Analyseark

INDHOLDSFORTEGNELSE
Noveller....................................................................................................................2 Lyrik. 4 Billeder..6 Sagtekster. 8 Trykte reklamer.10 Tv-reklamer...12 Film... 14 Filmtekniske virkemidler.. 15 Sproglige virkemidler... 17 Farvesymbolik.. 18 Argumentationsanalyse.19 Argumentationskneb.20 Billedbeskring 21 Eventyr og fantastiske fortllinger ..22 Betegnelse for avisens layout23 Musikvideo....24 Folkeviser..25 Genretr27

Analyseark

NOVELLER
En novelle er: En kort prosafortlling med et koncentreret handlingsforlb. Bedst som det hele virker ganske dagligdags og banalt, indtrffer noget uventet begivenheden, og denne begivenhed ndrer fuldstndig forlbet for de f personer. Handlingens tid omfatter nppe mere end et par timer, og handlingens sted er nemt at overskue. Novellen har i hele forlbet ofte en fast fortller og synsvinkel det er hovedpersonens syn og sanser som lseren oplever igennem.

Hvilken tekst?
Prsentation af novellen: titel, forfatter og rstal Oplsning: Find et centralt tekststed og ls det hjt. Begrund dit valg.

Hvad fortlles?
Resume: Kort beskrivelse af handlingsforlbet (brug evt. berettermodellen eller del novellen ind i nogle hovedafsnit) Persongalleri: Beskrivelse af hovedpersoner og vigtige bipersoner Ydre karakteristik: udseende, navn, alder, handling, tale, vremde Indre karakteristik: tanker, holdninger, opfattelse af sig selv og andre Personernes relationer og udvikling Beskrivelse af din opfattelse af personen Milj: Beskriv sted, sociale forhold, boligforhold. Historisk tid: Hvilken tid foregr novellen i og hvilken betydning har det?

Hvordan fortlles?
Komposition (handlings- / tidslinje) Hvordan kommer vi ind i historien? Er der en stigende spndingskurve? Hvor er vendepunkterne i novellen? Hvordan slutter novellen? ben eller lukket slutning? Handlingens tid: Den rkkeflge begivenhederne fortlles i. Fortllingens tid: Den rkkeflge begivenhederne egentlig fandt sted i. In medias res: En fortlling begynder midt i begivenheden, og vi fr sledes ikke en tydelig prsentation af personer, tid og sted. Kronologisk: Handlingen fortlles i den rkkeflge tingene sker.. Flash back: Der springes tilbage i tiden. Flash forward: Der springes frem i tiden. Er vgten lagt p konkrete handlinger eller er der ogs mange beskrivelser af tanker, flelser, steder? Overvej hvorfor. Fortller og synsvinkel Hver gang en forfatter stter sig til at skrive, gr han eller hun ind i en rolle som fortller over for lseren. Det er vigtigt at vre opmrksom p at den, der fremstr som tekstens fortller, ikke ndvendigvis udtrykker forfatterens holdning. (briller) 2

Analyseark Jeg fortller (jeg): Fortlleren gemmer sig bag en opdigtet jeg person. Man ser og oplever alt gennem jegets jne. Mest synlig i brev og dagbog. 3.personsfortller (han, hun), personbunden fortller: Personens oplevelser og tanker er gennemgende i fortllingen. Fortlleren har indsigt i n eller flere af tekstens personer og lader lseren opleve begivenhederne med denne persons jne. Ofte replikker, dialog og indre monolog. Den alvidende fortller: Svver over og kender hele historien. Fortlleren styrer med sikker hnd alle begivenheder og beretter klart for os, hvem vi skal sympatisere med. Fortlleren ved hvad de forskellige personer tnker og fler. Den registrerende fortller: Fortlleren fungerer som et kamera. Vi oplever udelukkende personerne, gennem det de siger og gr. Fortlleren er den neutrale observatr og kan ikke redegre for personens tanker. Sproget Hvordan bruges sproget i novellen? Talesprog: Korte stninger, f fremmedord, direkte tale Skriftsprog: Lngere stninger, indirekte tale Slang: Gruppesprog, smarte vendinger og betydninger, bandeord Ordklasser: Overvejende tillgsord, udsagnsord, navneord? Sproglige billeder: (se arket Sproglige virkemidler) Hvilken betydning fr sproget for forstelsen af novellen?

Hvilken fortolkning?
Temaer og konflikter i teksten Er ofte bygget op om en / flere modstninger mellem personer eller begreber. I ldre litteratur ligger modstningerne ofte i forskellige typer af personer. I nyere litteratur er modstningerne ofte reprsenteret i den enkelte person. Titel Hvilken betydning har titlen for forstelsen af novellen? Budskab Hvad vil forfatteren fortlle med sin tekst? Hvad vil han / hun have os til at tnke over? Vurdering af teksten Giv en vurdering af forfatterens mde at behandle temaet p. Kommer budskabet klart igennem? Giv din egen personlige vurdering. Hvad har optaget dig ved teksten? Hvordan forholder du dig til budskabet i teksten? Hvad har du lrt af nyt ud fra teksten? Kan du lide forfatterens mde at skrive p? Perspektivering Sammenlign med lignende temaer / tekster du kender til.

Analyseark

LYRIK
Hvilken tekst?
Prsentation: Digets titel, forfatter og rstal. Oplsning: Ls digtet hjt for dig selv og en anden Genre og stilart: Knkprosa, prosadigt, folkevise, sang, salme, rim, remse, rimet/urimet, figurdigt.. Lyrisk/Episk: Er det overvejende et episk digt (har en tydelig handling med begyndelse og slutning, der fortlles en historie) eller et lyrisk digt (beskriver en tilstand, en flelse, fornemmelse, sansning)

Hvad fortlles?
Resume: Genfortl en strofe ad gangen i dit eget sprog. Persongalleri og fortller: Det er ikke tit, vi bliver prsenteret for et stort persongalleri i et digt. Men ofte optrder dog enten en benlys jeg-person og/eller en tredjeperson. Vi kan stde p personer, der prsenteres i 1. person ental eller flertal - "jeg", "vi", ("man") 2. person ental eller flertal - "du", "I" 3. person ental eller flertal - "han", "hun", "de", ("man") eller en navngiven person Det kan du finde ud af ved at undersge, hvad der str i digtet, om fx personernes: fortid, opfrsel adfrd, flelser, holdninger, livsvrdier, udvikling. Fysisk milj: Er der i digtet nogen beskrivelse af et fysisk milj, alts af fysiske steder, fx en stue, et hus, en have, en gade, en by, et natursceneri eller lignende? Hvorfor og hvad gr det ved digtet? Historisk tid: Hvilken betydning har det for vores forstelse af digtet, at digtet eventuelt foregr i en bestemt historisk tidsperiode?

