Escolar Documentos
Profissional Documentos
Cultura Documentos
luxus{Irotn "to flow") is an art movement noted for the blending of different artistic disciplines, primmily visual mt but
also music and literature. Fluxus was founded in 1962 by George Maciunas (1931-78), an American artist of Lithuanian
.-,ï1ii~7i -;xih ... h ~.--t n,,-,,;;:;,,~ t.-. nFiï.t'Âii'i t.-. r,,~ :.::ïiÎ'=' hi i·":ïPi~'; tIÎï,; nr:-~ld~~ Â ii'i~:;-~ ,~. ? ~nl~ r",~ÎI:-'!!'=:-7 ' f:'hy;I:'-~~ ?1 ~ I! t,~·i~,l- Î~I-:-"-=-lt l1Î J~;!~n
0;:
~~ng it~ memb~rs~~I:e Jose~h Be~y~,J~hn Cag~,and ·Yoko Ono who explored media ranging from pelfOlmance aIt to
poetIy to experimental music. They took the stance of opposition to the ideas of tradition and professionalism in the arts of
their time, the Fluxus group shifted the emphasis {rom what an artist makes to the artist's ersonali ,actions, and 0 inions.
Throup;hollt the 19h08 (lnd '70s (their most (lëtive perio ,t ey 8t(lge (lchon" events, eng(lged in po ItlCS (ln pll . IC
Speal<Ing, ana pro<luceà sculpturai worKS ieatunng unconventlOnal materials. 1 neir ra<llCaüy untraàltlOnal orJ:Œ mciuded,
for exanlple, the video art of Nam June Paik and the performance art of Beuys. The often playful style ofFl xus artists led
to them being considered by some little more than a group ofpranksters in their early years. Fluxus has also been compared
to Dada lInd is seen as the stmting point of mail art.
~...~~:;~ ;:"V~~7i.l..I· Ü:; ~~ ~11~ 1- ~ü.~ü:; y~71v:i~ZLT.. ~\: jj~;:~~:; v7 ".:.:-Y~~~ ~\:~ï;~; · '. ; ...~~~:; û.~~;:; ~.~;:;~û.~~ ~-v~~ ~vv~ ~~;;-;"
happenings". Wh"'reas Happenings were meant to blm the lines between performer and audience, performan e and reality,
Fluxus performances were one-liners and sight gags, The performances sought to elevate the banal and disse ble the high
~~t;;.r:i~f:j~;ii~~s
music. ...V
~oo~ ~ rô~'~";..~~~ èJ~:,
Many artists have associated tl':temselves with Fluxus over the years, inc1uding: "\ '''''~
Ay-O
Joseph Beuys
(ff'Ol'/}f' Rt'f'(',ht
- - - - 0 - - - - - - --
Philip ComerPhilip (Lionel) Corner ( A,prillO, 1933-) is a composer as weil as trombonist, vocalist, and pianist. He has
been active in events with the name Fluxù1S since 1961, was a resident composer and musician with the Judson Dance
Theatre from 1962- 1964 and late
Henry FlyntHenry Flynt (born 1940) is a visullÙ artist, philosopher, violinist, and composer. Like La Monte Young he
st .ed with Pandit Pran Nath, Ile 1S especially c\011cerned .vith 10gîcal paradox and contradiction. Externallinks February
26:-1004 (3 hours) http://ww
Robert Filliou
1 en riatiïi Ken Friedman is a seminal figme in Fluxus, aIl' international experimental art, literature, and music
movement. He has a1so been involved with .. . He has , ..miten extensive1y about Fluxus and
Intermedia, and has edited several Fluxus pu
Al HansenAl Hansen ( 1927, New York City June 22 1995. Cologne, Crermany) was an American artist. He was the father
of Andy Warhol protege Bibbe Hansen and the grandfather and artistic memtor ofrock musician Beck. He was amember of
the FhlXl18 art movement and f.ri
Geoffrey Hendricks
Dick HigginsDick Higgins (born Cambridge, England 1938, died Quebec, Canada 1~98) was a poet and early Fluxus artist.
His most notable contributions include "Danger Music" scores and the use of the term rmt~mn..'trlia to de scribe the ineffable
inter-disci linary activiti
nua J l<.uuà Janssen 1..0. JUiy L'J, l'J''J) is a 1'1UXUS anà maii artÏst trom liîourg in the Netherianàs, K'JlUà Janssen
studied Physics and Mathematics. He became active with mail art in 1980 and did several international
From 1994 till 2001 he has c
Ray JohnsonRay Johnson ( 1927 1995) was an important post- Surrealism, pre- Pop artist. Johnson was also the
fOllndeï of the ~~e"w '(oïk Correspondance School, and theïefore the originatoï OC "_
di, ·p linary art form that uses the po
Ahson Knowles
Jackson Mac LowJackson Mac Low (born September 12, 1922) is an American poet. Mac Low is also a playwright,
musidan, painter, and performance artist, oftenjoined in performance by his wife, A!l.ne Tardo8. Mac LOW'8 work was
heavil ex erimental and he was an advocate of
George Maciunas Yoko Ono
Gustav Metzger Genesis P-Orridge
Larry Miller ", Nam June Paik
Dider ROt Ben PaHerson
Litsa Spathi Yasunao T one
Daniel Spoeni Ben Vautier
Wim T. Schippers Wolf Vostell
1LarûlCC ::Sctmccma:a....
