Dansk Retshistorie Lov og ret i middelalderen

Lov og ret i middelalderen

Landskabslovene og andre middelalderlige retskilder

Der opstod mange institutioner under middelalderen; bl.a. 3 landskabslove: Jyske lov (1241),
Sknske, og Sjllandske love. Retsenhed fik Danmark frst i 1683.

Kongen begynder i 1200 ogs at lave love p i der fr var anset for at vre private, men som vi
idag stter under strafferetten.

Landskabslovene er ikke kun udtryk for den gamle sdvaneret, man finder ogs fragmenter af
helt nyt retsgrundlag da nedskrivningen af lovene skete i en brydningstid.

Udover landskabslove, fandtes kirkens ret, den kanoniske ret. De var ens over hele det kristne
Europa, og var love truffet p kirkemder, eller i pavelig retsafgrelser.

Mske var det meningen med Jyske Lov at den skulle glde hele Danmark.

Jyske lov. Med lov skal land bygges

JLs historiske baggrund er omdiskuteret, men nok ln fra romerretten og fra kanonisk ret.

Jyske Lov kom til at st for en samhrighed mellem kongemagten og det guddommelige, og
uden kongens retfrdige styring hvor han husker det kristne budskab, ellers er han tyrannis
og som modvirker guds vilje.
? Hvem lavede JL og hvorfor?

Danehoffet var et organ som kunne styre kongen, den fik stor indflydelse nr kongemagten
stod svagt, som fx under Erik Glipping og hans hndfstning fra 1282.
1: Fortalen til Jyske Lov 1241

Loven er meget ideologisk, og meget smuk middelalderlig prosa. Skrevet af Kong Valdemar,
men med inspiration af bl.a. Gratians Dekret, og Isidor af Sevilla. Kongens vigtigste opgaver er
hermed opretholdelse af fred og justitia.

Lovens (geografiske) anvendelses omrde: der er ikke retsenhed i landet, loven glder ogs for
Fyn.

Lovens kilder: Der er ikke tale om en kodifikation af sdvaneret, men derimod en kongegiven
lov.
Kilder i samtidig europisk kanonisk ret, navnlig sammenskrivningen af denne i Gratians
Deret ca. 1140, der bl.a. henter sit materiale fra Isidor af Sevillas Etymologiarum (kilde2).

Baggrund: Valdemarstiden 1157-1241. Social, kulturel og konomisk opblomstring i
Danmark. Strk og styrket kongemagt.

ndring af loven: der en vis fortolkningstvivl omkring mulighederne for kongens ndring af
loven mod landets samtykke. Fortolkningstvivlen drejer sig hovedsageligt om, hvorvidt der i
kilden skal st han (kongen) eller hun (loven)l Der er dermed to muligheder for fortolkning af
kildens formulering: 1) At kongen vil vre mod Gud, hvis han egenhndigt ndrer loven. 2)
Loven skal vre mod Gud for at kongen kan ndre den. Ved at loven skal stride imod Gud
kan forsts enten den kanoniske ret eller verste guddommelige naturretlige principper. Tamm
mener nok det sidste, hvis denne tolkning skal anvendes.
3: Kanonisk ret, Decretum Gratiani 1140

Alt, hvad I vil, at andre mennesker skal gre mod jer, det skal I ogs gre mod dem.

Isidor af Sevilla: Opdeling af verdenen i det guddommelige og det menneskelige. Det
guddommelige er i overensstemmelse med naturen. Det menneskelige med sdvane.
Forskellige love til forskellige folkeslag, da de har forskellige sdvane.

Inspiration til bl.a. Jyske lov, som ligeledes tager sit udgangspunkt i Gud, hvor der er enkelte
undtagelser, som er taget direkte fra Gratian. Mske var JL koncipist gejstlig.
4: Erik Glippings hndfstning 1282

Hndfstningen: Er den frste hndfstning og er ikke en tiltrdelsfstning, da EG havde
vret konge siden 1259.

Magtmssig baggrund: Kilden viser en forrykkelse af magten i stormndenes favr.
Kongemagten var svagere end i Valdemartstiden og landet var fattigere grundet
klimaforvrring og strid. Stormndene sikrer deres stilling gennem:
indflydelse i Danehoffet, art 1
forbud mod arbitrre straffe, art 2 og 3
kongebrevsforflgning kan kun ske p baggrund af dom, art 4

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 1

Dansk Retshistorie Lov og ret i middelalderen

forbud mod misbrug, art 5

kirken sikres dennes tidligere friheder

Dog bevarer kongen sin bandret, og sin selvstndige domsmyndighed.

Fejde, hvn og bod

Kongen havde efter kirkens opfattelse et srligt ansvar for opretholdelsen af fred og
retfrdighed. Kongen fik andel i de der, som betaltes ved retsbrud, nr der var handlet
forstligt - eller med landskabslovenes terminologi: med vilje og ikke med vde.

Manddrabsforordningen fra 1200 af Kong Knud, gjorde det klart hvordan der kunne betales
bod i stedet for hvndrab i tilflde af mord. Desuden blev en person som havde modtaget bod
gres fredls hvis han alligevel tog hvn.

Manddrabsforordningen gjorde ikke indskrnkning i en forurettet slgts ret til at fordre
oprejsning i form af hvn fremfor modtagelsen af bod. Det skete heller ikke ved den senere
skaldt ttebodsforordning, som plagde drabsmanden at tilbyde bod og ellers flygte som
fredls. Men s lnge drabsmanden var i landet, mtte kun han rammes af hvnen. Flygtede
han, kunne hans slgtninge afvrge hvnen ved at tilbyde bod.

Var en skade forvoldt med vilje, udredtes en bod til kongen foruden bod til skadelidte.

Den gede hensyntagen til skadevolders vilje skyldtes indflydelse fra den kirkelige skyldlre.
Her lagdes vgt p, om der var handlet med forst.

Voldsforbrydelser synes p landskabslovenes tid at vre meget udbredt.

Langt den hyppigste straf p landskabslovenenes tid var en bod, som regel p tre mark. Ved
grovere fredsbrud, som betegnedes som hrvrk, anvendtes en 40 marksbod. Ddsstraf
anvendtes ved tyveri og iflge Jyske Lov i visse tilflde af drab og rveri samt ildspsttelse.
Frihedsstraffen var ukendt. I stadsretterne fandtes ofte strengere straffe end i
landskabslovene, og ddsstraffen var hyppigere foreskrevet som sanktion, sledes bl.a. i Ribe
Stadsret fra 1269 for manddrab.
5: Fejde og mandebod. Kong Knuds manddrabsforordning 28-dec 1200

Regulerer mandebod s man kan afsone sin skyld ved at betale en bde. Loven siger at
drabsmanden skal betale 1/3 bde, hans frnder resten. De skal betale noget til
drabsmanden fr den dag han skal overgive det til den drbtes familie.

For kvalificeret manddrab skal man betale 40 mark til sagsgeren og 40 mark til kongen.

Historisk udgangspunkt: Hvn og slgtsfejder udbredt reaktion p drab. Hvn havde
karakter af social pligt. Loven finder anvendelse i Skne, hvor problemet er srligt udbredt.
Manddrabsforordning forbyder ikke hvndrab, men regulerer et forligssystem med bod.
7: Vdesvrk og viljesvrk

Anders Sunesen har en parafrase til Sknske lov, alts en kommentar, resten af kilden er
sknske lov og fra Jyske Lov.

Sunesen: Hvis man tilfjer nogen sr hndeligt skal man alligevel betale fuld bod, da
smerterne ikke er mindre af at det var hndeligt. Dog slipper man for at betale kongens bod
som var for at straffe drlig opfrsel.

Sknske lov: Hndelige uheld kan ske fra en persons hnd, dyr.

Jyske lov: Hndelige uheld kan ske fra kvg, vilde dyr, og brnde.

Vdesvrk er den uagtsomme handling og her skulle skaden genoprettes. Viljesvrk er den
forstlige og der l en straf af repressionssynspunkt.

Ret og dom

Landskabslovene beskriver hvordan tinget skal vre og hvordan der skal fres proces.

Eden er ofte brugt. Enten hvor sagsgte svrger sin uskyld, fr 12 mand til det, eller 12
familiemedlemmer som er udpeget af sagsger til at svrge uskyld.

Jernbyrd blev ofte brugt, og det implicerede at gud medvirkede i beviset om sagsgtes uskyld.

Nvn blev ogs brugt som regel udnvnt til den enkelte sag.

Lovenes tvangsfuldbyrdelsessystem var mangelfuldt, ofte var der kun tale om tab af rettigheder
hvis man ikke betalte sin bde.
9: Afskaffelse af jernbyrd

Kong Valdemars jernbyrdsforordning, tiden omkring lige efter 1215.

De apostoliske herre har forbudt kristne mennesker jernbyrd, og derfor kan Valdemar heller
ikke lngere vre med og indfrer i stedet nvninge ting. Anklageren udtager 15 fra herredet,
3 smides vk og s har man 12 nvninge tilbage. Manddrab skal fres p landstinget. Hvis
der opstr trtte om sager skal ombudsmanden tage sagen op igen.

Den, der vil tage sig en kone - middelalderlig gteskabsret

Jyske Lov fremhver at kvinden kun kan bortgiftes nr hun samtykker til gteskabet.
Endvidere prciserer Jyske Lov at gteskabet er et anliggende mellem to personer og ikke
mellem slgte (dette er ogs en styrkelse af kvindens ret).

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 2

Dansk Retshistorie Lov og ret i middelalderen

Kirken hvde ogs at gteskabet var uoplseligt, og bestred dermed gtemandens ret til at
forskyde sin hustru.

Kanonisk ret havde indflydelse p de ndelige sager, causae spirituales, og de svagt stillede
personer i samfundet, personae miserables.

Fr kunne manden forskyde sin hustru det blev ophvet af den kanoniske ret. Desuden var
gteskabet indget nr parterne havde samtykket til gteskab, og ikke som fr ved dens
fuldbyrdelse nr der kom brn.