Hvordan fortlles?
Komposition: Undersg digtets ydre og indre opbygning og overvej hvad det gr ved digtet. Ydre komposition: Det der automatisk falder os i jnene, nr vi kigger ned over digtet. Eks. forskudte linjer, symmetriske linjer, (hvor mange strofer, med hvor mange verslinjer). 4

Analyseark Indre komposition: Hvordan er digtet indholdsmssigt opbygget. Hvordan passer den ydre og den indre komposition? Sproglige virkemidler: Undersg sproget og overvej hvad det gr ved digtet (se Sproglige virkemidler i mappen) Rim: Undersg rim og rytme og overvej hvad det gr ved digtet. Enderim: Han gav sit hjerte/ opnede kun smerte Krydsrim: En gul sol/ p en bl him-mel/ spiste en gajol/ og blev helt svimmel Bogstavrim: Ve og vel, Bennys bl badebukser. Rytme: Ls digtet hjt og afls dets generelle rytme: hurtig, hektisk, langsom, flydende, hakkende osv. Korte ord og stninger giver ofte digtet en mere hektisk, hurtig rytme. Lange ord og stninger giver en tilsvarende rolig og fredsfyldt rytme. Rim er ogs med til at angive digtets rytme (ordenes indhold vil ofte underbygge dette) Ordklasser og ordforrd: Hvilke ordklasser og ord bruges der overvejende og hvad gr det ved digtet?

Hvilken fortolkning?
Grundstemning: Krlighed, nationalisme, desperation, sorg, glde etc. Tema og budskab: Find og beskriv digtets grundtanke, problem, id eller modstningsforhold Hvad tror du forfatteren vil med digtet? Vurder digtet: Hvad er din helt personlige mening om digtet? Redegr og argumenter for, hvilke tanker og flelser digtet har sat i gang hos dig. Hvad synes du om det og hvorfor? Er der noget i digtet, der gr dig klogere p livet? Perspektivering: St digtet ind i en strre sammenhng for eksempel i forbindelse med andre tekster, film samt eget og andres liv.

Analyseark

BILLEDER
Hvilket billede?
Prsentation: Billedets titel, billedets strrelse, kunstnerens navn og billedets produktionsr. Hvilken kategori tilhrer billedet? (maleri, tegning, foto) Hvem er modtageren/mlgruppen? Hvorfor er billedet mon lavet?

Hvordan kommunikeres der?

Beskrivelse: Giv en kort og objektiv beskrivelse af, hvad du ser af objekter (personer, ting) p billedet. Giv et kort og objektivt resume af, hvad der foregr p reklamen, dvs. at du skal forsge at beskrive hvilken situation billedet er en skildring af? Komposition: Blikfang: hvad lgger du frst mrke til? Og hvorfor? Hvordan vandrer jnene rundt i billedet? Dybdevirkning(3D): -perspektivlinier -forgrund, mellemgrund og baggrund. Personer: hvordan er eventuelle personer fremstillet? Kropssprog? Synsvinkel: fugle-, fr- og normalperspektiv Linjer i billedet: -Trekant p spidsen(urolig) -Trekant p grundfladen (rolig) -Symmetri -Det gyldne snit -Sol (alle streger kan fres til et punkt i midten) -Diagonal (billedet kan deles p midten af en diagonal linie.) Billedbeskring: se arket Billedbeskring Farvevalg: (se arket Farvesymbolik) Hvordan virker farverne? Understtter de budskabet i billedet? Hvordan? Titlen: Hvordan passer titlen til billedet? Underbygger titlen billedet eller er den en modstning? Historisk tid: Hvilken tid foregr billedet i og hvordan kan du se det? Udtrykker kunstneren sympati for tidens tendenser, tidens normer eller det modsatte?

Hvilken fortolkning?
Tolkning: Hvilken historie fortlles i billedet Hvad siger billedet om evt. personers flelser, holdninger og hensigter? Betydning af symboler, komposition, synsvinkel, kropssprog, farvesymbolik Betydningen af billedets titel 6

Analyseark Find de overordnede modstninger eller paralleller i billedet. Hvilken stemning/holdning videregiver billedet? Hvad vil kunstneren udtrykke gennem motiverne og mden de er placeret p? Hvad har billedmageren villet med billedet? Vurdering: Har du fet jnene op for forhold du ikke kendte til i forvejen? Bekrfter billedet, hvad du allerede vidste i forvejen? Forklar! Argumenter! Perspektivering: Sammenlign billedet med andre ting, du har set, hrt eller lst. (fra samme periode, med samme stemning, det samme motiv/tema) Hvordan forholder billedet sig til sin samtid? Bekrfter billedet tendenser i tiden eller er det tvrtimod et opgr med den herskende opfattelse? Hvad kan vi bruge billedet til i dag?

Analyseark

SAGTEKSTER
Hvilken tekst?
Prsentation: Hvor er teksten trykt? Hvornr? Af hvem? Genre: Hvilken type tekst er det?

Hvem kommunikerer?
Afsender: Hvem er afsender og hvor kan du se det? Mlgruppe: Hvem er mlgruppen og passer udformningen til mlgruppen?

Hvad fortlles?
Resume: Hvad handler teksten om, hvad siges der? Del teksten ind i nogle hovedafsnit. Hvem siger hvad?