La Monte Young
Q**>
T ^ ..^-==,-...^-r Tr!=.:"î. ecf i;ii i:ini;-.;e:tianf ,,!r;ii-f cnnfeitt.it;-.raiir ité.'laac le< ar.;éc< 1gf.fl nr:i tniirta iti'iitcii-.;le;-nanf
ir, .orrr.ar nf" ur o, ,ooi pur rio, ,"prrssion auditiveen rapportavecdestechnologiessonoresélaborées et parfaitement
accordées. Il n'existeaucunson grave précis,aucunson naturel
intermédiaire ou aigu comme le cristalpour créerun
équilibreacoustique. L'authenticitéincomparable detoutesles actionsdu mouvementFluxuset la passionet la force
d'innovationde sesarhstessr:pposère.nt unetransfbrmaliçnc;uirévolr:tionnal'apparencede 1'art.
uette evolutlonprovoqueepar le presentet onenteevers le nrnrra creela conscrence quetout rndrvrduest,en sol-meme,
uneeuvre d'art, et queI'ensembledela vie peutêtreappréhendé commeuneæuvred'art globale.Lescaractéristiques
spécifiques desconcertsFluxussontunepreuvequele principede causeà effetn'estplusvalableet quele chaosmarquela
réalité de sonsmpreinte.
v @o vw Ju rJ, lwù 4v lr v uJ I rssJ uvyuwur ovuu uvs vrlwlt tvw r vl vé tYe vJ w! ow r0 Jvvr vl vt v! vvl r ù r r l u vt ur
l ,JJvu vr vé tY* vJ
k
k"t Muntadas
t^r4-+ ,!-- niie È.{;;itf*;l;c é!al-.nr-e <.riî i iîtêir*.'le ir;i;<aae i-né'4ia#nrra ÊîîiîFiîi.êî!âiîf ;:--e.'.rifiiiiie
^-- ^^.,-^ --*iéec <ni-,-*rie-.;!i-;
conservateurs,
collectionneurs, guides,enseignants... qui estinterrogéentant
C'estici " I'appareil" de I'art contemporain -tta
en
qu'intennédiaireentrel'artisteet le public maisaussi tant qu'instigatew de la valeurmarchande,symboliqueet
esthétiquedel'art.
r, ,^!!-r.l^-- 7n- r?:.tç Pri?înri.iîé<êlféeiti,::,-.!a Riatla!;.'!ef s;nn a aniani à ellp itni;i"+hètne1e i:en<l:i'e à 1'+ncn;ifi"e Ae'!';tl
rt m, #
EÉ.
ih
Uf.r ot"*i.r, àtiroooements'iiteractifs otitisat I'informatiqueet la vidéo, mais aussiil a su intégrerdanssa démarche
fax, radio, télévision,films vidéo, câble,journaux
ff uttirtiq" tous les supportsde communication: presseécrite,téléphone,
I lumineuxet électroniques, robotique,réseauxtélématiques et bien sûrtoutesles possibilitésdu web.FredForestestco-
[! fondaterrr de mor-ryements
eler.rx importants
a,rrisfiques : tr.rart
soçiologique (1974)et I'Esfhéfique dela çommrmieafi-rrn
S' lrvrs,l L'ensemDte de sonGuwe,touJoursen cours oe ceveioppement, a reJomt le patnmome natronal aunre du depot
légalen juillet 2005,sousformede conventionsignéeavecI'INA (InstitutNationalde I'Audiovisuel) I1 estle seulartiste
françaisvivant d'art contemporain,à cejour, à bénéficierd'un tel statut.
Le parcoursde FredForestestpourle moinsatypiquepuisqu'ilestd'abordcontrôleurdesPosteset télécommunications (de
Ei*983, à Salerne(Italie) il crée en collaboration avec Mario Costa le Groupe Internstional de Recherchede l'Esthétique
de la Communication.Fred Forest publie le Manifeste de l'Esthétiquede la Communication et réalise un travail de thèsesur
I'Art sociologique et I'Esthétiquede la communication, dont la soutenance,en 1985, se voit transforméeen performance
ridén T .?nltiec#f ;les ite:.fni.rnan.^.ec / *,.tiniii .'le lïr'cd T?nrpsf <a;'if ;le i-nnmire:' e:t niini lec n.^.r:r;ellec te,'hnnlnaiet ila
une sériede capteurs.En octobre2000,il réaliseà Parisla venteaux enchèressousforme d'un site lnternetune sériede
monochromes numériques. En décembre2005,il réaliseavecle BassMuseumde Miami dansle cadred'Art BaselMiami
Beachle premierhappeningplanétairesurIntemet.De mai àjuillet 2006le PaçodasArtesde SaoPauloconsacre une
-14----^+:-' À -^- é':ïiîê r)ri ? n;:fnhrc a:; !5 ,'léreml',re ?O$6 il nroenice ta Riennrle ,'Ie ltAtr ?OOO r:re l'iennale ;lternefi--'e
Bibliographie[modifier]
10/18,UGE,Paris1977
Forest,Fred"Art Sociologique-vidéo",
Tin;ecf TreA' Pniii, it;;i.ai't,t,-lt;çt | 'nz'i,\ !'ho;ii.c r!'lntpt'iiet éA 1'Ifanrzaff;n Pqns IQQR
Forest, Fred: Fonctionnementset dysfanctionnementsde l'art conternporain: un procès pour I'exemple, éd. l'Harmattan,
2000
Forest, Fred: Repenserl'art et son enseignementàl'Hatmattan
Art: ReverseAuthentificatlon 29lOIl09 16:oG
EJ4qeai"
r îffi
TATE
Inlern:edia
A( Hcms Prcgrammes ,Archive Podcasts Dlscussioûc Abûul Subscribe
ÂrT
NnT*rrn*Ci*
New Media.Soundând Pefo.m*nce
ReverseAuthentificationJune2002
FlorianSchneider
BorderXing
Guide
Thisworkby HeathBunting
commentson the way in which
movementbetweenbordersis
restrictedby governmentsand
associated bureaucracies. View
documentation cf his 12 month
journeyacrossEurope.