Samtykket mellem gtefllerne kunne ske i hemmelighed, men krvede senere at en gejstlig
person skulle deltage, senere foran kirkedren, senere i kirken.

Skilsmisse kunne som regel ikke ske, dog var der mulighed for separation ved gteskabsbrud,
forskellen bestod i at der ikke kunne indgs nyt gteskab.

Kilde 13 siger at en ugift kvinde (slegfred) som bor hos en mand skal anses for at vre blevet
gift med manden hvis de har levet sammen i 3 r. Dette fordi der i Danmark levede mange
mennesker more danico eller p polsk som vi siger i dag.
12: Kanonisk ret og verslig ret. Anders Sunesens parafrase

Af Anders Sunesens Parafrase kap. 127. Kommentar til Sknske Lov.

Hvis man bliver anklaget for at have drevet hor, kan man kun undskylde sin ret ved jernbyrd.
Hvis man er skyldig skal man i landflygtighed, eller hvis anklager acceptere, betale 40+3 mark.
En anklaget hustru hvis skyldig mister sine ejendele, men gteskabet bestr, men kan ikke
skilles.
13: gteskab more danico, Jyske Lov 1-27

Hvis man bor med slegfred (ugift kvinde) s er man anset for at vre gift hvis man bor
sammen i 3 vintre, man benlyst gr i seng sammen, og hun har ngler til huset.
14: Den, der vil tage sig en kone, Jyske lov 1-33

Man skal anmode om den unge kvindes hnd hos hendes familie, men hun kan kun blive
bortgift hvis hun samtykker.

Hvis hendes vrger ikke samtykker til gteskabet, som den unge pige indgr, s mister hun
hendes ejendom.
15: Kanonisk gteskabsret, Liber Extra (X), 4,1,15

Til biskoppen af Pavia.

Hvis man lover at gte nogen s er man ikke blevet gift med mindre man har haft samleje
efter man har lovet at man vil giftes. Dette ligegyldigt om man har fet brn sammen fr lftet.
Ingeborgsagen

En bermt gteskabssag i middelalderen udsprang af et ulykkeligt gteskab mellem den
danske Prinsesse Ingeborg, som var datter af Valdemar den Store og sster til Knud VI, og den
franske konge Phillip August.

Paven fik omstd den franske gteskabsdom om skilsmisse, og Ingeborg blev efter 20 r
dronning i Frankrig.

Arv og eje

Sjlegaver er gaver til kirken for at de skal bede sjlemesser for en.

I landskabslovene tog mnd dobbelt lod i forhold til kvinderne, den skaldte broderlod.

Jyske lov anerkendte stirpalgrundstningen om flere led i arven hvor brnebrn kan trde i
deres fars arvested. Sknske Lov anerkendte ikke denne mulighed.

gtefller tog ikke uden videre arv efter hinanden. Kvinden fik ikke lod i mandens jord, men
manden fik en lod i kvindens jord, hvis der var fdt brn i gteskabet. Derfor srlig regel i
kilde (16).

Sjlegaver. Man kunne p sit ddsleje kun give halvdelen af hovedloden bort.

En reminiscens af Augustinske opfattelse finder vi i Sknske Lov, kap 40 (17), hvor strrelsen
af den hovedlod, der kan disponeres over mortis causa, sttes i relation til antallet af brn.

Det grundprincip, at en arveladers dispositioner mortis causa p slgtens bekostning ikke
kunne ske til private, men alene til fromme forml ad pias causeas holdt sig i princippet
lnge i dansk ret.

(19) Grundlggende begreber i forbindelse med familieformueforholdene var fllig og
hovedlod. Fllig var den jord, lsre som blev kbt i fllesskab mens gteskabet eksisterede.

Dispositionsretten over flliget tilkom faderen. Men man kunne kun udtage sit eget hovedlod
ud af flliget.

Udenfor flliget faldt arvet jord, mens arvede lsrer indgik i flliget.

Mnd havde revselsesret over kvinder og brn, og kunne umyndiggre deres hustru.

Ekstinktionsprincippet menes ikke at eksistere i landskabslovenes tid, kun vindikation.

Jorde kunne ikke slges uden frst at have vret tilbudt til salg til slgers slgtninge.

Langt de fleste af landskabslovenes regler handler om familie- og arveret, strafferet og fast
ejendom.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 3

Dansk Retshistorie Lov og ret i middelalderen

Sjlegaver, af Jyske Lov

En hustru, nr gtefllerne havde brn, mtte kun give en sjlegave med samtykke fra sin
mand. Var der ingen brn i gteskabet, mtte hun give sin halve hovedlod. Testamente er
nvnt.
Hvad man kan tage med, nr man gr i kloster. Af Sknske Lov

Hvis man gik i kloster kunne man tage halvdelen af sin ejendom med hvis man var syg. Det
hele hvis man var rask.
Til sjlens frelse. Middelalderligt testamente

For at sge sjlens frelse kan man give en sjlegave til kirken. Her giver Tue Attenmark jord
og penge vk, for tilgengld at f en evig lampe i Ribe kirke til at brnde for sig.

Han giver sine brn jorden i hnde hvis de stter et lys op i kirken for ham, hvis brnene ikke
gr det, s tilfalder jorden kirken.

Biskoppen af Ribe er vidne til testamentet.
Fllig og hovedlod. Af Sknske Lov

Flligheden er det som lsre og penge som er frt ind i gteskabet og som er kbt under
gteskabet.
Overdragelse af jord. Af Jyske Lov

Skal svrges p tinget med mindst 7 mand.
Om at skyde p hjemmel. Af Jyske Lov

Den som var i besiddelse af stjlne koster, kunne henvise til sin hjemmelsmand og af denne f
godtgjort sin kbesum. Slger kunne atter pvise sin slger, der mtte udlevere lsret og
ifalde tyvstraf, hvis der var tale om forarbejdede ting eller mrkede husdyr, medmindre han
kunne fre to mnd (garanter) til stede for at bevidne at han havde kbt tingene.
Eje eller Pant? Af Sknske Lov

En bestemmelse i Sknske Lov (22) taler om forskellen mellem at overdrage til pant eller til
evig eje. Det forudsttes, at fast ejendom og lsre kan overdrages.
Middelalderlige pantebreve

Froder Frodesen til alle

Pantstter opgiver besiddelsen, og panthaver kunne tilegne sig pantets frugter, indtil pantet
indfriedes.

Rige, land og by

Der herskede ikke retsenhed i kongens rige. Landet var, som tidligere omtalt, opdelt i
retsomrder lande og mange byer havde egne byretter, som supplerede landloven.
Rigslovgivning love udstedt af kongen med prtention om at glde for hele riget var i
middelalderen sparsom.

De f rigslovgivning var hndfstninger, men ogs lidt om handelsforhold, straffe- og fredslove
samt srlige love for kbstderne.

Byerne fik i lbet af det 13-14 rhundrede egne styreformer. Fra Tyskland importeredes rdet
som institution. Medlemmerne betegnedes i de latinske tekster med den gamle romerske titel
consules, mens borgmestrene, der er bevidnet i det 14 rhundrede, kaldtes procunsules. I
byerne var kongen reprsenteret af en foged (advocatus), som frte forsdet p bytinget.
Rdet udgjorde en med bytinget konkurrerende domstol, som kaldtes rdstueretten.
Kbstderne hrte direkte under kongen, men rdsforfatningen gav dem dog et vist selvstyre i
middelalderen. Dette blev i det 16 rhundrede imidlertid trukket tilbage.

Den frste stadsret er fra Slesvig i begyndelsen af 1200-tallet.
Byens lov. Kbenhavns frste stadsret 1254

Hvordan bder ogs skal erlgges til bde biskoppen, bispen og byen.

Ribe Stadsret 1269, og at man ikke kan give jord som sjlegave, men kun penge.

Kbenhavns stadsret 1443. Hvis man ikke betaler sin gld kan borgmesteren tage pant i ens
besiddelser.

Bologna og retsvidenskaben

Kanonisk ret mtte studeres i Bologna og Paris, og det var her de danske gejstlige blev
uddannet, og de kom s tilbage med nye ideer om jura. Derfor kaldes 1150-1250 for juraen
rhundrede.

Man studerede romerretten fra kejser Justinians tid 529-534, bl.a. en samling af ldre
kejserlige love Codex og love fra Justinians egen tid.

Ordet canon betegner en beslutning p et kirkemde, og det var for at bringe system i tidligere
rhundreders beslutninger, at munken Gratian i Bologna samlede kirkeretten i den private
lovsamling, som kaldes Gratians dekret fra o. 1140.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 4

Dansk Retshistorie Lov og ret i middelalderen

Grundstammen i den kanoniske ret er, foruden kirkelige beslutninger, pavelige breve, de
skaldte Decretales.

Decretales var pavens bestemmelser i konkrete sager, men som fik almen gyldighed, og det var
derfor ndvendigt at publicere dem. Liber Extra fra 1234 er sledes Gregor IXs
dekretalesamling.

Kirken hvdede sin jurisdiktion i gteskabs- og testamentesager, samt i sager, hvor gejstlige
var indblandet.

Tvangsfyldbyrdelsessystemet var bandlysning.

De juridiske fakultet i Kbenhavn var opdelt kirkelig ret og romerretten/civil ret.
25: Middelalderens universitet

Af statutter for det juridiske fakultet ved Kbenhavns Universitet 1479. Forelsninger kan ske
af en doktor eller en licentiat.

Om morgenen kl. 6 skal der lses Gregor IXs dekretalesamling, da den var den vigtigste.

I civil ret blev der lst Codex og Digest, hvilket er romerske kilder, og dermed brugtes ikke
national ret.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 5

Dansk Retshistorie Monarchia mixta. 1500-1660

Monarchia mixta. 1500-

1500-1660

Konge og rigsrd

Starten af 1500-tallet var en urolig periode i Danmark historie. Frst da Christian III blev
konge i 1536 og han kunne gennemfre reformationen i Danmark blev det roligt igen og
kongen stod meget strkt.

De katolske biskopper blev ved et statskup fngslet og kirkegodset, som var meget
omfattende, inddraget under kronen.