Hvordan fortlles?
Blikfang/Layout: Hvordan lokkes lseren til at lse teksten? Komposition: Rubrik (overskrift) store eller sm typer? Virker overskriften fngende eller er indholdet neutralt? Underrubrik/Manchet (halvstor tekst lige under overskriften). Er den en konklusion af artiklens indhold, et kort resum eller en smagsprve? Hvad str der? Billeder: Er der en billedtekst? Fordrejer den tekstens indhold eller hjlper den med lsningen? Hvor meget fylder billedet i forhold til teksten? Hvorfor? Mellemrubrik: Passer teksten til indholdet? Skaber det overblik? Brdtekst: Hvor meget fylder det? Argumentation: Undersg om skribenten benytter sig af: antydninger, fordrejninger, generaliseringer, overdrivelser, ironi, postulater (man siger noget, som man ikke frer bevis for) (Se arket: Argumentationsanalyse)

Analyseark Sprog: Er teksten let eller svr at lse? (vanskelige ord, indviklede stninger, f afsnit kan f teksten til at virke svr tilgngelig Et enkelt sprog uden mange fremmedord, mange afsnit med underoverskrifter gr teksten let tilgngelig) Er der subjektive udsagn (personernes egen mening) og/eller objektive udsagn (facts) i teksten? Undersg om der bruges positive beskrivelser (plus-ord) eller negative beskrivelser (minus-ord) Sproglige virkemidler: (se arket: Sproglige virkemidler) Hvilken virkning har det p teksten? Vinkling: Et vigtigt grundtrk i prsentationen af en nyhed er hvordan den bliver vinklet. Heri ligger dels: 1. hvad der skal gres til hovedpointen i sagen, 2. hvordan pointen skal skildres Det er ikke nok bare at skrive om, hvad der sker ude i verden. Der skal vre en anledning til at skrive. Journalisten skal finde en vinkel p stoffet, der gr det klart for lseren, hvorfor netop dette stof er vsentligt at orientere sig om. Sandhedsvrdi/manipulation: Som udgangspunkt m vi regne med at det der str i avisen er sandt. Men vi skal altid have de kritiske briller p ogs selv om vi er enige med journalisten.

Hvilken fortolkning?
Holdning: Hvilken holdning kommer direkte eller indirekte til udtryk i teksten? Hensigt: Hvilken hensigt har teksten? Formidler den et budskab? Giver den en lsning p et aktuelt problem? Din vurdering: Hvad synes du om teksten, det der siges og mden det siges p? Kommer budskabet klart igennem? Hvordan forholder du dig til budskabet i teksten? Perspektivering: Kan du sammenligne det med andet du har hrt, set eller lst?

Analyseark

TRYKTE REKLAMER
Hvilken tekst?
1. Prsentation: Hvad reklameres der for? Fortller reklamen en historie? Taler reklamen til fornuft, flelser, humor eller andet? Hvor er teksten trykt? (avis, ugeblad, tidsskrift ..) 2. Genre: Kommerciel reklame: En reklame for en bestemt vare og /eller afsender, med det forml at tjene penge p efterflgende salg af afsenderens produkt(er) Ikke-kommerciel reklame: En reklame, ofte en informationskampagne, fra en organisation, der samler ind til velgrende forml eller vil gre opmrksom p en bestemt sag eller en offentlig myndighed, der vil have udvalgte dele af befolkningen til at ndre vaner, fx at snke farten i trafikken, drikke mindre alkohol.

Hvem kommunikerer?
3. Afsender og mlgruppe: Hvilket produkt?, Hvem er afsender(firma)?, Hvem er mlgruppe (alder, kn, social placering, interesser, holdninger? Beskriv de elementer der gr at reklamen netop taler til denne mlgruppe. Hvilken reklametype(mrkevarereklame, imageskabende reklame, forvandlingsreklame, positioneringsreklame, Her-og-nu-behovsreklame, ironisk/humoristisk reklame)? Er den afsenderrettet(produktet) eller modtagerrettet(behov)?

Hvad kommunikeres der om?

4. Beskrivelse: Giv en kort og objektiv beskrivelse af, hvad du ser af objekter (personer, ting) p reklamebilledet. Giv et kort og objektivt resume af, hvad der foregr p reklamen, dvs. at du skal forsge at beskrive hvilken situation reklamen er en skildring af?

Hvordan kommunikeres der?

5. Analyse og fortolkning af billedet (se arket Billedanalyse) Komposition (blikfang, dybdevirkning, personer, synsvinkel, linjer, beskring) Farvevalg 6. Analyse og fortolkning af teksten Hvordan er teksten? Hvad fr du at vide gennem teksten (overskrift, brdtekst mv.) Er teksten prget af: - Talesprog eller skriftsprog - Ordsprog eller kendte talemder (klicheer) - Rim, remser - Er der brugt positive eller negative ord? (undersg specielt tillgsordene) 10

Analyseark Er teksten prget af korte eller lange stninger? Rummer teksten flere ord end ndvendigt for at formidle budskabet? Bruges der lse pstande, tomme argumentationer? Bruges der fagord eller andet som kun f mennesker forstr? Er der sammenhng mellem tekst og billede understtter teksten billedet?

7. Argumenttyper: Afsenderargumenter: hvor afsenderen lovpriser varen. Producenten selv, eller en ekspert, et idol eller et flertal. Siger dermed indirekte, at modtageren gr klogt i at gre liges. Modtagerargumenter: der spiller p modtagerens fordele ved at acceptere pstanden om varen. De hvder, ofte indirekte, at modtageren bliver lykkeligere, sundere eller smukkere af at bruge produktet. Sag-argumenter: Tager udgangspunkt i sagen, produktet. Der kan argumenteres med statistik, prognoser, analyser e. lign 8. Konklusion: Sammenfatning af reklamens virkemidler, der skal pvirke mlgruppen til kb. Hvordan er sammenhngen mellem billede og tekst? Er der hovedvgt p tekst eller billede? Hvorfor mon? Er reklamen enkel og let forstelig eller rodet? Indgr reklamen i en kampagne? Hvilke holdninger kommer til udtryk direkte eller indirekte? Hvad skal f os til at kbe?

Hvilken fortolkning?
9. Vurdering: Sammenlign den konkrete reklame med reklamer for andre tilsvarende produkter til mlgruppen. Hvordan virker reklamen p dig (irriterende, overbevisende, saglig, lkker, trovrdig, overraskende eller?) begrund ud fra din analyse. Kan reklamen f dig til at kbe produktet? (Begrund) 10. Perspektivering: Sammenlign med andre reklamer eller andet du har set.