In the border area between the United States and Mexico the term coyote also refers
to a very special type of human being: the traffickersin migrants,who for a fee offer
their knowledgeoFhow to 6ioss a state border without the usual paperwork.
In his project, EorderXingGuide, Heath Bunting plays the role of a coyote,or rather,a
virtual coyote,committedto the principleof open source. Bunting collectsborder
experiences,literallyso: for several months he has been walking across borders
between Europeancountriesin many kinds of location,includingforests,rivers,
mountainsand tunnels.He painstakingly documentsthe routeshe follows,and makes
A coyote wouldn't be a coyote and Bunting wouldn'tbe Bunting,if he were not always
a half-stepahead. ln BorderXingGuide, as in most of his works over the last few years
he treats his materialin an entirelypersonalway. For very practicalreasonsthe
presentationo1BorderXingGuide is based on a carefullycalculatedpoliticsof public
relations.
',"iiiî!fi,
,,,,ll,
l. ii
.i i
l:"
Guide.Photograph
AntiClimbFence,Partof BorderXing 2002
O HeathBunting
Anyone trying to access the website o1 lhe BorderXing Guide project is initially doomed
to disappointment,since there is no access for unauthorisedvisitors.Insteadthey are
given a fist of names and postal addressesof contactsworldwide.The BorderXing
Guide can be visited only from this growing but exclusivelist of 'social clients" who
have a static lP (lnternetProtocol)address and who, most notably,have gained the
artist's confidence.
In the western world today the more easily ton"y and goods flow between nations,
lhe more those nationsclose their doors to border crossers,whether they are fleeing
persecutionor seeking,,achahge in their luck. Bunting'sBorderXingGuide
acknowledgesthis paradox,evokingthe everydayexperienceof illegal border crossers
in a processof reverseauthentification.
For some time awarenessof the issue of borders has been gainingcurrencyamong
But the borderlandis also a place where tacticstriumph over any strategy.In this
context Bunting'sBorderXingGurdehas the potentialto become a very helpfultool for
an increasingnumber of people:an electronicantidoteagainstany virtual or real border
,,___,ffie,
but gLlgjeclg a real coyote
><
lfiorian Schneide) is a filmmaker, writer and media activist, member of the collective @
ecfidîn€fuffi'/No One r's lllegal and co-organisorof the Crossthe Border campaign
--
îÂît .Ur4tL
TATE
intermâdiâArl Horne Proûramr?'les Archive Padcasts Discussions Âbûut Subscribe
Art
lnlr;iln*Cia
t{ewMedia.SoundandPerformance
TheArt of Sleep
Ëusïn*ïïhf
NetArt commission by Young-Hae
ChangHeavylndustries
Employing theirusualmixof
animaledblackand white
iypography, jazzymusicand humor,
the workexploresthe international
contemporaryart marketfromthe
artists'perspective.
THI N&&R
I
-'eust
o 2000theartists
Dôfi iÀêoooi,scËènsràouyvouNë-HnecnÂr.ronËÀWrrvousiniÈS .
One night in the spring of 2000, afier a long day of studio visits at an art school, I
opened my laptop and found a mysteriousemail in my in box" I clicked on a link, a
browserwindow opened,and giganlic black numbersflashed on screen,counting down
from ten, as an explosivepercussiontrack began to play. \Mat followedwas fu{
Down the Doors!, a 55-secondtext movie tellingthe story of a late-nightdomestic raid
l"'an unnamed authoritarianforce. I was stunned-neverbefore had I experiencedsuch
| /ynamic, emotionallypowerfulwork of art on a computer screen,let alone one that
had reachedme in a hotel room via a 56.6K modem.
ln 2001, Young-Hae Chang Heavy Industrieswon a Webby award in the art category.
