have uaems (bopma nacros- mero spemenu har) o6s4Ho nepenonures Ha pyccKutit s31IK O60pOTOM y auens (y nezo WT. 1.) ecme, Tlocxe raarona have cymecrBuTeAbHOE, BMI crynaiouice 8 oan Mpamoro jOnOmNeHHs, OKHHO MMeeT HeoMpeAeTCH- woait aprnKnD: Jeg har en mappe. YY mens ecb nopmdent. Han har et kort. Y nezo ecm» kapma. B o6uyem nonpoce raarom have crowt Ha nepsom Mecre: Har du en mappe? Y me6a ecmv nopmebenr ? 2, Ha wonpoc ¢ have Moxer Guin ja Kparkuit nomnusit ormer. B KPpaTKOM OTBeTe HOBTOPAETEH TOABKO NOMTEKaMIee H CKAasyeMoe COTPH- uaTemunit orser oGpasyeres ¢ MomonKsI orpuuaHHs ikke): Har du en mappe? YY me6a ecm» nopmaexv ? Ja, jeg har. Aa, ecm. Nej, jeg har ikke. Hem. B nomiom orsere nosropserest sce mpentoxenue: Har du en mappe? Ja, jeg har en mappe. 56 3, Ja, det har hun ogs8. a, oxe ects. Mectoumenne det samenser mpsmoe AonOAHeHH. 4. Tloaneiit orpuuareasaeit orser oGpasyerca ¢ MOMONISIO orputia~ ‘TembHoro Mecrowmenns ingen (intet) nuxaxo, KoTOpoe CranHTcs BMeCTO neonpenesienoro aprikas, sameHsst noctemsui (ingen aMecro en, intet sMecto et). Orpuuanue ikke 8 9ToM caywae He ynorpeGasercs: Har du en mappe? Nej, jeg har ingen mappe. Har du et kort? Nej, jeg har intet kort. B pasrosopvoit pew orpanarme ingen (intet) ouuHo samcHserca coueranmem ikke nogen (ikke noget): Har du en mappe? Nej, jeg har ikke nogen mappe. Har du et kort? Nej, jeg har ikke noget kort. Ynpaxnenue 21. Hanwumre npersoxenns 8 orpayarenbiol dop- Me, ynorpeGus orpuiyanne ikke nogen (ikke noget): 1, Jeg har en avis. 2. Han har et kort. 3. Hun har et haefte. 4. Jeg har en kniv. 5. Vi har et verelse. 6, Han har en ven, 7. Hun har en mappe. 8. Vi har en wske. Ynpaxnenue 22. [laivre xparkne o7serst & yTBepAMTesBHO! H OTpH- yaTesBHoit ope Ha cxeqyIoUNe BonpocEI: 1, Har du et kort? 5. Har han en mappe? 2. Har hun en zske? 6. Har du en avis? 3. Har de et klassevaerelse? 7. Har hun en kniv? 4, Har De et heefte?) 8. Har De en ven? Vnpaxnenue 23. Tepeneaure wa navckuit aux: 1. ¥ wero ect» Kapra ? — Her, y wero ner kaprst. 2. ¥ Hac ecr ra- sera ? — Ja, ect». 3. Sto ero rerpays ? — Her, a0 mos Terpanp. Y nero wer Terpaa. 4, Kro noMoraer emy y4HTs axrawlickmii 31K? — Ero apyr. 5. Tne user Teo% apyr? — Mol apyr xumer » Mocxne. 6. ‘Tot unraeum cnow rasety ? — Ja, # uwrato cnow rasery. 7. Ox nenaer Muoro ounGox ? — Ja, muoro. 8. On He nomoraer TeGe yunrs AarcKHit sbik? — Her, on nomoraer mnie. Ynpaxnenue 24. Tloctaswre cneumaxbubie Bonpocst K crenyIoulHM Npenioxennsaim: O06 paseu: Hendes ven leser min avis. Hyem leser min avis? Hyad leser hendes ven? Hvis avis laser hendes ven? Hvis ven leser min avis? 311. Min ven bor i Moskva. 2, Hans ven hjeelper min ven. 3. Din ven leeser hendes avis. 4. Deres ven har en mappe. Ynpaxnenue 25. Tipowrare caenyiouime cr0Ba, YTOWMB HO COBa- pio Hx npousuourerne: hvor, bo, engelsk, endnu, mange, fejl, hvem, i dag, travit, avis, kende, forsta, de, sige, goddag, farvel, have, ingen, ikke nogen, ikke noget, intet Ynpaxnenue 26. Orsersre Ha cxesyrouyne Bonpocet: 1. Hyor bor du? 2. Lerer du engelsk? 3. Taler du engelsk? 4, Lerer du dansk? 5. Taler du dansk? 6. Laver du mange fejl? 7. Kan du laese og skrive dansk? 8. Har du en ven? 9. Hvem er din ven? 10. Hvor bor han? 11. Kan han dansk? 12. Hjzlper din ven dig med at laere dansk? 13. Hjeelper du ham? 14, Hvem hjelper dig med at lzere dansk? 15. Har De et verelse? 16. Har du en mappe? 17. Har De en kniv? 18. Har du en avis? 19. Har De et kort? 20. Har du et hefte? YPOKS5 @onernxa: Paacuwe suyku ly:], (yl. Tudyrour {yu} . Coraacumsii snyx [2] Tpasuaa rennsa Gye y, g, du Gyxnocoueranns yv. Ppammarwxa: Anpreprarammme nonpocs, Corsaconanue npuaarareabutsx ¢ cymecrsuresibmsimat » pone. Tipuzaratenssoe » pom onpeaeenna 1 MMeHHO! NacrH cKasyemoro, Bonpocsi k onpeqenenmo # uMeHHOit YacTH cxasyenoro. ‘ydxburuponanisit aprak. Ynorpe6enwe apruxas. Yeasarembune mecroumenna denne (dette), den (det). Jivunie mectrommenna den, det. Kommuecrnenusie uncnwrenbunie, TJIACHBIE 3BYKH [y:] Ly] Spyk Byxsa ira y Aoarwii riacumit [y:] Gausox x Hemenxomy [il] » cxose iiber. B PYCCKOM s3HIKe NoxOGHOTO aByKa Her. [pm npowaneceHuM oATOrO TtaC- noro [y:] si3bK sanuMaer TaKoe xe MonoxeHHe, KAK pH [i:] Ho ry6K BUIABHHYTA BHepeA M OKPYrICHBI, KAK MpH MpousHeceHM [u:] SByK Ly:] me nomxen snyuar» KaK pyccKoe 10 [ily] B coe 1or WAH KaK pyc~ ckoe [y] nocae markoro cornacuoro s cone sox. Jarckuii anyx [y: Taacustii nepexuero pata, a pycckwit snyx [y] raaceit sanuero pana. Tipousnecure [isso — y:so — ly:sa]_[u:no — y:n9 — ly:n9] 59Vnpaxnenue 1. Tpourare caenyroune C1088 + ly:1 ty’ yde —[y:80]_ mana» by [by’] _ropos lyde —_[ly:da]_snyyars dyb Idy’b]_rayGoxuii nye Hopniit ny Iny'] Hosni lyse cueruT® lys fly's] cera tyve mpaquans dyr Idy’s] —_noporoit lyne __[ly:ma]_cepkar» ly lly’) yGexnme Vnpaxnenue 2. Tipowrure nonapso caeayioue cx0na = fi) ly:] sine son syne persianerb sige exasare syge Gompunie live oxunaste ——_ lyve arate Lise Suce (ims) lyse caeruTs fu) fy:} lune nacrpocune —lyne cuepKarn fave aaannponars — lyve arars kugle wap kyle war ude cuapyxu yde nawatb yk Byxsa ll y Kparkuit raacntit [y] oramuaerea or [y:] Tomko oTcyTcTBHeM 4o7- rorsi. [oaoxenne opravion pen TaKoe 2xe Kak mpu [y:]. TIpousniecure [ido — yda — byda} [uno — yno — syna] Vnpaxnenue 3. Tipowrwre caeayioume cosa ty) bl fylde —[fyla]_nanoanume —_tyk [tyk] —- moncmout bygge —[byga]_ cmpoum tysk Itysg] nemeyxuit hylde — fhylo}noaxa nyt Inyt] — noasut tykke — [tygo]_ moncmoiii_ lyst llysd] — caemavut sylte _[sylda]_cmyden» tys ltys] —-muxo 60 AM@TOHTF [yu] Tudrour | Bykes {yul yw Tepauit onemenr sucproura [yu] xparkwit yaaputit snyK [y], Bro- poi onement — Gesyaapuniii snyx [u] mpomsHocumesit camtHo c [y]. Vnpaxnenue 4. Upowrure cxeayioue ca10na + (ul sy [syu’] comp syvti_[’syudi] _cempaecar tyvte — tyuds}_—o6munsrr tyvagtig [tyu'agdi] soponcxoit tyvstart [tyusdaid] cbanscrapr COPIACHBIM 3BYK [2] Bnyx Byxna tl g Coraacu mit anyx [2] npomsnocures Kak snoHKOe CooTBeTCTBHe ryxoro pycckoro snyka [x], HanOMMHax mponsiomenHe 2 8 MexHOMC- ‘ut aza. He cacayer cmcumpar aarcxnit say [2], o6pasyemstii ¢ no- MOUIMIO SaNHeit CHUNKM S3KIKA, C TOPTaHHLIM yKPAHHCKHM 2. SpyK [>] we BCTpewaeres B HaYae CORA. KM YnapHOrO cz0ra. Ynpaxnenue 5, Uposnire caenyrouine cx08a = dage [da:xo] Onw dag [da’(@)] denw tage [taxa] 6pame tog. [to'o] noe30 koge eapume bog [bo’e] xnuea tage mynant sprog [sbra'a]_sswix large pau flag {fla’e] aa uge nedens syg [sy'a] Goxsuodt 6TIPABIJIA YTEHHA BYKB y, g, du COURTAHMA yv Byxna y wwractex Kak fy] —8 orkpsiom ynapwom crore, nanpumep tyve [ty:v9] daad- yams ; [y] — 8 saxpurrom yaapnom crore pasta cos, npowsHomeHne KoTO- pix caeayer sanommnars, Hanpumep tysk [tysg] nemeyxuil. Byxna g wraercs Kax [2] — Mexay naacunim 1 Heynapmum [3], Ha KoHUe cnORa nocTe KpaTkoro MacHOrO WI TnACHOTO ¢ TOYKOM, HanpuMep uge [u:x9] He- dena, dog [doz] onnaKo, bog [bs’e] xnuca. Byxsa d we unraetes nocae rc mpemmcersyiouum 7OxrHM rHACHBIM (um rnacuuim TomUKOM ), Hanpumep bord [bo’s] cmon. Coueranne yy unraeres Kax amdbrour : [yu] — mepex contacunim mm OTAeMBHEX cHOBAX Ha KOHUC C708, vanpumep syv [syu’] cea. Ynpaxnenue 5. Tipowrnre cxenyioume crona : ly yl [> lyse tysk large tyve hylde dage lyne fylde kage Er det en fyldepen eller en kuglepen?! Hyad er det for en fyldepen?? Hyad er det? Hyad er det for et kort? Hyad er det? Er det ogs4 en blyant? Had er det? Er det’ogsa et bord? Er det et dansk ord? [o's] tw] bord syv jord tyv ord TEKCT 1 Det er en fyldepen. Det er en ny fyldepen’, Det er et kort. Det er et nyt* kort, Det er en blyant. Det er en bla blyant. Ja, det er det ogsa. Det er en sort blyant. Det er et bord. Det er et stort bord. Ja, det er det ogsa. Det er et lille bord. Nej, det er det ikke. Det er et tysk ord. Er det et dansk eller et svensk ord?5Det er et svensk ord. ord? Ja, det er. 62 Cnopa en fyldepen |'fyla,pen} amropyaxa Sort [so4d] epmait eller (eloa] et bord {o's} cros cen kuglepen [‘kulo,pen] maprkonas pyaxa stor [sdo'd], stort [sdod'd] Gommuolt hhvad for karo, 170 aa lille [ilo] wanensxist, neGoannofi nay [ny"], nyt [ayt) nomi et ord [0's] e000 en blyant (‘blyan’d} xaparoaut tysk [tysg] wewenkis, nemenxst sat Dia bio"), DIAC [bit extmt, ranybor russisk (‘rusisg] pycexa, pycexif sat NOACHEHMA K TEKCTY 1. Er det en fyldepen eller en 9mo aomopyuxa usu wapuxovan kuglepen? pywka ? Bonpoc, npeqnozaraiouusli oH M3 ABYX BOSMOXHDIX OTRETOR, Hasbt- Baetea anbrepHarusunm. Yactn anbrepHaTHBHor ROMpOCA CBsIgHIBAIOT- 4 cowsom eller wu. 2. Hyad er det for en fyldepen? Kaxax 9mo asmopyixa ? (Imo amo 3a aemopyuxa ?) Bonpocurensuoe cnoso hvad for xaxoil, mo sa eny kur nonpocom K onpeneneumo, O6uuHo hvad crowr m Haare RonpocHTeRbHOTO NpenIO~ xenns, a for — nepen cymecrsurembHHIM ¢ HeonpeneneHHBIM aprik- aem. Topayok c1o8 8 npextoxeHum o6parmnit. [pu orsere Ha nox0- Suniit nonpoc aaior xapaxtepncraKy npemwera, HanpuMep : Det er en ny (stor, lille) fyldepen. Imo noaas (Gonbiuas, manenoxas) aomopyuxa. 3. Det er en ny fyldepen. Imo nocax asmopyuxa. Onpeneacnne, suipaxeHHoe npusararenbHbim, craBMTca HenocpencT- BeHHO Mepen OnperensembIM croBoM, ApTHK.tb CrasnTcs neper npwtara- ‘TenbHBiM. 4. Mpnzararensnoe, cromuee nepen cymecraurenbabim cpextero po- Ja eAMHCTRCHHOTO UNCAA, cormacyeTes B pose, Noywas oKOHYAHHE (79, 80) et nyt kort nosas kapma et stort bord Gonvuoi cmon (Cp. en ny avis nosas casema, en stor mappe Goxvwoli nopméenn) 5. B anprepuarusnnix nonpocax tina : Er det et stort (bord) eller et lille Imo Goxbwow (cmon) wau bord? Manenbxuil cmon? 63nepsoe cyulecraurenbHoe (n anHom cay'ae cxoxo bord) onycKactes, swro6ei a6exaT» NoBTOpeHHA, HO HeonpeeNeHHIAit aprHK.t ocraercs. Ynpaxnenue 6. Haire name orsers Ha cxeryioume Bonpocnt, Mcnoabsys cA0Ba, CTosINe B CKOGKAX : 1, Hvad er det for en fyldepen? (ny)4. Had er det for et haefte? (lille) 2. Hvad er det for et kort? (ny) 5. Hvad er det for en blyant? (b18) 3. Hvad er det for en avis? (dansk) 6. Hvad er det for et bord? (stor) Ynpaxnenue 7. Pacxpoiire cko6KM #4 HanMMINTe NpHTarATeABHBIe B nyxxnioit (pope : en (bla) fyldepen; et (bla) haefte; en (lille) blyant; et (ille) bord; en (stor) lampe; et (stor) kort; en (sort) blyant; et (sort) bord; en (tysk) avis; et (tysk) ord Ynpaxnenue 8. lepeseaure wa narcKuii astuK: 1, Sto Kapayqam! wm wapuKosas pyyKa ? 2, to noprbens wn Ko- pobka ? 3. ro yocka wam xapra ? 4, Sro cuHuii unm uepHutit Kapax- nau? 5. Ito narcKoe wan pyccKoe c0B0 ? 6. Ito ManeHDKKIK HTM Gomb- mit crost? 7, So HemeuKast wm jaTcKas rasera ? TEKCT 2 Denne! stol er stor, men den stol er lille. Dette bord er stort?, men det bord er lille. Denne mappe er ny, men den der? er gammel, Dette haefte er nyt, men det der er gammelt. Dette ord er russisk, og det der er dansk. Dette heefte er mit, og det der er hans. Den blyant er lang, men denne blyant er kort. Det hus er hvidt, men dette hus er gult. Den hylde er bred, men denne her er smal. Det vindue er bredt, men dette her er smalt. Det ord er tysk, og dette er dansk, Den blyant er min, og denne her er din. Caopa denne [dena], dette [deda] ar0r (ara, 910) Kort (ko.ld} Koporxitt €en sto! [sdo'l] crys ‘et hus {hu’s} 10m ‘men {men} a, no hivid {79}, vide [vit] Gomi den [den], det [de] ror (ra, 10) ul {gu'], gult (guld) axesrasis der [de's] ran; den der (det der) (won) en hylde [hylo] nonxa ‘or (ra, 10) bred (bre’8}, bredt [bret] mupoxsit ‘gammel [gamat) eraputt her {he's} auecs; denne her (dette her) ang (ay) syne (wor) ator (ora, a0) ‘smal [smal], smalt [smald} yaxusit 64 MOSCHEHMS K TEKCTY 1. Yeasarenpoe mecroumenne denne (cpeanuit pox dette) anxacres onpexeneHMem K CyMIeCTBHTEBHOMY : Denne stol er stor. Dette heefte er lille. mom cmya Goabwoil. Ima mempads manenoxas. YxagarembHoe mecroumexue den (cpeaunit pox det) TaxwKe Biicryna~ er B KauecTRe OnpeneseHHs K CyMIeCTBHTETbHOMY : Den stol er stor. Det heefte er lillé. Tom cmyn 6oxsuoii. Ta mempade nanensxas. Mecroumenme denne ykastinaet Ha Gonce GausKuii mpeamer, mecTo- menue den — wa Gonee ynanennnii (cp. 8 pyccKom 9mom — mom) (126, 127): Denne stol er stor, men den stol er lille. Imom cmya Goxbwoll, a mom cmyn manenoxuit. 2. Bucrynaa » cbyHKNMH HMeHHOM YacTH cKasyeMoro, npwnarareny- Hoe cormacyeres ¢ noaaexamum 8 pone (78): Denne stol er stor. (o6m. p.) Dette bord er stort. (cpeat. p.) Denne mappe er ny. (o6ut. p.) Dette heefte er nyt. (cpeas. p.) Imom cmyn Gonbwoii. mom cmon Goxvwoit. mom nopmdenv nosbii Ima mempads noeas. Tipursxarerbuste MecTOHMEHHs B pom MMeHHOH YacTH cKasyeMoro ‘raKxxe cormacyiorea ¢ nonmexaunum 8 poxe (110): Denne stol er min. Dette bord er mit. Denne mappe er din. Dette heefte er dit. Smom emyn soit Imom cmon noi. Imom nopmdexs maott. Ima mempads moos. 3, Coneranns ykasaTenbHBX MecTOMMCHH ¢ Hapeunamat : den (det) der, denne (dette) her ame scero ynorpeGasores Ges cymecrsurens- HEX : Denne mappe er ny, men den der 3mom nopmaenv noobs er gammel. Det bord er stort, men dette her er lille. Dette haefte er mit, men det der er hans. ‘@ (eon) mom cmapwiit. Tom cmon Gonswoll, a (60m) omom manenoxuil Ima mempade mos, a (eon) ma eco. Ynpaxnenue 9. Packpoiire cKOOKM M HanuulTe npwaararexbte B Hy KHOI cope : 1, Dette vindue er (ny). 2. Denne kniv er (ny). 3. Dette ord er (russisk). 4. Dette hus er (hvid). 5.-Denne mappe er (hvid). 6. Denne 3 1255 65hylde er (bred). 7., Dette vindue er (bred). 8. Denne stol er (gammel). 9. Dette bord er (gammel). Vnpaxnenue 10. Tlepesenwre Ha narcKuit 30K: a) 1. Dro Hosni wm crapetit yom? 2. Sto marcKaa wan pyccKast ra~ sera ? 3, Sto Honas uM crapax Kapra ? 4. Oro Gempiit wan 2xexTHit nopnpeas ? 5. Io mmpoxas nam y3kaa noaKa ? 6, Sto Kents WAH Gensnit 0m? 6) 1. Dror cry manenpxuii, 2. Stor cros HoBHi. 3. Ito oKHO GonD- noe. 4. Ira Terpanb cHuss, 5. 9a mapHKosast py4Ka crapas. 6. Dror nom Gextuit. 7. ror Kapanaam epusii. 8. Ira Terpanb xenTas. 8) 1. Tor cron Goxmoii, 2. Tor kapanmam Koporkuii. 3. Ta rerpans crapas. 4. To c1oB0 pycckoe. 5. Ta Kapra cuniaa. 6. Ta nonka yKas. Tor som xentsiit. 8. Tor tom Gombmioit. 1) 1. Stor som Commo, a Tor MareHEKmit. 2, Tor Kapanyam vep- wii, a oor cummii, 3. Dra Terpans crapas, ata nosas. 