11

Analyseark

TV - REKLAMER
Hvilken tekst?
Prsentation Hvad reklameres der for? Skal reklamen slge en vare, oplyse eller advare om noget, pvirke vores holdninger eller bruges til at indsamle penge til en bestemt sag? Genre: Kommerciel reklame: En reklame for en bestemt vare og /eller afsender, med det forml at tjene penge p efterflgende salg af afsenderens produkt(er) Ikke-kommerciel reklame: En reklame, ofte en informationskampagne, fra en organisation, der samler ind til velgrende forml eller vil gre opmrksom p en bestemt sag eller en offentlig myndighed, der vil have udvalgte dele af befolkningen til at ndre vaner, fx at snke farten i trafikken, drikke mindre alkohol.

Hvem kommunikerer?
Hvilket produkt?, Hvem er afsender(firma)?, Hvem er mlgruppe(alder, kn, social placering, interesser, holdninger?) Beskriv de elementer der gr at reklamen netop taler til denne mlgruppe. Hvilken reklametype(mrkevarereklame, imageskabende reklame, forvandlingsreklame, positioneringsreklame, Her-og-nu-behovsreklame, ironisk/humoristisk reklame)? Er den afsenderrettet(produktet) eller modtagerrettet(behov)?

Hvad kommunikeres der om?

Resume: Ofte indeholder en tv-reklame et handlingsforlb som i en tv-serie. Giv et resume af handlingen og beskriv stemningen. Hvad sker der scene for scene?

Hvordan kommunikeres der?

Komposition: Hvordan er reklamen bygget op? Ved vi straks hvad handlingen gr ud p eller hvilket produkt der reklameres for? (spndingskurve, berettermodel) Har den trk fra spillefilm?(spnding, action, komedie, tragedie, eventyr) Personer og milj Er der brugt skuespillere eller kendte personer? (popularitet) Eller er det almindelige danskere? (trovrdighed) Hvilke roller har personerne i reklamen? (fx offerrolle, sexsymbol, helten) Hvor foregr handlingen? Hvorfor tror du netop det sted er valgt? Filmtekniske virkemidler/Lys og lyd (se arker Filmtekniske virkemidler) Symbolik Bruges farver eller genstande symbolsk? Fx kors = tro eller dd, hjerte = krlighed, store biler = magt. Farvesymbolik (se analyseark til billeder)

12

Analyseark Sproget Bruges der lse pstande eller tomme argumentationer, ordsprog, kendte talemder (klicheer), rim, remser. Bruges der fagord eller andet som kun f mennesker forstr? Positive eller negative ord? Overtalelse/Overbevisning Hvordan prver reklamen at overbevise modtageren? Sketch/Humor: Vi slapper af og glemmer at vi pvirkes. (sketch ofte af kendte personer) Urealistiske lfter: Vi bliver kloge, smukke, attraktive, succesfulde (det perfekte menneske) Vi ndrer vremde, bliver behandlet anderledes, bliver lykkelige Lette at gennemskue med fornuften, men underbevidstheden pvirkes via de positive billeder. Kendt/Anerkendt person: De anbefaler produktet. Respekt for og anerkendelse af personens prstationer overbeviser om produktets kvalitet og virkning. Tillidsvkkende. Personens succes/popularitet overfres til produktet. Videnskabelig dokumentation: Appellerer til forbrugerens sunde fornuft og autoritetstro. (ekspert/hvide kitler) Fakta, der prsenteres af en person med tilsyneladende godt kendskab til produktet.

Hvilken fortolkning?
Tema Hvad handler reklamen om? Fx krlighed, sociale behov, naturen, racisme. Hvordan kdes temaet sammen med produktet? Tolkning/Budskab(Medbetydning) Hvad opnr man ved at kbe produktet? Er det billigt? (for at spare penge), er det nemt? (for at spare tid), er det flot/trendy? (for at blre sig), bliver man ulykkelig, hvis man ikke fr det?, eller bliver man rig/sexet/populr?, hvis man bruger produktet? Vurdering og perspektivering Hvorfor er det en god/drlig reklame? Kan reklamen f dig til at kbe produktet? Sammenlign med andet du har set.

13

Analyseark

FILM
Hvilken film?
Prsentation: Titel, instruktr og rstal. Genre: Kan du placere filmen i en gruppe med nogle du kender, der handler om noget lignende med et lignende filmsprog f.eks. komedie, krlighedsfilm, actionfilm, gangsterfilm, ungdomsfilm, science fiction film, eventyr film, westerns, krigsfilm, gyserfilm, familiefilm

Hvad fortlles?
Resume: Hvad handler filmen om? (kort og klart) Hvis historie fortlles? Hvilke personer holder vi med? Hvorfor? Beskriv samspillet mellem personerne. Hvornr i filmen starter samspillet mellem personerne? Hvorfor lige der? Hvad gr konflikten ud p? Hvordan lses den?

Hvordan fortlles?
Beskriv personer og milj: Udseende, kropssprog, tj, vremde, egenskaber, kulisser osv. Hvilke enkelte ting spiller en srlig rolle? Har denne ting betydning for historiens fremdrift? Har den symbolvrdi eller fungerer den som bindeled? Komposition: Hvordan er filmen bygget op? Hvordan kommer vi ind i filmen? Hvor og hvordan? I hvor hj grad handler personerne konsekvent/forudsigeligt? Eksempler? Hvor og hvorfor bliver vi overrasket? (point of no return/hjdepunkter) Filmtekniske virkemidler (se arket Filmtekniske virkemidler) Nr man kender handlingen og ikke er s spndt p hvad der sker, kan man koncentrere sig om de filmtekniske virkemidler. Undersg det og se om det underbygger dine frste iagttagelser. Her er det vigtigt at se filmen igen, spole frem og tilbage, se enkelte scener igennem flere gange osv. Titlen: Har titlen en betydning? Hvilken? Hvorfor netop denne titel?