5 2 7 4 .sh tm
h ttp:/ / www. t at e . o r g . uk / i n t e r m e d ia a r t/e n tr y1 P age I s ur 3
Tate In t ermediaA r t : A n O r n i t h o l o gyo f Ne t Ar t 2el0l/pJslr
Since 2000, Young-Hae Chang Heavy Industrieshave been embracedby the art world
in a way that few new media artisls have. Indeed,the duo's work may be appreciated
more in the mainstreamart world than among new media aficionados.Perhapsthis is
because their work resemblesolder art forms, such as concretepoetry and
experimentalcinema, and because its emotionallyexpressivevoices and dynamic
visual qualitiescommunicateacross disciplinaryboundaries.But Young-Hae Chang
Heavy Industries'mainstreamsuccess may also have to do with somethingfar more
pragmatic.Unlike most net art, their work is user-friendly,even for those who find
computersalien and discomfiting:no small, hard-to-readtext, no huntingand clicking,
no decisionsto make, no forms to completeor files to upload.Works like Bust Down
the Doors! and The Aft of Sleepcapture one's attention,hold it for a short time, and
then come to a decisiveconclusion.They don't leave one wonderingif one has
exploredenough,or discoveredevery hidden link. To a time-starved,attention-
challengedaudience,Young-Hae Chang Heavy Industriesoffer concisenessand
captivatingclarity.
The mainstreamart world is, in fact, the subject of The Art of Sleep.Commissionedto
coincidewith Frieze,the hottest art fair at a particularlymarket-drivenmoment, The Aft
of S/eepfeaturesan insomniacnarralorwho ridiculesthe art world as "fancy-pants,
smart-aleck,self-anointedso-and-sos"and compares art to "the businessof religion:
it's pretty persuasion.lt's hocus-pocus.lt's a conspiracy."Our narratorreachesthis
conclusionvia a circuitousroute, a literal shaggy dog story in the form of a bedside
journal entry in which the sound of a barkingdog at night leads down a rabbit hole of
logical(and illogical)leaps:from the futility of the dog's barkingto the futility of
everything,the futility of art, art as the most futile of things, art as futility itself,the
"gold standardof futility".At this point, the narrativeshifts "from metaphorto materiality"
and, in the process,comes unhinged.In our narrator'swords, it "leaves the bakery."
Art no longer resemblesthe dog, "it is the dog... art is everything.Nof, art can be
anything.A fart is art! | kid you notl lt's Marcel Duchampall over again! lt's Airde
Pansl See?" What are we.to make.ofthis? i*
The Duchampiananswer to the question"What is art?" is that art is that which one
chooses to call art. Artness is.not a qualitythat things (pictures,stories,performances)
possess in and of themselves;it is a status fhat can be conferredupon absolutely
anything,even ân ampoule-of Parisianair. Art, in this sense, is a matter not of beauty,
or profundity,or crhsmanir,ip, but of context.
5 274 .sn tm
http :/ / www. t at e . o r g . u k i/n t e r m e d i a a r t/e n tr y1 P age2 s ur 3
\$'
- Y *^^,'i",d;a' Tbù'.,^.|À.'*- '
- ôr Con^1u6ri*:*n uvd'a*^ ditÇ"tb'l- ?LF ""
I\ r' Ncl^t
'ii-" n^d,* c1stfu tti,t bt-rJ; erti$g c^({*; (,",,,*r^À'o,ao,.l tg." <',"r,*47,,n,gf
"*'/ 57
, l$, fi, ;rdà
/"i i; g;T"î'*k
+ i: S "i*** i*'î:î T*îî*'i**ffi
*" ,#!T
pm:f;ffi#^",jlyÏ
&Ml**,'ffi!
I
I '\* Lev Manovich
/.ïH*tr,S** New Media,from Borges to HTMI-
innew media art (it movesinto its own building in 1997).Throughoutthe 1990s,
tu28
sum up: new mediatoday can be understoodas the mix betweenolder cultural (
\
accessand manipulationand newer
rventionsfor datarepresentation, \
accessand manipulation.The "old" dataare
representation,
of visual reality and humanexperience,i.e., i-ug.t, tt^t-buttd ald
representations
audio-visualnarratives- what we nonnally understandby "culture." T-s "ney"
data\isnumerical daTa.
As a restrltof th.i.smix, we get suchstrangehybrids as clickable"image-
maps,"navigablelandscapesof financialdata,QuickTime (which was def,nedas
the formât to representany time-baseddatabut which in practiceis used
icons - a kind of micro-movies.of
e4clusivelyfor digital video), ar-rimated
s ùanovich, The Languageof New Media, 80.
15t28
Ratherthan reservingthe term new media to refer to the cultural usesof current
network technologies,someauthorshave suggested
computerand computer-based
that every modernmedia and telecommunicationtechnologypassesthroughits
"new media stage."In other words, at somepoint photography,telephone,cinema,
televisioneachwere "new media." This perspectiveredirectsour researchefforts:
ratherthan trying to identity what is unique aboutdigital computersfunctioning as
mediacreation,mediadistributionand telecommunicationdevices,rwemay instead
look for certainaesthetictechniquesand ideologicaltropeswhich accompanyevery
new modernmedia and telecommunicationtechnologyat the initial stageof its
introductionand dissemination.Here are afew examplesof suchideologicaltropes:
new technologywill allow for "better democracy;it will give us a betteraccessto
the "real" (by offering "more immediacy" and/orthe possibility "to representwhat
it will contributeto "the erosionof moral
beforecould not be reptresented");
values";it will destroythe "natural relationshipbetweenhumansand the world" by
"eliminating the distance"betweenthe observerand the observed.