Kongen blev ikke lngere valgt, men i stedet udpeget af den gamle konge.

Der var stadigt hndfstninger, som indeholdt at kongen skulle regere sammen med rigsrdet.
Rigsrdets medlemmer var udpeget af kongen.

Kongen udnvnte desuden selv rigsembedsmndene.

Blandt rigsembedsmndene indtog kansleren eller kongens kansleren en srstilling, idet hans
kontor, det skaldte kancelli, var regeringens eneste ekspeditionskontor, hvorigennem al
korrespondance mtte passere.

Rigets fornemmeste rigsembedsmand rangflgen: rigshofmesteren; kansleren; rigsmarsken;
rigens kansler (retsvsnet).
26: Rigsrd og rigsembedsmnd

Af Christian IIIs hndfstning 1536:. Kongen vil tage sig af Danmarks riges rd og adel, s de
ikke skulle have behov at besge herredage.

Af Frederik IIs hndfstning 1559. Og efterdi at det hjeste regimente i riget hnger mest p
kongens person derfor skal han have en hofmester, en kansler . Endvidere skal klager om
kongen indbringes for disse personer inden de kan f benvnt en retterdag. + At Danmark er
et frit krerige (valgrige).

Baggrund: Grevens fejde (oldenborgske greve) havde tvunget kongen tilbage selvom de gejstlige
ikke nske flere konger. De gejstlige mistede deres magt og kongen stod strkt. De gejstlige
nske ikke en ny konge da C2 blev fngslet efter blodbadet i Stockholm og F3 dde 10 r efter
og kongen stod ikke srlig strkt, derfor mente de gejstlige at nu var det tid til at ophve
monarkiet.

Reformation og ret

Reformation havde stor indflydelse p samfundet og ogs universitetet.

I de nye statutter for Kbenhavns Universitet fra 1539 blev det udtrykkeligt forbudt den
juridske professor at blande lovgivning og evangelium sammen eller at tale mod vrigheden.
Og man blev bundet til en bestemt religis bekendelse. Der var get statslig kontrol ogs af
konomien og af regelmssigheden af undervisningen.

Det juridiske studium blev bibeholdt, dvs. at den nationale ret stadig blev negligeret.

Luther var imod den kanoniske ret, og tyngdepunktet i jurastudiet blev derfor romerretten.
Dog var man nd til at forsvare den hvor den ikke sted mod evangeliet, da kanonisk ret
regulerede fx gteskabsretten og den derfor ikke kunne undvres.

Modstanden mod romerretsvidenskaben kom srlig i 1520erne til udtryk, da det blev hvdet,
at samfundet ikke skulle regeres efter verdslig ret, men efter evangeliets forskrifter og Mose
lov, som Christus ikke havde afskaffet.

Strafferetten skrpes

Reformationen frte til at man brugte det Gamle Testamente i hjere grad for strafferet.

De strafferetlige normer i den mosaiske ret og hele opfattelsen af, hvad der er tilladt og utilladt,
som det kom til udtryk i de ti bud, prger svel landskabslovene som endnu den dag i dag i
vid udstrkning opfattelsen af, hvad der er strafbart.

Talionsprincippet (je for je) fik kun indflydelse p dansk ret for manddrab.
Mosaisk Ret

Mosebogen som forbyder mange ting som fx homoseksualitet.
Nye strafferetlige regler

Kongen arbejder nu for Gud og er nd til at straffe hvis Gud skulle blive fortrnet. Alts hvis
der sker en uretfrdighed som m formodes at fortrne Gud s kan kongen straffe.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 6

Dansk Retshistorie Monarchia mixta. 1500-1660

Hurtig eksekution

Forordning af 1613 om hurtigst mulig eksekution over dem, som dmmes fra liv eller re. Hvis
lensmanden eller officeren ikke vil gre det med det samme s skal han fortlle kongen
hvorfor og hre hans mening.
Om en afsindigs tilregnelighed

En afsindig eller et dyr eller hvad som helst som drber et menneske skal d, jf. mosaisk ret.
Hvis man dog regner med at manden senere kommer til besindelse m han have tid til at
fortryde og bede til Gud for at berede sig til dden.

For og imod renter

Kanonisk ret var imod renter, men havde vendt det blinde je til.

Det samme skete efter reformationen, og Calvin synes at renter var et ukristent onde man ikke
kunne leve uden, men som blot krvede at vrigheden, kongen, frte tilsyn med den.
31: Den kristelige rente. Af Koldingske reces 1558

Det er imod guds bud at tage renter, men C3 siger at kongen ikke vil idmme straf hvis renten
er under 5%.

Hvis man vil have renter m man ikke have mere en 5%, hvis man tager mere mister man sin
hovedstol, halvt til Kolding, halvt til lntager. Men dermed er det ikke moralsk tilladt at tage
rente, Kolding hber stadig at man undlader brug af rente.

Ny lovgivning

I det 1500-1600 kom lovgivningen som styrings- og disciplineringsmiddel over for befolkningen
til at spille en anden og langt vigtigere rolle end hidtil.

Lovgivningsaktiviteten voksede hektisk ved recesser.

gteskabet var ikke et sakramente, men verdslig, og derfor sgte man at lovgive.

gteskabene blev i stedet dmt p tamperetterne indtil 1582-1797, som mdtes 4x rligt.

Den gteskabsstiftende kendsgerning var den kirkelige vielse.

Der blev indrmmet skilsmisse ved fx impotens, eller hvor en gteflle idmmes lang
fngselsstraf. Derimod var separation ikke anerkendt.
Om skilsmisse

Af Niels Hemmingsen: Vejledning i gteskabssager 1572

Dette vrk havde stor indflydelse p den nye gteskabsret (33).

Han siger skilsmisse er meget bedrveligt, og det kan kun indrmmes ved hor.
33: Nyordning af gteskabsretten

Af Frederik IIs gteskabsordinans 1582. Der var en del forvirring om gteskabsretten efter
reformationen.

gteskab og trolovelse skal nu vre offentligt, og med deltagelse af kirken. Der skal en prst
og fem andre vidner til for en trolovelse.

Man m kun i seng sammen hvis man er blevet gift, hvis man sover sammen kan prsten
krve at man skal giftes.

Kongens domstol

Der var hovedlandsting i Viborg, Ringsted, Lund. Der var ogs landsting p Fyn, Langeland,
Mn og Bornholm. I 1805 gik de over til landsoverretter i Viborg og Kbenhavn, og en Hof- og
Stadsret i Kbh. Der var dog ingen appel mulighed.

I slutningen af 1600-tallet dmte kongens udnvnte dommer alene p tinget. Der var en form
for appel som bestod i at man kunne indstvne dommer som havde dmt ens sag.

1551 blev der indfrt tingbger ved lov.

Herredstinget havde en ugentlig retsdag, hvor lokale konflikter blev behandlet. Frst og
fremmest gldssager og ejendomstvister, men ogs straffesager og oplsning af skder.

Bytinget: skulle vre offentligt, blev ledet af byfogeden, og skulle vre offentlige.

Rdstueretten: opstod da byerne fik egne rd (borgmester og rdmnd) og de konkurrerede
med bytinget. Enkelte sagstyper hrte fast under rdstueretten.
Rettertinget

Den verste dommer blev efterhnden kongen, som i takt med, at rigsrdet udvikledes,
udvende sin domsmyndighed sammen med rigsrdet p kongens retterting. Som regel var
parterne som skulle have en sag afgjort ved rettertinget adelige.

Under Frederik II fik rettertinget karakter af at vre vrneting for adelen.

Rettertinget var landet hjeste ret, og deres vurdering af juridiske sprgsml af mere principiel
karakter kom til at danne udgangspunkt for senere sager.

Blandt andet de to kilder om vindikation. By rdstuerne havde dmt ekstinktion med
begrundelsen til princippet med hnd skal hnd f. S man kun kan holde sig til sin
oprindelige overtager. Men rettertinget dmte for vindikation, da man med henvisning til Loven

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 7

Dansk Retshistorie Monarchia mixta. 1500-1660

(Jyske lov) ingen skal kunne f bedre ret end overdrageren havde. Rettertinget afgrelse fik
senere indflydelse p tilsvarende regler i Danske Lov.

Under Christian IV steg antallet af sager igen.

Der manglede en flles national lov, selv om der var blevet udstedt en del rigslove.

Rettertinget var kongens domstol. Rigsrdet stemte ogs, kansleren frst, og resten stemte
som regel ligesom ham. Men hvis de ikke var enige i rigsrdet vil kongens stemme afgre
sagen.
34: Ddsstraf efter kejserretten

Jens Vognfrer er gift med Anne Hansdatter, men Blasius Isfelder driver hor med Anne. Jens
stvner dem, han havde vret truet p livet af Anne, og det var derfor han havde skrevet
forligsbrevet med hende og Blasius. Anne og Blasius mister deres hals.

Kongen dmmer fra kbstanden i Aalborg.
35: Johan Friis stamhus

Johan Friis (kongelig kansler og rigsrd, landets egentlige leder under c3 + lidt af f2) dr og
efter lader sig et stamhus i Hesselager sogn, han har testamenteret det til sin sn Niels Friis.
Dette synes Bjrn Andersen ikke er godt da han er gift med datteren af Johan Friss som han
derfor mener ogs burde f noget af stamhuset. Dette synes kongen ogs, da skdet synes
imod Jyske Lov.

Andersen henviser til, at dette skde strider mod den lige arveret i lov samt mod sdvane og
C3 hndfstning , da det var denne konge, der havde ptegnet skdebrevet. Friis gr
gldende at den nye konge f2 iflge sin hndfstning art. 39 m holde, hvad hans far i breve
har bestemt. Resultatet bliver, at der ikke er tale om en gyldig overdragelse af Hesselager idet
a) den strider mod Jyske Lov + recessen c3 lovgivning, b) at overdragelse ikke er sket samtidig
med skdet hvilket flger af gammel sdvane samt c) det antydes at der har vret svig.