Hvilken fortolkning?
Budskab og vurdering: Efter gennemarbejdning af filmen og dens opbygning, kan du nu sammenfatte og fortolke. Hvilke effekter er der specielt fokuseret p og hvorfor? Hvad er budskabet? Hvad synes du om filmen, og hvad har du fet ud af at se den? (begrund dine svar) Perspektivering: Sammenlign filmen med andre film eller andet du har set, hrt eller lst i rets lb. 14

Analyseark

FILMTEKNISKE VIRKEMIDLER
Billede
Beskriv billederne og forklar hvordan de understtter den historie og den stemning der fortlles?

Beskring
Supertotal: landskabs- og miljbeskrivelse, personer fortoner sig Total: miljbeskrivelse med en til flere personer i kropstotal Halvtotal: flere personer ses fra knet og opefter i et milj Halvnr: 1-2 personer fra livet og opefter, miljet fortoner sig Nr: kun ansigt, hoved og skulder Ultranr/close-up: en enkelt detalje fremhves Hvilken betydning har de enkelte beskringer hvilken betydning fr beskringen p selve filmen, og vores mde at opfatte denne p?

Lys og farver
Lysstningen er det vsentligste element for den fotografiske stil. Frontlys: som forfladiger Ovenlys: som falder naturligt Modlys: som glorificerer Sidelys: som skaber splittelse Lys nedefra: som mystificerer Farver kan bruges som gennemgende kendetegn for bestemte scener, miljer og personer, men kan ogs bruges stemningsskabende og symbolsk. (se ark med farevesymbolik)

Kameraperspektiv
Normal: motivet ses i jenhjdeligeud Forskudt normal: motivet ses ligeud, men i en lav eller hj kameraposition Fugl: motivet ses oppefra Fr: motivet ses nedefra Hvornr bruges hvad og hvorfor? Hvilken effekt fr kameravinklen p vores mde at opfatte filmen p?

Kamerabevgelser
Panorering: kameraet bevges vandret om sin egen akse Tilt: kameraet bevges lodret om sin egen akse Travelling: krsel langs motivet, hvor det er selve kameraet, som flyttes Zoom: ndring i kameraet mellem tele og vidvinkel Hndholdt kamera Stillbillede: Billedet fryses fast Subjektiv kamerafring: man ser gennem personens jne uden at se personen Hvornr bruges hvad og hvorfor? Hvilken betydning/effekt fr kamerabevgelsen p vores mde at opfatte filmen p?

Klip
Et srligt filmisk virkemiddel er mden, hvorp de enkelte billeder klippes sammen. Klipningen skaber sammenhng mellem de enkelte kameraindstillinger.

15

Analyseark Kontinuitetsklip: fr scenerne til at glide naturligt over i hinanden uden at tilskuerens je mrker det. Der klipppes umrkeligt p tale, blik, bevgelsesretning i billedet. eller som Match-cut, hvor der klippes p enslignende elementer i to billeder. Synlige klip: publikum gres opmrksom p at vi springer i tid, rum eller handling. F.eks. nr to parallelle handlingsforlb krydsklippes. Eller nr modstninger sammenstilles for at skabe associationer og metaforer. Korte/Lange sekvenser: Lange sekvenser skaber ro og overblik. Korte klip skaber action og spnding. Hvornr bruges hvad og hvorfor? Hvilken betydning/effekt fr klipningen p vores mde at opfatte filmen p? Efterredigering: Hastighed (slowmotion, fastmotion), computeranimation- mv.

Lyd
Hvordan understtter lyden den historie og den stemning, der fortlles? Synkron: (Nr lyd og billede flges ad) Reallyd (replikker, ndedrt, lyd af bevgelser, atmosfrelyd) Lyden flger billederne p handlingsplanet. Lydkilden befinder sig i billedet eller lige uden for billedrammen som en del af scenen. Hovedparten af den synkrone lyd optages samtidig med billedoptagelsen. Effektlyd: (Nr lyden lgges p senere) Lyde der gr billedets indhold mere realistisk (fx fuglekvidder i en have) Lyde der bruges som et strkt filmisk virkemiddel (fx lyden af et bankende hjerte ved et forelsket par) Asynkron: (Nr lyden ikke er en del af billedets indhold, men optrder som en slags kom-mentator til billedet, der som regel forstrker oplevelsen Lyden tilfres som information og stemningsskaber. ) Underlgningsmusik (stemningsskaber: fx uhyggelig musik i en gyserfilm) Voice-over (Nr personerne tnker tilbage eller beretter, hvad der er sket tidligere. Voice-overen fungerer da som fortlleren i en novelle eller en roman. Voice-overen kommenterer eller fortolker det, der vises p billedet.) Speak: (Bruges ofte ved reklamer fx ved slogans.) Effektlyd (Nr lyd og billede ikke passer sammen. Fx lyden af en ballon, der sprnges i det jeblik, helten og heltinden kysser hinanden) Hvornr bruges hvad og hvorfor? Hvilken betydning fr lyden p vores mde at opfatte/for-st filmen p?

16

Analyseark

SPROGLIGE VIRKEMIDLER
Type Gentagelser: Forklaring
Skaber stemning og fastholder lseren p en bestemt synsvinkel. Nr ord gentages i et digt, er det ofte for at betone/understrege ordet. Andre gange er det for at skabe en bestemt rytme, en ramme i digtet. Abstrakte (uhndgribelige) begreber gres konkrete eller tillgges menneskelige egenskaber. Er ord eller udtryk, der ud over deres konkrete betydning har en overfrt betydning. Et udtryk der er sammensat af ord fra to forskellige forestillingsomrder. Metaforers funktion er at forny sproget, og derved give lseren nye sproglige oplevelser. Billedlige udtryk, der har en overfrt betydning. Vi er s vant til dem, at vi ikke lgger mrke til dem. Billedsproglige udtryk, der er blevet brugt s ofte, at de har mistet den overraskelseseffekt, der ofte kendetegner metaforen. Klicheen defineres ofte nedsttende som 'forslidt og indholdstom talemde'. Er i modstning til metaforen, markeret med som, som om eller ligesom. Nr vi bruger en sammenligning, fortller vi alts, at noget er lige som noget andet. Nr dyr, planter eller ting tillgges menneskelige egenskaber (fr sjl). Bruges nr man nsker at gre konkrete ting mere levende. Man tillgger tingene menneskelige egenskaber. Symboler betyder tegn eller billede. Udtryk eller vendinger som reprsenterer almene forestillinger. Er en skjult eller benlys underforstet henvisning til en anden tekst. Afsenderen forudstter at modtageren er vidende om, at det er en henvisning til bestemte andre tekster.