And hereare two examplesof aestheticstrategiesthat seemto often
k-
ll THmæ*"*LgfIs."u, I #10t aI g7
Tema: Liv, Kropog Teknologi
lt FÊ*r1r- | || **ËxiJ I I I F tr ' IEL € T I I llg n ïg t{ î |
bL+l L
\$d*ffiL#wrm#wilm *s *ilF,ël3Â*ësg$1 'j*ti t:.\*l::tt::::',t:..:il'i :']latli1:,, !t!:1.
: |ii:Î! .:*r.i
t Ëç5*3**5
K*N$r5flffirçH .,.,i.:-ilja**al. 1:+i:rit ?:r-.:! tiii.t ii ::iJi.,
Nettet fungerer langt hen ad vejen som den danske 1990er-kunstsforlængede virtuelle arm, der rækker ud i nye
'-'ntekster,
herunder internationale, men det er samtidig en gestus, der er præget af kunstscenensformetle og
tendenser.
---ndholdsmæssige
Denne art'iket betyser gennem en række nedstag i værker, udstiltingssteder og tekster, hvordan nettet btev inddraget i
forskellige sammenhængepà den danske kunstscene i 1990erne. Artiklen, der bestemt ikke dækker fettet
fyldestgorende, placerer:ig sâtedes - imeltem to yderpoter. Pâ den ene side har vi fænomenet "kunst pà nettet", der
opstâr nâr museerne scanner deres kunstsamlingog taeggerden ud pâ nettet som var der tale om et virtuelt katalog, og
pà den anden side er der den mediespecifikke "netkunsti', kunst der forholder sig formelt elter indholdsmæssigttil
mediet, og ofte kun kan eksistere her (og netop ikke i en traditionel museal samling). Mettem disse to poter finder man
pâ 1990ernesdanske kunstsceneen række initiativer, hvor nettet optræder i museâte sammenhaenge(Ârtnodes t0Û
tegninget pâ Kobberstikamlingen og tJser's Glub pâ stateTb À,tuseumfor Kunst) og hvor nett€ts specifikke teknologiske,
æstetiske og bredere kutturetle omstændigheder afsoges, men ikke nodvendigvisud fra en tilgang elter overbevisning,
der adskitler sig væsentligt fra den sâmtidige ikke-netbaserede kunst. Iil
il TIr ?gr I
h ttp:i /www. t urb ul en s .n e t / t em a er / i n ter n e tte t/d u nsten fr a kun ste n /wor ldw i dew ebogdendanskekunstscene/ P age I s ur 4
T u rb u lens 2elÊr4l
Yb
6 rr X-me dies pec if i k u d f o r s k r i n g ( : e f .e ks.Attsp @ ce - yo le kte r n e fr a lg g 5 o gfrempâA {tnadesw ebsi te,desenereproi ekterpà
v' websitet Afsnitp.dk elter afsogningenaf mediet pâ Stedet3.dk, et site stottet âf Statens Kunstfond). iiiil Disseto u,r,!rù É "JeF i
grundtæggendedimensioner kan kun i teorien adskilles, de fieste værker og projekter indeholder begge. Her skat det
primært belyses, hvordan nettet (og forestillingerne om det) pà forskettige planer interagerede med den selvforstâetse
frir*o-* %n-
ag de udviklingsretninger, der kendetegnede særtigt den fremspirende, unge kunstscene i Kobenhavnmidt i 1990errie.
Her taenker jeg pà de mange undergrundsgatlerierog nye konsteltationer af unge kunstnere, hvis tidstypiske idegrundlag
syntes hsjst kornpàiibett med det ligetedes fremvokende warld wide web. ldegrundlaget var pâ ingen màde en direkte
fotge af riettet eller âf datidens cyberd'iskurser{ftere af gallerierne og konstetlatioterne opstod for sidstnaevnteblev
udbredt), rneil nettet spillede uden tvivl en rolle som inspirationskilde cg som ideotogisk rygststte for nogle af de
initiativer' der btev sasat midt i 1990erne. Nettet forstærkede farnemmelsen af, at noget nyt var ved at bryde frem, at
man var pâ rette spor, og det nye medium blev uden tvivl betragtet som er form for attieretl Nettet var el frirum, et
territorium der endnu ikke var korttagt, hvor hvem som helst kunne fà sig et slykke land og opbygge en hjemmeside. <XPO
Nettet var rhizomatisk og var sâleder et immaterielt og dog reelt eksempe[ pà, at en pluratistisk og ikke - hierarkisk
verden kunne etâbteressôm alternativ til de eksisterendemâgtforhold.Man kunne tave sin egen parallellescene,
riojagtigt som de unge kunstnere og kuratorer gjorde det i begyndelsenog midten af 1990e199,,!