4, Ta Kapra cumas, a ora Genas. 5. Dror croa xentuii, a ToT vepubiit, 6. 910 cnoBO BareKOe, A TO aHTTHICKOe. TEKCT 3 Blyanten! er god. Hvordan? er blyanten? Den? er god. Bordet er stort. Hvordan er bordet? Det er stort. Mappen er god. Hvordan er mappen? Den er god. Huset er godt. Hvordan er huset? Det er godt. Er blyanten lang? Nej, den er ikke lang. Hvordan er blyanten? Den er kort. Er huset stort? Nej, det er ikke stort. Hvordan er huset? Det er lille, Er fyldepennen$ god eller darlig? Den er god. Er mappen gul eller sort? Den er sort. Er bordet stort eller lille? Det er lille. Er det Deres eller hans avis? Det er min, Er det Deres eller hendes heefte? Det er mit® Kan De tale fra en til tolv? Ja, det kan jeg. En, to, tre, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv6. ire, fem, Caopa fire (f:19] uerupe fem {fem} ns seks [segs] mcr syv [syu'l com ote [2:de} nocen ai {ni} nena i [0] recurs hhvordan [vo1"dan] xaxon (xaKoua, xaKouo ); KaK den {den], det [de] ox (ou, oxo) ‘20d [g0'8], godt [gat] xopomit darlig [‘doali}, darligt [“doatt] nxoxom tuelle [tla] cxverars 5 tlle fra (én) tit (tl) extrare oF onworo 0 secs 66 elleve {elvo] ommannars tolv (to) anenaauar 6n [e'n} om 10 {10'} ava tre (tre'] spH MOACHEHMA K TEKCTY 1. Xapaxrepnoit ocoGentocrsto maTcKOTO siSbIKA MO cpaBHeHMO, Ha- mpumep, ¢ aHraMiIcKHM WIM HeMCUKHM = i3BIKAMM —saISETCH cy dour posan nm it onpencaennmtit apraxay, KoTopssii npHco- eNMHAeTCH K CyMleCTAHTENBHOMY B BHC OKOHYAHHs (30, 32): en blyant — blyanten kapandawe en hylde — hylden nonka et hus — huset dom et hafte — haeftet mempad Onperexenmmit apraKm wacro mporHBonocrasasercs HeonpereneH- nomy (36). Heonpexercnnorit apruka o6niuHo ynorpeSasiercs, Kora npeameT nasinaetes Bnepaite (38, 39, 40). OnperercHnmit aprnxan yaorpeGaseres, Kora cymecrsnterbHoe oGosHayaeT y2xKe MaBecTHDIii mpeamer (51, 52). 2, Bonpocurensioe mecroumenue hvordan xaxoo, xax ynorpeGaserea B BONPOCAX K HMeHHO! WacTH cKasyeMoro, Hvordan er blyanten? Kaxos xapandau ? 3. Den er god. On (Kapandaw ) xopouuit. B narckom ase versipe Mecroumenns 3-ro anua eanHcraeHHOrO uncaa : han on, hun ona, den, det 0%, ona, ono (106). Den ynorpeGaseres a1 sameHii cymlecraNTenbHbIx OGuLerO pond B eqnmeTacHHom wucae, det jis samen CyulecTRHTe”IbHBIX cpenHero pora B EWHCTBEHHOM HHCAe ‘Mappen er god. Huset er stort. Den er god. Det er stort. 4. en fyldepen — fyldepennen. Cymecraurerpume, oxanunparouuie- ca Ha cormacnitit ¢ MpenMeCTBYIOUUNM KPATKHM yAapHHIM raacHEIM, y;t~ Baupaior KHUN cornacHMtit mpm npicoenuHenHH cydyburnporanHoro apriikas. 5. Det er min (avis). Imo Moa (zasema). Det er mit (haefte). Imo aoa (mempads). B aackom saniKe, Kak MB pyccKOM, cymlecTANTeAbHBIE B OTRETAX Ha Bonpocht MoryT onycKaTses. MocKOuIBKY MpHTsiKATE:TBUBLE MeCTOUMEHIA cOMMaCYIOTCH C CYLLECTBHTEBHBIM B POE, OM COXpaHsIOT CooTRercTBy= ‘outyto copmy poxa m npu orcyreran cymecraHTenbHOTO.6. Koamuectsenmte uncamrenpase or 1 40 12 npocrsie. Uucawren- Hoe én umeer (bopmy cpeauero pona ét (196, 197). Vnpaxnenue 11, Hanmumre crenyioume cyuectsuresbibe ¢ onpe- serenHbIM cycbdurMpoBannbim apraK.rem: et vindue, en zske, en tavle, et haefte, et klassevarrelse, en lampe, et kort, en mappe, en klasse, en kniv, et navn, en fejl, en avis, en ven, en fyldepen, en blyant, et bord, en stol, et hus, en hylde, et ord Ynpaxnenue 12. 3amennre woijexennbie >%KUpHEIM LpHdToM cyute- CTSHTEAbHBIe AMIHDIMH MecToMeHHsMH den m det: 1, Huset er stort. 2, Blyanten er bla. 3. Fyldepennen er ny. 4. Stolen er gul. 5. Kortet er nyt. 6. Ordet er russisk. 7. Hylden er bred, 8, Bordet er sort. Vnpaxnenue 13. Pacxpoirre cxoGKn mu ynorpeGure HeoGxonmbiit aprakap: 1. Det er (stol). (sto) er gammel. 2. Det er (blyant). (blyant) er bla. 3. Det er (haefte). (hiefte) er nyt. 4, Det er (hus). (hus) er hvidt. 5. Det er (hylde). (hylde) er lang. 6, Det er (lampe). (lampe) er god. Ynpaxnenue 14. Mepesenwre na aaTcKnii a3biK: 1, 910 zamna. Ona nosas. 2. Ito aocka. Ona uepnas. 3. 9ro nopr- her. On xenrui. 4. Ito oxo, Ono Gonpmwe. 5. 970 rasera. Owa cra~ pas. 6. Dro KomHara. Ona manenbKast. 7. 9ro Kapangam, On cunuii, 8, ro anropyuxa. Oxia xopouas. Ynpaxnenue 15. Orsersre Ha caeaywoume sonpocei, ucroapsys caoBa, CTOMUIHE B CKOOKAX: 1. Hvordan er huset? (stor) 2. Hvordan er bordet? (lille) 3. Hvordan er fyldepennen? (darlig). 4. Hvordan er hylden? (smal) 5. Hvordan er blyanten? (kort) 6. Hvordan er vinduet? (bred) 7. Hvordan er kniven? 8. Hvordan er mappen? (gul) Ynpaxnenue 16. Covrasete aasrepHatusisie nonpocnl, McnoaBsyst eTOMIMME B CKOBKAX C0Ba, H OTHETHTE Ha ITH BONPOCKI: O6paseu: Blyanten er lang (kort). Er blyanten lang eller kort? Den er lang, 1. Fyldepennen er ny (gammel). 2. Hylden er bred (smal). 3. Mappen er gul (sort). 4. Ordet er russisk (dansk). 5. Stolen er lille (stor). 6. Haeftet er hvidt (blat). 7. Kortet er godt (darligt). 8. Vinduet er bredt (smalt). 68 Ynpaxnenue 17. Tpourwre caeayioume cna, yTOWHHTe HX TIpoHs- HoUIeHHe no ca1oKApIo: en fyldepen, en blyant, et bord, et ord; stor, lang, hvid, bred, god, godt, darlig; et hus, en stol, en hylde; der, her, hvordan, én, to,.tre, syv, otte, elleve, toly. Ynpaxnenue 18, OrwetsTe Ha crezyIoUIHe BoNPOCEI: 1. Har du et varrelse? Hvordan er dit verelse? Er det stort eller lille? 2. Har du en mappe? Hvordan er din mappe? Er den ny eller gammel? 3. Har De en fyldepen? Hvordan er fyldepennen? Er den god eller darlig? 4, Har du en blyant? Hyordan er blyanten? Er den bla eller sort? 5. Har De et haefte? Hvordan er haeftet? Er det stort eller lille? 6. Har du en avis? Hvordan er avisen? Er den dansk eller russisk? 7. Kan du taelle fra én til tolv?YeR-OKK 6 @Moneruxa: Paacume snyxu [o:], [0], (a). Tucbrour (2i)- Cornacuuiit spyk [f]. TIpasuaa wrenus 6yke 0, y, a M coverannit oj sj, rere. Tpam™MatH ka: MHOxXeCTBCHHOe YMCAO CyIICCTBMTCAbHEIX. Cornacopanme npamaraTerbHbIx B MMCAC. Cyéburuposannetit apruxab mioxecrBeHHOro wc, YnorpeGrene apruxas. YVxasarenbunte mecrommenns disse, de. Tpeaorm mecra. Bnyk Byxpa tor] @ Tlozo6uoro anyka 8 pycckom sank wer. IIpa nponsHecenun 0 2ro ro raacuoro sByka [9:] #3bIK saHMMaeT TAKOe KC TOAOKCHHE, ax mpi nponsnecenum anyka [e:], Ho ryGs BuMABMHYTH BrepeA M OK- Pyrenb, Kak np apruxysiaume [0:]. Oprans pew HanpsaxcHn, TIponsnecure [eva — a:va — le:va} [o:lo — o:l — fa:lo] Ynpaxnenue 1. Tipowrure caenyroume ¢108: {2} [o) ayelse — [a:velso] ynpaxnenue so [so"]__ o3epo fale [fats] wyecmeoeame sad so’) cxaduit ore lox] yxo blod {blo'd} asexuit fore [fe:s9] ecu bred {bra’d] xxe6 hore —[ho:10o]_ cayuam grad [gra’d] xawa rade [redo] xpacneutt rad [re’d] —xpacneiit ad Ynpaxnenue 2. Tipownire nonapyo caeayiouue cs108a: ly: {e:] lyve ——lyvo]_arare love sen yde {y:d0] aware ade nycroantstit lyse fly:sa]_ cern lase pewars tye [tywvo]awaauars tave Men lor] {o:] Ove ——fowo] One (uma) ave {eva]-ynpaxnsrscs sole _[sorla] cymurs wa commuesale {sa:lo] —rpaian Tove —[towva]_ Tone (mms) tave {te:va]_ measure rode —_[ro:da]_parrsca rade [ra:do]—xpacuuit Say Byxeut lel ay Kparxsit racusti [8] ormmaerea or nonroro [@:] TobKO orcyrer- Buem jonrorst. TonoxeHHe Opratos peun Takoe xe, KAK NpH NpousHe- cenmu [o:]. B pycckom sa3nKke nogo6Horo 3ByKa HeT. Tlpousuecure [ego — ago — laga] [ona — ena — mano] Ynpaxnenue 3. Tpowrnre caenyroume cx0Ba: lol snske — fensgo] _xeaamy synge [sop] nemb ast [asd] aocmox sytien [sadn] ceanadyame saster —{sasdas] cecmpa stykke [sdago]_xycox sodt [sat] cxadkuit kyst [kasd] epee radt = frat] xpacnsut begynde [be’gana] nawuname Suyx | Byxea la:] a oarnit raacuii seyk [a:] tmaserca sapwanrom ssyxa [a:] m Hano- Munaer pyccKoe yaapoc [a] 8 case KaMla, MponsHeceHHoe MpOTsXKHO. Snyk [a:] serpeyaeres ToawKo nocae [r] uM nepen [4]. 