Eksempel
den der kender fuglens flugt kan male den der kender fuglens flugt kan skrive den der kender fuglens flugt kan lse den der kender fuglens flugt forstr at fuglens flugt kan fanges i et digt Som huskede du et jebliks sorger, du burde samle op men som du lod ligge som venter skinsygt p, at du skal sknke dem en tanke." Manden med leen = Dden Da ambulancen kommer og skrer sommeren over med sin hje, hvide tone. = den chokagtige flelse en bestemt person oplever, da den dejlige sommer brat afbrydes (skrer over) af en tragisk hndelse (hje, hvide tone = en skinger tone = skrig, smerte) At trde i spinaten = At lave en dum fejl. Nr man gr over stregen = Man gr noget som andre ikke bryder sig om. Du snakker som et vandfald = Du taler rigtig meget.

Personifikation/Personificering

Metaforer:

Klicheer/Dde metaforer:

Sammenligninger:

Besjlinger:

Han er snu som en rv. Hun er smuk som en rose. Kirken lyste op ligesom en stjerne p nattehimlen. Han grd som om han var pisket. Stenen grder sine bitre trer. Tret strkker sine slidte arme mod nattehimlen.

Symboler:

Et hjerte = krlighed En due = fred En ugle = klogskab. Fx Citater, personer og fortllinger fra Bibelen. Elementer fra eventyr.

Intertekstualitet:

17

Analyseark

FARVESYMBOLIK
Den enkelte farves symbolske betydning afhnger naturligvis af den konkrete sammenhng, den indgr i og betydningen kan variere fra den ene historiske periode til den anden, fra det ene kulturomrde til det andet. Rd, bl og gul er grundfarver. Af dem kan man blande alle andre farver. Rd: Symbol p krlighed, blod, liv, lidenskab, strke flelser, varme, ild, mod, fare, kommunisme. Signalfarve for STOP! Bl : Er en himmelsk, ndelig og royal (blt blod) farve. Er symbol p tro, tillid, Gud (himmelen), kulde. Gul: Den rene gule: symbol p solen, guld, rigdom, herlighed, guddommelighed, energi, varme. Den urene gule: falskhed, skinsyge, misundelse, jalousi, utroskab. Grn, orange og lilla er sekundrfarver (blandingsfarver) Grn: Blandes af gul og bl. Symbol p natur, ungdom, forr, milj, livet, vkst. Orange: Blandes af rd og gul. Symbol p flammer, ild, ukyskhed. Lilla: Blandes af rd og bl. Symbol p klighed, intellektuel, alvorlig, afstandstagende. Sort og hvid er ikke farver, men de kan blandes med alle farver for at gre dem mrkere eller lysere (giver brkkede farver, hvorved farvens styrke svkkes, og de virker mere stvede), og de kan ogs blandes med hinanden, s man fr forskellige gr. Hvid: Det absolutte - der er ingen nuancer i hvidt. Symbol p renhed, uskyld, blodlshed (lig), fred Sort: Udtrykker absolut lysmangel og dermed det slukkede og dystre. Symbol p dd, synd, mrke, helvede, sorg. Komplementrfarver: Komplementrkontrasten kaldes den kontrast, der er imellem to farver, som ligger diametralt modsat hinanden i farvecirklen. Srlige billedelementer fremhves, fordi komplementrkontrasten bevirker, at billedelementet trder frem med sin strkest mulige strlekraft. Hvis de str ved siden af hinanden i et billede forges begge farvers strlekraft til det hjeste niveau. Rd ~ Grn Gul ~ Lilla Bl ~ Orange 18

Analyseark

ARGUMENTATIONSANALYSE
En argumentationsanalyse bruges til at afdkke, hvordan en forfatter argumenterer for sine holdninger i en tekst. Mange tekster har til forml at overbevise modtagerne om et bestemt budskab eller nogle bestemte holdninger, og derfor er det selvflgelig vigtigt, at modtageren (lserne/lytterne) opfatter teksten som god kommunikation. Modtageren skal lade sig overbevise af budskabet og de holdninger, der kommer frem i teksten.

Argumentation er kommunikation, hvor afsenderen i skrift eller tale fremstiller et begrundet synspunkt om et sagsforhold med den intention at vinde modtagerens tilslutning til synspunktet.

Nr man planlgger sin egen argumentation eller analyserer en andens argumentation, kan man bruge hjlpeordene: (fordi derfor) til at gre sin argumentation struktureret. Senere udelades s hjlpeordene. Derfor er det vigtigt, at argumenterne: er trovrdige og rlige. signalerer, at afsenderen kan sit stof. viser, at afsenderen har nogle idealer, der vil gavne modtageren. indeholder klare og tydelige budskaber.

Hvad er saglig argumentation.

En argumentation er saglig, hvis den lever op til flgende kriterier. Argumentationen skal vre en argumentation, hvilket vil sige, at der skal indg mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden Hvis f.eks der fremsttes en pstand om, at Gud er dd, s er der ikke tale om en argumentation, s er det en pstand eller et postulat. Argumentationen skal vre holdbar, hvilket vil sige at begrundelserne rent faktisk skal vre sande eller sandsynlige. Argumentationen skal vre relevant, hvilket vil sige, at den skal handle om det, der argumenteres for eller imod. Der br vre en klar logik mellem pstand og begrundelser. Hvis en person fremfrer pstanden Jeg vil ikke stemme p Anders Fogh til nste folketingsvalg, fordi han har noget klamt hr, s er det ikke en relevant begrundelse og dermed en ikke saglig argumentation for hr og politik har ikke noget med hinanden at gre.

Hvis du ikke ved, hvad pstanden i en tekst er, s kan du heller ikke gennemskue, hvad det er for et synspunkt, afsenderen vil have sin tilslutning til. Et hjlpemiddel til at finde ud af forskellen p pstand og begrundelse kan i en del tilflde vre at indstte biordene fordi eller derfor. Kan du indlede en stningsdel med fordi, s er det belgget, der flger efter. Et belg kommer ofte til udtryk via ordene da, for, alts, fordi, i henhold til.