Interessant er at man mest nsker at bruge JL fremfor de andre ldre landskabslove.
36: Dom om vindikation af en guldkde

Bytinget. Borgmestrene i Kbenhavn er sagsgt fordi de har afsagt tidligere dom. Mulighed for
bder ved forkerte domme. Borgmestrene har sikret sig ved at afsige en ikke-endelig dom.
Kundtz tilkaldt med vor egen stvning, hvilket indebrer at der er tale om et kongeligt
pbud.

Situationer er, at Caspar van der Kundtz har fet overdraget en guldkde (sagens genstand) til
pant af Lisbet Albert Willomsens, der har lnt kden af Lisbet Sehested. Sagen er anlagt af
dennes mand Niels Parsberg.

Rdstueretten afgrelse: Det nordtyske princip om Handt Muss Hand Wahren, hvilket
indebrer at man skal holde sig til den, man selv har kontraheret med, hvilket indebrer at
Parsberg ikke kan vindicere. Rdstuerettens afgrelse synes noget uklar, hvilket skal ses i
lyset af denne rets nske om ikke komme til senere at ifalde ansvar. Afgrelsen er ligeledes
ikke endelig

Rettertingets afgrelse: Rettertinget kommer frem til at Parsberg kan vindicere i henhold til
loven.

Trolddomsforordning 1617

ret var 100 rs jubilum for Luther og reformationen.

En trold er et menneske som har allieret sig med djvlen eller dyrket kdeligt omgang med
denne.

Der blev nok dmt 1000 hekse i alt, mske 10 om ret p et ting.

Nogle mennesker i Europa var begyndt at tvivle p hekseprocesserne, men de fortsatte dog
ikke i kmpe stil.
Precedure i trolddomssager

Man m ikke torturere folk til tilstelse, ikke fr han er dmt.
Trolddomsforordningen, 1617

Hvis man ver djvlekunster skal man i landflygtighed.

Hvis man er troldfolk skal man d.

Kongens folk skal prve at efter leve dette.

Mod store Reces 1643

Da Christen Friis til Kragerup i 1616 blev ny kansler kom der mange love.

Adelen kom under pres og nogle mtte slge deres jord, de kunne nu komme i gldsfngsel.

Det blev tilladt at tage 6% rente.

I Norge var der en samlet lov for hele landet, fra 1274 fra Kong Magnus, moderniseret i 1604.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 8

Dansk Retshistorie Monarchia mixta. 1500-1660

Underpant i faste ejendom

Det var et skridt p vejen i en vigtig udvikling i dansk ret, som frte fra personlig hftelse og
brug af kautionister til realkredit, pant i fast ejendom, og som fuldbyrdedes ved en forordning
fra 1632, der indfrte det skaldte underpant i fast ejendom.
De frste advokater

En forordning 1638 indeholdt bestemmelser om prstedrukkenskab, prokuratorer, ressager,
sagsomkostninger, arrest, lovfldning, krybskytter og bsser. I dette selskab optrder
advokater eller prokuratorer for frste gang i lovgivningen. Om dem hed det at de fandtes mod
al gammel og lovlig sdvane og de var pengespild.
Store Reces 1643

Stort lovarbejde startet af Christen Friis i 1632. Recessen samlede i tre bger den kirkelige
lovgivning, den verdslige lovgivning og de srlige love for Norge.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 9

Dansk Retshistorie Trk af enevldens retsliv

Trk af enevldens retsliv

Med enevldens indfrelse i 1660 bliver kongen indehaver af al magt. En srlig forfatningslov,
Kongeloven eller Lex Regia danner fundamentet for det nye styre. Et rangsystem etableres.
Foraltningssystemet moderninseres, der skabes med Danske Lov retsenhed i landet og
ivrksttes reformer p en rkke omrder som led i skabelsen af en ny magtstat. Enevlden
overlever de europiske revolutionsr i slutningen af det 18. rhundrede.

Lex Regia enevldens forfatning

Baggrund: forfatningskrise i 1660 og i 1658 var landet langt i ruiner efter krigen med Sverige,
hvor vi mistede Skne, Halland, Blekinge.

En tysk statsretslrer blev kaldt til C4 hof som lge, men han havde ideer om suvernitet og
majesttsrettigheder.

Bodin: Six livres de la republique 1576, snakkede om den suverne hersker som havde
majesttsrettigheder.

Arnisus: De jure majestis 1610, inspireret af Bodin og snakker om store og sm
majesttsrettigheder. Ssom at sl mnt opkrve skatter, og fre krig.

Kongeloven var en statshemmelighed indtil den blev trykt i sin helhed i 1709.

Der blev indfrt arveregering i stedet for vlge regering.
42: Kongeloven 1665

Krig med Sverige: 1643 Sverige angriber, 1646 freden ved Brmsebro, 1657 Danmark angriber
Sverige, 1658 Roskildefreden hvor vi mister Skne, 1659 Stormen p Kbenhavn, mislykkedes,
fred 1660

Baggrund: Adelen krver mere magt, men det vil borgerne ikke vre med til. De vil heller give
magten til kongen. De lukker Kbenhavn og til sidst s afstr adelen fra mange af deres
rettigheder og enevlden er fdt.

Koncipisten var Peder Schumacher Griffenfeld: Det kunne vre Hobbes som inspirerede til
enevlden, men for Schumachers tilflde var det nok snarere Bodin og Arnisus.

Nvner at det er folket som har givet kongen magten, vk fra stnderne og rigsrdet. Men
dette er forkert, det var kongen selv som gav sig magten.
43: Magtens oprindelse. Af Hobbes: Leviathan (1651)

Menneskets naturtilstand hvor magten blev givet til kongen, og han skal srge for at forvalte til
det flles bedste. Mennesket vil ellers blot kmpe mod hinanden, men man understterne
giver noget af deres frihed vk for at kunne leve sammen, og kongen styrer det hele.

Enevldens forvaltningsreformer

Der var behov for at rekruttere forvaltningen mere bredt og der blev oprettet kollegier som
fungerede som en slags ministerier.

Kollegierne havde hierarkisk struktur.

Len: der blev oprettet len hvor man som ejer kunne blive baron. Lenet tilhrte officielt kongen,
men man blev lensbesidder, hvor man fik lov til at vre der og passe p godset. Dermed fik
kongen igen en ny loyal adel, efter den gamles fald. Len kunne ikke kreditorforflges.

Stamhuse: var privatretligt som len, men der var ikke knyttet nogen offentligretlig funktion.

Danske lov 1683

Christian Vs Danske Lov fra 1638 og Norske lov fra 1687, er knyttet til enevlden og er dens
strste lovgiver bedrift.

Norske lov er udover enkelte norske srbestemmelser identisk med Danske Lov.

Der var nu retsenhed. Der var endvidere en forenkling og modernisering af lovene.

Loven er baseret ikke p fremmed ret som gammel dansk ret. Lovkommissioner var fyldte mest
med folk der havde praktisk kendskab til loven, men ikke en retsvidenskabelig uddannelse.

6 bger: 1 proces; 2 religion; 3 enkelte stnder rettigheder, gteskabsretten, enkelte
persongruppers rettigheder; 4 sretten; 5 formueretlig; 6 strafferet.

Kodifikation var Danske Lov ikke. Man nske at opn retsenhed men ikke at skabe en
fuldstndig sammenhngende retssystem.

Man begyndte senere at afvige retten fra Danske Lov uden at den blev ophvet, og kongen
benyttede sine befjelser i Kongeloven til at gre undtagelser.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 10

Dansk Retshistorie Trk af enevldens retsliv

I 1700-tallet var der et stort arbejde p at finde en revision til DL.

Der blev indkaldt til lovkommision allerede i 1661. I kommissionen var der bde adel,
borgerlige og lrde. Adelen flte sig i undertal og at lovene til tider var imod dem.

Der var flere lovkommissioner og de var lidt i stilstand under tronflge skriftet.

Vigtige personer var Griffenfeld og Rasmus Vinding Peder Scavenius.

Loven blev sendt i trykken 3. Januar 1682 og den blev dateret 15 april 1683

Domstolene under enevlden

Kongen fik ikke yderligere rettigheder over retsvsnet ved enevlden. Han var stadig den
verste og kunne afstte dommere, men den dmmende magt er ikke nvnt som en skaldt
majesttsrettighed.

Der var behov for reformer indenfor domstolenes organisation og dommernes uddannelse.
Efter indfrelsen af DL nedbragtes antallet af retskredse fra 600 til ca. 300. Men der var stadig
behov for en forbedring af uddannelsen.

Dommerne var ofte ikke srligt lovkyndige og partiske i sager.

De godsejer udnvnte birkefogeder, var af endnu ringere stand.

1735 indfrt en forordning der giver bder til dommere og prokuratorer hvis de afsiger en
forkert dom.

Klagen over retsplejens bedrvelige tilstand skyldes mske at der var mere komplicerede sager
end man havde haft fr, og at enevlden centralt udnvnte herredsfogeden, by- og
birkefogeder og derfor ikke havde samme kvalitet. Men ogs i Preussen klagede de over
retsplejen.

Da man ikke kunne vente p at have nok egentlige juridiske kandidater til at betrde alle
dommer og foged poster, s lod man i 1736 privateksamener vre tilladt. Privateksamenen i
jura gik kun p dansk ret, lidt naturret og forfatning af indlg i sager. Dette blev senere
udvandet af at man ikke behvede at aflgge privateksamen i Kbenhavn, men ogs kunne
gre det lokalt. Nogle gange blev juridiske kandidater alligevel tilsidesat for andre ansgere.

1771 skulle alle nyudnvnte dommere vre juridiske kandidater.

1771 Desuden blev der i Kbenhavn oprettet en skaldt Hof- og Stadsret som klarlagde
jurisdiktionen hvor der fr havde vret mange forskellige retter. Dommerne her var desuden
professionelle dommere der ikke havde andre jobs.

1791 indfrtes 24-timers reglen efter inspiration fra den nye franske forfatning.

1805 afskaffedes de fire bestende landsting, og de samledes til to landsoverretter.
24-timers reglen

Man m ikke tilbageholde folk mere end 24 timer uden at stille dem foran en dommer.