1Ynpaxnenue 4, Tipowrnte cxenyiourne c10Ba: ta: la’) svare — [sva:io] omeewamy svar [sva's] ome vare aaumocs svarer — [sva’sal] omeewaio hare fha:za] say tager [tas] Gepy far [fa] omey, rar [ras] xopowuit MM@TOHP [3i] udrour | Coveranne 6yke ai 9 Tepamit anement amdronra — K paTK wii yaapuntii spyx [o], sropoit anement — Geaynapubiit Hecaorosoli suyk [i], Kak B AMdbroure ai]. ucprour [ai] nanomnaer pycckoe coveranne oil, mponsHecennoe camTHo. Ynpaxnenue 5. Tpowrwre cxeayroume c108a: bil gine — [gina] enasa hj thoi] evicoxuit wie bio} eas hojt {hoi’t] —aticoxo hoje — Thais} eticoxue hojde —[hai’da}seicoma hojre — Thgisa]npaseuit hgjst —_—thai’sd] aecoma taj [oi] odexda stoi {[sdai’] wy COPIACHBIM 3BYK [f] Bpyk Bykent iit) si Tlarckmit cornacuiii seyk [f] mpomsHocurea Kak Msrkmit eapwant pyeckoro [ui] nam Kak pycckiii anyx "ut", ecAM Cro MpOHSHOCHTD KaK (uur) H KparKo. Konunk aaniKa noauar Kak npat [s], a cpenuss wacrs Kax mpi [j]. Ty6u1 sanmmaior HeittpanbHoe nonoKeHHe, n Ynpaxnenue 6. Tipowrure caenyiouyre cnoBa: Ul Sjelland [/felan’] Senandux —sjeldent [felond] pedo siel fe") Oye sjette _[fe:da]_ wecmoit sjelden [felon] pedxuit sjov fou] uymxa sjuske [fusgo]_epaxa sjask [fase] pase (na yauye) IIPABHJIA YTEHMA BYKB », y, a Vi COYETAHMH gj, sj Bykpa @ uiraercs KaK: [a:] — » orkpsrrom yaapniom crore, Hanpumep: avelse [a:valsa] ynpaxnenue; [eo] — 8 saKppirom yaapHom crore, HanpHMep: gnske [ansgo] exam. Byksa y umracrca Kak [a] — saxpurrom ynapiom crore MHorHx cos, HanpHMep: begynde [be’gana]_ vawwnams. Bykea a nraetca Kak [a:] — orkpsirom ynaprom core nepex r, Hanpumep: svare [sva:sa] omsewamp. Coueranne Gyke 9j wraeres Kax audprour [gi] — Bo Bcex cayyasx, HanpuMep: hej thoi’) abrcoxuit. Coueranne 6yke sj uraeTca4 KaK {f] — nepea raactiim, Hanpumep: sjeldent [felond] _ pedxo. Ynpaxnenue 7. Mpoumume cacdyrouue caoea: le] tyl (oil 0) {a:] fale gnske —ajne sjeeldent svare hore —synge 10 siele —_vare avelse sadt hae sjaske hare Ynpaxnenue 8. 3anomunre opel MHOXKeCTHEHHOFO WHCIa CeRY- JOUUX cyMlecTBHTENbHBIX: 1 (cydypuc -er) en avis — aviser en blyant — blyanter en ven — venner 3IIT (cydbaxe -e) en kniv — knive en stol — stole en tyldepen — fyldepenne et bord — borde et hus — huse et navn — navne TK (eydhebuxe -r) en mappe — mapper en lampe — lamper en hylde — hylder en klasse — Klasser en tavle — favler en wske — wsker et haefte — heefter et vindue — vinduer TV Ges cycbebuxca) et Klassevaerelse — klasseveerelser et kort — kort et ord — ord en fejl — fej en tak — tak MHO2KECTBEHHOE YHCIO CYMECTBUTESIDHBIX Vcuncasemme cymecraurenpume (10) umeror dbopmy exuncrsennoro Mt MHOMKeCTBEHHOTO 4UCLTa. Tlo cnocoSy oGpasonanus mHOxeCTREHHOTO MCA cywiecTBHTEADHBIC menses Ha versIpe THN. CymecrsnrerbHne ne ps oro Tuna (13), (19) noayyaror Bo MHO- oxecTaennom acme cydxbiKe er: en avis — aviser Cymtecrsnterunie nT 0 po ro Tana (14) noayyaror cydxbuxe -r: en mappe — mapper Cymectsnrerune tT pet ero Tana (15), (19) nonyuaror cy cbuxe -e: en stol — stole Cymecraurenume 4 eT Be pT Oro Tana (16) He nonyNalor HUKa~ Koro cydxbuxca: et kort — kort Boace nioxpoGuo 0 MHOXecTReHHOM uMCTe CyUIeCTBHTEMDHBX CM. rpammarnueckuit ouepx, nyaKret 12-17. TEKCTI Det er vort veerelse, Det er vore borde. Det er yore mapper. Det er vore bager!. Det er vore haefter. Det er vore blyanter. Det er vore fyldepenne. Det er vore kort. Bordene? stir i verelset'. De stir pi gulvet. Bogerne ligger pa bordene. Mapperne ligger ogsi pA bordene. Hafterne ligger ikke pa bordene. De ligger i mapperne. Blyanterne ligger ogsd i mapperne. Fyl- depennene ligger i lommerne. Kortene hanger pa veeggene. Lamperne hanger ikke pi veggene. De hanger over bordene. De hienger i loftet. Hyor er bordene? De star i veerelset. Hyor er mapperne? De ligger pa bordene. Er bagerne pa bordene? Ja, de er. Er haefterne pa bordene? Nej, det er de ikke. Er de under bordene? Nej, det er de heller ikke. Hvor er haefterne’ De er i mapperne. Hvor er blyanterne’ De ligger ogs i mapperne, Er fyldepennene i mapperne eller De er i lommerne. i lommerne? Er kortene pi veeggene eller pi De er pa vieggene. bordene? Hyor er mapperne? De er her. Hyor er kortene? De er der. Caova u Buipaxenna* vor [vor], vort vord] nau, aura, ame; vore [vaira] same Jomme [lomo] -n, -r xapwan hhaenge [hero] witcert bog {ba'a} -en, buger [bo'sar] xuara _vaeg [ve"g] -gen, -ge crena St [sdo'} cross. over fouad] nan pA [po] na loft {afd} -et, -er uoronox: i loftet gulv {gol} et, -e nom; pd gulvet na a noroKe ony Ivor [v's] xy ligge [lego] aexars under (on'sd} nox Tloscuenua x rexcry 1. en bog — boger xuueu. Y neGonuioit rpynn cymecrswrenbintx pH OGpasonanM MHOKECTREHHOTO UNCA MaMeHAeTCA KOPHEBOI r7AC- biit (17). 2. et bord — borde — bordene cmoaw. Cydduruposanmutit onpere- 'B clonape K AANOMY H HOCHEAYOUHM YpoKAM eylecreAtTenbNDIE aula € yKasanNen evdbburmponanioro apnea (n exvcrvenwion iene) ¥ eydppuica MHOXECHHENNOTD 4HKC- aa. ¥ cyutecroieremunx, ne woeioumnx cydrbuxea siorKectnetor9 siMcxa (4-H tn), rwecto eyéhinxca crawurea sax pavencraa (=): Kort -et, =. opm wuiorxecrweniord ‘wena eyitectmirembinix, KoMEHSHOMX KopNeHOA MacHEA, NpMBOANTEN noAHOCTIIO: bOE- en, boger. ooaennbit aprukis umeer cbopmy MHOxecTBeHHOTO WHeHTa ne HM -ene 33). 3. Cymectsntenbunie, sucrynai » pomm oGcrosremscrsa Mecta, o6ur4Ho ynorpeGamores c onpeweneHHBM apruKzen (58). | i verrelset @ Komname pa gulvet a noay ° pa bordene na cmonax i mapperne 4 nopmoensx 4, TIpeatora mecra over, til, pa, under, iu ap. ykasbinazor wa MecroHa~ XOXIeHHE NpeMMeTa IWIN Ha ETO ABIOKEHHE B TOM HAM MHOM HaTpanseHHM: Lamperne haenger over bordene. JJaunst eucam nad emonamu. Jeg kommer hen til di ST npudy x mebe. 5. Mecroumenue det ynorpeGasercs 8 KpaTKoM ornere, wale ncero * OrpmuarerbHoM, Ja samenmt oGcrosTemcTBA Mecra (pH ckasyeMoMm, BAIpaKeHHOM T1ArOAOM varre). Er heefterne pa bordene? Nej, det er de ikke. Cp. Ja, de er. Tempadu na cmonax? Hem (ne na emonax). Aa (na cmonax). O6pamume cnumanue ua npousnowenue cnedyiouux C06: bog [bo'a], bager [ba’vas], gulvet [golvad], vacggen [ve’gan], veegge [ve:go], hvor [v9’s] Vnpaxxnenue 9, Hanmuure neuiexentiie xMpHbIM upHdyrom cyute- CTHHTEABHBIE BO MHOXECTBEHHOM SINCE: 1. Mappen ligger pi stolen. 2, Bogen ligger i mappen. 3. Kortet hanger pa veggen. 4. Lampen hanger over bordet. 