Denne tendens kan spores titbage til koilstetlationer og udstiltingssteder som Baghu:et {startet i 1987 af Peter Rôsselog
Peter Holst Hencket), gruppen Koncern {Jan 3âcktund, Jorgen Michaelsen,Soren Andreâsen og Jakob Jakcbsen] og
Galleri CampbeltsOccasionty,der blev startet op af Jakob Kolding og Nicolai Waltneli begyndelsenaf l990erne. Onsket
. om at €tablere steder, der ikke var undertagt de normale kriterier for at opnâ synlighed pâ kunstscenen, og hetter ikke
yngre kunstnere, udstillingsrækken Black 8ox arrangeret af Globe i sommeren 1993, etableringen af Galleri Nicotai
Watlner i 5t. Kongensgâdei efterâfet 1993. Samme âr àbnede det kunstnerdrevne Max Mundusog i àrene umiddelbart
efter futgte bt.a. Saga Basementog "Udstillingsstedet" i Nsrre Farimagsgade(senere N55). Her kunne kunltneret der
endnu ikke var færdiguddannet pà Kunstakademiet irfobenhavn, udstitle sammen med medstuderende og
ândsbestægtededaûske og internationale kunstnereuer vâr tate om netværker, der gerne forstod sig selv som
selvorganiserendeog uafhængige a{ de ekisterende magtstrukturer, uden dog nodvendigvis at vaere i direkte opposition
hertil (at âgere traditionet avantgarde var for attmod'isch).Sceneneksisterede i egen setvforstâelse - og pâ
netværkagtig vis - parallelt med den "gamle kunstscene" bestâende af kunstnersgnmenslutninger, gallerier og museer,
der ikke uden videre var tit sinds at give h€lt unge kunstnere en ptads i rarnpetysef lsær den elektroniske musiksceneog
dj-figuren udgjorde et forbillede tor kunstens undergrund, og fænomenerne smeltlededa ogsâ i ftere tilfætde sâmmen,
nàr fredag aften bod pà ftere og flere vernisseringer,der blev mere og rnere cluô-agtige. Kulmination pà denne
subkulturelle konvergensvar uden tvivl den storstitede, Cartsberg- og Kutturby96-ststtede {men selverktærede
undergrundsevent) update i Turbinehallerne i 1996. Det fsrer tor vidt hef ât komme ind pâ dette projekt. der lsb i mere
z{Ù end en màned, Utoi?âffit med seertigtaje for nettet nævûes, at updats ogsâ bod pâ netadgang, webprojekter og et
bibtiotek, hvis formâl ifotge arrangarerne var "at stille spargsmàtyed de eksisterende bibtioteksm$tter, og ât prave at
Jùwlu nlT,.lt"'(
udforme en alternâtiv struktur der stemmer bedre overens med nutidige medier og tanker". fivl I
.. lt rlt rsr l
x.uilsïâr.i
*û *{ NYsÀÂ;*tËR
at sige,ât fra midtenaf 199ûerne
Deter fristende etlerkultureteventmedr€spekt
starreudstilling
skulleenhver for sig
selv have mindst en pc stâende et sted med netâdgâûg og/etler titbyde et kata[og med tilhorende materiale pâ video,
ftoppydisk etler CD-ROM.{vl De nye medier var et plus} setvom de endnu kun var i færd med at blive udforsket
kunstnerisk, endsige havde vundet accept pà den etablerede kunstscenesom kunst i sig selv.
,i4entalitetshistariskbegyndte nettet for alvor at tone frem atlerede med diskussionerneomkring "virtual reality" og
"cyberspace" i begyndetsenaf 1990erne, altsâ for "cyberspace" blev tit "world wide web". Kunstkritikeren AÊders
$lichetsen skrev jævntigt herom i Weekend-avîsen,hvcr han rapporterede fra mediekunstfestivaller rundt omkring i
verden og lavede interviews med teoretikere og kunstnere som Roy Ascott, Norbert Botz og SaskiaSassen.Michelsens
brede perspektiv pâ den fagre nye digitale verden, hvor kommercialisering, kaosteori, krops- og konsproblematikker,
samt postkotoniate perspektiver optràdte side om side med cyberutopjsrne rg teknokritik, var et godt tegn pà, at nettet
ikke kGîæèe-hR€'ETEa-d?en danske kunstsceneuden en vis kritisk stil{ingtagen.