Danske Lov i praksis

DL byggede p gamle love, men der var ogs en del nye ting. Fx kontraktsfrihed og
husbondansvar.
Danske Lov 5-1-1

Hvis man lover noget i en aftale skal man efterkomme det.
Vindikation og Ekstinktion

Ekstinktion er nyere sprogbrug som frst brugtes i slutningen af 1800

Fr 1500 brugte man meget ekstinktion efter den tyske Hand Muss Hand Wahren. Men
romerrettens vindikations princip vandt frem efter 1500 og ogs i Jyske lov.

Vindikation blev ogs nvnt i DL som lsningen bde god eller ondtroende besidder.

I Sverige og Finland er ekstinktionsprincippet fremherskende.

I nyere dansk ret er der i en rkke tilflde mulighed for ekstinktion.
46: Vindikationsregler. Af Danske Lov

3 regler fra 5 bog om vindikation.

5-8-12 om vindikation hvis man har udlnt noget, s skal B betal A 3 mark, som ogs kaldes
de tre onde mark.
47: Anders Sande rsted om vindikation, ekstinktion 1824

Anders Sande rsted taler lidt for ekstinktion i 1824, der snakkede om beskyttelse af
godtroende omstningserhververe, men det vandt ikke meget genklang i samtiden. Han havde
inspiration fra den strigske ABGB, hvor der kan ske ekstinktion hvis C er i god tro,
kombineret med forhandler grundstningen for A.

Man snakkede om ekstinktion af hensyn til omstningen og handel.

Et lignende princip m.h.t. regres fandtes i hanseatisk ret i det skaldte Hand Muss Hand
Wahren princip.
Gldsbrevslovgivningen

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 11

Dansk Retshistorie Trk af enevldens retsliv

Der findes to former for gldsbreve dem man kan slge videre og dem som man ikke kan.
Hvis de ikke kan overdrages s kan skyldner altid betale til den oprindelige overdrager for at
afbetale sin gld.

For at bevise at skyldner har betalt sin gld kan det enten ptegnes p skyldnerbeviset eller
han kan f en kvittering fra overdrager. Hvis skyldner ikke fr en kvittering fra overdrageren
der har skyldnerbeviset i sin besiddelse kan han ikke sige at han har betalt af p glden.

DL 5-14-56 synes godt at man kan njes med at betale af til den oprindelige overdrager, men
det synes hjesteretsdommen af 25-okt-1766 ikke. Senere styrkedes denne dom yderligere af
Gldsbrevsforordningen af 1798.
48: En dom, som vakte opsigt 1796

Fugl udsteder en obligation til Johnsen som slger den videre til Jacob. Fugl betaler af p
obligationen til Johnsen og regner derfor at den er betalt. Men det er den ikke da det var Jacob
som skulle have pengene. Jacobs krav er dog ekstingveret Fugl skal ikke betale til begge.

Senere klager Species banken til kongen og vil have ham til at tage loven p dens ord.

Den opsigtsvkkende dom gr imod en tidligere dom og almindelig sdvane. Dette skyldes
mske den manglende tryk af domme.

Species bankens kritik: lovfortolkning, lovens ord kunne ikke tle anden fortolkning;
prjudikater; forholdets natur, konsekvensbetragtninger.
49: Gldsbrevsforordningen 1798

Det blev fastslet, at lse kvitteringer for erlagte afdrag, der var udstedt af andre end det
pantsatte eller overdragne gldsbevis retmssige indehaver, ikke kunne gres gldende imod
ham.

A som betaler to gange kan muligvis sge regres hos B hvis han ogs skal betale til C

Renter er undtaget fra ptegning direkte p gldsbrevet.
Erstatning

Der var ikke i DL et srligt afsnit om erstatning. I 5 bog om erstatning ved ansvar i
kontraktforhold. I 4 bog om ansvar ved uheld p havet. I 6 bog om ansvar udenfor kontrakt.

Skyld eller culpa var det almindelige grundlag for erstatningsretten.

Holberg mente ogs at culpa skulle vre erstatningsgrundlaget. Der var dog andre som holdt
sig til naturretten om at selv den miste skade nogen lider skal erstattes af skadevolder.

Anders Sande rsted gav culpareglen et teoretisk bredygtigt fundament ved at benytte den
romerske lex Aquilia.

Principal ansvaret er fra DL 3-19-2 om husbond ansvaret for medarbejdere.
50: Culpa-dommen

Berger skulle ved en storm have forrsaget skade p Graaes skib bed en fldebro, som skulle
have revet sig ls pga. strk storm.

Hjesteret anerkende culpa-princippet. Hidtil har udtrykket in-culpa ikke vret anvendt.
Udfra votering kan ses, at Hjesteret grundigt har overvejet vedr. skv agtpgivenhed,
eksempelvis ses p om skv har gjort alt det han kunne og samtidig ligger der ogs en
egenskyld betragtning i selve voteringen.
51: Lex Aquilia

Gammel romersk ret. Siger at i det tilflde to skibe stder mod hinanden, skal man undersge
om der har vret skyld, culpa, fejl. Hvis der ikke har vret skyld er man straffri, hvis der har
vret skyld kan man indbringe en klage.
Kuskedommen

Skal lses godt. Husbond ansvaret efter 3-19-2
Strafferet

Strafferetten blev samlet i DL, hvilket var en stor fordel da det fr havde vret spredt over
mange forskellige dele.

Men straffebogen i DL bog 6 var ofte mild og der blev hurtigt lavet strengere love, hvorved der
igen var kaos.
Enevldens straffelovbog. Af Danske Lov 6. Bog

Hvilke kapitler der var.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 12

Dansk Retshistorie Naturret og oplysning

Naturret og oplysning

I midten af det 18 rhundrede indledtes en reformperiode under indflydelse af nye europiske

tanker om naturret og oplysning. I dette korte tidsrum skabtes grundlaget for den moderne
retsorden.

Hvad er naturret?

Goethe snakker om eksistensen af et af mennesket medfdt retssystem.

Naturret er en iboende retsflelse hos mennesket som er overordnet positiv ret.

17. Og 18. rhundrede tager naturretten sit udgangspunkt i den menneskelige fornuft.

Samfundskontrakten dannede grundlaget for de fleste naturretsopfattelser. Mennesket var et
fornuftigt og samfundsindstillet vsen, der var skabt til at leve i samfundet, og man udledte
derfor de ndvendige normer for at man kunne leve sammen i samfundet.

I samfundspagten afgav alle mennesker en del af deres frihed i en oprindelig naturlig tilstand
mod til gengld at nye samfundets beskyttelse. P dette grundlag kunne der udvikles
detaljerede regler om ejendomsret, straf og gteskab osv.

Grundlgger af den rationalistiske naturet regnes hollnderen Hugo Grotius. Han mente at
naturretten var uafhngig af Gud, men iboende naturen. Ogs anerkendt for grundlgger til
international ret, folkeretten.

Ellers kan nvnes Thomas Hobbes, Rousseaus og Beccarias.

Descartes matematiske system blev brugt af de nye naturretslrere. Bl.a. Wolff og Pufendorf
som sgte at skabe nogle modsigelsesfrie naturrets stninger ved brug af Descartes
matematik.

Naturretten i Danmark

1736 indfrtes den juridiske eksamen p Kbenhavns Universitet her var det ndvendigt at
lre om naturretten.

Naturrets filosofferne som bl.a. Holberg tror p menneskets ondskab, og at det derfor er nd til
at lave en underkastelseskontrakt med staten for at beskytte hinanden mod hinandens
ondskab.

Holberg brugte bl.a. naturretten til at tillade renter som efter kanonisk ret var forkert.

Christian Wolff nskede at opn med sin naturret at mennesket blev mere fuldkomment. At
gre sin egen og andres tilstand mere fuldkommen og dermed strbe efter det flles bedste.

Lauritz Nrregaard formulere en naturret efter Wolff, som kalder naturret bl.a. pligter mod
Gud, mod en selv, mod andre mennesker, mod umlende dyr. De medfdte rettigheder er
retten til at forsvare sig, retten til at fordre erstatning, til at straffe og retten til at fre krig. Og
desuden den naturlige ejendomsret, forbundsret, selskabsret (familieret).

Der mangler originalitet i de danske vrker, Holberg er fx blot en mere vittig udgave af
Pufendorfs store vrk.

Montesquieu ndrede naturretsopfattelse da han ikke opfattede den lngere som almengyldige
normer: Lovene skal passe til det folk, som de er beregnet for, og at det ville vre et sregent
og usdvanligt tilflde, hvis et lands love skulle passe for et andet.

Montesquieus bog De lEsprit des Lois 1748 blev kaldt for rhundredets bog og fik stor
indflydelse. Bl.a. indeholdt den lren om magtens adskillelse.
Et nglebegreb blev sagens natur.

Dermed blev man ogs enig om at mosaisk ret kun henvendte sig til jderne. Og vi var s i
Danmark fri for den, og kunne have mere moderne gteskabslove og sdelighedsforbrydelser.
54: Indfrelse af juridisk eksamen 1736

Nu var det ndvendigt for hvis man skulle vre i et dommer eller procuratorembede at best
en juridisk eksamen. Der blev dog ogs senere mulighed for en privat eksamen.

Kendskab til naturretten var en af fordringerne til den, som nske at best den juridiske
eksamen.

Srligt vigtigt var, at romerretten, som hidtil havde dannet grundlaget for retsstudiet, nu blev
detroniseret til fordel for naturretten og den nationale ret.
55: En dansk naturret

Af Ludvig Holbergs naturret.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 13

Dansk Retshistorie Naturret og oplysning

gteskab og skilsmisse: gteskabet er en kontrakt, men som Pufendorf og Wolff mener

Holberg at det er naturretligt kun for at opdrage brn. gteskabet skal derfor best mens der
er brn, men bagefter er der mulighed for skilsmisse.

Kvinders umyndighed: Kvinder burde ikke vre umyndige da de kan lede et land, derfor vel
ogs indg almindelige aftaler.