5. Blyanten ligger i lommen, 6. Bordet stir i veerelset. Ynpaxnenue 10, 3anoanwre nponycKH noAXOAsUINMH MO CMBICAY npesrorann: 1, Blyanten ligger ... esken. 2. Lampen haenger ... loftet. 3. Kortet hanger ... bordet. 4. Tavlen hanger ... vaeggen. 5. Bogerne ligger ikke .. stolen, De ligger ... bordet. Vnpaxnenue 11, Ovsersre Kpatko ® yrsepiwreabnoi M orpaua- ‘reasHoit (popMe Ha caeRyIoule BoNpOCts: 1, Er mapperne pa bordet? 4, Er kortene pi veeggen? 2. Er bagerne i mappen? 5. Er blyanterne i lommen? 3. Er lamperne i loftet? 6. Er bordene i verelset? 6 Ynpaxnenue 12, OrsereTe wa Bonpocel, nenOAsyx cnOBa, CTO- sane ckOBKax: | 1. Hvor ligger bogerne? (bord) 2. Hvor hanger lampen? (loft) 3. Hyor stir stolene? (verelse) 4. Hvor ligger blyanterne? (mappe) 5. Hyor hanger kortet? (vaeg) 6. Hvor ligger haefterne? (hylde) 7. Hvor ligger kniven? lomme) 8. Hor stir bordet? (guly) Ynpaxnenue 13, Tepesenure wa natcKnit 360 1, Tae tsom pyska? Ona aexur 8 nopribexe. 2. Mae Tao noprbers? On sexur Ha ctyze. 3. Tue xopo6xn? Ons crost nox cromom. 4. Te nama Kapra? Ona sucur na crene. 5. Tye nama rerpaau? Onn saeco. 6. Tye Mos rasera? Oua nexur na mony. 7. Pye kapannamm? Onn anece? Her, onn nexar 8 moem noprbexe. Tne noprbens? Ox Tam. TEKCT2 Det er en dansk bog. Det er danske bager!. Det er et stort vindue. Det er store? vinduer. Det er en lille kniv. Det er sma? knive. Det er et hojt hus. Det er hoje huse. Det er en kort lektion. Det er korte lektioner. Det er en brun blyant. Det er brune blyanter. Det er en svar avelse, Det er en let avelse. Det er lette* avelser. Disse’ blyanter er rade, og de® der er sorte. Disse hefter er nye, og de der er gamle’. De fyldepenne er bla’, og disse her® er sorte. De huse er hgje, og disse her er lave. De ord er danske, og disse her er russiske. Carona ssma [smo'] wancixne ovelse [awvalso] -n, -F ynpanaiene hj tha), hoit {hod aj thsio} let {let lete leds} mere const disse (dis) or fektion leg fo'n] -en, -er ypox td (70), rot (rat, rode (10:20) (ena) xpacni bun fbru'n}, brunt (brund}, brune de [ai] re {bru:na] xopaenst lay {lav}, lavt flava), lave (lava) mscnit, svar (sels, svert (svesd], svaere [sveiso] _wemscoxwi ‘yam, oem Tloacuenma x TeKcry 1. danske bager damcxue xnueu. TIpa cormacosanum npuaararen- MDIX C CYIIECTBHTE:IBHBIMM BO MHOXECTHEHHOM MMCIe MpHsararembHMe nonyuaior oxonuanne -€ (76, 82). n2. store [sdo:ia] Goxbuue; cp. stor [sdo'a]. TIpwrarareasibie, mMeIomue TORYOK Ha T1acHOM, BO MHOXecTBeN- HOM MHCAC MPOMSHOCHTCS C AOATHM TACHEIM, TepAs TOTHOK (86): brun [bru’n} — brune [bru:na} svaer [sve's] — sveere [sveis0] rad [r8’8] — rade [ra:do} | lav [la'v] — lave [la:va] 3. sma aanenoxue. DopMa MHOXeCTBeHHOTO HNC NpHAAraTeMbHOTO lille, | 4, let — lette. Tpwxararenbuste, oxanunpaounecs Ha conacuiiit ¢ MpeAUIECTRYIOUINM KPATKHM TACHBIM, BO MHOXCCTBEHHOM WMICHE YABAM- Raor KOHeNHyIO Coracnyio nepen OKOHWaHHeM -€ (85). 5. disse omu. Mopma mHoxectneHHoro WHCHIa yKasATEMBHOTO MecTO™ menus denne mom (126). 6. de me. Dopma muoxecruennioro uncsa MecroumeHust den mom. B pasronopHoii peun mecrowmenus den (det, de) MoryT couerarses ¢ Ha- peunen der (127): de der (son) Te 7. gammel — gamle. Tipuxararensunte, oxanuusarouecs Ha ney- napHioe -el, Tepsi0T no MHOxCCTRCHHOM HCE HeyAapHBtit rnacussit. Ec JM 9TOMY HeyAapHOMY TuIACHOMy -pemuiccTBOBAA yaBOCHHAA corac~ Has, To yatnoenne weuesaer (87). 8. De fyldepenne er bla. Te aomopywxu cunue, TIpuxararenbunie, okanwmaiouuiecs Ha raacHBili, He NOTYNaIOT OKOHWAHMe -€ BO MHOXC- crmeom uncare (83). 9. disse her (com) omu. Yxasarenpunte mecroumenna denne (dette, disse) » pasronopxioit pen moryr coerarscs c Hapesmem her (126). Ynpaxnenue 14, Hannumre ssverennne xupHbIM wpicbrom cy- MleCTBHTEBHBIe BO MHOXECTREHHOM HMCAIe M COrsacyiire C HUMH NpH- sararebubie: 1. Det er et hojt hus. 2. Det er en lille bog. 3. Det er en sveer evelse. 4. Det er en let lektion. 5. Det er et lavt vindue. 6. Denne blyant er rad. 7. Dette heefte er blat. 8. Denne bog er ny. 9. Dette hus er lille, 10. Denne aske er brun. Vnpaxnenue 15. 3anoanwre nponyckn yxasaTesbubimn MecToHMe- nmsimn disse de: 1. ... huse er lave, og ... der er hoje. 2. ... kort er smA, og ... her er store. 3. ... boger er danske, og ... der er tyske. 4, ... mapper er brune, og ... her er hvide. 8 Ynpaxnenue 16. Nepesente Ha 1aTcKMit a3biK: \ 1. 91m xaprit Gombume, a te ManenpKne. 2. StH ypoKH TpyaHute, a 1b nerkne. 3. 91 oma BHIcoKMe, ate HUSKHE. 4. Te ynparRHeHHs Ko- porkue, a oTH smHnbie. 5, Te KHUTH aaTcKHe, a OTH HeMeNKHe. 6. Te creunt Genie, a orm xerTwe. 7. Te KapaHAaMM cHHHe, a 9TH KopTNe~ Ble. Ynpaxnenue 17. Orserwre wa caeayioume wonpoces: 1, Br avelserne lette eller svaere? 4. Er kortet stort eller lille? 2. Er bogen dansk eller russisk? 5. Er mapperne brune ell 3. Er blyanterne rade eller bla? 6. Er bordet hgjt eller lavt? hvide? TEKCT 3 Hvad er det for en bog? Det er en dansk bog. Hvad hedder den? Den hedder »Min leseboge. Hvad for bager ‘er det? Det er russiske boger. Hvad er det for et kort? Det er et kort over! Danmark. Hvad hedder denne by? Den hedder Kabenhavn’. Hvad er det for et kort? Det er et kort over Rusland, Hvad hedder disse byer? Disse byer hedder Moskva og Novgorod. Cosa hhedde [heda] masninarscs, snarscs; vad — Danmark ["danmadg] Jame hhedder (denne bog)? xax agnamaeren by [by"] -en, -er ropox (ova xara)? Kobenhavn [kapon’haun} Konenraren leesebog ["les0,bo'a] -en, keseboger ——_Rusland (ruslan’] Poccus. NTA jE TENA, xpecroNaTH Tloscnenus x reKcty 1. et kort over Danmark kapma Januu et kort over Rusland. xapma Poccu 3anomMHmTe, 470 mpertor over RB TaKOTO pona coveraHMx He nepenomutes a pycckuit sianix (306). 2. Vimena coGcrnenmmte, oGoana oTHocares K cpeanemy pony (3). yume reorpadHuecke HasBAHHs, det lille Danmark det gamle Kabenhavn Manenoxas Hanus ‘cmapwuti Koneneazen 9Ynparsnenue 18. Omersre a cxexyoue wonpocs, wenomayx cxona, crosue » cKo6KaX: 1. Hvad for en avis laser du? (Izvestija) 2. Hvad for en bog laser din ven? (dansk) 3. Hvad for et kort har du? (kort over Danmark) 4, Hyvad for aviser har Deres ven? (tysk) 5. Hvad hedder denne by? (Rostov) 6. Hvad hedder denne bog? (»Hans lasebog«) Ynpaxnenue 19. Cocrasbre npentoxenns H3 Ce AYIOUIHX COB: 1. kortet, vaeggen, Rusland, hienger, over, pi; 2. lascbog, min, denne, er, men, lasebog, den, hans, er; 3. eske, brun, denne, er, og, den, er, bla, xske; 4. Iektion, let, denne, er, men, sveer, er, den. TEKCT4 Det er min bror. Han er lerer, Det er min saster4, Hun er laererinde. Det er min far. Hyad er han? Han er arbejder®. Hyem er det? Det er min mor. Hvad er hun? Hun er large. Hyem er det? Det er min kammerat Viadimir Smirnov. Nej, det er han ikke. Han er russer. Nej, det er jeg heller ikke. Jeg er ogsd russer. Hyvem er det!? Hyad er han?? Hyver er det? Hyad er hun? Hyem er det? Er han dansker? Er du dansker? Lille Peter, kar du tlle? Ja, det kan jeg. Jeg kan tale fra én til tolv. Kan du telle videre? Ja, det kan jeg ogsi: tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve, enogtyve®, toogtyve, treogtyve, fireogtyve og sA videre. Caosa bror (broder)* [bro:R] -en, brudre lerer [le:Ja3] -en, -e ye, npeno- [bred9} Gpar panates *B cxoGeax yraaata wropas, meviee ynorpeSuresmas dopwa janoro cxona. 