Selvom nettet fremstod som et afgorende nyt og spændende medium i overgangsperioden1993-1994, hvor BB5'er bl.ev
til hjemmesider og tekstinput blev tit multimediebaseret browsing, skal man ikke gtemme, at det var i slutnjngen af
l980erne og i begyndelsenaf'1990erne, at den pe$ontige romputer for alvor blev udbredt i danske hjem. Fsr hypertinks
pà nettet kom sàledes hyperlinks i muttimediesoftware pâ PCen. Computerkunst og CD-ROM-kunst(sôm man akkurat
nâede at betragte som et nyt kunstnerisk medium inden nettet kom til) optrâdte fôr netkunst, og de tidlige
eksperimenter pâ nettet bsr derfor ogsâ sesi retation ti1 den digitate mediekunst, som et ti[e antal danske kunstnere
hâvde udtsrt i begyndelsenaf'1990erne, | 1993 viste Niels Bonde for eksempet sine "Recovered Files" - afbildninger af
filer som Bonde havde he*tet op af folks virtuelte skraldespande- pâ en udstitting hos Galerie Nicotai Wallner, som blev
nysgerrigt anmeldt i de fleste danske dagbtade under overskrifter som "Hacking som billedkunst", "Computerens
underbevidsthed" og "Skærmbilleder" trnan diskuterede pâ det tidspunK gerne forsketten mellem computerbitledets
æstetik og de svrige bittedmedier). Inden det mest markante site for netbaseret kunst og kunstformidting, nemlig
Artnode, gik i luften i 1995, hâvde tre af sitets grundtæggere - Niels Bonde, MogensJacobsenog Kim Borreby - ârbejdet
med lignende problemstit(inger under overskriften Hrgh Dersify, mens andre âf sitets medlemmer - Christian fleide,
Nikotaj Recke og Martin Pingel - etâblerede udstillingsstedet Arfsp@cep:r nettet i sommeren 1995. Det er værd at
huske, at CD-ROM-medietvar i futdt vigor pâ kunstscenenfor og ogsâparattelt med nettet (der endnu var hæmmet af
lângsomme tetefonforbindetser og endnu var uden Flûsh), og skal man beskaeftigesig med datidens eksperimenter med
interaktive fortættefôher, sà g-ver det ikke mehfng at begrænsesig tit enten CD-ROMetler netbaserede værker. selvom
de naturtigvis i flere heRseenderer forskellige medier.
II TT! Tl F I
h ttp :/ /www. t urb ul en s . n e t / t e ma er / in te r n e tte t/d u n sten fr a kun ste n/wo r ld w i dew ebogdendanskekunstscene/ P age2 s ur 4
Tu;bçlens 29l 0l l O9 L5:L7
medier.
Den pluralistiske indstjtling til de enkelte kunstneriske medier var selvsagt ikke kompatibet med den overdrevne
fokusering pà nettet som specrtkf medium, der kunne iâgttâges internationâlt med den snævre, samtidige îet.art-
bevægetsehos btandt andre Vuk Cosic, Atexei Shutgin og Otia Lialina. Selv.Arfnode, der kan siges at figge tættest pâ
dette internationale fænomen i kraft af især medlemmernes indsigt og interesse i netlgts-gæ-lgBlglggi:8ggg ,U*,li,hLiÀ*-tth'
kultureltefâcefter, opererede ud fra tidens pt{i4!!:!!:!g.j@!Sgi. Som man kunne læse i en pressetekst fra mârts 1996 i lu
anlêdîiË-g
--<.' 5f en df gruppens forste aktiviteter, en præsentation af video og netbaserede værker af skandinaviske
kunstnere oâ Smartshow i Stockholm:
"Artnode.dk has chosento presenta ùdeo show with Danishand foreign artists with whom artnode.dk coltaborates.
From the start artnode.dk has found it important to cotlâborate with ârtists who have the capacity to work in several
different set-ups, therefore the presentation format in stockhûlm is not computerbased, but video. The many different
set-up5 that pictoriat ârt has to its disposal now each hold their own characteristic expressive range, white none of them
can presumeprimary status."
Dette er kârakteristisk midt-1990er-retorik fra en kunstscene, hvor man i stedet for àfgrænsning og speciatiseringtagde
vægt pâ udveksling, processerog ftydende grænser. I kraft af sin immaterialitet og flygtighed var nettet kompatibett
med disse præferencer- Nikotaj Recke og Martin Pinget gik begge pà Kunstakademiet i Ksb€nhavnog frekventerede som
sâ mange arldre studerende i lobet af deres studietid bâde en materskole etter billedhuggerskole og sà den nye
medieskole, der forsogvis var blev€t oprettet i 1989, og i 1994 btev permanent etableret med sin fËrste professor,
kunstneren Torben Christensen. Her havde man i modsætning til de andre skoter tidtigt netadgang og udforskede
mulighederne i det nye medium, men netop i relation tit den eksisterende praksis, hvor videokunst jo i sig selv endnu var
et nyt up-and-and- coming medjum. Pà mediekunstskolenog flere af de nye udst'illingsstederetablerede rnan videoarkiver
og âfhotdt fo.evisningsrækker med videoværker af kunstnere fra pericden, ekempelvis den fire dogn lange Sociat ùdeo i
sommeren 1994 arrangeret af Udstitlingstedet i gatleriets vindue ud til Nsrre Farimagsgadeetter (for nu ât tage et
eksempet i den anden ende af den institutionelle skala) Elektroniske understrsmme arrangeret af Torben Christensenog
Lars Movin pà Statens Museumfor Xunst i 1996.