19

Analyseark

ARGUMENTATIONSKNEB
Man kan i forbindelse med tekster benytte sig af forskellige argumentationskneb. Trusselsargument (straf, fyring, uheld) Hvis SF fr magten vil pengene fosse ud af statskassen Mngdeargument (stort antal, f.eks. ni ud af ti, nu set af 500.000) Et flertal af befolkningen mener iflge en undersgelse Idolargument (f.eks. rockmusikere, fodboldspillere) Ogs Anja Andersen bruger denne teknik Lykkeargument (ungdom, rigdom, evig elskov) Vi vil srge for bedre forhold til de arbejdslse Ekspertargument (lger, videnskabsmnd m.fl.) De konomiske vismnd understreger, at vi ikke har rd til at finansiere efterlnnen Argumentationsanalyse i praksis 1. Hvad er tekstens hovedbudskab og vigtigste belg (begrundelser)? 2. Er der andre pstand og begrundelser, der er srligt interessante? 3. Er der nogle af de vigtigste pstande, der ikke begrundes og som derfor m antages for at vre postulater, der ikke har nogen vrdi i argumentationen 4. Hvilke typer af argumentationskneb, bliver der brugt i teksten.

5. Konklusion. Er tekstens argumentation saglig, dvs.: Vurderer du, at argumentationen er en holdbar

og relevant argumentation.

20

Analyseark

BILLEDBESKRING

Supertotal
eller oversigtsbillede. Bliver ofte brugt som indledning p scene eller som overgang mellem sekvenser. Giver overblik mht. milj, personers placering.

Total
giver et mindre indblik i miljet end supertotalbilledet, men kan p samme mde som dette give overblik over personernes indbyrdes positioner. Bliver ligeledes ofte brugt som indledning p scene eller som overgang mellem sekvenser.

Halvtotal
viser de mest aktive dele af personerne og er derfor velegnet til at vise fysisk handling.

Halvnr
viser personerne skret fra taljen og op (bryst-billede). Halvnr bruges ofte ved dialog og interview og kan skifte mellem to enkelte personer. Hvis det er tilfldet skiftes alts mellem to forskellige synsvinkler, subjektivt kamera. Med denne beskring bliver tilskueren interesseret i de psykologiske aspekter.

Nr
viser kun ansigtet af en person. Nu kan vi se mimik, reaktioner og give et indtryk af psykologiske trk hos personen.

Ultranr/Close-up
viser enkelte detaljer hos personen som fx jen- eller mundmimik og hndbevgelser. Vi er unormalt tt p motivet. Giver indtryk af intensitet og henleder opmrksomheden p en detalje, der er vigtig for handlingen.

21

Analyseark

EVENTYR OG FANTASTISKE FORTLLINGER

Eventyrgenren Man siger at eventyr har strke genrekoder. Her glder bestemte fortllemssige og sproglige regler. I et eventyr blander naturlige og overnaturlige elementer sig i et srligt eventyrunivers, dvs. at magien er ubegrnset upagtet i den forstand at den hverken pkalder sig undren eller krver tilvnning. Man skelner mellem to forskellige former for eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er karakteriseret ved: Forfatteren er ukendt, anonym. Handlingen er bygget op over en konflikt og en rkke prver som helten/heltinden skal best. Der forekommer magiske genstande, talende dyr o.l. Handlingen foregr uden for historisk tid og geografisk rum. Personerne er typer ofte kombineret efter modstningsreglen: god/ond, helt/skurk, osv. Begivenheder og personer er ordnet efter 3-tals-reglen. Der bruges formler, fx: Der var engang. Der bruges tit remser. Der bruges tit ordsprog. Der anvendes korte fortllende stninger frem for beskrivelse og kommentar. Direkte tale foretrkkes frem for indirekte. Eventyret ender lykkeligt. Kunsteventyret Kunsteventyret har i modstning til folkeeventyret en navngiven forfatter der bevidst arbejder med sproget og uddyber karaktertegningen betydeligt. Strukturen bliver langt mere kompleks, og det samme gr fortllingens symbolik og psykologi. Kunsteventyrets forfatter fr gennem det at benytte en kendt genre en rkke grundtrk forrende som i givet fald er de samme som i folkeeventyrene, og disse grundtrk kan han s lave variationer over og sledes skildre moderne problemstillinger i eventyrets form. Mange af egenskaberne ved folkeeventyret glder sledes ogs for kunsteventyret, s her er de vigtigste afvigelser: Kunsteventyret har en alvidende fortller med mange kommentarer. Mere detaljerede miljbeskrivelser end i folkeeventyret. Strre optagethed af personernes flelser end deres handlinger. Personerne er ikke typer, her ses strre alsidighed i personbeskrivelsen. Eventyret ender ikke altid lykkeligt. Fantastiske fortllinger Et af de fantastiske fortllingers karakteristika er at de magiske eller fantastiske ting der sker, fr lseren til at tve eller undre sig. Der sker sledes noget uventet i teksten, og her ses ingen forklaring p det uventede. Fantastiske fortllinger er sledes hverken gennemfrt realistiske eller gennemfrt fantastiske, men kan placeres et sted midtimellem. Man kan inddele fantastiske fortllinger i tre undergrupper: 1. Det hele foregr i et magisk univers, kaldt: den lukkede verden. 2. Der findes to parallelle verdener, en realistisk og en fantastisk, kaldt: den bne konstruktion. 3. Magien indgr umiddelbart i den reale verden, kaldt: den underforstede konstruktion. Der ses sledes glidende overgange mellem det realistiske og det fantastiske, og der tages ikke hensyn til trovrdigheden af det beskrevne. Vi er med andre ord i den samme, nogle gange ganske vist lidt surreelle, verden hvor alt kan ske og det usynlige blive synligt. 22