80 ‘saster [sesdoJ] -en, sastre [sosdro] cecr- tretten [tredn] spisiaxuarn \pa fHorten [fjox'dn} werupuayiars Liererinde [le-Jo1'ena} -en, -r yuerem- ——femten {fe'mdn] narwannars toa seksten {saisdn) mecruamars fat (fader)* (fa:3] -en, feedre [fedro] oven sytten [sodn} ces arlejder (‘asbaidas) -en, -e pasounit atten {adn} socewmaauans ‘mot (moder)* [mor] -en, madre [mors] _nitten [neda} neasruayuar» are tyve [ty:v9] manners lege {le:79] -en, er upav, noxr0p cenogtyve [eno »ty:va} smanuare ona kammerat [kamo'ra’t] -en, er rowapum toogtyve {”0o, tyiva} antares dansker [dansg94] -en, € jarvami, nax- _treogtyve [’teo, tyiva} jwanuiars 1p a fireogtyve {‘fi:199,ty-va} suayuart werwpe russer [ruso's] -en, -e pyccxii, pycexas — tredive [tedva] xpruuarn videre [vi:dado] janine; og s8 videre 1 vax see Tloscuenna x Texcry 1. Hvem er det? Kmo amo? BonpocuresbHoe mecroumene hvem kmo ynorpeGaseres # nonpocax © amuax. TIpu orsere wa sonpoc ¢ hvem o6suHo HasHRaIOT dammnHo mH, poAcTeHHOe OTHOWeHHe, XapaKTep sHaxoMeTna HT. 1 (139). 2. Had er han? Kmo on? Bonpocurerbuoe Mectoumenue hvad MoxeT TaKKe ynorpeGasTECH B orHowcHns aun, ecam cnpauMBaror 0 nporbeccu, xapaxrepe sansTuii, OGMIECTREHHOM NOAOKeHHM TOF HIN MOTO ZMH. 3. TIpm ykasanmm npocbeccmm, xomxHOcTH, HanMOHAamHOCTH HT. 1. cymiecrsurenbHoe, BCTYNAVoNIee B po HMeHHOH wacrH cKasyeMoro, ynorpeGaseres Ges aprukas: Han er laerer (arbejder). Han er russer (dansker). On yuumex (paGowuit). On pycexuit (Qamuanun). 4. soster cecmpa, sostre cecmpul. Pan cymecrsmremsnntx nepnoro 1 ‘Tperbero Tia ¢ HeyAaPHEIM KOHEHEIM CAOTOM -er HO MHOXCCTHEHHOM uncae Tepser Heyaaputiit race 9Tor0 caora (18). 5. arbejder padowut, arbejdere padowe. ¥ cymecrarenbunix tperb- ero Tuna ¢ cydxpuxcom -er, oGosHauaiouMx jciicrayromee MUO HAH Ha- uMOHaTbHOCTS, C MpHGaBAcHHeM cydeburHposaKHoro aprukss BEINATAeT cythbuxe mHoxecracHHoro wncsa -€ arbejdere — arbejederne danskere — danskerne russere — russerne (34). 816. Yncanrerbusie oF 13 10 19 oGpasonaret or mpocrinx (188). B or aHNHE OT PYCCKOTO H9HIKA’B AATCKOM BHKE CAMHHNS craRsTes MepEA HECATKAMH H COCMMHSHOTCS COINSOM O8 1. enogtyve dsadyame odun toogtyve deadyame doa niogtyve apanuat nensirs Sanomunre: Hyad hedder det pa dansk (pi Kak 9mo nastisaemea russisk)? no-damexu (no-pycexu)? Hyad hedder du? Jeg hedder Kak me6s sosym? Kak mooe uns? Viktor Smirnov. Mens soaym Buxmop Caupnos. Ynpaxnenue 20. Packpolite cKoGKM M nocTaBbre, re 270 HeO6xO- AUMO, HeonpeneseHMtsi Ham onpenerennEsit apTHKAb: 1. Det er (bog). (bog) hedder »Min lzeseboge. 2. Min bror er (arbejder). 3. Jeg har (fyldepen). (fyldepen) er god. 4. Hans mor er (russer). 5. Vi har (kort) over Rusland. (kort) haenger pa (veg). 6. Min kammerat er (lege). Han er dansker. Ynpaxnenue 21. Tocrasbre sonpocst Ko ucem seHaM npestoxe- Hust HOTBETHTE Ha HX: 06 pase: Hans soster er lererinde. Hvis saster er lererinde? Hyem er laererinde? Hyad er hans saster? 1, Hans bror er arbejder. 2. Min ven er dansker. 3, Hans saster er lage. 4. Hendes mor er larerinde. 5. Min far er lerer. Ynpaxnenue 22. Yrownte no cowaplo nponsHomenne crenyIo- ax COB H NpowrHTe Hx: bog, boger, veg, vecege, hvor, under, smA, haj, lektion, brun, svaer, lay, rad; *hedde, la-sebog, by, Kebenhavn; seksten Ynpaxnenue 23. Tlepenenure wa narcKnit unK: 1. Kro 970? 910 molt apyr. Kro on? Ox paGownit, 2, Kro 910? 970 mos cectpa. Kro ona? Ona npay. 3. Kro nit? 4 npenosasaress. 4. Ou garuanun? Jla, of zaruanun. Ero Marb Toxe naruanka? Her, ona pyc- cxas. Ero oren, arvana. 5. Tst naTuanun? Her, s pycckuii. Tsoit apyr roxe He Jaruannn? Ja, oH Toxe pyccKuil. 6, Kak HaawmacTca ora KHI- ra? Ke H HeyaapHoe oKOHMAHH at lese wumame Tes! «umait! 8. den granne blyant senenotit kapandaw. Tlocne coGonHoro onpe- JeAeHHOTO APTHKAS NpHArATeTDHOE MPHHHMAeT OMpEAcAcHHYIO copMy Fee a el (76, ). en gran blyant — den granne blyant et grant haefte — det granne harfte 9. ... giv mig den -.Oaiime e2o (Kapandau) ane. Becnpearoxnoe Kocnenttoe jonoanenne (mig) crasurea neper nps- anim (den) (364) 10. Vil du tage den (laerebogen). Boseaume, noxaayliema, ezo ‘ (oueonux). Vil du laese den farste swetning. Ipownu, noxaayiicma, nepaoe npednoxenue. Bexannas cbopma noneanretbHoro HaksOHeHHs OGpasyeTca nH 110- Mou BeHOMOraTeASHOTO rAarota vil M OpssIKa Cros BonpoCHTENBHOTO npeatoxenns. LL, ¥ caoxuix npwrarareabHnx HaMeHseTes TOABKO BrOpAs HACTH: en dansk-russisk ordbog den dansk-russiske ordbog russisk-danske ordbager damexo-pycckuit cxoeapb amexo-pycckuti caoeape pyceko-Oamcxue cnoapu 12. Bonpocurensuoe mecroumenue hvilken xaxoil, xomopbuil connacy- crea c cymtectsuTembHn B pore (cpenuMit pox hvilket) Mn sucKe (sertoxx. sncs10 hike) (143). 13. Bupaxenne ville (gerne) have xomemp ynorpe6aseres oGuiaHO ¢ AONOAHCHHeM, BHIpaxcHHBIM cymectsHTeAbHBIM. HapeuMe gerne aMMD MpHnaeT MpeATOKeHMIO MeHee KaTeTOpHUECKHit ‘OTTeHOK HM He Mepeno~ aurea Ha pycckuii 361K: Jeg vil gerne have en ny 4 xouy (1 xomen 6o1) noeyio aemo- fyldepen. pyuxy. 93Ynpaxnenue 7, Hanmunere npeanoxenns ¢ MHHMBIM rlostexcautHM der, wenoassysa croaunit 8 cKOOKAX raaron: 1... (ligge) et haefte i mappen. 2. ... (st) mange bager pi hylden. 3. ... (haenge) to kort pi veggen. 4. ... (haenge) en lampe over bordet. 5... (ligge) tre blyanter pa bordet. 6. ... (st) fire borde og scks stole i Klasseveerelset. Ynpaxnenue 8. Hannumre npeioxenns v3 ynpaxnennst 7 6 or- punarerbHoii dopme. Vnpaxnenue 9. Hanuunre npnaararenbible, npupeeHHbie B ckOO- ax, B onpereseHHoii dbopme Co cBoGORHEIM ONpeNesIeHHLIM apTHKAeM. 06 pase: (ad) blyanten — den rade blyant (sort) tavlen, (hvid) veeggen, (gran) blyanten, (brun) mappen, (bla) heeftet, (tynd) heeftet, (smal) hylden, (stor) huset, (lille) bordet, (bred) hylden, (stor) vinduet, (tyk) bogen, (rad) lampen Vnpaxnenue 10. Hlairre xparkne yrsepantexbinie H orpuuaresb- ible OTBETHI Ha CHeAYHOUIME BOMpOCHI: OGpaseu: Erder en bog pa bordet? Ja, der er. (Nej, det er der ikke). 1. Er der et haefte pa bordet? _—_4, Er der en fyldepen i lommen? 2. Er der en lampe pi bordet? —_ 5. Er der blyanter i mappen? 3. Er der et kort pa vaeggen? 6. Er der borde i Klassevzerelset? Vnpaxnenue 11. [laiire noanbie yrsepanreabHble H OrpHyaTenbHbIe oTmeTsI Ha BoNpOCHI, MpHBeNeHHMe B ynpaxKeHHH 10. OGpaseu: Erder en bog pa bordet? Ja, der er en bog pa bordet. Nej, der er ikke nogen bog pa bordet. Ynpaxnenue 12, O6pasyiire opmy noseanrerHoro HaKjOHeHHA caenyiouunx raarosi08: a at lese, at skrive, at tale, at oversaette, at se, at luke, at legge, at sla op, at talle Ynpaxnenue 13, Coctassre npenaoxenns 8 nowenuTeabHOM Ha~ KAOHeHHH NH NoMOUIH raroaa ville M MecrouMenHa De, HcnO-ABsys caesyiouue CAoRocoueTAHHs: 1, sla op i ordbogen; 2. legge denne bog pa plads; 3. give mig den dansk-russiske ordbog; 4. give ham dette hafte; 5. overseette dis stninger. Ynpaxnenue 14, Orwersre wa caeayioule Bonpocst, HenOARsys ‘orperax cxoBa, comme B CKOOKa’ 1, Hvad ligger der pa bordet? (et haefte) 2. Hvor ligger haeftet? (et bord) 3. Hvad hanger der pa veeggen? (et kort) 4, Hvor haenger kortet? (en veg) 5. Hvad stir der pi hylden? (en bog) 6. Hyor stir bogen’ (en hylde) Ynpaxnenue 15. Tepeseaure wa jaTcKuit s3b1K caeayioume npes- JOXKEHHA, HCNOAb3SyA OGOPOT vil gerne have: 1. A xoren 6s (umers) aarcKo-pycckuit cnonaps. 