Ogsâ pà andre niveauer var der en vis overlapning metlem brugen af nettet og andre medier. Mulighedenfor setv at
prpducere og distribuere indhold pâ nettei gik sâtedes i princ'ipp€t tint i hak med optagetheden af den persontige
aring og det subjektive vidnesbyrd herom, der var sà udbredt pâ den unge kunstscene midt i 1990erne bâde i
Ynmark og internat'ionatt. De fleste kunstnere var naturligvis bevidste om, at tysten tit at pâtage sig identiteter og
anbringe jeget i forsketlige sociale sammenhængekunne fâ frie tojler i cyberspace, hvor afsendere og modtagere kunne
operere under anynomitet og pâtagede identiteter. Men hvor mange kunstnere benyttede sig af personlige, umiddelbare
og simple udtryksmidter, sâsom hàndskrevnetekststykker, snâpshots,hàndhotdt video og hverdagsgenstande- en trqsi-
og ekspressivhverdagsæstetik var fremherskende pâ datidens udstillinger - vatgte de fteste dog at lade professionetle
webarbejdere (sàsomfotkene bag /rtnode) stà for produktion og distribution af deres bidrag pà nettet.
fi ?tn TgF I
.Denneide om nettet som forum for alternativ oe fri udveklins af information hotdt i hvert fald àrtiet ud, og en ênden
t, Annette Etgaard,Hanne-Louise
v,rannesen, Stinne Bo Schm'idtog Utrikke Vind). Omsfif{fng var et udstillingsprojekt med deltagetse af skandinaviske
kunstnere, der havde fàet til opgave at bidrage med stedsspecifikke cg variable værker, dêr skulle rejse til fire
forskellige udstitlingssteder i Norden. Pâ hvert sted skutle kunstnerne i princippet nytænke og pâny titrettelægge deres
bidrag. Med kuratorernes egne ord: "Omstitting er et kunstprojekT, et koncept og en prakis; en bevægelse og en
udviktingshistorie; et spejl, en diatog, et netværk og et atternativ." Det virkede derfor optagt at kobte
udstittingsprojektet tit det variabte og ftygtige medium par excellence, nemlig nettet, og der blev sat en sàkatdt net-
stàfet i gâng parattett med udstiltingsrækken. Her bidrog en række skribenter efter tur med indlæg af forskellig art:
"NET-sTAFETTINer et dynamisk forum, der hele tiden producerer ôg f6jer nye tekter og dermed betydninger til
OMSTILLING. OMSTILLING tematiserer'det onstittelige vætk' og tidens generelle oplevetse af ftygtighed; den relativering
af grænser og sandheder som vi àlte tit dagtig ôplever og pàvirkes af. Da synsvink[enpà omstillings-temâet selvfstgetig
ogsà skat være omskiftelig og ftekibet, har vi inviteret skribenter med forskellig titgang til sàvel omstiltingssituationen
som kunstbegrebet. NfT-STAFETTENer pga. sin fleksibititet og rilgængelighed et perfekt katalog tit OMSTILLING.Under
OMSTILLINGs rejse kan der hele tiden inviteres nye skribenter sà den pàgaetdendeudstitting het€ tiden êfspejtes'i Net-
Kataloget".
S*colroolcçl.L'l'
"Without âny euforic Utopiânism we regard the Internet simply as â medium for communjcation. lts orrly real potential is
a: a space for ârt to avoid being objects & to b€ a p.actice tnstead. The art work has to be a commodity of commerce to
http: / /www.tu rbu lens.net/temae r/ i nternettet/ du n stenfraku nsten /worldwidewe bogdendanskekunstscene/ P age3 s ur 4
T u rb ulens 29/C.1,t09 1y"-1.7
be distinctively ân gbject. ls art not à commodity it cannot be fetichized, can art not be fetichized it cannot
distinctively be art {in other worets,it becomes a procegs}. [...]But tike any other information piece here the art work is
not the corr,nodity in the cyberspace of telecommunication technotogy. To enter cyberspace you have to buy yourself
access."
il q
Ensretnirigi form af censur og kommercialisedng 1â som truende understromme parallelt med ât nettet muliggjorde 1og I \
mutiggeri fri udveksting med relativt tâve produkt;ons- og distributionsomkostninger. Supeflex' Proiekt SupercÀanne!-t r'
btev etableret med kulturministeriel stgtte og sendte for forste gang fra udstillingsstedet 1.v.i 1999. ldeen var at
demokratisere adgangen til tv-med;et bl.a. ved distribution vja nettet, at eliminere forskelten mellem producent ag
bruger, og at bringe mediet ud i en række atternative sociale kontekster. Superchannetbestàr i 2005 af 33 kanater o. S"?'-TLX
forde{t pâ forsketlige lande og Superftex kan i nærværende sammenhængfremhæves som endnu et eksempel pà, at
nettet blev brugt som en btandïTlffiirenge, som kunsten i 199ûerne spittede pâ (jf. gruppels vidt forskellige, men
ideologisk bestasgtedeproiekter on- og offline).
I et projekt fra 2000 tog Niets ûonde putsen pà denne udvikting, hvor nettet ikke kun havde karakter af et frirum, men
ogsà tenderede mod forsketlige [ukninger:
More and more peopte go to f€wer and fewer websites. The tendency on the WWW cf more and more concentration of
vaffic has become clear. The top 10 websites are estimated to be getting between 2't,and 32 percent of the surfers
âttention, august 1999. lt is cruciat to get the attention ûf the user,and ke€p it. Sû here we are, fighting for attention,
trying to infuse the media with content, and expand the possibilities"
To be continued,..
:i
ÈE
h ttp :/ / www. t urb ul e n s .n e t / t e m a er / i n te r n e tte tld un ste n fr a kun ste n /wo r ldw i dew bogde
e ndanskekunstscene/ P age4 s ur 4