Analyseark

BETEGNELSER FOR AVISENS LAYOUT

Rubrik Billedtekst

Underrubrik/ Manchet Byline

Mellemrubrik

Brdtekst

23

Analyseark

MUSIKVIDEO
Musikvideoen er normalt et samspil mellem: 1. Tekst, 2. Lyd 3. Billede. Formlet med en musikvideo -at slge en sang eller et sTykke musik ved hjlp af stemninger, oplevelser og livsstil. -at gre opmrksom p en nyudgivelse, en slags signatur. -billed- og lydtapet p cafeer/diskoteker -bruges i forbindelse med en indsamling eller en kampagne Afsender/Modtager Afsenderen er kunstneren/produceren som skal have solgt deres produkt. Musikvideoen bliver udarbejdet og der etableres forhandlinger med MTV, Roundfunk og andre hotte udstillingsvinduer som har et hjt seertal og som samtidig rammer den nskede mlgruppe. Kunstneren/producenten fr penge af talerret og udarbejder ud over musikvideoen ogs andet PR-materiale som kommer p marked samtidig. Modtageren er en udvalgt mlgruppe. Alt er nje gennemtnkt da det kan vre svrt at ramme en strre gruppe mennesker p en gang. 3 hovedgenrer: Koncertvideoen er den ldste form for musikvideo. Denne er domineret af musikere, som enten spiller live eller i et studie. I denne videogenre flges det visuelle med det auditive, alts man ser, det man hrer. Koncertvideoen bliver en mediesendt erstatning for den rigtige koncert. Dens styrke er at kunne formidle en intensitet, et nrvr og en visualitet. Lyrisk billedfortlling /Drmmevideoen er uden direkte handlingsforlb og er kendetegnet ved mange forvirrende klip, hj klipperytme, mange symboler og ved ikke ndvendigvis at give nogen mening. Dette kan ligefrem vre en mde hvorp seeren kan fastholdes i uforstelighed. Netop gdefuldheden bliver en fordel, da man som seer vil se videoen igen og igen, for at f hul p betydningen. Den narrative video danner som navnet antyder en lille fortlling, en novellefilm, hvor historien er struktureret omkring et eller flere grundlggende handlingsforlb, hvor musikere tit er involveret som skuespillere. Sangteksten kan enten flge billedsiden slavisk, tage udgangspunkt deraf eller helt se bort fra den. De flges ikke ndvendigvis ad. Intertekstualitet Intertekstualitet er i grove trk at man lner kendte personer/elementer fra andre film eller andet og lgger disse ind i ens eget produkt. Intertekstualitet bruges ofte som redskab i musikvideoerne for at skabe en forforstelse for personen/personerne i musikvideoen. Filmtekniske virkemidler (billede og lyd): Se analyseark til kortfilm. Analyse af tekst: Se analyseark til digte

24

Analyseark

FOLKEVISER

1. Hvilken type folkeviser Ridderviser (det adelige milj) Trylleviser ( overnaturlige krfter) Historiske viser ( historiske personer og begivenheder) Kmpeviser (oldtidens sagn og myter) Tryllevisen: Handler om mdet mellem det kendte og det ukendte. Ved mdet med det ukendte mister det ukendte sin kraft (nyere viser) eller ved mdet med det ukendte brydes den kendte verden ned. Man er ddsmrket og fremmed. (ldre viser) Riddervisen: Handler typisk om resdrab og krlighed. Nr en i slgten bliver forulempet eller drbt er det familiens pligt at hvne vedkommende. 2. Beskriv folkevisens strofer Strofer: antal ? Der findes 2 hovedformer: Rim

den 2- linjede ( den ldste) den 4- linjede

i den 2- linjede rimer de to linjer i den 4- linede rimer 2. og 4. linje Der kan dog vre mindre uoverenstemmelser i de forskellige enderim, fordi gamle stave- og udtaleformer er blevet erstattet med nyere.

Omkvd: udtrykker den lyriske grundstemning eller er et varsel om hvad der vil ske. Der kan ogs forekomme mellemkvd.

25

Analyseark

3. Beskriv sproget Forklar gamle udtryk og beskriv sproglige virkemidler. 4. Beskriv folkevisens motiv: Hvad stter handlingen i gang? 5. Opdel folkevisens handlingsforlb i afsnit og lav et handlingsreferat. Handlingen er ofte 3- delt: Indledning- kulmination- afslutning 6. Komposition: Omtal tiden og stedet for handlingens forlb. Inddel teksten efter tid (faser) Inddel teksten efter steder. Stedet kan udmrket vre delt op og foreg flere steder (evt. hjem ude hjem) 7. Lav en personbeskrivelse Beskriv hovedpersoner p baggrund af personernes pkldning og handlinger. Forklar de reaktionsmnstre personerne tnker og handler efter. Der siges sjldent noget om, hvad en person tnker og tror. Personer i folkeviser vil ofte komme til at ligne hinanden efter type. 8. Beskriv konflikten, hvordan opstr den, hvordan udvikler den sig og hvordan afsluttes den. Det er konflikten, som folkevisen bygges op over, og konflikten afsluttes nsten altid, enten lykkeligt eller tragisk. 9. Tolkning: Beskriv vrdisttet der ligger til grund for visen. Typiske vrdier: synd, tilgivelse, Gud, at vre tro, re (resdrab) Hvordan vil teksten pvirke lseren? ( er der tale om ren underholdning, morale, holdning, budskab eller livsanskuelse) 10. Perspektivering Sammenlign med andre viser eller andre tekster med samme tema eller vrdist.

26

Analyseark

GENRETR
Reklame Sagprosa - henviser til virkeligheden Avisartikel

Faglitteratur

Genre r
Fiktion - opdigtede tekster

Faktion - blandingsgenre mellem fiktion og fakta

Essay

Teaterstykke Drama - opfre en handling Lyrik - forme sproget p en srlig rytmisk mde Epik - fortlle en historie Gys - uhyggelige og spndende fortllinger Krimi - om lovbrud og efterflgende opklaringer Science fiction - fremtidsfortllinger Salme

Tegneserie

Film Digt

Sangtekst

Realisme - fortlling der skildrer hverdagen Myte - opdigtet gude og heltesagn Sagn - kort mundtligt overleveret fortlling ko Saga - de middelalderlige norske og islandske beretninger i romanform Fantastisk fortlling - fortlling der inddrager fantastiske eller overnaturlige elementer

Eventyr - folkeeventyr eller kunsteventyr

27