Dtres og snners arv: Holberg mener stadig at drenge skal arve dobbelt s meget som dtre,
da dtre kun bruger det som medgift mens drenge bruger det p uddannelse til arbejde for
republikken.
56: Naturret og bidragspligt

Henrik Stampes Erklringer af 1763 om at forldre har en naturretlig bidragspligt til at
forsrge brn, ja selv ugte til de er selvstndige, omkring 10 r.

Forldres underholdningspligt var uregulret i dansk ret, men stampe mener at den burde
optages.

Henrik Stampe og magt adskillelseslren

Naturretten gav ogs et nyt syn p kongen, stat og regering.

Henrik Stampe 1713-1789 var tilknyttet kancelliet som generalprokurr udarbejde love og
rdgav i besvrlige juridiske problemer. Lidt ligesom justitsministeriets lovafdeling.

Stampe var meget inspireret af Montesquieu. Magtadskillelsen og s videre.

Montesquieu opererede med tre regeringsformer: den republikanske, den monarkiske og den
despotiske. Karakteristisk for monarkiet i forhold til despotiet var, at der i despotiet manglede
faste love, sledes at alt regeredes efter en enkelt persons luner. Hver af disse regeringsformer
hvilede p et psykologisk princip. Mens dyden var republikkens princip, var ren monarkiets,
og despotiets brende princip var frygten.

Hovedelementerne i Montesquieus opfattelse af den dmmende magt kan fremhves:
a) at den dmmende magt bude vre politisk neutral
b) at dommerne burde vre lgmnd og ikke professionelle
c) at ikke-professionelle dommere stiller et krav om klarhed i lovformuleringen
d) at doktrinen om magtfordeling prsenteres som en politisk doktrin eller ideologi,
forstet som individets psykologiske sikkerhed, og den realiseres ved retssikkerhed,
som er til stede, nr lovene sjldent forandres, er klart formuleret, og er givet for og
ikke af dommere.

Forskellen mellem den despotiske og den monarkiske statsform var at i monarkiet var
domstolene uafhngige.

Stampe gjorde meget ud af at fortlle embedsmnd at de ikke kunne blande sig i domstolenes
afgrelser og kongen kunne kun formilde en dom afsagt af en domstol.
57: Af Montesquieu: om lovenes nd (1748) Lesprit de le loir.

Tre forskellige regeringsformer, republik, monarki, despoti.

Staten forml: kan vre krig, udvidelse, eller bedre politisk frihed.

Englands forfatning: Adskillelsen af den lovgivende, den udvende og den dmmende magt.

Mod en ny kriminalpolitik

Naturretslren betd at straf ikke lngere var en udsoning af skyld og hvn, men blev i
stedet noget der skulle vre til det flles bedste og vre til nytte. Der skulle ligeledes vre
forbindelse mellem forbrydelse og straf.

En revision af straffelovgivningen skete over hele Europa. I Tyskland var Thomasius
foregangsmand, i Frankrig Montesquieu og Voltaire, i Italien Beccarias, i Danmark Stampe og
Christian Colbjrnsen.

Det kan diskuteres, om det nye strafferetssystem, som satte igennem i det 18. rhundrede, i
srlig grad var bret af en trang til at gre strafferetten mere human ved at mildne hrde
straffe, eller om de nye strmninger skal ses som et udtryk for en mere rationel opfattelse af,
hvad straffens forml var, og hvordan mlet kunne ns. Der var noget af begge dele. Man var
srligt imod tortur.

Beccarias bog er srlig blevet kendt, fordi vi der finder et frste forsg p et rationelt opgr
med ddsstraffen. Han mente ikke at det som del af samfundspagten var at opgive retten til sit
eget liv, og desuden selvom ddsstraf kunne have en generalprventiv virkning, s var
livsvarigt fngsel bedre end det teater en ddsstraf var.

Immanuel Kan var liberalismens filosof. Efter Kants opfattelse er statslig tvang over for den
enkelte borger kun berettiget, nr denne foretager handlinger, der er uforenelige med andres
frihed.

Kant tog ogs afstand fra generalprventionen, idet han hvdede, at mennesket aldrig m
tjene alene som middel til virkeliggrelse af andres forml, men skulle altid behandles som et
ml i sig selv. Det kategoriske imperativ. Han tog ogs afstand fra specialprvention.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 14

Dansk Retshistorie Naturret og oplysning

Kants sondring mellem ret og moral og hans betoning af respekten for det enkelte menneskes
vrdi blev det grundlag, hvorp Anselm von Feuerbach byggede sin epokegrende
strafferetslre.

Feuerbach teori er ogs blevet kaldt teori om den psykologisk tvang. At straffeloven har en
psykologisk afskrkkende effekt. Han sagde endvidere: Ingen forbrydelse uden lov, ingen straf
uden lov, ingen forbrydelse uden lovens straf.

I Danmark var DL i forvejen temmelig mild i forhold til andre straffelove i Europa, at det ikke
blev til nogen reformation i lbet af det 18. rhundrede.

En englnder kritiserer fngsler ogs i Danmark og der laves et forbedringshus, som var mere
i stil med Beccarias om at straf skal vre til gavn.

Lovgrundlaget for dansk strafferet var, indtil strafferetten blev kodificeret i den nye
straffelovbog fra 1866, stadig DL 6.bog om misgerninger.

I ret 1800 blev der nedsat en kriminallovskommission der skulle tilvejebringe en ny straffelov.
Moltke og Colbjrnsen var de ledende krfter, men det var et ufuldendt arbejde, der blot kom
til at st som et monument over oplysningstidens bestrbelser p en reform af
straffelovgivningen.
58: Strafskrpelse eller strafnedsttelse?

Henrik Stampe. Erklring af 11.7.1760

Stampe mener at en strafskrpelse sjldent hmmer kriminaliteten, da det som Montesquieu
siger kun vil fre til at der ikke bliver dmt s ofte, og dermed er straffen ikke s reel en
trussel, som en mild straf der ofte bliver eksekveret.

Der skal derfor vre proportionalitet mellem straffene.

Stampe angiver centrale strafferetlige principper: a) ingen straf uden dom, b) mulighed for
appel c) strafskrpelse ved gentagelse.
En liderlig kvinde i Korsr

Henrik Stampe. Erklring af 25.7.1760
60: Melankolske mordere

Melankolske mordere nskede at blive henrettet fordi de ville beg selvmord, men ikke kunne
pga. mosaisk ret. Fr blev de idmt skrpet ddsstraf, men det blev ndret til skrpet
livsvarigt fngsel, nu hvor Danmark var fri af mosaisk ret (da den kun gjaldt jder).

Beccaria har haft stor betydning ogs da han var imod ddsstraf, han mente ikke opgivelsen af
sit eget liv hrte med til samfundspagten.
Nye love om tyveri 1771

Struensee fik endelig afskaffet ddsstraf for tyveri. Struensee fik ogs afskaffet tortur i 1771.

Straffen for et frstegangs tyveri blev nedsat, og dommerne fik en strafferamme de skulle holde
sig indenfor ved strafudmlingen, og dermed var der ogs proportionalitet mellem forbrydelse
og straf.
62: Forbrydelse og straf

Af Beccaria: Om forbrydelse og straf 1764

Kap 1, der eksistere en samfundspagt.

Kap 2, der skal vre proportionalitet i straffen, den skal have et ndvendigt omfang, jf
Montesquieu.

Kap 3, Proportionalitet, dommerne m ikke udsige strengere straffe, dog godt mildere.

Kap 28, ddsstraf, er en krig mod den enkelte borger derfor forbudt. Kan dog tillades i visse
tilflde hvis det er for statens sikkerhed, eller hvis det er det eneste som kan afholde andre fra
at beg samme forbrydelse.

Strkt inspireret af Montesquieu.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 15

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

Det 19. Og 20. rhundrede

Det er almindeligt at stte et skel omkring 1800 i den europiske retshistorie. Selv om der
ikke i Danmark som mange andre steder i Europa skete politiske omvltninger i tiden
omkring 1800, er ogs herhjemme nye strmninger med til at prge retsdannelsen i de
kommende r. Den gamle europiske enhed, nr det gjaldt rettens fundament i romerretten,
som Danmark kun til dels havde vret med i, gik fra omkring 1800 tabt, og nye nationale
lovbger s dagens lys. Tilsvarende lovbger fik vi ikke i Danmark, men fra disse nye lovbger
eller kodifikationer udgik impulser, som ogs kom til at prge dansk ret. Det samme glder
en vending, som sker i retsvidenskaben frst og fremmest i Tyskland. Privatretten er den
dominerende juridiske disciplin i det 19. rhundrede, men i rhundredets slutning begynder
den offentlige ret at tage form.

Konstitution og kodifikation

Den fransk revolution startede en ny epoke. Kulturelt var denne periode blomstrende og
betegnes som en guldalder. Juristen Anders Sande rsted spillede en s afgrende rolle for
retsvidenskabens udvikling med sit store juridiske forfatterskab, at han kan henregnes til
denne epokes betydeligste personer.

Ofte taler man om det 19 rhundrede som de borgerlige revolutioners tidsalder.

I Frankrig og i andre lande frte ndringen af forfatningen til en nyskrivning af lovene. I
Frankrig kom de cinq codes i 1804-1810. Code civil, code penal, code de procdure civile,
Code dinstruction pnale.

Hele Europa kodificerede deres privatret undtagen England og Skandinavien.

Udtrykket kodifikation om at rationalisere retssystemet er lavet af Bentham.

Code Civil udsprang af den franske revolution, men blev frst gennemfrt af Napoleon. Der var
2281 bestemmelser inddelt i personret, ejendomsret, og erhvervelse af rettigheder.

F.C. von Savigny var imod en kodifikation af tysk ret fordi:
(a) Man kunne ikke blot overfre den franske ret til Tyskland.
(b) Loven vil blive vilkrlig, da love ogs skal have tid til at udvikles.
(c) En sikker retstilstand opns ved udvikling af en organisk fremadskridende
retsvidenskab.

C.D. Reventlow stillede forslag om en lovbog i Danmark, men det var der ikke stemning for (64)

Nationalstaterne voksede frem i det nye rhundrede og romerretten var forsvundet.
Liberalisme og socialisme voksede ogs frem, med krav om strre frihed.
63: Savigny om lovgivning og retsvidenskab 1814

Mod kodificering. Mod Thibaut der nskede at kodificere i Tyskland.