2. A xoren Gui (mers) stor Hosisit yueGHHK. 3. 51 xorer Gu (METS) HoByI0 aBTOpy- xy. 4. A xores Got (mers) Ba Kapaniaama m Tp Terpagu. Ynpaxnenue 16. Tepeneaure na nackuit agbiK: 1. Yro aexur na crore? — Ha crone aexur Kakas-ro Kunra. — 9ro Taos Knura? — Her, oro He Mos Kura, 2, Yro nucuT Ha crene? — Ha crene sucur kapra. — Yro oro sa Kapta? — 9ro Kapra Poccun, 3. Ecrs an 8 noprdese Kapanaam? — Her, » nopripere Her Kapanaamia. — Tae xapanazam? — On » Kapwane. 4. Ha none ecrh Terpanb? — Her, wa moake wer terpaan. — Tae terpaye? — Ona v noprpene. — Tae nopripeas? — On na croze. Ynpaxnenue 17. Tepeneante wa jarcKnit asx, ucnoaKsys MecTo- umenne hvilken ¢ nperaorom af: 1. Kakyio us ormx xuur Tit xoveurs? 2. Kakoit 13 atHx ropoxon Bb shaere? 3. Kaxoii us ormx Kapantamelt cunuit? 4. Kakaa ua orax rer Paaeit Thos? 5. Kakas m3 oTHx anropyuek TOs? Ynpaxnenue 18, Tlepeneawre Ha xarcKnii s3b1K: 1. Qror kapanaau seaentiii, a Tor cumuii, Boawwn cHnuit Kapansaut 4M monoxu ero B noprbenb. 2. Ha crone ane rerpaau. OxHa terpasp Tosctas, a apyras TonKasl. He Gepy ToHKy!o Terpaib, BosbMM ToACTYIO. 3. ait mue, noxatyiicra, aaveKo-pyeckmit cronaps. Bompuioe cnacu6o. 4. Tpourait orw pycckue npearoxenns m nepeneam ux Ha jaTCKMii saiik. 5. Zaxpoitte sawn. KHHMH H MlONOxMTE HX Ha NOAKy. 6. OrKpoit ony KHMFY H npounraii nepsyio crpanMuy. 7. Saxpoiire nau rerpanH noaoxKHTe HX B nopribean. 95TEKCT2 Leerer: Vladimir Ivanov. Ga hen til kortet. Nu si Student: gerne. Der haenger et danmarkskort pi vaeggen. ller jeg dig et spargsmal. Hvad bestir Danmark af? Se pa kortet. Kan du svare pa dette spargsmal? Ja, det kan jeg. Danmark bestr af halvgen Jylland og Laer: Ja, det er rigligt, Nu stiller jeg dig et andet sporgsmal. Hvor ligger Kobenhayn? Du skal ikke svare pa dette sporgsmal, men finde byen pa kortet. Student: Kabenhavn ligger her. ‘Leerer: Nej, du peger forkert, Det er ikke Kebenhavn. Du peger pa byen Arhus. Kabenhavn ligger pa aen Sjeelland. ‘Student: Ja, undskyld. Det var min fejl. Her er Kebenhavn. Leerer: Nu er det rigtigt. Veer sA god at szette dig ned’. Casa 4 Bupaxenna A [go'] sour, xonars ‘au [nu] reneps, cefimae Stille {sdeto] cranmns sporgsmal ['sbisma'l} -et nonpoc; stile et sporgsmal aajanare vonpoc bestA [be’sda'] cocrosms svare [sva:da] ornevarn; svare pa (et sporgsmal) oruevar na (nonpoc) se enorpers; se pd eworpers (wa wmo-7.) student [sdu’dent] -en, -er cryenr, yua- hhalva (‘halo’) -en, -er nonyocrpos Jylland (jylan’] Orman; halvsen Iylland voxyocrpon FOrxaH ig (‘regdi] npannanuai, vepunit; det cf rigtigt ["regdid} (oro) npamenno, nepio e {legal naxonurnes, Gums pactonoxen- finde {lena} naxoxvers pege [’paia] noxasuinar, yxasbinar forkert (fo1'kesd} enpanvensui, oumGor af Hempassonso, ounGouno Arhus {‘auhu’s} Opxye (copo0) Sjeelland ['felan'] Senanvex; wen Sjelland ocrpon Seana tundskylde (“on sgy!'a) samen; undskylat Vons,gyl} wamme(re)! var {vat} Gian (Gouna, Geno), Gounmt vier s8 god [ve'ss0go'] noxaayhiera, Gyas(re) aK 06) seotte sig cayyerses [o'] -en, -er ocrpon Toscenna x TeKcry 1, Ga hen til kortet. 2, Hvad bestar Danmark af [a’]? Houme (nodotidume) x kapme! Hi kaxux wacmet cocmoum Aanus? B nonpocureasiiom npeatoxcHum npessior o6bIMHO OTAeTEH OT CO a, K KOTOPOMY OH OTHOCHTCS, CMH 9TO CHOBO craBHTCH B Hadane Mper- aoxenust (301). 3. B paronopHoii pes orpuuarenbuas copma monemmrerbHOrO Ha- 96 KSIOHEHHS! YACTO SAMCHSETCH CONCTAHHEM MORAMbHOTO raroa ¢ OTPH- annem ikke: Du skal ikke svare pa dette spargsmal. (smecro: svar ikke...) 4, Veer sa god at seette dig ned He omacuatt na mom aonpoe. Caducr, noxaxyticma. (r. e. Moxemts canntica). Bexaunas bopma noseanrembHoTO HaKTOHEHHS Moxer HIT OGpaso- Bava TaKKE MPH MOMOUIN cOVeTAHHS Veer SA god M HHdHNTHBA cMIIC- zosoro raaroaa (273). Coueranne.vaer sa god oaHauaer nexmnoe paspemenne. Vapaxnenue 19. Tlepenenure wa aarcKnit asbix caenyroumne mpest- JOXeHHS, HCTOTSyR MORATbHBIE Faron md NIK kan: 1. Moxno (ae) nasth ory Kunry? 2. Bou Moxere AaTh MHe OTY KH ry? 3. Moxwo (mHe) sagt ory Kapry? 4, Ts MoxeUI aT» MHe oTy xapty? 5. Moxno (wie) saat TeGe nonpoc? 6. Bai Moxere oTBeTHTs wa 9ToT sonpoc? 7. MoxHo (ne) orBeTHT® Ha Bam BonpoC? 8. TH MO- xeutb naiiru wa Kapte Konexraren? Ynpaxnenue 20. Orwerere na creayioume Bonpocsi, Hcrosbsya & ommetax crosmuMe B CKOGKAX Cu108a: 1. Hvad for et kort hienger pa vcggen? (et danmarkskort) 2. Hyad bestir Danmark af? (halvaen Jylland og mange eer) 3. Hyor ligger Kabenhavn? (gen Sjeelland) 4. Hvor ligger byen Arhus? (halvaen Jylland) 5. Peger studenten pi Kabenhayn? (Arhus) 6. Svarer studenten forkert? (rigtigt) Vnpaxxnenue 21, Tepeneaure na aveuit 901K: 1, Mapunure. 1 He ory ceroaus npuiirn x nant, A sans. 2. To or- Beuaeuis HenpasiiabHo. Canines, noxatyiicra. 3. MoxHO MHE R3stTb oTy rasery? TMoxanyiicra. 4. Bor Taos asropyska. Bonbuioe cnacu6o. 5. Moxno (Ham) sazats reGe emte oan nonpoc? Jka, noxanylicra. 6. Ma- BHHNTe MHS, HO st He MOry OTRETHT Ha RAMI RONpoCEI. Ynpaxnenue 22. Tlepesenwre Ha natcKnit sou caenyloume npex- JoxKeHUS Np NOMOMUM OBOpOTA vier sd god M MHAwHUTHBA raaro;a. O6pasen: TMoxanyiicra, moxems nsaT» aTy KHMTy. Veer sd god at tage denne bog. 1, Tloxaayiicra, moxeim> oTBeTHT» Ha 9TOT BOMpOC. 2, Moxanyiicra, moxere saxporTh, namin yueGunKH, 3, Tloxaayiicra, Moxeuis n3sTh aTy aBTopyuky. 4, Moxaryiicra, Moxeutb noxoxnT» Terpan» w noprpeab. 4am 1285 ”TEKCT3 Hyilken farve har doren!? Den er gul. Hvilken farve har haeftet? Det er blat. Hvilken farve har vaeggene? De er hvide. Hvilken farve har stolene’ De er brune. Hvilken farve har Deres blyanter? Mine blyanter? er bla og sorte. Hvilken farve har jeres haefter? _Vores hiefter? er sorte og gule. Hvilken farve har deres fyldepenne?Deres fyldepenne er bla og grenne. Hyilken farve har dine zsker? Mine wsker er brune. Det er vores hus. Dets vaegge! er gule. Det er min bog. Dens sider er hyide. ‘Tre plus fem er otte’. Tretten minus syv er seks. Fire gange syv er otteogtyve. Tyve divideret med fem er fire. Tolv plus tretten er femogtyve. Atten minus to er seksten, Tre gange sy er enogtyve. Fireogtyve divideret med seks er fire. Caona ets [deds} ero (e®) dens {dens} ero(e®) fra (fra) or; 18 gang {gay} -en, -€ pas divideret (div’de' Joo) med eeu na plus [plus] -set, ser noe ‘minus {'misnus} -set, ser momnye farve [fava] -n, -er uper dor (40'2] -en, -€ suepe ‘mine {mi:no} mom jeres [eas] naut (nasa, same, pau) vores [vodos) samt (nana, name, eres (de42s) mx dine [dino] m0 Toscuenns x Tekcry 1, Hyilken farve har (daren?) Kaxozo ysema (doeps?) 