Han siger at retten har en organisk sammenhng med folkets vsen og karakter, den vokser
frem med folket, ud af folkets fllesbevidsthed.

Kodifikationen bliver lavet af jurister, og den bliver derfor vilkrlig.
64: Privatrettens kodifikation 1835

Forslag om dansk kodifikation p stnderforsamlingen.

Grev Reventlow stiller forslag om udformning af en ny almindelig lovbog til aflsning af Danske
Lov.
For: sikker og bedre retstilstand, ordne og samle det bestende, nyt redskab for juristerne.
Imod: Vilkrlighed, lovbger kan ikke indeholde sregne forhold, kohrensen vil briste da det
er for stor en omvltning.

rsted er imod og siger at dybttnkende retsforskere er imod kodificering. Dette er Savigny
men sikkert ogs ham selv.

Grundloven

Det danske statstyre hvilede endnu i begyndelsen af det 19 rhundrede p det retlige grundlag
fra enevlden 1660 og Kongeloven 1665.

Der var kommet mere bureaukrati med kollegierne og statsrdet var genoptaget.

Stnderforsamlingerne blev indfrt ved forordninger i 1831 og 1834. Det medfrte at der var
en del offentlighed i forvaltningen i enevldens sidste r.

Borgerne fik nemmere ved at f job i administrationen, isr da der i 1821 kom krav om
bestet juridisk eksamen for de overordnede stilling.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 16

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

I januar 1848 dde C8 og efterfulgtes af F7, om hvis evner til at viderefre monarkiet der
herskede tvivl. Ved et reskript af 28. Januar 1848 kundegjorde kongen, at der var
forfatningsovervejelser i gang.

1849: Ved grundloven indfrtes en rigsdag bestende af et folketing og et landsting.
Magtfordeling gennemfrtes sledes, at den lovgivende magt l hos kongen og rigsdagen, den
udvende magt hos kongen og den dmmende magt hos domstolen.

Valgret: Mnd over 30 r med eget hus og ikke p socialhjlp.

Der indfrtes efter mnster fra samtidige forfatninger bestemmelser om boligens
ukrnkelighed, om ejendomsrettens ukrnkelighed, om forbud mod censur, garantier for
foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, og der indfrtes religionsfrihed.

Lfteparagraffer: lfte om at lave lovgivning senere bl.a. ophvelse af len.

Domstolene var nu endeligt uafhngige og kunne efterprve forvaltningens afgrelser.

Danmark havde lovet ikke at knytte Slesvig tttere til Danmark en til Holsten, dette brd
Danmark ved at lade grundloven glde til Ejderen, alts inklusiv Slesvig. Dette frte til krig
med Preussen og vi tabte bde Slesvig og Holsten.

Da venstre fik magt i folketinget og hjre i landstinget, var lovgivningsmagten strkt hmmet.
Venstre ville have parlamentarisme, hjre sagde at kongen kunne udstede love som det
passede ham.

1915 gennemfrtes en ny grundlov som demokratiserede Landstinget ved at gre valgretten til
de to ting ens. Desuden fik kvinder stemmeret.

1953 afskaffedes landstinget og valgretten nedsattes til 23 r, der kom regler om
folkeafstemning og indfrt ombudsmandsinstitutionen.
65: Stnderforsamlingerne 1831

Indfrelsen af stnderne.

Dette skete fordi Slesvig-Holsten skulle have stnder efter tysk lov, og derfor blev det indfrt
ogs i resten af Danmark.

Formlet: at uddanne en bredere del af befolkningen ved deltagelse i stnderforsamlingerne og
valg til disse. Man taler ogs om en styrkelse af bndet mellem kongen og folket, hvorved der
hentydes til samfundskontrakten i Kongeloven.

Selvom kongen ikke var bundet af stnderne, var stnderne mske ulovlig da de kunne vre
imod Kongeloven.
66: Danmarks Grundlov af 5. Juni 1849

Perioden var prget af liberalisme der politisk udmntede sig i krav om en fri forfatning med
en ansvarsfri konge, modstand mod enevlden.

1848 Februar revolutionen i Paris frte til Martsministeriet i Danmark.

Grundloven blev drftet i regeringens forfatningskommission og derefter i statsrdet. Det var
isr Monrad og Lehmann der stod for udarbejdelsen. Den endelige udformning fik den
gennem 6 mneder i den grundlovgivende rigsforsamling som hovedsageligt var folkevalgt.

Indhold: 1 indskrnket monarki og arvelig kongemagt, 2 magtfordeling, 30 hjemmel til at
kongen kan udstede provisoriske love, 34 rigsdagen er opdelt mellem folketing og landsting.

Domstolene: 75 lfteparagraf: ophvelse af birke domstole, 76 uafhngighed af
forvaltningen, 79 Offentlighed og mundtlighed og indfrelse af nvninge i straffe- og politiske
sager.
67: De provisoriske straffelove 1885

Forelbig lov ang. tillg til den almindelige borgerlige straffelov. Dette var et produkt af
stridighederne mellem venstre og hjre i folketinget og landstinget.

Der var en del uenighed om disse love overhoved var brugbare, da de ikke var valgt af
folketinget.

Forbud mod: 1 anstiftelse eller bifald, 2 opfordre vrnepligtige til ikke at adlyde,
3 ophidselsesparagraf, 4 udbredelse af lgne, 5 handel med vben.
68: Hjesteret og de provisoriske love 1886

Hjesteret anvendte de provisoriske domme da den mente at lovene var vedtaget i
overensstemmelse med grl25 som udstedelse af provisoriske love.

Sigvald Olsen er anklaget under 3 for ophidselse ved at vre ansvarshavende redaktr p
Socialdemokraten.

Anders Sande rsted

Fdt i Rudkbing i 1778. Havde en lang karriere i statens embeder, fra dommer til
generalprokurr. Var ogs premierminister og justitsminister.

Skrev mere end nogen anden dansk jurist, og havde mske haft mulighed for at skrive mere
hvis ikke han havde fet det forbudt som generalprokurr at skrive flere lovbger.

Var frst retsfilosof, men efter han blev dommer blev det mere positiv ret han beskftigede sig
med.

Udgav ogs en del juridiske tidsskrifter.

Da rsted blev politiker og ikke lngere var i kancelliet kunne han skrive igen.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 17

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

Anders Sande rsted var retsvidenskaben fader i Danmark. Universitetet var usikkert p
retsvidenskaben da de byggede den p naturretten, hvor rsted han brugte nye tyske metoder.

Var meget inspireret af Savigny.

rsted havde udviklet faste grundstninger for lovfortolkning, og ved behandlingen af en lang
rkke enkelte retssprgsml havde man nu et helt anderledes fast grundlag end tidligere.

rsted var mske ikke s nyskabende, da han brugte andre europiske retsvidenskabsmnds
teorier, men han var meget vigtig for Danmark.

Hans strste indsats var indenfor privatretten, strafferetten og proces.

rsted var ingen systembygger og ingen reform jurist, men hans dybe og skarpe blik i det
virkelige liv stedse giver de lrerigeste resultater.
69: Om prjudikater 1822

Gr ind for prjudikater, da det skaber retssikkerhed. Hvis der sniger sig en drlig praksis ind
kan lovgiver ndre dette ved en ny lov som dommere skal holde sig efter.
70: rsted om arv

Baggrund: de komplicerede arveregler i DL

rsteds forslag: som i ABGB med arveklasser. Er endvidere tilhnger af fri testations
kompetence og lige arv mellem sskende. Det sidste lykkedes kun delvist.
71: Straffens forml

rsted var en stor beundrer af Feuerbach p det strafferetlige omrde, den almenprventive
teori. rsted var dog tilhnger af strenge straffe inklusiv legemsstraffe. rsted var mente
ogs der var naturlige forbrydelser som ikke krvede lov.

Inspireret af Feuerback, men gr derimod bde ind for ogs specialprventive straffe og ikke
kun general. Han lgger ogs vgt p opdragelsessynspunktet.

Privatretten og det nordiske lovsamarbejde

Privatret og arveret

Det Hugo-Heiseske system indenfor privatretten er inddelingen i person-, familie- og arveret
samt tingsret og obligationsret.

rsted lavede den nye arveforordning af 1845. Inspireret fra strigsk civillovbog, med
parentelsystemet. Dog kunne rsted ikke gennemfre lige arveret for m/k, sstre udtog stadig
kun halv broderarv. 1857 var der ligestilling i arvesager.

Kvinder fik strre rettigheder, og ugifte kvinder behvede ikke lngere at vre umyndige.
Nordisk lovsamarbejde

1872 frste skandinaviske juristmder efter inspiration fra Tyskland og England.

Frst var lovsamarbejdet mellem Sverige, Danmark og Norge. Finland kom til ved sin
selvstndighed i 1918 og Island efter WWII.

Der skete en gensidig fuldbyrdelse af domme i civile sager.

Da ingen ville sttte Danmark militrt i 1864 kunne der ikke blive tale om et forsvarsforbund.

Frste flles lov var veksellovene fra 1880, senere varemrkelovene fra 1884-90 var lidt
forskellige, senere igen kom ensartede slovgivning.

Det var isr handelslov som man samarbejde om. Bl.a. checkloven.

1900 indtrdte en intensivering af samarbejdet. Man ville harmonisere formueretten, isr
aftaleretten, kb, kommission, spedition og vrdipapirer. Kb frst.

Man havde s nsket om at harmonisere familieretten, selv om dette var svrere. Dette
resulterede i gteskabsloven fra 1922. Formueforholdet mellem gtefller skete ogs gennem
en fllesnordisk lov fra 1925.

Den individualisme, som oprindelig prgede privatretten, om som til en vis grad ogs danner
baggrunden for udtrykket privatret, indskrnkes. Staten intervenerer i langt hjere grad i
forbindelsen mellem enkeltindividerne og beskytter bl.a. personer med en svag konomi eller i
vrigt en svagere retsstilling.
73: En nordisk lovbog? 1899 Julius Lassen

Julius Lassen: Privatrettens kodifikation. Tale ved Kbenhavn Universitet reformationsfest.

Der skete en intensivering af det nordiske lovsamarbejde, og Lassen var inspireret af den tyske
BGB. Der var alligevel brug for nye love s i stedet for en masse sm, lave en stor for hele
norden.
74: Nordisk lovsamarbejde i praksis 1905

Forslag til lov om kb fremsat i landstinget af justitsminister Alberti.

Der er behov for en kbelov da handlen er intensiveret. Loven har et solidt grundlag i
sdvanerettens regler.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 18

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

Privatretsvidenskaben i det 19. rhundrede

1821 indfrtes en ny studieordning for det juridiske fakultet ved Kbenhavns Universitet, der
bl.a. fik nye studiefag som politiretten og retshistorie.

Savignys historiske skole: retsudviklingens organiske udvikling gennem den retsviden-
skabelige eksegese uden indgreb fra lovgivningsmagten. Man skal al lovgivning vre hos
juristerne.

F.C. Bornemann (75): anviste retsvidenskaben til noget nyt. Hidtil havde retsvidenskaben
koncentreret sig om at analysere gammel ret og s lave en ny forbedret. Han mente
retsvidenskaben nu skulle tage et mere filosofisk prg over rangordnen og den indbyrdes
sammenhng mellem de nye love.

Rudoph V. Ihering: gik imod Savigny og den historiske skole, og sagde at loven ikke stille skulle
udvikles af interesser, men man i stedet skulle koncentrere sig om rettens forml.

Carl Goos: sgte at udvikle en etisk retsfilosofi. Han var inspireret af John Stuart Mill (on
liberty) og utilitarismen, og derfor var samfundet meget vigtigt over individualismen.

Andreas Aagesens: var isr interesseret i tingsretlige emner. Var med til at promovere
ekstinktionssynpunktet og var egentlig den frste til at bruge ordet.

Julius Lassen: Skrev Haandbog i Obligationsretten 1892. Han var af den opfattelse man skulle
retsbeskytte en berettiget forventning af lftemodtager, og ikke kun ved accept af lftemodtager
var der et pligtsforhold. Den systematiske gennemgang af den trykte danske domspraksis
siden 1800 gav Lassens hndbog dens srlige karakter af en autoritativ fremstilling af
gldende ret, nsten lige s meget som en lov. Lassen havde i sin retsvidenskab bundet i
retspraksis stor indflydelse fra England i modstning til den tyske pandektividenskab som tog
udgangspunkt i romerske retskilder.

Viggo Bentzon: Bentzon understregede dobbeltheden i retsbegrebet, der var en flge af, at
modstende hensyn mtte tilgodeses: P den ene side kravet om fasthed og regelmssighed,
p den anden side hensynet il det hensigtsmssige for hvert enkelt individuelt tilflde. Derfor
bogen Skn og Regel.
75: Love og sdvane 1849-50

F.C. Bornemann: Foredrag over den alm. Rets og Statslre

Baggrund: den nye studieretning p KU. Lovgivning kan forberede fremtidig udvikling, men
kan ikke frembringe retstilstanden i sin totalitet eller omskabe den.
78: Den juridiske begrebshimmel 1884

Rudoph von Ihering

Mente at loven var blevet alt for kompliceret de juridiske begreber skamferet af juristerne s de
blev selvmodsigende. Man skulle lade loven og ikke overfortolke den til alt muligt og
koncentrere sig om hvad rettens forml var.

Mske fordi der skulle for meget fortolkning til for at f juraen til at passe nu med kodificering
og gamle love.

Strafferetten i det 19. rhundrede

Der kom nye straffelovbger som Code Pnal 1810 og den bayerske lovbog 1813.

Typisk for de nye kodificerede straffelove var en indledning en almindelig del som indeholdt
de almindelige grundstninger, hvorp straffelovgivningen hvilede, og en speciel del, hvori de
enkelte forbrydelser var opregnet. Disse straffelove var ikke udtmmende, men suppleredes af
anden lovgivning, frst og fremmest politilovgivning.

Det var ved Anders Sande rsted udarbejde forordninger at der blev rdet bod p nogle af DL
mest indlysende mangler. Forordninger: 1833 legemsfornrmelser, 1840 tyveri og bedrageri,
1840 falsk vidnesbyrd, 1841 brandstiftelse.

1866 gennemfrtes en ny dansk straffelovbog som holdt til 1933. Den byggede som de fleste
samtidige straffelovbger p et gengldelsessynspunkt i den forstand, at forbryderens skyld
danner grundlaget for straffen.

Frantz von Liszt: specialprventive domme deles i tre kategorier: afskrkkende, forbedrende
eller uskadeliggrende.

Den moderne skole: sgte en individualisering af kriminalretten.

Goos tilhrte den klassiske skole: han stillede gengldelse og generalprventionen op som en
ledende straffeforml. At bje forbryderens karakter til lydighed mod loven. Den moderne skole
betonede i langt hjere grad specialprventionen.

Ny lov i 1933. Der blev forsgt lovndring frst ved Goos som kommissionsformand, men han
var ikke fuld af nye forslag og senere kom Carl Torp der lavede en betnkning som frte frem
til en ny straffelov i 1933. Den gav strre mulighed for individualitet i straffesager, afskaffelse
af ddsstraf.

Siden 1970erne er reglerne om srbehandling i det store og hele afskaffet, sledes at man er
tilbagevendt til klassicismen i strafferetten. Der er sket en afkriminalisering p nogle omrder
som pornografi, og en tendens til lavere straffe.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 19

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

Retsplejereformen

I hele Europa nskede man efter dan franske revolution at reformere straffeprocessen.
Danmark fik indflydelse bde fra Frankrig og Tyskland.

I 1800 indfrtes det inkvisitionsprocessen hvor dommeren havde en aktiv rolle i opklaringen af
sagen, og ikke bare overlod det til anklager og forsvarer. Dette betd hjere opklarings procent.

Anders Sande rsted stillede sig afvisende overfor juryinstitutionen, offentligheds- og
mundtlighedsprincipperne for straffeproces.

1916 fik Danmark sin retsplejelov, efter lange procedurer med mange kommissioner.

Heri l bl.a. en nvninge institution.

Den offentlige ret

Forvaltningsretten har fet stadig stigende betydning i takt med den offentlige sektors vkst.

Sene enevldes ml var en centralisering af forvaltningen, vk fra de lokale myndigheder.

1848 indfrtes ministerialsystemet i Danmark, det skete samtidigt med indfrelse af en ny
forfatning.

Samtidig med oprettelsen af ministerialsystemet gennemfrtes ogs magtfordelingen og
domstolenes prvelse af forvaltningens afgrelser. Tendensen gik i retning af det, vi plejer at
kalde for retsstaten.

I Danmark fik forvaltningsretten ikke en selvstndig plads i retsvidenskaben fr sent. Mske
fordi vi ikke havde en forvaltningsdomstol som i Frankrig som spillede en afgrende rolle i
forvaltningsjurisdiktionen.

Magtfordrejning: om en forvaltningsafgrelses ugyldighed p grund af ulovligt forml.

Arbejdsret og socialret

Regler om lnarbejde har man haft langt tilbage i tiden, og ikke p grund af
industrialiseringen.

1683 DL 3-19: frst og fremmest om tyende. Der var arbejdspligt, hvis man ikke arbejdede var
man landstryger.

1849 Grundloven med 1854 tyendeloven: Der kom kontraktsfrihed mellem arbejdsgiver og
ansat, men der var stadig revselsesret og man skulle have en skudsmlsbog slavepas som
man skulle vise frem nr man skulle ansttes.

1921 medhjlperloven: som var en forbedring for folk som arbejdede i andres husholdning.

1910 Arbejdsretten oprettet som en permanent voldgiftsret.

Socialret: I 1891 fik det offentlige fattigvsen et nyt grundlag, alderspensionen indfrtes i
1891, arbejdsulykkesforsikring indfrtes og i 1892 en sygekasseordning. Dette efter
Bismarcks socialreformer i Preussen.

Besttelse og retspgr

Under besttelsen beholdt Danmark sine love uden nazificering. Dog var der nogle nye
straffelove for handlinger rettet mod besttelsesmagten som sabotage og propaganda.

Efter besttelsen gennemfrtes et retsopgr mod de skaldte landssvigere, og i den forbindelse
idmtes nsten 14.000 personer en fngselsstraf. 78 blev dmt til dden og 46 blev henrettet.

Kollaborationspolitikkere turde ikke st ved ansvaret for denne politik og dens konsekvenser
og derfor mange problemer.
81: Straffelovstillgget

Straffelovstillget kriminaliserede en rkke handlinger beget under besttelsen. Med
minimums fngsel i 4 r, dog var det normale kun 2 r. Den 10 kunne den som havde ladet
sig hverve til tysk krigstjeneste straffes. Dermed var frikorps Danmark er srlig sag da der p
en mde l accept fra den danske regerings side.
82: Frikorpsdommen

Sprgsmlet om den danske regering billigede frikorpset nr de siger at det er enhver tilladt at
tage del i korpset. Byretten mener ja, landsretten og hjesteret mener nej.

2 Jus commune og europisk retsenhed

Ius commune er betegnelsen for den flles retsopfattelse p grundlag af romerret, kanonisk
ret og naturret, som beherskede Europa indtil omkring 1800.

Tanken om en art ny europisk jus commune synes isr at have fundet grobund i Tyskland,
der jo ogs var det land, som lngst beholdt sin retsvidenskabelige tradition baseret p
romerretten.

I det delte Tyskland gjaldt to forskellige retssystemer. Vesttyskland havde en borgerlig lovbog
(BGB Brgerliches Gesetz Buch) fra 1900. Ved genforeningen har glder BGB nu i hele
Tyskland.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 20

Dansk Retshistorie Det 19. Og 20. rhundrede

Det var i virkelighed p mange mder pandektvidenskaben og ikke romerretten, som

formidlede den europiske retstradition.

Error! Unknown switch argument.,, kl Error! Unknown switch argument. 21