2. Mine blyanter... ‘Mou xapandau... Tpwrsxxarerbune mecroumenma min, din, vor coraacyiorea » ance © cymecrswresnbitan: mine blyanter dine haefter vore bager 43, Mectommenus vores m deres He coracyiores © cymLecTHTe:IbHDIM: vores haefter — vores haefte deres haefter — deres hefte (cp. vore heefter — vort heefte) 4, Dets veegge... Ezo cmenot (ements 00ma)..- Tipursxxarerbunie mecronmennst dets, dens oGosnauaior nprnantex- 98 “Hoct» Tem npeqMeraM, KOTOPHe SAMEHSIOTCH AMUHKIN MeCTOHMCHHINH det, den (111). 5. Sanomuure apubmermueckne xelicrsn: cnomenme3+5=8 tre plus fem er otte suunTanHe8 —5=3 ofte minus fem er tre yMHoxenme3x5 ‘tre gange fem er femten nenenwelS:5=3 femten divideret med fem er tre Vnpaxnenue 23. Orsersre va caenyioulne Bonpocel, Hcnoasya crosuiHe & CKOGKAX ca0Ba: 1, Hyilken farve har mappen? (sort) 2. Hvilken farve har blyanten? (rad) 3. Hvilken farve har heeftet? (bla) 4. Hvilken farve har kortene? (gran) 5. Hvilken farve-har darene? (hvid) 6. Hyilken farve har stolene? (gul) Vnpaxnenue 24, Mepeseawre Ha narcKwit 31K: a) 1. Dro amt om. Ero okHa Gomme. 2, 910 ux Kaace. Ero sep» Genas. 3. 9ro ero Kuura, Eé crpanmus Kear. 4, 9To Hama KoMHaTa, Eé crent senente. 5. 10 Moit apyr. A unTawo ero KHMry. 6. Ito Haut ‘Topapum. Mut cMoTpM Ha ero Kapty. 7. Sto Mos cecrpa. 1 Gepy e& Ka- paxsiau. 6 1. 9ro xapra Janu? Her, 910 kapra Poces. Tae Kapra Jann? Bor ona. 2. Haiiqwre Konenraren wa xapre! Bor Konexraren. 3. Te ‘aoe Mecro? Bor oxo. 4, Te sam noprcben? Bor on. 5. Pxe TBos cecr- pa? Ona Tam. 6, Tae sam npenosanarers? On saeco. Ynpaxnenue 25. Oreste Ha caeayioule wonpocni, ucnoaLsyst Crome B CKOGKAX ca10Ba: 1. Hyis sporgsmal svarer du pi 4, Hvilket sprog oversactier du fra? (hans) (dansk) 2. Hvis kort ser du pa? (deres) 5. Hvis kammerat taler du med? 3. Hvilken by peger du pa? (min) (Moskva) Ynpaxnenue 26, Yrownnre (no cxoBapio) npousHOULeHHE c-te1yIo- HX CIOB M MpowTHTE HX: leerebog, ordbog; plads; gran, tynd, forste; (jeg) tager, (jee) giver, oversaette, lukke; spargsmal, halve, sen; rigtigt, forkert; pege; svar undskylde; farve, dar; dets, vores, jeres. Ynpaxnenue 27. Tpowrure no-natcKn: 12+13=25 24-16 3x8 17+ 9=26 2-6 =23 5x5 ” 994x7=28 16:4 4x9 = 36 35:5 16+ 11=27 21—19=2 18 +19 = 37 36 — 14=22 Ynpaxnenue 28. Orserbre wa caestyIoulNe BONPOCEI: . Hvilke kort har du? . Kan du finde byen Moskva pa kortet? |. Kan du finde Danmark pa kortet? |. Hyad bestir Danmark af? . Hvor ligger Kabenhavn’? . Kan du finde Kabenhayn pa kortet? . Hvor ligger Arhus? . Kan du finde Arhus pa kortet? Kan du finde gen Sjeelland? 10. Hvilke danske byer kan du finde pa kortet? 11, Hvad stir der i dit verelse? 12. Hvad haenger der pi veggen i dit veerelse? 13, Hvad haenger der i loftet i dit veerelse? 14, Hvad ligger der i dine lommer? 15, Hvad ligger der i din mappe? 16. Hvilken farve har veeggene i dit verrelse? 17. Hvilken farve har daren i dit veerelse? 18. Hvilken farve har din mappe? 19. Hvilken farve har din fyldepen? 20. Kan du oversaette fra dansk til russisk? eenenaepe TIPHJIOKEHME K YPOKY 7 Jas paGorst 6 ayawropun* God morgen (god dag)! Lad os begynde! I dag skal I laese en’ dansk tekst og overscette den til russisk. Ao6poe ympo! 3opascmeyime! Hawnen (ypox)! Cezodns ase Gydeme wumame dam- exuti mexcm u nepesodums ezo Ha pycckuit 300K. Derefter skal I svare pa nogle _‘MTocte 2moz0 ab Oydeme omaewamn spargsmal. ha eonpocet. Nikolaj, var s venlig at tage din Huxoxai, docmans yuednux u om- larebog frem og sla op pa side 27. xpod (eco) na 27-1 cmpanuue. “Tips canocrourenmiton nayseminn ror paaien NoxnO NponyeriT. 100 Vil 1 allesammen sia op pa samme side. Vil du lzese teksten hgjt. Ja, tak. Det er nok. Vil du oversaette den farste setning. Viadimir, stil din kammerat et spargsmal ud fra teksten. Nikolaj, vaer sa venlig at svare pa dette spargsmal. Veer sd venlig kun at tale dansk. Tal tydeligt. Veer si venlig at gentage. Veer si venlig at genfortzelle teksten. Veer si venlig at vise mig jeres hjemmeopgave. Viadimir, vaer sA venlig at komme op til tavlen. Veer sA venlig at tage kridtet og skrive falgende swetning. Nikolaj, er det ri Nej, deter ikke rigtigt. (a, det er rigtign. Er der fejl? Ja, det er der. (Nej, det er der ikke.) Kan I selv finde fejlene? Kan I selv forklare, hvad der er forkert. Veer si venlig at rette jeres fejl Vil du torre tavlen af! (terre tavlen ren!) ‘Tak, du ma gerne szette dig ned. Skriv op, hvad I har for til nzeste gang (til i morgen, til i overmorgen). Mundtlig har I avelserne nummer 3 og 4 for. Skriftlig har I avelserne nummer 5 0g 6 for. (Bee) omxpotime yreduuxu na mot xxe cmpanuye. Yumaii mexcm ocayx. Cnacubo. Jocmamouno. Tepeacdu nepsoe npedaoxenue. Baadunup, sada mooeny mosapu- uy aonpoc no mexcmy. Huxonail, omeemb na 9mom 6on- poc. Tloxanyticma, zosopu moxvxo no- damexu. Tosopu omuemuco. Toemopu, noxaaytiema. Tlepeckaxume mexem. Tloxaxume ane cauy domaunioro pabomy (domaunee sadanue). Baaduaup, udu x docKe. Bosbau men u nanuuu caedyiouee npednoxenue. Huxonait, 9mo npasuabno (sepno)? Hem, amo nenpasusbno (Hesepuo). (Aa, npasusono). Ecmv owudxu? Ala, ecme. (Hem, ouu6ox nem). Bot moxeme camu naiimu ouudKu? But moxeme canu oGescnums, mo nenpasuabno? Henpasrme coou ouudxu (ouOry). Compu ¢ dock. Cnacu6o, caducr na memo. Sanuwume sadanue na credyrouutt pas (na saompa, na nocaesasmpa). Ynpaxnenus Ne 3 u 4 (evinon- numb) yemno. Ynpaxnenusa Ne 5 u 6 (erinor- numb) nucbMenno. 101I skal ogs4 laere de nye gloser og udiryk. Er det klart? Har du forstéet det? Jeg forstir det hele. Jeg forstar ikke det hele. MA jeg stille Dem et spargsmal? Hvad skal vi lave hjemme? Skal vi lese (overszette, genfortelle) teksten? Det er nok for i dag. Vi ses igen i morgen (i overmorgen) kokken 9. Farvel! Betyuume (mare) nosbie cxoea u aupaxenus. Bee nonsmno? Tei nous? F nous ace. IH nous ne ace. Paspeuume sadam eonpoc? Ymo aot donne Denam’ doma? ronnie 1u oi wumame (nepeso- ‘ume, nepeckasoioame) mexcm? Ha cezoons docmamouno. ‘M61 youduuca sasmpa (nocaesaem- pa) 69 4acos. Ho coudanus! TIPHJIOXKEHHE K 2 — 7 YPOKAM. TIPOrPAMMHPOBAHHBIE YIIPAXKHEHUA YMPAXKHEHMS K YPOKY 2. ‘Tekst I. Qvelse 1. Lyt til folgende swtninger. Lav derefter satningerne beniegtende ved at indfgje “ikke”. (TIpocaymaiire caeayromme npeato- xxenns, Cyenaitre satem 9TH npestoxeHus OTpHIATEADHMIMH, BRE OT- pauanne "ikke”). Monster: (penoxasarea») Jeg kan tale dansk. (O6paseu) (Cryer) Student: Jeg kan ikke tale dansk. (Kontpoaswoe Kontrol: Jeg kan ikke tale dansk. mosropenne) Jens kan hjeelpe ham, Lise kan dansk. Jeg kan lase. Hans kan lese og tale dansk. Eva kan hjelpe hende. Anna kan tale dansk. ‘Tekst 2. Ovelse 2. Lyt til felgende seetninger. Stil spargsmal til dem efter mansteret og svar bekraeftende pA dem. (Mpocaymaiire caeayroume Npeatoxennsa. Sagaiire K HM BONpOCKI MO AAHHOMY O6pasiy 4 oTReTH- ‘Te Ha HUX yTRepquTenbHO). Monster: L: Else kan dansk. Kan Else dansk? Ja, hun kan, K: Kan Else dansk? Ja, hun kan. Jens kan tale dansk. Hun kan ogsa hjeelpe Lise. Han kan hjeelpe Lise. Jens og Eva kan tale dansk. Eva kan ogsa tale dansk. Du kan hjelpe Lise Gvelse 3. Lyt til folgende swtninger. Stil spergsmdl til dem efter mansteret og svar bekraeftende pi dem. 103